StatusRapport Sygeplejerskeuddannelsen University College Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "StatusRapport Sygeplejerskeuddannelsen University College Lillebælt"

Transkript

1 StatusRapport Sygeplejerskeuddannelsen University College Lillebælt Juli 2009

2 Statusrapporten indenfor it-relaterede områder i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Kapitel 1: Kontekst a. Sygeplejerskeuddannelsen er en tre et halvt års professionsbachelor uddannelse med samlet 210 ECTS point fordelt med 90 ECTS point i det kliniske felt og 120 ECTS point i teori. Årligt har vi ca studerende, der udgør en STÅ produktion på ca Der er til uddannelsen knyttet 82 undervisere, der yder svarende til 72,5 underviserårsværker i grunduddannelsen. De resterende årsværker anvendes til undervisning i EVU (Efter og VidereUddannelsesenheden) og til studieadministrative opgaver knyttet til grunduddannelsen og EVU aktiviteterne. b. Alle interne undervisere har enten bærbar eller stationær PC er på deres kontor. Den enkelte har haft mulighed for at vælge mellem disse to løsninger. Den teoretiske undervisning afvikles i traditionelle klasselokaler, IT lokale og i demonstrationsstuer med senge m.m. Ca. 30 % af de studerende medbringer egen PC er i undervisningen. (Tallet er stigende). Den kliniske del af undervisningen foregår på sygehuse, i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, socialpsykiatrien m.m., hvor der mange steder er indført elektronisk patientjournal. Alle klasselokaler i Vejle og Svendborg er udstyret med stationær PC er med adgang til undervisernettet og internettet. Der er tilsluttet loftmonteret dataprojektor i alle undervisningslokaler, og der er i Vejle opsat højtalere, så der kan afspilles DVD og video. Udstyret i klasselokalerne anvendes i den daglige undervisning af såvel interne som eksterne undervisere. Der er netværksopkoblede stationære PC er i alle grupperum i Vejle. Der er IT lokaler på alle tre adresser med henholdsvis eller 16 stationære PC er. Her er der også scanningsmuligheder for de studerende i Vejle og Odense. Alle stationer er koblet til centrale printere. Der er i Vejle et mobilt pædagogisk værksted med 15 bærbare PC er, der kan sluttes til det trådløse netværk, der er tilgængeligt overalt på skolen. Der er trådløst netværk på alle tre adresser. De studerende kan i begrænset omfang låne bærbar PC er alle tre steder. Vejle råder desuden over nogle få bærbare PC er til længere udlån til studerende med særlige behov (f.eks. social karakter). I Odense er der desuden flytbare video og DVD afspillere, der anvendes i nogen grad. Der er alle steder mulighed for at låne lyd og billede optagere. Der er ved indgangen til Campus i Odense også PC er med internetadgang. Officepakken anvendes af studerende og undervisere i stort omfang, ligesom Fronter anvendes dagligt af såvel studerende som undervisere. Fronter anvendes også som kommunikations og læringsplatform i forbindelse med projekter. Såfremt der indgår samarbejdspartnere fra klinisk praksis oprettes disse på Fronter. Store dele af det kliniske felt i Vejle har valgt at købe sig til anvendelsen af Fronter som kommunikations og læringsplatform i form af Virtuelle Netværk. PC skema anvendes som skemalægningsværktøj i Vejle og her anvendes Scribo også som hjælpeværktøj i problemløsningsopgaver. Der stilles en del link til eksterne platforme til rådighed for de studerende, herunder interaktive programmer udbudt af bl.a. Sundhedsstyrelsen. Biblioteksfaciliteterne er til rådighed for de studerende, herunder også muligheden for at søge i eksterne databaser. Referencehåndteringsprogrammet RefWorks er til rådighed for studerende og undervisere i Odense og Svendborg og anvendes af en stor del af dem. c. Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/ stk. 2 skal studieordningen indeholde Undervisnings og arbejdsformer i Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 2

