DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún"

Transkript

1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún DIIS - København

2 Niels Jon Mortensen GATS Muligheder og udfordringer for udviklingslandene De forrige to årtier har været vidne til dannelsen og konsolideringen af et politisk-økonomisk paradigme, der fremhæver statslig deregulering og nedbrydelse af barrierer for international handel og finansielle transaktioner. Inden for global handelspolitik har dette ført til et multilateralt handelssystem, der har netop disse mål som en central del af dets mandat. Systemet er institutionaliseret i Verdenshandelsorganisationen WTO etableret i WTO efterfulgte GATT som omdrejningspunktet for internationale handelsforhandlinger. Mens GATT-forhandlingerne hovedsageligt fokuserede på regulær varehandel, betød afslutningen af Uruguay-runden, at der blev etableret en række nye overordnede handelsaftaler, der introducerede nye politikområder. Derfor er handel med tjenesteydelser nu en del af det multilaterale handelssystem og bliver reguleret og forhandlet med udgangspunkt i The General Agreement on Trade in Services GATS. En tjenesteydelse kan generelt defineres som en økonomisk aktivitet, der øger værdien af en anden økonomisk enhed eller af en vare, der tilhører en anden økonomisk enhed. Et andet definerende aspekt ved handel med en tjenesteydelse er behovet for direkte interaktion mellem producent og forbruger, før den kan udføres. Det giver nogle naturlige begrænsninger på nogle former for international handel med tjenesteydelser, f.eks. er det generelt billigere at købe en klipning hos en frisør i Estland end i Danmark, men det kan ikke betale sig at benytte sig af den billigere ydelse på grund af transportomkostningerne forbundet med den geografiske afstand. Inden for andre områder er den geografiske afstand af mindre eller slet ingen betydning, f.eks. i forbindelse med telekommunikationsog IT-ydelser eller turisme. Andre eksempler på international handel med tjenesteydelser inkluderer ydelser inden for sundhed, transport, uddannelse, vandforsyning, energi, underholdning, miljø og affaldsbehandling. Tjenesteydelsessektoren er den største og hurtigst voksende sektor i den globale økonomi. Den står alene for mere end 60% af den 25

3 Niels Jon Mortensen samlede globale produktion og i nogle lande for en endnu større del af arbejdsstyrken. Den samlede globale eksport af tjenesteydelser i 2002 udgjorde ca. 1,57 billion USD. Ud af den stod de 40 største eksportlande for 1,44 billion USD eller næsten 92%. Det genspejles af at Afrika som kontinent måtte nøjes med omkring 2% af handelen, mens de mindst udviklede lande (LDCs) i 2001 stod for under 0,4% ( Den globale handel med tjenesteydelser er i løbet af de to sidste årtier steget fra at udgøre ca. 15% af den samlede globale handel til at udgøre ca. 20%. Tjenesteydelser repræsenterer altså en mindre del af den globale handel end af den globale produktion. En af grundene hertil er de førnævnte geografiske begrænsninger, tjenesteydelser er belagt med. En anden grund kan findes i den måde hvorpå international handel med tjenesteydelser bliver opgjort statistisk. Den er sandsynligvis undervurderet, fordi de benyttede statistiske metoder ikke formår at fange vigtige dele af handelen med tjenesteydelser, som derfor ikke fremgår af de officielle statistikker. Tilbage står at den globale handel med tjenesteydelser er voksende, både i absolutte og i relative tal. GATS-aftalens opbygning 26 GATS-aftalen er den første multilaterale og juridisk gældende aftale vedrørende international handel med tjenesteydelser. Den gælder for alle de foranstaltninger truffet af medlemslandene, som vedrører international handel med tjenesteydelser. Den dækker alle former for tjenesteydelser, dog undtaget ydelser leveret gennem exercise of governmental authority, defineret som tjenesteydelser der ikke leveres på kommerciel basis eller i konkurrence med en eller flere private leverandører, f.eks. sociale ydelser. Denne undtagelsesklausul er dog ikke præcist formuleret i aftalen. GATS opdeler tjenesteydelser i 12 hovedsektorer, som igen er opdelt i omkring 160 undersektorer. De tolv hovedsektorer er: forretningsområdet inkl. liberale erhverv og computer-relaterede ydelser; kommunikation; bygge- og anlæg; distribution; uddannelse; miljø; finansiel virksomhed; sundheds- og socialområdet; turisme og rejser; fritids-, kultur- og sportsaktiviteter; transport; andre tjenesteydelser ikke inkluderet andetsteds. Et centralt princip i GATS er at fremme progressiv liberalisering af handel med tjenesteydelser gennem løbende forhandlinger. Med progressiv liberalisering menes der løbende forbedring af markedsadgangen for udenlandske tjenesteydelser og leverandører af tjenesteydelser til et stadigt voksende antal sektorer. GATS forpligtiger medlemslandene til at forhandle, men indeholder ikke i sig selv nogen liberalisering af tjenesteydelsesområdet. Det er op til med-

4 lemslandene selv at forhandle sig frem til graden af liberalisering. GATS definerer handel med tjenesteydelser gennem måden, de bliver leveret på [modes of supply] og opstiller fire former for levering: Cross-border supply of services (mode 1 i GATS-jargonen), dvs. fra et medlemslands territorium til et andet medlemslands, f.eks. konsulentrapporter, tele-medicinsk rådgivning eller arkitekttegninger; Consumption abroad (mode 2), det vil sige levering af en tjenesteydelse i et medlemslands territorium til en borger fra et andet, f.eks. i forbindelse med turisme, uddannelse eller lægebehandling; Commercial presence (mode 3), det vil sige levering gennem etableringen af virksomhed i et andet medlemsland, f.eks. bankvirksomhed, hotelkæder eller privathospital; Temporary movement of natural persons (mode 4), det vil sige en tjenesteydelse udført af en borger fra et medlemsland, der er fysisk til stede i et andet medlemsland, f.eks. sundhedspersonale, bygningsarbejdere eller udstationering af konsulenter. De første to leveringsmåder adskiller sig ikke væsentligt fra handel med varer under GATT-aftalen. De to sidste måder commercial presence og temporary movement of natural persons repræsenterer derimod en helt ny tilgang til international handel i det multilaterale handelssystem. Commercial presence involverer såkaldte beyondthe-border-emner, idet der etableres regler for national regulering af investeringer, mens temporary movement of natural persons introducerer arbejdsmarkedsspørgsmål og migration som handelsemner. Ifølge en vurdering står cross-border supply of services og commercial presence hver for ca. 40% af den samlede internationale handel med tjenesteydelser, mens consumption abroad står for ca. 20% (Karsenty 2000). En anden vurdering anslår, at commercial presence alene står for over 50% af handelen, mens temporary movement of natural persons er vurderet til at kun at udgøre 1-1,5% af handelen (Stephenson 1999; Winters 2002). GATS bygger på tre centrale elementer, (i) de generelle forpligtigelser; (ii) specifikke forpligtigelser om markedsadgang og nationalbehandling (dvs. at udenlandske varer efter toldbehandling skal gives samme behandling som nationale varer), samt (iii) sektor-specifikke bilag og forskellige tillæg til aftalen. De generelle forpligtigelser vedrører først og fremmest mestbegunstigelsesprincippet most favoured nation (MFN), dvs. at alle handelsbegunstigelser aftalt mellem to medlemslande udstrækkes til alle andre medlemslande, hvorefter mestbegunstigelser i praksis bortfalder. Under GATS er det dog muligt at fravige dette princip, da et medlemsland kan undsige sig MFN-princippet inden for visse sektorer for en periode af op til 10 år. Det er ligeledes tilladt at indføre undtagelser som følge af medlemskab af regionale frihandelsaftaler. GATS - Muligheder og udfordringer for udviklingslandene 27

5 Niels Jon Mortensen De specifikke forpligtigelser om markedsadgang og nationalbehandling vedrører den proces, hvorigennem medlemslandene forpligter sig til at liberalisere deres handel med tjenesteydelser. Et vigtigt aspekt i den forbindelse er den frivillige og fleksible måde, GATS tillader lande at gøre dette på. Kort beskrevet sker det ved, at landene indsender såkaldte schedules til WTO. Disse indeholder landenes bindende præciseringer af deres forpligtigelser i forhold til markedsadgang og nationalbehandling. Disse forpligtigelser listes positivt i forhold til sektorer, mens begrænsninger inden for disse sektorer listes negativt. Det er således op til det enkelte land selv at afgøre, hvilke sektorer det ønsker at liberalisere og hvilken grad af liberalisering det ønsker. På denne måde forsøger GATS at sikre en balance mellem kommercielle handelsinteresser og almennyttige hensyn. Det tredje vigtige element i GATS er en række bilag og tillæg til aftalen. Bilagene vedrører forskellige undtagelser og præciseringer i forhold til specifikke sektorer og emner. Tillæggene omhandler en række ministerielle deklarationer vedrørende implementeringen af GATS. Det generelle formål med disse bilag og tillæg er at klargøre procedure- og implementeringsmæssige forhold samt at etablere en tidsramme for fremtidige forhandlinger. De fleste er forholdsvist ikke-bindende og vage i formulering og indhold. Denne tredeling af GATS reflekterer behovet for at have generelle principper, der er gældende for alle tjenesteydelser, og sikrer, at liberaliseringen skrider fremad; nationale schedules der sikrer medlemslandene mulighed for at bestemme deres eget tempo for og omfang af liberaliseringen; og sektor-specifikke aftaler der sikrer, at handelsliberaliseringen i visse sektorer sker i overensstemmelse med parallelt eksisterende internationale aftaler. Sammenlignet med GATT er GATS mindre generel, det vil sige, der er flere undtagelsesmuligheder, og en langt svagere aftale. Det skyldes hovedsageligt to ting. For det første er GATS en ung aftale, der ikke som GATT bygger på mere end 50 års hårde reciprokke forhandlinger. For det andet indeholder GATS en række politisk følsomme beyond-the-border emner vedrørende regler for national regulering, der besværliggør forhandlingerne. For det tredje hører international handel med tjenesteydelser til de såkaldt nye emner i det multilaterale handelssystem, som især udviklingslandene modarbejder, fordi de mener, at de endnu mangler at høste frugterne af liberaliseringen inden for de gamle emner, især på landbrugsområdet. Derfor er GATS indtil videre snarere en ramme for regeldannelse end et forum for omfattende handelsliberaliseringer. 28 Mønstret af de forpligtigelser, medlemslandene har påtaget sig inden for tjenesteydelser, reflekterer de allerede eksisterende libera-

6 liseringer og igangværende processer og ikke nye tiltag tilskyndet af GATS. Dette illustreres af, at det især er inden for sektorer, der i forvejen er relativt åbne, såsom turisme og forretningsområdet, at de fleste lande har listet forpligtelser. Færrest lande har listet sektorer af mere politisk følsom karakter, såsom sundheds- og socialsektoren, f.eks. har stort set alle afrikanske medlemslande listet forpligtigelser inden for turisme, mens ingen har listet sundhedsog socialsektoren. Overordnet set er de forpligtigelser, medlemslandene har listet i deres schedules, hverken særligt dybe eller omfattende. Samtidig er der en klar tendens til, at lande lister forpligtigelser i overensstemmelse med nationale interesser samt allerede eksisterende liberaliseringer og ikke ud fra et ønske om generelle handelsliberaliseringer over en bred kam. GATS kan altså ikke kaldes en succes som instrument for øgede handelsliberaliseringer ikke endnu i hvert fald. Kritikken af GATS GATS - Muligheder og udfordringer for udviklingslandene GATS er udsat for kritik over en bred front. Især en række NGOer, forbrugerorganisationer og andre former for folkelige interesseorganisationer har rettet en hård og højlydt kritik mod aftalen. Meget af kritikken følger kritikken af WTO generelt, bl.a. vedrørende det teoretiske fundament der underbygger øget handelsliberalisering: opfattelsen af WTO som et instrument, som den industrialiserede verden bruger til at påtvinge udviklingslande dens interesser, og en påstået mangel på demokratisk indsigt og kontrol. Anden kritik er mere specifikt rettet mod GATS og international handel med tjenesteydelser. I det følgende vil nogle af de vigtigste dele af denne kritik blive præsenteret og dernæst diskuteret. Den nok mest almindeligt udtrykte form for kritik beskylder GATS for at ville tvinge medlemslandene og især udviklingslandene - til at åbne deres tjenesteydelsessektorer som følge af pres fra lobbyister baseret i den industrialiserede verden. Ifølge denne kritik er GATS et instrument, som benyttes til at tvangsprivatisere leveringen af tjenesteydelser, som derefter bliver overtaget af multinationale selskaber. Der tænkes her især på ydelser som vandforsyning, sundhedsydelser, transport, uddannelse og andre områder, hvor regeringer har vigtige almennyttige hensyn at tage til f.eks. sikring af lighed, universelle leveringsforpligtigelser og forbrugerbeskyttelse. Bekymringen går på, at lande vil miste national autonomi og suverænitet og dermed ikke være i stand til at forfølge almennyttige hensyn. Almennyttige ydelser vil efterfølgende blive færre, dyrere og dårligere og uden for den fattigste del af befolkningernes rækkevidde. 29

7 Niels Jon Mortensen 30 En anden relateret kritik drejer sig om GATSs brede berøringsflade i forhold til nationale reguleringsmetoder. GATS dækker således stort set alle former for regulering, såsom nationale love, retningslinier, uskrevne regler, subsidier og stipendier samt udformning af standarder og kvalifikationskrav. Der er altså principielt ingen former for national regulering, der ikke er dækket af GATS. Ydermere strækker GATS sig ud til alle offentlige myndigheder på alle niveauer. En så bred berøringsflade har vakt bekymring for, om de forskellige myndigheder har kapacitet til at bevare den nationale suverænitet over den offentlige regulering under GATS. Det frygtes, at implementeringen af GATS vil underminere de offentlige myndigheders autoritet til at formulere og implementere nationale og almennyttige interesser og tvinge dem til at deregulere og privatisere deres ydelser. Denne frygt er især udtalt for udviklingslandene. Kritikken er også rettet mod tolkningen af GATS rækkevidde i forhold til hvilke tjenesteydelser den dækker. I princippet dækker aftalen alle former for tjenesteydelser. Men som nævnt tidligere eksisterer der en undtagelsesklausul vedrørende ydelser, der leveres gennem exercise of governmental authority, defineret som tjenesteydelser der ikke leveres på kommerciel basis eller i konkurrence med en eller flere leverandører. Bekymringen drejer sig om fortolkningen af denne klausul. Kritikerne hævder, at den har begrænset værdi, fordi mange ydelser bliver leveret parallelt af både offentlige og private udbydere eller i form af et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private udbydere, f.eks. i forbindelse med udliciteringer. GATS indeholder ikke klare definitioner af, under hvilke forhold denne sameksistens er ikke-kommerciel og ikke i konkurrence. Der er således ikke klarhed omkring undtagelsesklausulens gyldighed. Kritikerne tolker dette i negativ retning og hævder, at eftersom der i så godt som alle lande ikke mindst i udviklingslandene eksisterer et miks af offentlige og private udbydere, har undtagelsesklausulen ringe eller slet ingen reel betydning. Den er så at sige et skalkeskjul for den industrialiserede verdens virkelige motiver, nemlig privatisering og efterfølgende overtagelse af leveringen af almennyttige ydelser. Det er mange kritikeres opfattelse, at GATS-forhandlingerne favoriserer den industrialiserede verdens kommercielle interesser - ikke mindst de multinationale selskabers. De hævder, at der forgår en asymmetrisk liberaliseringsproces, dvs. at sektorer hvor industrilandene og deres selskaber har åbenlyse konkurrencefordele, som f.eks. på forretningsområdet og inden for finansiel virksomhed, også er dem, der er blevet forhandlet mest intenst, mens det omvendte er tilfældet for sektorer, hvor ulandene har konkurrence-fordele. Kritikerne peger også på, at et område som mobilitet af arbejdskraft (mode 4), hvor udviklingslandene har klare konkurrencefordele, er

