Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af barnets hjerne 0-18 år"

Transkript

1 Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et udgangspunkt. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, - og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted. Vi ved i dag, at børn som f.eks. bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder indenfor det første leveår, de laver hjerneskader på sig selv de ikke er født med de lukker neuralt netværk net. Foto: Lis Kelså Når vi så alligevel har en både moralsk og etisk forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere alle børn mest muligt, er det fordi, at hjerneforskningen også fortæller, at når vi stimulerer hjerner synger, læser, leger, tegner, motorik osv. så opstår der flere og flere forbindelsestråde, mellem de nerveceller der bliver brugt! Hjerner udvikler sig efter en genetisk kode, hvor der kommer flere og flere nerveceller frem til ca. 1½ års alderen og derefter begynder hjernen at prune dvs. sortere, ordne og smide væk i nerveceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen er midt i vuggestuealderen. Det er ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at specialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt. Så alle slags børn stærke og svage har mulighed for hele livet at udvikle tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret. Når det hjernemæssige udgangspunkt så alligevel er vigtigt, så er det fordi ikke alle børn kan følge den samme udviklingskurve eller udviklings koefficient. jf. dokumentarprogrammet Er du mors lille dreng?, så er succeskriteriet for en dreng som Jørn ikke nødvendigvis at han bliver gennemsnitlig, men snarere at han er i fortsat udvikling fra sit udgangspunkt. Det spændende nye hjerneforskningen har at byde ind med i den pædagogiske debat i dag er knyttet til den teknologiske udvikling. For bare 10 år siden var hjerneforskningen henvist til at hente en stor del af sit materiale fra sygt nervevæv, skader, traumer, obduktioner osv. Men der er i de mellemliggende år kommet nye generationer af scannere til. I dag kan man med de nye PET og SPECT scannere måle blodgennemstrømningen i hjerneområder, når de aktive under forskellige typer af opgaveløsning. Så for første gang nogen sinde taler hjerneforskningen på baggrund af sunde, raske gennemsnitlige mennesker i funktion! 1

2 På de næste to billeder kan man se først en MR scanning, som viser en afvigelse (det kan være resultatet af en hjerneblødning eller andet) og på billede nr. 2 vises at blodgennemstrømningen bagerst i venstre hjernehalvdel er dårlig (blå). Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring? Det første jeg har lyst til at præcisere er, at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid, at de er i en relation til en pædagog/ lærer/ voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Men overordnet set er der - når fokus er på læring - et afgørende område af hjernens udvikling som kræver opmærksomhed - hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med, hvad man kan forvente af børn og hvornår - altså med andre ord, hvornår er der kontakt med forskellige pædagogiske tiltag. Hjernemodning handler om rækkefølgen hjernen får myelin i, fordi dette er essentielt for børns opfattelsesevne, eller hvornår man kan regne med, at en bestemt pædagogisk indsats kan betale sig. Myelin er fedtskeder som sidder omkring nervecellens axon, og som sikrer at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvædsken eller når de rigtige steder hen. 2

3 Hjernemodningen følger en på forhånd bestemt genetisk kode. Der kan være afvigelser i tid, børn kan godt være senmyeliniserede uden at de af den grund betragtes som uden for det normale. Men rækkefølgen, den er umiskendelig. Og netop viden om rækkefølgen i hjernemodningen er nødvendig, hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn - at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe. Den del af hjernen som har myelin når et barn bliver født er den forlængede rygmarv, hjernestammen og så en lille håndfuld af det vi kalder den gamle del af hjernen. Det er den del af hjernen som varetager overlevelsesfunktionerne, vågenhed og beredskab, åndedrætsfunktioner og medfødte reflektoriske reaktioner. Det er også den del af hjernen, som bestemmer mængden af impulser, som sendes ind i resten af hjernen. (Arousalniveauet) Dette betyder i praksis, at børn helt frem til 3 års alderen væsentligt styres af de færdigudviklede funktioner i blok 1. Dvs. at de først og fremmest opfatter via sansning og egen bevægelse. De har brug for mange gentagelser og det virkeligt svære i formidlingen her, er, at de samtidig har brug for at hjernestammeaktiviteten holdes oppe med mange skift og overraskelser. Når gentagelserne bliver identiske eller monotone, så falder hjernestammeaktiviteten og børnene går helt bogstaveligt på stand by. Det nok så interessante i denne sammenhæng er, at hvis man gerne vil stimulere hjernestammeaktiviteten hos et barn undervejs i en læring, så er det især lugteog smagssansen der har effekt. Når et menneske lugter til noget, sendes signalerne direkte mellem blok 1 og hjernebarken (det yderste lag af hjerneceller, vi har på hjernens overflade), hvor det lagres. Herefter er sansehierarkiet: føle-, høre- og først til sidst er det synssansen der har effekt på hjernestammeaktiviteten! I denne periode opleves f.eks. levende billeder, film som livagtig virkelighed, de kan endnu ikke skelne sig selv og tingene. Derfor kan man som voksen opleve helt små børn græde og ville væk, selv hvis en ellers let genkendelig tegneseriefigur bliver for påtrængende. Hjernen o g sanserne Men vores sanser kan snyde os på mere end en måde. Det vidner en undersøgelse fra California Institute of Technology i Pasadena om. Vores intellektuelle formåen er noget mere begrænset af vore sansers diktatur, end vi måske går og tror. Undersøgelsen viser, at vore ører kan snyde vore øjne til at se ting, som faktisk ikke er der. Frivillige blev bedt om at vurdere om et computer billede bevægede sig op eller ned. Billedet akkompagneredes med en tone, hvis tonehøjde bevægede sig op eller ned. Testpersonerne var mere tilbøjelige til at opfatte, at billede bevægede sig opad, når de hørte den stigende tone og omvendt uagtet den faktiske bevægelse, som billedet havde. Lyttede de til hvid støj, var der intet mønster overhovedet. 3

4 ( Læs selv mere på: Umiddelbart gives ingen forklaring på nævnte undersøgelse, men det kan en anden undersøgelse måske hjælpe med. For mens vi sædvanligvis tror vi lever i en visuel verden, og at det er naturligt for os at være visuelt orienterede, viser det sig måske, at det ikke forholder sig helt sådan. I hvert fald, hvis man ser på børns sanser og opfattelsesevne. Amerikanske studier på Ohio State University har vist, at små børn foretrækker lyde frem for billeder, og de bliver kun langsomt visuelt orienterede. I forsøg, hvor børnene blev udsat for flere typer stimuli ad gangen forskellige lyde kombineret med billeder viste det sig, at i de fleste tilfælde foretrak børnene tilfældige lyde frem for det visuelle. Nye billeder fangede ikke deres opmærksomhed, med mindre de blev vist sammen med nye lyde. En af konklusionerne var, at fordi lyde er midlertidige bliver børns opmærksomhed automatisk rettet mod dem, og samtidig bekræftedes det, at lyde er essentielle for at kunne lære sprog havde de foretrukket visuel information; hvordan skulle de så lære at tale? ( se også: researchnews.osu.edu/archive/sounvisu.htm ) Man kan ikke lade være at lave et tankespring til den til stadighed igangværende debat om børn og unges ordforråd og sprogkundskaber. Måske bliver vi alle dårligere til at tale i denne visuelt stimulerende verden, fordi der er for meget støj, som ikke er lyde vel at mærke. Det næste område i hjernen som får myelin er blok 2 - baghoved, isselap og tindingelapperne. Det sker gennemsnitligt omkring 3-5 års alderen. 4

