Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital
|
|
- Mette Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet
2 Refeeding Syndrom Refeeding Syndrom eller refeeding fænomener er relateret til startfasen af ernæringsterapi til patienter/personer med et adapteret vægttab. Det er f.eks. Flygtninge Patienter med Anorexia Nervosa Småtspisende ældre Langvarige afmagringskure Narkomaner Patienter med hoved-hals-cancer Dvs personer/patienter med længevarende, energiunderskud ved at der er indtaget for lidt i forhold til forbruget
3 Underernæring kan bl.a. vurderes ved NRS 2002 (Nutritional Risk Screening) Er udviklet i DK, anbefalet af ESPEN, led i IKAS, blev indført i H:S + Ålborg Underernæring 1 - vægttab > 5% på 3 mdr eller kostindtag 50-75% af behov den seneste uge 2 - vægttab > 5% på 2 mdr eller kostindtag 25-50% eller BMI 18,5-20,5 + påvirket almentilstand 3 - vægttab > 5% på 1 mdr eller kostindtag 0-25% eller BMI < 18,5 + påvirket almentilstand Sværhedsgrad af sygdom 1 - let, dvs collum femoris fraktur opblussen i kronisk lidelse (KOL, cirrhose) dialyse, diabetes, cancer 2 - moderat, stor abd operation, postoperativ komplikation, apoplexi, svær pneumoni 3 - brandsår > 50%, sepsis, kranietraume, multiorgansvigt
4 Vurdering af underernæring Flere komponenter: Grad (i % af legemsvægt) af vægttab Hastighed af vægttab Varighed af semifaste Udgangspunktet (BMI?) Sværhedsgrad af sygdom som udtryk for grad af stress-metabolisme Adapteret eller ikke-adapteret vægttab Er vægten ærlig? (ødemer) Er kropssammensætningen normal (stor udenpå lille indeni?) dysernæring Træningstilstand
5 Forekomst af underernæring på sygehus i DK A random selection of 12 out of 33 hospitals >200 beds. In these, a random selection of 5 depts. of internal medicine, 5 depts. of gastro-intestinal surgery and 5 depts. of orthopedic surgery. Rasmussen et al. Clin Nutr 2004;23: Speciality (N) Intern med (238) Gastro surg (148) Orthoped surg (249) % at-risk NRS
6 Vægttab er især proteintab hos mange, jo sygere, jo værre funktionsnedsættelser? 20 % loss of body protein related to Body weight loss, % ECW, per kg fat free dry wt Intracell K +, mmol/l Grip strength, % Resp muscle strength, % Peak flow, % Type 1 muscle fibers (hi ox, lo glyc), area Type 2 muscle fibers (lo ox, hi glyc), area vs. 0.8; (P=0.01) 133 vs. 152; (P=0.05) vs. 73; (P<0.001) 28 vs. 73; (P<0.001) Hill et al. 1992; JPEN 16:
7 Proteintab nogle pointer Det tager lang tid at opbygge en fungerende celle ca 100 dg for en erythrocyt, ca 30 dg for en sekretorisk celle (stor variation) og et par uger for en fibroblast 90% af intracellulært proteinindhold er enzymer, dvs afbalancerede systemer med flere komponeneter Vægtøgning på få dage er således ikke tilvækst i fungerende cellemasse Tilført protein (aminosyrer/oligopeptider) er ikke nær så kompliceret sammensat Pga insulinresistens kan glukoneogenese ikke undgås ved tilførsel af sukker/glukose alene Ved tilførsel af protein/aminosyrer kan en del af glukoseproduktionen fra enzymsystemer formentlig undgås hos de fleste patientyper
8 Key s Minnesota adaptation study to semi-starvation in 1940 s Basal data After 24 weeks Change (%) Body Weight (kg) Body Fat (kg) Fat-free Mass (kg) EE (MJ/d) BMR (MJ/d) PA (MJ/d)
9 Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig kost i 24 uger Effect of semi-starvation Keys et al Kcal/day Percent of initial value Body weight Grip strength Fitness score Albumin Week
10 Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig kost i 24 uger Effect of semi-starvation Keys et al Kcal/day Percent of initial value Depression score Easy exhaustion Forgetfulness Week
11 ERNÆRING SEMIFASTE - RASKE Analogt med anorexia nervosa, så betyder utilstrækkelig forsyning med energi og protein hos raske, samt hos syge, hvor føde ikke er tilgængelig (f.eks. pga. stenose): Energibesparelse, især protein på bekostning af fedt (adaptation) Intracellulær dehydrering (betydelig grad) og fosfat- /kaliumtab, samt kompenserende influx af natrium Ændringer i hypothalamus (amenorrhoe/ infertilitet) Nedsat proteinsyntese Gælder også for en del ældre, småtspisende, plejekrævende medborgere, også på institutioner
12 ERNÆRING SEMIFASTE - RASKE Fysiologi: Reduktion i puls-rate, BT, resp-rate, iltoptagelse, CO 2 -produktion, minut-volumen, tarm-motilitet, respons fra autonome nervesystem Kuldskærhed, tør hud, tørt hår, hypercarotenæmi, hyperkolesterolæmi, sløve dybe reflexer, obstipation Reduktion i sekretion af gonadotropiner Dette kan forklares ved ændringer i insulin, thyroidea og katekolamin-metabolisme. Dokumentationen er dog mangelfuld.
13 Citronsyre-cyklus nedreguleres glukose- og fedt-metabolisme, ATP-forbrug
14 Død ved ustresset faste hos raske Ved tab af: IRA fanger: ca. 40% vægt ca. 35% protein (af 7kg) ca. 85% fedt Dødsårsager: respirationsstop pneumoni hudinfektioner diarré (dehydrering) Iøvrigt: ca. 50% LBM BMI <11-13
15 REFEEDING SYNDROM Ses i den 1. uge ved tilførsel af megen næring til svært underernærede, der er adapteret til tilstanden (også ved opfyldelse af beregnede behov) Den intracellulære dehydrering korrigeres kun langsomt Extracellulær-væske-fasen udvidder sig meget hurtigt - ødemer (årsagen er øget natrium-indtagelse + nedsat udskillelse pga høj insulinkonc pga stort kulhydratindtag + effluks af natrium fra celler i bytte med kalium) Derfor skal saltindtagelsen indskrænkes Fosfat falder også hurtigt pga den øgede kulhydratomsætning, ligesom kalium, zink, magnesium og vitaminer Der er intet mobiliserbart depot af fosfat, kalium og zink.
16 REFEEDING SYNDROM Proteinomsætningen stiger markant IGF-1 konc stiger hurtigt T 3 stiger (insulin stimuleret) En kost med megen natrium og kulhydrat giver ødemer mv En kost med lavt protein og høj energi giver fedtdepoter, men ikke LBM (lean body mass) og N- balance bliver ikke positiv (heller ikke på 1 mdr) En høj-protein kost (2g/kg/dg) kan vende en negativ N-balance (obs koster kalium, zink og vitaminer) En høj-energi, høj-protein kost giver både fedt og LBM Ingen LBM uden motion Jo mindre børn, jo værre refeeding
17 REFEEDING patofysiologi ikke godt dokumenteret, har hypotesepræg Studier på rotter har vist, at plasma-t3 falder ved faste, hvor insulinproduktionen også er nedsat Under normale omstændigheder omdannes T4 til T3 i de perifere væv, ved en enzymatisk fraspaltning af et iodmolekyle. Faldet i plasma-t3, under faste, kan forklares ved, at T4 deiodinase, som omdanner T4 til T3 i mange væv, er et insulin-afhængigt hormon, og ved nedsat insulinudskillelse dannes derved også mindre T3. Kun en lille mængde T3 udskilles direkte fra skjoldbruskirtlen. Millward, D.J. (1990): The Arvid Wretlind Lecture the Hormonal-Control of Protein-Turnover. Clinical Nutrition. Vol. 9, nr. 3, pp Millward, D.J., G.M. Price, P.J.H. Pacy & D. Halliday (1990): MaintenanceProtein-Requirements - the Need for Conceptual Reevaluation. Proceedings of the Nutrition Society. Vol. 49, nr. 3, pp
18 REFEEDING patofysiologi ikke godt dokumenteret, har hypotesepræg Intracellulær kalium- og fosfatmangel kompenseres delvist med influx af natrium i cellen Dette natrium overgår så til extracellulærvandet, når kalium og fosfat igen kan komme ind i cellerne under genoptagelse af ernæring især glukose. Fedt med meget mindre effekter. Det betyder så at mængden af kalium og fosfat falder i plasma, mens natrium-mængden øges (bidrager til ødemer) Når p-fosfat falder til < ca 0,30 mmol/l (0,80-1,50) reduceres kontraktionskraften i myofibriller (hjerteinsufficiens) hypokaliæmi tilsvarende (bidrager til ødemerne)
19 REFEEDING SYNDROM PRAKTISK i hospital: Væske og elektrolytbalance skal styres med dgl blodprøver Blandet kost med f.eks. 0,8 g protein og max KAL/dg (ca kj), gerne mindre kulhydrat og mere fedt/protein Spare på saltet, give tilskud af fosfat, mineraler og vitaminer (2 tabl dgl + mælk/ost), zink-tilskud (ZinkLet), magnesium-tilskud (MabLet) Fosfatabsorptionen er meget lunefuld, giv det i.v. Magnesium og zink gives hver for sig med 12 timers interval (fælles transport-protein) Når der er gået 3-5 dage: øge energi Når der er gået yderligere 2-3 dg: øge protein (til 1,5 g/kg/dg) I flygtningelejre, til børn WHO-blandinger
20 REFEEDING SYNDROM I hjemmet/plejehjem osv: Ved mistanke om adapteret vægttab (stabil, nedsat fødetilførsel i > 3 mdr) gives: Mad, ikke tilskudsdrikke, men gerne flydende mad Start langsomt, trap langsomt op (ventrikel er lille) Spar på saltet Spar på korte kulhydrater (fosfat, natrium, insulin) Husk et rimeligt protein-indhold og fedt Husk fysisk aktivitet (selv lidt hjælper formentligt på proteinsyntesen) 1-2 vitamin-mineral-tabletter/dag, ZinkLet ved høj-protein-kost Mindst 2 liter væske/dg (helst 40 ml/kg)
21 Væskevolumina Vægt 70 kg Tør vægt 28 kg Væskerum 42 l ICV 28 l ECV 14 l Interstit 9.4 l Plasma 4.6 l K + Na + P -
22 Koncentrationsforskelle
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereBehandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereRefeeding Syndrom. Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH
Refeeding Syndrom Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH Marts 2017 Baggrund Først beskrevet efter 2. verdenskrig Japanske krigsfanger og fanger fra Kz-lejrerne
Læs mereProtein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring
Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet
Læs mereRefeeding. definition, kliniske fund og behandling
Refeeding definition, kliniske fund og behandling Irene Wessel, Overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre næse hals kirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20 marts 2018 Mine forudsætninger for at vide noget
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereHvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?
Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes? Benedicte Wilson Overlæge, afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, S, Odense Universitetshospital Malnutrition
Læs mereVibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH
Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Agenda: Definition Historisk Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os. Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Elektrolytforstyrrelser
Læs mereErnæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereOralade kan hjælpe dig og dine patienter. restitution, fordi hundene accepterer smagen. nasalsonde, hvis det er nødvendigt
Hvad er Oralade? Oralade er en isotonisk opløsning til oral rehydrering af hund og kat. Oralade er en færdigblandet isotonisk opløsning med kyllingesmag, som kan gives direkte i drikkeskålen eller administreres
Læs mereErnæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital
Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereErnæring ved genoptræning
Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?
07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereEnergiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?
Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag
Læs mere28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.
Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereVægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?
Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereMad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos kat Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos katte, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs merePREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World
PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereMadfakta og Madmyter
Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereTræning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?
Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereNUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT
NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT Ved mave-tarmproblemer hos hunde og katte MAVE OG TARM Ved forebyggelse af mavetarmproblemer skal man huske på, at hunde og katte ikke har det samme behov
Læs mereKosttilskud, Pulver, Lægemidler
Kosttilskud, Pulver, Lægemidler Ingen økonomiske interesser i Speasy, Nupo, Nutrilett, eller Letigen. Konsulent for WW, Netdoktor, Helse, og ad hoc for fødevareog farmaceutisk industri Arne Astrup Institutleder,
Læs mereKost og Træning. Kathrine Roug God Form
Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller
Læs mereAnorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet
Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereUDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1
UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1 PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mere