Miljørapport Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C Postboks Viby J

Transkript

1 4. august 2015 Side 1 af 13 TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Miljørapport Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C Postboks Viby J Telefon: Direkte telefon: Forslag til indsatsplan SydSamsø miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte eis@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Eike Freeman Stubsgaard

2 Indhold 4. august 2015 Side 2 af 13 RESUMÉ 3 2 INDLEDNING TIL MILJØRAPPORTEN Hvorfor miljøvurdering Indsatsområdet Indsatsplanens hovedformål og forbindelser med andre planer Indsatsplanens hovedformål Statens vandplaner Kommuneplan MILJØSTATUS Kortlægning af sårbarhed Vandkvalitet og forureningstrusler Vandindvinding og trusler 8 4. INDSATSPLANEN OG DENS KONSEKVENSER Indsatserne Scoping Resultat af scopingen Væsentlig indvirkning på miljøet 11 5 MILJØVURDERING Overvågningsprogram 12 6 KILDER/BILAG 13

3 Resumé På den sydlige del af Samsø er der udpeget et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. 4. august 2015 Side 3 af 13 I OSD er der sårbare og boringsnære områder, som skal beskyttes. Der er brug for beskyttelse overfor gødning i de sårbare områder og måske også pesticider i fremtiden. I de boringsnære områder er der brug for beskyttelse overfor pesticider. Derudover kan der generelt være begrænsninger for, hvilke anlæg og virksomhedstyper, der kan etableres i OSD. Figur 1. Indsatsplanen omfatter hele OSD. I det sårbare område og i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er der en særlig følsomhed overfor eventuel forurening. Drikkevandsressourcerne er begrænsede og der er brug for, at vandværkerne beskytter grundvandsmagasinerne gennem en skånsom indvinding og spredning af indvindingsboringerne. Indsatsplanen /1/ beskriver, hvilke indsatser der er nødvendige for at opnå denne beskyttelse af OSD. I nærværende miljøvurdering er der en gennemgang af den aktuelle miljøstatus, udviklingstendenserne samt de foreslåede indsatser i indsatsplanen og deres afledte indvirkning på natur, miljø, klima mm.

4 Miljøvurderingen skal belyse både de væsentlige positive og væsentlige negative miljømæssige konsekvenser indsatsplanen kan have. Hvis en påvirkning er vurderet som væsentlig og negativ, skal det vurderes, om de negative konsekvenser kan afbødes, ved at undgå, minimere eller kompensere for den negative indvirkning. For væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. 4. august 2015 Side 4 af 13 Til brug ved miljøvurderingen er der foretaget en høring internt i Samsø og Aarhus kommuner, samt en høring af eksterne myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens 7 stk. 4. Høringen har vist, at: Indsatsplan Sydsamsø ikke har indvirkning på Natura 2000 områder eller områder med Bilag IV arter Indsatsplan Sydsamsø i øvrigt er uvæsentlig eller neutral i forhold til o Natur og naturbeskyttelse o Overfladevand o Virksomheder o Trafik o Klimatiske forhold o Arkitektoniske forhold o Ressourcer og affald o Befolkning og sundhed o Socioøkonomi/ materielle goder o Tryghed Indsatsplan Sydsamsø har positiv indvirkning på miljøtilstanden i jord og grundvand. Høringen har således samlet set vist, at der ikke er væsentlig negative konsekvenser ved indsatsplanen. Der er en positiv indvirkning på grundvandskvaliteten, hvilket også er forventeligt, da det er formålet med indsatsplanen. Desuden er der en afledt effekt med positiv indvirkning på jordmiljø, fordi en af indsatserne er reduktion af pesticidforbrug, som mindsker risiko for jordforurening. Der er ikke planlagt afværgende foranstaltninger eller overvågning, da miljøvurdering ikke har vist væsentlige negative påvirkninger. Det fastlægges i indsatsplanen, at Aarhus Kommune indkalder til følgegruppemøder efter behov efter den endelige vedtagelse af planen. I disse møder deltager de ansvarlige for gennemførelsen af indsatserne, og der bliver gjort status for de opstillede indsatser. Herunder vil det blive vurderet, hvorvidt der er uforudsete negative miljømæssige konsekvenser ved gennemførelsen af indsatsplanen, og om der skal træffes afhjælpende foranstaltninger.

5 2 Indledning til miljørapporten Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 4. august 2015 Side 5 af 13 Indsatsplanen er udarbejdet af Aarhus Kommune i samarbejde med Samsø Kommune. Aarhus Kommune er bemyndiget til at udarbejde indsatsplaner og træffe afgørelser på vegne af Samsø Kommune jævnfør lov om forpligtende kommunale samarbejder, LBK 614 af 6. maj Kommunalbestyrelsen på Samsø vedtager den færdige indsatsplan. 2.2 Hvorfor miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af Forslag til indsatsplan Sydsamsø, idet planens indsatser forventes at have en positiv indvirkning på grundvandskvaliteten. Derudover omfatter planen retningslinjer for erhverv og vandforsyningsboringer, som er opført på lovens bilag 3 eller 4, og det vurderes derfor, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som omfatter en vurdering af planens konsekvenser for bl.a. følgende parametre: Den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. 2.1 Indsatsområdet Vandplan Aarhus Bugt er baggrund for udpegning af indsatsområder. I planen er Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) udpeget, og det er indenfor disse områder, at kommunerne er forpligtede til at udarbejde indsatsplaner, se figur Indsatsplanens hovedformål og forbindelser med andre planer Som en del af miljørapporten skal planens hovedformål og relation til andre planer skitseres Indsatsplanens hovedformål Indsatsplan Sydsamsø er en handlingsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte drikkevandet. Planen viser, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. I indsatsplanen fastsættes en række indsatser, som har til hensigt at forhindre, at grundvandsressourcerne overudnyttes eller forurenes med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er formålet med indsatsplanen at:

6 sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser sikre at grundvandets kvalitet, efter en simpel vandbehandling, overholder drikkevandskvalitetskravene understøtte en decentral og bæredygtig indvinding i indsatsområdet 4. august 2015 Side 6 af Statens vandplaner For Samsø Kommune gælder vandplan 1.7 Århus Bugt /2/. De statslige vandplaner er bindende for kommunens planlægning, herunder også indsatsplanerne. Indsatsplanen må ikke stride mod vandplanen. Vandplanerne indeholder bindende målsætninger for vandområderne. Formålet med vandplanerne er at forbedre natur- og miljøtilstanden. For vand betyder det, at der skal sikres god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. Målet om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. De skal have både god økologisk og kemisk tilstand. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet. I vandplanerne har staten reserveret områder til den nuværende og fremtidige vandindvinding i "Områder med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). I disse områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening, så miljømålene kan nås og drikkevandsforsyningen kan være baseret på rent og urenset grundvand. Vandplanen indeholder retningslinjer for, hvordan kommunen skal sørge for beskyttelsen af grundvandet i OSD. Disse retningslinjer beskriver blandt andet hvilke særlige hensyn kommunen skal tage ved placering af arealer til byudvikling samt retningslinjer for anlæg, aktiviteter og virksomheder, der udgør en risiko for at forurene grundvandet. Det vurderes, at indsatsplanen ikke strider mod forslag til vandplanerne Kommuneplan 2013 Indsatsplanen må ikke stride mod kommuneplanen /3/. Kommuneplanen omfatter nedenstående målsætninger med betydning for indsatsplanen: Kommunalbestyrelsen vil inden for planperioden: arbejde for, at indsatsplanerne gennemføres og følges op med aktiviteter, der styrker grundvandet, gå aktivt ind i arbejdet med implementeringen af indsatsplanerne for drikkevandet, fremme brugen af markvandingsreservoirer, hvor det er foreneligt med, landskabs-, kultur- og naturværdier. Det vurderes, at indsatsplanens indhold er i tråd med kommuneplanens målsætninger.

7 3 Miljøstatus Dette kapitel gennemgår miljøstatus i området og herunder den forventede udvikling, hvis der ikke gennemføres en indsatsplan (0-alternativet). Samtidig beskrives behovet for indsatser. Kapitlet er baseret på beregninger foretaget i forbindelse med forarbejdet til indsatsplanen. Kilderne og de nærmere beregninger fremgår af indsatsplanen og bagvedliggende rapporter /1/. 4. august 2015 Side 7 af Kortlægning af sårbarhed Indsatsplanen skal beskrive de nødvendige indsatser. Grundlaget for dette er kortlægning af områdets geologi og grundvand og sårbarhed overfor forurening. Naturstyrelsen har foretaget en vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Naturstyrelsen lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor udvaskningen af nitrat udgør en risiko for forurening af grundvandet. Aarhus Kommune supplerer Naturstyrelsens udpegning af de nitratfølsomme områder med en udpegning af følsomhed overfor pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I indsatsplanen anvendes fællesbetegnelsen for følsomheden overfor nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer: sårbare områder. Ud over de sårbare områder er der udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO er et udtryk for en særlig sårbar zone omkring vandværkernes boringer. 3.2 Vandkvalitet og forureningstrusler Nitrat Grundvandskortlægningen har vist, at indvindingsmagasinet er påvirket af nitrat og/ eller iltning fra overfladen. De seneste analyser af vandkvaliteten ved Hårdmark Vandværk i 2014 har vist tegn på iltede forhold ved flere af boringerne og ved tre boringer højt sulfatindhold (over 60 mg/l). I forbindelse med indsatsplanen er der udført beregninger af nitratudvaskning fra det sårbare område. Beregningerne er justeret ud fra konkrete data om udbytter, proteinindhold mv. Beregningerne viser, at udvaskningen af nitrat har været for høj de sidste år i forhold til miljøkvalitetskrav for nitrat i drikkevand. Beregningerne viser også, at udvaskningen har været dalende og at udviklingen sammen med aktuelle nye regler for landbruget kan betyde at der ikke fremover er for høj udvaskning.

8 Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Tidligere er der påvist atrazin, bentazon og cyanazin i flere aktive indvindingsboringer. Der er ikke fund af pesticider i seneste analyser fra almene indvindingsboringer. 4. august 2015 Side 8 af 13 Beregninger viser, at der er fare for overskridelse af kvalitetskravene for udvaskning af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Derudover er der ikke redskaber til beregning af miljøstatus og forventet udvikling af pesticider. De tidligere fund kan være en indikation på, at der er en sårbarhed overfor udvaskning af pesticider. Da der ikke er fund i nyere analyser er sårbarheden muligvis ubetydelig i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Udviklingen i fund af pesticider må vise, om det er nødvendigt med en indsats. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer ved seneste grundvandsanalyse og indsatsbehovet her er derfor svarende til indsatsbehovet ved pesticider. 3.3 Vandindvinding og trusler Vandværkerne indvinder fra et grundvandsmagasin, som er relativt begrænset både i udbredelse og tykkelse. Naturstyrelsen påpeger, at der skal fokuseres på at sprede indvindingen, så belastningen af grundvandsmagasinet mindskes mest muligt, og risikoen for nedsivning af forurenende stoffer og indtrængning af saltvand begrænses. Desuden kan der lokalt være problematikker med arsen eller ringe ydende grundvandsmagasiner.

9 4. Indsatsplanen og dens konsekvenser 4.1 Indsatserne 4. august 2015 Side 9 af 13 Indsatsplanen beskriver de nødvendige indsatser i forhold til ovennævnte miljøstatus i området og den forventede udvikling. Indsatserne er alternativer til den forventede udvikling (som også betegnes 0-alternativet). Indsatserne er foreslået ud fra dataindsamling, beregninger, vurderinger og drøftelser foretaget i forbindelse med forarbejdet til indsatsplanen. Kilderne fremgår af indsatsplanen og bagvedliggende rapporter /1/. Indsatserne er følgende: Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, planloven og husdyrbrugloven m.v. skal inden for de sårbare områder leve op til en målsætning om, at nitratudvaskningen fremadrettet ikke må stige, og at nitratudvaskningen så vidt muligt ikke må overstige 50 mg nitrat/l fra rodzonen. Aarhus Kommune vil fremover en gang årligt beregne, hvor stor udvaskningen af nitrat er i det sårbare område i Samsø Kommune. Hvis udvaskningen er for høj, skal udvaskningen reduceres, og kommunen kontakter vandværkerne for at aftale, hvordan frivillige aftaler om reduktionen gennemføres. Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om at reducere udvaskningen af nitrat, hvor det er nødvendigt, vil Aarhus Kommune som udgangspunkt påbyde en reduktion af udvaskningen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning fra vandværkerne. Samsø Kommune vil sikre pesticidfri drift i sårbare områder, hvor kommunen er lodsejer. Aarhus Kommune vil give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 om ikke at opbevare, håndtere eller anvende pesticider i BNBO, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Hvis der er risiko for at miljømålet for pesticider ikke kan overholdes, vil Aarhus Kommune give pålæg om rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Dette omfatter også pålæg i private haver, såfremt der bliver givet hjemmel til dette. Aarhus Kommune og Samsø Kommune vurderer, hvilke aktiviteter eller anlæg der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet i BNBO. Hvis det ikke er muligt at indgå aftaler, vil Aarhus Kommune meddele påbud om, at aktiviteten ophører, eller at eventuelle anlæg fjernes efter Miljøbeskyttelseslovens 24.

10 I kommunens tilsyn, behandling af ansøgninger om tilladelser, godkendelser mm gælder, at der inden for OSD skal være skærpet opmærksomhed på beskyttelse af grundvandet. For en række mulige forureningskilder beskriver indsatsplanen mere præcist, hvordan kommunen vil skærpe grundvandsbeskyttelsen. Det er blandt andet ansøgninger om tilladelse til solfangeranlæg med damvarmelager, jordvarmeboringer, udspredning af spildevandsslam, afledning af regnvand og spildevand, eksisterende og nye virksomheder og etablering af vaskepladser for sprøjteudstyr. 4. august 2015 Side 10 af 13 Ved meddelelse af indvindingstilladelser efter vandforsyningsloven skal den decentrale indvindingsstruktur søges opretholdt, og spredning af indvindingen skal så vidt muligt fremmes. Tilladelser til markvanding fra reservoirer kan gives, såfremt det konkret vurderes, at reservoiret ikke udgør en risiko for grundvandet, samt at grundvandsdannelsen ikke påvirkes væsentligt. Ved fornyelse af tilladelser til markvanding fra boringer vil der blive taget hensyn til, at ressourcen skal beskyttes mod overudnyttelse og at ressourcen er forbeholdt almene indvindingsinteresser. Indvindingstilladelser til havevanding gives som udgangspunkt ikke. Samsø Kommune vil påbyde at brønde og boringer som har været ubenyttet i 5 år, sløjfes i henhold til vandforsyningsloven. Disse indsatser/alternativer til den forventede udvikling skal vedligeholde og forbedre miljøtilstanden og dermed sikre drikkevandsinteresserne. 4.2 Scoping Scoping er en indledende gennemgang af indsatsernes potentielle miljøkonsekvenser med henblik på at fokusere en eventuel efterfølgende egentlige miljøvurdering på de forhold/temaer, som kan være væsentlige. Udgangspunktet for scopingen er lovens brede miljøbegreb. Scopingen bruges til at frasortere aspekter/temaer, som åbenlyst ikke vil opleve miljømæssige konsekvenser af indsatsplanen. Disse forhold undersøges ikke nærmere. Scopingen er konkret gennemført ved en høring af berørte myndigheder, i såvel Samsø som Aarhus Kommune, samt eksterne myndigheder, i henhold til lovens 7 stk. 4. Indsatsplanens påvirkning af en lang række miljøparametre er vurderet. Det udfyldte skema er vedlagt som bilag. 4.3 Resultat af scopingen Gennemgangen af samtlige miljøparametre har vist, at Planen påvirker ikke Natura 2000 områder eller områder med Bilag IV arter

11 Planen er i øvrigt uvæsentlig eller neutral i forhold til o Natur og naturbeskyttelse o Overfladevand o Virksomheder o Trafik o Klimatiske forhold o Arkitektoniske forhold o Ressourcer og affald o Befolkning og sundhed o Socioøkonomi/ materielle goder o Tryghed 4. august 2015 Side 11 af 13 Planen har positiv påvirkning på miljøtilstanden i jord og grundvand, se figur 2 nedenfor. 4.4 Væsentlig indvirkning på miljøet Der er registreret væsentlige indvirkninger på jord og grundvand. Indvirkningerne på grundvand er i overensstemmelse med indsatsplanens formål - positive. En afledt effekt af indsatsplanen er, at der kan være positive effekter på jordens miljøtilstand. Miljøparameter Vurdering Bemærkning Særlige drikkevandsinteresser Positiv Det forventes at kvaliteten af grundvandet overholder gældende kvalitetskrav ved de beskrevne indsatser overfor nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Indsatserne vil generelt have en positiv indvirkning på vandmiljøet. Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk Positiv Vandværkerne skal fremme en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen ved i samarbejde med kommunen at aftale tiltag vedr. overvågning, spredning af indvinding. Jord Positiv Reduktion af pesticidforbrug mindsker risiko for jordforurening. Figur 2. Resultat af scopingen. Det er angivet i det samlede skema i vedlagte bilag, om et emne/en miljøparameter på forhånd vurderes relevant og, i givet fald, om en væsentlig påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes.

12 5 Miljøvurdering En miljøvurdering omfatter normalt en grundig granskning af de forhold, som har en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. På baggrund af vurderingen opstilles forslag til afbødende foranstaltninger med henblik på at minimere eventuelle negative miljøeffekter. Der opstilles ligeledes et overvågningsprogram. 4. august 2015 Side 12 af 13 I nærværende miljøvurdering er der ikke fundet væsentlige negative påvirkninger. Der er derfor ikke planlagt afværgende foranstaltninger. De positive indvirkninger har været formålet med planen og er indgående behandlet i forbindelse med planprocessen. De vil derfor ikke blive gentaget her, men der henvises til planen og de bagvedliggende dokumenter. Der foretages ikke yderlige vurdering. 5.1 Overvågningsprogram I nærværende miljøvurdering er der ikke fundet væsentlige negative påvirkninger. Der er derfor ikke planlagt specifik overvågning. Generel opfølgning på indsatsplanen Det fastlægges i indsatsplanen, at Aarhus Kommune indkalder til følgegruppemøder efter behov efter den endelige vedtagelse af planen. I disse møder deltager de ansvarlige for gennemførelsen af indsatserne, og der bliver gjort status for de opstillede indsatser. Herunder vil det blive vurderet, hvorvidt der er uforudsete negative miljømæssige konsekvenser ved gennemførelsen af indsatsplanen, og der vil så vidt muligt blive truffet hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger.

13 6 Kilder/Bilag /1/ Forslag til Indsatsplan Sydsamsø. (Offentliggjort samtidig med nærværende miljørapport). Udarbejdet af Aarhus Kommune. Vedtaget af Samsø Kommune august 2015 Side 13 af 13 /2/ Vandplan 1.7 Århus Bugt. Naturstyrelsen oktober /3/ Kommuneplan Samsø Kommune. Bilag: Udfyldt SMV-skema

14

15 BILAG 1 HØRINGSSVAR VEDR. INDVIRKNING PÅ MILJØET

16 Om Udkast til Sydsamsø Indsatsplan Der skal udarbejdes en indsatsplan for Sydsamsø. Ifølge planforslaget skal der være restriktioner på gødningsudbringning i begrænset omfang. Det er ikke afgjort, hvilke arealer, der vil ske restriktioner på, men det vil være inden for NFI. NFI ses nedenfor (rød zone), eller under temavalg II i MapInfo. Der er desuden forslag om restriktioner mod anvendelse af pesticider og udbringning af slam i de boringsnære beskyttelsesområder (grønne polygoner).

17 Screening for Miljøvurdering af Udkast til Sydsamsø Indsatsplan Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af indsatsplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes efter screeningen sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes (screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 26, 10. dec. 2014

18 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger A. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj område B. Bilag IV - arter x Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. C. Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x Blandt andet retningslinjer for vandindvindingsboringer

19 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af kryds. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 1. Natur- og naturbeskyttelse 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper Uden 3 vandløb, som vurderes under pkt Der er spredt forekomst af 3 beskyttede naturtyper indenfor området, en del vandhuller, ferske enge, moser og et enkelt overdrev. Der er ikke 3 vandløb i området. Ekstensivering af landbrugsarealer som følge af planen kan lokalt have positiv effekt på nabo-naturarealer afhængig af hvilke arealer der ekstensiveres. Specielt hvis tilgrænsende arealer ekstensiveres og hvis de er med til at binde eksisterende naturarealer sammen kan det få væsentlig positiv effekt. 1.2 NBL 15, 16, 17 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) Nærmeste Natura 2000 område er Habitatområde nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave ca. 2,3 km mod vest. 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter Evt. forekomst af bilag IV arter kan få gavn af ekstensivering af landbrugsarealer. Specielt hvis arealer grænsende op til levesteder ekstensiveres og hvis de er med til at binde eksisterende naturarealer sammen kan det få væsentlig positiv effekt. 1.5 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov)

20 1.6 Naturnetværk Se 1.1. Økologiske forbindelser Se 1.1. Spærringer Spredningskorridorer Se 1.1. Muligt naturområde Se Biologisk mangfoldighed herunder fauna og Se 1.1. flora som ikke varetages under pkt. 1.1 til Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet 1.9 Særlige geologiske interesser og værdier 1.10 Særlige terrænforhold 1.11 Skovrejsningsområde Kan medvirke til at realisere plan for ønsket skovrejsning hvis ejere ønsker at ændre drift til skov 1.12 Skovrejsning ikke ønsket 1.13 Bynære landskaber 1.14 Bevaringsværdige beplantningselementer 1.15 Vandløb generelt Herunder påvirkning af vandløb og vådområder 1.16 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe Evt. mulig placering af regnvandsbassin. el. etablere nye vådområder) 1.17 Okkerpotentielle områder 1.18 Andet

21 2. Overfladevand Normal situation (10 års hændelse jf. Spildevandsplanen) 2.1 Afledning af spildevand Området er omfattet af spildevandsplanens kloakoplande: Pillemark; Fælleskloakeret afledes til rodzoneanlæg ved Pillemark der afleder til Dallebækken udenfor området. Vesterløkken; planlagt spildevandkloakeret Tranebjerg; Separatkloakeret afledes til Ballen Rensningsanlæg. Regnvand afledes til Sørenden. Planen påvirker Spildevandsplanen ifht kloakering af Vesterløkken. 2.2 Afledning af overfladevand Der er krav til forsigtighed med brug af LAR i indsatsplanen. Spildevandsplanen her ikke LAR med som virkemiddel i de berørte kloakoplande for Pillemark, Tranebjerg og Vesterløkken. 2.3 Tilslutning til spildevandsledning 2.4 Tilslutning til regnvandsledning 2.5. Regnvandsbassiner 2.6 Andet 3. Overfladevand Ekstrem situation 3.1 Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder) 3.2 Omgivelsernes følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra planområdet (øgede nedbørsmængder) 3.3. Planområdets følsomhed/ robusthed overfor højere vandstand i havet Sikringsanlæg ift. Klimaændringer herunder skybrud og havvandsstigninger (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse). 3.5 Andet Ved etablering af evt. fremtidige anlæg til sikring / opsamling af skybrud skal etableres så forurenet vand ikke kan nedsive til grundvandsressourcen.

22 4. Grundvand 4.1 Særlige drikkevandsinteresser (OSD) Det forventes at kvaliteten af grundvandet overholder gældende kvalitetskrav ved de beskrevne indsatser overfor nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Indsatserne vil generelt have en positiv indvirkning på vandmiljøet. 4.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk Vandværkerne skal fremme en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen ved i samarbejde med kommunen at aftale tiltag vedr. overvågning, spredning af indvinding. 4.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. Planen indeholder ikke retningslinjer ift vandforbrug en golfbane) 4.4 Andet Fx grundvandssænkning, håndtering af overfladevand, erhvervsområde 5. Landbrug 5.1 Landbrug/husdyr m.v. Der forventes ikke ændringer i landbrugets påvirkning af miljøet ud over påvirkning af grundvand, se ovenfor 5.2 Andet 6. Virksomheder 6.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. x Virksomheder - der i henhold til Lov om forpligtende kommunale samarbejder og efter supplerende aftale med Samsø Kommune om teknisk rådgivning og bistand fører tilsyn med en række virksomheder på Samsø - har registreret 2 virksomheder indenfor det udpegede NFI område. Det drejer sig om, Samsø Godstransport ApS, Østergade 25 og Bagers Tømrer- & Snedkerforretning, Storegade 2A. De pågældende virksomheder vurderes ikke at udgøre en særlig risiko i forhold til grundvandsinteresserne. Der er ikke registreret virksomheder indenfor BNBOområder. 6.2 Vibrationer x 6.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) x

23 6.4 Risikovirksomheder x Der er ikke registreret risikovirksomheder på Samsø. 6.5 Brand, eksplosion 6.6 Giftpåvirkning 6.7 Andet 7. Jord 7.1 Jordforurening Reduktion af pesticidforbrug mindsker risiko for jordforurening. 7.2 Jordhåndtering/flytning 7.3 Andet 8. Trafik 8.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen 8.2 Støjgener fra veje og jernbaner 8.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 8.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området 8.5 Trafiksikkerhed 8.6 Kumulative konsekvenser 8.7 Andet 9. Klimatiske forhold 9.1 Sol/ skyggevirkning 9.2 Vindforhold 9.3 Andet 10. Kulturarv Kulturmiljø 10.1 Udpegede kulturmiljøer 10.2 Potentielle kulturmiljøer 10.3 Endnu ikke kendte kulturmiljøer 10.4 Andet Bevaringsværdige bygninger 10.5 Fredede eller bevaringsværdige bygninger (jf. Kommuneplan)

24 10.6 Potentielt bevaringsværdige bygninger 10.7 Andet Oplevelsen af kirken 10.8 Exner Fredning 10.9 Kirkebyggelinje NBL Andet Forhistorisk Tid Arkæologiske værdier Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e Andet 11. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse 11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 11.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) 11.4 Visuel påvirkning af skyline 11.5 Lys og/eller refleksioner 11.6 Andet 12. Ressourcer og affald 12.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning Arealer kan tages ud af omdrift for at hindre N udvaskning. Retningslinje for jordbrugsområder: (kommuneplan) Stk. 1. Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikkejordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget eller, hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. vedstruk-

25 tur_og_retningslinjer/det_aabne_land_og_naturen/landbru get.htm 12.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) 12.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer Nedsat forbrug af kunstgødning og pesticider 12.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer Nedsat forbrug af kunstgødning og pesticider 12.5 Genanvendelse af affald 12.6 Andet 13. Befolkning og sundhed 13.1 Tilgængelighed for offentligheden 13.2 Tilgængelighed for handicappede 13.3 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 13.4 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt 13.5 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt 13.6 Skole- og institutionskapacitet 13.7 Andet 14. Socioøkonomi / materielle goder 14.1 Påvirkning af sociale forhold 14.2 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser Landbrugets anvendelse af jorden indenfor indsatsområderne begrænses Andet 15.1 Indretning af området 15.2 Adgangsveje 15.3 Oversigtforhold 15.4 Kontakt mellem mennesker Andet