Indholdsfortegnelse. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan xxxxxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Vandforsyningsplan 2008-2018. Vandforsyningsplan 2008-2018 1 xxxxxx"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Rødovre Komm une Vandforsyningsplan xxxxxx

2 Rødovre Kommune Vandforsyningsplan Hovedrapport Januar 2009 Ref Version 1.0 Dato 19. januar 2009 Udarbejdet af STP Kontrolleret af JSS Godkendt af JSS 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Relation til anden lovgivning 4 2. Rammer for vandforsyningsplanen Lovgrundlag Regionplan Kommunens øvrige planlægning 6 3. Status og forudsætninger Status for vandforsyningsplan for Registrering af vandforsyningsanlæg Overordnet vandforsyningsstruktur Vandforsyningsanlæg Enkeltindvindere Vandforbrug Grundvandsressourcen Beskyttelse af grundvand Trusler mod grundvandskvaliteten Naturforhold Prognose for det fremtidige vandbehov Prognose for enhedsforbrug Prognose for vandbehov Fremtidige forsyningskrav til vandværkerne Fremtidige vandforsyningsforhold Vandplaner Grundvand Vandforsyningsanlæg Ledningsnet Forbrugere Referencer 23 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Forsyningsområde og ledningsnet indholdsfortegnelse 3

4 1 Indholdsfortegnelse Indledning rødovre Kommunes eksisterende vandforsyningsplan er udarbejdet for planperioden og bør revideres ved væsentlige ændringer på vandforsyningsområdet i rødovre Kommune. planen for er godkendt af Københavns amt i 1997 og vedtaget af rødovre Kommunalbestyrelse i marts formålet med vandforsyningsplanen er at opstille de planmæssige rammer, som kommunen skal administrere efter på vandforsyningsområdet, og som danner grundlaget for vandforsyningernes planlægning. Vandforsyningsplanen dækker perioden og består af en statusdel, herunder en registreringsrapport, og en plandel. statusdelen redegør for de eksisterende forhold på vandforsyningsområdet, mens plandelen redegør for det fremtidige vandbehov, kommunens målsætninger for området og initiativer til realisering i planperioden. rødovre Kommune har overtaget en del opgaver fra amtet som følge af kommunalreformen. derudover vil der med de statslige vandplaner blive sat fokus på hele vandkredsløbet. det kræver, at drikkevandet ses som en del af helheden, for eksempel når der gives tilladelser til indvinding af grundvand. der skal være god vandkvalitet i alle led af vandkredsløbet: grundvand, vandløb og søer. siden vandforsyningsplanen for blev udarbejdet, er der sket følgende ændringer i forsyningsstrukturen: Espevang Vandværk er blevet bygget To nye indvindingsboringer er sat i drift og leverer ca m 3 om året til espevang Vandværk Ledningsnettet er sektioneret, foreløbig i 4 sektioner med mulighed for yderligere sektioner Iltningsanlægget på Rødovre Vandværk er renoveret med installering af en ny lukket beluftningsenhed Den regionale vandindvinding på Københavns Energis Kilde x ved islevbro Vandværk har været indstillet siden Relation til anden lovgivning ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr af 20. december 2006) er der pligt til at miljøvurdere planer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. for at vurdere om en plan skal miljøvurderes foretages en screening af vandforsyningsplanen. Konklusionen i screening er at gennemførelse af planen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. derfor er der ikke foretaget en miljøvurdering af forslag til vandforsyningsplanen. samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandforsyningsplanen er det offentliggjort, at der er truffet afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering. der er ikke indkommet bemærkninger. 4 indledning

5 2 Indholdsfortegnelse Rammer vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur i Rødovre Kommune og skal udarbejdes inden for rammerne af den gældende lovgivning og den fysiske planlægning i Rødovre Kommune. Vandforsyningsplanen skal således være i overensstemmelse med rammerne i: Regionplan 2005, Hovedstadsregionen, ophævet til landsplansdirektiv pr. 1. januar 2006 /1/ Kommuneplan (forventet revision i 2010) /2/ I forbindelse med kommunalreformen er der med nedlæggelse af amterne sket en omfordeling af opgaverne mellem kommunerne, de statslige miljøcentre og regionerne. Kommunerne skal nu udarbejde indsatsplaner og er myndighed på tilladelser til vandindvinding, herunder vandindvindinger større end m 3 pr. år. 2.1 Lovgrundlag Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven 14 /3/ udarbejde vandforsyningsplaner, der beskriver, hvordan vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges. Kravene til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse nr af 11. december 2007/4/. Kravene er vist i tabel 2.1. a) Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner mv., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug, herunder markvanding, og gartneri samt dambrug). b) Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg; deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. c) Angivelse af hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen, der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. d) Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsynings anlæg. e) Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. f) Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. g) Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle forbindelses ledninger mellem anlæggene. h) Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. Tabel 2.1 Krav til indholdet i vandforsyningsplanen Rammer for vandforsyningsplanen 5

6 2.2 Regionplan Regionplanen for Region Hovedstaden indeholder de retningslinjer, der er bindende for kommunernes planlægning /1/. Regionplanen er pr. 1. januar 2006 ophævet til landsplansdirektiv og er gældende, ind til kommunen har indarbejdet retningslinjer for planlægningen i kommuneplanen. Regionplanen sætter de overordnede rammer for arealanvendelsen og for placeringen af større anlæg af regional betydning, herunder den fremtidige by- og erhvervsudvikling, udvikling af trafikanlæg og udvikling i det åbne land. Regionplanen skal derudover sikre, at udviklingen sker i respekt for samfundets øvrige værdier som for eksempel hensynet til natur, miljø og samfundsøkonomi. Ifølge Vandforsyningsloven må en vandforsyningsplan ikke være i strid med Regionplanen eller en vedtaget indsatsplan/3/. Regionplanen bliver dog en integreret del af kommuneplanen og udfases derfor helt, når kom muneplanen er revideret. Rødovre Kommune har tilrettet målsætningerne i Regionplanen til de lokale forhold og indarbejdet dem i målsætningerne for vandforsynings planen i afsnit 5. Af betydning for vandforsyningsplanen indeholder Regionplanen desuden retningslinjer for prioritering af vandressourcernes anvendelse, vandbesparelser, placering af forurenende aktiviteter samt placering af nye boringer. I tilfælde af ressourceknaphed er der i Regionplanen fastsat en overordnet prioritering for udnyttelsen af vandressourcen. I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i de ferske vandområder, skal der som hovedregel prioriteres således: 1. Befolkningens forsyning med drikkevand. 2. opretholdelse af naturtilstand i vandløb og vådområder. 3. Øvrige formål, herunder erhvervsmæssige formål som vanding, industriformål mv. I Regionplanen er grundvandsressourcen inddelt i 3 områder: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Hele Rødovre Kommune er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Denne udpegning har stor betydning for, hvordan indsatsen for beskyttelse af grundvandsressourcen prioriteres. Region Hovedstaden prioriterer fortrinsvis indsatsen over for grundvandstruende forurening i de områder, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og kildepladszoner /5/. Indsatsplan Med udgangspunkt i indsatskortlægningen er det kommunernes opgave at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Første indsatsplan vil blive udarbejdet når indsatskortlægningen er udarbejdet af Miljøcenter Roskilde. Tidspunktet for denne kortlægning er endnu ukendt. Rødovre Kommune har i samarbejde med Vestegnens Vandsamarbejde i 2004 fået udarbejdet et basis materiale, der beskriver vandforsyningsforhold, grundvandskvalitet, geologi, hydrologiske kredsløb, arealanvendelse og forureningskilder i Vestegnskommunerne. I materialet er der en kortlægning på grundlag af eksisterende data. 2.3 Kommunens øvrige planlægning Kommuneplan De planmæssige rammer for, hvordan kommunen skal udvikle sig, herunder den forventede byudvikling, danner sammen med befolkningsprognosen for Rødovre Kommune grundlag for fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder og prognosen for det fremtidige vandforbrug. Kommuneplanens målsætninger for vandområdet er indarbejdet i målsætningerne for vandforsyningsplanen i afsnit 5. I Kommuneplanen er der fastlagt kildepladszoner omkring både regionale og kommunale vandindvindinger /2/. Inden for kildepladszonerne er der skærpede krav til arealanvendelsen og begrænsninger i, hvilke virksomheder og aktiviteter, der kan tillades. Kildeplads zonerne er således en del af grundvandsbeskyttelsen og indarbejdet i afsnit 3.8. Spildevandsplan Kommunens spildevandsplan viser status på spildevandsområdet samt planlægning af den fremtidige indsats. Planen revideres, når vandplanerne er vedtaget. Vandplan Som følge af kommunalreformen og implementeringen af Vandrammedirektivet er der sket en del ændringer i lovgivningen, mens disponering af vandressourcerne 6 Rammer for vandforsyningsplanen

