Nedgoldningsprocedure på halm og vand
|
|
- Maja Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kvæg Med en række artikler kaster kursister på DDD-Kursus igangværende kvægfagdyrlægehold nyt lys på kvægfaglige problemstillinger. Nedgoldningsprocedure på halm og vand Hvad betyder det for energibalancen og kan den måles? > Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 93 17
2 Kvæg xxx P. K. GUDIKSEN FAGDYRLÆGESTUDERENDE LØKKEN DYREKLINIK Med øget fokus på goldperioden huldtab, negativ energibalance og fodringsniveau i denne periode kan redskaber til vurdering af stofskiftet være vigtige elementer i rådgivningssituationen. Med Precition Xtra blodanalyseapparat foreligger muligheden for at lave BHBA-målinger»on site«med omgående svar med både 100 % sensitivitet og specificitet ved BHBA niveauer over 1,4 mmol/l (1). I det foreliggende studie er det undersøgt, om nedgoldning på halm kontra halm plus 4,5 FE ensilage medfører en målbar forskel på BHBA niveauer. Materialer og metoder Forsøgsdesign Studiet forløb fra 24. juni 2009 til 1. november Gruppe 1 Halmgruppen: 20 køer, der afgoldes i perioden , fodres med halm ad libitum i syv på hinanden følgende dage. Gruppe 2 Ensilagegruppen: 20 køer, der afgoldes i perioden , fodres med 4,5 FE ensilage plus halm ad libitum i syv på hinanden følgende dage. Køerne introduceres efter malkning mandag morgen til den pågældende Tabel 1. Fordeling af kælvningsnummer og fordeling af højtydende (> 25 kg EKM) og lavtydende ( 25 kg EKM) ved goldning i de 2 grupper. Kælvningsnummer Halmgruppen (antal køer) Ensilagegruppen (antal køer) Goldydelse <= 25 kg 7 7 > 25 kg nedgoldningsration. De malkes igen onsdag, og den følgende mandag flyttes de til goldkoafdeling kl Køer, der er syv uger fra kælvning, tages fra til nedgoldning. I den forbindelse huldvurderes køerne (2). For at udpege køer helt tilfældigt (krav om randomisering) var forsøget oprindeligt designet til halmfodring i ulige uger og ensilagefodring i lige uger. Af praktiske årsager, og for at undgå fejl i fodringen, blev dette i stedet ændret til gruppevis fodring i en afgrænset periode. Køerne, som indgik i fodringsforsøgene, fordeler sig i henhold til laktationsnummer og goldydelse som vist i tabel 1. Prøver og analyser Der er i denne besætning ikke foretaget ændringer i rationens sammensætning eller påbegyndt ny ensilagestak i forsøgsperioden. Græsensilagen er 1. slæt 2009, og majsensilagen er fra ,25 kg ensilage tørstof svarer til 4,5 FE ensilage. Ved halm ad libitum optages 5,6 kg tørstof dagligt (3), hvilket svarer til 1,23 FE (4). Ensilagegrup-
3 T-værdi med poolet varians holdt op mod critical t-value fra en 2 sidet T-tabel. Til sammenligning af huld før goldning som funktion af BHBA inden for de to grupper indlægges et konfidensinterval på 1 x σ (spredning) på middelværdien af huldværdierne. resultater Trods randomisering kan forskellige faktorer have medvirket til bias i datamaterialet. Ikke alle data fordeles som fordelingen af højt -/lavtydende med lige mange dyr i hver gruppe (Tabel 1). Først behandles problemstillingen, at der ikke ved forsøgets begyndelse var taget højde for forskelligt huld før goldning. Efter resultatbearbejdning vil den skæve fordeling af laktationsnumre blive behandlet. Har huld før goldning en sammenhæng med BHBA niveau inden for de to grupper? Ved at indlægge et konfidensinterval (1 x σ) i figur 1 og 2 fremgår, at tendenslinjerne (estimeret sammenhæng mellem punkterne i måleområdet 0,1-0,8 mmol/l BHBA) kan»drejes«i vandret. Konklusion: Der kan ikke påvises sammenhæng mellem huld ved goldning og BHBA målt efter syv dages goldperiode. Figur 1. Halmgruppen. Huldkarakter ved goldning som funktion af BHBA (mmol/l) efter 1 uges goldperiode. Konfidensinterval er udregnet som 1 x spredning (σ) = 0,31 på middelværdi af huldværdierne. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, ,2 0,4 0,6 0,8 1 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, ,2 0,4 0,6 0,8 1 Figur 2. Ensilagegruppen. Huldkarakter ved goldning som Figur 1. Halmgruppen. Huldkarakter ved goldning som funktion af 2. Ensilagegruppen. BHBA (mmol/l) Huldkarakter efter 1 uges ved goldning goldperiode. som funktion Konfidensinter- af BHBA (mmol/l) målt efter funktion 1 uges af BHBA (mmol/l) målt efter 1 uges goldperiode. Kon- Figur goldperiode. val udregnet Konfidensinterval som 1 udregnet x spredning som 1 (σ) x spredningen = 0,31 på (σ) middelværdi = 0,34 på middelværdi af fidensinterval udregnet som 1 x spredningen (σ)= 0,34 på af huldværdierne. middelværdi af huldværdierne. Statistisk hypotese Hº kan ikke forkastes. pen optager ca. 5,5 FE. Energibehovet til en goldko på 600 kg beregnes til 6,5 FE (5). Konklusionen er markant energiunderskud i halmgruppen. Blodprøver udtages fra coccygealvenen og måles»on site«med Precition Xtra med tilhørende ketostix. Precition Xtra kalibreres efter forskrifter ved ibrugtagning af 10 nye stix. Blod blev udtaget kl mandag i hver uge på de køer, der havde haft syv dages goldperiode. Studiet er et case kontrolstudie. Statistisk model er sammenligning af to middelværdier med udregning af T-værdi med poolet varians holdt op mod critical t-value fra en 2 sidet T-tabel. Til sammenligning af huld før goldning som funktion af BHBA inden for de to grupper indlægges et konfidensinterval på 1 x σ (spredning) på middelværdien af huldværdierne. Resultater Trods randomisering kan forskellige faktorer have medvirket til bias i datamaterialet. Ikke alle data fordeles som fordelingen af højt -/lavtydende med lige mange dyr i hver gruppe (Tabel 1). Først Konklusion: Der kan ikke påvises en signifikans i BHBA-niveau (Hº) mellem de to grupper. Med BHBA behandles problemstillingen, at der ikke som måleparameter kan der ikke påvises negativ energibalance i halmgruppen. Et litteraturstudie på området henledte til et lignende ved forsøgets udført af begyndelse Odensten et al, 2005 var taget (3). Dette højde højeste for værdier. forskelligt huld før goldning. studie bekræftede, at forskel på BHBA middelværdier mellem to lignende grupper ikke er signifikant, og at halmholdet trods manglende signifikans har de Efter resultatbearbejdning vil den skæve Laktationsnummer Primipare køer har signifikant fordeling højere NEFA værdier af laktationsnumre end multipare køer blive (Odensten behandlet. et al, 2005) (3). De nævner ingen tendens om BHBA i forhold til laktationsnummer. I dette studie har primipare køer i gruppe 1 (p<0,05) højere BHBA-niveau end multipare køer i gruppe 1. Tendensen kan dog ikke bekræftes i gruppe 2. I gruppe 1 er der flere (12 stk.) primipare end i gruppe 2 (6 stk.). I gruppe 1 opnås middelværdi for BHBA til 0,41 mmol/l. I gruppe 2 var middelværdien målt til 0,39 mmol/l. Har huld før goldning en sammenhæng med BHBA niveau inden for de to grup- Er det af betydning for påvisning af forskel mellem middelværdierne, at forsøgsgrupperne er uens repræsenteret med hensyn til per? paritet? Korrektion for uens paritetsfordeling mellem grupperne vil bevirke at forskel på middelværdier bliver mindre og dermed gøre sandsynligheden Ved at indlægge for at påvise et en konfidensinterval forskel mellem middelværdierne (1 endnu mindre. x σ) i figur 1 og 2 fremgår, at tendens- diskussion Det ændrede forsøgsdesign til linjerne to sammenhængende (estimeret perioder sammenhæng á ca. 6 uger med mellem kan påvirkes punkterne negativt. i måleområdet Derfor kan halmgruppen 0,1-0,8 have ædt mindre, idet ens fodring kontra alternerende fodringsskift på lige og ulige uger bidrager med bias i form af årstidsvariation. Det er kendt, at ædelysten i varme perioder denne forsøgsgruppe indledte målingerne i den varme periode fra juni til august. Umiddelbart synes køerne i halmgruppen at have været på sultediæt og har formentlig ædt halm til vommen var fyldt op. Rhoads et al, 2009 (6) skriver, at varmestress nedsætter foderoptagelsen, men at varmestressede køer ikke mobiliserer fra fedtdepoter, som ellers normalt forhindrer større reduktion i >
4 Kvæg N E F A B H B A U R E A dage Nedgoldningsperiode Introduktion til goldperiode Figur 3. Figur Koncentration 3. Koncentration af NEFA, af BHBA NEFA, og BHBA urea (mmol/l) og urea i (mmol/l) tiden omkring i tiden afgoldning. omkring Symboler afgoldning. repræsenterer Symboler køer fra to forskellige repræsenterer behandlingshold køer (о) fra halm to og forskellige ( ) halm+4 behandlingshold FE ensilage. Værdier (о) halm med og signifikant ( ) halm+4 forskel FE (p>0,05) ensilage. fra Værdier værdier med før afgoldning (middel på 3 målinger) inden for gruppen markeres med udfyldte symboler (, ). Værdier som varierer mellem behandlingshold signifikant inden for forskel samme (p>0,05) dag markeres fra værdier med * p<0,05, før afgoldning **p<0,01, (middel *** p<0,0001. på 3 målinger) (3). inden for gruppen markeres med udfyldte symboler (, ). Værdier som varierer mellem behandlingshold inden for samme dag markeres med * p<0,05, **p<0,01, *** p<0,0001. (3). mmol/l BHBA) kan»drejes«i vandret. rameter kan der ikke påvises negativ NEFA værdier end multipare køer (Odensten et al, 2005) (3). De nævner ingen Konklusion: Der kan ikke påvises sammenhæng mellem huld ved goldning raturstudie på området henledte til et tendens om BHBA i forhold til lakta- energibalance i halmgruppen. Et litte- og BHBA Delkonklusionerne målt efter syv dages er følgende: goldperiode. var mere udtalt i holdet, der kun fik al, tildelt 2005 (3). halm Dette i nedgoldningsperioden. studie bekræftede, at Stigningen pare køer i i NEFA gruppe er dog 1 (p<0,05) kun højere Plasma lignende NEFA forsøg øges udført under af nedgoldning Odensten et i begge tionsnummer. grupper, men I dette stigningen studie har primi- kortvarig (3 dage), hvorefter niveauet forskel igen på stabiliseres BHBA middelværdier til udgangspunktet mellem før BHBA-niveau afgoldning. end Om multipare BHBA køer i gruppe 1. gennem Tendensen kan dog ikke bekræf- Statistisk skriver hypotese Odensten et al, 2005, at i begge to lignende forsøgsgrupper grupper ikke falder signifikant, koncentrationen Hº - der nedgoldningsperioden kan ikke påvises en signifikans og forbliver og lavere, at halmholdet end værdierne trods manglende var forud for sig-nedgoldningnifikans fået 4 kg har tørstof de højeste ensilage, værdier. men der var ingen (12 stk.) signifikant primipare forskel end mellem i gruppe 2 (6 tes i gruppe Mest 2. udtalt I gruppe var 1 faldet er der flere i BHBA-niveau i BHBA-niveau mellem i holdet, to grupper. der havde Ved beregning grupperne. af t Ligeledes værdi fremkommer falder urea koncentrationen allerede dag 2 i nedgoldningsperioden, stk.). I gruppe 1 dog opnås mest middelværdi udtalt for i halmgruppen. resultatet, at H o ikke kan forkastes. Laktationsnummer BHBA til 0,41 mmol/l. I gruppe 2 var Konklusion: Med BHBA som målepa- Primipare køer har signifikant højere middelværdien målt til 0,39 mmol/l. 20 Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 93
5 Er det af betydning for påvisning af for- til de er fyldt op, dels fordi varmestres- var faldet i BHBA-niveau i holdet, der skel mellem middelværdierne, at for- sede køer ser ikke ud til at få forhøje- havde fået 4 kg tørstof ensilage, men søgsgrupperne er uens repræsenteret de NEFA-værdier sammenlignet med der var ingen signifikant forskel mel- med hensyn til paritet? termoneutrale køer på samme kalorie- lem grupperne. Ligeledes falder urea Korrektion for uens paritetsfordeling indtag. koncentrationen allerede dag 2 i ned- mellem grupperne vil bevirke at forskel goldningsperioden, dog mest udtalt i på middelværdier bliver mindre og der- Kan nedgoldningsproceduren begynde halmgruppen. med gøre sandsynligheden for at påvi- en subklinisk ketose? Stigninger i plasma BHBA er ofte brugt se en forskel mellem middelværdierne Negativ energibalance er i tidlig lakta- som parameter for at udpege dyr med endnu mindre. tion forbundet med stigning i NEFA og negativ energibalance. I studiet fore- Diskussion efterfølgende stigning i BHBA. Busato et al, 2002 (7) skriver, at NEFA toppunk- taget af Odensten et al, 2005 (3) ses et fald i plasma BHBA i begge forsøgs- Det ændrede forsøgsdesign til to sam- tet forekommer 1 uge før BHBA top- hold, ligesom der i mit studie findes la- menhængende perioder á ca. 6 uger punktet. Duffield et al, 2009 (8) forsø- vere BHBA værdier end forventet. Det- med ens fodring kontra alternerende ger at kortlægge, hvilket niveau af BHBA te på trods af negativ energibalance. fodringsskift på lige og ulige uger bi- der i tidlig laktation fører til løbedrej- Køer i uge 10 efter kælvning reagerer drager med bias i form af årstidsvaria- ning, klinisk ketose, metritis og nedsat ikke med BHBA-stigninger pga. sulttil- tion. Det er kendt, at ædelysten i var- mælkeproduktion. De foreslår en græn- stand (9) og ligeledes finder Chilliard me perioder kan påvirkes negativt. Der- seværdi på 1,2 1,4 mmol/l BHBA i den et al, 1995 (10) at der hos ikke-dræg- for kan halmgruppen have ædt mindre, første uge efter kælvning, inden der tige køer findes et fald i BHBA ved un- idet denne forsøgsgruppe indledte må- observeres negative indvirkninger på derfodring. lingerne i den varme periode fra juni til sundheden. BHBA i perifert blod kan stamme fra august. Ligesom Duffields køer (8) er køer- ufuldstændig oxydering af NEFA i leve- Umiddelbart synes køerne i halmgrup- ne i halmgruppen i negativ energiba- ren eller fra buturic acid fra vommen, pen at have været på sultediæt og har lance. Jeg havde forventet at kunne delvist oxyderet i vomepithel til BHBA formentlig ædt halm til vommen var påvise dette med BHBA-målinger efter (11). I Odenstens studie fra 2005 fin- fyldt op. Rhoads et al, 2009 (6) skriver, nedgoldningsproceduren. Dog var det des, at buturic acid falder markant un- at varmestress nedsætter foderoptagel- ikke forventeligt, at niveauet ville tan- der nedgoldning. Han formoder derfor, sen, men at varmestressede køer ikke gere de 1,2-1,4 mmol/l, der er græn- at årsagen til faldet i plasma BHBA skyl- mobiliserer fra fedtdepoter, som ellers seværdier for det niveau, hvor der er des reduktion af epithelial produktion normalt forhindrer større reduktion i tydelige sundhedsmæssige konsekven- af BHBA i vommen. BHBA kan kun an- mælkeydelse i perioder med negativ ser - men dog forventeligt, at der ville vendes som parameter for negativ ener- energibalance. Denne konklusion drog være forskel på de to grupper. gibalance i tidlig laktation (Chillard et de ud fra, at en gruppe varmestressede Odensten et al, 2005 (3) finder æn- al., 1995) (10). køer ikke havde forhøjede NEFA-værdi- dringer i stofskifteparametre ved af- I et tilsvarende studie af Odensten et er i studiet, mens køer, der fik samme goldning (NEFA og BHBA, urea m.fl.) al i 2007 (12) konkluderes endvidere, at indtag af kalorier som de varmestres- som vist i figur 3. Forsøget er desig- ensilagefodringen kontra halmfodring sede, men som opholdt sig i termoneu- net svarende til nærværende studie ikke har negative konsekvenser for ef- trale omgivelser, havde forhøjede NEFA- med forskellige fodringsstrategier ved terfølgende yversundhed. værdier. Varmestress var i dette studie udtrykt med temperaturniveauer på op nedgoldningen. Delkonklusionerne er følgende: Plas- Konklusion mod 30ºC om natten, hvilket er højere ma NEFA øges under nedgoldning i beg- Min opstillede nulhypotese kan ikke end de varmeste perioder i Danmark i ge grupper, men stigningen var mere forkastes. Det vil sige, der er ikke sig- sommeren udtalt i holdet, der kun fik tildelt halm nifikant forskel på BHBA-niveauer i de i nedgoldningsperioden. Stigningen i to forsøgshold til trods for, at halm- Konklusion på ændret forsøgsdesign NEFA er dog kun kortvarig (3 dage), gruppen har de højeste værdier. Et til- Spørgsmålet er, om der opstår en bias hvorefter niveauet igen stabiliseres til svarende fund gjorde Odensten et al i i form af påvirkning af BHBA-niveau i udgangspunktet før afgoldning. Om Mit studie kan således ikke give perioden til pga. BHBA skriver Odensten et al, 2005, at anledning til generelle anbefalinger varmestress og deraf nedsat foderop- i begge forsøgsgrupper falder koncen- udover ikke at anvende BHBA til vurde- tagelse? Dette, mener jeg ikke, er til- trationen gennem nedgoldningsperio- ring af negativ energibalance i goldpe- fældet. Dels fordi en sultagtig fodring gør, at køerne æder, hvad de kan, ind- den og forbliver lavere, end værdierne var forud for nedgoldning. Mest udtalt rioden. Odensten et al (2005 og 2007) kunne med de to fodringsprincipper > Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 93 21
6 Kvæg ikke påvise negative konsekvenser på efterfølgende yversundhed, men alene påvise metaboliske forstyrrelser i den halmfodrede gruppe. Konklusionen er, at halmfodring ikke kan anbefales. I stedet vil der ved et højere foderniveau (halm + ensilage) ikke konstateres negativ effekt på yversundhed, og metaboliske forstyrrelser undgås. Perspektivering Til måling af energiniveau i goldperiode vil NEFA-værdier være at foretrække frem for måling af BHBA. Dog er det usikkert, om der findes kommercielle»on site«metoder til NEFA-målinger. Tak til Keld Mathiasen, som beredvilligt har stillet køer til rådighed og hjulpet med forsøgets udførelse. Finn A. Pedersen og Erling L. Kristensen, som har været mine vejledere, takkes ligeledes. Referencer 1. Iwersen M., Falkenberg U., Voigtsberger R., Foderung D., and Heuweiser W. Evaluation of an electronic cowside test to detect subclinical ketosis in dairy cows. Journal of Dairy Science 92: , American Dairy Science Association Ferguson J. O., Galligan D.T. and Thomsen N. Principal descriptors of Body Condition Score in Holstein Cows J. Dairy Science 77: Odensten M. O., Chilliard Y., and Holtenius K Effects of Two Different Feeding Strategies During Dry-Off on Metabo-lism in High-Yielding Dairy Cows. J. Dairy Science 88: American Dairy Sciencs Assosiation. 4. Møller J., Thøgersen R. og Helleshøj Marianne. Dansk Kvæg rapport 112. Fodermiddeltabel sammensætning af foderværdi af fodernormer til kvæg. 5. Studsholm F., Sejrsen K. Dansk Jordbrugsforskning DJF Rapport nr. 54 side Rhoads M. L., Rhoads R. P., VanBaale M. J., Collier R. J., Weber W. J., Crooker B. A., Baumgard L. H. Effects of heat stress and plane nutrition on lactating cows: I. production, metabolism, and aspects of circulating somatotropin. Journal of dairy science May 2009 Vol 92 Issue 5 p Busato et al 2002 Journal of Vet Med America Duffield T. F., Lissemore K. D., McBride B.W., Leslie K. E. Impact of Hyperketonemia in early lactation dairy cows on health and production J. Dairy Science 92: Agenäs, S., K. Dahlbom, and K- Holtenius Changes in metabolism and milk production during and after feed deprivation in primiparous cows selected for different milk fat content. Livest Prod. Sci. 83: Chilliard, Y., M. Doreau, F. Bocquier, and G. E. Lobley Digestive and metabolic adataptions of ruminants to varations in food supply. 4. Int. Symp. Nutr. Herbivores. Clermont-Ferraed(FRA) Pages in Resent Developments in nutrition of Herbivores. M.Journet, E. Grenet, M. H. Farce, M. Thériez, and C. Demarquilly, ed. INRA Publ., Paris, France. 11. Kristensen, N. B., G. Gabel, S. G. Pierzynowski, and A. Danfaer Portal recovery of short chain fatty acids infused into the temporarily isolated and washed reticulo-rumen of sheep. Br. J. Nutr. 84: Medline. 12. Odensten M. O., Holtenius K., and Persson Waller K Effects of Two Different Feeding Strategies During Dry- Off on Certain Health Aspects of Dairy Cows. J. Dairy Science 90: American Dairy Science Assosiation. 22 Dansk Veterinærtidsskrift juni Nummer 11 Årgang 93
Huldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereQwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,
Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereDen generelle sundhedsstatus og indsatsområder
Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereVojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance
Læs mereNyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereVil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?
KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mere2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning
2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning Hans Christian Christiansen, Allan Danfær & Jakob Sehested Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Baggrund Forlængelse af kælvningsinterval
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereKursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen
Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereSkema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning
Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereSundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin
Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel
Læs mereFodring i forbindelse med AMS
KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse
Læs mereFodring efter goldkoens fysiologiske behov
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov DORTE BRASK-PEDERSEN, KVÆGRÅDGIVER Agenda Hvad skal fodring bidrage med i goldkoperioden? Fodringsstrategier Hvad er goldkoens behov? Energi/foderstyrke Protein
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereScenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse
r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereNyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis
Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis Sune Nøhr Nielsen, Fadestrupgaard Maria Holst Kjeldsen og Ole Højberg, AU Niels Bastian Kristensen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Fasefodring af goldkøer,
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereGROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE
Vissenbjerg, 9. februar 2016 Herning, 10. februar 2016 Aalborg, 11. februar 2016 Rudolf Thøgersen og Nikolaj Hansen SEGES Kvæg GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE SHREDLAGE IFØLGE
Læs mereSEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring
Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet
Læs mere