Foreningerne Nordens Forbund. fra præsidiemødet, den 31. oktober i Riksdagen, Stockholm

Transkript

1 Udkast til protokol Foreningerne Nordens Forbund fra præsidiemødet, den 31. oktober i Riksdagen, Stockholm Den 11. november 2004 Rev. 19. novemeber Deltagere: DK-Norden: Frode Sørensen Peter Jon Larsen N-Norden: Grete Øverlier Berit Griebenow FIN-Norden: Riitta Prusti S-Norden: Bengt Göransson Larserik Häggman Anders Ljunggren IS-Norden: Sigurlin Sveinbjárnardottir Ål-Norden: Hasse Svensson Esther Sigurdardottir FR-Norden: Carita Björklund FNU: Frederik Harstad Høgni Djurhuus Lotte Granberg FNF: Karen Bue Helena Johansson FNF s formand Riitta Prusti bød velkommen til mødet med en særlig velkomst til det nye medlem af FNF s Præsidium Carita Björklund, der er ny formand for Foreningen Norden på Færøerne. P-SAG 19/04 Godkendelse af dagsorden og valg af protokoljusterer Frode Sørensen bad om, at projektet Med Norden i Biografen blev behandlet under eventuelt. Med denne tilføjelse blev dagsordenen godkendt Hasse Svensson blev valgt til Protokoljusterer. P-SAG 20/04 Godkendelse af protokol fra P-Møde 01/04 den 8. maj 2004 på Hanaholmen Protokollen havde været sendt til protokoljusterer Bengt Göransson til godkendelse.

2 Protokollen blev godkendt. P-SAG 21/04 Delårsregnskab for FNF Generalsekretæren indledte med at stærkt beklage, at driftsstøtten fra Nordisk Ministerråd i budget for 2004 var angivet i DKK (DKK ,-) Den burde selvfølgelig være indskrevet i budgettet i SEK ( ,-).Som situationen ser ud nu, kan FNF komme ud af 2005 med et lille overskud på SEK ,-. Anders Ljunggren efterlyste en post på SEK til administrationen af venskabsklasser, der forestås af Foreningen Norden Sverige. Helena Johansson oplyste at sekretariatet først var blevet klar over, at der forelå en sådan aftale med Foreningen Norden i Sverige, efter hendes studiebesøg i Foreningen Norden Sverige den 29. september, og at beløbet nu var overført til Norden, Sverige. Bengt Göransson udtrykte tilfredshed med den større kontrol over økonomien som Præsidiet nu har fået. Han erindrede også om, at der ikke er tale om et revideret delårsregnskab, hvorfor status for regnskabet blot skal tages til orientering. Status for regnskabet blev taget til orientering. P-SAG 22/04 Gennemgang af FNF s økonomiske situation og forslag til løsninger Styrelsen for Foreningen Norden i Norge havde bedt om, at punktet blev behandlet dette efterår. Sagen har været drøftet i direktørkollegiet. Karen Bue oplyste, at sekretariatet havde fået FNF s revisor til at lave en statusoversigt i slutningen af Det var hendes opfattelse, at yderligere undersøgelse af, hvorledes FNF har akkumuleret en negativ egenkapital, ikke ville være mulig uden meget store omkostninger og ingen gevinst som resultat. Et nyt økonomistyringssystem har ført til, at sekretariatet i dag har en mere kontrolleret og stram styring af budgettet. Det var også generalsekretærens opfattelse, at FNF inden for højst fem år, ville kunne få fjernet underskuddet på egenkapitalen. Karen Bue vil på et møde med Nordisk Ministerråds generalsekretær i december anmode om, at driftstøtten sættes op i Driftstøtten fra Nordisk Ministerråd har været uforandret siden Hasse Svensson fandt, at der ikke var anledning til at gå videre med sagen. Sigurlin Sveinbjárnardottir bemærkede, at hun var tilfreds med den den bedre kontrol, der nu er både fra sekretariatets og fra Præsidiets side. Grete Overlier udtrykte også tilfredshed med, at man nu er kommet så langt og ønskede det fremhævet og understreget, at Præsidiet vil stræbe efter at få underskuddet på egenkapitalen fjernet over en femårig periode. 2

3 Bengt Göransson fandt, at den stærkere involvering fra Præsidiets side også skal være med til at beskytte generalsekretæren og fremhævede vigtigheden af, at generalsekretæren får det økonomiske råderum, der gør, at hun kan agere og udfylde sin rolle. Redegørelsen og forslaget til løsninger blev godkendt og FNF bestræber sig på inden for en periode på højst 5 år at få fjernet underskuddet på egenkapitalen. P-SAG 23/04 1. udkast til budget for 2005 Karen Bue oplyste, at poten rejser er sat op med i alt da sessionen i 2005 ligger Island og da endnu et Nordisk Råd møde er lagt i Nord Norge er posten. For at få budgettet til at balancere, har det været nødvendigt at skære i den støtte FNF yder til Nordjobbprojektet på SEK Budgettet blev godkendt. P-SAG 24/04 Grænsehindringer status Karen Bue henviste til fremsendte notat om samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüters status for rydningen af grænsehindringer. Det Grænsepolitiske Sekretariat i Nordisk Ministerråd vil i 2005 særligt fokusere på Næringslivets grænsehindringer. Endelig henviste hun til et fremsendt udkast til udtalelse om Schlüters redegørelse. Udtalelsen blev godkendt. Udtalelsen om Schlüters redegørelse om grænsehindringer blev godkendt og ville umiddelbart efter Schlüters redegørelse tirsdag den 2. november blive omdelt til Nordisk Råds medlemmer og til pressen. P-SAG 25/04 Fremtidige samarbejdsstrukturer i det nordiske samarbejde Karen Bue indledte med en kort orientering om forhistorien. I forbindelse med Nordisk Råds møder i Mariehamn den 23. september 2004 blev spørgsmålet om man trænger til fornyede politiske samarbejdsformer således diskuteret. Nordisk Råd besluttede i Mariehamn at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå alle de parlamentariske samarbejdsstrukturer i den nordlige del af Europa. Baggrunden for dette var udspil var enkeltpolitikere der var fremkommet med forslag om fornyelse af Nordisk Råds arbejdsform. Og Berit Brørby, der er leder af den norske delegation til Nordisk Råd havde således udtrykt, at hun fandt, at Nordisk Råd kan nedlægges i sin nuværende form og erstattes af et Nord-Europæisk parlamentarisk organ. Den norske Storingspræsident Jørgen Kosmo var kommet med ligenndeudtalelser på et møde i Bergen. 3

4 Arbejdsgruppen mødtes første gang på Christiansborg den 6. oktober. I forbindelse med sessionen arrangeres en rundbordsdiskussion med de øvrige relevante samarbejdsorganer Præsidenterne for hvert samarbejdsorgan deltager i rundbordssamtalen. Nordisk Råds arbejdsgruppe mødes igen i november, hvor den skal drøfte den videre strategi. Larserik Häggman oplyste, at diskussioner om emnet har været ført i Pohjola Nordens Fullmäktiggruppe. Udgangspunktet har været en præliminær analyse af det nordiske samarbejde og om den betydning, det har haft i Norden inden for områder som kultur og identitet. Disse områder vil komme til at veje tungere i det nordiske samarbejde og områder, som fx trafik og handel vil sandsynligvis fremover skulle løses på et andet plan end et rent nordisk. Han fandt også, at FNF bør ruste sig til inden for en nær fremtid at skulle relatere til et andet organ end et Nordisk Råd et organ der måske også involvere Polen og Tyskland. Norden Foreningerne bør fremover satse på den nordiske kernevirksomhed, men også samarbejde med resten af landene rundt om Østersøen. Et beredskab behøves, fremhævede Häggman videre, og et tættere samarbejde med vores venskabsorganisationer i østersøregionen og man må se på hvad der i sin helhed kommer til at være nordisk, og hvad der kommer til at være nordeuropæiske samarbejdsområder. Frode Sørensen bemærkede, at han ikke tror på etableringen af en Nordeuropæisk Parlamentarisk Forsamling. Han mente, at samarbejdet vil foregå som samarbejdet i dag foregår mellem Nordisk Råd og Baltisk Forsamling, altså ikke som medlemmer af samme organ, men i tæt samarbejde. Han mente, at man bør fokusere på det regionale samarbejde inden for EU og her i tæt kontakt med Norge og Island. Vi vil se et regionernes Europa og her er samarbejde vigtigt. Frode Sørensen fandt også, at man bør have sit fokus på Vestnorden, der i højere grad har sit fokus mod Barentssamarbejdet og mod det arktiske samarbejde. Derimod bør der lægges større vægt på en lidt mere klar opgavefordeling mellem de forskellige samarbejdsfor, mente Frode Sørensen. Han bemærkede også, at hans hjerte, som formand for Foreningen Norden i Danmark, banker for lokalafdelingerne og ikke for Østersøsamarbejdet. Aslutningsvis fremhævede Frode Sørensen arbejdet i Nordisk Råd som helt unikt, i hvilket andet mellemstatsligt organ kan man således stille spørgsmål direkte til et nabolands ministre. Bengt Göransson bemærkede, det varen af hans medarbejdere for 22 år siden havde påpeget at nordisk samarbejde altid havde været fremgangsrigt på kulturområdet, mens det derimod ofte mislykkedes på andre områden som forsvar og industri. Bengt Göransson fandt, at vi burde se på, hvad det er der gør, at netop dette samarbejde har været så frugtbart. Bengt Göransson delte i øvrigt Frode Sørensens opfattelse vedrørende mulighederne for oprettelsen af en anden slags samarbejdsorgan end Nordisk Råd. Netværksopbygningen således som den finder sin form inden for Nordisk Råds programmer er sket fordi vi har været fremgangsrige på en lang række områder. Berit Griebenow fandt, at vi skal være villige til at tænke nyt, men at processen skal ske sammen med Norden foreningernes lokalafdelinger med fokus på frivillig organisationer, sådan at de ikke bliver hægtet af udviklingen. 4

5 Berit Griebenow henviste også til direktøren for Nordisk Kulturfond Mats Jönssons indlæg på venskabsbykonferencen i Kalmar tidligere på året. Mats Jönsson havde således peget på en udvikling mod et projekthysteri, og at dette kan føre til fremmedgørelse i forhold til foreningernes kernevirksomhed. Hun fandt, at vi bør holde fast i det nordiske og samtid modernisere os. Spørgsmålet tages op på Foreningen Norden, Norges landsmøde til sommer. Anders Ljunggren henviste til, at de nordiske parlamentsformænd har sat fokus på omkostningerne ved aktiviteterne ved Nordisk Råd. Et møde mellem parlamentsformændene og Præsidiet onsdag den 3. november kan således have indflydelse på rådets arbejde. Antallet af Nordisk Råd møder forventes såles at blive skåret fra fire til tre årlige møder og sessionen forventes at blive flyttet til foråret. Han fandt, at man burde være meget vagtsom i forhold til det, der sker. Anders Ljunggren delte Frode Sørensens opfattelse af, at et nyt parlamentarisk organ ville mangle legitimitet. Han fandt videre at Norden foreningerne bør udvikles, men at man bør holde fast i kerne af samarbejdet nemlig i områderne kultur og sprog og lægge vægt på udvekslinger. Ljunggren fandt også, at samarbejdet med nærområderne burde intensiveres ikke mindst med det Nordvestlige Rusland. Dette skal ske blant andet gennem venskabsbysamarbejde. Bengt Göransson foreslog, at FNF gennemfører n eller anden form for kampagne for at befæste forbundets synspunkter eventuelt med Frode Sørense som talsmand. Frode Sørensen henviste til en Gallup undersøgelse, der viste, at den danske befolkning ønsker et bredere nordisk samarbejde. Mange koncerner viser vejen for et sådant bredere samarbejde fx virksomheder som COOP Norden og Nordea. Foreningerne Norden bør i den forbindelse også markere sig nordisk. Frode Sørensen understregede, at vi skal passe på ikke at skubbe landene i nærområderne fra os og der skal være et tæt samarbejde lokalafdelingerne. Han oplyste i den forbindelse, at den største lokalafdeling i Danmark faktisk ligger i Tyskland nemlig i Sydslesvig. Han fandt i øvrigt, at det var nyttig at Nordisk Råd nu tager diskussionen op, og at det er vigtigt, at FNF markerer sig i diskussionen og fortæller Rådet, hvordan FNF ønsker at se det fremtidige samarbejde. Han advarede også imod, at Østersøsamarbejdet kan komme til at gå i stå fordi man gaber over for meget. Sigurlin Sveinbjanardottir fandt diskussionen spændene og bemærkede med hensyn til den folkelige forankring af det nordiske samarbejde, at i Island er 1% af befolkningen er medlem af Foreningen Norden. Hun fandt også, at man i FNF bør støtte op om et Nordisk Råd samarbejde uden deltagelse af andre lande, men selvfølgelig med et bredt samarbejde for øje. Også Høgni Djurhus fandt, at FNF bør koncentrere sig om Norden og understregede at Færøernes nærområder er andre en Baltikum og Nordvestrusland. 5

6 Det blev besluttet at udsætte en konklusion på diskussionen til efter mødet samme eftermiddag med Nordisk Råds præsident Gabriel Romanus. (se resumé fra dette møde nedenfor). P-SAG 26/04 Det nordiske samarbejde og programvirksomheden (EU-ficeringen) På Præsidiets møde den 26. oktober 2003 blev det besluttet, at Anders Ljunggren og Larserik Häggman skulle forberede et principielt papir/en udtalelse om den tendens, der igennem den seneste tid har været til en EU-ficering af det nordiske samarbejde, særligt med henblik på administrationen af de nordiske programmer. Der er således blevet etableret en netværksstruktur, der ofte består af håndplukkede administratorer på bekostning af de etablerede organiserede frivillige strukturer. Karen Bue oplyste, at sagen og notatet havde være drøftet af direktørene. Larserik Häggman og Anders Ljunggren orienterede om de overvejelser, der var indgået i arbejdet med notatet at de havde ønsket at fremhæve, at støtte bør gives til de faste strukturer. Det blev besluttet, at Larserik Häggmann og Karen Bue redigerede udkastet til udtalelse, og at generalsekeæren sørger for at den blev omdelt til Nordisk Råds medlemmer i forbindelse med sessionens åbning den 1. november. P-SAG 27/04 Nordjobb 2004 samt organisation og planer for 2005 Karen Bue orienterede om projektet i Kvalitativt kunne det på baggrund af de udvurderinger, som er indkommet både fra Nordjobbere og arbejdsgivere sluttes, at langt den største del af arbejdsgiverne og nordjobberne har været meget tilfredse. Kvantitativt ser det dog knapt så lyst ud. Måltallet på 1000 tilsatte Nordjobbere viste sig at være urealistiske man nåede kun lidt over halvdelen. På den baggrund har en videreudvikling af projektet været drøftet ivrigt både blandt projektlederne, i Nordjobbsekretariatet og i direktørkollegiet. Det er bl.a. besluttet at sætte aldersgrænsen op til 28 år for herved at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft samt at kræve tidligere erhvervserfaring for herved at mindske ansøgerskaren. Nordjobbsekretariatet arbejder for tiden bl.a. med at udnytte en eksisterende venskabsbykæde til udveksling af Nordjobbere. Endvidere arbejdes der på udarbejdelse af salgsmateriale til brug for nordiske koncerner (i første omgang COOP Norden, ISS, Statoil og NCC ) med henblik på udveksling af medarbejdere indenfor koncerner. Anders Ljunggren udtrykte sin uro over projektets udvikling både det lavt opnåede tal for tilsatte nordjobbere og de knappe ressurser. Ljunggren fandt det helt 6

7 afgørende, at man når at tilsætte mindst nordjobbere næste år. Også praktikudvekslinger bør der arbejdes på for projektet i Larserik Häggman fandt, at der kræves en politisk vilje i foreningerne til at gennemføre projektet. Projektet koster i dag foreningerne ca euro pr år og det er et spørgsmål, hvor længe foreningerne er villige til at betale det. Hasse Svensson bemærkede, at man også bør se på, hvor meget PR foreningerne får gennem Nordjobb projektet. Han bemærkede også, at arbejdsgiverne har udtrykt tilfredshed med projektets gennemførelse. Berit Griebenow henledte også opmærksomheden på projektets anstrengte økonomi og på den store arbejdsbyrde det afstedkommer. Foreningen Norden Norge får ikke længere støtte fra de norske arbejdsmyndigheder. Frode Sørensen fandt, at man i højere grad burde sprede nordjobberne geografisk og foreslog, at man blandt andet fordelte dem gennem venskabsbykæderne. Karen Bue oplyste i den forbindelse, at et initiativ af den art er taget, og at en venskabsbykæde har indvilliget i at deltage i Det drejer sig om venskabbykæden; Kangasala (FI) Vänersborg (SE) Holmestrand (NO) Herning (DK) Eiði (FO) Siglufjorður (IS) Arsuk (GR) Ålands landskommuner og Husby i Sydslesvig (Tyskland) og betyder op til 72 udvekslede nordjobbere. Bengt Göransson foreslog, at sekretariatet udarbejder et offensivt papir, hvor det skitseres, hvordan man ønsker, at arbejde med projektet. Dette arbejde kan resultere i nogle nedjusteringer. Han fandt det en god ide at indlede et samarbejde med nogle store virksomheder, men fandt ikke, at man burde lægge for stor vægt på kvalifikationer hos de unge ansøgere, han foreslog også, at man tog kontakt til fx hotelkæder og til restauranter. Sigurlin Sveinbjarnardottir fandt, at de skitserede forslag til udvikling af projektet var positive. Hun fandt også, at Nordjobb projektet er et af de bedste projekter foreningerne nogen sinde har haft til udbredelsen af kendskabet til Norden foreningerne. Projektet er også vigtigt for lokalforeningerne i Island. Nordjobberne i Island bliver spredt over hele landet og formændene for lokalafdelingerne deltager aktivt for at løse de opgaver dette giver. Frederik Harstad henledte opmærksomheden på, at mange unge aldrig har hørt tale om Foreningerne Norden, men mange har hørt om Nordjobb. Projektet har således en stor betydning for spredning af information om Norden Foreningerne. Lotte Granberg oplyste, at ungdomsforbundet også er beredte til at bistå projektet og orienterede om fritidsaktiviteter som forbundet har tilbudt de unge. Hun oplyste også, at ungdomsforbundet finder det postivt, at aldersgrænsen nu er sat op til 28 år for herved at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. Lotte Granberg fandt også, at en positiv udvikling af projektet vil være at tilbyde praktikformidling. 7

8 Larserik Häggman udtrykte uro for tanken om en form for karriere Nordjobb. Han fandt at styrken i projektet ligger bredden, og at det skal være et projekt, som kan tilbydes den almindelige nordboer, Han henledte opmærksomheden på, at projektet nu tre gange har stået for nedskæringer, og at den Islandske, den svenske og den finske regering hidtil har lykkedes med at få afværget nedskæringerne, han mente dog ikke, at dette kunne lykkes igen. Præsidiet tog orienteringen om Nordjobb 2004 til efterretning og godkendte de foreslåede planer for udvikling af projektet i 2005 P-SAG 28/04 FNF s nærområdeindspil til Nordisk Ministerråd Karen Bue oplyste, at direktørkollegiet havde haft et møde med Nordisk Ministerråds generalsekretær Per Unckel i Kristiansand den 29. juni dels for at blive informeret om planerne for Nordisk Ministerråds nærområdepolitik, og dels for at komme med foreningernes indspil til denne politik. Fokus for nærområdepolitikken vil efter de tre baltiske landes indlemmelse i EU, blive lagt på samarbejdet i Nordvestrusland. På mødet med Per Unckel fremhævede FNF særligt tre punkter, som man fandt var af væsentlig betydning nemlig; udvekslinger, opbygningen af frivillig organisationer og venskabsbysamarbejde. Informationen blev taget orientering P-SAG 29/04 Styreseminar sted og tema Det blev besluttet at styreseminaret i 2005 holdes i Danmark. Tema for seminaret drøftes og besluttes i direktørkollegiet. P-SAG 30/04 FNF s formandskab 2005 og 2006 I henhold til FNF s vedtægter/stadgar 4 stk. 3 er mandatperioden for formand og de to næstformænd to år. Mandatperioden udløber ved årskiftet. I henhold til vedtægterne går formandsposten på tur og skal for 2005 og 2006 besættes af formanden for Foreningen Norden Island, formanden for Foreningen Norden Norge besætter den ene næstformandspost og den anden næstformand udses blandt en af formændene for en Norden forening i et af selvstyreområderne. Sigurlin Sveinbjarnadottir er ny formand for FNF fra årsskiftet og frem til 24. oktober, hvor hendes islandske formandsskab udløber. Fra oktober overtager den nye islandske formand posten. Carita Björklund valgtes som næstformand fra selsvstyreområderne og Grete Overlier er som kommende formand i 2006 også næstformand. 8

9 P-SAG 31/04 Rapporter fra Foreningerne og FNF om arbejdet Danmark Frode Sørensen oplyste, at Norden DK havde holdt repræsentantskabsmøde i midten af september. I forbindelse med repræsentatskabsmødet havde Poul Schlüter fået overrakt årets hæderspris for sit arbejde med nedbrydning af grænsehindringer. I forbindelse med det danske formandsskab næste år, har Foreningen Norden fået bevilget penge blandt andet til afholdelse af et møde mellem de officielle nordiske samarbejdsorganer og de frivillige organisationer. Der bliver sandsynligvis tale om en en dags konference der holdes i København maj Norden Nu havde i øvrigt i år udgivet et temanummer i samarbejde med Grænseforeningen i Sydslesvig, der har ca medlemmer, og juni nummeret vil sandsynligvis fremover blive et temanummer. Finland Larserik Häggman oplyste, at Pohjola Norden havde fejret foreningens 80 års jubilæum i Åbo den 16. oktober.i forbindelse med festlighederne var der uddelt en pris til en person, der har påtaget sig at få oversat mest nordisk litteratur i Finland, herunder over 10 islandske forfattere, det drejer sig omtimo Ernamo. På det finsksvenske kulturcenter Hanaholmen er der arrangeret flere samtaler på højt niveau. Og så arrangerer Pohjola Norden i slutningen af november en konference Østersøen en ressurse eller en belastning. Endvidere er der for virksomhedsplanen for 2005 sat sprog og litteraturkurser. Sammen med Nordisk Råds finske delegation har foreningen holdt en række kurser rundt om i finske byer om dagens nordiske samarbejde. Pohjola Norden står også bag en antologi, som skal udgives i forbindelse med Nordens Dag, hvor eksperter belyser det nordiske samarbejde fra forskellige vinkler. Også Unionsopløsningen mellem Sverige og Norge markeres af Pohjola Norden blandt andet med et skrift og med afholdelse af et historiker seminar. Forbundmødet i 2005 holdes i oktober i Vasa. Endelig oplyste Häggman at Riitta Prusti har meddelt, at hun ikke fortsætter som formand efter næste næste forbundsmøde. Færøerne Høgni Djuurhus oplyste, at Foreningen Norden på Færøerne er ved at arrangere et Seminar om Runeberg og den nordiske romantik. Han oplyste også, at Foreningen har spurgt Foreningerne Nordens Ungdomsforbund om de vil holde Café Norden nødet i 2006 på Færøerne. Island Sigurlin Sveinbjarnardottir oplyste at Foreningen Norden i Island har indledt et samarbejde med de nordiske ambassader i Island, med Nordens Hus, med Nordisk Råds Islandske delegation og med udenrigsministeriet/samarbejdsministerens kontor om forskellige nordiske spørgsmål. Man samarbejder også om afholdelsen af en nordisk kulturfestival i forbindelse med sessionen næste år i Island. Også venskabsbysamarbejdet drøftes, da Island står foran at skulle have sammenlagt en række kommuner. Der dannes stadig nye Norden foreninger i Island. Den 9. oktober 9

10 holder foreningen formandsskabsmøde (Foreningen Norden Island holder hvert andet år generalsforsamling og hvert andet år formandsskabsmøde). Esther Sigurdardottir oplyste, at ungdomsforbundet havde holdt Café Norden i Island i år med over 100 deltagere. Foreningen Norden, Island deltog i år Kulturnatten i år og havde et stort antal besøgende, man havde blandt andet arrangeret et kursus i finsk tango, hvor der havde deltaget omkring 120 personer, og så var der en udstilling med en estisk kunstner. Den 29. september holdt foreningen sin fødselsdag og den blev holdt sammen med Nordisk Filmfestival Panorama, hvor man havde arrangeret en stor bilbio også med mange deltagere. Grete Overlier oplyste, at Foreningen Norden i Norge holder sprogkursus for viderkomne i finsk og islandsk. Man har også holdt nordisk uge med de nordiske ambassader som deltagere. Man havde også haft et møde i Operakælderen med visning af nordiske film og en konkurrence på viden om Norden og nordiske spørgsmål. Der har også været holdt en maleriudstilling på Abbediengen. Samarbejdsminister Svein Ludvigsen holder den 5. december et foredrag ligeledes på Abbediengen. Endvidere arbejder foreningen med markeringen af 100 året for unionsopløsningen i Foreningen Nordens landsmøde holdes i den anledning i Kongsvinger den juni. Og så holdes der en strategikonference Hvad skal vi arbejde nordisk med. Norden i Fokus holder en nordisk børnefilmsfestival den juni. Og så holdes et seminar om pornoficeringen af det offentlige rum. Og der har været holdt et kursus i søgning af støtte til nordiske projekter. Bengt Göransson oplyste, at Foreningen Norden Sverige har fået nogle akutte økonomiske problemer, da et stort projekt er faldet bort. For 2005 arbejdes der blandt andet med markeringen af unionsopløsningen mellem Sverige og Norge, med en lang række af grænseaktiviteter. Foreningen havde endvidere, i anledning af markeringen af unionsopløsningen i 2005, fået i opdrag at holde en konference om unionen og demokratiet, den blev afholdt den 23. september Norden i Fokus har en lang række af arrangementer. Årsbogen er udgivet og handler i år om Grønland. Hasse Svensson oplyste, at Foreningen Norden Åland har haft et stort og vellykket venskabsbykædebesøg. Nordjobb var gennemført meget succesfuldt på Åland, der havde overskredet sit måltal, Erik Brunnström der var nordjobbprojektleder havde også bistået Foreningen Norden på Åland. Hvis Nordjobb projektet falder bort vil det blive svært at opnå økonomisk støtte fra Landskabsstyrelsen. Karen Bue oplyste, at FNF havde indbudt alle frivillig organisationer til Nordisk Kulturfonds kursus i søgning af projektstøtte. Formålet havde primært være at gøre frivillig organisationerne opmærksomme på, at forbundet findes i Malmø. Der var sendt 680 invitationer og 86 havde meldt sig til kurset. Deltagerne havde indledningsvist modtaget en orientering om Foreningerne Nordens virke og om Forbundet. Det er tanken at arrangere endnu et seminar for frivillig organsiationerne, men da på begge sider af Sundet eventuelt med temaet Frivillig organisationerne vilkår i dag eller Samarbejde mellem frivillig organisationer over sundet. 10

11 Endvidere havde FNF holdt seminaret Formidling af Nordisk Litteratur i Norden den 22. oktober. Seminaret havde været meget vellykket blandt andet havde tre Nordisk Råds litteraturprismodtagere deltaget, Gyldendal Danmark litterære direktør Johannes Riis, Arne Ruth og mange flere. Informationen blev taget til orientering. P-SAG 32/04 Nordisk Råds Session, herunder eventuelle udtalelser og pressemeddelelser Generalsekretæren omdeler udtalelser om EU-ficeringen af Nordisk Råds programmer og om et fælles nordisk telemarked den 1. november og en udtalelse om Schlüters redegørelse den 2. november umiddelbart efter aflæggelsen af redegørelsen. P-SAG 33/04 Mødeplan for Præsidiet og andre nordiske møder af interesse i 2005 P-SAG 34/04 Eventuelt Mødeplanen blev godkendt med et par redaktionelle ændringer. Frode Sørensen orienterede om et projekt Med Norden i Biografen, der har kørt i Sydslesvig og i Sønderjyllands Amt. Projektet retter sig til 8. klasser og formålet er at understøtte undervisningen i nordiske sprog og kultur. Børnene ser tre film en spillefilm den svenske Jalla, Jalla og to kortfilm; den norske Sort Hvidt og den danske Valgaften Temaet har været racisme og fremmedhad. Antallet af interesserede skoler har været meget stort og Frode Sørensen foreslog, at man udbredte projektet til resten af Norden. Det blev belsuttet at generalsekretæren fremlægger en skitse for lancering af projektet i resten af Norden til næste præsidiemøde. Hasse Svensson, Protokoljusterer 11

12 Riitta Prusti, Formand Karen Bue, generalsekretær 12

13 Foreningerne Nordens Forbund Den 11. november 2004 Resumé af samtale med Nordisk Råds præsident Gabriel Romanus om fremtidige samarbejdsstrukturer i det nordiske samarbejde søndag den 31. oktober 2004 Gabriel Romanus oplyste, at Nordisk Råd har nedsat en ad hoc gruppe, der består af fem personer med ham selv som formand. Arbejdsgruppen går under arbejdstitlen Fremtidsgruppen. Gruppen skal se på de fremtidige strukturer for det nordiske samarbejde i Nordeuropa. Romanus berettede om optakten til nedsættelsen af gruppen. Præsidiet havde indledt en dialog med parlamentsformændene ved et møde i maj for at få en bedre national forankring og samordning af de beslutninger, der træffes i Nordisk Råd. I den forbindelse havde særligt den norske stortingspræsident Jørgen Kosmos ytret, at parlamenterne finder et stort behov for at engagere parlamenterne i EU arbejdet, og at dette arbejde kommer til at koste penge, disse penge ønsker parlamenterne at tage fra Nordisk Råd. Præsidiet havde reageret ved at se på, hvordan arbejdsformen kan ændres i Rådet og på hvorledes der kan frigøres ressurser. Et resultat af disse overvejelser er at skære et møde væk pr år. Endvidere havde man diskuteret, hvordan man kunne opnå en bedre samordning og samarbejde mellem de forskellige samarbejdsfora, der opererer i regionen. Romanus fremhævede i den forbindelse Nordisk Råd, hvor der findes de to dimensioner nemlig regeringer og parlamenter i samme organ. Han fandt også, at et evt. samarbejdsorgan for samtlige relevante samarbejdsfora kun kan varetages af Nordisk Råd, der er det eneste, der har en passende sekretariatsfunktion til at kunne påtage sig opgaven. Han fremhævede også den stærke folkelige støtte der er til det nordiske samarbejde. Præsidiet mødes med parlamentsformændene igen i december, hvor man også skal diskutere et budgetforslag som er lidt mere målstyret. Man vil også i Nordisk Råds arbejde i højere grad inddrage parlamenternes fagudvalg både ved uformelle kontakter samt i forbindelser med konferencer m.v.. Der var endvidere arrangeret en rundbordssamtale mellem formændende for de relevante samarbejdsorganisationer oplyste Romanus. Riitta Prusti takkede for informationen og fremhævede, at det nordiske samarbejde i befolkningen også hos de unge er meget vigtigt. Frode Sørensen fremhævede i den forbindelse også, at en dansk Gallupundersøgelse havde vist, at den danske befolkning ønsker et tæt nordisk samarbejde. Vi må samtidigt erkende, at vi er en del af en globaliseret verden og være parate til, at der skal være forandringer. Med hensyn til samarbejdet mellem de nationale fagudvalg og fagudvalgene i Nordisk Råd så fandt Frode Sørensen, at det det var lidet sandsynligt, at man kune opnå det samme samarbejde mellem 25 fagudvalg i EU. Regringerne ser måske gerne, at Nordisk Råd får en anden 13

14 rolle, men det er jo helt unikt, at man i Nordisk Råd fx kan stille spørgsmål til ministre i de andre nordiske lande. Med hensyn til etablering af en nordeuropæisk palrlamentarisk forsamling undrede Frode Sørensen sig over, hvor stor man mon forestillede sig en sådan foramling. Der ville under alle omstændigheder være tale om en ret uhomogen foramling og man når ikke en styrkelse af samarbejdet ved at svække Nordisk Råd. Larserik Häggman ønskede oplyst, hvor mange kontakter Præsidiet har haft til regeringssiden og bemærkede i den forbindelse, at EU jo vil komme til at få motorrollen inden for mange sektorer. Gabriel Romanus oplyste, at kontakterne til regeringssiden ikke har været så omfattende. Samarbejdsministrene har bedt Nordisk Råd om at skære ned på antallet af rekommandationer. Denne anmodning har Nordisk Råd svaret imødekommende på mod til gengæld at få en hurtigere opfølgning af rekommandationerne. Han oplyste også, at præsidiet skulle mødes med stats- og udenrrigsministrene i forbindelse med sessionen. På et spørgsmål fra Frode Sørensen om målsætningen for parlamentsformændene oplyste Gabriel Romanus, at den sandsynligvis er, at der skal frigøres ressurser til de nationale fagudvalg og ressurser til mere aktiv sekretariatsbistand til østersøsamarbejdet, det arktiske arbejde og barentssamarbejdet. Og så ønsker rigsdagsdirektørene nok at skrabe lidt flere penge sammen, der kan anvendes til andre sager. Larserik Häggman efterlyste påtryk fra Nordisk Råd i forhold til regeringerne om, at der skal ske en større samordning af løsningen af opgaver i regionen. Frode Sørensen bemærkede, at såfremt der lægges op til store ændringer, så må man håbe, at der etableres nye beslutningsprocesser, før man bryder de gamle ned og at det ikke som det skete da NMR fx nedlagde Nordplusprogrammerne før de nye var etableret og så bør Vestnorden indtænkes, så de ikke køres ud på et sidespor i samarbejdet. Carita Björklund undrede sig over, at der ikke var en repræsentant fra Vestnordisk Råd indbudt til rundbordssamtalen mellem formændene for de forskellige samarbejdsfora i Nordeuropa. Gabriel Romanus afsluttede med at sige, at Nordisk Råd opfylder en vigtig funktion for nordboerne, fx i forbindelse med nedbrydningen af grænsehindringer, underbygningen af et kulturelt fællesskab m.m., og at Nordisk Råd er et vigtigt redskab både udadtil og indadtil. For så vidt angår deltagelsen i rundbordssamtalen, så indrømmede Romanus, at den ikke var så alsidigt sammensat. Endelig henledte han opmærksomheden på, at når man ser på Nordisk Råds økonomi må man stille det op imod, at Nordisk Ministerråds budget er næsten 25 gange større. 14