7 afventer vandplanerne. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt konkret at pege på, hvilke konsekvenser det får for vandforsyningen i Rødovre Kommune, bortset fra at den øgede fokus på natur- og vandmiljøet vil betyde nye udfordringer til vandforsyningerne. I 2003 vedtog folketinget Lov om Miljømål (Miljømålsloven), der er den danske udmøntning af en række EU-direktiver vedrørende beskyttelse af natur- og vandmiljøet, herunder Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Loven indebærer, at der opstilles kvalitetsmålsætninger for overflade- og grundvandsressourcerne samt en lang række naturområder. Hidtil har målsætningerne for overfladevand, grundvand og naturområder været fastlagt i Regionplanen. Fremover skal vanddistriktsmyndighederne udarbejde Vandplaner, der afløser regionplanlægningen på disse områder. De første vandplaner skal ifølge Miljømålsloven være vedtaget den 22. december 2009 /6/. Udkast til vandplaner er endnu ikke udsendt i høring, hvorfor den nævnte dato for planernes ikrafttrædelse må forventes udsat. Forslag til planen skal således være offentliggjort mindst et år forud for planperioden. Planerne skal indeholde indsatsprogrammer med henblik på, at de fastsatte kvalitetsmålsætninger kan opfyldes senest i år Som udgangspunkt skal alle vandområder i 2015 have opfyldt kravene til mindst god økologisk kvalitet, og alt grundvand skal have god status. Miljømålsloven betyder formentlig skærpede krav til vandforsyningernes dokumentation i forbindelse med vandindvinding herunder påvirkning af overfladevande og af grundvandskvalitet. Lokal og regional vandforsyning VVM Der er indledt en VVM-proces for vandindvindingen på København Energis kildepladser, herunder kildeplads X i Rødovre Kommune. På kildeplads X har Københavns Energi søgt om en fremtidig vandindvinding på m 3 /år /7/. Miljøcenter Roskilde er VVMmyndighed, da Københavns Energis kildepladser er beliggende i mere end to kommuner. Rødovre Kommunes indvinding af grundvand Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune besluttede i februar 2009 at give Rødovre Vandforsyning tilladelse til at indvinde m³ grundvand fra de to kildepladser i Rødovre Kommune. Tilladelsen er trådt i kraft og er gældende til d. 1. marts Rammer for vandforsyningsplanen 7

8 3 Status og forudsætninger 3.1 Status for vandforsyningsplan for De væsentligste målsætninger i vandforsyningsplanen for for Rødovre Kommune var: Rødovre Kommune vil opretholde egenindvindingen og udnytte indvindingstilladelsen på m 3 /år Vandkvaliteten skal sikres ved at sprede indvindingen og beskytte grundvandet. Rødovre Kommune vil i den forbindelse arbejde for at blive udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser i regionplanen Rødovre Kommune vil arbejde for en reduktion af vandforbruget. Det umålte forbrug må i gennemsnit over en 5-årig periode højst udgøre 8% af det totale vandforbrug Siden vandforsyningsplanen i 1997 er lavet, er to nye indvindingsboringer etableret og medtaget i driften, da der er bygget et nyt vandværk ved Espevang. Ved at medtage to nye boringer i driften er målet om at opretholde egenindvindingen, udnytte indvindingstilladelsen på m 3 /år og sprede indvindingen efterfulgt. 3.3 Overordnet vandforsyningsstruktur I Rødovre Kommune varetages den almene vandforsyning af Rødovre Vandforsyning, der råder over to vandværker: Rødovre og Espevang vandværker. Udover produktionen på de to vandværker importerer vandforsyningen drikkevand fra Københavns Energi. Leveringen foregår via tre trykforøgere, hvor der er etableret forbindelse fra Københavns Energis transportledninger til vandforsyningens ledningsnet. Trykforøgerne pumper vand fra Københavns Energis ledninger direkte til ledningsnettet i Rødovre Kommune. Trykforøgerne er koblet på transportledningerne fra henholdsvis Thorsbro, Lejre og Islevbro vandværker. Beliggenheden af vandværk, vandtårn og trykforøgere i Rødovre er vist på figur 3.1. Leveringen af vand til forbrugerne i Rødovre Kommune styres af niveauet i vandtårnet, der regulerer udpumpningen fra vandværkerne og trykforøgerne. Forsyningstrykket varierer mellem mvs svarende til trykkote Rødovre Kommune er trods en aktiv indsats kun blevet udpeget som et område med drikkevandsinteresser (OD-område). Konsekvensen af dette er, at oprensninger af forureninger i Rødovre Kommune har lavere prioritet, da Region Hovedstaden prioriterer oprensninger højere i OSD-områder. Siden 1997 er vandspildet faldet til et stabilt niveau omkring 10% af den udpumpede vandmængde. Dette er opnået med øget lækagesøgning, reparationer og i mindre ledningsrenoveringer. 3.2 Registrering af vandforsyningsanlæg Grundlaget for vandforsyningsplanen er en beskrivelse og vurdering af de almene vandforsyningsanlæg i rødovre Kommune. Oplysninger og tekniske data er blandt andet registreret ved en besigtigelse af de to vandværker, vandtårn og trykforøgerstationer den 9. juli Relevante data er samlet i en registreringsrapport /8/. Inden for kommunegrænsen ligger et af Københavns Energis vandværker Islevbro Vandværk. Vandværket forsyner ikke direkte borgere i Rødovre Kommune, men leverer vand via trykforøgerstationen på Rødovre Vandværk. Tilsynet påhviler den primære aftager, nemlig Københavns Kommune og anlægget er derfor ikke omfattet af Rødovre Kommunes registrering. Figur 3.1 Oversigtskort med forsyningsområde og vandforsyningsanlæg 8 status og forudsætninger

9 Forbrug 1000 m Vandforsyningsanlæg Anlægskapacitet og forsyningsevne Rødovre Vandforsyning forsyner hele Rødovre Kommune med drikkevand og forsyningsgraden i kommunen er således 100 %. Egenproduktionen på de to vandværker dækkede i % af den samlede udpumpede vandmængde. De to vandværker har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år. Siden Espevang Vandværk blev sat i drift i 2004, er tilladelsen udnyttet fuldt ud; se figur 3.2. Egenproduktionen er næsten fordoblet efter Espevang Vandværk er taget i drift, hvilket ligeledes fremgår af figur Figur 3.2 Egenproduktionen af drikkevand Anlægstilstand Tilstanden af anlæggene i Rødovre Kommune er generelt gode. De tre trykforøgerstationer bliver løbende renoveret og vedligeholdt og er derfor i særdeles god vedligeholdelsesstand. Rødovre Vandværk er et ældre vandværk, men er også under løbende vedligeholdelse både med hensyn til det bygningsmæssige og de tekniske anlæg og må derfor betegnes som værende i god stand. Espevang Vandværk er bygget i 2004 og er helt nyt og derfor i særdeles god stand. Rødovre Vandtårn er bygget i I 2004 er rørføringen i tårnet udskiftet. Tårnet er tidligere renoveret og fremstår i en god vedligeholdelsestilstand. Ledningsnettet i Rødovre Kommune er generelt veludbygget med ringforbindelser og en kapacitet, der er tilstrækkelig i forhold til det nuværende vandforbrug. Det samlede ledningsnet består af ca. 120 km rentvandsledninger, der forbinder vandværker, vandtårn og trykforøgere med de enkelte forbrugere. Ledningsnettet er udført over en længere årrække i takt med kommunens udvikling. Størstedelen af ledningerne er lagt i perioden og kan således være op til 80 år gamle på nuværende tidspunkt. Hovedparten af ledningerne er af støbejern, eternit og PE og udgør henholdsvis 60%, 20% og 13% af det samlede ledningsnets længde. De resterende 7% af ledningsnettet er udført af PVC og Mannesmann stålrør. I 2003 har vandforsyningen fået opstillet en ledningsnetmodel, der har til formål at uddybe kendskabet til trykog strømningsforholdene i det eksisterende ledningsnet /9/. Endvidere indgår ledningsnetmodellen i grundlaget for udarbejdelse af en systematisk plan for renoveringen af kommunens vandledninger. Ved modelleringen inddeles Rødovre Kommune i sektioner. Sektionerne kan bruges til optimeret lækagesøgning ved nattimemålinger. I praksis er ledningsnettet indtil videre blevet inddelt i fire sektioner, og der arbejdes frem mod yderligere inddeling. I modellen benyttes aktuelle data fra SRO-anlægget. Det procentvise svind af den udpumpede vandmængde i perioden kan ses på figur 3.3. Nattimeforbruget er en god indikator på lækage tabet. Rødovre Vandforsyning følger nattimemålingerne for løbende at kunne se udviklingen og sætte ind med lækagesøgning, hvis der ses en stigning i nattimeforbruget. I 2008 lå det minimale nattimeforbrug på m 3 /t svarende til 1,1-1,4 l/t/indbygger. Derudover er der indkøbt nyt lækagesøgningsudstyr i form af lytteposter. Udstyret bruges til at høre, hvor der kan være lækager, hvilket er særligt velegnet til støbejernsledninger, som udgør 60 % af ledningsnettet; se tidligere i dette afsnit. % Ledningsnet Placeringen af forsyningsanlæggene og vandledninger (hovedledninger) i Rødovre Kommune fremgår af oversigtskortet vist på bilag Figur 3.3 Det procentvise svind af den udpumpede vandmængde status og forudsætninger 9

10 Modelkørsler med ledningsnetmodellen har vist, at der i normale forsyningssituationer ikke findes flaskehalse med store trykfald eller områder med utilstrækkeligt forsyningstryk. På det grundlag er der ikke planlagt ændringer i ledningsnettets struktur. Set i lyset af ledningsnettets alder er det i god stand Vandkvalitet Rødovre Vandforsyning leverer drikkevand fra to kommunale vandværker af en kvalitet, der generelt overholder alle kvalitetskrav til drikkevand. Egenproduktionen fra Rødovre Vandværk har enkelte overskridelser af grænseværdien for ammonium, nitrit og mangan i perioden Derudover ligger koncentrationen af nikkel og klorerede opløsningsmidler over grænseværdien for drikkevand. Vandet fra egenproduktionen blandes med vand fra Københavns Energi, hvilket sikrer, at grænseværdierne for nikkel og klorerede opløsningsmidler overholdes i det udpumpede vand til forbrugerne. Espevang Vandværk leverer generelt en god drikkevandskvalitet, som overholder alle krav. Koncentrationen af nikkel fra vandværket ligger under 1 µg/l og er derfor ikke et problem for vandkvaliteten, som på Rødovre Vandværk Forsyningssikkerhed Det er vigtigt, at vandforsyningen har en stor grad af forsyningssikkerhed, så borgerne er sikret vand. I vurderingen af forsyningssikkerheden indgår både driftssikkerhed på de tekniske anlæg og grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet. I Rødovre Kommune er en sammenligning af forsyningsevne og -krav ikke nødvendig for at vurdere forsyningssikkerheden. I princippet er leveringskapaciteten fra Københavns Energi ubegrænset og kan sagtens klare leveringen af vandforbruget for eksempel i tilfælde, hvor Rødovre og Espevang Vandværker er ude af drift. Der er endvidere meget lille sandsynlighed for, at alle tre trykforøgerstationer, hvorfra leveringen fra Københavns Energi foregår, falder ud på samme tid. Desuden er der reservepumper på samtlige trykforøgerstationer, så forsyningen er sikret selv om en af pumperne er ude af drift. Pumpekapaciteten på trykforøgerstationerne og udpumpningskapaciteten på Rødovre og Espevang Vandværker er større end nødvendig ved den daglige forsyning. Dette sikrer, at vandforsyningen kan opret holdes, selv om en af trykforøgerstationerne er ude af drift. Der kan dog i spidsbelastningsperioder blive problemer med at levere den krævede vandmængde med et tilfredsstillende forsyningstryk, hvis den største af trykforøgerne, trykforøger Centrum, svigter. Som ekstra sikkerhed er der derfor installeret to pumper, som hver kan levere den nødvendige vandmængde fra trykforøger Centrum. I et andet ydertilfælde, hvor der eksempelvis lukkes for Islevbro Vandværk og Thors broledningen på samme tid, kan der også forekomme problemer med at levere nok vand til forbrugerne. Rødovre Vandforsyning modtager vand fra tre forskellige transportledninger hos Københavns Energi: Islevbro-, Lejre-, og Thorsbroledningen. Risikoen for, at der sker brud eller anden afbrydelse af alle tre ledninger, er meget lille. Ledningsnettet i Rødovre Kommune har en tilfredsstillende dimension og er opbygget med ringforbindelser, så der i tilfælde af brud på ledningsnettet sker færrest mulige gener for forbrugerne. Dette sikrer en optimal forsyningssikkerhed på distributionssiden. På indvindingssiden råder Rødovre Vandværk i øjeblikket over to indvindingsboringer, som er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 150 meter. Boringerne er placeret i et område, som er geologisk sårbart overfor nedsivende forurening. Endvidere er den naturlige grundvandskvalitet påvirket af den hidtidige vandindvinding, hvilket ses af grundvandets indhold af nikkel, sulfat og klorid. Espevang Vandværk får vand fra to indvindingsboringer, der er placeret med en afstand på ca. 300 meter fra hinanden. De to boringer er i lighed med boringerne ved Rødovre Vandværk placeret i et område, der er geologisk sårbart overfor forureningskilder. Borings indretning og valg af analyseprogrammer skal sikre en bæredygtig indvinding og forvarsling om eventuelle trusler mod grundvandskvaliteten. 3.5 Enkeltindvindere I Rødovre Kommune råder Beredskabsstyrelsen over et nødforsyningsanlæg i Hovedbibliotekets kælder. Der har ikke været indvundet vand fra anlægget i flere år. Der eksisterer ikke andre enkeltanlæg i kommunen. Der er fire aktive afværgeanlæg i Rødovre Kommune: Rødovrevej 241 og 254, Hvidsværmervej 158 (Islevdalvej 110), Brandholms Allé og Annexgårdsvej 16. Anlæggene drives af Region Hovedstaden og det ældste anlæg (Rødovrevej) har været i drift siden Vandet fra afværgeanlæggene på Rødovrevej udledes efter rensning til recipient, mens vandet fra anlæggene på Hvidsværmervej, Brandsholms Allé og Annexgårdsvej udledes til kloak. Oppumpningen fra afværgeanlæggene var i 2007 på m 3, hovedparten (76 %) fra Rødovrevej 241 og status og forudsætninger

11 3.6 Vandforbrug Nuværende vandforbrug Institutioner; m 3 (4%) Svind; m 3 (10%) Det totale vandforbrug i Rødovre var i 2008 på m 3. Egenindvindingen i Rødovre Kommune i 2008 udgjorde m 3 svarende til 32 % af det totale vandforbrug. Den resterende del af vandforbruget, svarende til m 3 eller 68 % blev importeret fra Københavns Energi. Erhverv; m 3 (9%) Husholdninger; m 3 (77%) Forbrug 1000 m Figur 3.4 viser størrelsen af egenproduktionen og importen af vand fra KE samt det samlede forbrug og samlede udpumpning i perioden Det fremgår af figur 3.4, at de udpumpede vandmængder har varieret omkring 2,5 mio. m³ i slutningen af 1990 erne, men at de faldt i perioden og siden har stabiliseret sig omkring 2 mio. m³ drikkevand om året. Faldet skyldes et faldende vandforbrug (på grafen angivet som solgt mængde) og i særdeleshed et fald i svindet (forskellen mellem den lyseblå kurve (udpumpning i alt) og den grønne kurve (solgt vandmængde) Egenproduktion Import fra KE Solgt Udpumpning i alt Figur 3.4 Oversigt over egenproduktion, import af vand fra KE, solgt vandmængde og samlet udpumpning På figur 3.5 kan fordelingen af vandforbruget ses. Det primære forbrug forekommer i husholdningerne, hvor vandforbruget i 2008 lå på 77 %. Forbruget til erhverv lå på 9 %, institutioner på 4 % og spildet på 10 % Vandleverancer over kommunegrænsen Rødovre Vandforsyning forsyner 96 ejendomme i Hvidovre Kommune og 4 ejendomme i Brøndby Kommune, som derfor hører til Rødovre forsyningsområde. Rødovre forsyningsområde fremgår af figur 3.1. eksporten af vand betragtes derfor som værende 0 %. Det regionale Islevbro Vandværk forsyner tre bestyrerboliger indenfor vandværksejendommen. Egenproduktionen i Rødovre er ikke tilstrækkeligt til at Figur 3.5 Fordelingen af vandforbruget i 2008 dække hele kommunens forbrug og vandforsyningen importerer derfor vand fra Københavns Energi. Importen af vand lå før produktionen på Espevang Vandværk blev igangsat på ca. 90 %, men er siden faldet til 68 % af den udpumpede vandmængde i Grundvandsressourcen Områdets geologi De geologiske forhold i Rødovre Kommune kan kort karakteriseres som meter kvartære aflejringer underlejret af Danienkalk. De kvartære aflejringer består hovedsagligt af moræneler samt smeltevandssand og -grus. I områderne ved Harrestrup Å, Damhusengen og Damhussøen træffes øverst i lagserien tørv. Det primære grundvandsmagasin i Rødovre Kommune udgøres af Danienkalk og i den nordlige del af kommunen tillige af smeltevandssand i kontakt med kalken. Vandføringen i grundvandsmagasinet er næsten udelukkende knyttet til topzonen af Danienkalken, hvor kalken er opsprækket Grundvandsstand og infiltration Grundvandsstanden i det primære grundvandsmagasin kortlægges på baggrund af en årlig pejlerunde foretaget i regi af Vestegnens Vandsamarbejde i udvalgte boringer. På figur 3.6 er vist grundvandsstanden (potentialet) ved den årlige regionale pejledag i oktober 2007, mens indvindingsboringerne er i drift. Det fremgår af figuren, at potentialet i Rødovre Kommune generelt er beliggende mellem kote 2 og 11. Det højeste potentiale træffes omkring Espevang Vandværk. Potentialeforholdene ved Rødovre Vandværks kildeplads er præget af vandindvindingen, og grundvandsspejlet er omkring boringerne beliggende under kote 0. Ved Espevang Vandværks kildeplads er potentialeforholdene omkring kote 11. status og forudsætninger 11

12 3.7.3 Grundvandsmagasiner Grundvandet fra kildepladserne til Rødovre og espevang Vandværk hentes fra højtliggende kalk magasiner med ringe dæklagstykkelse. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til kildepladserne i Rødovre og tilstødende kommuner er vist på figur 3.7. Ved Espevang Vandværk er det grundvandsdannende opland næsten sammenfaldende med indvindingsoplandet. Oplandet er næsten cirkulært og med en radius på cirka én kilometer. Oplandet overlapper indvindingsoplandet til Glostrup Hovedvandværks kildeplads, hvilket skyldes, at der indvindes fra forskellige grundvands magasiner i kalken. Ved Rødovre Vandværk er der stor forskel på det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet. Her består det grundvandsdannende opland ifølge modelberegningerne af to fangarme /10/. Den ene arm går mod nord til området mellem Kagsmose og Utterslev Mose, mens den anden arm går mod Ejby. Udbredelsen af oplandet skyldes ifølge beregningerne, at der foregår en opadrettet grundvandsstrømning, som via dræn udveksler vand til Harrestrup Å /10/. Dette resulterer i en stærkt reduceret grundvandsdannelse nord for Rødovre Vandværks kildeplads. Lokale afværgepumpninger, blandt andet ved Knapholm i Herlev påvirker også oplandsformen. Grundvandsmagasinets sårbarhed er et udtryk for hvor hurtigt og i hvilket omfang, en forurening vil påvirke grundvandet. Sårbarheden afhænger blandt andet af dæklagstykkelse og nedsivningsforhold. Dæklagstykkelsen over det primære grundvandsmagasin, dvs. mægtigheden af moræneler over kalken og overliggende sandlag, er vist på figur 3.8. Det fremgår af figuren, at dæklagstykkelsen varierer fra 5-20 m i kommunen. Det generelle billede er dog en dæklagstykkelse på 5-10 m, mens dæklaget ved de to vand- Figur 3.6 Grundvandsstanden i og omkring Rødovre Kommune, oktober status og forudsætninger

13 værker og langs Vestvolden er <5 m og få områder midt og nordligt i kommunen har et dæklag på m. Nedsivningen af eventuel forurening vil som regel være langsommere i ler end i sand, og der sker samtidig en mindre spredning. Endvidere vil nedsivningen være størst i områder med et frit grundvandsmagasin, dvs. hvor grundvandsspejlet står i kalken. Sammenfattende må grundvandsmagasinet i Rødovre Kommune betegnes som sårbart, idet der er tale om en ringe dæklagstykkelse og deraf følgende øget risiko for nedsivning af forurening Bæredygtighed i vandindvindingen Rødovre Kommune har som medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S i en årrække arbejdet for at sikre en bæredygtig vandforsyning. For at bevare den lokale vandindvinding i Rødovre er vandforsyningen tilrettelagt, så den resulterende drikkevandskvalitet opfylder de gældende kvalitetskrav. For at sikre at dette sker på et bæredygtigt grundlag, er der taget en række virkemidler i an-vendelse, hvilket skal sikre, at grundvandsressourcen ikke forringes yderligere og på længere sigt forbedres. Da erfaringerne har vist, at der ikke kan opnås det fulde kendskab til, hvilke problemer der opstår fremover, er virkemidlerne bygget op om et effektivt overvågningssystem, som er tilpasset den enkelte kildeplads og derved danner det nødvendige beslutningsgrundlag i forhold til at sikre godt drikkevand. Anvendelse af virkemidlerne sker i et samarbejde mellem myndigheder og forsyninger og består af: en spredning af vandindvindingen, som er tilpasset den aktuelle grundvandskvalitet. styring af oppumpningen efter fast vandspejl sikring af nye og gamle indvindingsboringer mod ilttilførsel i den øverste del af kalken intensiv overvågning af vandkvalitet og vandspejl tilpasset de lokale forhold bestemmelse af grundvandsdannelsen med anvendelse af den regionale grundvandsmodel i kombination med overvågning af vandspejl og vandkvalitet aktiv grundvandsbeskyttelse i form af lokalisering og fjernelse af forureningskilder løbende kampagner for stop for brugen af sprøjtemidler kontrolleret opblanding af vand af forskellig kvalitet, så forbrugerne er sikret vand af en ensartet kvalitet, som overholder kvalitetskravene Figur 3.7 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Figur 3.8 Dæklagstykkelse i Rødovre Kommune status og forudsætninger 13

14 Det er med den regionale grundvandsmodel opstillet i regi af Vestegnens Vandsamarbejde muligt at foretage beregninger af forskellige indvindingsscenarier og bestemme vandbalance, indvindingsoplande og grundvandsdannende områder til de kommunale kildepladser; se figur 3.7. Der er tale om et arbejdsværktøj, hvis resultater ikke kan stå alene, men skal kombineres med oplysninger om udviklingen i vandstand og vandkvalitet. Vandbalanceberegninger inden for de enkelte indvindingsoplande i Vestegnens Vandsamarbejde viser, at grundvandsdannelsen generelt er større end den nuværende vandvinding. Dette sammenholdt med et stabilt vandspejl og en stabil vandkvalitet i Rødovre Kommune gør, at indvindingen må betegnes som bæredygtig. 3.8 Beskyttelse af grundvand Omkring kildepladser med en indvinding på > m 3 grundvand om året er der i Regionplan 2005 udlagt kildepladszoner med en radius på 500 m. Da indvindingen på Rødovre og Espevang Vandværks kildepladser ikke overstiger denne mængde, er der efterfølgende udlagt kildepladszoner med tilsvarende radius rundt om disse kildepladser i kommuneplanen /2/. Inden for kildepladszonerne er der skærpede krav til arealanvendelsen og begrænsninger i, hvilke virksomheder og aktiviteter, anlæg og oplag, der kan tillades /2/. I kildepladszonerne stilles der også krav til virksomhederne om at minimere udendørs, grundvandstruende aktiviteter og oplag /2/. På figur 3.9 er vist de områder, hvor der er udlagt sådanne kildepladszoner. 3.9 Trusler mod grundvandskvaliteten Forureningskilder På figur 3.10 er vist en oversigt over V1 og V2 kortlagte grunde i indvindingsoplandene til Rødovre og Espevang Vandværker. I indvindingsoplandet til Rødovre Vandværk er der flere potentielt grundvandstruende forureningskilder, herunder fire V1- og 21 V2-kortlagte grunde. De kortlagte grunde er forurenet med kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, tungmetaller og plantebeskyttelsesmidler. På Rødovrevej (reg-nr ) vurderes forureningen at udgøre en risiko for grundvandskvaliteten /5/. Figur 3.9 Drikkevandsinteresser 14 status og forudsætninger

15 Den østlige del af indvindingsoplandet til Rødovre Vandværk strækker sig ind i Københavns Kommune. Her har Københavns Kommune udpeget området omkring Husum som indsatsområde. I området undersøges mulighederne for at etablere supplerende drikkevandsindvinding. Samtidig har området en række indvindingsinteresser, der gør, at beskyttelsen af grundvandet skal prioriteres /11/. I indvindingsoplandet til Espevang Vandværk er der en V1- og ni V2-kortlagte grunde. De kortlagte grunde er forurenet med kulbrinter, klorerede opløsningsmidler og tungmetaller. Region Hovedstaden har endnu ikke udmeldt, hvornår Regionen vil kortlægge og forestå undersøgelser af V1-grunde og oprense V2-kortlagte grunde i Rødovre Kommune Nikkel På Rødovre Vandværk har nikkelindholdet i vandet fra begge boringer været forhøjet siden de første analyser for denne parameter blev udført i begyndelsen af 1990 erne. I BI har indholdet af nikkel varieret mellem 44 og 54 µg/l i løbet af 1990 erne, mens det i starten af det nye årtusinde er faldet til <40 µg/l. I BIII har nikkelindholdet varieret omkring 30 µg/l op igennem 1990 erne; en tendens som er fortsat ind i det nye årtusinde. Nikkelindholdet i vandet fra boringerne på kildepladsen ved Espevang Vandværk er ubetydeligt. Indvindingsboringernes potentielle sårbarhed over for nikkelfrigivelse søges reduceret ved niveaustyret oppumpning Spildevandsforhold Rødovre Kommune er fuldt kloakeret. En trussel mod grundvandskvaliteten i Rødovre Kommune kan være udsivning af spildevand fra utætte kloakledninger. I en radius på 100 meter omkring indvindingsboringerne på både Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk er samtlige hovedkloakledninger TV-inspiceret i Inspektionen viste utætheder på en hovedkloak i området ved Rødovre Vandværk. Denne hovedkloak er efterfølgende blevet strømperenoveret. Rødovre Kloakforsyning har hidtil gennemført systematisk TV-inspektion af hele hovedkloaknettet indenfor de seneste 10 år. Figur 3.10 Oversigt over V1- og V2-kortlagte grunde i Rødovre Kommune, sam-menholdt med placeringen af vandindvindingsboringer status og forudsætninger 15

16 Stikledninger ligger højere end hovedledningerne og er formentlig i dårligere stand, hvilket samlet betinger en større udsivningsrisiko. Imidlertid er dimensionen på ledningerne mindre, og hermed også det vandtryk der betinger udsivningen, hvilket vil reducere udsivningen. Stikledninger forventes også inddraget i en mere systematisk TV-inspektion Trafikstruktur Udvidelse af motorring M3 og udbygningen af M12 vil i anlægsperioden medføre en grundvandssænkning, hvis konsekvenser for omkringliggende vandindvindinger søges minimeret ved en hensigtsmæssig oppumpning. Rødovre Kommune meddeler tilladelse til grundvandssænkning og sikrer med tilhørende vilkår at grundvandsressourcen tilgodeses bedst muligt. I den efterfølgende driftsperiode vil der ikke være behov for bortledning af grundvand. I forbindelse med en eventuel udvidelse af jernbanenettet med et 5. spor mellem Vestvolden og Baldersbrønde har Trafikstyrelsen udarbejdet en miljøredegørelse, hvor grundvandsforholdene også indgår i vurderingerne /12/. Ifølge disse vurderinger vil der, i det omfang baneanlægget passerer kildepladszoner jf. afsnit 3.8 blive etableret en vandtæt membran af ler eller lignende, så nedsivning af vand fra banestrækningen til grundvandsmagasinet begrænses. Permanente grundvandssænkninger søges undgået ved så vidt muligt at etablere anlæggene som vandtætte konstruktioner. Grundvandssænkninger gennemføres ifølge miljøredegørelsen i henhold til aftaler med miljømyndighederne og berørte vandindvindinger. Med de nuværende indvindinger og kildepladszoner vil der ikke være indvindinger i Rødovre Kommune, som berøres af sådanne arbejder Naturforhold Overfladevand I Rødovre Kommune findes tre vandløb, der er mål for i regionplanen: Harrestrup Å, Kagsåen og Fæstningskanalen. Fæstningskanalen er et stille/strømfrit vandløb. For dette vandområde svarer de regionale retningslinjer til de målsætninger, der er opstillet for søer, og er målsat som en såkaldt B-sø /1/. Harrestrup Å og Figur 3.11 Vådområder med tilhørende målsætninger 16 status og forudsætninger

17 Kagså er begge målsatte som C-, D- og E-vandløb, det vil sige vandløb, der anvendes til afledning af vand, spildevandspåvirkede vandløb og vandløb, der er påvirket af vandindvinding /1/. På figur 3.11 er de nævnte vandområder i Rødovre med tilhørende målsætninger vist. Harrestrup Å er et kommunalt vandløb, der har sit udspring i Harrestrup Mose i Albertslund Kommune og udmunder i Kalveboderne. Hvor Harrestrup Å krydser Fæstningskanalen, pumpes vand op i Fæstningskanalen (Vestvolden). Fæstningskanalen er et kunstigt etableret vandløb som blev opført i 1880 erne som del af et fremskudt forsvarsværk i forbindelse med Vestvolden. Værket strækker sig fra Avedøre Holme i syd og til og med Utterslev Mose i nordøst. Rødovre Kommune afvander til den del af Fæstningskanalen som ender i Utterslev Mose. HUR har i Regionplan 2005 målsat søer og vandløb. Fæstningskanalen har en generel målsætning for søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kultur- betingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige dyre- og planteliv. Det er ikke vurderet i Regionplanen, om målsætningen for Fæstningskanalen er opfyldt. Harrestrup Å har nedstrøms Ballerup Boulevard en lempet målsætning, da vandløbet anvendes til afledning af vand og er påvirket af spildevand og vandindvinding. På den givne strækning af Harrestrup Å er krav til faunaklasse 4 (noget forringet biologisk vandløbskvalitet); se figur 3.11 /1/ Skovrejsning Skovrejsning kan være en beskyttende foranstaltning for grundvandsressourcen. I Regionplanen opereres der med to områder, hvor skovrejsning henholdsvis er ønskelig og ikke-ønskelig. Der er ikke udpeget sådanne områder i Rødovre Kommune. I det omfang byudvikling og øvrig planlægning tillader det, er der således ikke noget til hinder for at rejse skov i Rødovre Kommune. Pr. januar 2009 er der ikke planlagt ny skov i Rødovre Kommune. status og forudsætninger 17

18 4 Prognose og fremtidige vandbehov liter/indbygger/dag 4.1 Prognose for enhedsforbrug Enhedsforbruget i husholdninger i Rødovre Kommune per indbygger i perioden er vist på figur Forbrug pr. indbygger pr. dag DANVA gennemsnit Regionplan 2005 Figur 4.1 Enhedsforbrug i liter per indbygger per dag i perioden samt DANVA-gennemsnittet /13/ og målsætningen for Regionplan 2005 /1/ benchmarking undersøgelse /13/. Kun i 1998 er spildprocenten lavere end gennemsnittet i Danmark. Målsætningen for ledningstabet er, at nedbringe spildet til 5 % i løbet af planperioden; jævnfør afsnit Prognose for vandbehov For at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til Prognosen for forbruget i husholdningerne tager udgangspunkt i en befolkningsprognose udarbejdet af Rødovre Kommune i forbindelse med Budget 2009 /14/. Der forventes en befolkningsreduktion på 478 personer i perioden medio 2007 til 2012 ud fra befolkningsprognosen /14/. Befolkningstilvæksten er sat til -0,2 % pr. år i 2011 og 2012 og denne procentvise reduktion er benyttet til at fremskrive befolkningstallet indtil Figuren viser, at enhedsforbruget i Rødovre Kommune ligger under målsætningen fastsat i Regionplan 2005 på 123 liter/indbygger/dag i perioden fra Regionplanen blev udarbejdet i 2005 indtil nu. Forbruget per indbygger i Rødovre ligger lidt over gennemsnittet blandt deltagerne i DANVAs benchmarkingundersøgelse/13/. I planperioden skal der være fokus på vandforbruget i såvel private husholdninger som for erhverv og institutioner jævnfør afsnit 5.5. Figur 4.2 viser vandspildet for Rødovre og DANVA-gennemsnittet i perioden Figuren viser, at vandspildet i Rødovre ligger over gennemsnittet blandt deltagerne i DANVAs Vandspild (%) Rødovre DANVA gennemsnit Figur 4.2 Vandspild i procent for Rødovre og gennemsnitlig for danske ledningsnet /13/ 18 prognose og fremtidige vandbehov

19 På figur 4.3 er vist prognosen for vandbehovet i perioden I prognosen er det samlede forbrug til erhverv og institutioner fastsat til forbruget i 2007 i hele perioden, mens enhedsforbruget for husholdninger er sat til 120 liter/person/dag som i Det samlede forbrug i husholdningerne vil derfor afhænge af befolkningstallet. Spildet er fastsat til at falde 0,5 % per år fra 2008 til 2016, hvor spildet derefter ligger fast på 5% af den samlede udpumpede mængde. Da Rødovre Kommune er en fuldt udbygget kommune vurderes det, at der ikke vil forekomme større ændringer i antallet af erhvervsvirksomheder og dermed heller ikke i vandforbruget til denne kategori. Da der kun ses et svagt faldende befolkningstal vurderes det, at ændringen i forbruget i institutioner ikke vil ændres markant, og derfor kan fastsættes til samme niveau som i 2007 i hele planperioden. Prognose Husholdning ( 1000 m 3 ) Erhverv ( 1000 m 3 ) Institutioner ( 1000 m 3 ) Spild ( 1000 m 3 ) Samlet forbrug ( 1000 m 3 ) Tabel 4.1 Prognose for vandforbruget i 2008 og 2018 uændret og den nuværende forsyningsevne er stor, er der derfor ikke behov for ændringer i forsyningsevnen i forhold til prognosen for vandbehovet i planperioden. m Husholdning Erhverv Institutioner Spild Figur 4.3 Prognose for vandbehovet i perioden I tabel 4.1 er vist det aktuelle vandbehov i starten og i slutningen af planperioden. Prognosen viser et fald i vandbehovet på m 3 vand i planperioden Faldet er <6 % og viser, at vandbehovet stort set er konstant over den 10-årige planperiode. 4.3 Fremtidige forsyningskrav til vandværkerne Prognosen for vandbehovet i perioden viser et næsten uændret vandbehov. Forsyningskravet til vandværkerne vil derfor være uændret. Ved den nuværende indvindingssituation er forsyningsevnen i kommunen stor, da leveringskapaciteten fra KE i princippet er ubegrænset. Da forsyningskravet er næsten prognose og fremtidige vandbehov 19

20 5 Fremtidige vandforsyningsbehov I det følgende redegøres for de overordnede målsætninger for vandforsyningen i Rødovre Kommune. Målsætningerne er opdelt i fem punkter: vandplaner grundvand vandforsyningsanlæg ledningsnet forbrugere 5.1 Vandplaner I forbindelse med EU s vandrammedirektiv har Rødovre Kommune udarbejdet forslag til idéfasen for at opnå god økologisk tilstand for grundvand og overfladerecipienter. Forslagene er uddybet nedenfor. Efter idéfasen beslutter miljøcentrene, hvilke målsætninger der skal fastsættes for de enkelte overfladerecipienter og grundvand i de enkelte kommuner. De fastsatte målsætninger skal derefter opfyldes af kommunerne senest i Grundvand Kommunerne i Vestegnens Vandsamarbejde I/S har gennem en årrække arbejdet for at sikre en fælles bæredygtig og langsigtet indvindingsstrategi. For fremover at kunne sikre en bæredygtig indvinding og efterleve kravene i Miljømålsloven er det afgørende, at kommunerne i Vestegnens Vandsamarbejde I/S udpeges som OSD-områder. Rødovre Kommune har i lighed med de øvrige kommuner i samarbejdet arbejdet med en række indsatsområder og opnået gode erfaringer med blandt andet: styring af indvinding efter fast vandspejl overvågning af grundvandsressourcen forbedring af råvandskvaliteten fokusområder (nikkel, pesticider og klorid) information/kampagner Rødovre Kommune har på baggrund af arbejdet med grundvandsmodel, synkronpejlerunder, fælles analyseprogrammer m.m. et indgående kendskab til grundvandsressourcen i hele området og vil være meget fokuseret på at sikre egenindvindingen frem for at importere vand i større omfang end i dag. Indvindingen i Rødovre og i de øvrige kommuner i vandsamarbejdet er et synligt bevis på, at vandindvinding i byområder er mulig og værd at arbejde for. En øget vandføring i overfladerecipienterne kan medføre reduceret indvinding. En reduktion i indvindingen i Rødovre Kommune og generelt på Vestegnen vil indebære, at drikkevandet skal hentes andre steder og flytte miljøpåvirkningen dertil. Det forpligter til at gøre mest muligt for at udnytte og beskytte den eksisterende grundvandsressource på et bæredygtigt grundlag, så det undgås at eksportere miljøpåvirkningerne til andre områder. En anden konsekvens af reduceret indvinding i kommunen er stigende grundvandsstand og risiko for oversvømmelse af kældre. Yderligere vil en bevarelse af den decentrale indvindingsstruktur sikre en høj forsyningssikkerhed Harrestrup Å En stor del af Rødovre Kommunes afløbssystem er baseret på muligheden for aflastning til Harrestrup Å, idet mange overløb fra kommunens fælleskloakerede områder udleder til Harrestrup Å. Kommunerne som er beliggende i Harrestrup Å-systemet har lavet modelberegninger, der viser hvor store bassinvolumener, der er nødvendige i afløbssystemet for at være sikker på at kunne leve op til målsætningen anført i Regionplan For at overholde målsætningen skal afløbssystemet udbygges Fæstningskanalen Fæstningskanalen er kunstigt anlagt som en række bassiner uden naturlig vandtilførsel. Datagrundlaget til beskrivelse af tilstanden i Fæstningskanalen er meget begrænset. Rødovre Kommune har til idéfasen derfor anbefalet, at Miljøcenter Roskilde iværksætter et måleprogram, så vandkvalitet samt flora- og faunatilstanden i Fæstningskanalen kan vurderes. 5.2 Grundvand De overordnede målsætninger for grundvandsressourcen i Rødovre Kommune er: Koordineret og bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen, så de negative effekter ved vandindvindingen på naturværdier, miljø og vandkvalitet minimeres drikkevandsforsyningen baseres på uforurenet grundvand ved forebyggelse og beskyttelse mod yderligere forringelse af grundvandsressourcen sikre grundvandets kvalitet, så det fortsat er egnet til drikkevand forhindre og afværge forurening af grundvandsressourcen For disse målsætninger er der udarbejdet delmål for 20 fremtidige vandforsyningsbehov

21 Mål/delmål Initiativer /bemærkninger Mål/delmål Initiativer Vandkvalitet simpel vandbehandling nikkel klorerede opløsningsmidler pesticider saltvand Forsyningssikkerhed decentral indvinding ekstra grundvandsreserve med flere boringer Ressourcespild vandtab fra boring til vandværk energiforbrug pr. m³ udnyttelse af sekundavand Miljø naturhensyn grundvandsbeskyttelse Kildeopsporing Mere avanceret vandbehandling kan dog accepteres midlertidigt etablering af nye boringer ved Rødovre og Espevang vandværker Vandkvalitet rent drikkevand som overholder kvalitetskravene ingen avanceret vandbehandling Forsyningssikkerhed reservekapacitet fremme samarbejdet med KE og nabokommuner Ressourcespild energiforbruget begrænses returskyllevand genbruges Miljø håndtering af returskyllevand og filterslam mere avanceret vandbehandling kan dog accepteres midlertidigt følsom over for strømudfald til kloak. Reguleres i henhold til tilslutningstilladelse Tabel 5.1 Mål og initiativer for grundvandsressourcen Tabel 5.2 Mål og initiativer for vandforsyningsanlæg vandkvalitet, forsyningssikkerhed, ressourcespild og miljø i tabel 5.1. Kildepladsen ved Rødovre Vandværk kan være sårbar over for driftsstop, som forårsager stigninger i grundvandsstanden med tilhørende udvaskning af miljøfremmede stoffer. For at sikre en fortsat god vandkvalitet og øget forsyningssikkerhed på Rødovre Vandværk ønskes en supplerende boring etableret på kildepladsen. På Espevang Vandværk er der også behov for etablering af en supplerende vandindvindingsboring for at opretholde indvindingskapaciteten ved driftsstop på en af de eksisterende boringer. Etablering af nye boringer ved Rødovre og Espevang vandværker er initiativer, der er med til at sikre vandkvaliteten og øge forsyningssikkerheden. 5.3 Vandforsyningsanlæg For vandforsyningsanlæg i Rødovre Kommune er der udarbejdet følgende målsætninger: forsyningen af drikkevand skal baseres på en stabil og robust vandforsyning Vandforsyningens energi- og ressourceforbrug begrænses Vandforsyningen skal til stadighed levere god vandkvalitet, der som minimum overholder de gældende krav Delmålene for vandforsyningsanlæggene for para metrene vandkvalitet, forsyningssikkerhed, ressourcespild og miljø er specificeret i tabel 5.2. fremtidige vandforsyningsbehov 21

HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK.

HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK. HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN 2015-2027 MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK. NY FORBINDELSESLEDNING TIL HILLERØD FORSYNING 2 Titel: Forslag til tillæg

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN FORSLAG SOLRØDGÅRD VANDVÆRK

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN FORSLAG SOLRØDGÅRD VANDVÆRK HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2015-2027. SOLRØDGÅRD VANDVÆRK Titel: Rapport: Forslag til tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027. Solrødgård Vandværk Rapporten er udarbejdet

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK

HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2015-2027. SOLRØDGÅRD VANDVÆRK Titel: Vedtagelse: Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027. Solrødgård Vandværk Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. januar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1800 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02514

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Screening af Vandforsyningsplan

Screening af Vandforsyningsplan Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN OPDATERING AF VANDFORSYNINGSPLAN

ALBERTSLUND KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN OPDATERING AF VANDFORSYNINGSPLAN ALBERTSLUND KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 1997-2013 OPDATERING AF VANDFORSYNINGSPLAN 1997-2010 OPDATERING AF VANDFORSYNINGSPLAN 1997-2010 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Opbygning af vandforsyningsplanen 1 1.2

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune,

Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune, Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune, 2018 2028 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1 skal Frederiksberg

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Notat vedrørende miljøvurdering af ny vandforsyningsplan Horsens Kommune har udarbejdet Forslag til vandforsyningsplan

Notat vedrørende miljøvurdering af ny vandforsyningsplan Horsens Kommune har udarbejdet Forslag til vandforsyningsplan Jord og Grundvand Sagsbehandler: Tommy Krogh Abrahamsen Sagsnr. 13.02.08-P15-1-13 Dato:17.5.2016 Notat vedrørende miljøvurdering af ny vandforsyningsplan 2016-2024 1. Indledning Horsens Kommune har udarbejdet

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup

Læs mere

Screening for miljøvurdering af forslag til vandforsyningsplan

Screening for miljøvurdering af forslag til vandforsyningsplan By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Screening for miljøvurdering af forslag til vandforsyningsplan 2018-2025 6. september 2017 1. Indledning

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Regional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker

Regional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Til berørte myndigheder Den 3. marts 2017 Ref. srlr Miljøscreening af Høring I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december

Læs mere

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Notat Vandforsyningsplan 2013 Dato: 13. marts 2013 Udarbejdet af: Ulrik Mathiasen Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Indledning Notatet omfatter en vurdering af

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Bestyrelsens orientering om: Forslag til Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune

Bestyrelsens orientering om: Forslag til Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune Dragsmur Vandforsyning I/S Bestyrelsen Maj 2013. Generalforsamlingen d. 15 juni 2013 Dagsordenens pkt. Eventuelt: Bestyrelsens orientering om: Forslag til Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20

Læs mere

1 Allested-Vejle Vandværk Andelsvandværk

1 Allested-Vejle Vandværk Andelsvandværk 1 Allested-Vejle Vandværk Andelsvandværk 2 2 Allested-Vejle Vandværk Allested-Vejle Vandværk Hjemmeside: http://www.allested-vejle-vand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 21. oktober 1992 og 10.

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Stangkær Vandværk Stangkær Vandværk Drikkevandsboringer med DGU

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt Information fra kommunen Status for vandforsyningsplanen Status for indsatsplanlægningen PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ledøje Vandværk

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ledøje Vandværk Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ledøje Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ledøje Vandværk Ledøje Vandværk Drikkevandsboringer med DGU nr. 200.2998,

Læs mere

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand på Bagsværd Vandværks kildeplads

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand på Bagsværd Vandværks kildeplads By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 58 82. Fax: 39 57 58 98. E-post: vand@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Gladsaxe Vandforsyning Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Jens Bastrup XX.XX.2007

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Vandtryk i distributionssystemet Danvak Vand & Afløb, 10. oktober v. Kurt Brinkmann, Aarhus Vand A/S

Vandtryk i distributionssystemet Danvak Vand & Afløb, 10. oktober v. Kurt Brinkmann, Aarhus Vand A/S Vandtryk i distributionssystemet Danvak Vand & Afløb, 10. oktober 2018 v. Kurt Brinkmann, Aarhus Vand A/S Disposition Vandtryk i distributionssystemet Forsyningsstruktur Opdeling i zoner Servicemål for

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Tillæg nr. 2 ROSKILDE KOMMUNE

Tillæg nr. 2 ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE KOMMUNE Tillæg nr. 2 Vandforsyningsplan, Plandel 2012-2017 Ændring af forsyningsgrænse mellem FORS (tidligere Roskilde Forsyning) og Vandværket Sct. Hans Hospital Maj 2016 Kolofon Udarbejdet af:

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Vandforsyningsplan 2012-2022

Vandforsyningsplan 2012-2022 Vandforsyningsplan 2012-2022 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Fokusområder 1 1.2 Rammer for planlægningen 1 1.3 Vandforsyningsplanens indhold 1 1.4 Offentlig høring og miljøvurdering 2 2. Vandforsyningen i

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN Til Vallensbæk Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2013 UDKAST VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSYNINGSPLAN 2014-2024 Revision

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE

VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE December 2006 KØBENHAVNS KOMMUNE Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 1502 København V Telefon 33 66 58 00 Telefax 33 66 71

Læs mere

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring Center Natur og Miljø NOTAT Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-3-18 13.02.02-K08-46-14 Ref.: Mark Bech Højfeldt Højfeldt Telefon: 99887641

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere