Teknisk anvisning for marin overvågning
|
|
- Bodil Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1
2 Indhold 1.4 Måling af ilt Formål Kriterier Iodometrisk metode (Winkler titrering) Principper Prøvetagning Analysemetode Kvalitetssikring Dataindberetning Elektrokemisk metode (iltelektrode) Principper Analysemetode Beregning Kvalitetssikring Dataindberetning Referencer
3 1.4 Måling af ilt Formål Iltkoncentrationen i havvand er resultatet af mange fysiske, kemiske og biologiske processer: udveksling med atmosfæren ved vandoverfladen (tab eller tilførsel) fotosyntese (tilførsel) diffusion og blanding i vandmassen fotooxidation (tab) kemisk oxidation (tab) respiration af akvatiske organismer (tab) nitrifikation (tab) Lave iltkoncentrationer, der er kritiske for fisk og bunddyr, er oftest forårsaget af nedbrydning af organisk stof i sediment og overliggende vandmasser med reduceret ilttilførsel. Stigende eutrofiering på grund af øget tilførsel af næringssalte medfører stigende produktion af organisk stof og dermed et større iltforbrug. Formålet med iltmålingerne er at bestemme effekten af ændret eutrofiering på iltforholdene og dermed på livsbetingelserne for bunddyr og fisk i vore farvande Kriterier Ilt i vandsøjlen skal måles ved alle prøvetagninger og målinger på pelagiale stationer. Winkler-prøver tages på alle stationer i 1 m dybde og så tæt ved bunden, som forholdene tillader. På alle stationer udføres en iltprofilmåling med iltelektrode med aflæsning mindst for hver meter fra overflade til så tæt ved bunden som muligt. Winklermålingen i 1 m dybde benyttes til kalibrering af iltprofilet målt med elektrode. På havstationer kan elektrodemålingerne erstattes af Winkler-prøver fra standarddybderne fra 1 m dybde til bunden
4 1.4.3 Iodometrisk metode (Winkler titrering) Principper Opløst ilt i en vandprøve fældes ved oxidation af manganoioner i basisk væske. Jodid tilsættes, og ved syring af prøven oxiderer brunsten jodid til jod. Den frigjorte jod titreres med thiosulfat Prøvetagning Vandprøver til iltanalyse udtages fra dybderne beskrevet i kapitlet om prøvetagning af pelagiske variable (Kapitel 2.1) med en vandhenter, der efter udløsning lukker tæt. På den enkelte station skal Winkler-prøven ved bunden så vidt muligt altid tages i samme afstand fra bunden. Det er vigtigt at sænke eller hæve vandhenteren langsomt (0,1-0,5 m/s) til prøvetagningsdybden før udløsning. Ved udtagning af vandprøven tæt ved bunden udløses vandhenteren først, når iltelektroden og øvrige sensorer viser konstant udslag. Hvis vandhenteren ikke er sammenkoblet med sensorer, køres bundloddet ned til kontakt med bunden, hvorpå det hæves til lige over bunden. Der ventes mindst 10 sekunder før udløsning af vandhenteren. Prøvetagningsdybden noteres. Iltprøven tappes fra vandhenteren straks efter prøvetagningen. Der anvendes iltflasker af glas med et volumen på mellem 50 og 200 ml. Volumet skal være bestemt nøjagtigt (ml med 2 decimaler) ved udvejning af flaskerne med isat tilhørende glasprop uden og fyldt med demineraliseret vand. Med en gennemsigtig slange uden luftbobler overføres vandprøven fra vandhenteren til iltflasken, idet slangen føres ned i bunden af iltflasken, og et vandvolumen på mindst 2 gange flaskevolumet får lov at flyde over. Undgå så vidt muligt turbulens i iltflasken under fyldningen ved at bruge et lavt flow (maximum 200 ml/min.). Der må ikke være luftbobler i flasken efter fyldning. Iltreagenser (A: mangan(ii)sulfatopløsning og B: alkalisk jodidopløsning) tilsættes straks, og iltflasken lukkes først derefter med tilhørende glasprop med slib. Flasken rystes ved kraftig vending i ca. 1 minut, hvorefter bundfaldet får lov at synke til bunds Analysemetode Iltanalysen udføres efter Grasshoff et al. 1983, der specielt omhandler iltmålinger i saltvand ved Winkler-titrering, og som i Østersøkonventionen (HELCOM) betragtes som referencemetoden. Iltprøver kan gemmes i op til 24 timer efter tilsætning af reagens. Flaskerne skal stå i mørke, og temperaturændringer under opbevaringen skal undgås. Flaskerne kan efter tilsætning af reagenser og omrystning gemmes under vand ved konstant temperatur i op til en måned. Titrering af prøverne foretages manuelt på traditionel vis, eller ved brug af automatisk ilttitrator, idet titratorens manual nøje følges
5 Fejlkilder Fejlmålinger skyldes ofte for ringe omrystning efter tilsætning af iltreagenser (ICES 1997). Ved manuel titrering er der risiko for personrelaterede fejl, især ved bestemmelse af omslagspunktet. Hvis indstilling af thiosulfat og titrering af prøver ikke foretages af samme person, bør det kontrolleres ved interkalibrering af indstilling af thiosulfat, at de involverede personer ser omslagspunktet ens. Iltkoncentrationen i mg O 2 /l beregnes efter følgende formel: 32 hvor V c f 4 * V 1 * 2 * * 1 V 1 er volumet i ml af den titrerede del af iltprøven. Hvis hele flaskens volumen er titreret, er V 1 = V 0 = iltflaskens volumen i ml. Titrering af delprøver skal så vidt muligt undgås. V 2 er volumet i ml af thiosulfatopløsning brugt ved titreringen c er koncentrationen af thiosulfatopløsningen i mmol/l f 1 = V 0 V 0 V ' hvor V 0 er volumet af iltflasken i ml V er summen af volumenerne af tilsat iltreagens A (mangan(ii) sulfatopløsning) og iltreagent B (alkalisk jodidopløsning). Hvis iltkoncentrationen ønskes i andre enheder end mg O 2 /l, skal følgende omregningsfaktorer anvendes: mg O 2 /l til ml O 2 /l: 0,700 mg O 2 /l til µmol O/l: 62, Kvalitetssikring Analysekvaliteten kontroleres ved fra én station pr. dag at udtage dobbeltprøver til iltanalyse fra vandhenterne med vand fra henholdsvis 1 m dybde og ved bunden. Forskellen mellem dobbeltprøverne må ikke overstige 0,14 mg O 2 /l (0,10 ml/l). Amterne og de laboratorier, der deltager i overvågningsprogrammet med iltmålinger, skal deltage, hvis der indenfor det nationale marine overvågningsprogram arrangeres præstationsprøvning (interkalibrering) af iltmålinger, f.eks. i forbindelse med miljøskibstræf
6 Dataindberetning Følgende data skal rapporteres i STANDAT-format: Winkler målinger rapporters som vandanalyse resultater med metodeangivelse ligesom fx. næringssalte og gerne sammen med disse. Resultaterne rapporteres som iltkoncentration i mg O 2 /l (2 decimaler) og % iltmætning (1 decimal) beregnet ud fra temperatur og salinitet i prøvetagningsdybden. Desuden skal station, dato, tidspunkt i UTC og prøvetagningsdybde fremgå af filen. Dobbeltbestemmelserne til kvalitetssikring skal indberettet i analysekontrolresultater som replikater Elektrokemisk metode (iltelektrode) Principper En iltelektrode består af en katode og en anode i en elektrolyt adskilt fra vandet, hvor iltindholdet skal måles, af en ilt-permeabel membran. Elektroden udnytter reduktionen af ilt ved katoden, og den resulterende strøm registreres. Strømmen er direkte proportional med hastigheden af ilttransporten gennem membran og elektrolyt, og dermed til partialtrykket af ilt i vandet ved den givne temperatur og salinitet. Membranens permeabilitet varierer stærkt med temperaturen, og temperatur kompensation er nødvendig. De fleste moderne instrumenter kompenserer automatisk for temperaturvariationer Analysemetode Brug af iltelektrode gør det muligt at få en egentlig iltprofil ned gennem vandsøjlen. Iltmåling med elektrode udføres i princippet som beskrevet i Dansk Standard DS/EN Hver dag før anvendelse af iltelektroden og efter hvert membranskift indstilles elektroden til 100% iltmætning ved hjælp af en vandprøve 100% mættet med atmosfærisk luft ved omrøring. Indstilling til vanddampmættet luft kan anvendes i stedet (Schuler & Herrnsdorf, 1982). Det er vigtigt, at temperaturen under indstillingen måles nøjagtigt af den sensor, der indgår ved beregning af mætningsprocenten. Nulpunktstrømmen er i moderne velfungerende iltelektroder minimal, hvorfor nulpunktet ikke behøver kontrolleres dagligt, men efter hvert membranskift. Nulpunktet kontrolleres med iltfrit vand, der enten er gennemboblet med kvælstof eller tilsat natriumsulfit og cobolt(ii) salt, som beskrevet i DS/EN 25814, eller ved måling i vanddampmættet ren kvælstof. Iltelektroder kan forgiftes af svovlbrinte. Hvis en elektrode har været udsat for svovlbrinteholdigt vand (lugt til vandprøve fra nær bund), skal den indstilles på ny
7 Der måles i mindst en dybde (1 m dybden) over et eventuelt springlag. Fra og med et eventuelt springlag til tæt ved bunden måles mindst for hver meter. Hvis der ikke er springlag, måles mindst for hver meter fra overflade til så tæt ved bund, som forholdene tillader, samt i dybden for den nederste Winkler-prøve. Det er hensigtsmæssigt at gemme iltdata med samme dybdeintervaller (0,2 m) og i samme dybder, som temperatur og salinitet. Iltelektrodens responstid er relativt lang i forhold til temperatur- og konduktivitetsfølere. Det er derfor vigtigt, at sonden nedsænkes så langsomt gennem vandsøjlen, at iltelektroden kan nå at indstille sig. Dette er især kritisk ved kraftige gradienter i iltkoncentration eller temperatur. Ved en nedsænkningshastighed på 0,1-0,2 m/s kan iltelektrodemålinger foretages samtidigt med måling af CTD-profilen. For at få så hurtig responstid og stor nøjagtighed som muligt er det ofte nødvendigt med en elektrisk omrører på elektroden. Måleproceduren skal med andre ord tilpasses karakteristika af den anvendte elektrode og dens tilstand. Sonden stoppes så tæt ved bunden, som forholdene tillader. Når elektrodesignalet er konstant, aflæses dybde og iltkoncentration Beregning Iltelektroden skal være tilsluttet et CTD-system med tilhørende PCprogram, som ud fra det målte partialtryk af ilt med tilhørende temperatur og salinitet beregner iltkoncentrationen i % mætning og i mg O 2 /l Kvalitetssikring På hver station udtages en iltprøve til Winkler titrering fra 1 m dybde og tæt over bunden, jvf. kapitlet om prøvetagning af pelagiske variable (Kapitel 2.1). Den øverste Winkler-måling anvendes til kalibrering af iltprofilet målt med iltelektrode. Den nederste Winkler-måling anvendes ikke til kalibrering (ofte kraftig gradient i iltkoncentration tæt ved bunden), men er et selvstændigt udtryk for iltkoncentrationen ved bunden målt med referencemetoden for iltmålinger. Den nederste Winkler-måling anvendes desuden i tilfælde af næsten homogen iltkoncentration omkring prøvetagningsdybden til kontrol af, om iltelektroden har nået at indstille sig. Hvis afvigelsen mellem elektrode- og Winkler-målingen i 1 m dybde er større end 0,3 mg O 2 /l, skal den pågældende iltprofil målt med elektroden korrigeres til overensstemmelse med Winkler-målingen ved at gange alle elektrodeværdier i profilet med forholdet mellem Winkler-måling og elektrodemåling i 1 m dybde (Faktor: O 2 - Winkler/O 2 -elektrode). Profilen for mætningsprocenter korrigeres med den samme faktor. Hvis Winkler-prøven er taget i en iltgradient (i lavvandede områder forekommer undertiden gradient gennem hele vandsøjlen), er sammenligning mellem Winkler- og elektrodemåling problematisk, og det kan være nødvendigt at kassere sammenligningen på dette grundlag. Korrektion af iltprofilet foretages da med en faktor svarende til middel af korrektionsfaktorer fra andre 1.4-7
8 profiler målt med elektroden samme dag på andre stationer med mere homogen iltkoncentration ved overfladen Dataindberetning Følgende data skal rapporteres: Iltelektrodemålinger rapporteres som profilmålinger sammen med CTD-data. Mindst for hver meter og gerne for hver CTD-data dybde rapporteres korrigeret iltkoncentration i mg O 2 /l (2 decimaler) og % mætning (1 decimal). Af CTD-data fremgår station, dato, tidspunkt i UTC, dybde, temperatur og salinitet Referencer Dansk Standard DS/EN (1993): Vandundersøgelse. Bestemmelse af opløst oxygen. Elektrokemisk metode. Grasshoff, K., Ehrhardt, M. & Kremling, K. (eds.) (1983): Methods of seawater analysis. Second, revised and extended edition. Verlag Chemie GmbH, D-6940 Weinheim. ISBN ICES (1997): Report of the ICES Advisory Committee on the Marine Environment, Annex 3: Dissolved oxygen in sea water: Determination and quality assurance. ICES Cooperative Research Report No Schuler, P. & Hernsdorf, J. (1982): Laborpraxis 6, side
0 Indhold. Titel: Ilt i vandsøjlen. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Version: 1
Titel: Ilt i vandsøjlen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Torben Vang og Jens W. Hansen TA henvisninger TA. nr.: M04 Version: 1 Oprettet: 14.06.2013 Gyldig fra: 14.06.2013 Sider: 12 Sidst ændret:
Læs mereTitel: Ilt i vandsøjlen. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: Dokumenttype: Teknisk anvisning.
Titel: Ilt i vandsøjlen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Torben Vang og Jens W. Hansen TA henvisninger TA nr.: M04 Version: 2 Oprettet: 14.06.2013 Gyldig fra: 01.01.2015 Sider: 12 Sidst ændret:
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mere0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereName: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering
Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...
Læs mereDyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Respirometeret er et lukket vandkammer fremstillet af akryl med et volumen på ca. 500 ml, hvor det fx er muligt at måle vandets iltindhold i mg/l eller
Læs mereFeltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4/2 2019 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereIndhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereVandundersøgelse Bestemmelse af opløst oxygen Iodometrisk metode
Dansk standard DS/EN 25813 2. udgave 2003-04-30 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 25813:2003 Vandundersøgelse Bestemmelse af opløst oxygen Iodometrisk metode Water
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012
Læs mereTA nr.: M01. TA henvisninger M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M30
Titel: Indsamling af vand- og planktonprøver i felten Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing, Jens Würgler Hansen, Hans Jakobsen, Stiig Markager og Eva Friis Møller TA nr.: M01 Version:
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereMålinger af stofskifte
Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereKombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning
Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereBestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereOxyGuard. Iltmålesonde
OxyGuard Iltmålesonde Standard Type INSTRUKTION D02 Standard Sonde manual dk 0903 INDHOLD 1. BESKRIVELSE 1.1 OxyGuard Iltmålesonde... 1 1.2 Hvilken transmittertype kan bruges?... 1 2. INSTALLATION... 2
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.1 Prøvetagning i felten Gunni Ærtebjerg Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.1-1 Indhold 2.1 Prøvetagning
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereNotat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereDyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet. Tema: alger
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: alger Indholdsfortegnelse Øvelser i Laboratoriet på Marin økologi... 4 Fyto og zoo plankton... 4 Måling af algers primærproduktion (øvelsesvejledning)...
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereStyringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium
NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 13. november 2002 Emne: Metodedatablade for BOD, COD og NVOC Der er udarbejdet metodedatablade for BOD og COD,
Læs mereUsikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S
NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereElektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)
Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
20 ILTOPTAGELSE I TANKE, UNDER TRANSPORT OG UNDER TAPNING 20.1 Procesidentifikation Denne procedure vedrører opbevaring, transport (pumpning) og tapning, hvorunder øllet potentielt kan bringes i forbindelse
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereMILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN
BESØG PÅ ØRESUNDSMILJØSKOLEN MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN M3 2015 DIT NAVN: 1 Københavns Havn Københavns Havn ligger i København. Havnen bliver brugt til transport af varer til og fra København.
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering
Læs mereTilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Læs mereBRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL
BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereTitel: Vandkemi. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 15 Sidst ændret: M02
Titel: Vandkemi Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing og Jens Würgler Hansen TA henvisninger TA nr.: M02 Version: 1 Oprettet: 16.03.2018 Gyldig fra: 16.03.2018 Sider: 15 Sidst ændret:
Læs mereKuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereRevisionshistorie metodedatablade, kemi
Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,
Læs mereIlt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.
Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereBRUGERMANUAL. BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat
BRUGERMANUAL BD ProbeTec ET lyseringsvarmeapparat BD ProbeTec ET primer- og opvarmerapparat Becton, Dickinson and Company 7 Loveton Circle Sparks, Maryland 21152 USA 800-638-8663 BENEX Limited Bay K 1a/d,
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.1 CTD Gunni Ærtebjerg Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Torben Vang Vejle Amt Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.1-1 Indhold 1.1 CTD
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund
Læs mereGyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.2 Vandkemiske parametre Britta Pedersen Gunni Ærtebjerg Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.2-1 Indhold
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereProjektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereRevisionshistorie - metodedatablade
Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mere