Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af barnets hjerne 0-18 år"

Transkript

1 Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et udgangspunkt. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, - og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted. Vi ved i dag, at børn som f.eks. bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder indenfor det første leveår, de laver hjerneskader på sig selv de ikke er født med de lukker neuralt netværk net. Foto: Lis Kelså Når vi så alligevel har en både moralsk og etisk forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere alle børn mest muligt, er det fordi, at hjerneforskningen også fortæller, at når vi stimulerer hjerner synger, læser, leger, tegner, motorik osv. så opstår der flere og flere forbindelsestråde, mellem de nerveceller der bliver brugt! Hjerner udvikler sig efter en genetisk kode, hvor der kommer flere og flere nerveceller frem til ca. 1½ års alderen og derefter begynder hjernen at prune dvs. sortere, ordne og smide væk i nerveceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen er midt i vuggestuealderen. Det er ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at specialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt. Så alle slags børn stærke og svage har mulighed for hele livet at udvikle tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret. Når det hjernemæssige udgangspunkt så alligevel er vigtigt, så er det fordi ikke alle børn kan følge den samme udviklingskurve eller udviklings koefficient. jf. dokumentarprogrammet Er du mors lille dreng?, så er succeskriteriet for en dreng som Jørn ikke nødvendigvis at han bliver gennemsnitlig, men snarere at han er i fortsat udvikling fra sit udgangspunkt. Det spændende nye hjerneforskningen har at byde ind med i den pædagogiske debat i dag er knyttet til den teknologiske udvikling. For bare 10 år siden var hjerneforskningen henvist til at hente en stor del af sit materiale fra sygt nervevæv, skader, traumer, obduktioner osv. Men der er i de mellemliggende år kommet nye generationer af scannere til. I dag kan man med de nye PET og SPECT scannere måle blodgennemstrømningen i hjerneområder, når de aktive under forskellige typer af opgaveløsning. Så for første gang nogen sinde taler hjerneforskningen på baggrund af sunde, raske gennemsnitlige mennesker i funktion! 1

2 På de næste to billeder kan man se først en MR scanning, som viser en afvigelse (det kan være resultatet af en hjerneblødning eller andet) og på billede nr. 2 vises at blodgennemstrømningen bagerst i venstre hjernehalvdel er dårlig (blå). Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring? Det første jeg har lyst til at præcisere er, at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid, at de er i en relation til en pædagog/ lærer/ voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Men overordnet set er der - når fokus er på læring - et afgørende område af hjernens udvikling som kræver opmærksomhed - hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med, hvad man kan forvente af børn og hvornår - altså med andre ord, hvornår er der kontakt med forskellige pædagogiske tiltag. Hjernemodning handler om rækkefølgen hjernen får myelin i, fordi dette er essentielt for børns opfattelsesevne, eller hvornår man kan regne med, at en bestemt pædagogisk indsats kan betale sig. Myelin er fedtskeder som sidder omkring nervecellens axon, og som sikrer at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvædsken eller når de rigtige steder hen. 2

3 Hjernemodningen følger en på forhånd bestemt genetisk kode. Der kan være afvigelser i tid, børn kan godt være senmyeliniserede uden at de af den grund betragtes som uden for det normale. Men rækkefølgen, den er umiskendelig. Og netop viden om rækkefølgen i hjernemodningen er nødvendig, hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn - at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe. Den del af hjernen som har myelin når et barn bliver født er den forlængede rygmarv, hjernestammen og så en lille håndfuld af det vi kalder den gamle del af hjernen. Det er den del af hjernen som varetager overlevelsesfunktionerne, vågenhed og beredskab, åndedrætsfunktioner og medfødte reflektoriske reaktioner. Det er også den del af hjernen, som bestemmer mængden af impulser, som sendes ind i resten af hjernen. (Arousalniveauet) Dette betyder i praksis, at børn helt frem til 3 års alderen væsentligt styres af de færdigudviklede funktioner i blok 1. Dvs. at de først og fremmest opfatter via sansning og egen bevægelse. De har brug for mange gentagelser og det virkeligt svære i formidlingen her, er, at de samtidig har brug for at hjernestammeaktiviteten holdes oppe med mange skift og overraskelser. Når gentagelserne bliver identiske eller monotone, så falder hjernestammeaktiviteten og børnene går helt bogstaveligt på stand by. Det nok så interessante i denne sammenhæng er, at hvis man gerne vil stimulere hjernestammeaktiviteten hos et barn undervejs i en læring, så er det især lugteog smagssansen der har effekt. Når et menneske lugter til noget, sendes signalerne direkte mellem blok 1 og hjernebarken (det yderste lag af hjerneceller, vi har på hjernens overflade), hvor det lagres. Herefter er sansehierarkiet: føle-, høre- og først til sidst er det synssansen der har effekt på hjernestammeaktiviteten! I denne periode opleves f.eks. levende billeder, film som livagtig virkelighed, de kan endnu ikke skelne sig selv og tingene. Derfor kan man som voksen opleve helt små børn græde og ville væk, selv hvis en ellers let genkendelig tegneseriefigur bliver for påtrængende. Hjernen o g sanserne Men vores sanser kan snyde os på mere end en måde. Det vidner en undersøgelse fra California Institute of Technology i Pasadena om. Vores intellektuelle formåen er noget mere begrænset af vore sansers diktatur, end vi måske går og tror. Undersøgelsen viser, at vore ører kan snyde vore øjne til at se ting, som faktisk ikke er der. Frivillige blev bedt om at vurdere om et computer billede bevægede sig op eller ned. Billedet akkompagneredes med en tone, hvis tonehøjde bevægede sig op eller ned. Testpersonerne var mere tilbøjelige til at opfatte, at billede bevægede sig opad, når de hørte den stigende tone og omvendt uagtet den faktiske bevægelse, som billedet havde. Lyttede de til hvid støj, var der intet mønster overhovedet. 3

4 ( Læs selv mere på: Umiddelbart gives ingen forklaring på nævnte undersøgelse, men det kan en anden undersøgelse måske hjælpe med. For mens vi sædvanligvis tror vi lever i en visuel verden, og at det er naturligt for os at være visuelt orienterede, viser det sig måske, at det ikke forholder sig helt sådan. I hvert fald, hvis man ser på børns sanser og opfattelsesevne. Amerikanske studier på Ohio State University har vist, at små børn foretrækker lyde frem for billeder, og de bliver kun langsomt visuelt orienterede. I forsøg, hvor børnene blev udsat for flere typer stimuli ad gangen forskellige lyde kombineret med billeder viste det sig, at i de fleste tilfælde foretrak børnene tilfældige lyde frem for det visuelle. Nye billeder fangede ikke deres opmærksomhed, med mindre de blev vist sammen med nye lyde. En af konklusionerne var, at fordi lyde er midlertidige bliver børns opmærksomhed automatisk rettet mod dem, og samtidig bekræftedes det, at lyde er essentielle for at kunne lære sprog havde de foretrukket visuel information; hvordan skulle de så lære at tale? ( se også: researchnews.osu.edu/archive/sounvisu.htm ) Man kan ikke lade være at lave et tankespring til den til stadighed igangværende debat om børn og unges ordforråd og sprogkundskaber. Måske bliver vi alle dårligere til at tale i denne visuelt stimulerende verden, fordi der er for meget støj, som ikke er lyde vel at mærke. Det næste område i hjernen som får myelin er blok 2 - baghoved, isselap og tindingelapperne. Det sker gennemsnitligt omkring 3-5 års alderen. 4

5 Det er i tindingelapperne vi har vores hukommelsessystemer og vores intelligenser. (De fem af intelligenserne i Howard Gardners gamle hjernemodel.) Den sproglige intelligens, den matematisk logiske intelligens, den kropsligt kinæstetiske intelligens, den rumlige intelligens og den musiske intelligens. I denne alder er hjernen stadig ikke modnet til at børn kan skelne fantasi og virkelighed og det de ser på film vil derfor stadig have karakter af noget som har været virkelighed eller som er virkeligt, bare et andet sted. Børn i denne alder tænker egocentrisk, dvs. med udgangspunkt i egne umiddelbare følelser, hvad de kan lide/ikke lide. De har stadig meget brug for voksne, der fungerer som pandelapper, dvs. styrer og strukturerer både i oplevelsessituationen og efter når oplevelsen og læringen skal lagres i hukommelsen. Her er det vigtig at tilføje, at højre hjernehalvdel er tidligere klar til brug end venstre hjerne halvdel er, og har også tidligere forbindelse til det limbiske system. (Den følelsesmæssige erkendelse) Vi ved også i dag, at hukommelsesfunktionerne i højre hjernehalvdel har potentiale for meget større lagre eller kapacitet end venstre hjernehalvdels hukommelsessystem. Og det er vel ikke ligefrem en hindring, at børn også kan huske det de oplever? For slet ikke at tale om den lille detalje, at især drenge (pga. testosteronets indflydelse på hjerneudviklingen), er afhængig af højre hjernehalvdels potentiale for udvikling! Dette betyder, at den voksne formidler må have fokus på højre hjernehalvdels funktioner som vejen til oplevelse og læring. Dvs. musik, ordbilleder, ordkort, rim og remser, rumlige dimensioner, at have tingene i hænderne, røre ved, ud i osv. Også gerne samtidig med anden aktivitet! Det sidste i hjernen som får myelin er pandelapperne, blok 3. (6-7 års alderen og igen i puberteten.) Foto: Lis Kelså Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen. De styrer, ordner, strukturerer. De er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. Film og tv opleves nu som en mulig virkelighed og i hvert fald som mere virkeligt end eventyr. De tænker stadigvæk fortrinsvis konkret og har brug for tingene foran sig eller i hænderne for at kunne foretage tankespring. 5

6 De kan begynde at holde sig selv udenfor for det de oplever, men har stadig brug for voksne til at hjælpe med at sortere i oplevelserne og fastholde koncentrationen på situationen. (Drenge i udpræget grad mere end piger!) Når så det oplevede skal omsættes i sprog, er det helt frem til 8 års alderen nødvendigt - især for drenge - at der tales i korte sætninger. (sprog er en venstre hjernehalvdels funktion) Og så vidt muligt undgå for mange kollektive beskeder. Endelig vil mange børn have brug for - og have glæde af - at få lov til at have noget i hænderne, at sidde og nusse med noget, tegne, bevæge sig lidt, osv. For at holde hjernestammeaktiviteten oppe, så resten af hjernen har noget at arbejde med, når der skal læres og lagres. Især når hjerneforskningen fortæller os, at intelligenserne i tindinge-lapperne har brug for elektrisk aktivitet fra hjernestammen, for at man kan samle sig om at få noget ud af sin begavelse! Først når pandelapperne får det sidste myelin i forbindelse med starten af puberteten, kan man tale om, at barnet eller den unge kan tænke så abstrakt, at de f.eks. kan holde sig selv udefra det de ser på film eller tv. Her er det en overordentlig stor fordel, at man i folkeskolernes overbygning (7-10 klasse) arbejder meget med kritiske og analytisk evner. De er i den alder meget modtagelige for at forstå, at alle slags medier kan have bagvedliggende tanker eller motiver for det som formidles. Netop denne måde at tænke på, er noget der kan bruges næsten uanset, hvilket fag man underviser i. En årig synes det er sindssygt spændende at finde ind bag ting, at opdage noget, at sætte ekstra dimensioner på, og man skal passe meget på, kun at have fokus på færdigheder i overbygningen, så står de unge simpelthen af. De færdigheder, som er vigtige at erhverve, må pakkes godt ind i oplevelser af selv at opdage noget - gerne for første gang, eller at kunne sætte ting sammen på en overraskende måde, netop den mulighed projektarbejde åbner for. Så skal vi nok få fastholdt alle de små forskerspirer, og få dem sendt videre på ungdomsuddannelserne. Altså: hjernestammen er klar til brug, når barnet bliver født. I 0-3 års alderen skal der arbejdes også fordi der er et større rigtig meget med sansninger og hukommelsespotentiale!! motorik, så vi får stimuleret et begyndende hukommelsessystem og får lagret forskellige læringsmæssige input. 3-5 års alderen får baghovedet, tindingelapperne og isselappen myelin, så nu skal der arbejdes målrettet med at stimulere intelligenserne og i et læringsperspektiv er den musiske og kropslige intelligens lige så vigtig som den sproglige, rumlige og matematisk logiske intelligens Foto: Lis Kelså 6

7 6-8 års alderen får pandelapperne det første myelin og nu skal vi i gang med at stimulere koncentrationsevne, indlevelse og empati som basis for at fungere i et klasserum med 26 elever. Pandelap giver abstrationsevne, men børn har stadig voldsomt brug for at få tingene i hænderne - hands on. Folkeskolens mellemtrin er en periode med forholdsvis ro i hjerneudviklingen. Der skabes tættere neuralt netværk i hjernen afhængigt af stimulation, og børn har generelt en oplevelse af magtfuldkommenhed - det er skønt at have en hel hjerne. Det skal vi benytte os af. Mellemtrinnet er en periode, hvor man kan putte hvad som helst i børn. De er enormt videbegærlige og nysgerrige og drengene har midlertidigt indhentet pigerne i koncentrationsevne. I forbindelse med starten af puberteten (et statistisk gennemsnit omkring 7. klasse) får pandelappen det sidste myelin, og det vil for de fleste teenagere føles, som alt det de har lært på mellemtrinnet er ufatteligt langt væk. De bliver fysiologisk trætte både pga. hormonernes rasen men også pga. færdigmyeliseringen af pandelappen. Man vil nå langt ved at gøre 7. klassetrin mere repeterende, have større fokus på projektarbejde (som f.eks. Unge forskere lægger op til) og så skal der mere fysisk aktivitet ind i 7. klasse. De har brug for forøget hjernestammeaktivitet og anderledes læringsformer, for ikke at blive skoletrætte inden 9.klasse og ikke orke at forsøge sig med en ungdomsuddanelse. Hvis de unge ikke har opgivet alle læringsprojekter, er der hjernemæssigt mere ro på / hul igennem i løbet af andet halvår af 8. klasse og i 9. klasse kan de principielt fungere som i 6.klasse igen. 7

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed

Læs mere

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen og hvilken betydning får det for videreuddannelsen. Dette

Læs mere

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Many important things happen to the brain and body during sleep. Research has demonstrated that cells in the brain and body become detoxified during sleep. Restoration of

Læs mere

SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE

SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE Modelfoto 18 Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse! Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Tænkestilsanalyse - en kort introduktion

Tænkestilsanalyse - en kort introduktion Tænkestilsanalyse - en kort introduktion - et intuitivt (selv)ledelsesværktøj til effektiv kommunikation 1 Alt er tilsyneladende symmetrisk -men det drejer sig om dominans Kroppen er symmetrisk to arme

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS Svend Erik Schmidt Dafolo Forlag 2001 Indholdsfortegnelse Forord................................... 7 1. Hvad er læringsstil?....................... 11 2. Børns læringsstil

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Prøvenr: januar 2009

Prøvenr: januar 2009 Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Fuckr din hjrne md dig?

Fuckr din hjrne md dig? Fuckr din hjrne md dig? Du behøver ikke en psykopat, en stresset leder eller en Jan Hillingsøe til at fucke med din hjerne. Det klarer den helt fint selv. Bagefter fuckr den så med dig og dit liv. Og du

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed 1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde

Læs mere

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff

VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen. Ulla V. Lundorff VIDENSBRØNDEN - DT Skejby Vorrevang v. Pædagog Mia Johannesen Ulla V. Lundorff Hvorfor Digitale Medier? IT er en naturlig del af børns verden og fremtiden byder dem, at kunne navigere i og bruge IT. Når

Læs mere

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut. Vigtigheden af børns fysiske aktivitet -------------------------------------------------------------------------------------------------------- I Næstved Kommunes dagpleje, d. 13. november 2017 Om motorik,

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Problemformulering. Målgruppeovervejelser Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer

Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer i skolen Mads Munch Nielsen & Kristian Lauritzen, 2014 Hvornår var det nu, Grundloven blev underskrevet, og hvordan var det lige med 5 andengradsligningerne?

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Stærke og sunde børn

Stærke og sunde børn Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere