Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk
|
|
- Benjamin Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Det Lokale Beskæftigelsesråd har længe ønsket at intensivere og udvikle virksomhedssamarbejdet i Greve. Dette blev fulgt op af LBR-konsulenten med konkrete projektideer på mødet den 6. maj 2010, som LBR godkendte, at der blev arbejdet videre med. Blandt projektideerne var udvikling af et systematisk virksomhedssamarbejde forankret i et erhvervsforum. Denne ide har LBRkonsulenten forfulgt og forslår nu, at der tages initiativ til at etablere et erhvervsnetværk. Jobcenteret har tidligere via henvendelse i form af pjecer, arrangementer, tilbud om uddannelse af mentorer, m.v. forsøgt at opnå bedre kontakt til virksomhederne i Greve for at skabe forståelse for værdien og nytten af socialt engagement. Dette f.eks. ved ansættelse af borgere på særlige vilkår. Disse tiltag har kun i begrænset omfang givet resultater. Kold Kanvas har Solrød kommune afprøvet for nyligt uden nævneværdige resultater. Derfor vurderes det som væsentligt at afprøve nye metoder til at komme i dialog med virksomhederne om muligheder, fordele og perspektiver ved at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked.. Det forslås afprøvet gennem etablering af et nyt erhvervsnetværk med arrangementer, rådgivning og information inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet med særlig fokus på arbejdsmarkedsforhold. Projektets formål Formålet med at etablere et dynamisk erhvervsrettet netværk er at: - fremme en vedvarende dialog mellem virksomheder og kommunen - vise sammenhængen mellem socialt engagement og god forretningsførelse - flere virksomheder har lyst til at engagere sig socialt - fremme og synliggøre dynamiske og inspirerende virksomhedsejere, ledere, medarbejdere, erhvervsforeninger etc., der kan tænke anderledes og langsigtet - give virksomhederne viden om arbejdsmarkedsforhold og diverse tilbud - at give jobcentret løbende adgang til viden om virksomhedernes behov og ønsker i forhold til arbejdsmarked Erhvervsnetværket skal overordnet tænkes som et dialogskabende, dynamisk, praksisnært og holdningsændrende forum. 1
2 Nye måder at vinkle socialt engagement Den nye metode, som skal fremme dialogen med erhvervsnetværket omsocialt engagement og ansættelse af borgere på særlige vilkår, vil bestå i at sammentænke området med virksomhedernes dagligdag.. Netværket skal få virksomhederne i tale ved at tage udgangspunkt i deres virkelighed og anerkende, at virksomhederne har en daglig drift, de skal varetage og en økonomisk bundlinje, de skal sikre. Formålet med et nyt erhvervsnetværk er således at vise, at socialt engagement og den økonomiske bundlinje ikke er hinanden modsætninger men med fordel kan spille sammen Nye måder at formidle socialt engagement på En ny måde at formidle emnerne socialt engagement og ansættelse af borgere på særlige vilkår vil være at rekruttere oplægsholderne til hvert arrangement blandt virksomhederne selv. Udvalgte virksomheder kan agere rollemodel for andre virksomheder på en troværdig måde, da de selv har fingrene i praksis og ved, hvad de taler om. Gennem fortællingen af de gode historier kan oplægsholdere inspirere andre virksomheder til selv at forsøge sig med nye tiltag, fx rekruttere jobcentrets ledige borgere i stedet for at bruge dyre vikarbureauer. Best practice Best practice eksempler fra andre kommuner viser, at oprettelse af virksomhedspaneler, branchenetværk og erhvervsnetværk kan være meget velegnede måder at skabe forbindelser mellem kommunen og erhvervslivet på (se fx netværk i Viborg, Hedensted, Tønder og Helsingør). Særligt i Helsingør har der været succes med at oprette et LBR finansieret erhvervsnetværk, som består af 250 virksomheder og har et stort fremmøde til hvert arrangement. Arrangementerne omhandler socialt engagement og den økonomiske bundlinje. Eksempelvis mødte 100 deltagere op på sidste møde i juni Koordinatoren profilerer og driver netværket på et meget erhvervsorienteret måde, og det giver succes i forhold til virksomhedernes engagement og fremmøde i netværket. Det regionale netværk for virksomhedsledere holder fx arrangementer med hovedfokus på socialt ansvar, og de har et