5 Det er i tindingelapperne vi har vores hukommelsessystemer og vores intelligenser. (De fem af intelligenserne i Howard Gardners gamle hjernemodel.) Den sproglige intelligens, den matematisk logiske intelligens, den kropsligt kinæstetiske intelligens, den rumlige intelligens og den musiske intelligens. I denne alder er hjernen stadig ikke modnet til at børn kan skelne fantasi og virkelighed og det de ser på film vil derfor stadig have karakter af noget som har været virkelighed eller som er virkeligt, bare et andet sted. Børn i denne alder tænker egocentrisk, dvs. med udgangspunkt i egne umiddelbare følelser, hvad de kan lide/ikke lide. De har stadig meget brug for voksne, der fungerer som pandelapper, dvs. styrer og strukturerer både i oplevelsessituationen og efter når oplevelsen og læringen skal lagres i hukommelsen. Her er det vigtig at tilføje, at højre hjernehalvdel er tidligere klar til brug end venstre hjerne halvdel er, og har også tidligere forbindelse til det limbiske system. (Den følelsesmæssige erkendelse) Vi ved også i dag, at hukommelsesfunktionerne i højre hjernehalvdel har potentiale for meget større lagre eller kapacitet end venstre hjernehalvdels hukommelsessystem. Og det er vel ikke ligefrem en hindring, at børn også kan huske det de oplever? For slet ikke at tale om den lille detalje, at især drenge (pga. testosteronets indflydelse på hjerneudviklingen), er afhængig af højre hjernehalvdels potentiale for udvikling! Dette betyder, at den voksne formidler må have fokus på højre hjernehalvdels funktioner som vejen til oplevelse og læring. Dvs. musik, ordbilleder, ordkort, rim og remser, rumlige dimensioner, at have tingene i hænderne, røre ved, ud i osv. Også gerne samtidig med anden aktivitet! Det sidste i hjernen som får myelin er pandelapperne, blok 3. (6-7 års alderen og igen i puberteten.) Foto: Lis Kelså Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen. De styrer, ordner, strukturerer. De er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. Film og tv opleves nu som en mulig virkelighed og i hvert fald som mere virkeligt end eventyr. De tænker stadigvæk fortrinsvis konkret og har brug for tingene foran sig eller i hænderne for at kunne foretage tankespring. 5

6 De kan begynde at holde sig selv udenfor for det de oplever, men har stadig brug for voksne til at hjælpe med at sortere i oplevelserne og fastholde koncentrationen på situationen. (Drenge i udpræget grad mere end piger!) Når så det oplevede skal omsættes i sprog, er det helt frem til 8 års alderen nødvendigt - især for drenge - at der tales i korte sætninger. (sprog er en venstre hjernehalvdels funktion) Og så vidt muligt undgå for mange kollektive beskeder. Endelig vil mange børn have brug for - og have glæde af - at få lov til at have noget i hænderne, at sidde og nusse med noget, tegne, bevæge sig lidt, osv. For at holde hjernestammeaktiviteten oppe, så resten af hjernen har noget at arbejde med, når der skal læres og lagres. Især når hjerneforskningen fortæller os, at intelligenserne i tindinge-lapperne har brug for elektrisk aktivitet fra hjernestammen, for at man kan samle sig om at få noget ud af sin begavelse! Først når pandelapperne får det sidste myelin i forbindelse med starten af puberteten, kan man tale om, at barnet eller den unge kan tænke så abstrakt, at de f.eks. kan holde sig selv udefra det de ser på film eller tv. Her er det en overordentlig stor fordel, at man i folkeskolernes overbygning (7-10 klasse) arbejder meget med kritiske og analytisk evner. De er i den alder meget modtagelige for at forstå, at alle slags medier kan have bagvedliggende tanker eller motiver for det som formidles. Netop denne måde at tænke på, er noget der kan bruges næsten uanset, hvilket fag man underviser i. En årig synes det er sindssygt spændende at finde ind bag ting, at opdage noget, at sætte ekstra dimensioner på, og man skal passe meget på, kun at have fokus på færdigheder i overbygningen, så står de unge simpelthen af. De færdigheder, som er vigtige at erhverve, må pakkes godt ind i oplevelser af selv at opdage noget - gerne for første gang, eller at kunne sætte ting sammen på en overraskende måde, netop den mulighed projektarbejde åbner for. Så skal vi nok få fastholdt alle de små forskerspirer, og få dem sendt videre på ungdomsuddannelserne. Altså: hjernestammen er klar til brug, når barnet bliver født. I 0-3 års alderen skal der arbejdes også fordi der er et større rigtig meget med sansninger og hukommelsespotentiale!! motorik, så vi får stimuleret et begyndende hukommelsessystem og får lagret forskellige læringsmæssige input. 3-5 års alderen får baghovedet, tindingelapperne og isselappen myelin, så nu skal der arbejdes målrettet med at stimulere intelligenserne og i et læringsperspektiv er den musiske og kropslige intelligens lige så vigtig som den sproglige, rumlige og matematisk logiske intelligens Foto: Lis Kelså 6

7 6-8 års alderen får pandelapperne det første myelin og nu skal vi i gang med at stimulere koncentrationsevne, indlevelse og empati som basis for at fungere i et klasserum med 26 elever. Pandelap giver abstrationsevne, men børn har stadig voldsomt brug for at få tingene i hænderne - hands on. Folkeskolens mellemtrin er en periode med forholdsvis ro i hjerneudviklingen. Der skabes tættere neuralt netværk i hjernen afhængigt af stimulation, og børn har generelt en oplevelse af magtfuldkommenhed - det er skønt at have en hel hjerne. Det skal vi benytte os af. Mellemtrinnet er en periode, hvor man kan putte hvad som helst i børn. De er enormt videbegærlige og nysgerrige og drengene har midlertidigt indhentet pigerne i koncentrationsevne. I forbindelse med starten af puberteten (et statistisk gennemsnit omkring 7. klasse) får pandelappen det sidste myelin, og det vil for de fleste teenagere føles, som alt det de har lært på mellemtrinnet er ufatteligt langt væk. De bliver fysiologisk trætte både pga. hormonernes rasen men også pga. færdigmyeliseringen af pandelappen. Man vil nå langt ved at gøre 7. klassetrin mere repeterende, have større fokus på projektarbejde (som f.eks. Unge forskere lægger op til) og så skal der mere fysisk aktivitet ind i 7. klasse. De har brug for forøget hjernestammeaktivitet og anderledes læringsformer, for ikke at blive skoletrætte inden 9.klasse og ikke orke at forsøge sig med en ungdomsuddanelse. Hvis de unge ikke har opgivet alle læringsprojekter, er der hjernemæssigt mere ro på / hul igennem i løbet af andet halvår af 8. klasse og i 9. klasse kan de principielt fungere som i 6.klasse igen. 7

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed

Læs mere

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen og hvilken betydning får det for videreuddannelsen. Dette

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Many important things happen to the brain and body during sleep. Research has demonstrated that cells in the brain and body become detoxified during sleep. Restoration of

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Stærke og sunde børn

Stærke og sunde børn Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Jytte Sidelmann GODT BEGYNDT! Hjælp dit barn til den bedste skolestart

Jytte Sidelmann GODT BEGYNDT! Hjælp dit barn til den bedste skolestart Jytte Sidelmann GODT BEGYNDT! Hjælp dit barn til den bedste skolestart jytte sidelmann godt begyndt Giv dit barn den bedste skolestart GODT BEGYNDT Giv dit barn den bedste skolestart af Jytte Sidelmann

Læs mere

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad

Læs mere

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed 1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen,

Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen, Den amerikanske fotograf Ashleigh Raddatz, 31, flyttede fra Californien til Tyskland for 6 år siden. Èt år senere kunne hun og hendes mand Steffen, tysk, byde deres førstefødte søn August velkommen til

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Udvikling af børns kompetencer gennem æstetiske læreprocesser

Udvikling af børns kompetencer gennem æstetiske læreprocesser Anslag: 83.995 Bachelorprojekt Afleveringsdato: 8/1 2015 University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Udvikling af børns kompetencer gennem æstetiske læreprocesser Opgaven er udført uden uretmæssig

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere