GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Transkript

1 GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

2 UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug

3 SMÅGRISE +/- 0,1 FE/kg tv. = 5,5 6 kr/gris De fleste har mulighed for 3-fasefodring: Fravænningsblanding m. zink og ingen (eller lidt) sojaskrå Mellemblanding (9 15 kg) med % sojaskrå og indhold af sojaprotein.konc. og kartoffelprotein, evt. fiskemel Slutblanding (fra 15 kg) baseret på sojaskrå, evt. lidt solsikker

4 SMÅGRISE Fravænningsblanding til 5 kg s grise OBS på fordøjelighed af sojaproteinkoncentrat (HP 300, AlfaSoy Premium?) Indhold af fiskemel Mælkepulver med mælk Kartoffelprotein giver god aminosyrebalance 0,5 1 % benzoesyre Evt. indkøbt babyblanding Vær OBS på foderoptagelsen Gulvfodring Opblødt foder i langtrug Skal være ædt op på max. ½ time!!!! Ydelse på vandventiler

5 SMÅGRISE Mellemblanding Grisene er udfordret (skal vænne sig til sojaskrå og ingen zink) Syretilsætning og evt. skånenorm (st. ford. råprot: g/fe) Vær opmærksom på at råproteinniveau og aminosyreindhold stemmer overens (misforhold: 135 g råprot. og 10,5 g lysin) Grisene skal hurtigt videre på næste blanding Glidende overgange

6 Grisene skal også udfordres i dette interval

7 SMÅGRISE Slutblanding Immunforsvaret er styrket Grisene skal udfordres proteinmæssigt For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer)

8

9 10 % underindhold = 4 5 øre/fe

10 SMÅGRISE Slutblanding Immunforsvaret er styrket Grisene skal udfordres proteinmæssigt For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer) En vækst-blanding med højt proteinindhold går godt i de fleste tilfælde (gult kort) Hjemmeblandere kan forsøge med at øge sojaskrå med 1 procentpoint ad gangen Mange skifter faser for sent: For høj foderomkostning For lav tilvækst

11 HJÆLPEVÆRKTØJ FOR KORREKT FASESKIFT Tilpasses den enkelte besætning fravænningsvægt tilvækst fravænningsdag antal faser Kan løbende finjusteres ved hjælp af vejehold

12 VSP-FIRMAAFPRØVNING SMÅGRISE Forsøgsstation Grønhøj

13 VSP KRAV TIL BLANDINGER

14 INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT VED ANALYSE AF EFOSI Fravænningsblandinger Brugt ved beregning af FE/kg tv.

15 INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT VED ANALYSE AF EFOSI Smågriseblandinger

16 LYSIN, ANALYSERET DEKLARERET Firma Fravænningsblanding Smågriseblanding Kontrol +0,6 +0,7 DLG -0,9-1,0 ATR -2,4-0,6 Brd. Ewers -1,2-1,2 Himmerland Grovvarer -1,0-0,6 Hedegaard Agro -1,5-0,5

17 PRODUKTIONSRESULTATER Hele perioden

18 PRODUKTIONSRESULTATER Hele perioden

19 FIRMABLANDINGERNES PRISRELATIONER 5 ÅRS PRISER

20 KONKLUSION PÅ AFPRØVNING DLG Gav lavest produktionsværdi Indkøbspris burde have været lavere for at godtgøre den lavere produktivitet ATR og Himmerlands Grovvarer Lav foderpris opvejede den lavere produktivitet Brd. Ewers Samme produktivitet som kontrol, men prisen lidt højere end produktiviteten kunne godtgøre Hedegaard Agro Samme produktivitet som kontrolfoder God sammenhæng mellem produktivitet og pris

21 HVORFOR VEJEHOLD? Når jeg ikke kan måle foderforbrug? At følge tilvæksten fortæller, hvordan grisen trives logbog er essentiel 1-2 udvalgte stier per sektion (ca. 10 % af grisene). Lommebog eller staldtavle (sti-tavle) 10 min pr. hold i starten 20 min pr. hold til slut (80 stk. 30 kg s grise)

22 EFFEKT AF BEHANDLINGER Effekt af behandlinger kan ses på den daglige tilvækst

23 FODER Vejehold afslører fejl! Logbog: Hold 1, Dag 12, Foderskift Hold 1, Dag 31, Uden foder

24 VEJEHOLD Vejehold kan afsløre: Om tiltagene virker! Effekt af behandlinger Temperaturudsving Foderskift og fejl/stop på anlægget Vejehold som GPS i besætningen

25 RESULTATER FRA SEGES MAVESÅR +/- 1 % døde smågrise: +/- 3 kr/gris +/- 1 % døde slagtesvin: +/- 6 kr/gris +/- 0,1 FE/kg tv. smågr.: +/- 6 kr/gris +/- 0,1 FE/kg tv. slagtesv.: +/- 12 kr/gris

26 METODE Sigteprofiler: Retsch sigteapparat Partikelstørrelser: >3,15 2,00-3,15 1,40-2,00 1,00-1,40 0,50-1,00 0,35-0,50 <0,35 Mavesårindex: Pct. med index 6-10 Gamle meddelelser

27 Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex (Vådfoder, måltidsfodring) 100,0 90,0 80,0 Sigteprofil 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 2,00 - > 3,15 mm 1,00-2,00 mm 0,50-1,00 mm 0,35-0,50 mm < 0,35 mm 20,0 10,0 0, Pct. maver med index 6-10

28 Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex (Tørfoder, ad libitum) 100,0 90,0 80,0 Sigteprofil 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 2,00 - > 3,15 mm 1,00-2,00 mm 0,50-1,00 mm 0,35-0,50 mm < 0,35 mm 20,0 10,0 0, Pct. maver med index 6-10

29 30. juni 2015 Test af kommercielle mavesårsblandinger

30 PRODUKTIVITET: 32 KG TIL SLAGTNING Dgl. Tilvækst Kontrol Mel Kontrol Piller VA DA DLG ATR FEsv/kg 2,85-0,15-0,02-0,18-0,03-0,11 Kød, pct. 58,8 +0,5 +0,6 +0,6 +0,4 +0,4 PV* 100a +18 b +3 a +23 b +4 a +11 b Kontrol Kontrol VA DA DLG ATR PV: produktionsværdi pr. stiplads beregnet ved samme foderpris for alle grupper Mel Piller a,b: Statistisk sikker forskellig fra Kontrol Mel Mavescore, b 96 a 60 b 82 b 69 b 89 b

31 MAVESCORE - FODERUDNYTTELSE

32 KONKLUSION, MAVESÅR Størst risiko for mavesår ved ad lib. tørfodring med piller Ingen entydig sammenhæng mellem sigteprofil og frekvensen af alvorlige mavesår på tværs af opgørelser Hverken når der kigges på andel under 1 mm eller 0,35 mm Billedet er sandsynligvis anderledes ved tiltag i den enkelte besætning Skift af sold og slagler i møllen hver 14. dag Øget bygandel i blandingen Tildeling af wrap?? Melfoder virker godt mod mavesår men giver forøget foderforbrug

33 HØJ KØDPROCENT, HVORDAN? -0,9 0,1 0-0,1-0, ,6-4,3-1,5 DC ny DC gl.+brørup Tican DCgl. DCny, kr/gris (85 kg) -0,3-6,3-0,4-0,5

34 SLAGTESVIN Smågrise Brug blandinger med godt vækstpotentiale (= højt indhold af råprotein/aminosyrer) Slagtesvin Prøv med startblanding, hvis muligt (vejehold viser effekt på tilvækst) OBS: Proteinnniveau i blandinger (120 g st. ford. råprotein er tit for lidt til at alle aminosyrenormer er dækket)

35

36 ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein: Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/fe = 7 kr/gris DC Tican Fra 59 59,4 % 5,5 øre/kg = 4,70 kr/gris 6,5 øre/kg = 5,50 kr/gris

37 ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein: Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/fe = 7 kr/gris DC Tican Fra 59 59,4 % Fra 58 58,4 % 5,5 øre/kg = 4,70 kr/gris 6,5 øre/kg = 5,50 kr/gris 6,2 øre/kg = 5,30 kr/gris 8 øre/kg = 6,75 kr/gris

38 NY UK-NORM DC Tican Fra 59 59,3 % Fra 58 58,3 % 5,3 øre/kg = 4,50 kr/gris 6 øre/kg = 5,00 kr/gris 6 øre/kg = 5,00 kr/gris 7 øre/kg = 5,75 kr/gris + 2,50 øre/fe = 5,30 kr/gris

39 RUG TIL SLAGTESVIN Rug Byg hvede Sojaskrå Solsikker Content of nutrients FE pr. kg St. ford. råprotein pr FE Kontrol - 10,0 64,5 15,8 4,0 1, Rug 40,0 10,0 22,6 17,9 4,0 1, ad lib. tørfoder

40 RUG TIL SLAGTESVIN (MEDD. 995, RULL. AFPR.) kontrol 40 % rug Foderopt., FE/dag 2,82 2,69 Foderforbrug FE/kg tv Daglig tilvækst Gram Kødprocent % Prod. værdi, pr stiplads, index 2,77 2, ,4 61, Totaløkonomi: højere kødprocent, lavere tilvækst, lavere foderpris

41 INDSTILLING AF TØRFODERAUTOMATER

42 SLUTFODERSTYRKE BETYDNING FOR FODERFORBRUG OG KØDPROCENT (MEDD. 1027, VSP 2015)

43 KONKLUSION, SLUTFODERSTYRKE Slutfoderstyrke, høj nok til at optimal slagtevægt opnås: Slagtevægt < 81 kg = Slagtevægt kg = Slagtevægt > 85 kg = 3,1 bedst 2,8 og 3,1 lige gode 2,8 bedst OBS faldende kødprocent ved specialproduktioner Ca. samme effekt på so- og galtgrise Vigtigt først at optimere foderstyrken i starten af vækstperioden!!

44 KONKLUSION, KØDPROCENT Højere proteinindhold kan give højere kødprocent OBS ekstra foderomkostning Tørfoderbesætninger: OBS med høje slagtevægte > 85 kg Vådfoderbesætninger: OBS slutfoderstyrke Alle: galtgrise leveres lettere end sogrise Kødprocenten skal vurderes på totaløkonomien i forhold til bl.a. slagtevægt få regnet på det i din besætning

45 STORSTIER MED SORTERINGSVÆGTE

46 FORBEDRET DOMINOAUTOMAT Ekstra repos bagest: Grisene er ikke tvunget til at blande foder og vand Bedre hygiejne i automaten Mindre foderspild Kan eftermonteres Udskiftning af vandventil til Lund trykventil: Automaten bliver ikke fyldt af vand

47 FORÅRSRENGØRING

48 MAGNET FØR SKIVEMØLLE

49 FRARENS FRA KORNRENSER 2500 grise på stald Vognen fyldes på max. 1½ uge

50 BELÆGNINGER I VANDRØR Brune belægninger i vandrør Hav fast strategi for rensning af vandsystemer Brug blandingsprodukt med både syre og peroxider (brintoverilte)

51 BELÆGNINGER I NEDFALDSRØR Rengøres med kloakspuler eller skorstensfejerkost

52 JUSTER NEDFALDSRØR NEDAD Ingen dårlige foderrester i hjørnerne Foderanlægget skal køre flere gange

53 SÆT RENGØRINGEN I SYSTEM FÅ LAVET EN PLAN

54 SPØRGSMÅL??

55 EFFEKT AF VARIATION I FODERBLANDINGER

56 FORSØGSDESIGN

57 RESULTATER KG 5 14 % raps+sol