lille fremmøde, så udfordringen er at udvikle et netværk, hvor virksomhederne oplever en værdiforøgelse ved at deltage. Inspireret af i Helsingør forslås nu, at der oprettes et lignende erhvervsnetværk i Greve. Det overordnede fokus vil være sammenhængen mellem socialt engagement, økonomisk bundlinje, virksomhedsdrift og strategi. Ifølge Danmarks statistik har Greve kommune 2287 virksomheder og Helsingør har 3159 virksomheder. Den procentvise fordeling på brancher i de to kommuner er sammenlignelig, idet de begge har en overvægt af bygge og anlæg, handel, rådgivning, anden service og sundhed (se bilag fra Danmarks Statistik) 1. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve kommune er dog i 1 Udtræk fra GeoEnviron viser, at brancherne i Greve domineres af håndværksvirksomheder, en gros, detail, revision,virksomhedsrådgivning, rengøring, udlejning, vikarbureauer, læger, tandlæger. 2
3 udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer, og kan derfor ikke kun defineres inden for kommunens grænser. Derfor må et nyt erhvervsnetværk også rekruttere medlemmer uden for Greve. Erhvervslivet i Greve består pt. af brancheforeninger (DI, DE, DBØ) og Greve Erhverv, hvor fokus er på branchespecifikke områder, udvidelse af kundekreds og sociale arrangementer etc. Der eksisterer imidlertid ingen erhvervsnetværk, der sammentænker beskæftigelses- og erhvervsrettede aktiviteter, som der ligges op til med LBRs erhvervsnetværk Det er dog vigtigt for LBR, at netværket kommer til at fungere tværgående og samlende i praksis, og det ikke fragmenterer erhvervslivet i Greve yderligere. Derfor vil samarbejdet med andre erhvervsaktører i området også sættes i højsædet. Målgruppe Målgruppen for netværket er - Virksomhedsejere, ledere og medarbejdere - Andre erhvervsrettede foreninger og organisationer i Greve og de omkring liggende kommuner. Målgruppen er både store og små virksomheder, der har medarbejdere ansat. Fokuss vil hovedsageligt være på private virksomheder, da der her er de største potentialer for et udvidet samarbejde. Da bygge og anlæg, handel, service, sundhed og rådgivning er de største brancher i Greve ifølge Danmarks statistik, vil de være den umiddelbare målgruppe for rekruttering af medlemmer (se bilag). Projektets indhold Visuel profil og kommunikationsstrategi Netværkets overordnede kommunikationsstrategi vil være at gøre socialt engagement til et emne, der signalerer udvikling, fremskridt og innovation for forretningen, således at netværket bliver attraktivt at være medlem af. Netværket vil få sin egen visuelle profil for at fremstå som et selvstændigt netværk uafhængig af den kommunale indsats. Erfaringer fra andre beskæftigelsesrettede tiltag (fx HIGH FIVE, virksomhedsnetværket ressource) viser, at dette har størst succes hos virksomhederne. Nøglen til virksomhedernes engagement og fremmøde ligger i den erhvervsrettede profil, hvor der tages udgangspunkt i virksomhedernes behov og deres mulighed for at præge netværket. Formålet med netværket er ligeledes at bidrage til at udbrede kendskabet til jobcentrets produkter og få flere ledige i jobs, men det vil være en afledt effekt af den goodwill og opmærksomhed, som netværket generer. 3
4 En selvstændig profil fordrer: - Grafisk visuel profil (logo) - Udarbejdelse af informationsmateriale om netværket (folder, brevpapir, visitkort) - Oprettelse af medlemsdatabase - Oprettelse og opdatering af hjemmeside, nyhedsbrev og mail - PR i form af pressemateriale (aviser, mail etc.) - Skrivning og udsendelse af nyhedsbrev - Selvstændig lokaleplacering Den samlede kommunikationsstrategi vil løbende blive tilrettelagt ud fra aktuelle behov og overvejelser (konjunkturer, nye arbejdsmarkedstiltag, lovgivning i forhold til virksomheder og jobcenter etc.). Netværkets faglige arrangementer Det faglige perspektiv i arrangementerne vil være at sammenkoble erhvervs- og beskæftigelsesområdet med særlig fokus på det rummelige arbejdsmarked. Temaerne i arrangementerne kan omhandle virksomhedsdrift, økonomi og udvikling og sammentænkes med virksomhedernes sociale engagement 2. Emner inden for virksomhedernes sociale engagement kan for eksempel være: - Ledelse, vision og værdier (socialt ansvarlig virksomhedsprofil og værdier kan være med til at sende signaler om, at virksomheder tænker i langsigtede og udviklingsorienterede perspektiver) - Medarbejderaktiviteter (overvejelser om fastholdelse, sygefraværsproblematikker, afskedigelse, det rummelige arbejdsmarked giver virksomheden et godt renomme og dermed bedre rekrutteringsmuligheder. Fokus på rummelig i virksomheden har fx positiv effekt på den interne arbejdskultur blandt medarbejderne) - Interessentaktiviteter (at virksomheden har god social praksis i forhold til kunder, leverandører, lokalsamfund, uddannelsessteder, myndigheder, etc. Det bidrager til bedre og øget omtale og branding, styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne og image som attraktiv samarbejdspartner. Lovpligtige sociale regnskaber kan være en metode) De oplægsholdere, der rekrutteres til arrangementer, skal hovedsageligt findes blandt engagerede ildsjæle, som har virksomhed i Greve og tilstødende kommuner. De skal fortælle de gode historier og der igennem agere dynamiske inspirationsmodeller for andre virksomheder, så flere virksomheder bliver motiveret til og ser det som attraktivt at bidrage til det rummelige 2 Virksomhedernes sociale engagement omtales også som CSR (Corporate Social Resonsibility eller virksomhedernes samfundsansvar). 4
5 arbejdsmarked. Som eksempel kan henvises til LBR konferencen for København Syd, hvor Henrik Ulfkjær fra Ide-design fortalte gode og inspirerende historier om samarbejdet med jobcentret. Netværkets medlemsservice Erhvervsnetværket vil have tilknyttet to netværkskoordinatorer, som vil tilbyde medlemmerne: - rådgivning og sparring fx i forhold til arbejdsmarkedsforhold (sygefravær, arbejdsfastholdelse, rekruttering etc.). - relevant information og henvisning til andre aktører (kommune, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, erhvervsforeninger etc.) - mulighed for at netværke business to business - faglige og sociale inspirerende møder og arrangementer. Netværkets intention er at dele viden mellem aktører inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet og bidrage til at samle området. Derfor tilstræbes samarbejde med andre erhvervsforeninger. Netværket vil både tilbyde rådgivning og information personlig og via en hjemmeside, som netværket opretter. Rekruttering af medlemmer Strategien for en løbende rekruttering af medlemmer og for at udvide netværksforbindelser vil bestå af deltagelse i diverse erhvervsforeninger og andre aktuelle arrangementer, hvor erhvervslivet spiller en rolle. Her vil netværkskoordinatorerne forsøge at synliggøre det kommende LBR erhvervsnetværk i form af dialog og oplæg.. Herudover vil der blive udsendt pressemeddelelser, uddeles foldere, mm. Det tilstræbes at gøre netværket attraktivt for medlemmerne at deltage i ved at tage udgangspunkt i deres behov. Et godt renommé og mund-til-mund metoden er ofte den bedste reklame. Her skal et virksomhedspanel bestående af diverse virksomheder være med til at blåstemple netværkets indhold (arrangementer og service). Netværket vil overvejende vægte medlemmernes interesser indenfor det rummelige arbejdsmarked. Projektorganisering Koordinering Netværket har ingen indtægter og påtænkes etableret med økonomisk tilskud fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Der er ingen medlemskontingent, og netværket koordineres og drives i det daglige af LBR konsulenten og en ekstern tilknyttet konsulent fra det private erhvervsliv. Tilknytningen til det private erhvervsliv er vigtig for netværkets profil og succes. 5
6 Dialog med København Syd Erhvervsnetværk er etableret, men i projektforløbet vil der forsøges at etablere en tættere kontakt med Udviklingspark Øresund for at sikre lokal forankring og samarbejde. Herunder undersøges mulighederne for at oprette adresse, kontor, mødelokaler og brugerkontakt i Udviklingspark Øresund. Der vil arbejdes på at tilknytte den kommende erhvervschef til projektet. Netværket organiseres med en styregruppe, et virksomhedspanel og to netværkskoordinatorer (LBR konsulent og ekstern konsulent). LBR konsulenten vil også fungere som projektleder for at sikre fremdrift i projektet. Etablering Koordinatorerne er ansvarlige for etablering af netværkets struktur, som tilstræbes at ske i dialog med Erhvervschefen og udviklingschefen i Jobcenter Greve. Det omfatter: - Rekruttering af medlemmer - Tilrettelæggelse af økonomistyring - Sammensætning af styregruppe og virksomhedspanel - Tilrettelæggelse af netværksarrangementer (oplægsholdere, indbydelser, forplejning, lokaler) - Styregruppemøder og virksomhedspanelmøder - Deltagelse i andre relevante netværksfora og arrangementer - Udarbejdelse af skriftlig kommunikation (presse, strategioplæg, reklame, opdatering af hjemmeside) - Tilrettelæggelse af visuel profil - Udsendelse af folder, pressemeddelelser, nyhedsmail Styregruppe Styregruppens rolle er, at sikre at projektets drift og strategi er i overensstemmelse med LBRs formål, og at inspirere til god fremdrift og være ambassadører for projektet. De daglige koordinatorer af netværket fremlægger styregruppen en årlig strategiplan. Virksomhedspanel Virksomhedspanelet skal bestå af repræsentanter fra erhvervslivet, som skal sikre og godkende, at arrangementer og aktiviteter i netværket er relevante og aktuelle for virksomhederne. Virksomhedspanelet drives af de daglige koordinatorer. Virksomhedspanelet skal være med til at sikre ejerskab og engagement blandt virksomhederne. Derudover skal virksomhedspanelet give jobcentret løbende og aktuel viden om behov og ønsker inden for beskæftigelsesområdet. Panelet vil blive bredt sammensat af repræsentanter fra store og små virksomheder samt fra lokale erhvervsforeninger (Greve erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri). 6
7 Økonomi og tidsplan Milepælsplan, succeskriterier og uddybet økonomisk budget er udarbejdet, og det vil blive justeret og fremsendt i henhold til en vedtagen dato for netværksstart. 7
8 Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og tid Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og tid Helsingør Greve A Landbrug, skovbrug og fiskeri A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding B Råstofindvinding CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CC Træ- og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CF Medicinalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv CM Møbel og anden industri mv D Energiforsyning D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg F Bygge og anlæg G Handel G Handel H Transport H Transport I Hoteller og restauranter I Hoteller og restauranter JA Forlag, tv og radio JA Forlag, tv og radio JB Telekommunikation JB Telekommunikation JC It- og informationstjenester JC It- og informationstjenester K Finansiering og forsikring K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning L Ejendomshandel og udlejning MA Rådgivning mv MA Rådgivning mv MB Forskning og udvikling MB Forskning og udvikling MC Reklame og øvrige erhvervsservice MC Reklame og øvrige erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning P Undervisning QA Sundhedsvæsen QA Sundhedsvæsen QB Socialeinstitutioner QB Socialeinstitutioner R Kultur og fritid R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet X Uoplyst aktivitet
Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereAMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereAMK-Øst 24. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 24. januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereAMK-Øst 7. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 7. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2016
Læs mereNOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune
NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereAMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016
Læs mereAMK Øst / august Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / august 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland August 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 1. kvartal
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 25. september 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 25. september 2017 September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1. kvartal
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017
Læs mereAMK Øst 20. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 20. september 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1.
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs mereAMK Øst /20. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst /20. november 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 2. kvartal
Læs mereAMK Øst 22. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 22. januar 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3 kvartal
Læs mereAMK Øst / maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 4. kvartal 2017 Generelt
Læs mereAMK Øst 17. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 17. november 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal
Læs mereAMK Øst / 10. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 10. september 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden September 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1.
Læs mereAMK Øst / 25. maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 25. maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2017
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.
Læs mere23. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
23. januar 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal 2017 I
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereAMK Øst / 9. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 9. november 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden November 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereAMK Øst / marts Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / marts 2019 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2018
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereTAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereTAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereTAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt
Læs mereOlie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning
Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske
Læs mereAnalyse af Automationspotentiale
Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereOpsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed.
NOTAT 22. november 2010 Potentielle a-kassemedlemmer J.nr. 10-440-0005 A-kassetilsyn og benchmarking Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt 700.000 af de 18-64-årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereVækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018
Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereDM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder
DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereEnergibeskæftigelsen
Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding
Læs mereDanske IT-advokater. Interviewundersøgelse blandt IT-beslutningstagere
Danske IT-advokater Interviewundersøgelse blandt IT-beslutningstagere Anna Dinesen Oktober 2017 Projektspecifikationer Personer i private virksomheder med indflydelse på valg af IT-ydelser, software og
Læs mereUdviklingskontrakt. Bornholms Regionskommune/ Bornholms Vækstforum. Business Center Bornholm. Indstillet af Bornholms Vækstforum, den
Udviklingskontrakt mellem Bornholms Regionskommune/ Bornholms Vækstforum og Business Center Bornholm for 2015 Indstillet af Bornholms Vækstforum, den Godkendt af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, den
Læs mereFURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen
Læs mereOplæg SOSU-workshop Nordjylland
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Oplæg SOSU-workshop Nordjylland Henrik Christensen 28. november 2018 Gårsdagens pressehistorie:
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik i Frederikssund Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune ønsker et stærkt samarbejde med erhvervslivet Formålet med Erhvervs- og Vækstpolitikken er at fastholde et stærkt fokus på erhvervslivet.
Læs mere- Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar 2013. - Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte
Lederundersøgelse Baggrund - Undersøgelsen er foretaget af UserNeeds for AS3 i februar 2013. - Primært fokus på outplacement - Respondenter: 351 ledere i virksomheder med mere end 200 ansatte - Online
Læs mereForslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland
NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereIndblik. Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelse i voksen- og efteruddannelse 2012.
Indblik Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelse i voksen- og efteruddannelse 2012 Juni 2014 Stærkere sammen Forord Uddannelsesaktivitet for voksne 2012 LO
Læs mereUDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014
UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME Gastekniske dage 14. maj 2014 AGENDA Lidt historie om overskudsvarme og afgifter* Rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme Potentialer for udnyttelse af overskudsvarme
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs merekonklusioner erhvervsliv
Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, december 2016, Økonomi- og indenrigsministeriet 12. december 2016 Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2009
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2009 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2009. Undersøgelsen
Læs mereResultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018
Resultater fra erhvervsanalyse af Skive Præsentation d. 29. august 2018 Indhold 1. Baggrund, formål og datagrundlag 2. Skives nuværende erhvervsstruktur 3. Temperaturmåling af erhvervslivets præstationer
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Virksomheden i centrum 2.0 Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs mereAktuel rekrutteringssituation RAR Sjælland. Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Arbejdsmarkedskontor Øst
Aktuel rekrutteringssituation RAR Sjælland Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Arbejdsmarkedskontor Øst Positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Østdanmark Arbejdsstyrken stiger Beskæftigelsen
Læs mereDanske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler
Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mere