3 uddannelsen, herunder IT i undervisningen. I Bilag 1 til bekendtgørelse står der under færdigheder: kan anvende it i sygeplejerskens virksomhed. I samme bilag står der under kompetencer: kan opsøge, sortere, tilegne sig og vurdere viden med relevans for professionsområdet herunder opsøge national og international forskningsbaseret viden. I den Nationale studieordning, der er bilag 2 til bekendtgørelsen, står der bl.a. om læringsudbyttet efter modul 5: at søge, formidle og anvende praksis, udviklings og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. Lignende formulering findes i relation til andre moduler gående på den studerendes færdighed i at søge informationer/viden. Der står i relation til modul 5 deltage i en fastlagt studieaktivitet rettet mod it baseret kommunikation og samarbejde er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Der står samtidig at institutionen skal udbyde og offentliggøre valgmoduler på hjemmesiden. Der indgår et særskilt afsnit i studieordningen som hedder Informationsteknologi (it). Her står der: Gennem uddannelsen arbejdes der med it dels som redskab til læring dels som genstand for læring. Som redskab i undervisningen medvirker integrering af it til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide de studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, dele viden og samarbejde i uddannelsesmæssige sammenhænge. It indgår i undervisning og læreprocesser på lige fod med andre medier, der generelt understøtter og udvider forskellige former for interaktion. I forhold til den studerendes aktuelle og fremtidige betingelser for faglig udvikling anvendes it værkstøjer til at støtte den studerende i at opbygge informationskompetence. Ved hjælp af it udvikler den studerende evne til at søge information, til kritisk at udvælge, vurdere, organisere og anvende information fra forskellige relevante kilder. It som genstand for undervisning henviser til, at der i klinisk praksis implementeres it med det formål at optimere administrative og sundhedsfaglige processer, herunder dokumentation og samarbejde på tværs af professioner, sektorer og instanser. It medvirker til at styrke sammenhæng og koordinering mellem personer og instanser rettet mod sammenhængende patientforløb. Muligheden for at anvende forskellige it værktøjer i studiearbejde og undervisning medvirker til udvikling af fortrolighed med forskellige it funktionaliteter. Undervisningsog studieformer, der støtter opbygning af relevante it kompetencer, medvirker til at kvalificere opbygning af relevante professionsrettede kompetencer, herunder indsigt i hvordan it kan kvalificere administrative og sundhedsfaglige processer og forståelse for, hvilke krav der stilles til kritisk reflekteret anvendelse af it. Anvendelse af it i uddannelsen til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen skal bidrage til innovation, variation, fleksibilitet og alsidighed i undervisnings og studieformer. 2. Kapitel 2: IT og professionen a. IT anvendelse i professionen aftagernes forventninger til dimittendernes IT kompetencer: Der er et behov for en konstruktiv kritisk tilgang til brugen af IT, hvor IT ses som et hjælpemiddel, man kan stille krav til. Teknologiskrækken skal fjernes, da den virker som en barriere, og anvendelse af IT er et must i klinisk praksis. (Der er her tale om en dannelsesmæssig udvikling i forhold til brugen af IT). De nyuddannede skal have arbejdet med IT under uddannelsen og kunne anvende EPJ og kende Officepakken. Den vigtigste dimension er tilgangen til brugen af IT f.eks. i form af EPJ. De studerende skal have vilje til at ville arbejde med IT og dermed også den tålmodighed, som dette kræver. De skal involvere sig og dermed have engagement og refleksioner i forhold til den dokumentation, som finder sted elektronisk. De skal i den forbindelse have kendskab til de etiske og juridiske retningslinjer for brugen af mediet, og de data der arbejdes med. Herunder også kende til vigtigheden af entydige præcise termer, og forholde sig kritisk til dette. De studerende og dermed også de nyuddannede skal have et godt kendskab til betegnelserne på tastaturet, samt have et basalt kendskab til tekstbehandling incl. kommentering, da de skal behandle oplæg m.m. i klinikken. De skal samtidig have overblik over fil placeringer m.h.p. at kunne gemme og finde dokumenter. Det forventes, at de har styr på opdelingen mellem internet og intranet og, at det på den baggrund, er let for de studerende at finde kliniske retningslinjer og kunne foretage elek Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 3

4 troniske opslag søge informationer, da disse oplysninger ikke længere forefindes i papirformater. De skal kunne udfylde blanketter elektronisk og kunne udskrive fra nettet i forbindelse med servicering af patienter/klienter. De studerende skal være fortrolige med brugen af Sundhed.dk som officiel sundhedsportal. De studerende skal være fortrolige med brugen af postsystemer, herunder brug af kalender med bookning af møder m.m. og have forståelse for vigtigheden af hyppig kontrol af indhold i denne. Det vil være en fordel, hvis den studerende er fortrolig med anvendelsen af PowerPoint. Samtidig en fordel hvis de har prøvet brugen af videokonferencer som et redskab til formidling. De skal opfatte IT som et hjælpemiddel og se positivt på brugen af dette; men samtidig kende balancegangen mellem anvendelsen af IT og værdien af det kliniske blik. 3. Kapitel 3: IT i uddannelsen og i organisationen a. For Vejle og Svendborg gælder det, at et mål har været, at IT anvendes som et støtteredskab i den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsen. IT skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogik metode og som et middel til informationsformidling. De studerende skal samtidig udvikle IT kompetencer bl.a. i forhold til søgning på internettet og i databaser. De studerende skal oparbejde kompetencer i forhold til de krav, der stilles til dem som uddannede sygeplejersker, herunder en kritisk tilgang til brugen af IT som administrativt redskab i sygeplejen. Det er et mål at IT indgår i samtlige fag; men at dette differentieres i forhold til det konkret indhold i faget og den pædagogiske tilrettelæggelse. Det er samtidig et mål, at der skabes offentlighed omkring lærernes undervisningsaktiviteter og projekter. Alle undervisere har derfor adgang til alle læringsrum, der oprettes i Fronter til de studerende. Gennem flere år har strategien været, at der er gennemsigtighed og synlighed af undervisernes undervisningsmaterialer. Praksis er, at underviserne lægger undervisningsmaterialer på Fronter til studerende og til inspiration for kolleger. Det er dog muligt at skabe lukkede mapper til vejledningsbrug. IT anses i organisationen som et redskab til at udvikle et nyt og stærkere fagligt miljø, og styrke samarbejdsrelationerne mellem kolleger, internt og eksternt. For Odense gælder følgende: På baggrund af Rapport fra IT i undervisningen (Berg 2006), drøftelser med ledelsen af sygeplejerskeuddannelsen og på pædagogisk forum er det besluttet, at det er et mål : At de studerende efter afsluttet uddannelse anvender IT i forhold til Dokumentation (EPJ), Kommunikation (Fronter), Informationssøgning (Refworks). At undervisningen med anvendelse af IT, tilrettelægges i et læringsfællesskab med dialog, etiske overvejelser og under stadig udvikling i forhold til professions krav og de studerendes faglige og personlige læring. (2007). Strategien har været: vurdering af teknisk IT behov og muligheder, etablering af tværfaglig erfaringsudveksling og iværksættelse af udviklingsarbejder. Der er i arbejdet med udvikling af Fronter som kommunikationssystem og REfworks som reference håndteringsprogram. De studerende skal udvikle IT kompetencer bl.a. i forhold til søgning på internettet og i databaser. De studerende skal oparbejde kompetencer i forhold til de krav, der stilles til dem som uddannede sygeplejersker, herunder en kritisk tilgang til brugen af IT som administrativt redskab i sygeplejen Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 4

