FREDENSBORG SKOLE - SKOLEPLAN

Transkript

1 FREDENSBORG SKOLE - SKOLEPLAN Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem, hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens første del træder i kraft, og hvad der er målet på længere sigt. Formålet med skoleplanen er: - at skolen/området har et fælles dokument, der beskriver hvordan reformen implementeres, så forældre og andre kan få indblik i det - at politikerne får et billede af hvordan reformen udmøntes på det konkrete plan, så der er tryghed i forhold til at skolereformen gennemføres efter planen og at skolens/fritidsordningens interessenter inddrages og holdes informeret - at skoler/områder får politisk godkendelse af planerne Skoleplanen er udarbejdet i samarbejde med fritidsinstitutionerne i området, men det er skolelederen, der er ansvarlig. Skolebestyrelsen og medarbejderne er inddraget i processen omkring skoleplanens tilblivelse. Principper Fredensborg Kommune har udarbejdet og godkendt nye fælles principper for en ny skoledag, der samtidig giver vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og ungepolitik, Inklusionsstrategi, Læringsstrategi samt Skoleudviklingsstrategien. I en ny skoledag: 1. er læring centrum for alle aktiviteter 2. er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø 3. skal alle elever opleve succes gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger 4. samarbejder lærere og pædagoger om det fælles læringsmiljø 5. rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv 1

2 Målene i folkeskolereformen Hvilke planer har skolen/fritidsordningen for at nå målene om: - At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan? - At betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes? - At trivslen styrkes for det enkelte barn? - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis for professionel viden og praksis Nedenfor følger beskrivelser af de bærende elementer i henholdsvis indskolingen Benediktevej og Karlebo (udeskole-koncept og IT udvikling) og udskolingen Vilhelmsro (linjestruktur og IT udvikling). Det er disse overordnede strukturer, der i praksis skal sikre, at Fredensborg Skole indfrier reformens mål. Et væsentligt omdrejningspunkt i både indskoling og udskoling er samarbejdet mellem lærere og pædagoger og inddragelse af det lokale foreningsliv, Musikskolen og andre eksterne samarbejdspartnere, herunder Skolen i virkeligheden. I perioden fra februar april 2014 deltager Fredensborg Skole i et centralt pilotprojekt (støttet af Undervisningsministeriet), hvor en række reform-eksperimenterende undervisningsforløb afprøves over fire uger i henholdsvis en 0., 1. og 2. klasse. Her indgår også repræsentanter fra de pædagoger, der ansættes på skolen pr. august

3 Skoledagen Hvilke planer har skolen/fritidsordningen for at skabe sammenhæng mellem skole og fritid i en sammenhængende skoledag? Pr. august 2014 er der 11 pædagoger ansat på Fredensborg Skole. Tre pædagoger på 37 timer, to på 20 timer, en på 18 timer og endelig fem på 15 timer. De tre pædagoger, der er fuldtidsansatte ansættes på hver deres matrikel og vil fungere som koordinator for de andre pædagoger, der også hver især tilknyttes én matrikel efter interesse, kompetencer og behov. De otte pædagoger, der ikke har fuld tid på skolen er ansat i en kombinationsstilling, hvilket betyder, at de også ansat i enten Lundely fritidshjem/klub eller Kaspo fritidshjem. Således har vi en række nøglemedarbejdere, der kender børnene både som elever på skolen og som brugere af enten fritidshjem eller klub. Denne viden på tværs af skole og fritid vil Fredensborg Skole bringe i anvendelse i arbejdet med eleverne. Dels ved gennem disse professionelle voksne at skabe synergi og sammenhæng i barnets hele dag, dels ved på forskellig vis at støtte elever, der i kortere eller længere perioder har det svært i enten det ene eller det andet fællesskab. Pædagogerne tilknyttes således den enkelte matrikel/årgang, der hvor det giver mest mening. Og hvor det er muligt, kobler pædagogerne sig på de respektive lærerteams og indgår så vidt muligt i planlægningen, tilbuddene generelt, holddeling mv. Det vil være pædagogerne, der varetager morgenpasningen på alle tre matrikler. Herunder hvordan aktiviteterne i fritidsordningen kan understøtte den faglige læring og organisering af samarbejde mellem lærere og pædagoger? Dette spørgsmål afdækkes videre i den proces og inddragelse, som områdeleder og skoleleder har med pædagoger og lærere i perioden februar til august Se afsnittet om inddragelse af de forskellige interessenter. I skrivende stund indsamler Fredensborg Skole de 11 pædagogernes fortællinger om interesser og kompetencer. Det bliver til ét samlet katalog, som både lærere og pædagoger kan inspireres af og bringe i spil i forskellige læringsforløb pr. august

4 Skoledagen. Beskriv hvordan en skoledag typisk kan se ud for et barn i indskolingen og et barn i udskolingen Fredensborg Skole indskoling FS Benediktevej huser i dag klasse. FS Karlebo huser klasse. Indskolingen har i indeværende skoleår i alt 618 elever. Pr. august 2014 er der pt. indskrevet 77 elever på FS Karlebo, og det er for få elever til at lave et optimalt fagligt som pædagogisk tilbud i overensstemmelse med reformens mål og hensigter. Det gælder for eleverne som for de ansatte. Skal FS Karlebo i fremtiden være en attraktiv arbejdsplads, et foretrukken valg for forældre og elever, og skal der dannes bro de to afdelinger i mellem, så er der brug for en revitalisering. Den ny skolereform sætter dagsorden herfor med følgende mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen til folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Visionerne i en ny skoledag for indskolingen er lavet i samarbejde mellem forældreforeningen Karlebo, skolebestyrelsen og ledelsen (Karleboudvalget). Ny skoledag på Karlebo Udeskole FS Karlebo fortsætter med optagelse af elever. Klasserne optimeres dog i skoleåret 2014/2015, således at to x to klasser lægges sammen. Herved frigøres en økonomisk ressource, som skal dække udgifter til elevernes transport til og fra og til selve etableringen af Karlebo Udeskole. Målet er per august 2014, at Fredensborg Skole kan tilbyde et spændende og anderledes undervisningstilbud i det fri; Der er idrætsanlæg lige om hjørnet og et lokalsamfund, der bakker op om Karlebo Udeskole og som kan bringer flere undervisningsstationer i spil. Der vil etableres nyttehaver og skabes forskellige udeundervisningsrum, såsom shelters, telte og bålplads, ligesom der overvejes dyrehold m.v. 4

5 Elever fra FS Benediktevej (1. og 2. klasse) kan således tilbydes udeskole én hel dag, to klasser af gangen, svarende til ca. 50 elever. Den pædagogiske ide er at skabe helt nye rammer for den faglige læring. At eleverne får mulighed for at fordybe sig fagligt i primære fag som matematik og dansk, natur og teknik mv. i spændende og anderledes udemiljøer, hvor lærere og pædagoger i samarbejde kan arbejde med og udvikle nye læringsformer. Hertil kommer, at lærerne kan skabe kompetente faglige netværk og derved få bedre faglig sparring. Følgende er en beskrivelse af udeskole som pædagogisk arbejdsmetode, som Karlebo Udeskole knytter an til og som vil blive lagt til grund for den videre etablering: ( Udeskole eller en Naturklasse er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen og støtter og styrker denne. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet. De bruger fagene aktivt. De måler, beregner, saver og slår knob for at bygge en bivuak til at overleve i. De læser og tæller og sammenligner og iagttager. Drivkraften er nødvendighed og nysgerrighed. Og alle fag kan inddrages enten enkeltvist, så man arbejder koncentreret med dansk i skoven, historie i skoven eller matematik i skoven eller i tværfaglige forløb. Det er vigtigt her at understrege, at udeskole og naturklasser bruger uderummet som pædagogisk rum for alle fag ikke bare biologi eller natur/teknik. Elever der i forvejen går på FS Karlebo har i sagens natur adgang til alle udeskolefaciliteterne. Herudover skal disse elever også tilbydes undervisning på FS Benediktevej i de fag, hvor FS Karlebo i dag ikke har optimale forhold (hjemkundskab, sløjd, natur/teknik og musik). Ud over, at eleverne fra begge matrikler fagligt som pædagogisk vil profitere af et opkvalificeret tilbud med mulighed for fordybelse under alternative læringsformer, vil det danne bro mellem eleverne og være med til at skabe én indskolingsafdeling. Den daglige drift og udvikling på Karlebo Udeskole Den daglige drift på udeskolen skal varetages af en naturvejleder, der vil fungere som projektleder i samarbejde med en fast stab af lærere og den fuldtidspædagog, der tilknyttes Fredensborg Skole Karlebo/Udeskolen. Det faglige som pædagogiske ansvar ligger hos afdelingslederen af indskolingen til hvem projektlederen refererer. Samarbejdet mellem skole og forældreforening i Karlebo skal fastholdes og udvikles. 5

6 Ligesom Skolen i virkeligheden bliver en vigtig samarbejdspartner under og efter etableringen af Udeskolen. Fritidstilbuddene Lundely og Kaspo Eleverne fra Karlebo vil stadig pr august 2014 gå på Kaspo, ligesom eleverne fra Benediktevej afd. fortsat skal gå på Lundely. Fredensborg Skole udskoling Der er pr. august 2013 oprettet fire linjer for 7. og 8. klasse: Global, Science, Act & Art og Idræt. Linjerne er kommet rigtig godt fra start og opleves som en succes af både elever, forældre og lærere. Alle fire linjer har samme fag, og alle elever skal til samme afgangsprøve, men på de to linjedage er der mulighed for at fordybe sig og tone fagene i linjens retning. Elever og lærere er motiverede, og det faglige og pædagogiske afsæt er ved at finde sin form. Der justeres og afprøves stadig og det vil fortsat blive udfordret gennem kommende skoleår med henblik på at afprøve forskellige læringsformer inde som ude, og med forskellige eksterne samarbejdspartnere. Her kan nævnes samarbejdet med Nordea, der underviser i finansiel forståelse (en partner i Skolen i virkeligheden), UU-vejledningen, der både har undervisningsforløb (særligt for UU-Øresund) og individuel vejledning. Og endelig er der tiden med skolens servicemedarbejdere, for de elever, der kan trænge til et pusterum med mening. Der er allerede nu opbygget et gedigent kollegialt fællesskab omkring linjerne hjulpet på vej af ugentlige followup møder for alle involverede samt månedlige møder mellem afdelingsleder og en koordinator fra hver linje. 6. klasserne præsenteres for linjernes arbejde løbende hen over året, og erfaringen fra indeværende år er, at det er tydeligt, at de inspireres af det indholdsmæssige og stiller sig nysgerrigt til det med henblik på, at de snart står over for et valg. Det er forventningen, at de samme linjer udbydes i skoleåret 2014/15, med de nødvendige tilpasninger - og så vil linjerne være fuldt implementeret i hele 6

7 udskolingen; Klasse. Der planlægges pt. en informationsaften for alle forældre, ligesom den enkelte linje pt. er ved at udarbejde en film med henblik på information. Fredensborg Skole som IT fyrtårn Gældende for både indskoling og udskoling satses der stort på IT som læringsplatform på Fredensborg Skole, Ipad som værktøj til udarbejdelse af egne undervisningsmaterialer og som værende den primære adgang til viden for både elever og medarbejdere. Inden udgangen af skoleår 2016/17 er det målet, at alle elever fra årgang på Fredensborg Skole har deres egen ipad og samtlige klasser har et klassesæt pr. årgang. I udskolingen er der igangsat et IT skoleudviklingsprojekt blandt samtlige linjelærere, der har til opgave at arbejde strategisk med bl.a. følgende temaer: Fælles identitet (IT) Udvikling af lokal læseplan med udgangspunkt i nye fælles mål Nye briller på læringsperspektivet: lærernes og elevernes nye rolle fra undervisning til læring Udvikling af forskellige læringsforløb og undervisningsmaterialer Afsøge muligheden for udveksling ml. ESSA Academy og Fredensborg Skole Videndeling på tværs af FSV og de øvrige matrikler samt netværk med andre skoler og gymnasier (Gladsaxe, Helsingør Gymnasium og Frederiksborg Gymnasium) Digital dannelse og brug af teknologi til pædagogisk udvikling 7

8 Hvordan vil skolen organisere den understøttende undervisning og hvad skal den indeholde? Herunder: Hvordan sikres det, at alle elever får bevæget sig mindst 45 minutter i gennemsnit om dagen? Dette spørgsmål afdækkes videre i den proces og inddragelse, som områdeleder og skoleleder har med pædagoger og lærere i perioden februar til august Se afsnittet om inddragelse af de forskellige interessenter, med fælles opstart og opsamling midt på dagen, samt inddragelse af bevægelse i fagene, drøftes allerede nu. Hvordan tænkes lektiehjælp/faglig fordybelse og et sideløbende fritidstilbud organiseret i skoleårene 14/15 og 15/16? Dette spørgsmål afdækkes videre i den proces og inddragelse, som områdeleder og skoleleder har med pædagoger og lærere i perioden februar til august Se afsnittet om inddragelse af de forskellige interessenter, men som udgangspunkt sidst på dagen og i overgangsperioden mellem undervisning og fritid. Hvordan vil man inddrage foreninger, musikskole, virksomheder, ungdomsuddannelser mv., så de varetager 10 % af den understøttende undervisning? Ungdomsuddannelserne: Vi har allerede et udvidet samarbejde med UU-Øresund jf. beskrivelse ovenfor. I tillæg hertil deltager Fredensborg Skole i to projekter. 1) Fremtidens valg og vejledning, der er et treårigt projekt, som 7. klasse Globallinjen deltager i med henblik på et HHX undervisningsforløb. 2) Skills Stafetten, der har til formål at markedsføre erhvervsuddannelserne yderligere. Idrætsforeningerne og Musikskolen: Vi har etableret et samarbejde med den lokale badmintonklub, der stiller frivillige til rådighed i skoletiden pr. august Musikskolen har vist stor interesse, og der arbejdes på at etablere et samarbejde mellem Musikskolen og udskolingens Act & Art linje. 8

9 Eksterne samarbejdspartnere og Skolen i virkeligheden: Vi har etableret et samarbejde med Nordea, der underviser vores udskolingselever i finansiel forståelse. Ligesom vi har elever koblet på Haver til Maver på Krogerup. Begge er partnere i Skolen i virkeligheden. I forbindelse med det centrale pilotprojekt reform-eksperimenterende læringsforløb forventes det, at der etableres flere samarbejdsaftaler med eksterne undervisere i regi af Skolen i virkeligheden. PPR: I relation til elever, der i kortere eller længere tid har brug for psykologstøtte er der skabt fysisk plads til PPR på FS Benediktevej. Med det mål at gøre skolen til psykologens foretrukne sted og herved sikre et endnu bedre samarbejde og øget dialog til de andre ressourcepersoner omkring eleven eller klassen. 9

10 Hvordan vil skolen understøtte målfastsættelse og opfølgning på den enkelte elev? Dette spørgsmål afdækkes videre i den proces og inddragelse, som områdeleder og skoleleder har med pædagoger og lærere i perioden februar til august Se afsnittet om inddragelse af de forskellige interessenter, men allerede nu drøftes et fælles bånd til opstart af dagen, hvor lærer/pædagog har mulighed for at tale med den enkelte elev. Hvordan vil skolen målrette det skærpede samarbejde mellem lærere og pædagoger i tilrettelæggelsen af en ny skoledag? Fredensborg Skole ser det som en styrke, at der ansættes flere pædagoger i skolen. Pædagogernes væsentligste opgave vil blive i tæt dialog og samarbejde med lærerne at afdække og være med til at udvikle eleverne personlige og sociale kompetencer med henblik på at sikre trivsel for den enkelte elev og for fællesskabet. Det har vi en antagelse om vil øge forudsætningerne for, at eleverne holdes motiverede og således opnår faglig progression. De fleste pædagogressourcer vil blive bragt i spil i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil også blive tilknyttet en pædagog til de elever, der i overgangen fra 6. til 7. klasse kan opleve et meget højt fagligt pres, der for nogle elevers vedkommende skaber mistrivsel. Fælles forberedelse og derved større fælles forståelse er afgørende i denne proces. Derfor er ansættelsesgraden væsentlig. Jo større tilknytning til skolen desto bedre. 10

11 Hvordan vil skolen bruge/tilpasse de fysiske rammer til nye reform? Læringsmiljøet: Med etableringen af Karlebo Udeskole skabes et unikt læringsmiljø for eleverne i indskolingen, hvor nye læringsformer vil blive bragt i spil. På Benediktevej arbejdes der på at etablere bedre legepladsfaciliteter til eleverne, ligesom Lundelys fysiske rammer, såvel inde som ude, bør tages mere i brug. Eleverne på FS Vilhelmsro har gode forhold inde som ude. Musikpavillonen, Sciencehuset og det Kreative hus giver unikke lærings- og udfoldelsesmuligheder. I foråret sættes der krebs i søen uden for Sciencehuset. Disse krebs skal opdrættes af elever fra 6. årgang, dels for at kunne følge søens økosystem, og dels for at kunne tilberede krebs i hjemkundskab på 6. og 7. årgang. Eleverne fra FS Karlebo vil opleve en væsentlig opkvalificering, når de pr. august 2014 kan anvende faglokalerne på FS Benediktevej og få adgang til helt nye udeskole faciliteter. Samarbejds- og arbejdspladser for medarbejderne: Arbejdet er i fuld gang og pt. overvejes følgende på de enkelte matrikler: FS Benediktevej: Vi sigter på at oprette separate arbejdspladser, dvs. to medarbejdere pr. arbejdsplads. Hver arbejdsplads består af PC, bord, stol, reol og afsætningsplads i aflåst miljø. Vi arbejder med tre zone: Grøn, der må tales. Gul, de skal udvises stort hensyn, men de må hviskes. Og endelig rød zone, hvor der skal være absolut stille. Vi arbejder med fire områder omkring lærerværelset: 1) Nuværende lærerforberedelse. 2) Mødelokale. 3) Det lille psykologkontor. 4) Bagerste del af biblioteket ved det gamle UU kontor og depot. Der oprettes både individuelle arbejdspladser, fælles forberedelse og samtaleområder. 11

12 Der er ikke afsat økonomiske midler til hverken ombygning eller møbler. Vi forventer at kunne flytte stationære Pc er fra IT området til lærerforberedelsen. FS Vilhelmsro: Alle grundparametre som på FS Benediktevej. Nuværende forberedelseslokale, for såvel fælles som individuelle arbejdspladser, udvikles mph. større udnyttelsesgrad. Lærer/personalerum bevares som i dag. Nye områder inddrages: - Akvariet i bygning E - Lille lokale i bygning D FS Karlebo: Alle grundparametre som på de to øvrige matrikler Denne matrikel har de ringeste forhold pt., derfor er en ombygning nødvendig. Nuværende lærerværelse, kontor og forkontor sammenlægges og der etableres lærerarbejdsplads, mødeområde, spiseområde mv. 12

13 Hvilket kompetenceudviklingsbehov ser skolen/fritidsordningen på kort og på længere sigt? Og hvordan foreslås dette gennemført? Afventer den administrative arbejdsgruppes centrale kompetenceudviklingsplan. Hvordan er medarbejdere, forældre og elever/børn inddraget i arbejdet med implementering af den nye reform? Hvad er der allerede sket? August december 2013 Fredensborg Skole nedsatte i starten af indeværende skoleår S14-udvalget med henblik på at følge implementeringen tæt og inddrage alle medarbejdere. S 14- udvalget holder løbende møder og drøfter, hvor vi er i processen december 2013 (COK Skole Camp): Her fik Fredensborg Skole en indledende snak med områdeledelsen 0-14, hvor vi tog hul på de enkelte dele i skoleplanen og indsatte de første fælles stikord til videre bearbejdning. Januar 2014 Informationsmøde for alle pædagogerne i frit/klub med oplæg af skoleleder om reformens sigte og betydning for Fredensborg skole/frit/klub. Workshop med lærerne: Oplæg af skoleleder om reformens sigte med udgangspunkt i den af Fredensborg Kommune udarbejdede publikation På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Herefter drøftede og udarbejdede lærerne på de pågældende linjer/årgange et første udkast til en ny skoledag på Fredensborg Skole. De bærende elementer i en ny skoledag på Fredensborg Skole er henholdsvis etableringen af Karlebo udeskole og videreudviklingen af linjestrukturen i udskolingen og IT udviklingen på tværs. Skolebestyrelsen godkendte på deres møde i januar oplæg om etablering af Karlebo Udeskole. 13

14 Hvad sker nu og fremadrettet? Der er et link forrest på Fredensborg Skoles hjemmeside, hvor forældre og andre interessenter orienteres om reformen og hvad det indebærer for Fredensborg Skole. Her kan man løbende følge med i processen frem til implementeringen august Der er i foråret 2014 planlagt informationsmøde med specifikt forældrene i Karlebo. Endvidere afholdes et særligt arrangement med forældre i 6. kl. med henblik på information i forbindelse med valget til linje i 7. kl. Herudover informeres alle forældre via hjemmesiden og særlige nyhedsbreve. Skolebestyrelsen informeres løbende. Også medarbejderne orienteres løbende på personaleintra, og vi har påbegyndt arbejdet mod implementeringen af en ny skoledag på Fredensborg Skolen på en god og konstruktiv måde. Alle medarbejdere inddrages således i udviklingen og tilrettelæggelsen af en ny skoledag (det faglige som det pædagogiske indhold). Ligesom pædagoger og lærere i denne proces vil komme til at udvikle deres forståelse af hinandens fagområde og spidskompetencer, med det formål at skabe fælles ejerskab til den fremtidige opgave og herved indfri de tre overordnede mål i reformen. 8. april 2014 afholdes workshop med samtlige medarbejdere, hvor der arbejdes videre med en konkretisering af selve skoledagen pr. august 2014, og i uge 32, ugen før skolestart, har alle medarbejdere workshop, og her finpudses de sidste detaljer før skolestart. Eleverne inddrages gennem elevrådene. Der skal i foråret holdes trappemøder i udskolingen, hvilket betyder, at hver årgang - ca. 100 elever - mødes på trappen og sætter ord på, hvordan de synes deres skoledag skal se ud, og hvad den skal indeholde. Processen styres gennem italesættelse af de væsentligste elementer i reformen, - bevægelse, lektiecafe, fordybelse, hvordan lærer man bedst, inde som ude mv. Disse trappemøder afholdes forud for den pædagogiske dag den 8. april med alle medarbejdere, og resultatet inddrages i arbejdet. Skolebestyrelsen, LU og S14 udvalget (sidstnævnte er etableret med det sigte, at medarbejdere og lærere på tværs af årgange løbende drøfte udfordringer, muligheder, 14

15 proces og strategi i forhold til at opnå den mest hensigtsmæssige implementering af reformen) vil i løbet af februar april få mulighed for at tage stilling til skoleplanen. Udarbejdet af: Jens Bernhardt og Susanne Bremer 15