Læreplan dagplejen 2012

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner

2 Indholdsfortegnelse 1. Dagplejen i Haderslev Læring i dagplejen... 3 a) Daniel Stern... 4 b Hvordan støtter dagplejen barnets læring? Børn med særlige behov Børnemiljø Læreplanstemaer Evaluering / dokumentation af læreplansmål

3 Læreplan dagplejen Dagplejen i Haderslev Dagplejen i Haderslev kommune er fra den 1. januar 2012 delt i 3 distrikter. Distrikt Nord, Syd og Vest med 1 leder i hvert distrikt. Der er i alt 720 børn i alderen 0-3 år fordelt hos 193 dagplejere. Dagplejen har ansvaret for de private pasningsordninger under i dagtilbudsloven og fører tilsyn med ordningerne. Der er i alt 123 børn hos de private børnepassere. Dagplejen er et lille trygt og overskueligt miljø, hvor der er god tid og stor voksenkontakt til det enkelte barn. Dagplejens opgave er omsorg for hvert enkelt barn, hvor trivsel og udvikling er i centrum. Dagplejens pædagogiske arbejde med børnene foregår efter den pædagogiske læreplan. Dagplejen er: - Små enheder - Den samme voksne hele dagen - Hjemlige miljøer, hvor dagplejepædagogikken er udgangspunktet - Tid og rum til individuelle hensyn - Tid og rum til omsorg og tryghed - Tid til at tilgodese barnets udvikling og trivsel - Legestue miljøer - Tryghed for sårbare børn og børn med særlig behov I dagplejen vægter vi: -Anerkendende tilgang -Mulighed for udvikling -Omsorg og empati -Inkluderende miljøer -Tryghed og glæde 2. Læring i dagplejen Der arbejdes med pædagogiske læreplaner i dagplejen og med børns læring på en systematisk og metodisk måde. 3

4 Læreplaner er en stor del af arbejdet i hverdagen i dagplejen. Det er ikke kun noget, der tages frem engang imellem. De pædagogiske læreplaner sikrer, at der opstilles mål for læring og der beskrives valg af metoder og laves en plan for aktiviteter, der er med til at fremme læringen. Vi ved, at ikke alle børn, der kommer i dagpleje, har lige gode forudsætninger. Vi arbejder ud fra tidlig intervention og for at øge indsatsen arbejder vi ud fra en vifte af udviklingsrelationer. a) Daniel Stern Vi har i vores pædagogik ladet os inspirere af Daniel Stern og den tilknytningsteori, der vægter barnets medfødte sociale behov. Samværet mellem barn og omsorgsperson (0-2 mdr.) -at opfange og opleve verden -opfange og bekræfte spontane udtryk -give tryghed, som skaber tillid -skabe genkendelighed -fysisk og psykisk nærvær Samspil mellem barnet og omsorgsperson (0-9 mdr.) -begyndende tilknytning til omsorgsperson -imitation og spejling -tryghed -respekt for barnets vilje/handling og grænser -tilpasning til barnets rytme Sam forståelse mellem barnet og omsorgspersonen (9-18 mdr.) -oplever vi-følelse,-en fælles forståelse -bekræfter følelser -lydhørhed -tydelige voksne -interesse og empati Samtale mellem barn og omsorgsperson (18-36 mdr.) -sproget er middel til fælles social handling/aktivitet -være god rollemodel -give mulighed for udforskning af omverdenen -kommentere handling og følelser -samtale om små handlingsforløb- gerne billedmateriale Relationen mellem barnet og den voksne omhandler bl.a. - Omsorg overfor barnet - Kontakten med det enkelte barn - Støtte barnets intentioner 4

5 - Den voksnes anerkendelse - Støtte til barnets selvbestemmelse b Hvordan støtter dagplejen barnets læring? Børnenes dag veksler mellem spontane læringsrum og den voksenstøttende læringsrum. Læring er den proces, hvor barnet tilegner sig kompetencer i forhold til viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, det gør af sig selv og i samspil med andre. Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at dagplejeren skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fordybelse, forankring og erfaring Børn lærer selv Børn lærer af voksne Børn lærer af andre børn. Børn fra 0-3 år lærer gennem sanserne og gennem erfaringer. Både det fysiske og det sociale miljø har betydning for børnenes læring. Børnene lærer ved succesoplevelser, men konflikter er en del af livet og det er nødvendigt at lære at håndtere konflikter. Helt afgørende for børnenes harmoniske udvikling er OMSORG TRYGHED LEG. Det er vigtigt, at dagplejeren giver tid og rum i hverdagen til fordybelse og til at øve sig i at mestre. I dagplejen tager vi udgangspunkt i barnets egne forudsætninger. Det enkelte barn har mange måder at lære på og kan have stærke sider på flere områder. De stærke sider definerer vi som kompetencer og her arbejder vi ud fra 2 overordnede mål: at den voksne har stor betydning som rollemodel og at den voksne har en positiv tilgang til barnet at barnet aktivt danner sin egen viden, i et samspil mellem sig selv og sin omverden, ved at bruge alle sine iboende evner. Dagplejen skal bidrage til at give børnene selvværd og selvtillid og være med til at skabe et fundament, så børnene er i stand til at tilegne sig viden. Nysgerrighed er en vigtig drivkraft. Dagplejens hverdag er et væsentligt bidrag til barnets udvikling og læring. Barnet har mulighed for at lære i mange forskellige situationer og sammenhænge, ikke bare i specielt planlagte og strukturerede indlæringssituationer. En pædagogisk situation er derfor alle situationer, hvor barnet har mulighed for at lære noget. Om det så virkelig lærer noget, beror i høj grad på den voksnes måde at forholde sig på. Dagplejeren spiller en afgørende vigtig rolle som barnets betydningsfulde voksne eller anden omsorgsperson. Dagplejeren er ansvarlig for læringsmiljøet og sætter rammerne omkring børnenes læring. Læring er knyttet tæt til den voksne og dagplejeren er den gode rollemodel og den stabile faktor i hverdagen. Dagplejeren møder børnene som individuelle personer, med ret til at være forskellige. Rummelighed er for os at give det enkelte barn det bedste tilbud og værdierne i dette arbejde er nærvær, respekt, ansvar og troværdighed. 5

6 3. Børn med særlige behov Vi har fokus på børn i udsatte positioner, således at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sine ressourcer mest muligt. Dagplejen er med sine små miljøer velegnet til netop at tilgodese børn med særlig behov. Et barn kan ifølge Daniel Stern udmærket have mere end en regulerende voksen. Her er det, at vi i dagplejen i vores arbejde med disse børn kan komme i en position som barnets betydningsfulde voksen eller anden omsorgsperson. Dagplejeren har mulighed for at indgå i et udviklende samspil over for børn med særlig behov, hvilket kan blive af afgørende betydning for barnets muligheder. Målene for børnenes læring er de samme som for alle andre børn, men omstændighederne for læring kan være meget anderledes for disse børn. Dagplejen skal således tilrettelægge hverdagen, så vilkårene for disse børns læring bliver så gode som muligt. Børn kommer i dagplejen med forskellige ressourcer og forudsætninger. Et barn kan som nævnt have mere end en omsorgsperson og i dagplejen skal vi være ansvarlige for at supplere familiens omsorgs- og udviklingsopgave. Dagplejen støtter børn med særlig behov i at udvikle deres kompetencer og jo tidligere vi iværksætter en særlig indsats i forhold til børnene, des større er mulighederne for, at vi kan være med til at bryde den negative sociale arv. Rummelighed er at give det enkelte barn det bedst mulige tilbud med udgangspunkt i værdierne nærvær, respekt, ansvar og troværdighed. Rummelighed handler om at sige ja til barnet og skabe sammenhæng mellem menneskesyn og praksis. Det enkelte barn har mange måder at lære på og kan have stærke sider på flere områder. Vi tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og ønsker at give barnet selvværd og selvtillid, idet vi har fokus på barnets kompetencer og ressourcer. Den voksnes betydning som rollemodel og en positiv tilgang til barnet er central og dagplejeren støtter barnet i aktivt at danne sin egen viden i et samspil mellem sig selv og sin omverden, ved at bruge alle sine iboende evner. Det kan ske på flere måder, f.eks. ved at: dagplejeren kan vælges pga. særlige arbejds- eller uddannelsesmæssige forudsætninger i forhold til opgaven barnet kan tælle mere end en plads, hvis opgaven kræver en ganske særlig indsats dagplejeren kan være ansvarlig for fysisk træning, samarbejde med f.eks. talepædagog, psykolog eller andre faggrupper eller varetage andre særlige opgaver i forhold til barnet/familien dagplejeren får hjælp og støtte efter behov, f.eks. hjælpemidler, vejledning, uddannelse mv. dagplejeren er bevidst om hverdagens muligheder, i relation til barnets behov og forudsætninger. Mål: at vi afdækker særlig behov hos det enkelte barn at børnenes behov for læring / udvikling understøttes med udgangspunkt heri. Metoder: dagplejeren yder ekstra omsorg og støtte 6

7 dagplejeren er rollemodel / anden omsorgsperson den pædagogiske dagplejekonsulent arbejder som rådgiver og konsulent i forhold til dagplejere, forældre og øvrige samarbejdspartnere iagttagelser, udviklingsbeskrivelser og handleplaner. Aktiviteter: dagplejeren afpasser de enkelte aktiviteter efter den pågældende børnegruppe på det pågældende tidspunkt. Det viser sig ved at barnet: får selvværd og selvrespekt danner identitet og positive indre relationer, i et samspil med børn og voksne udvikler nye kompetencer med udgangspunkt i barnets ressourcer. Den voksne: giver barnet muligheder for at udvikle et sundt selv indgår i et udviklende samspil med barnet giver barnet positive helhedsoplevelser som styrker barnets selvdannelse ser sig selv som en del af en sammenhæng. Al udvikling finder sted i relationer og i sociale sammenhænge sikrer at barnet tilegner sig kompetencer, så det bliver bedre i stand til at begå sig i forskellige sammenhænge. 4. Børnemiljø I dagplejen vægter vi at blive mere bevidste om, hvad der skaber et hensigtsmæssigt og godt børnemiljø. Børnemiljøet skabes overalt i dagplejens hverdag på baggrund af alle de forhold, som dagplejen indebærer. Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Dagplejens fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør tilsammen børnemiljøet. Vi vægter at skabe og udvikle et godt børnemiljø, hvori børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer ude og inde. Et af de generelle fokus punkter i dagplejen er børns sundhed og trivsel. Vi ønsker en bevidstgørelse omkring kost og bevægelse. Dagplejens kostpolitik er implementeret i hele dagplejen og i forhold til bevægelse, har vi bl.a. fokus på hvorfor vi går tur, og hvad formålet med gåture er. I forhold til vores børnemiljø valgte vi i at tage udgangspunkt i temaet støj. I de enkelte dagplejegrupper arbejdede vi med en bevidstgørelse af, hvilken indvirkning støj har på det enkelte barns trivsel. Som eksempel blev der udleveret støj målere til de enkelte dagplejehjem og legestuerne, så det konkret kunne måles. Det fik den betydning, at der i nogle dagplejehjem og legestuer bl.a. blev etableret stille kroge f.eks. ved hjælp af små tæpper. Fysisk, psykisk og æstetisk betød det for det enkelte barn / hele gruppen, at der blev mere ro og dermed mere tid til fordybelse. Samtidig gav det mere plads til de øvrige børn. 7

8 Koblet op på læreplanstemaerne har det på det personlige plan eksempelvis betydning for det enkelte barns udvikling af egne grænser i forhold til andre mennesker, På det sociale plan, at børnene lærer, at der er forskellige spilleregler i forskelige sociale sammenhænge. At de gennem indflydelse og medbestemmelse udvikler sociale kompetencer. I forhold til det sproglige betyder det, at barnet oplever glæden ved at blive forstået, at komme til orde og få styrket sin opmærksomhed gennem den ro, der blev. 5. Læreplanstemaer. Læreplanstemaerne -Personlig kompetence -Sociale kompetence -Sproglig kompetence -Krop og bevægelse -Natur og naturfænomener -Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetencer Mål metoder aktiviteter Mål: at udvikle og styrke børnenes selvværd og selvtillid at børnene respekteres og oplever sig som værdifulde mennesker at børnene udvikler egne initiativer i et samspil at børnene udvikler egne grænser i forhold til andre mennesker Metoder: er nærværende i kontakten med det enkelte barn og opmærksom på, hvad barnet er god til er aktivt lyttende og anerkendende overfor børnene, udstråler accept respekterer og rummer børnenes følelser/relationer/initiativer, f.eks. gråd, glæde, afvisning og sætter ord på det enkelte barns følelser giver børnene tid og rum til at formulere sig og handle er bevidst om at være rollemodel i forhold til børnene og skaber forudsigelighed, dags- og ugerytme er opmærksom på det sociale samspil og hjælper børnene til at løse konflikter tilrettelægger hverdagen ud fra hensyn både til det enkelte barn, dets personlighed, interesser og udviklingsniveau og hensynet til gruppen. Aktiviteter: at den voksne møder barnet der, hvor barnet er følelsesmæssigt at acceptere barnets følelser (ingen følelser er forkerte). Det kræver nærhed og koncentreret opmærksomhed fra den voksne at sætte ord på følelser. Eks. du ser glad ud, du ser ked ud af det 8

9 den voksnes følelsesmæssige tilstand smitter af på barnet. Tal om det til barnet og med andre at have respekt for barnets initiativ og naturlige grænser at sætte ord på barnets initiativ, handling og derigennem give anerkendelse at lade barnet være i fred, når det er optaget af noget at give plads og mulighed for tid til overgange i humør og aktiviteter. Det viser sig ved at barnet: føler sig tryg ved de personer der indgår i dagplejens hverdag er i stand til at opbygge tætte relationer til både børn og voksne har tillid til sig selv, udstråler jeg er kan give udtryk for følelser har tillid til at blive hørt og føler sig forstået lærer at give udtryk for, hvordan det har det (f.eks. glæde, sorg, vrede, frustration) kan vise følelser overfor børn og voksne, bl.a. medfølelse. Sociale kompetencer: Mål: at børnene oplever indflydelse og medbestemmelse i hverdagen at børnene lærer at der er forskellige spilleregler i forskellige sociale sammenhænge at børnene lærer at orientere sig om det i forhold til egen rolle og fremtoning at børnene udvikler sociale kompetencer gennem oplevelser med andre børn/voksne at børnene lærer at tage initiativer og indgå i fællesskaber at børnene lærer at genkende egne følelser hos andre børn og voksne at børnene leger med andre børn og oplever glæde ved fælles aktiviteter at børnene kan dele og vente på tur Metode: er forudsigelig, så barnet ved at det kan regne med den voksne støtter barnet i at vise følelser på forskellig vis hjælper barnet til at genkende egne følelser hos andre opmuntrer barnet til at vise omsorg og interesse for andre skaber varierede rammer for samvær og leg, i forhold til børnenes alder og udviklingstrin opmuntrer barnet til at sige til og fra. Aktiviteter: at være meget sammen med de primære voksne at den voksne er et eks. for barnet og skal kunne vise sine følelser at være med til at hjælpe med forskellige ting f.eks. dække bord osv. at få mulighed for at være sammen med andre børn at den voksne afventer, om barnet selv kan løse konflikter med andre børn at lære af andre børn at de stille børn inddrages aktivt 9

10 at den voksne hjælper med at sætte ord på de handlinger og oplevelser barnet har i forhold til andre at få anerkendelse at den voksne er synlig og viser alternativer til uønsket adfærd at barnet oplever tryghed i samvær med andre, når der er tydelige og forudsigelige forventninger at de mindst muligt indgår i voldsomme konflikter, oplever råben og skrigen mellem de voksne eller mellem voksne og andre børn at barnet ikke hører sine pudsigheder omtalt af andre Det viser sig ved at barnet: føler sig trygt kan sige fra og til kan vise følelser, både glæde, vrede, angst og vise omsorg for andre søger kontakt med andre og oplever glæde ved fælles aktiviteter kan dele med andre børn (tøvende, villigt, spontant, opfordret) får indflydelse og lærer at samarbejde oplever at forskellighed er positivt og berigende Sproglige kompetencer Mål: at børnene tilegner sig sproglige færdigheder, ord og begreber at børnene oplever glæden ved at blive forstået at børnene oplever kommunikation som middel i samspillet med andre at styrke børnenes opmærksomhed at lade børnene komme til orde at styrke børnenes indre billeddannelse, gennem forskellige oplevelser Metode: er nærværende og møder barnet hvor det er sprogligt bruger sproget bevidst i hverdagen sætter ord på hvad hun/han ser og gør og hvad barnet ser og gør lytter til barnet og giver det tid opmuntrer barnet til at være opmærksom på lyde i omgivelserne arbejder dagligt med sang, rytmer, rim og remser og fortælle bøger og læse tæt samarbejde med tale-hørekonsulenter og tosprogs team udarbejdelse af Eva test arbejder med dialogisk læsning, sprogkuffert og babytegn arbejder med forskellige temaer Aktiviteter: barnets pludre lyde efterlignes. Ved at gentage barnets lyde, vil barnet svare tilbage der er ikke konstant baggrundsstøj der sætter ord på fælles handlinger, oplevelser og følelser 10

11 der kigges i billedbøger sammen med barnet og snakkes om billederne få fortalt små historier der synges rim og remser der synges og leges sanglege med fagter og bevægelser Det viser sig ved at barnet: viser glæde ved at høre kendte stemmer gentager lyde og senere ord begynder at sætte ord sammen til sætninger lærer at bruge sproget til at få kontakt og få ønsker og behov opfyldt viser glæde ved at bruge sproget og lege med det sætter ord på egne følelser, f.eks. mig ked af det begynder at fortælle hvad det tegner, leger, tænker mv. Krop og bevægelse Mål: at børnene får en god kropsbevidsthed og grundlæggende kropslige færdigheder at børnene oplever glæde ved at bruge kroppen at børnene oplever mangfoldige fysiske aktiviteter at børnene udvikler god fin- og grov motorik Metoder: sikrer god plads og skaber rammer for at barnet kan bevæge sig på alle måder er opmærksom på de mange ting barnet kan selv, f.eks. støtte børnene i selv at tage tøj af og på giver mulighed for varierede sanseoplevelser der støtter den kropslige udvikling, i forhold til udviklingstrin benævner legemsdele er bevidst om relevant stimulering, lærer barnet at se og benævne giver mulighed for at børnene er fysisk aktive og kan udforske omverdenen udendørs med oplevelser i skov, park, strand mv. tæt samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut temadage / idrætsdage i samarbejde med børnehaver og skoler Aktiviteter: at barnet får mulighed for at røre og gribe efter personer samt ting af forskelligt materiale at barnet bæres så det får kropskontakt og derved oplever forskellige stillinger og rytme at barnet holdes, så det får mulighed for at hoppe, få flyveture og gynge i forældre arme at barnet ligger på gulvet både på mave og ryg, så det har mulighed for at bruge sin krop og selv eksperimentere at danse med barnet, gerne til musik at barnet leger med en bold at legetøj placeres i afstand fra barnet, så det skal trille, krybe og kravle for at få fat på det at barnet får mulighed for at spise selv med fingre og bestik 11

12 at barnet får mulighed for at gå rundt ved møbler og kravle op at den voksne fortæller barnet, hvad de forskellige legemsdele hedder at barnet kommer ud at lege og får mulighed for at bruge sin krop Det viser sig ved at barnet: viser glæde ved at høre kendte stemmer gentager lyde og senere ord begynder at sætte ord sammen til sætninger lærer at bruge sproget til at få kontakt og få ønsker og behov opfyldt viser glæde ved at bruge sproget og lege med det sætter ord på egne følelser, f.eks. mig ked af det begynder at fortælle hvad det tegner, leger, tænker mv. Natur og naturfænomener: Mål: at børnene får positive oplevelser i naturen og bliver nysgerrige at give børnene kendskab til og glæde ved naturen at børnene lærer respekt for og fortrolighed med at færdes i naturen at give børnene kendskab til naturfænomener: årstider, dyr/planter, vægt/form/antal mv. at børnene lærer at bruge deres sanser Metoder: giver barnet god mulighed for at være ude, oplevelser i naturen i al slags vejr styrker barnets sanser og opmuntrer barnet til at gengive sanseindtryk lærer barnet at naturen giver mulighed for leg, der styrker fantasi og kreativitet lærer barnet om årstiderne lærer barnet at genkende steder, bygninger mv. i nærmiljøet lærer barnet at respektere naturen og bevidsthed om miljøet giver barnet kendskab til de ting, der er tæt på, f.eks. kryb, det der kommer op af jorden mv. giver barnet mulighed for selv at tage initiativ kurser med fokus på natur dagpleje Aktiviteter: at lade barnet gøre det, som det godt selv kan at give barnet mulighed for at undersøge ting med munden at lege borte-tit-tit at lade barnet undersøge ting og eksperimentere, også udendørs at barnet får lov til at røre ved maden at barnet leger med vand, f.eks. hælde op at lege kimsleg at trække en stol hen for at få fat i noget at tælle at bruge forholdsord op, ned, foran, bagved osv. at barnet bliver fortrolig med at lege ude 12

13 at barnet får mulighed for at ligge og sidde på græsplænen at barnet får mulighed for at kravle rundt i haven eller på legepladsen at barnet får mulighed for at lege med ting fra naturen at du fortæller barnet om naturen og lærer barnet at omgås naturen Det viser sig ved at barnet: gerne vil ud genkender steder hvor det ofte kommer, finder vej lærer at bruge sine sanser rører ved ting og tager ting med hjem lærer at nyde at være i naturen, lege og gå ture er nysgerrig på at udforske vejret, sol, regn, blæst, sne kan identificere lyde, f.eks. fuglestemmer oplever glæde ved fordybelse i naturen finder ting i naturen og skaber ting af materialerne kender forskel på sti, vej, park, skov, strand mv. får kendskab til/kontakt til dyr får erfaring med årsag/virkning sammenhænge har begyndende forståelse for orden, system, mængde mv. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: at møde dansk kultur, normer, værdier og traditioner at møde forskellige kulturers normer, værdier og traditioner kendskab til forskellige kreative udtryksformer Metoder: der arbejdes med børnenes almene dannelse, så de kan begå sig i samfundet den voksne indretter inspirerende miljø Aktiviteter: tilbud om eks. teater, cirkus, musikalsk legestue, besøg på museum kendskab til lokalområdet at børnene får stillet forskellige materialer til rådighed f.eks. forskellig former for papir, farver og naturmaterialer dagplejeren inviterer forældre af forskellig kultur til at fortælle, lave mad og spille musik Det viser sig ved at barnet: at barnet har kendskab til egen kultur /anden kultur at barnet kender til regler og rammer omkring spisning at barnet kender til regler og rammer i det omkringliggende samfund 13

14 6. Evaluering / dokumentation af læreplansmål. I 2010 lavede vi projektevaluering af barnets bog. Vi valgte projektevaluering for at understøtte brugen af barnets bog fremadrettet i dagplejen. Barnets bog er et pædagogisk redskab i hverdagen i dagplejen, der er med til at skabe helhed i barnets liv og er til stor gavn for barnet i overgangen mellem dagpleje og daginstitution. Vi valgte i vores projektevaluering at tage udgangspunkt i, hvorvidt barnets bog blev brugt i den pædagogiske hverdag i dagplejen. Vi valgte med baggrund i den store personalegruppe at udarbejde en kvantitativ spørgeskema undersøgelse med vægt på at afdække dagplejernes opfattelse af barnets bog. Det viste sig, at det var vigtigt, at alle dagplejere havde indsigt i formålet med barnets bog. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejdede oplæg til, hvordan barnets bog skulle udformes. Efterfølgende blev alle inddraget i processen, gennem vejledning og undervisning. Vi har videreudviklet barnets bog, som pædagogisk redskab. Vi har bl.a. fået barnets bog ensartet i hele dagplejen og har udarbejdet en manual, der bruges som arbejdsredskab / ide katalog for dagplejerne. Ligeledes har vi fået lavet en folder, der informerer om barnets bog, som forældrene får, når de er på opstartsmøde. Barnets bog er et vigtigt kommunikationsredskab mellem barn, forælder og dagplejer. Barnets bog tager udgangspunkt i dagplejens værdi-og arbejdsgrundlag og er lavet med udgangspunkt i dagplejens læreplan. I forhold til overgang fra dagpleje til daginstitution er barnets bog et vigtigt redskab for overlevering af barnets historie. Vores mål er, at barnets bog bruges med henblik på at se barnets kompetencer og udvikling. Det er vores håb, at vi kan anvise udviklingsretninger og anvise relevante metoder og pædagogiske redskaber til at øge dagplejernes og børnenes personlige udvikling, så alle tilegner sig kompetencer og muligheder i forhold til at agere i det samfund, som er i stadig stigende udvikling. 14

15 Dagplejekontor nord og syd : Dagplejekontor vest: Gåskærgade 26-28, bygn.c Rådhuscentret Haderslev 6500 Vojens Kontorernes åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: Dagplejens hjemmeside: 15