5 b. Gældende for Odense: I perioden udarbejdede den tværfaglige Arbejdsgruppe IT i undervisningen (CVSU Fyn, Berg 2006) en status for IT i undervisningen, forslag til anvendelse af IT i undervisningen og forslag til erfaringsudveksling og kompetenceudvikling hos medarbejdere og studerende. Den periode som arbejdsgruppen arbejdede i, var præget af omstilling og for de fysiske rammers vedkommende usikkerhed med hensyn til hvilke muligheder, der ville være på it området. Dette har naturligvis præget kortlægningen. Det blev tydeligt, at der var behov for systematisk at arbejde med kompetenceudvikling inden for IT i undervisningen. Der var behov for systematisk erfaringsudveksling, og at de enkelte uddannelser diskuterer kravene til it kompetence. Der bør beskrives en model som sikrer at nyansatte opkvalificeres indenfor it området som en del af adjunkt forløbet. Det var arbejdsgruppens opfattelse, at dette kræver en person med kompetence og primær arbejdsområde indenfor it området en pædagogisk it konsulent. På hardware siden er der behov for: undervisningslokaler med trådløs netforbindelse (er imødekommet) og smartboard. Et it undervisningslokale (er imødekommet).en it arbejdsstation med mulighed for de ansatte for at arbejde med fx redigering, specielle software programmer. Der er i sygeplejerskeuddannelsen Odense én underviser, der er superbruger i Fronter, Outlook og Word. En underviser med Sund IT uddannelse er lokal webredaktør. Gældende for Svendborg: I UCL er der udarbejdet it strategi. Der har været en praksis gennem flere år for, at der afholdes kurser internt m.h.p. at kvalificere ansatte til at anvende institutionens it muligheder. Der har været afholdt kursus i Fronter, officepakken og senest blev afholdt et 4 timers power point kursus for alle undervisere. Efter MUS samtaler udarbejdes handleplan for kompetenceudvikling og herunder medtages kursustilbud, der dels skal sikre, at alle har basis kompetencer indenfor IT, og dels at den enkelte udvikler specifikke kompetencer afhængigt af individuelle behov. Læringsplatformen Fronter anvendes af alle og dialog på uddannelsesmøder er med til at sikre optimering af brugen af læringsplatformen. I undervisningsplanerne i den teoretiske del af uddannelsen indgår beskrivelse af, hvordan IT anvendes. De studerende skal flere gange i løbet af uddannelsen aflevere dokumenter og lignende elektronisk i form af afleveringsopgaver eller deltage i fora i Fronter. Kommunikation med studerende foregår i stort omfang elektronisk og store dele af vejledning til opgaver foregår via Fronter. En del kommunikation mellem studerende eller ansøgere og studievejledere foregår elektronisk. Kommunikation med kliniske uddannelsessteder sker via e mail og hjemmesiden. På uddannelsen er der 2 undervisere med særlige it kompetencer, der begge fungerer som IKT vejledere i forhold til studerende og undervisere. Den ene af underviserne varetager funktion som IKT vejleder og varetager bl.a. introduktion til studerende, undervisning i sundhedsinformatik, er ressourceperson for leder, undervisere og studiesekretærer samt er Fronter administrator med mulighed for oprettelse af enkeltbrugere. Der er afsat 200 timer pr. år til funktionen. En tredje underviser varetager opgaven som intern WEB master for Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Hvert underviserteam er ansvarlige for oprettelse og vedligeholdelse af de studerendes Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 5

6 holdfronterrum. Evaluering af undervisningen foregår elektronisk på Fronter og varetages af IKT vejleder i samarbejde med teamets undervisere. Gældende for Vejle: Der er udarbejdet et notat om anvendelsen af IT i institutionen. Dette materiale er udarbejdet i 2002, og har siden fungeret som rettesnor for udviklingen og tiltag i relation til anvendelsen af IT i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (bilag 1). Dette notat har bl.a. ført til udarbejdelsen af Notat vedrørende visioner, målsætninger og indsatsområder for implementering af IT på sygeplejeskolen i Vejle Amt i perioden I dette notat satses der målrettet på udvikling af undervisernes IT kompetencer gennem kurser, der sikrer, at alle har basis kompetencer indenfor IT, og at den enkelte udvikler specifikke kompetencer afhængigt af individuelle behov. Flere af områderne i notatet er i dag en naturlig del af arbejdet i organisationen. Materialet i sin helhed er ikke revideret; men der er på flere punkter fastlagt nye mål og kriterier for anvendelsen af IT. Der er bl.a. på uddannelsen beskrevet minimumskriterier for anvendelsen af læringsplatformen Fronter. Disse kriterier justeres jævnligt med henblik på optimering af brugen af læringsplatformen. I alle fagbeskrivelser i den teoretiske del af uddannelsen indgår et fast punkt, hvor der skal beskrives hvilke IT faciliteter, der anvendes. De studerende skal flere gange i løbet af uddannelsen aflevere dokumenter og lignende elektronisk i form af afleveringsopgaver eller deltage i fora i Fronter. Der stilles her krav til de dokumentformater, de studerende må anvende i forbindelse med afleveringer. Således at de bevidstgøres om problemer ved anvendelsen af forskellige dokumentformater. Kommunikation med studerende foregår i dag i stort omfang elektronisk, ligesom stort set al kommunikation med kliniske uddannelsessteder er via e mail og hjemmesiden. Der er på uddannelsen nedsat et IKT vejlederteam, bestående af 2 undervisere, der fungerer som IKT vejledere i forhold til studerende og primært underviserne, samt af IKT Koordinator, der er teamkoordinator for IKT vejlederteamet. Beskrivelse af teamet og funktionsbeskrivelse for IKT koordinator vedlagt som bilag 2 og 3. IKT vejlederne har 100 timer hver til opgaven pr. år. IKT koordinator fungerer samtidig som bindeled til UCL s itorganisation og er WEB master for sygeplejerskeuddannelsen i UCL og for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. IKT koordinator er derudover administrator i Fronter, med mulighed for oprettelse af enkeltbrugere. IKT vejlederteamet udarbejder hvert år i samarbejde med ledelsen udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for det kommende undervisningsår for teamet. Der er i hvert uddannelsesteam valgt 1 til 2 superbrugere i relation til anvendelsen af Fronter. Disse er ansvarlige for oprettelse og vedligeholdelse af de studerendes holdfronterrum. (Uddannelsesteamene har ansvaret for undervisningen i bestemte moduler af uddannelsen). Superbrugerne er uddannet lokalt og refererer i denne forbindelse til IKT Koordinator. c. IT relaterede projekter: Et IT relateret projekt er: Second Life projekt i samarbejde med sygeplejerskeuddannelserne i UCL, Esbjerg og Sønderborg. Se kort beskrivelse i bilag 4 hentet fra UCL s hjemmeside, hvor projektet er offentliggjort. Vejle arbejder derudover med virtuelle uddannelsesnetværk i samarbejde med klinisk praksis. Disse rettet sig mod to kategorier: Virtuelle uddannelsenetværk med fokus på den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende og Virturelle uddannelsesnetværk med fokus på udvikling for færdiguddannede sygeplejersker. d. IT samarbejde og eksterne IT partnerskaber IKT vejleder eller andre undervisere med specifikke IT kompetencer indgår i UCL s fora for IT samarbejde eller andre relevante fora. IKT Koordinator i Vejle indgår i Jysk IT netværk der er en sammenslutning af undervisere Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 6

