Beredskabssamarbejde Sønderjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabssamarbejde Sønderjylland"

Transkript

1 Beredskabssamarbejde Sønderjylland Rapport om muligheder og udfordringer Acadre sagsident: Haderslev 14/ oktober 2014

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 EMNE OG FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 2 MODELARBEJDET... 3 ANALYSEMETODE... 3 USIKKERHEDSMOMENTER... 3 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER RESUME... 5 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE BEREDSKABER... 6 HADERSLEV... 6 TØNDER... 7 SØNDERBORG... 7 AABENRAA... 8 DE TO GRUNDMODELLER... 9 SAMARBEJDSMODELLEN... 9 SAMMENLÆGNINGSMODELLEN DELRESUME KERNEOMRÅDE MYNDIGHEDSOPGAVER OG FOREBYGGELSE ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE BRANDVÆSNET (AFHJÆLPENDE BEREDSKAB) ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE SERVICE OG INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE LOGISTIK ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE UDDANNELSE ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME BILAGSOVERSIGT

3 Indledning Emne og formål Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015, der hvor der blandt andet var enighed om en reform på beredskabsområdet. Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder, overdragelse af mere specialiserede beredskabsopgaver fra staten til kommunerne samt et effektiviseringskrav. Inden 1. januar 2016 skal de nuværende 87 kommunale beredskaber være reduceret til cirka tyve tværkommunale beredskaber. I gennemsnit skal et af de nye tværkommunale beredskaber således dække et samlet areal på ca kvadratkilometer og have et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Relateret til sønderjyske forhold vil det nye beredskabssamarbejde dække et samlet areal på ca kvadratkilometer og have et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere hvilket vurderes at opfylde kravene til det nye tværkommunale beredskab. Set i forhold til antallet af brandstationer og antal brandfolk i relation til resten af landet bliver det kommende sønderjyske beredskabssamarbejde et af landets største med i alt 50 brandstationer og ca ansatte, frivillige brandfolk, frivillige med kontrakt med beredskabet og ungdomsbrandværn. Reformen åbner dog også op for, at den enkelte kommune i et nyt tværkommunalt samarbejde selv kan finde den rette balance mellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og fortsat tilpasning af beredskabet til lokale forhold. I fortsættelse af denne aftale godkendte borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner i september 2014 et kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde. Af dette kommissorium fremgår blandt andet, at der dannes en styregruppe bestående af de fire borgmestre ledsaget af deres kommunaldirektører. Herudover dannes der en projektgruppe bestående af de fire tekniske direktører fra de sønderjyske kommuner samt de fire beredskabschefer og Haderslev Kommunes tekniske direktør er formand for projektgruppen. Projektgruppen skal have afsluttet sit arbejde den 14. november 2014 og fremlægge modeller for henholdsvis: Et øget tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet (opretholdelse af fire beredskabskommissioner). En sammenlægning i et beredskab (en beredskabskommission/en juridisk enhed). Rapporten er udarbejdet af projektgruppens beredskabschefer og beredskabsfaglige repræsentanter og er efterfølgende kvalitetssikret af projektgruppens direktører. Afgrænsning Denne rapport er udarbejdet med det formål at afdække og beskrive muligheder i de to ovennævnte modeller. Rapporten har ikke behandlet de nuværende bevillingsmæssige forhold ved de fire beredskaber, da forskellige budgetteringsmetoder ved kommunerne gør en direkte sammenligning umulig uden en dybere analyse af fagfolk. Ligeledes er de personalemæssige forhold ved en sammenlægning af beredskaberne heller ikke behandlet men i givet fald skal det ske efter principperne om en virksomhedsoverdragelse. 2

4 Modelarbejdet Med udgangspunkt i kommissoriet har projektgruppen således bearbejdet to grundmodeller for den fremtidige beredskabsstruktur: Et tværkommunalt samarbejde En sammenlægning ( 60 selskab) Modellerne repræsenterer hvert sit yderpunkt i den fremtidige samarbejdsform hvor det tværkommunale samarbejde bevarer en stærk lokal indflydelse på beredskabet, og hvor ledelsen og administrationen ved en sammenlægning af beredskaberne i et 60 selskab centraliseres. Analysemetode Begge organisationsformer er beskrevet med udgangspunkt i fem centrale kerneområder for beredskaberne: Myndighedsopgaver og forebyggelse Brandvæsnet (afhjælpende beredskab) Service og indtægtsdækket virksomhed Logistik Uddannelsesopgaven Den enkelte kerneopgave er herefter analyseret på baggrund af økonomi samt seks kriterier, således at hvert enkelt kerneområde i beredskabet er vurderet efter samme struktur. De anvendte kriterier er: Implementering Nærhed Rekruttering Robusthed Kvalitet Risici Usikkerhedsmomenter Kommunernes Landsforening har i sin rådgivningsvirksomhed omkring beredskabsreformen anbefalet 60 løsningen. Dette udfordres af de sønderjyske kommuner, da de lokale brandværn udgør et stærkt fundament i det sønderjyske beredskab, hvorfor en prioritering af de lokale forhold er fremhævet som en grundpræmis i den kommende struktur. Kommunernes Landsforening har p.t. ikke svaret på denne henvendelse fra de sønderjyske kommune. Økonomiske forudsætninger. I strukturudvalgets rapport om den fremtidige struktur af det danske redningsberedskab er der blandt andet anført en række effektiviseringsgevinster ved omlægninger i beredskabernes struktur og opgavesæt. Effektiviseringsgevinsterne er fremkommet ved en analyse foretaget af Deloitte. Analysen har været et meget omstridt emne i forbindelse med udarbejdelsen af Strukturudvalgets rapport, og dette forbehold er anført i rapporten. I det efterfølgende gennemgås Deloittes foreslåede effektiviseringsforslag, kommenteret i en lokal kontekst. Deloittes effektiviseringskatalog indeholder i alt 18 forslag til mulige effektiviseringer, der i alt giver et effektiviseringspotentiale på 265,5 mio. kr. svarende til ca. 10,6 mio. for de sønderjyske beredskaber. 1) En indkøbsanalyse viser 5 mio. kr. i potentiale, svarende til 0,2 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Umiddelbart burde dette potentiale kunne indfries af de sønderjyske beredskaber, da de volumenmæssigt foretager store indkøb. Det skal dog bemærkes, at der allerede nu er en del samarbejde om indkøb. 3

5 2) Bedre udnyttelse af arbejdstiden udviser et potentiale på 30 mio. kr. svarende til 1,2 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Dette er primært en bedre udnyttelse af de fuldtidsansatte brandmænds arbejdstid og da der ingen fuldtidsstationer er i Sønderjylland, vurderes der ikke at være noget potentiale tilstede på dette område. 3) Ændret bemanding om natten viser et potentiale på 94,6 mio. kr. Dette potentiale er ligeledes knyttet til fuldtidsstationer hvorfor potentialet ikke er til stede, jævnfør oven for. 4) Som pkt. 3. 5) Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn udviser et potentiale på 19,3 mio. kr. svarende til 0,77 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Da brandsyn er en opgave, der er nogenlunde proportional med indbyggertallet, burde dette potentiale være muligt at indfri. Alle fire kommuner bruger FRIDA (databaseret hjælpeværktøj), hvorfor den digitale understøttelse er implementeret. Det forudsætter dog en lovændring i forhold til det nuværende fastsatte antal af brandsyn/brandsynsobjekter, som vil skulle reduceres med minimum 300 stk. 6) Som pkt. 5. 7) Effektivisering af dimensioneringsplanlægningen udviser et potentiale på 4,2 mio. kr. svarende til 0,17 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Beskrivelse af metode til indfrielse af effektiviseringsgevinsten er uklar. Men i lighed med resten af landet burde denne gevinst kunne realiseres. 8) Som pkt. 7. 9) Som pkt ) Effektivisering af håndtering af ABA-alarmer udviser et potentiale på 15,6 mio. kr. svarende til 0,63 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Det drejer sig primært om en standardisering og reduktion af udrykningssammensætninger til ABA alarmer. Da de sønderjyske beredskaber primært betjener sig af ulønnede frivillige, er potentialet kun ganske beskedent og ikke medregnet. 13) Som pkt ) Som pkt ) Statsligt effektiviseringspotentiale. Ikke relevant i kommunalt perspektiv. 16) Statsligt effektiviseringspotentiale. Ikke relevant i kommunalt perspektiv. 17) Vagtcentraler sammenlægges, hvilket giver et potentiale på 9,9 mio. kr. svarende til 0,4 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. I det Sønderjyske beredskab er der fire vagtcentralløsninger, hvorfor der vurderes at være et realiserbart potentiale. 18) Øget konkurrenceudsættelse, hvilket giver et potentiale på 67,2 mio. kr. svarende til 2,7 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Umiddelbart vurderes det vanskeligt at konkurrenceudsætte arbejde udført af frivillige med et gunstigt økonomisk resultat. I dag er fire af områdets 50 stationer drevet af Falck og en station drevet med deltidsaflønnede kommunale medarbejdere. Det er muligt, at der kan hentes en gevinst i forhold til nuværende udbud ved at lave en samlet konkurrenceudsættelse. Da de nuværende kontrakter har forskellig løbetid, åbner denne mulighed sig først på længere sigt fra år 2017 og frem. Derfor er der i år 2016 umiddelbart ikke et potentiale. For at afdække det realiserbare potentiale i det sønderjyske beredskab er der behov for en nøjere og mere specifik analyse, hvilket fremgår af bilag 2, Effektiviseringskatalog. 4

6 Resume Denne rapport afdækker muligheder og udfordringer i to forskellige modeller for et fremtidigt sønderjysk beredskab. De to modeller, som analyseres, baserer sig på et forpligtende tværkommunalt samarbejde og en egentlig sammenlægning. Overordnet vurderes det i rapporten, at der ikke vil være signifikant driftsøkonomisk forskel i valget af fremtidig model. I begge modeller kan det ønskede økonomiske potentiale realiseres. Hvor en sammenlægning vil kræve væsentlige etableringsomkostninger, anses omkostningerne ved etablering af et forpligtende samarbejde derimod for marginale. Ydermere vil et samarbejde betyde en større kontinuitet i opgaveløsningen, da denne ikke kræver større omlægninger af organisationen Rapporten konkluderer, at samarbejdsmodellen vil kunne styrke den tværfaglige opgaveløsning internt i de deltagende kommuner. Modellen vil kræve et stærkt fokus på fagligt samarbejde styret af en forpligtende samarbejdsaftale og vurderes bedst realiseret ved etablering af tværkommunale kompetencecentre til fælles opgaver, hvorved både driftsøkonomi og faglighed styrkes. Samarbejdsmodellen vurderes bedst egnet til at tilgodese lokale hensyn. Tilsvarende konkluderer rapporten, at sammenlægningsmodellen vil kunne styrke fagligheden. Modellen vil skabe et stærkt fokus på det tværfaglige samarbejde mellem de fire beredskaber og med øvrige kommunale myndigheder, netværksskabelse i de deltagende kommuner, økonomistyring samt udvikling af forvaltningskultur. Modellen vurderes bedst realiseret ved, at beredskabets sagsbehandlere knyttes til en hjem-kommune, hvor de tildeles en arbejdsplads i den tekniske forvaltning med faste ugentlige arbejdsdage samt ved etablering af en bestyrelse med direktionsrepræsentation. Modellen vurderes bedst egnet til at skabe klare ansvars- og ledelsesstrukturer og et ensartet serviceniveau. Begge modeller kan således levere et forsvarligt beredskab til borgerne i Sønderjylland. 5

7 Beskrivelse af de nuværende beredskaber De fire nuværende kommunale beredskaber varetager driften af de enkelte kommuners operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Derudover varetages blandt andet myndighedsopgaver som brandteknisk byggesagsbehandling og tilsynsvirksomhed samt diverse forebyggende opgaver, kampagner med videre. I alle fire kommuner løftes en stor del af de operative opgaver af frivillige brandværn. De frivillige brandværn kan juridisk sidestilles med selvejende institutioner, der udøver deres virke gennem en driftsoverenskomst med kommunen. Der er en vis forskel på, om de enkelte kommuner anvender en central eller decentral ledelse af de frivillige brandværn. Nedenstående er listet nøgletal til sammenligning af de fire beredskaber. Aabenraa Tønder Sønderborg Haderslev Personale (2014) Fuldtidsansatte Økonomiaftale DUT-reduktion Afventer Afventer Afventer Realiseret Myndighedsopgaver og forebyggelse (2013) Brandsynsobjekter Risikovirksomheder Brandtekniske byggesager Brandvæsnet (2013) Brandstationer Deltidsansatte brandmænd, kommune/falck 0/0 0/37 25/0 0/50 Frivillige brandmænd Frivillige med kontrakt og ungdomsbrandværn Udrykninger Realiseret udrykningstid 10:30 08:50 07:53 09:33 Køretøjer og materiel (2014) Stigevogne, antal (gennemsnitsalder) 2 (4,5) 1 (10) 2 (17,5) 1 (ny) Automobilsprøjter, antal (gennemsnitsalder) 14 (23) 10 (10,5) 16 (14) 5 (14,2) Tanksprøjter, antal (gennemsnitsalder) 1 (3) 0 (-) 1 (2) 4 (nye) Tankvogne, antal (gennemsnitsalder) 13 (22) 7 (14,4) 11 (14) 5 (21,8) Tabel 1 - Nøgletal Haderslev Andel Areal, km 2 Indbyggere ,23 0,25 Stationer 8 0,16 Udrykningstid 9:33 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Haderslev Kommune er baseret på otte brandstationer, hvoraf seks drives af frivillige brandværn og to er Falck-stationer. Derudover består beredskabet af et Ø-beredskab samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager kommunens bådberedskab, logistisk støtte samt indkvartering og forplejning. De frivillige brandværn arbejder under kommunens generelle model med central styring og decentral ledelse, hvilket blandt andet giver decentral økonomisk beslutningskompetence. Samarbejdet er funderet i et Lokal-MED og en ledergruppe, hvor der er repræsentanter fra alle stationer, samt et arbejdsmiljønetværk. 6

8 Tønder Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :50 Andel 0,37 0,17 0,22 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Tønder Kommune er baseret på 11 brandstationer, hvoraf ni drives af frivillige brandværn og to er Falck-stationer. Her foruden består beredskabet af et stormflods-beredskab på Rømø samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager logistisk støtte samt indkvartering og forplejning. De frivillige brandværn arbejder under kommunens generelle model med central styring og decentral ledelse, hvilket blandt andet giver decentral økonomisk beslutningskompetence. Samarbejdet er funderet i et indsatsforum med tilhørende udvalg. Administrationen er placeret på rådhuset. Kommunen har et ungdomsbrandkorps og indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. Brandvæsenet er en del af kommunens risikostyringsindsats og er med i projektstyregruppen. Afledt heraf er brandvæsenet ansvarlig for drift af kommunens tyverisikringsvagt. Sønderborg Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :53 Andel 0,14 0,33 0,32 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Sønderborg Kommune er baseret på 16 brandstationer, hvoraf 15 drives af frivillige brandværn og en er kommunal. Her foruden består beredskabet af en frivilligenhed, der blandt andet varetager frigørelse, specialredning, højderedning, søredning, behandlingsplads (samaritter), kollegastøtte samt forplejning og indkvartering. Den økonomiske beslutningskompetence er central. Ledelsen af de frivillige brandværn foregår ved central styring og decentral medindflydelse. Brandværnene har aftale med kommunen om slukning og daglig drift, der forhandles en gang årligt sammenfaldende med revision med Brand & Rednings virksomhedsplan. Samarbejdet med brandværnene er funderet i et kaptajnsforum. Kommunen har et servicecenter og en døgnbemandet driftsvagt, der blandt andet bistår brandmandskabet med flere forskellige serviceforanstaltninger som for eksempel ombytning af beskidte branddragter, røgdykkerudstyr mm. Beredskabet har en risikostyringsafdeling og håndterer blandt andet arbejdet med kommunens forsikringer. Kommunen indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. 7

9 Aabenraa Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :30 Andel 0,27 0,26 0,30 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Aabenraa Kommune er baseret på 13 brandstationer, som drives af frivillige brandværn. Her foruden består beredskabet af et Ø-beredskab samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager indkvartering og forplejning fra egen station. Desuden er der to ungdomsbrandværn. Den økonomiske beslutningskompetence er central. Samarbejdet er funderet i et samarbejdsforum og et auditsystem, hvor det enkelte brandværn gennemgår udviklingspotentiale samt styring. Kommunen indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. 8

10 De to grundmodeller I kommissoriet er der som nævnt peget på, at der skulle undersøges to modeller: Samarbejdsmodellen, der vil være organiseret efter principperne om et tværkommunalt, forpligtigende samarbejde med fire selvstændige beredskabskommissioner. Sammenlægningsmodellen, der vil være organiseret efter styrelseslovens 60 som et beredskab i en juridisk enhed med en beredskabskommission. Som benævnelsen antyder, er det de to yderpunkter i modelvalg, og de to modeller kan tilpasses efter ønske. Formålet med modelbeskrivelsen og analysen er at fremkomme med et oplæg, der kan danne baggrund for en indstilling til det Sønderjyske koordinationsforum jævnfør kommissoriet. Jævnfør udmelding fra KL bør organisationsformen tage udgangspunkt i styrelsesloven 60. Denne udmelding søges dog som nævnt udfordret i forhold til et forpligtigende samarbejde. I hele landet pågår arbejdet med strukturtilpasninger. De fleste steder er løsningen for model oplagt, idet en sammenlægningsmodel er den naturligste samarbejdsform. Sønderjylland adskiller sig som nævnt især på ét område fra de øvrige kommuner. I Sønderjylland udføres brandslukningsopgaven primært af frivillige brandværn (45 stationer). Hertil kommer fem deltidsstationer. En organisation med i alt ca ansatte og frivillige. Det giver nogle helt særlige udfordringer, når organiseringen skal vælges. Udover at størrelsen af det samlede beredskab målt på brandmænd, stationer, køretøjer og materiel vil blive landets største (for eksempel har Københavns brandvæsen syv brandstationer og 700 ansatte), så kræver ledelse af så mange frivillige en helt særlig indsats. Et andet kendetegn for det kommende beredskabs indsatsområde er arealet, der udgør ca m2 med relativ store afstande. Eksempelvis er der ca. 100 km fra Als i øst til Rømø i vest. Samarbejdsmodellen Fleksibelt fælleskommunalt samarbejdsmodel med udgangspunkt i individuelle kommuner, der selv skal finde balancen imellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og fortsat tilpasning af beredskabet til lokale forhold. Fælles bestyrelse (for eksempel fagdirektører) eller koordinationsforum (for eksempel borgmestre og beredskabschefer) og en fælles dimensioneringsplan og risikovurdering. Individuelle kommuner som leverandører til det fælles beredskab samt individuelle beredskabskommissioner. Hver kommune vil udarbejde en særskilt risikovurdering, der udmønter sig i et lokalt serviceniveau, men de lokale risikovurderinger vil blive kædet sammen i et fælles overbygningsserviceniveau for alle fire kommuner, hvor fælles løsning af sammenfaldende og specielle beredskabsfaglige opgaver vil komme i fokus. Individuelle samarbejder baseret på kompetencecentre i de deltagende kommuner, herunder for eksempel, men ikke begrænset til: Brandvæsen, operativ planlægning og sekretariat Myndighedsopgaver, forebyggelse og kommunal beredskabsplanlægning Logistik, service og indtægtsdækket virksomhed Uddannelse, kompetenceudvikling og sikkerhed. I organisationssammenhæng vil en sådan organisering minde om en såkaldt matrixorganisation. En sådan organisation er kendetegnet ved en dobbelt autoritetsstruktur frem for entydige kommandoveje. Det fordrer fælles ansvar for beslutninger, hvilket tvinger ledere og medarbejdere til samskabelse og helhedstænkning. 9

11 Skematisk kan organisationen illustreres således: BESTYRELSE TVÆRKOMMUNALT BEREDSKAB KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BRANDVÆRN BRANDVÆRN BRANDVÆRN BRANDVÆRN 10

12 Overordnet vurdering på baggrund af kriterier Økonomi I kommissoriet er det udgangspunktet, at DUT-reduktionen i beredskabernes budgetter skal udmøntes. Dette svarer til en reduktion af beredskabernes driftsbudget på ca. 3 mio. kr. Modellen tager udgangspunkt i den nuværende organisation, hvilket betyder, at det har været muligt at estimere effektiviseringsmuligheder. I nedenstående skema er anvist de reduktioner, der anses for at være realiserbare. Forslag nr. relaterer sig til det omtalte effektiviseringskatalog fra Strukturudvalgets rapport. Tema Forslag nr. Beløb (mio kr.) Myndighed og forebyggelse Beskrivelse 1 0,77 På myndigheds- og forebyggelsesområdet er der i Deloitte foreslået en ændring af brandsynsbekendtgørelsen, der medfører, at der skal foretages færre brandsyn. 2 0,15 Mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt på myndigheds- og forebyggelsesområdet. Brandvæsen 3 0,85 Mulighed for en samlet konkurrenceudsættelse af fire Falckberedskaber og en deltidsstation. 4 0,2 Koordineret indkøb 5 0,05 Standardisering af planlægningsarbejde 6 0,5 Ændring i indsatsledervagten 7 0,2 Harmonisering af specialberedskaber 8 0,2 Tilpasning af serviceniveau på køretøjer 9 0,175 Harmonisering af foreningsvederlag Service og indtægtsdækket virksomhed 10? Kræver nærmere analyse. Men det vurderes, at der er et potentiale. Potentialet vil formentligt primært være på andre dele af kommunens driftsbudget. Uddannelse 11 0,35 Stordriftsfordele blandt andet ved at samkøre uddannelseshold 12 0,2 Mulighed for øget indtægtsdækket virksomhed Logistik 13? Koordinering af værksted og depotdrift. For at estimere et beløb kræver dette dog en nærmere analyse Ialt 3,645 Herudover kan en nærmere analyser godtgøre, om der kan udmøntes et rationale ved: - en fælles vagtcentralløsning. - stordrift på administrations-, logistik- og serviceområdet. - øvrige kommunale driftsområder, hvis man udbreder best-practice fra beredskaberne i de øvrige kommuner. Implementering Da samarbejdsmodellen er den model, der organisatorisk ligner det nuværende, letter det naturligvis implementeringen. Der er sikker drift fra dag et. Det må forventes, at det kræver en særlig ledelsesmæssig indsats at få etableret fælles kultur og harmonisering i opgaveløsningen på tværs i matrixorganisationen. Nærhed Modellen har i udgangspunktet den fordel, at det enkelte brandværn ikke vil opleve en ændring i forhold til nærheden af ledelsen (lokal beredskabschef og beredskabskommission). Det understøttes af, at den enkelte kommune på udvalgte områder kan vælge eget serviceniveau. Modellen sikrer også i udgangspunktet samme nærhed og kendskab til lokale forhold på myndighedsområdet for eksempel i forhold til byggesagsbehandling. Grundet den decentrale struktur vil 11

13 muligheden for tværfaglig netværksdannelse mellem beredskabets medarbejdere og kommunens øvrige forvaltningsmedarbejdere bevares. Ved den decentrale struktur kan der være større risiko for uensartet serviceniveau og sagsbehandling. Der kan forekomme forskelle ud fra hensyn til lokale forhold og lokale politiske prioriteringer. Rekruttering Ingen ændring i forhold til rekruttering af frivillige. For så vidt angår rekruttering af faste medarbejdere har modellen den fordel, at organisationen er en integreret del af den øvrige kommunale virksomhed, og dermed en del af kommunens største koncern. Robusthed Den mere decentrale struktur giver en større sårbarhed i forhold til den faste medarbejderstab sammenlignet med sammenlægningsmodellen. Den decentrale model giver bedre mulighed for at understøtte dagtimeberedskabet med fast ansat personale. Kvalitet Der er et større lokalkendskab for eksempel til bygninger og infrastruktur og netværk i forhold til sammenlægningsmodellen. Der er fortsat en direkte sammenhæng i det forebyggende og afhjælpende beredskab. Risikoen ved den decentrale struktur er, at udviklingspotentialet af det faglige miljø er mindre i denne model end i sammenlægningsmodellen. Samarbejdsmodellen åbner i højere grad op for, at beredskabet kan bidrage til tværfaglige innovative tiltag i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være projekter som RABB-besøg. Risici Som ovenfor nævnt vil modellen kunne være i sikker drift fra dag et. En svaghed er, at modellen fordrer konsensus og en fælles vilje til fælles opgaveløsninger i en række forhold, hvilket naturligvis medfører en svagere beslutningskraft end i sammenlægningsmodellen. Sammenlægningsmodellen Alle nuværende aktiviteter og aktiver samles i et 60 selskab. Der etableres fælles beredskabskommission/bestyrelse. Aftale om fordelingsnøgle til omkostninger samt placering af administration og håndtering af backoffice-funktioner. Medarbejderoverdragelse. Harmonisering; mere ensartet serviceniveau på alle områder. Organiseringen vil være en mere traditionel organisation med en Beredskabsdirektør/chef som øverste leder. Organisationen vil herudover være organiseret i fagområder (for eksempel Forebyggelse/myndighed/planlægning, Operativt beredskab og logistik). Hvert fagområde vil have en afdelingsleder og et antal medarbejdere. Brandværnene vil typisk referere til den operative chef. Organiseringen har indbygget en mere traditionel entydig struktur med klare kommandoveje og ansvarsområder. 12

14 Skematisk kan organisationen illustreres således: FÆLLES BEREDSKABSKOMMISSION EVENTUEL BESTYRELSE DAGLIG LEDELSE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE BRANDVÆRN Overordnet vurdering på baggrund af kriterier Økonomi I kommissoriet er det udgangspunktet, at DUT-reduktionen i beredskabernes budgetter skal udmøntes. Dette svarer til en reduktion af beredskabernes driftsbudget på ca. 3 mio. kr. I forhold til samarbejdsmodellen kan det økonomiske rationale være svært at estimere. En lang række af de i samarbejdsmodellen nævnte rationaler jævnfør oven for er dog modeluafhængige, og kan derfor antages også at kunne udmøntes i denne model. Herudover rummer modellen givetvis større mulighed for i højere grad at skabe mere effektive arbejdsgange sammenlignet med samarbejdsmodellen alene grundet muligheden for at samle aktiviteterne på en adresse. Til gengæld kræver det opmærksomhed på planlægningen af opgaverne, da beredskabets dækningsområde er stort. Dette vil give øgede omkostninger og tidsforbrug til transport. 13

15 Tilsvarende er usikkerhederne for de nuværende sideaktiviteter større. Det kan være mere vanskeligt at overføre de opgaver, der ikke umiddelbart hører til beredskabets kerneopgaver, til en sådan ny organisation. Det giver en risiko for, at dette vil give en merudgift i andre dele af kommunens drift. Implementering Implementeringen kræver flere ressourcer. Transaktionsomkostningerne må forventes at være betydeligt højere end i samarbejdsmodellen, idet eksempelvis alle aktiver skal værdisættes og overføres til selskabet. Herudover kræver det afklaring omkring den fremtidige afregning på en række administrative forhold, der i dag løses integreret i egen kommune (budget, regnskab, økonomistyring, HR, jura, kommunikation, IT, telefoni, GIS, løn, administrative systemer, lokaler, vedligeholdelse og rengøring af bygninger etc.). Idet disse opgaver skal overføres til og løses af den fremtidige moderkommune. Det vil også tage tid at få harmoniseret arbejdsopgaverne, og der skal skabes enighed om et fælles serviceniveau på beredskabets samlede opgavefelt og der skal skabes en fælles kultur i hele organisationen. Det vil kræve adgang til alle deltagende kommuners IT-systemer i forbindelse med brandteknisk byggesagsbehandling, herunder eventuel oprettelse af arbejdsstationer i alle fire kommuners administrationer. Endelig kræver implementeringen en fælles beslutning om placering af lokaliteten/ moderkommune for det nye selskab og de nuværende medarbejdere skal overføres til det nye selskab. I forhold til samarbejdsmodellen er der bedre mulighed for at skabe en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen. Der kan i højere grad skabes fagspecifikke netværk. Til gengæld vil samarbejdet med kommunens øvrige forvaltninger blive mere besværligt sammenlignet med samarbejdsmodellen. Der er en risiko for, at borgere og virksomheder vil opleve, at der bliver etableret en ekstra skranke ligesom der er risiko for, at der i sagsbehandlingen primært kommer et fagligt fokus fremfor andre relevante hensyn i en sagsbehandling. Afstanden mellem brandmand/brandværn og chef vil blive større. Det kan give ledelses-ro, men rummer naturligvis konfliktpotentiale i forhold til de frivillige, idet den større afstand kan medføre, at potentielle konflikter ikke bliver opdaget og håndteret i startfasen. Rekruttering De større fagspecifikke miljøer kan muligvis forbedre muligheden for at tiltrække fagligt kvalificerede medarbejdere. Robusthed Generelt vurderes sammenlægningsmodellen mere robust end samarbejdsmodellen. Dette giver større mulighed for fleksibilitet blandt det fastansatte mandskab. Kvalitet Der vil være lettere at skabe ensartede kvalitet i løsningerne i forhold til samarbejdsmodellen. Sammenlægningsmodellen understøtter bedre det faglige miljø end samarbejdsmodellen. Risici Den største økonomiske risiko er, at de frivillige brandværn ikke ønsker at blive en del af en sådan ny organisation. Grundlæggende er sammenlægningen en større organisationsændring end samarbejdsmodellen, hvorfor omorganiseringen/personudskiftninger på de fleste arbejdsområder rummer en større risiko. Nyorganiseringen kræver fokus på at sikre driftssikkerhed, også i omstillingsfasen. Delresume Strukturudvalgets foreslåede effektiviseringsgevinster sammenholdt med muligheder for effektiviseringer i de sønderjyske beredskaber viser, at det er muligt at indfri det ønskede økonomiske potentiale svarende til DUT-reduktionen i begge modeller. 14

16 For at disse gevinster kan udnyttes fuldt ud, kræver det nødvendige lovændringer vedrørende brandsyn og dimensioneringsplanlægning. Hertil kommer en mulig fremtidig gevinst på konkurrenceudsættelse, logistik- og indtægtsdækkede opgaver, hvilket kræver nærmere analyser. Begge modeller indeholder muligheder for at fremtidssikre beredskabet til de kommende klimamæssige udfordringer og eventuel overtagelse af statslige opgaver, da der dels skal gennemføres en fælles risikovurdering, og dels er volumen stort og kan tilpasses et ændret opgavesæt. De to analyserede organisationsformer rummer begge fordele og ulemper. Samarbejdsmodellen sikrer den lokale indflydelse og forholdsvis få ændringer i forhold til borgere, virksomheder, politikere og de lokale brandværn og kan etableres uden større organisationsændringer, hvilket betyder en sikker drift Omvendt kræver modellen - for at være en effektiv organisationsform - et stærkt dagligt fokus hos alle medarbejdere på de tværgående opgaveløsninger og en stor ledelseskraft rettet mod fællesskabet. Sammenlægningsmodellen er organisatorisk stærk, men vil medføre betydelige ændringer både hos ansatte, borgere, virksomheder, politikere og de lokale brandværn - og betydelige administrative ændringer og nyordninger, hvilket vil kræve både tid og stor ledelseskraft at implementere og politisk konsensus. Hvis denne model vælges, skal der være stor opmærksomhed på at opretholde en fortsat lokal tilknytning og kontakt, således at den nye organisation ikke opleves som fremmed og verdensfjern hos de lokale interessenter. Modellen kan på sigt medføre en harmonisering af serviceniveauet på beredskabsområdet i de sønderjyske kommuner. I rapportens kapitler vedrørende kerneområder er anført, hvorledes dette effektiviseringspotentiale kan indfries af de sønderjyske beredskaber. Denne analyse er suppleret med øvrige effektiviseringsforslag, især på det indtægtsdækkede område. Forslagene er vurderet i forhold til de to organisationsformer og de anvendte vurderingskriterier. 15

17 Kerneområde Myndighedsopgaver og forebyggelse Myndighedsopgaver og forebyggelse vedrører blandt andet at forebygge eller formindske brandfare og at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Myndighedsopgaver og forebyggelse omfatter: Regelbaseret forebyggelse for eksempel brandteknisk byggesagsbehandling Holdnings- og adfærdsbearbejdende forebyggelse for eksempel informationsvirksomhed og kampagner Tilsynsvirksomhed. Økonomi I de sønderjyske kommuner er tilsynsvirksomheden i dag digitalt understøttet. Det forventes at dette samt en kommende reguleringsmæssig ændring af tilsynsområdet vil kunne medføre en samlet besparelse i de sønderjyske kommuner på kr. pr. år, hvilket dog kræver nødvendige lovændringer. Besparelsen er uafhængig af valgt model. Det vurderes umiddelbart at sammenlægningsmodellen marginalt bedre vil kunne nyttigøre ressourcerne på området. Samtidig vil en sammenlægningsmodel dog kræve, at der fastholdes decentrale kontorfaciliteter, herunder med adgang til de enkelte kommuners byggesagsregistre med videre. Dette så der ikke bruges unødige ressourcer på kørsel, og at der til stadighed kan opretholdes en indsatsledervagt i det samlede område. Vurdering af området med udgangspunkt i kriterier Implementering Det vurderes generelt, at sammenlægningsmodellens harmonisering af arbejdsopgaverne, serviceniveau og kultur vil tage nogen tid og kræve en del ressourcer. Etableringen af et fælles serviceniveau kan opleves som en serviceforringelse hos nogle. Nærhed Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne sikre: Hensynet til lokale forhold og lokalpolitiske prioriteringer Etablering og udnyttelsen af tværfaglige netværk i den kommunale virksomhed Fleksibel model i forhold til at skabe lokalt tilpassede løsninger Fortsat nyttiggørelse af frivillige brandværn til forebyggende arrangementer Nærhed i myndighedsbehandlingen af borgere og virksomheder samt reduceret risiko for et snævert fagligt fokus uden hensyn til muligheder, alternativer og fleksibilitet i sagsbehandlingen. Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under sammenlægningsmodellen vil kunne sikre: Ensartethed i sagsbehandlingen og standardiserede løsninger Reduceret risiko for påvirkning af usaglige hensyn Etablering og udnyttelsen af fagspecifikke netværk. Rekruttering Rekruttering til myndighedsopgaven vurderes ikke at være modelafhængig. Robusthed Myndighedsvaretagelsen vurderes som mere sårbar i samarbejdsmodellen. Samtidig ses en større fleksibilitet i sammenlægningsmodellen grundet det opnåede medarbejdervolumen. 16

18 Kvalitet Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne ske: Med udgangspunkt i kendskabet til lokale forhold, virksomheder og enkelte personer Med et godt tværfagligt fundament På basis af en sammenhæng mellem det forebyggende og afhjælpende beredskab Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne ske: Med et godt fagligt fundament Uden fagligt usaglige hensyn. Risici Samarbejdsmodellen kræver begrænset organisationsændring og vil være sikker i sin drift fra starten. Det kan være vanskeligt at navigere i forskellighederne kommunerne imellem. Hvor sammenlægningsmodellen giver stor ensartethed i sagsbehandling, kan der samtidigt være nogen politisk uenighed om valgt af serviceniveau. Delresume Der opleves en begrænset forskellighed i serviceringen af borgere og erhvervsliv i de to modeller, dog tilgodeser samarbejdsmodellen de lokale hensyn bedst Hvor samarbejdsmodellen kan styrke tværfagligheden og kommunens samlede opgavevaretagelse, ses sammenlægningsmodellen at kunne styrke detailfagligheden og den samme kvalitet i opgaveløsningen. Bidraget til den samlede robusthed i den kommunale virksomhed (for eksempel risikostyring og klimatilpasning) synes bedst tilgodeset i samarbejdsmodellen, da beredskabets medarbejdere er en del af den kommunale forvaltning og her kan bidrage med specialviden i kommunale projekter. 17

19 Kerneområde Brandvæsnet (Afhjælpende beredskab) De afhjælpende opgaver i det kommunale redningsberedskab, i daglig tale Brandvæsnet, er tilrettelagt på baggrund af en vurdering og analyse af lokale risici og et lokalt politisk fastlagt serviceniveau. Formålet er at brandvæsnet kan yde en forsvarlig begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Brandvæsnet arbejder således på grundlag af en risikobaseret dimensionering. Brandvæsnets virksomhed omfatter ressourcer som indsatsledervagt, brandstationer og vagtcentral. Økonomi I området er der fem brandstationer med aflønnet mandskab, heraf en kommunal station og fire Falckstationer. Volumen i konkurrenceudsættelse af brandvæsnet i et område som det sønderjyske vil ifølge Deloitte have et potentiale 2,7 mio. kr. Da frivillige brandværn varetager opgaven på 90 % af områdets brandstationer og den frivillige opgave svært kan konkurrenceudsættes med positivt resultat, må potentialet dog vurderes som noget mere begrænset. Potentialet vil tidligst kunne indhentes når nuværende kontrakter udløber i henholdsvis 2017 og 2019/subsidiært genforhandles, hvis de nuværende kontrakter åbner mulighed herfor. En ændret struktur i brandvæsnet vil kunne frigøre ressourcer på indsatsledervagten, hvor der i dag er fem indsatsledere på vagt og en bagvagt. Optimeret ressourceanvendelse samt færre specialberedskaber og køretøjer vurderes ligeledes at kunne frigive et potentiale samt samarbejde om planlægning og vederlag til de frivillige brandværn. Samlet set vil der kunne realiseres et potentiale på mio. kr. på det afhjælpende beredskab. Besparelserne er uafhængig af valgt model. Det er umiddelbart projektgruppens vurdering, at der vil være større forståelse for ændrede budgetbehov ved direkte omkostninger i egen kommune (samarbejdsmodellen). Vurdering af området med udgangspunkt i kriterier Implementering Generelt vil begge modeller kræve ændringer og fokus på forandringsledelse for at opnå accept af den nødvendige harmonisering. Behovet for komplet harmonisering af standard på køretøjer, materiel med videre vurderes at være mindst i samarbejdsmodellen og derfor lettest at implementere. Nærhed I samarbejdsmodellen bibeholdes den største nærhed mellem borgere og brandmænd samt beredskabets ledelse, og samtidig bibeholdes den største mulighed for lokal differentiering. Sammenlægningsmodellens større afstand opleves at kunne give mere ledelsesro og på sigt at give lettere adgang til at gennemføre mere omfattende rationaliseringer. Rekruttering Der ses ingen særlige forhold. Robusthed Såvel et udvidet samarbejde som en sammenlægning vil give et større fællesskab om den operative opgave. Således er det projektgruppens vurdering, at der uafhængigt af model vil opnås en generelt større robusthed og ekspertise i beredskabet men mest klare kommando- og beslutningsveje i sammenlægningsmodellen. 18

20 Kvalitet Der ses ingen særlige forhold, såfremt begge modeller indføres med den samme fokus og ledelseskraft. Risici Det er projektgruppens opfattelse, at samarbejdsmodellen fortsat vil give gode vilkår for det aktive medborgerskab hos de lokale interessenter. Samtidig kræver modellen dog god koordination og stor ledelsesmæssig fokus. Det er projektgruppens opfattelse, at sammenlægningsmodellen vil have den største beslutningskraft. Delresume Det økonomiske potentiale kan høstes uafhængig af modelvalg. Begge modeller kan levere et forsvarligt indsatsberedskab til borgerne i Sønderjylland. Et samordnet beredskab uafhængig af model giver fordele med hensyn til tilpasning til fremtidige opgaver, herunder klimatilpasningsområdet, da der skal gennemføres en samlet risikovurdering i begge modeller. Samarbejdsmodellen vil være lettest at implementere, da de lokale interesser tilgodeses. Samarbejdsmodellen kan fortsat levere et højt serviceniveau til borgerne lokalt tilpasset men kan betyde forskelle i serviceniveau mellem de enkelte kommuner, der eksempelvis prioriterer anskaffelser af nyt materiel og køretøjer forskelligt henset til andre kommunale hensyn. Sammenlægningsmodellen vil medføre en høj grad af ensartethed og standardisering af opgaveløsningerne og materiel- og køretøjstyper. På grund af de entydige beslutningsveje vurderes modellen at være mere omstillingsparat, men der en risiko for at miste den lokale opbakning hos brandværnene, da den lokale opbakning bliver besværliggjort af lange kommunikationslinier. 19

Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Rapport om muligheder og udfordringer

Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Rapport om muligheder og udfordringer Beredskabssamarbejde Sønderjylland Rapport om muligheder og udfordringer Acadre sagsident: Haderslev 14/26125 26. oktober 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 EMNE OG FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 2 MODELARBEJDET...

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014.

Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014. Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014. Tilstede: Direktør Rune Larsson (RL), Haderslev kommune BCH Jarl V Hansen,

Læs mere

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Baggrund Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager

Læs mere

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 24. juni 2016 Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner besluttede i marts 2015, at etablere Midtog Sydsjællands

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Fælles Sønderjysk Beredskab. Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner

Fælles Sønderjysk Beredskab. Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner Fælles Sønderjysk Beredskab Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? -historik Hvad skal politisk

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Rudersdals Rådhus, Øverødvej 2., 2840 Holte Mødelokale 1 TIDSPUNKT: Mandag den 29. september, kl. 13.00 kl. 14.00 BEMÆRKNINGER: Ekstraordinært møde,

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest Indledning 1 Brand & Redning MidtVest. 2 Stillingen. 4 Profilen.. 5 Processen 6 Vi giver dig muligheden for at blive én af de 20 Alle der arbejder på Beredskabsområdet ved at der sker en egentlig revolution

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Fremtidens beredskab. Nyborg Strand. 11. september A-2 A/S HORTEN

Fremtidens beredskab. Nyborg Strand. 11. september A-2 A/S HORTEN Fremtidens beredskab Nyborg Strand 11. september 2014 Undersøgelsen Ikke svaret 48% Svaret 48% Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse udsendt pr. e-mail til alle landets kommunaldirektører

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I. Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE

SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I. Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter Det kommende forløb

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner. Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland. Ændret efter styregruppemøde den 2. juni 2015) Sagsfremstilling. Baggrund Kommunalbestyrelsen/byrådet traf på sit møde den?? oktober 2014 principbeslutning

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Beredskabskommissionen, Side 1

Beredskabskommissionen, Side 1 Beredskabskommissionen, 02-06-2015 Side 1 2. Åbent punkt - Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland - Sag nr. 13/61010 Indstilling Beredskabschef Kristian Nabe-Nielsen indstiller, at 1. Beredskabskommissionen

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Stillings- og personprofil. Beredskabsdirektør Det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner

Stillings- og personprofil. Beredskabsdirektør Det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Stillings- og personprofil Beredskabsdirektør Det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Marts 2015 Opdragsgiver Det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Syddjurs og

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015 NOTAT Haderslev Kommune Infrastruktur og Sikkerhed Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev www.haderslev.dk/brand Dir. tlf. 74 34 20 02 Mobil 23 62 98 82 esge@haderslev.dk 9. januar 2015 Sagsbehandler: Esge Homilius

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab Brand og Redning Dato: 06-05-2015 Sagsnr.: 15/13202 Dok.løbenr.: 121541/15 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 73767294 E-mail: jvh@aabenraa.dk Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg Baggrund Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012 Aftalen om redningsberedskabet

Læs mere

Til Simon Strange, medlem af Borgerrepræsentationen Simon_Strange@br.kk.dk

Til Simon Strange, medlem af Borgerrepræsentationen Simon_Strange@br.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Presse NOTAT 23-03-2015 Til Simon Strange, medlem af Borgerrepræsentationen Simon_Strange@br.kk.dk Sagsnr. 2015-0066868 Dokumentnr. 2015-0066868-1

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Ejerstrategi August 2015

Ejerstrategi August 2015 Ejerstrategi August 2015 Formål og baggrund Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Københavns og Rødovre Kommune stifter i fællesskab Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

Beredskabssamarbejde på Fyn. Rapport til Borgmesterforum Fyn 22. april 2014

Beredskabssamarbejde på Fyn. Rapport til Borgmesterforum Fyn 22. april 2014 Beredskabssamarbejde på Fyn Rapport til Borgmesterforum Fyn 22. april 2014 1 1. Indledning... 4 Redningsberedskabets Strukturudvalg... 4 Borgmesterforum Fyns beslutninger... 4 Fælleskommunale beredskabssamarbejder...

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Beredskabskommissionen (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 23. april 2014 Mødested: Brandstationen - L1 Mødetidspunkt: Kl. 12:00-14:00 Medlemmer: Formand: Jacob

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Vedtægter. For Brand & Redning MidtVest. CVR-nr

Vedtægter. For Brand & Redning MidtVest. CVR-nr Vedtægter For Brand & Redning MidtVest CVR-nr. 37207969 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted... 3 2. Interessentkommuner... 3 3. Formål og opgaver... 3 4. Økonomi... 3 5. Hæftelse... 4 6. Beredskabskommission...

Læs mere

Midtjysk Brand & Redning.

Midtjysk Brand & Redning. . 1. juni 2015 Nyhedsbrev nr. 4. Processen med sammenlægningen er godt i gang. Der arbejdes på mange forskellige fronter. Vedtægterne og åbningsbalancen er ved at tage form og der arbejdes på en sammenskrivning

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Minikonference. 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer

Minikonference. 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer Minikonference 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer 1. Velkomst v/ borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Minikonferencens formål indblik i nuværende beredskaber fælles viden

Læs mere

Januar Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet

Januar Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet Aftalen omfatter Albertslund Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Frederiksberg Kommune Hvidovre Kommune Københavns

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning Drifts- og økonomirapport Aabenraa Brand & Redning 01.01.2014-31.12.2014 Operativ afdeling Månedsberetning fordelt på alarmtyper. Alarmtype Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven 1. Resume. Falck vil hermed som bidrag til debatten om Faxe Kommunes beredskabs fremtid kommentere

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen Notat Christian Kofoed-Enevoldsen, John Reynolds og Nina Allin Hellerup, 19. august 2015 Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL CHINA DENMARK ESTONIA

Læs mere

Ny organisation i beredskabet

Ny organisation i beredskabet Ny organisation i beredskabet Myndighedsopgaver I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har Kommunernes Landsforening (KL) indgået en aftale med regeringen om, at kommunerne senest den 1. januar 2016

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Samarbejde mellem ejerkommunerne og Beredskab & Sikkerhed om myndighedsopgaver

Samarbejde mellem ejerkommunerne og Beredskab & Sikkerhed om myndighedsopgaver TIL: Den politiske styregruppe for Beredskab & Sikkerhed FRA: Den administrative styregruppe DATO: 14092015 VEDR.: Samarbejde mellem ejerkommunerne og Beredskab & Sikkerhed NOTAT Samarbejde mellem ejerkommunerne

Læs mere