Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Transkript

1 WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med de udførende, som blev afholdt den i Ringsted med følgende dagsorden: 1. De udførendes digitale udfordringer 2. Diskussion af Dansk Byggeris projektforslag 3. Præsentation af cunecos arbejdsfelt 4. Ønsker til cuneco Deltagere Workshoppen havde følgende deltagere: Per Lauridsen, Kaj Bech Jørn Johansen, Jørn Johansen a/s Lars Kjærulf, YIT Anders Kudsk, NCC Peter Hauch, Arkidata Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Torben Klitgaard, cuneco (mødeleder) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) 2 Hovedkonklusioner De udførende har ikke i særlig stor grad høstet frugterne af Det Digitale Byggeri endnu. De udførende er som sidste led i kæden i høj grad afhængig af, hvilke it-beslutninger der er taget tidligere i processen, og hvad deres samarbejdspartnere leverer. Særligt udbud/tilbudsfasen vurderes at kunne forbedres vha. redigerbare tilbudslister og udbud med mængder. Deltagerne har således følgende overordnede prioritering af Dansk Byggeris projektforslag vedr. optimering af de udførendes processer: 1. Standardiseret tilbudsliste med mængder samt ensartede udbud 2. Standarder for grænseflader 3. Standard for digital aflevering Workshoppens diskussioner er beskrevet mere indgående nedenfor. 3 De udførendes digitale udfordringer Flemming Grangaard fremlagde et oplæg til Dansk Byggeris kommende digitaliseringsstrategi, herunder hvilke digitale udfordringer og potentialer, Dansk Byggeri ser for de udførende. 1

2 Iflg. oplægget kan de mindre, nystartede virksomheder have behov for hjælp til digitalisering af deres administrative processer. For de øvrige virksomheder er det primært de projektrelaterede processer tilbudsberegning, produktionsplanlægning, produktion og aflevering som bør optimeres digitalt. Der er generelt en oplevelse af, at Det Digitale Byggeri især har fokuseret på de projekterende og ikke på de udførende og de lavthængende frugter, som hurtigt kunne skabe en produktivitetsgevinst blandt de udførende. De udførende er primært modtagere af data og dermed afhængige af, hvad deres samarbejdspartnere leverer og hvilke it-mæssige beslutninger, der er truffet tidligere i processen. De udførende modtager i større og større grad digitale data, men som oftest leveres data i et låst format, hvor de ikke kan genbruges. Dette gælder særligt i udbudssituationen, hvor de udførende modtager låste tilbudslister og pdf-tegninger, som ikke er målfaste. Der er således blandt mange udførende en oplevelse af, at de digitale metoder ikke anvendes til at optimere udbud-/tilbudsfasen, men blot til at sende materiale ud gratis. En anden problemstilling er, at når der laves udbud uden mængder, er alle de entreprenører og deres evt. underentreprenører, der byder på opgaven, nødt til at bruge meget tid på det redundante beregningsarbejde. Det ville således være mere hensigtsmæssigt, hvis de udførende modtog et standardiseret tilbudsmateriale, som var baseret på redigerbare data og indeholdt mængder, og som skulle afleveres igen ud fra en digital standard. Hyppige revisioner og genudsending af projektmateriale er en anden udfordring, de udførende tit oplever at rådgiverne reviderer projektmaterialet hyppigt og tæt op til deadlines og ukritisk sender alt materiale ud til alle. Denne tendens synes at tage til i takt med de nye muligheder for at arbejde i 3D og for at foretage en nem, digital distribution hvilket i kombination med det låste format skaber et øget pres på de udførende. Samlet set har de udførende behov for redigerbare data i alle faser af byggeriet både i form af tilbudslister og BIM-modeller, der kan anvendes til produktionsplanlægnings- og produktionsfasen, fx til logistik og leverancer. Deltagerne var overordnet enige i oplægget og havde følgende supplerende kommentarer: Udbud/tilbudsfasen foregår ikke optimalt Bygherrerne skal helst ikke arbejde med hver deres modeller. Der er en myte om, at lovgivningen blokerer for digitalt udbud/tilbud så det bruges ikke så ofte. Hvis der sker udbud med mængder, får entreprenøren frigjort energi til at være kreativ og tænke over smartere byggeløsninger, frem for som nu at bruge 90% af energien på at måle og beregne mængder. Det Digitale Byggeri har et bygherrekrav om digitalt udbud, men der findes flere niveauer af udbud, fx i hovedentrepriser, fagentrepriser, totalentrepriser og funktionsudbud, som ikke alle er omfattet af kravene. Bygherrekravene bør sive ned, og det skal ske ud fra en bevidsthed om de specifikke udbudsniveauer. Projektmaterialet revideres for sent i processen Rådgivernes kreativitet skal stoppe ved udbuddet herefter skal projektet ligge helt fast. De udførende skal inddrages tidligere i processen De udførende skal gå efter tidlig involvering i byggeprojekterne. Bygherrerne henvender sig i større grad direkte til de udførende og rollen tæt på bygherren er attraktiv for de udførende. De udførendes it-niveau er lavere end beskrevet De udførende er ikke kommet så langt digitalt. De færreste små og mellemstore virksomheder møder BIMmodeller til dagligt og er heller ikke modne til det. Side 2 af 8

3 De udførende er økonomisk pressede og ikke indstillet på at bruge tid og penge på at lære nye metoder. De udførende skal selv tage ansvar De udførende skal selv tage mere ansvar på sig og stille krav de udførende har forstand på produktion, det har rådgiverne ikke. De udførende virksomheder er nødt til selv at sætte sig frem i bussen og initiere en digital udvikling. 4 Diskussion af Dansk Byggeris projektforslag Flemming Grangaard præsenterede dernæst Dansk Byggeris 10 projektforslag. Deltagernes kommentarer til projekterne er beskrevet under de enkelte projektforslag. 1. Standard for tilbudsliste Projektet omfatter udviklingen af en standardiseret tilbudsliste med mængder (IDM), som kan danne grundlag for gennemførelse af digitalt udbud. Tilbudslisten skal have specificeret sin form, format og indhold, så den kan bruges som grundlag for tilpasning af eksisterende kalkulations- og udbudssystemer. Projektet er en meget lavthængende frugt, som kan sættes i gang hurtigt. Det er en simpel fællesnævner, den kan ikke være lavere (i positiv betydning). Standardiserede tilbudslister vil være en stor fordel, så fx de samme krav til tekniske anlæg ikke står forskellige steder i tilbuddene. Projektet er oplagt, men standarden skal gøres specifik i forhold til specifikke udbudsformer eller man skal gøre det klart, præcist hvilket udbud standarden handler om (jf. kommentar ovenfor om at der findes forskellige niveauer af udbud). IDM er ikke et alment kendt begreb og måske for avanceret lav hellere en light-udgave i Microsoft Excel. Der findes en engelsk tilbudsliste, man kunne hente inspiration fra. 2. Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion Projektet resulterer i en standard (IDM) for grænsefladen mellem de projekterendes projekt og de udførendes produktionsplanlægnings- og styringssystemer. Der opstilles regler for formater, egenskabsdata og objektstruktur, ligesom der formuleres krav til tegningsfordelingslister, produktionstegninger mm. Rådgivernes projekt skal m.a.o. rumme de nødvendige data og være kompatible med de udførendes systemer. Og vigtigst: Det skal være ensartet fra gang til gang. IDM er ikke et alment kendt begreb. Dette vil variere i forhold til samarbejdsformen, da der er stor forskel på hvilke informationer, der skal stilles til rådighed i et traditionelt udbud i forhold til fx et funktionsudbud. Det er også nødvendigt at definere et paradigme for hvilke modeller og dokumenter, der skal ligge til grund for de udvekslede data. 3. God digital samarbejdsskik De to foregående standard-projekter opstiller formelle regler for dataleverancer. Dette projekt formulerer mere uformelle rettesnore for, hvor ofte rådgiverne må sende reviderede projekter ud, samt hvor tæt op ad licitationen det må ske. På tilsvarende vis skal det sikres, at kontaktfladen mellem hoved- og underentreprenør er velsmurt og velfungerende. Det handler om at skabe en kultur, hvor man kun sender den nødvendige information videre og ikke på ukritisk vis lader den regne ned over modtageren. Projektet involverer også eksempler på best practise for brugen af projektweb. Deltagerne havde ingen kommentarer specifikt til dette projekt. Side 3 af 8

4 4. Specifikation af software i projekt-dimensionen I samme ånd som ovenstående projekt formuleres her specifikationer til en række projektstyringsapplikationer, der bidrager til produktionsplanlægning, projektstyring, produktionsstyring, ressourcestyring og integration i byggevaredatabaser. I tillæg til det vil man her danne grundlaget for et stykke software, der kan knytte virksomheds-dimensionen tættere sammen med projekt-dimensionen. Det drejer sig fx om at koble det enkelte projekts ressourcestyring med virksomhedens centrale ressourcestyring. Det kan laves i dag, og det virker. Men det findes ikke i én pakke i dag. Det kræver en specialtilpasning af særskilte programmer, som de mindre virksomheder ikke har råd til. Alternativt opbygger de deres egne løsninger i Microsoft Excel. Det er mere hensigtsmæssigt at lave en standard, som kan få de enkelte systemer til at hænge sammen: Ethvert system har nogle funktioner, det er godt til at udføre hvis man laver et samlet system, vil det være godt til én funktion og dårligt til tre andre. Projektet skal specificere funktioner og ind- og uddata, så systemerne kan hænge bedre sammen. Ideen er at specificere over for softwareudviklerne hvilke funktionsområder, byggevirksomhederne gerne vil have dækket. Cuneco kan lave en IDM, som dækker koblingen til kalkulationssystemerne. 5. Standard for grænsefladen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenør Projektet udmunder i en standard (IDM) for hoved-/totalentreprenørens samarbejde med underentreprenører. Hvem skal modtage hvilke data hvornår? Projektet formulerer retningslinjer for kommunikationen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenører. Der skal være en standard for grænseflader, men det er ikke det entreprisejuridiske, der er interessant, så meget som det er en standard for, hvordan en bygningsdel skal udføres af de enkelte aktører. 6. Standard for digital aflevering Hvilke data skal den udførende aflevere? Og hvordan i hvilken digital form? Bygherreforeningen arbejder med at lave en standard, som Dansk Byggeri gerne vil sætte sit præg på. Der må meget gerne ligge en standard på nettet, som de udførende kan linke til, frem for at de skal aflevere de samme informationer 100 gange. Digital aflevering sker først ved byggeriets afslutning, men de største fejl sker tidligere i processen. Derfor er det bedre med en enkel, digital løbende kontrol af, at byggeriet er korrekt udført. Bygherreforeningens standard opererer med en successiv afleveringsproces, der definerer, hvad man skal aflevere hvornår og i hvilken stand. Dvs. der tages her netop højde for processen. 7. Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau Med henvisning til nogle af de idealer, der ligger bag ideen om partnering, arbejder dette projekt på, at den udførende bliver inddraget tidligt i diskussionen af det enkelte byggeprojekts it-mæssige setup. Dansk Byggeri vil arbejde for, at bygherren træder i karakter og tidligt i forløbet involverer både rådgivere og udførende i spørgsmålet om projektets it-niveau. Det scenarie, der her arbejdes hen imod, udgør en kontrast til situationen i dag, hvor de udførende blot mødes af krav og ikke tildeles egentlig medbestemmelse. Det er problematisk, hvis bygherren beslutter en it-retning, som er i modstrid med den it-retning, den udførende selv har valgt. Netop derfor er en standard vigtig. Side 4 af 8

5 8. Ensartet udbud Det ene udbud adskiller sig i for høj grad fra det andet, og der går hurtigt tid med at få hold på lange følgebeskrivelser. Dette projekt søger at standardisere udbuddene, så få, men væsentlige forhold ændres fra gang til gang. På den måde vil det tage kortere tid at sætte sig ind i det enkelte udbud, fordi formen er kendt. Man ser hurtigt og enkelt, hvad der kendetegner netop denne sag. Den første del af projektets arbejde består i at specificere, hvor detaljeret udbudsmaterialet skal være, og den anden del består i at finde en standardiseret form. Projektet ligger tæt op ad flere af de andre projekter. Kan projektet dække alle udbudsformer? I funktionsudbud er vinderen ofte den, der har glemt at læse det hele. Hvis der var en standard, kunne man komme ud over dette og ikke skulle konkurrere på, hvem der har glemt noget. 9. Totalentreprenørers rådgiverstyring Når man som totalentreprenør styrer rådgiveren, er det godt at have guidelines, der specificerer, hvad rådgiveren skal levere. I dette projekt vil Dansk Byggeri netop udvikle et sådant sæt af guidelines. Resultatet vil minde om Dansk Byggeris arbejde med tolerancer selvom stofområdet selvfølgelig er et andet. Fjern rollerne og fokuser på organiseringen. Oplægsholder præciserer: Det handler om at styre projekteringen hvad skal der leveres, når en totalentreprenør køber rådgiverydelser? À la it-rettede ydelsesbeskrivelser. Gå i dialog med PAR og FRI, som netop arbejder med nye ydelsesbeskrivelser. Lav det som et en afklaring mellem fagene. 10. Forenkling af kontakt til myndigheder Dette projekt har som målsætning at forenkle og standardisere ansøgnings- og indrapporteringssystemer. Det kan fx dreje sig om serviceattester eller prækvalifikationsinformationer, som bygherren selv kan gå ind og hente på en portal. Her angriber man firmaets egne processer det har 90% af virksomhederne styr på. Det er ligesom Byggeriets karakterbog, hvor brugerne selv kan hente information, i stedet for at de udførende skal sende en masse. Disse ting er en timekiller i dagligdagen og simple at lave en samlet løsning for, da informationerne findes i forvejen det skal bare laves som en portal. Generelle kommentarer til Dansk Byggeris strategi Ud over kommentarerne til de konkrete projektforslag, havde deltagerne følgende kommentarer til Dansk Byggeris strategi: Det handler blot om, at ledelsen i de udførende virksomheder skal tage en beslutning om at digitalisere. Dansk Byggeris strategi er tænkt top-down ud fra akademikernes perspektiv. Den skal gentænkes ud fra håndværkerne på byggepladsens perspektiv, dvs. baseres på en bottom-up-strategi. Fx bør information distribueres ud fra håndværkernes perspektiv helt konkret i forhold til, hvad man kan modtage på en pda. Håndværkernes pda eller papirtegning i baglommen kan ikke stå alene, men skal suppleres med bygningsmodellen, som findes hjemme på kontoret. Bottom-up-tankegangen er vigtig, men den skal suppleres med en top-down strategi. Side 5 af 8

6 5 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos indsatsområder og arbejdsmetoder. Der blev i den forbindelse taget udgangspunkt i to fremtidsscenarier for, hvordan webservices på Byggeriets Digitale Stamdata vil kunne inddrages i byggeriets processer. Disse illustrerede dels en proces, hvor der bliver afleveret driftsdata til driftsherren og dels en proces, hvor der afleveres data fra en model til en leverandør, der skal bruge det som grundlag for tilbudsgivning og produktion. Derefter blev der redegjort for sammenhængen mellem cunecos fire indsatsområder og den behovsanalyse, som den her beskrevne workshop er en del af. cuneco vil på baggrund af behovsanalysen definere en række processer, som cunecos arbejde skal facilitere. For disse processer skal man fastlægge hvilke informationer, der skal overføres mellem de involverede aktører. Dette vil ske inden for indsatsområdet: Informationsniveauer. For at informationerne kan overføres digitalt, skal der fastlægges en struktur for, hvad egenskaberne skal hedde, samt hvordan de skal struktureres, for at man kan finde frem til dem. Dette arbejde vil blive udført inden for Indsatsområdet: Egenskabsdata. I nogle sammenhænge vil der være behov for at kunne udpege objekter både overordnet på type-niveau og mere specifikt som forekomster og instanser i specifikke sammenhænge. Dette vil blive gjort gennem udviklingen af en fælles klassifikation, der baserer sig på de egenskabsdata, der er blevet defineret. Hvad angår cunecos fjerde indsatsområde Opmålingsregler er der langt hen ad vejen tale om et informationsniveau, der helt konkret handler om, hvilke egenskabsdata, der skal være til rådighed i en udbuds-/tilbuds-situation, samt hvordan disse skal struktureres og klassificeres, for at de kan udveksles digitalt mellem parterne uden informationstab. Deltagerne havde følgende kommentarer til præsentationen: Hvordan kan man beskrive materialernes egenskaber specifikt nok? I udbud bruges ofte formuleringen: som xxx-produkt, hvilket sikrer både fleksibilitet og ensartethed. Producenterne laver mange forskellige produkter hvordan kan man fx lave standarder for et vindue uden at begrænse konkurrencen? Mængden af information bliver for stor, hvis hvert enkelt produkt skal beskrives så nøje. Man kunne beskrive egenskaber og it-løsninger ud fra tre almindelige praksisser i byggebranchen, som har brug for vidt forskellige egenskaber: 1. Funktionsudbud Side 6 af 8

7 2. Udbud ud fra en blød skitsemæssig fremstilling af det produkt, man gerne vil have, hvor man går i dialog med sine samarbejdspartnere om ideer til produktet. 3. Udbuddet beskriver præcist det ønskede produkt. Cuneco kan tage udgangspunkt i standarderne i Dansk Byggeris Tolerance-projekt og bare sætte dimensioner og mængder på. Det ville være rart med en national portal med alle de eksisterende tegninger af bygninger frem for situationen nu, hvor man skal søge information i de enkelte kommunale forvaltninger. 6 Prioritering af projektforslag På baggrund af præsentationen af Dansk Byggeris projektforslag og cunecos arbejdsfelt blev deltagerne bedt om at prioritere de 10 projektforslag, både set i forhold til egne behov og i forhold til, hvad der falder inden for cunecos område. Deltagerne lavede overordnet følgende prioritering: 1. Udbud/tilbud (= projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud) 2. Standarder for grænseflader generelt (= projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør samt projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring) 3. Digital aflevering (= projekt 6) De enkelte deltageres prioritering fremgår af bilag 1. Det blev af Peter Hauch præciseret, at digital implementering omfatter både teknik & standarder, samarbejdsformer og kompetenceudvikling, men cunecos fokus er teknik & standarder. De øvrige opgaver må derfor løses i et andet regi eller af cuneco i samarbejde med andre, bl.a. organisationerne. Følgende projektforslag falder således i nogen grad uden for cunecos område iflg. deltagerne: o Projekt 3: God digital samarbejdsskik o Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen o Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder cuneco og Dansk Byggeri aftalte internt at diskutere projektforslagene i en fortsat proces. 7 Gode råd til cuneco Deltagerne havde afslutningsvist følgende gode råd til cuneco: Lav gerne webbaserede løsninger. Det vil være formålstjenligt med en afgrænsning af cunecos arbejdsfelt. Brug det nye uddannelsesnetværk få dem til at lave kompetenceudvikling sammen med organisationerne. Få organisationerne til at gå sammen med EBST om at ændre den digitale samarbejdskultur. Hvis cuneco skal have succes med sine standarder/værktøjer, skal de bruges af de almindelige håndværksvirksomheder ikke kun af frontløberne. cuneco skal afprøve sine ideer og produkter hos virksomhederne. cuneco skal kommunikere bredt og komme ud over den lukkede kreds af folk, der har deltaget i udviklingsprocessen. Side 7 af 8

8 Bilag 1: Deltagernes prioritering af projektforslag Prioritering Projekt Deltager 1 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud 2 En standard for grænseflader generelt - mellem projekt og produktion, bygningsdele, rådgivning = en sammenlægning af projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør, og projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring 3 Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder en portal Deltager 2 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste, projekt 8: Ensartet udbud og projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør 4 Projekt 6: Standard for digital aflevering 5 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion 6 Projekt 7: Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau 7 Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen 8 Projekt 3: God digital samarbejdsskik 9 Projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring 10 Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder Deltager 3 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud 2 Projekt 6: Standard for digital aflevering 3 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion + projekt 5: Standard for grænseflade mellem hoved- og underentreprenør 4 Projekt 3: God digital samarbejdsskik + projekt 7: Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau + projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder - Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen ligger uden for cunecos område - Projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring ligger uden for cunecos område Deltager 4 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + Projekt 6: Standard for digital aflevering 2 Projekt 8: Ensartet udbud 3 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør, og projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring Side 8 af 8