7 på sundhedsuddannelserne i Jylland og på Fyn med interesse i IT i undervisningen. Hjemmesideadresse: sir.dk/jitnet/. e. IT anvendelse og E læringsaktiviteter i uddannelsen dvs. teoretisk undervisning, klinisk undervisning, vejledning, eksaminer og andre uddannelsesaktiviteter. Herunder hvordan it understøtter: i. Indholdssiden: pensum præsenteres, problematiseres og perspektiveres gennem de tekster og præsentationer underviserne lægger på Fronter. Fronter anvendes til løbende informationsformidling. Via links m.m. åbnes læringsrummet i forhold til den nyeste udvikling på de områder, der er i fokus i undervisningen. ii. De studerendes læring: De studerende skal anvende Fronter til at hente informationer, samt som kommunikationsplatform. Brugen af link til interaktive programmer og test, skal medvirke til, at de studerende får større forståelse for niveauet af egen viden, således at de kan strukturere deres studie. De studerende opfordres i flere sammenhænge til at følge med i hinandens gruppearbejde m.m. i Fronter m.h.p. collaborativ læring. De studerende lægger eget udarbejdet materiale ind, herunder obligatoriske opgaver ind, til vurdering af underviser eller til drøftelse i problembaseret læring. De studerende opretter i Odense egen portefolie. Læringen gøres hermed uafhængig af tid og sted. De studerende kan søge vejledning også i den kliniske del af uddannelsen, når de sidder og reflekterer over de læringssituationer, de har været i/oplevet. I den problembaserede læring (PBL), der skal anvendes i sygeplejefaget, udgør internettet og de tilgængelige databaser et læringspotentiale, som de studerende kan gøre brug af i deres videns afdækning. Fronter og mailsystemet udgør en platform, hvor vejledning kan forgå skriftligt; men også som udgangspunkt for et møde med vejleder, der er mere kvalificeret, idet vejleder er forberedt i forhold til det, den studerende arbejder med. iii. Bibliotekaren har i samarbejde med modulteams udarbejdet et program for informationssøgning og udvikling af informationskompetence. Programmet er udarbejdet med udgangspunkt i de kompetencer, den studerende skal udvikle og anvende i studiet. Bibliotekar varetager denne undervisning.(gælder for Svendborg og Vejle). iv. Undervisningens tilrettelæggelse: Underviserens didaktiske overvejelser vil være styrende for hvordan og hvornår undervisningsmateriale gøres tilgængeligt for de studerende. (I Odense skal materialet være til rådighed senest 2 hverdage før afholdelse af undervisningen). Der stilles på denne måde ressourcer til rådighed for de studerende, der af en eller anden årsag ikke har mulighed for at være til stede i undervisningen. Udlevering af kopieret materiale begrænses til specielle formål. Som studiestøttende aktiviteter udarbejder undervisere til fag som anatomi og fysiologi studiespørgsmål, der lægges på fronter. Generelle spørgsmål og svar er tilgængelige for holdet og giver mulighed for videndeling. f. IT baseret kommunikation mellem uddannelsen og studerende: Mail og Fronter anvendes til hovedparten af den ikke mundtlige kommunikation mellem de studerende og uddannelsen. g. IT baseret kommunikation mellem uddannelsen og de kliniske undervisningssteder: Foregår hovedsagelig som mailkontakt, med henvisning til informationer på hjemmesiden med brug af UCL site klinisk undervisning. Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 7

8 h. IT baseret evaluering, feedback, og IT som redskab til at mindske frafald: For Odense gælder: Vedrørende evaluering i den teoretiske del af undervisningen anvendes Defgo indimellem til evaluering og altid til udskrivelse af rapport. Materialer til evaluering i den kliniske del af uddannelsen lægges på UCL hjemmesiden, Klinisk undervisning. For Svendborg gælder: Den teoretiske del af uddannelsen evalueres via Fronter. Data vises grafisk og danner udgangspunkt for mundtlig uddybning af evaluering. For Vejle gælder: Hele den kliniske del af uddannelsen evalueres udelukkende via Fronter. Dette styres af uddannelsesansvarlige sygeplejersker i praksis. Uddannelsen stiller en IKTvejleder til rådighed vedrørende den tekniske håndtering af systemet. (Prøveværktøjet i Fronter anvendes til dette). Besvarelserne anvendes som udgangspunkt for udarbejdelsen af årsberetning fra de kliniske uddannelsessteder og skemaet bruges samtidig ved den afsluttende samtale mellem studerende og klinisk vejleder. Vedrørende den teoretiske del af undervisningen anvendes prøveredskabet i Fronter i forskellig udformning til evaluering. Mundtlig evaluering forekommer dog også. Forskellige former for test anvendes for at give de studerende et billede af egen viden inden for forskellige områder. Dette styres af den enkelte faglærer. Se de to første Case Rapporter. i. De studerendes oplevelse af anvendelsen af IT i undervisningen: De studerende oplever, at der stilles store krav til deres anvendelse af IT i uddannelsen, såvel i den teoretiske som i den kliniske del af studiet. Hvis man ikke behersker brugen af IT kommer man bagud i uddannelsen. I den kliniske del får de studerende gode muligheder for at anvende den IT, der er til rådighed der. Dette gælder specielt i sekundær sundhedstjeneste. Det er lidt problematisk, at de studerende ikke møder den EPJ i teorien, som de skal anvende i den kliniske del. De studerende oplever, at der kunne være behov for et tilbud om kursus i blindskrift og i tekstbehandling. De studerende oplever, at der stilles store krav til deres evne til søgning på nettet, hvorfor der kunne sættes mere fokus på dette i den teoretiske undervisning. Det samme gælder brugen af IT baserede opslagværker f.eks. i farmakologi. De studerende savner også en større brug af interaktive animerede programmer specielt i naturvidenskabelige fag evt. kombineret med brugen af interaktive tavler. De studerende oplever, at der er meget forskel på brugen af IT hos de forskellige undervisere, specielt i forhold til eksterne undervisere. For at kunne udnytte tilbuddene bedre savnes der strømadgang i større omfang i undervisningslokalerne, og evt. mulighed for at købe bærbare PC ere. De ser dog stadig læringen i det sociale rum som vigtig. 4. Kapitel 4: IT kompetencer a. IT kompetenceniveau hos medarbejderne: For Odense gælder: 3 undervisere har det pædagogiske it kørekort: SUND IT (udbydes ikke længere) Ca. 1/3 har Word kurser, det samme gælder Outlook, 7 har PowerPoint kurser og 3 Excel. Der har ved et projekt fundet en afdækning af den enkelte undervisers IT kompetence. Langt de fleste er selvlærte eller har deltaget i få kortere interne kurser afholdt af IKT vejleder eller bibliotekar eksempelvis RefWorks. De fleste har oparbejdet kompetencerne i forbindelse med egen videregående uddannelse. For flere underviseres vedkommende universitetsuddannelser. For Svendborg gælder: 1 underviser er Master i IT. 9 ud af 15 undervisere har gennemgået 120 timers internt IT kursus. 2 har pædagogisk IT kørekort. Alle har PowerPoint kurser. De øvrige er selvlærte eller har deltaget i få kortere interne kurser. De fleste har oparbejdet Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 8

9 kompetencerne i forbindelse med egen videregående uddannelse eller havde IT kompetencer ved ansættelsen. Alle undervisere anvender: (Outlook), Elektroniske konferencer (Fronter), Tekstbehandling (Word), Internet (Internet explorer), Databaser til informations og artikelsøgning (PubMed, Cihnal, EBSCO etc), Elektronisk kalender (Outlook), Præsentationsprogrammer (Powerpoint) Flere undervisere anvender: Opgavestyring (Outlook), Præsentationsprogrammer (Mediaplayer), Regneark (Excel) Få undervisere anvender: Videokonference med studerende (Messenger ICQ), Videoaudioredigering (Adobe Audition, Adobe Premiere), Digital bearbejdning af interview og videomateriale (Qualitative Media Analyzer CLAN), Desktop Publishing InDesign, Acrobat, Bearbejdning af billeder (Photoshop), Statistisk analyse programmer (SPSS), Databaser (Access, MySQL), Webredigering (Frontpage), Administrative systemer (LUDUS, SIS) For Vejle gælder: 18 af de 34 underviserne har det pædagogiske it kørekort: SUND IT (udbydes ikke længere) og 1 har andet it kørekort. Ca. 1/3 har Word kurser og få Exel og PowerPoint kurser. Få har WEB kurser og kursus i oprettelse af hjemmesider. Langt de fleste er selvlærte eller har deltaget i få kortere interne kurser afholdt af IKT vejleder eller bibliotekar. De fleste har oparbejdet kompetencerne i forbindelse med egen videregående uddannelse. For flere underviseres vedkommende universitetsuddannelser erhvervet under ansættelsen i forbindelse med det kvalitetsløft, de seneste uddannelsesreformer har krævet af det pædagogiske personales akademiske kompetencer. b. Informationskompetencer, kildekritik i forhold til digitale medier, validering af viden: De enkelte undervisere har forskellige kompetencer bl.a. erhvervet gennem egen videreuddannelse på kandidat og master niveau. Derudover indgår bibliotekarerne i forskellige orienteringer og øvelser for de studerende. Faget sundhedsinformatik indgår i det tværprofessionelle modul 5 i uddannelsen, hvor emnet tages om som selvstændigt emne. Denne undervisning varetages af interne undervisere. c. Produktion, publicering og brug af tekstdokumenter, og andre former for medieret indhold: Alle undervisere anvender Word dokumenter og PowerPoint i deres undervisning. Derudover anvendes link til interne og eksterne dokumenter, databaser m.m. ligesom link til film ofte er integreret i præsentationerne, der gøres tilgængelige for de studerende. d. IT kompetencer der knytter sig til den specifikke professionsuddannelse: EPJ (Elektronisk Patient Journal) anvendes i professionen. Enkelte undervisere har kendskab til og kompetencer i brugen af dette. Men da EPJ anvendes i forskellige udformninger i praksisfeltet arbejdes der primært med den kritiske tilgang til anvendelsen. Der ud over skal de studerende kunne anvende andre administrative systemer, samt forskelligt teknisk udstyr afhængt af klinisk uddannelsessted. e. IT kompetencer der knytter sig til specifikke fag på professionsuddannelse Der anvendes fagspecifikke programmer via internettet inden for enkelte fag i uddannelsen. Eks. anatomi og fysiologi, sygepleje, ernæringslære og mikrobiologi. f. IT kompetenceudvikling, it kurser, it oplæring o.lign. Flere undervisere efterlyser kurser i PowerPoint, Exel. Brug af videokonference/webmøder er også efterspurgt. Anvendelsen af interaktive programmer, interaktive tavler og opbygning af hjemmesider ses også som en udviklingsmulighed af nogle. Brugen af e portfolio er et nyt område som enkelte også ønsker at udvikle kompetencer indenfor. Brug af video kameraer er et andet område. 5. Kapitel 5: Digitalt indhold og digitale medier Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 9

10 a. Digital indholdsproduktion og tilgængeliggørelse: Alle undervisere (i Odense dog kun hovedparten) producerer tekstdokumenter, der er tilgængelige for de studerende via Fronter. Dette gælder også for produktion af præsentationer. Enkelte undervisere udarbejder test og prøver, der stilles til rådighed for de studerende via Fronter. Dette kan være i form af obligatorisk uddannelsestilbud til de studerende; men der kan også være tale om et reelt tilbud. For en nærmere beskrivelse af anvendelsen af disse opgaver i hovedfaget sygepleje se Case Rapport 1(Vejle) og for anvendelsen i et naturvidenskabeligt fag se Case Rapport 2 (Vejle). Beskrivende materiale, vejledninger m.m. er tilgængelige via UCL s hjemmeside og gøres desuden tilgængelige for de studerende ved at integrere hjemmesiden i Fronterrummene. Fronterrum med integrerede hjemmesider produceres og anvendes i de Virtuelle Netværk som kliniske uddannelsessteder anvender i relation til uddannelsen af de studerende. For en nærmere beskrivelse af disse netværk se Case Rapport 3(Vejle). De studerende producerer gruppeopgaver, som er tilgængelige på Fronter for medstuderende og undervisere. Undervisere og studerende medvirker til produktionen af materiale til UCL s hjemmeside. b. Brug af tekster, billeder lyd og video i uddannelsen: Alle undervisere skal som minimum lægge læseplaner ud på Fronter (i Vejle senest 14 dage før undervisningen). Uddelingskopier af præsentationer anvendes normalt ikke, da de studerende selv skal hente materialet på læringsplatformen. Enkelte undervisere anvender videooptagelser i deres undervisning. Disse gøres i enkelte tilfælde tilgængelige via Fronter. Pensum og øvrigt undervisningsmateriale, der ifølge copydan aftalen kan gøres tilgængeligt i digitaliseret form scannes ind og gøre på den måde tilgængeligt via Fronter. c. Brugen af digitalt indhold i e læringsaktiviteter (digitale læremidler/læringsressourcer) Der produceres en del materiale som stilles til rådighed som tilbud i form testdokumenter, præsentationer og test. Desuden anvendes eksterne ressourcer i form at link til f.eks. interaktive programmer. d. Publiceringsaktiviteter (artikler, hefter/kompendier, bøger, og lign.) Der er pt. ikke udarbejdet digitale materialer, der er publiceret. Derimod har flere undervisere udgivet eller oversat lærebøger og produceret artikler i papirformat. For Odense gælder desuden: Et forskningsarbejde og et udviklingsarbejde, produceret af undervisere, er tilgængelig på UCL hjemmesiden. En oversigts artikel er tilgængelig via Bibliotekets elektroniske link til artikler. Flere undervisere har medvirket i dele af lærebøger og oversættelser. e. Anvendelsen af Webkonferencer Dette har været afprøvet af få undervisere; men der er interesse for dette, specielt hvis det bliver tilgængeligt vis Fronter f.eks. i form af Elluminate. Der arbejdes på udvikling af webkonference i samarbejde med Finsk sygeplejerskeuddannelse. 6. Kapitel 6: Konklusioner om den samlede IT praksis a. Styrker og svagheder: For Odense gælder: Det er en styrke, at der er netadgang på hele campus, både for studerende og undervisere. Det er en styrke, at vi i organisationen har haft dialog i undervisergruppe om ønsker og muligheder i IT, og at anvendelse at IT ikke har været et krav for den enkelte. Interessen er støt stigende og underviser gruppen deltager i interne tilrettelagte kursus timer om anvendelse af Refworks og Fronter. En del deltager i UCL tilbud om kursusdage i Powepoint og Word m.m. Underviserer har arbejdet med Outlook i den del år, og er fortrolige med anvendelse og Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 10

11 udnyttelse af f. eks. kalenderfunktion. Det er en svaghed, at der kun er én person, der er superbruger på Fronter, Outlook og Word. Det er en svaghed at der ikke er en person, der kan hjælpe med anvendelse af billeder og lyd. (Multimedie). Det er en svaghed, at der ikke er tilbud om kompetenceudvikling i anvendelse af billeder og lyd. Det er en svaghed at der ikke lægges strategi for den enkelte nyansatte underviseres kompetenceudvikling i forhold til anvendelse af IT. Det er en svaghed, at udviklingen og brugen af interaktive programmer i uddannelsen meget er afhængig af den enkelte undervisers interesser og kompetencer. Det er en svaghed, at der ikke er stationære pc er i undervisningslokaler. For Svendborg gælder: Det er en styrke, at der i uddannelsesinstitutionen er kriterier for undervisernes anvendelse af Fronter. Dette har tvunget alle til at forholde sig til mediet og oparbejde visse kompetencer i anvendelsen af dette. Det er en styrke, at der har været afholdt interne kurser m.h.p. at udvikle kollektive ITkompetencer indenfor bestemte satsninger f.eks. power point kursus, anvendelse af administrative redskaber. Det er en styrke, at IKT vejleder, der har afsat timer til funktionen, kan støtte studerende og underviserne i deres anvendelse af IT. Dette kommer til udtryk ved at alle undervisere betragter IT som et nødvendigt og naturligt valg i undervisningen. Underviserne søger hjælp i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af PowerPoints og problemer i relation til anvendelsen af funktionaliteter i Fronter. I relation til Fronter er det en styrke, at der arbejdes i uddannelsesteam, hvor alle har ansvar for oprettelse og vedligeholdelse af de rum der anvendes i undervisningen af de enkelte hold. Det er en styrke at flere undervisere er eksperimenterende i forhold til IT. Dette inspirerer studerende og kolleger i hverdagen. Det er en svaghed, at udviklingen og brugen af interaktive programmer i uddannelsen meget er afhængig af den enkelte undervisers interesser og kompetencer. Det er ligeledes en svaghed at der ikke er beskrevet en lokal IT målsætning, e læringsstrategi og IT politik. For Vejle gælder: Det er en styrke, at der i uddannelsesinstitutionen er fastlagt minimums kriterier for undervisernes anvendelse af Fronter. Dette har tvunget alle til at forholde sig til mediet og oparbejde visse kompetencer i anvendelsen af dette. Det er ligeledes en styrke, at der har været lavet en strategi for undervisernes udvikling af IT kompetencer. Det er samtidig en styrke, at der findes et IKT vejlederteam, der har afsat timer til at støtte underviserne i deres anvendelse af IT. Dette kommer klart til udtryk i anvendelsen i undervisningen, hvor flere undervisere giver udtryk for, at de ikke vil anvende IT, hvis ikke de er sikret nu og her hjælp ved tekniske problemer. Flere undervisere søger også hjælp i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af PowerPoints og problemer i relation til anvendelsen af funktionaliteter i Fronter. I relation til Fronter er det en styrke, at der i alle uddannelsesteam er Fronter Superbrugere med ansvar for oprettelse og vedligeholdelse af de rum der anvendes i undervisningen af de enkelte hold. Superbrugerne har afsat timer til denne funktion. Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 11

12 Det er en svaghed, at udviklingen og brugen af interaktive programmer i uddannelsen meget er afhængig af den enkelte undervisers interesser og kompetencer. Det er ligeledes en svaghed at IT målsætning, e læringsstrategi og IT politik ikke er revideret i skriftlig form. Udviklingen på IT strategiområdet ligger indlejret som tavs viden i organisationen. b. Potentialer og udviklingsmuligheder: IT projektet Second Life åbner op for mere brug af mediet i undervisningen i sygepleje. Der er mulighed for at udvikle test m.m. til støtte af studerende med specielle problemer. F.eks. i relation til studerende der har svært ved at tilegne sig de naturvidenskabelige fag. Anvendelsen af Webkonferencer i form af f.eks. Elluminate vil kunne udvikle nye samarbejdsfora; som skal reguleres for at undgå, at de studerende stille forskelligt afhængigt af hvilken underviser de skal samarbejde med omkring læringen. Udvidet anvendelse af IT i sygeplejelokalerne har længe været et ønske, med anvendelse af simulatorer, video optagelser, patientjournalsystem (EPJ). Udvikling af anvendelse af Real cases på tværs af uddannelserne. Flere undervisere er idérige mht. at etablere projekter, hvor IT indgår. Nyt Projekt Filmklip er under etablering. c. Fremtidige planer/prioriteringer: Faglig strategiplan frem til 2014 er under udarbejdelse og her vil IT indgå. Denne rapport er et led i dataindsamlingen, der skal danne grundlag for målrettet og visionær strategi på ITområdet. Behov for opbakning, støtte, support og rådgivning: For at kunne udvikle interaktive medier kræver det uddannelse og inspiration i relation til de undervisere, de kunne tænke sig at arbejde med dette felt. Flere undervisere angiver også tidsaspektet som en hindring. Der er brug for støtte og support, dels til anvendelse af video, til udvikling af Patientjournalsystem, Real cases ( svarende til radiografuddannelsen) og evt. simulatorer. Statusrapport Sygeplejerskeuddannelsen UCL Side 12

13

14

15

16

17 Bilag IKT-vejlederteamet Formålet med IKT vejlederteamet er: At sikre en hensigtsmæssig brug af skolens IKT ressourcer, samt at sikre at IT er til rådighed, som et pædagogisk og administrativt redskab, på et tilfredsstillende niveau i forhold til uddannelsens målsætning. Formålet er endvidere at bistå de ansatte i en fortsat kompetenceudvikling indenfor IKT. Teamet skal samtidig bidrage til, at understøtte realiseringen af de faglige strategier for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælt udviklingskontrakt. I maj måned fastlægger teamet udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår. Udviklingsmålene aftales med ledelsen og de indgår i den faglige strategiplan for Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle. Ansvar og kompetence IKT vejlederteamet har ansvar for introduktion af studerende i forhold til skolens IT. Teamet introducerer, vejleder og oplærer personalet i relation til skolens IT-ressourcer. Problemstillinger omkring anvendelse og udvikling af skolens IT-ressourcer samordnes og behandles i teamet. Teamet afgør herefter hvilke sager, der skal forlægges ledelsen. IKT vejlederteamets arbejdsområder ligger inden for følgende felter: Introduktion o af nyansatte i forhold til skolens IKT udstyr og procedurer o af de studerende i forhold til Skoles IKT udstyr og retningslinierne for brug af dette Kortlægning af medarbejdernes IKT kompetencer og behov for kompetenceudvikling Vejledning o af personale og studerende i relation til skolens konferencesystem o af personale i forhold til skolens software o arrangere workshop/kurser i de programmer der anvendes på Sygeplejeskolen o Udarbejde manualer til brug for undervisere og studerende f.eks. i Fronter o I samarbejde med EDB teknikker udarbejde vejledninger i brug af Skolens tekniske udstyr Vedligeholde og udvikle egne kompetencer o Holde sig ajour i forhold til de overordnede politiker på området Administration af tildelt budget o I samarbejde med EDB teknikker stå for den daglige anskaffelse/vedligeholdelse af skolens IKT udstyr Rådgive o Ledelsen i forhold til IT strategien o Ledelsen i forhold til ændringer i EDB/IKT strukturen o Ledelsen i forhold til anskaffelser af software og hardware Den overordnede kontakt med EDB tekniker Kontakt til Fronter følgegruppen. Mødeaktivitet: 1 time pr. måned. Ressourcetildeling

18 Bilag 2 Der tildeles tid til funktionen i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år.

19 Bilag Funktionsbeskrivelse - IKT koordinator Formål Ansvars- og Kompetenceområde IKT koordinator har som lokal WEB-redaktør for sygeplejerskeuddannelsen i UCL og for uddannelsen i Vejle ansvar for at disse områder på UCL s hjemmeside er opdateret. Indgår i samarbejde med de lokale WEB-redaktører i Svendborg og Odense. IKT vejlederen har kompetence til at udstikke lokale retningslinier for anvendelsen af EDB udstyr. IKT koordinator har i samarbejde med IT afdelingen ansvar for at skolens EDB udstyr kan anvendes som et arbejdsredskab for skolens ansatte, under hensyntagen til den enkeltes arbejdsfunktion. IKT Koordinator er lokal superbruger på SIS med ansvar for at studievejledningen kan anvende SIS som administrativt hjælpemiddel. Indgår i samarbejde med den studieadministrative superbruger. IKT koordinator fungerer som lokal administrator i Fronter og har ansvar for at installationen vedligeholdes. Indgår i samarbejde med de øvrige Fronteradministratorer. IKT koordinator fungerer som bindeled til UCL s IT afdelingen. Opgaver Koordinere sammenhængen mellem IKT udviklingen og den faglige udvikling/udviklingen i undervisningen i samarbejde med øvrige IKT-vejledere på skolen Rådgive skolens ledelse angående overordnede strategi for IKT aktiviteter og konsekvenserne heraf Holde sig a jour med udviklingen inden for IKT området og undervisningen I samarbejde med IKT-vejlederne vejlede personalet i brug af EDB udstyr og programmer Oprette enkeltbrugere i Fronter Holde personalet orienteret om EDB udstyr på skolen Overordnet ansvarlig for koordineringen af Sygeplejeskolens IKT aktiviteter. Organisering IKT koordinatoren refererer til studierektor. Fungerer desuden som Teamkoordinator for IKTvejlederteamet, Fronter superbrugerne og for Fronter følgegruppen. Ressourcetildeling Der tildeles tid til funktionen i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. Der ydes funktionstillæg i henhold til gældende forhåndsaftale.

20 Sygeplejerskestuderende skal undervises med Second Life Et spændende projekt i Second Life skal resultere i undervisning i et virtuelt hospital. Foran dig i hospitalssengen ligger 82-årige Hr. Jensen, som kategorisk nægter at blive vasket. Hvad gør man så? Du beslutter dig for at læse patientjournalen og spørge afdelingssygeplejersken - men pludselig ringer æggeuret, og du er nødt til at slukke for hospitalet og styrte ud i køkkenet for at hente lasagnen ud af ovnen, inden den brænder på. Denne lidt underlige fremtid kan lynhurtigt blive virkelighed, for på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er man i gang med et undervisningsprojekt, som skal foregå i den online virtuelle verden, Second Life. Her vil man som bruger træde ind i en virkelighedstro tredimensionel verden med en virtuel alter-ego som person. Tanken er, at studerende hjemme eller på uddannelsen kan logge på et virtuelt sengeafsnit inklusive patienter, personale, patientjournaler og meget andet - nøjagtigt, som virkelighedens hospitaler er bygget op. Second Life skal ikke blot lave kobling mellem teori og praksis, men skal også understøtte forskellige måder at lære på og give de studerende en helt anden visuel oplevelse og forståelse end traditionelle måder at undervise på. Det er Line Zimmer Rasmussen, underviser ved Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, som har fået idéen. En idé, som rigtig mange synes, er rigtig god - så god, at projektet har været indstillet til E- læringsprisen, og Line Zimmer Rasmussen er med i opløbet om Talent Fyn 2008 som ung talentfuld medarbejder under 35 år. Samtidig er de to andre University Colleges i Region Syddanmark så interesseret i mulighederne, at de også er gået ind i projektet. Second Life skal indgå i undervisningen fra efteråret 2009 på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Odense, Vejle, Esbjerg og Sønderborg. Men inden da skal det virtuelle sengeafsnit bygges op, konkrete problemstillinger og cases skal overføres til Second Life, og naturligvis skal det hele godkendes og finansieres. "De studerende glæder sig og siger til mig, at det kun kan gå for langsomt," fortæller Line Zimmer Rasmussen. "De vil med dette projekt få en hel anden oplevelse af at agere som sygeplejerske, og de tror på, at det vil ruste dem bedre til at arbejde ude i praksis." Lignende projekter kendes fra udlandet - hvor specielt engelske og amerikanske universiteter er langt med virtuelle undervisningsmiljøer i Second Life. På sigt håber Line Zimmer Rasmussen, at Second Life bliver inddraget i alle University College Lillebælts uddannelser.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N 1. Læringsudbytte... 2 2. Struktur og indhold... 3 2.1. Overordnet beskrivelse... 3 2.2. Modulguide... 4 2.3. Klinisk undervisning... 4 2.4. Pensum og bogkøb... 5 3.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg.

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg. Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg 04/09-2007 Dagsorden Fremmødte: Kim Jacobsen JCVU Sygeplejerskeuddannelsen - Randers

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektets titel. Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health. Resumé

Projektbeskrivelse. Projektets titel. Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health. Resumé Projektbeskrivelse Projektets titel Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health Resumé Et nordisk curriculum development projekt mellem Lahti University of Applied Sciences, Faculty of Social

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere