Syntes at det var varmefølelsen der gjorde, at han ikke kunne presse sig længere, men det passer fint i forhold til forventet max. Puls.

Transkript

1 Gruppe 3 Side 1 af 11 INGE BJERREGAARD Konditionstests Max.Watt test årig mand med rygmarvsskade. Armene er meget påvirkede. Benene fungerer fint. Vægt 99 kg. Belastning Borg Puls 70 W W W W W W W W W Sidste belastning i 15 sek. Iltoptagelse: 3,9 Kondital: 39,4 Syntes at det var varmefølelsen der gjorde, at han ikke kunne presse sig længere, men det passer fint i forhold til forventet max. Puls årig mand. Ikke skadet. Har trænet cykling men er ikke i så god form for tiden. Belastning: 245W kører 15 sek på sidste belastning. Iltoptagelse: 2,67 Kondital: 30 Borgs skala årig kvinde. 63 kg. Belastning Borg Puls 60W W W W Iltoptagelse: 2,13 Kondital: 33,8 Begrænses af det delvis paretiske ben, som syrer til, før hun oplever, at hun må give op p.g.a. respiratorisk max. Åstrands test (ét-punkts test) gravid årig kvinde. 64 kg. Belastning: 100W Puls: 155 Iltoptagelse: 36,3 Kondital: 36,3 Testen fungerer fint på raske personer. Kunne være sjovt også at lave en VO2 max test for at sammenligen (men ikke når hun er gravid)

2 Gruppe 3 Side 2 af Mand 51 år. 91 kg. Belastning: 150W Puls 134 Iltoptagelse: 2,84 Kondital: 31,2 Hos denne person var det også udtrætning af det ene ben, som var afgørende for, hvor meget han kunne arbejde. Før skaden var han i rigtig god form. Vurdering af testene Det er realistisk til nogle patienter at anvende Et-punkts testen, da belastningen ikke bliver så høj. Alligevel forekommer det, at den kraftnedsættelse som den enkelte har relateret til deres skade, bliver den begrænsende faktor. Dette er mest tydeligt ved VO2max testen, som sjældent vil kunne anvendes til mennesker med en rygmavsskade. Regulering af hjertefrekvensen er også ofte påvirket, hvilket bevirker, at pulsen ikke kan komme så højt op, som arbejdsbelastningen vil kræve. D.v.s. der er ikke den forventede liniære sammenhæng mellem puls og belastning. Derimod ser det ud til, at Borgs skala er en god målemetode. Den er subjektiv og kræver ikke, at man i det daglige bruger pulsur og metronom i forbindelse med træningen. Inge Bjerregaard Klinik for Rygmarvsskader.

3 FLEMMING KRETZSCHMAR & BENTE FRANDSEN Fokusområde Supervisering af aerob træning ud fra BORG skala. Udarbejdelse af cykelprogrammer. Gruppe 3 Side 3 af 11 Patientgruppe: Knæartrosepatienter med et BMI >25. Denne patientgruppe har ofte et nedsat dagligt funktionsniveau og deraf lav kondition. Formål: At øge vores indlagte patienters aerobe kapacitet vha. superviseret intervaltræning på motionscykel. Denne træningsform tolereres som oftest godt, på trods af eventuel svær overvægt eller diverse problemer i bevægeapparatet. Effektmål: (se vedlagte skema) Smerte målt NRS: Højde, vægt måles og BMI udregnes. Måling af taljeomkreds, som udtryk for mængden af abdominalt fedt. Vi oplever at patienterne her opnår en større reduktion end de gør vægtmæssigt. Dette har en god effekt i forhold til motivation og compliance omkring den fortsatte træning. Konditest: Trepunktstest (12 minutter). Et punkts test (MONARK), af de patienter der ikke kan gennemføre trepunkttesten. Træningsdagbog udleveres til patienterne, hvori dato, NRS før/efter træning, tid, km., intensitet vha. Borg noteres (se bilag). Alle effektmål indsamles ved baseline (dag 1) og igen ved udskrivelse (uge 4). Fremgangsmåde: Alle patienter instrueres i aerob træning, som skal gennemføres 3 x dagligt under indlæggelsen. Patienter der kun er i stand til at cykle mellem 5-10 min. skal gennemføre tre træningspas indenfor min. med maks. 10 minutters pause imellem hvert pas. Indtil den tilsigtede træningstid er opnået cykles der kontinuerligt omkring BORG Fra 10 min. og opefter (30 min.) udarbejdes der individuelle intervaltræningsprogrammer, eks.: o Opvarmning 2 minutter: BORG o Intervaller af sekunders varighed: BORG o Aktiv pause af sekunders varighed: BORG o Nedvarmning 2 minutter: BORG Erfaringer hvor langt er vi nået? Vi har siden kursets 1. del nået at teste, instruere/træne og reteste ca. 7-8 patienter, med meget forskelligt resultat. De største aerobe forbedringer fandt vi ved de patienter, som kunne cykle mere end 20 minutter pr. træningssekvens. Nogle patienter har ikke været i stand til at cykle mere end 5 min. pr. gang pga.: Smerter, nedsat kraft i UE, nedsat lungekapacitet, arterosklerose og andre livssstilsygdomme. Vores hensigt var at udarbejde fortrykte intervaltræningsprogrammer, men pga. patienternes meget forskellige aerobe kapacitet, har dette ikke været muligt. På længere sigt vil det være en opgave vi vil arbejde videre med. Fremover vil vi vægte instruktion i den aerobe træning på lige fod med den øvrige træning

4 Gruppe 3 Side 4 af 11 Flemming Kretzschmar & Bente Frandsen Skema til registrering af adipøse knæartrose patienters effekt af aerob træning på motionscyklen Dato Alder M/K Diagnose BMI Livvidde Kondital start Borg VAS Start Slut Start Slut Start Slut Dato Alder M/K Diagnose BMI Livvidde Kondital start Borg VAS Start Slut Start Slut Start Slut Træningsdagbog Navn: Center for sundhed og træning, Århus Dato NRS: før/efter træning Tid (min.) Kørt distance (km.) Intensitet Borg

5 Gruppe 3 Side 5 af 11 LISBETH HAAHR Test af muskelstyrken i UE. Målgruppe: Ældre på plejecentre og i eget hjem. Formålet med denne opgave var at afprøve og efterfølgende implementere test af muskelstyrken for UE. Udvalgte ældre der allerede var i gang med et træningsforløb blev på plejecentrene testet i benpres. Borger 1: 79-årig mand med parkinson. Første test: 90 kg = 15 RM, 100 kg =12 RM, 110 kg = 7 RM. Anden test: 100 kg =12 RM, 102,5 kg =10 RM Borger 2: 77-årig mand med apopleksi. Første test: 50 kg =12 RM, 60 kg = 10 RM, 60 kg = 8 RM For at implementere styrketest i benpres blev fysioterapeuterne i vores team introduceret til principperne bag testen og fik mulighed for at afprøve det. Yderligere er planen at styrketesten vil komme til at indgå i vores testbatteri til de ældre der får træning på centrene. Hos borgere der får træning i eget hjem brugte jeg vægtmanchetter på 2,5 kg til at teste muskelstyrken i M. quadriceps. Udgangsstillingen var siddende på en stol. Bevægeudslaget skulle være fra 90 graders fleksion til fuld ekstension hvis muligt. Hvis borger kunne tage flere end 10 stk. blev der sat yderligere vægt på benet med endnu en vægtmanchet. Jeg øgede vægten med 1 kg ad gangen indtil borger kun kunne tage imellem 10 og 15stk. Det har ikke været muligt at tilpasse vægten så man præcist ramte 10 RM, men kun muligt at tilpasse vægten indenfor intervallet RM. Efterfølgende styrketræning tog udgangspunkt i testen med vægtmanchetterne. Test af muskelstyrken på denne måde har givet meget mere fokus på, at der også bliver trænet styrke, når vi sætter borgerne i gang med at træne med vægtmanchetter. Dette har tidligere måske ikke altid været tilfældet. Der er blevet bestilt en masse nye vægtmanchetter til de terapeuter der tager ud i eget hjem og træner med borgeren. Derudover er vægtvesten igen fundet frem fra hylden.

6 Gruppe 3 Side 6 af 11 BRITT SØE JENSEN Jeg har siden kursets første del arbejdet med implementering af styrketræning på Type 2-diabetes rehabiliteringsholdene. I rehabiliteringsafdelingen har vi, indtil kursets første del, haft den primære fokus på den aerobe træning, og har kun haft målbare tests på dette område i form af 6 minutters gangtest og Borg 15 (RPE). Mit mål med opgaven har været at have fokus på styrketræning og implementering af 10 RM test i benpres på Type 2-diabetes rehabiliteringsholdene. Jeg har taget udgangspunkt i 6 Type 2-diabetes borgere i alderen år. De havde alle 1. træningsgang, hvor de afprøvede maskinerne, bl.a. benpres. Informationerne i benpres var inden 1. træningsgang, at de skulle sætte det antal kilo på maskinen, hvor de kunne tage 3 sæt a 10 reps med 10 RM., at de godt kunne blive træningsømme samt gennemgang af selve teknikken. Inden 2. træningsgang (10 RM testen) var informationerne, at de skulle kunne tage præcis 3 sæt a 10 reps med 10 RM, at de gerne måtte blive trætte i musklerne og forpustede, gennemgang af teknikken samt orientering om vigtigheden af udgangsstillingen. Herefter testede jeg dem med 10 RM test. 10 RM test tog udgangspunkt i deres kropsvægt. Eksempler på borgernes praktiske gennemførelse i 10 RM test i benpres: Borger 1 (JK): 1. træningsgang 2. træningsgang 3. træningsgang 10. træningsgang (10 RM test) Udførelse Udførelse Udførelse Udførelse 1. sæt: 50 kg, 10 reps 1. sæt: 60 kg, 3-4 reps 1. sæt: 90 kg, 10 reps 1. sæt:110 kg, 10 reps 2. sæt: 50 kg, 10 reps 2. sæt: 70 kg, 12 reps 2. sæt: 90 kg, 10 reps 2. sæt:110 kg, 10 reps 3. sæt: 50 kg, 10 reps 3. sæt: 80 kg, 12 reps 3. sæt: 90 kg, 10 reps 3. sæt:110 kg, 10 reps Borger 2 (FT): 1. træningsgang 2. træningsgang 3. træningsgang 10. træningsgang (10 RM test)

7 Gruppe 3 Side 7 af 11 Udførelse Udførelse Udførelse Udførelse 1. sæt: 90 kg, 10 reps 1. sæt: 110 kg, 3-4 reps 1. sæt: 140 kg, 10 reps 1. sæt:170 kg, 10 reps 2. sæt: 90 kg, 10 reps 2. sæt: 120 kg, 3-4 reps 2. sæt: 140 kg, 10 reps 2. sæt:170 kg, 10 reps 3. sæt: 90 kg, 10 reps 3. sæt: 130 kg, 3-4 reps 3. sæt: 140 kg, 10 reps 3. sæt:170 kg, 10 reps Pause på 10 minutter 4. sæt: 140 kg, 10 reps Jeg vil efter forløbets afslutning (20 træningsgange) sammenligne borgernes 6 minutters gangtest med de tidligere hold for at se, om dette hold har en markant forbedring i 6 minutters gangtest. Planen er, at 10 RM test i benpres fremover vil blive et måleredskab på Type 2-diabetes og hjerte rehabiliteringsholdene. Desuden skal borgerne selv prøve at overføre 10 RM test til de andre styrkemaskiner, så vi sikrer, at borgerne træner optimal styrketræning. Yderligere erfaringer fra træningen og 10 RM test i benpres, vil blive nævnt i oplægget d. 16/6.

8 LISE MEJLSTRUP JENSEN, SLAGELSE SYGEHUS Gruppe 3 Side 8 af 11 Styrketræning af OE til amputationspatienter Jeg har arbejdet med styrketræning af OE til amputations patienter, som går til specialiseret genoptræning med henblik på proteseforsyning. Dette valg pga. styrketræning ofte bliver den del af træningen, som pt. selv varetager, hvilket betyder, at vi egentlig ikke sikrer os, at det er reelt styrketræning, som de laver. OE kontra UE: Jeg valgte OE frem for UE. Grunden til dette var at pt.érne er amputeret og at det lange ben bliver meget hårdt belastet i forvejen i dagligdagen i den første lange tid efter amputationen, da det er dette ben de laver forflytninger på. Mange pt.ér er jo amputeret pga. dårligt kredsløb, og derfor er det andet ben også ofte truet, hvorfor man skal passe på dette ben. Amputationsholdet: Foregår 2 x ugentligt i 1½ time. Holdet består som regel af 4-5 ambulante patienter, hvor vi er to fysioterapeuter tilknyttet. Træning indebærer forflytninger, gangtræning i starten vha. en thomas splint indtil de får protese, bevæge-, styrke- og stabilitetstræning af primært UE, men også styrketræning af OE. Derudover er stumppleje ligeledes en vanlig del af træningen ift. sår problematikker, opstart med linerbehandling osv. Testpersoner: Da holdet jævnligt bliver skiftet ud, har det været svært at få nogle længere varende forløb ift. test af styrke og re-test, men det er lykkedes med en patient, som jeg har fulgt i hele perioden. De andre nåede jeg kun lige at introducere til styrketræningsprincipperne inden de stoppede og ellers er der lige opstartet nye patienter, som vi nu følger og praktiserer målrettet styrketræning med. Styrketræning af OE: Patienterne valgte jeg at træne med 3 sæt, 10 rep, 10 RM og 2 træningspas om ugen. Jeg valgte at fokusere på to øvelser. Nedtræk samt tilbagetræk af OE i trisser, da det rammer generelt flere muskelgrupper i OE. Disse bevægelser fandt jeg rimelige overførbare til den nedenstående funktionstest - modificeret sit to stand test. Modificeret sit to stand test: Jeg valgte at bruge denne test, da mange amputationspatienter bruger deres overkrop og dermed arme, når de skal fx rejse/sætte sig især i starten af forløbet, hvor de ikke har fået protese. Resultatet blev også at pt. klarede testen bedre ved re-test. Resultater: Den testede pt. forbedrede sig faktisk med flere kg på en måned og klarede ligeledes den modificerede sit to stand test med et bedre resultat ved re-testen. Undervisning/implementering: Efter endt kursus har jeg undervist mine 30 kollegaer i fysioterapien i brugen af styrke- og aerob træning, hvilket har gjort, at folk er blevet mere målrettede og specifikke ift. denne form for træning. Opfølgning/mål i fysioterapien: Udarbejdelse af skriftligt informations- og øvelsesmateriale ift. hjemmetræning, opfølgning på vores træningsudstyr lever det op til vores mål og forventninger ift. den træning vi vil give patienterne.

9 Gruppe 3 Side 9 af 11 JESPER WESTPHAL NIELSEN, FYSIOTERAPEUT Projekt om cykeltræning til intensivpatienter, som er mobiliseret til siddende Formål: Undersøge om intensiv konditionstræning med armcykel kan have effekt på perioden for udtrapning af respirator. Baggrund: Min hypotese er at mange af vores patienter på intensiv, har svært ved at slippe respiratoren, og perioden hvorpå de udtrappes er meget lang, specielt efter længerevarende respiratorforløb. Det har stor betydning for deres videre genoptræning og den øget risiko for at vælte respiratorisk igen og komme tilbage på respiratoren. Derudover er ressourcer en begrænsning i forhold til en øget mobilisering fra fysioterapeuternes side, da der er normeret en halv time om dagen på intensivafdelingen. Kan man hurtigere få patienterne ud af respiratoren vil man nemmere kunne mobilisere dem, gangtræne mm. med dem. Deltagere: Patienter indlagt på intensivafsnittet, som er mobiliseret til siddende, primært stol/kørestol. Alle patientkategorier kan inkluderes og alle fra 18 år. Derudover skal der være en lægelig vurdering/accept inden de kan deltage i projektet. Dette er svært, faktisk meget sværere end ventet, da lægerne skal tage individuel stilling til hver enkelte og det er tiden ikke altid til. Test og træning: Inkluderede patienter testes på dag 1, som udgangspunkt med 6 minutters cykling på armcykel. Det betyder at man hurtigt skal finde den ønskede belastning som den enkelte kan klare. Dette gøres fx i samarbejde med lægen, da der kan være grænseværdier for patienten, i forhold til nogle af måleparametrene. De efterfølgende 4 dage skal pt. så cykle så meget som muligt, og gerne hver gang de er oppe, og så længe som muligt. Dette er individuelt, men jo mere jo bedre. Plejen noterer de relevante parametre i skemaet. Træningen behøver ikke varetages af fysioterapeuten, da plejen har nemmere ved at hjælpe pt. i gang, da de er der hele tiden. Plejen superviseres hvis der opstår problemer. På dag 6 skal patienten testes på ny, hvor der forhåbentlig kan ses en forøgelse i distancen og RPM. Testskemaet Dato Dato Dato Dato Dato som skal bruges til registrering af data. Dato Puls Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter BT Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter SAT Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Før/efter Distance Tid Belastning Fast Fast Fast Fast Fast Fast RPM TEST, 6 min NB. Jeg har ikke fået testet nogle patienter grundet komplikationer hos de udvalgte, men jeg stræber efter at have afprøvet på en eller to til vi mødes igen.

10 Gruppe 3 Side 10 af 11 SUSANNE KNUDSEN Min opgave var at teste forskellige patienter konditionsmæssigt. Jeg arbejder på klinik med fitnesscenter og vi har ikke Monarc testcykel og har heller ingen planer om at købe en sådan. Jeg tester mine patienter mhp at se fremgang hos dem selv, efter en periode med målrettet træning. Altså er testen i høj grad tænkt som en motiverende faktor. Jeg har brugt Tecnogym cykler, hvor der beregnes watt undervejs. Jeg har talt med tecnogym om kalibrering af vores cykler, men det har de aldrig været ude for at blive spurgt om før. De mener at watt angivelsen passer med det der står på displayet. Watt angives hele tiden og er meget påvirkelig når personen ikke holder et jævnt tempo, men hvis man ellers kan regne med det, er det jo bare sådan det er. Monarc måleren svinger jo også, så her er vel også lidt udsving undervejs? Jeg bruger også Tecnogyms løbebånd til en konditest, som er programmeret ind. Her bruges pulsbælte og løbebåndet reguleres i tempo og stigning, efter hvilket pulsområde maskinen ønsker at få personen i. Det hele foregår i gang. Køn, alder og vægt tastes ind på forhånd. Jeg har sammenholdt (på mig selv og andre friske mennesker) denne test med steptest og watt maxtest på cykel og der er ikke den store variation i de tal der kommer ud. Testene har ikke kunne foretaget på den samme dag, men over nogle dage. Det kan ha en betydning. I det hele taget svinger tallene lidt fra gang til gang, hvis man tester flere dage i træk. Jeg har brugt Borg 15 snakketest til hjertepatienter. Denne test er nem at gå til. Men resultatet er svingende alt efter hvem der tester. Det kan være svært at blive enige om, hvornår man skal stoppe testen. 1 punktstest til parkinsonptt. Denne gruppe er svær at få til at holde rytme og tempo under testen. Arbejder på at få indarbejdet en metode som kan anvendes. Har ikke prøvet metronom. Max watt test til genoptræningsptt efter langvarig sygdom. Cancer. Nemt, her er ingen forstyrrende lidelser hos de jeg har testet. Selvfølgelig kan der være senskader efter kemoen, men det har mine ikke haft denne gang. 1 punktstest til mennesker med hemiparese. Rigtig svært at få bundet dem fast på cyklen. Også svært at holde rytmen. Ingen knæptt har været testet. Jeg har været på en virksomhed og har testet 30 funktionærer og håndværkere. Der var enkelte med for højt BT, nogle med dårlig ryg og knæ, en del i supergod form. Sidste år da jeg testede dem, brugte jeg den nye steptest. Den er god til friske mennesker. I år var det så med watt max, Borg og 1 punktstest. Her havde jeg en lidt mærkelig oplevelse med en maratonløber med en fedt% på 5. Han fortalte at han løb omkring 50 km hver uge, han var ryger, fejlede ikke noget. Han scorede så lavt på watt max testen at jeg dagen efter lavede en 1 punkts test, for at se om jeg måske havde gjort noget forkert. Men tallet var lige lavt på den også. Hvorfor mon? Kan det kun være fordi han smører lidt tykt på i forhold til hvor meget han træner.? Eller mon han har brug for vejledning i f t intensitet i træningen.? Derudover har jeg forøget mine krav til styrketræning til alle patientgrupper. Jeg har forsøgt max testen til Parkinsomptt og hemiptt. Men jeg synes de er meget svage. Men den ene af mine hemier er dog efter mere pres

11 Gruppe 3 Side 11 af 11 på styrketræningen (og det er altså kun 20 kg i benpres på paretiske ben) blevet i stand til at rejse sig fra sin stol v.h.a armlænet og gå 10 meter med 4 pkt stok. Hun kunne slet ikke flytte benet da vi startede genoptræningen. Skulle også lave et vejledende skema til styrketræning generelt, men det har jeg ikke nået.