8 det område, hvor de mest restriktive forpligtelser er listet, mens området vedrørende kapitalbevægelser (mode 3), hvor industrilandene har klare fordele, er præget af langt mindre restriktive markedsåbninger. Kritikerne ser det som et udtryk for, at der eksisterer en generel ubalance mellem industri- og udviklingslandenes forhandlingskraft i industrilandenes favør. En ubalance der resulterer i, at GATS først og fremmest varetager industrilandenes og de i industrilandene baserede multinationale selskabers interesser. Anden kritik handler om den viden eller rettere mangel på viden der eksisterer på tjenesteydelsesområdet. Som tidligere nævnt er der et statistisk problem med hensyn til opgørelse af den internationale handel med tjenesteydelser. Ydermere eksisterer der meget lidt viden om effekten af handelsliberaliseringer som defineret under GATS. En iagttager af forhandlingsprocessen har sammenlignet GATS med at jagte en sort kat i et mørkt rum med bind for øjnene (Raghavan 2002). Denne mangel på viden bevirker, at udviklingslandene ikke har den fornødne viden om konsekvenserne af de forpligtigelser, de lister i deres schedules. Forpligtigelser der, ifølge kritikerne, reelt set er uigenkaldelige der er så at sige ingen fortrydelsesret. Dette er specielt bekymrende set i lyset af forhandlingernes sammenpressede tidsplan og den kendsgerning, at nogle industrilande forsøger at opnå GATS-indrømmelser fra ulandene mod åbning af deres markeder for udviklingslandenes produkter. Udviklingslandene presses hermed til at påtager sig forpligtigelser, som de ikke kender især de langsigtede konsekvenser af. GATS - Muligheder og udfordringer for udviklingslandene En del kritikere har påpeget, at GATS indirekte introducerer den multilaterale aftale om investeringer (MAI-aftalen) som blev afvist, eftersom en af leveringsmåderne modes of supply (mode 3) omhandler commercial presence altså udenlandske investeringer. En sammenholdelse af den ovennævnte kritik med GATS opbygning og natur indikerer, at den kan deles i to grupper. Den første gruppe består af kritik, der bygger på overfortolkninger af GATS. Den anden indeholder kritik, der er funderet på reelle problemer i GATS og underbygger behovet for yderligere analyse og ændringer af den eksisterende aftale. De to grupper vil blive diskuteret hver for sig i det følgende. Den velnok hyppigst forekommende overfortolkning af GATS er, at aftalen vil tvinge ulande til at liberalisere deres tjenesteydelsessektorer og åbne dem for udenlandsk konkurrence samt til at privatisere og afregulere deres almennyttige ydelser. Men som allerede beskrevet er det op til det enkelte land selv at afgøre, hvilke sektorer det ønsker at liberalisere og hvilken grad af liberalisering det ønsker, gennem indsendelse af de såkaldte schedules. Der er ingen bestemmelser, der tvinger et land til at liste bestemte sektorer 31

9 Niels Jon Mortensen eller at opretholde et givent liberaliseringsniveau. GATS tvinger ikke lande til at afgive national suverænitet og autonomi. Derfor er kritikken et resultat af en overfortolkning af GATS. Kritikken tillægger aftalen en grad af indflydelse, den ikke har. I øvrigt er det svært at se, at de almennyttige ydelser i især de fattigste udviklingslande skulle kunne blive væsentligt færre og dårligere, end de allerede er. Det scenario kritikken tegner, eksisterer allerede i mange udviklingslande og er ikke et resultat af GATS. På samme måde er det ikke korrekt at påstå, at GATS indirekte introducerer den multilaterale investeringsaftale gennem inkluderingen af commercial presence (mode 3), som en af de fire leveringsmåder, tjenesteydelser kan handles på. Medlemslandene bestemmer selv, i hvilke sektorer og i hvilken grad de vil tillade udenlandske investeringer. Kritikken af GATS som en ensidig aftale, der overvejende repræsenterer industrilandenes interesser, er ligeledes overvejende et resultat af en overfortolkning af aftalen. Grundlæggende bygger kritikken på en opfattelse af, at udviklingslandenes potentiale inden for handel med tjenesteydelser er begrænset til import og at de ikke har nogen eller kun få eksportinteresser. Denne antagelse er til dels korrekt for en række af de fattigste udviklingslande (som i øvrigt næppe heller har noget stort importpotentiale), mens en række andre udviklingslande har klare eksportinteresser og forsvarer disse aktivt i forhandlingerne. Igen gælder det, at ingen lande er tvunget til at liberalisere deres handel med tjenesteydelser. Mener et land, at det ingen interesse har inden for en given sektor eller leveringsmåde, så kan landet henholdsvis undlade at liste forpligtelser eller liste undtagelser inden for disse. 32 Kritikken funderet på reelle bekymringer vedrørende GATS drejer sig hovedsageligt om aftalens svagt formulerede tekst. Mange af de ovennævnte overfortolkninger skyldes tildels, at GATS åbner op for disse ved ikke klart at definere nøglebegreber i aftalen. Dette rejser mange ubesvarede spørgsmål vedrørende GATSs omfang og ikke mindst vedrørende fortolkningen af den førnævnte undtagelsesklausul. Det er simpelthen uklart, hvordan GATS forholder sig til visse former for levering af almennyttige ydelser, og en del af kritikken vedrørende tab af national suverænitet og autonomi i forhold til disse bliver retfærdiggjort igennem dette. Men det er dog igen vigtigt at understrege, at det står landene frit for at udelade disse sektorer, så denne kritik er mere relevant i forhold til GATSs anvendelighed inden for disse sektorer, end i forhold til konsekvenserne for udviklingslandene. Kritikken vedrørende ulandenes mangel på kapacitet til at implementere GATS og deltage i forhandlingerne på en effektiv måde er aldeles relevant. Det er dog et generelt problem, som ikke udelukkende gælder implementeringen af GATS; mange udviklingslande har store problemer med implementeringen af love og regler

10 generelt. Ligeledes mangler udviklingslandene ofte kapacitet til at deltage i internationale forhandlinger på en hensigtsmæssig måde. Ikke desto mindre er det et reelt problem, parterne skal være opmærksomme på industrilande såvel som udviklingslande. Der eksisterer da også forskellige programmer, der er rettet mod at løse disse problemstillinger. Kritikken af den manglende viden er også yderst relevant, ikke mindst sammenholdt med udviklingslandenes ovennævnte mangel på kapacitet. Det statistiske problem er søgt løst gennem et samarbejde mellem OECD, FN, Verdensbanken, EU, IMF, og WTO, der har udgivet en manual om statistiske metoder i forhold til international handel med tjenesteydelser. Det er dog endnu uklart, om den vil løse problemet og resultere i mere præcise statistiske opgørelser af international handel med tjenesteydelser. Tilbage står at udviklingslandene, gennem en kombination af mangel på forhandlingskapacitet og manglende viden, risikerer at påtage sig forpligtigelser, der kan få ukendte negative konsekvenser på langt sigt. GATS - Muligheder og udfordringer for udviklingslandene Udfordringer og muligheder for udviklingslandene International handel med tjenesteydelser og GATS repræsenterer både udfordringer og muligheder for udviklingslandene. Nogle udviklingslande deltager i den internationale handel, f.eks. har lande som Indien og Filippinerne skabt en niche for sig selv inden for eksport af software og it-ydelser. Inden for andre sektorer, som bygge- og anlæg, sundhed og uddannelse, har andre udviklingslande et betydeligt eksportpotentiale, hovedsageligt hvis de har uddannet og ledig arbejdskraft. I sektorer som forsikring, transport og telekommunikation er mange udviklingslande ved at udvikle sig til vigtige importmarkeder. Da mange udviklingslande ligeledes har implementeret omfattende reform- og privatiseringsprogrammer inden for forskellige tjenesteydelsessektorer, vil handel med tjenesteydelser som defineret af GATS sandsynligvis vokse yderligere. Dette understreger vigtigheden af, at udviklingslandene får klargjort deres svagheder og styrker i forhold til international handel med tjenesteydelser og de potentielle fordele og ulemper ved liberalisering af deres tjenesteydelsessektorer. Et område med store huller af viden i dag, som har stor betydning for de positioner, udviklingslandene fremover skal tage i handelsforhandlingerne. Konklusion Etableringen af WTO, der i 1995 efterfulgte GATT som omdrejningspunktet for de internationale handelsforhandlinger, har med 33

11 Niels Jon Mortensen inkorporeringen af GATS-aftalen introduceret international handel med tjenesteydelser i det multilaterale handelssystem. GATS er den første multilaterale, juridisk gældende aftale vedrørende international handel med tjenesteydelser. Aftalen er indtil videre snarere en ramme for regeldannelse end et forum for omfattende handelsliberaliseringer og fremstår i dag som en spejling af den eksisterende internationale handel med tjenesteydelser. GATS kan altså ikke kaldes en succes som instrument til at øge liberaliseringen af handel med tjenesteydelser ikke endnu i hvert fald. GATS har fra starten været udsat for voldsom kritik. Især en række NGOer, forbrugerorganisationer og andre former for folkelige interesseorganisationer har rettet en hård og højlydt kritik mod aftalen. Kritikken kan deles i to grupper. Den første gruppe består af kritik, der bygger på overfortolkninger af GATS. Den anden indeholder kritik, der er funderet på reelle problemer i GATS og underbygger behovet for yderligere analyse og ændringer af den eksisterende aftale. Disse ændringer drejer sig hovedsageligt om at klargøre en række nøglebegreber i aftalen, og ikke mindst om fortolkningen af undtagelsesklausulen om levering af offentlige serviceydelser. Samtidigt er der behov for at styrke udviklingslandenes kapacitet til at implementere GATS og deltage i forhandlingerne på en effektiv måde. I den forbindelse er det vigtigt at udbygge den eksisterende viden på området. Niels Jon Mortensen er ph.d.-studerende i Globaliseringsafdelingen ved Dansk Institut for Internationale Studier. Litteratur 34 Adlung, R. & A. Carzaniga Health services under the general agree-ment on trade in services. Bulletin of the World Health Organisation vol. 79, nr. 4: Chanda, R GATS and its implications for developing countries: Key issues and concerns. DESA discussion paper. New York: United Nations. Eglin, M The general agreement on trade in services - A background note. Occasional papers. Genève: Friedrich Ebert Stiftung. Hodge, J Liberalization of trade in services in developing countries. I Development, Trade, and the WTO - A Handbook, eds. B. Hoekmann, A. Mattoo & P. English. Washington D.C.: World Bank. Hoekman, B Why are we doing this: Recalling the benefits of services trade and investment liberalization. I GATS 2000 New directions in services trade liberalization, eds. P. Sauvé & R.M. Stern. Washington D.C.: Brookings Institution.

12 Karsenty, G Assessing trade in services by mode of supply. I GATS New directions in services trade liberalization, eds. P. Sauvé & R.M. Stern. Washington D.C.: Brookings Institution. Mattoo, A Shaping future GATS rules for trade in services. Policy Research working paper nr Washington, D.C.: World Bank. Myriende, V. & C. Ryan The implications of WTO and GATS for the banking sector. Africa The World Economy vol. 26, nr. 2: Oxfam Rigged rules and double standards: Trade, globalisation, and the fight against poverty. Oxford: Oxfam. Raghavan, C Developing countries and services trade. Penang: Third World Network. Stephenson, S Approaches to services liberalization by developing countries. Washington D.C.: Organisation of American States. Third World Network (TWN) The multilateral trading system: A development perspective. New York: UNDP pro poor/docs/twn%20text%20jan11.pdf United Nations et al Manual on statistics of international trade in services. New York: UN, EU, OECD, World Bank, IMF and WTO, United Nations. Winters, L.A The economic implications of liberalising mode 4 trade [paper prepared for the joint WTO-World Bank symposium on The Movement of Natural Persons (Mode 4) under the GATS, april]. Genève: WTO. WTO An introduction to GATS. Geneve: WTO Secretariat, Trade in Services Division. WTO The developmental impact of trade liberalization under GATS. WTO secretariat, job nr. 2748/Rev.1. Genève: WTO. GATS - Muligheder og udfordringer for udviklingslandene 35

13 Niels Jon Mortensen 36

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser. Dette er et diskussionsoplæg fra 92-gruppen, og er således ikke udtryk for 92- gruppens samlede holdning til handel med tjenesteydelser i WTO-regi. Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.11.2011 KOM(2011) 721 endelig 2011/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenterne EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 19. juni 2017 Kontaktperson: Julia Ballaschk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO?

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? Jens ladefoged Mortensen, Lektor, Statskundskab, Københavns Universitet Dias 1 Den nye EU strategi Today's decision sends an important

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen 27.1.2016 A8-0009/55 55 Betragtning A A. der henviser til, at der med TISAforhandlingerne bør opnås effektiv international regulering, ikke mindre indenlandsk regulering; A. der henviser til, at TISAforhandlingerne

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag 2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser

Læs mere

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0136 Bilag 10 Offentligt Sagsnr. 13-1204 Vores ref. TSJ/PWA/lph Den 2. september 2014 LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 501 final 2015/0240 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA

Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 Bilag 6 Offentligt Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA Regeringen giver vildledende svar til Folketinget om den mest vidtgående handelsaftale, der nogensinde

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218

Læs mere

Europaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 (Omtryk - 28-04-2017 - Revideret version) Rådsmøde 3534 - Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-31 Center for Europa og Nordamerika Den 25. april 2017

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

A/S Cimbria. Communication On Progress

A/S Cimbria. Communication On Progress A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM) Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2015 COM(2015) 368 final ANNEX 2 BILAG til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings-

Læs mere

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Liberaliseringen af den globale samhandel

Liberaliseringen af den globale samhandel Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2016 C(2016) 2783 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 17.5.2016 om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.2.2016 COM(2016) 63 final 2016/0037 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem partnerlandene

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2003/0009(CNS) 31. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 50 final 2015/0029 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union af protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2012 COM(2012) 293 final 2012/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

ØKONOMISK VEJRUDSIGT:

ØKONOMISK VEJRUDSIGT: ØKONOMISK VEJRUDSIGT: GLOBAL ØKONOMI BREXIT STYLE Markedsføringsmateriale 20. maj 2019 Cheføkonom: Jens Nyholm Kapitalforvaltning T: 96 34 40 57 E: jny@sparnord.dk GLOBAL ØKONOMI BREXIT STYLE Markedsføringsmateriale

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen 2.9.2015 A8-0238/1 1 Punkt 1 1. glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer;

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for. Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere