Beredskabssamarbejde Sønderjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabssamarbejde Sønderjylland"

Transkript

1 Beredskabssamarbejde Sønderjylland Rapport om muligheder og udfordringer Acadre sagsident: Haderslev 14/ oktober 2014

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 EMNE OG FORMÅL... 2 AFGRÆNSNING... 2 MODELARBEJDET... 3 ANALYSEMETODE... 3 USIKKERHEDSMOMENTER... 3 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER RESUME... 5 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE BEREDSKABER... 6 HADERSLEV... 6 TØNDER... 7 SØNDERBORG... 7 AABENRAA... 8 DE TO GRUNDMODELLER... 9 SAMARBEJDSMODELLEN... 9 SAMMENLÆGNINGSMODELLEN DELRESUME KERNEOMRÅDE MYNDIGHEDSOPGAVER OG FOREBYGGELSE ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE BRANDVÆSNET (AFHJÆLPENDE BEREDSKAB) ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE SERVICE OG INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE LOGISTIK ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME KERNEOMRÅDE UDDANNELSE ØKONOMI VURDERING AF OMRÅDET MED UDGANGSPUNKT I KRITERIER DELRESUME BILAGSOVERSIGT

3 Indledning Emne og formål Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015, der hvor der blandt andet var enighed om en reform på beredskabsområdet. Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder, overdragelse af mere specialiserede beredskabsopgaver fra staten til kommunerne samt et effektiviseringskrav. Inden 1. januar 2016 skal de nuværende 87 kommunale beredskaber være reduceret til cirka tyve tværkommunale beredskaber. I gennemsnit skal et af de nye tværkommunale beredskaber således dække et samlet areal på ca kvadratkilometer og have et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Relateret til sønderjyske forhold vil det nye beredskabssamarbejde dække et samlet areal på ca kvadratkilometer og have et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere hvilket vurderes at opfylde kravene til det nye tværkommunale beredskab. Set i forhold til antallet af brandstationer og antal brandfolk i relation til resten af landet bliver det kommende sønderjyske beredskabssamarbejde et af landets største med i alt 50 brandstationer og ca ansatte, frivillige brandfolk, frivillige med kontrakt med beredskabet og ungdomsbrandværn. Reformen åbner dog også op for, at den enkelte kommune i et nyt tværkommunalt samarbejde selv kan finde den rette balance mellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og fortsat tilpasning af beredskabet til lokale forhold. I fortsættelse af denne aftale godkendte borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner i september 2014 et kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde. Af dette kommissorium fremgår blandt andet, at der dannes en styregruppe bestående af de fire borgmestre ledsaget af deres kommunaldirektører. Herudover dannes der en projektgruppe bestående af de fire tekniske direktører fra de sønderjyske kommuner samt de fire beredskabschefer og Haderslev Kommunes tekniske direktør er formand for projektgruppen. Projektgruppen skal have afsluttet sit arbejde den 14. november 2014 og fremlægge modeller for henholdsvis: Et øget tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet (opretholdelse af fire beredskabskommissioner). En sammenlægning i et beredskab (en beredskabskommission/en juridisk enhed). Rapporten er udarbejdet af projektgruppens beredskabschefer og beredskabsfaglige repræsentanter og er efterfølgende kvalitetssikret af projektgruppens direktører. Afgrænsning Denne rapport er udarbejdet med det formål at afdække og beskrive muligheder i de to ovennævnte modeller. Rapporten har ikke behandlet de nuværende bevillingsmæssige forhold ved de fire beredskaber, da forskellige budgetteringsmetoder ved kommunerne gør en direkte sammenligning umulig uden en dybere analyse af fagfolk. Ligeledes er de personalemæssige forhold ved en sammenlægning af beredskaberne heller ikke behandlet men i givet fald skal det ske efter principperne om en virksomhedsoverdragelse. 2

4 Modelarbejdet Med udgangspunkt i kommissoriet har projektgruppen således bearbejdet to grundmodeller for den fremtidige beredskabsstruktur: Et tværkommunalt samarbejde En sammenlægning ( 60 selskab) Modellerne repræsenterer hvert sit yderpunkt i den fremtidige samarbejdsform hvor det tværkommunale samarbejde bevarer en stærk lokal indflydelse på beredskabet, og hvor ledelsen og administrationen ved en sammenlægning af beredskaberne i et 60 selskab centraliseres. Analysemetode Begge organisationsformer er beskrevet med udgangspunkt i fem centrale kerneområder for beredskaberne: Myndighedsopgaver og forebyggelse Brandvæsnet (afhjælpende beredskab) Service og indtægtsdækket virksomhed Logistik Uddannelsesopgaven Den enkelte kerneopgave er herefter analyseret på baggrund af økonomi samt seks kriterier, således at hvert enkelt kerneområde i beredskabet er vurderet efter samme struktur. De anvendte kriterier er: Implementering Nærhed Rekruttering Robusthed Kvalitet Risici Usikkerhedsmomenter Kommunernes Landsforening har i sin rådgivningsvirksomhed omkring beredskabsreformen anbefalet 60 løsningen. Dette udfordres af de sønderjyske kommuner, da de lokale brandværn udgør et stærkt fundament i det sønderjyske beredskab, hvorfor en prioritering af de lokale forhold er fremhævet som en grundpræmis i den kommende struktur. Kommunernes Landsforening har p.t. ikke svaret på denne henvendelse fra de sønderjyske kommune. Økonomiske forudsætninger. I strukturudvalgets rapport om den fremtidige struktur af det danske redningsberedskab er der blandt andet anført en række effektiviseringsgevinster ved omlægninger i beredskabernes struktur og opgavesæt. Effektiviseringsgevinsterne er fremkommet ved en analyse foretaget af Deloitte. Analysen har været et meget omstridt emne i forbindelse med udarbejdelsen af Strukturudvalgets rapport, og dette forbehold er anført i rapporten. I det efterfølgende gennemgås Deloittes foreslåede effektiviseringsforslag, kommenteret i en lokal kontekst. Deloittes effektiviseringskatalog indeholder i alt 18 forslag til mulige effektiviseringer, der i alt giver et effektiviseringspotentiale på 265,5 mio. kr. svarende til ca. 10,6 mio. for de sønderjyske beredskaber. 1) En indkøbsanalyse viser 5 mio. kr. i potentiale, svarende til 0,2 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Umiddelbart burde dette potentiale kunne indfries af de sønderjyske beredskaber, da de volumenmæssigt foretager store indkøb. Det skal dog bemærkes, at der allerede nu er en del samarbejde om indkøb. 3

5 2) Bedre udnyttelse af arbejdstiden udviser et potentiale på 30 mio. kr. svarende til 1,2 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Dette er primært en bedre udnyttelse af de fuldtidsansatte brandmænds arbejdstid og da der ingen fuldtidsstationer er i Sønderjylland, vurderes der ikke at være noget potentiale tilstede på dette område. 3) Ændret bemanding om natten viser et potentiale på 94,6 mio. kr. Dette potentiale er ligeledes knyttet til fuldtidsstationer hvorfor potentialet ikke er til stede, jævnfør oven for. 4) Som pkt. 3. 5) Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn udviser et potentiale på 19,3 mio. kr. svarende til 0,77 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Da brandsyn er en opgave, der er nogenlunde proportional med indbyggertallet, burde dette potentiale være muligt at indfri. Alle fire kommuner bruger FRIDA (databaseret hjælpeværktøj), hvorfor den digitale understøttelse er implementeret. Det forudsætter dog en lovændring i forhold til det nuværende fastsatte antal af brandsyn/brandsynsobjekter, som vil skulle reduceres med minimum 300 stk. 6) Som pkt. 5. 7) Effektivisering af dimensioneringsplanlægningen udviser et potentiale på 4,2 mio. kr. svarende til 0,17 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Beskrivelse af metode til indfrielse af effektiviseringsgevinsten er uklar. Men i lighed med resten af landet burde denne gevinst kunne realiseres. 8) Som pkt. 7. 9) Som pkt ) Effektivisering af håndtering af ABA-alarmer udviser et potentiale på 15,6 mio. kr. svarende til 0,63 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Det drejer sig primært om en standardisering og reduktion af udrykningssammensætninger til ABA alarmer. Da de sønderjyske beredskaber primært betjener sig af ulønnede frivillige, er potentialet kun ganske beskedent og ikke medregnet. 13) Som pkt ) Som pkt ) Statsligt effektiviseringspotentiale. Ikke relevant i kommunalt perspektiv. 16) Statsligt effektiviseringspotentiale. Ikke relevant i kommunalt perspektiv. 17) Vagtcentraler sammenlægges, hvilket giver et potentiale på 9,9 mio. kr. svarende til 0,4 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. I det Sønderjyske beredskab er der fire vagtcentralløsninger, hvorfor der vurderes at være et realiserbart potentiale. 18) Øget konkurrenceudsættelse, hvilket giver et potentiale på 67,2 mio. kr. svarende til 2,7 mio. kr. for de sønderjyske beredskaber. Umiddelbart vurderes det vanskeligt at konkurrenceudsætte arbejde udført af frivillige med et gunstigt økonomisk resultat. I dag er fire af områdets 50 stationer drevet af Falck og en station drevet med deltidsaflønnede kommunale medarbejdere. Det er muligt, at der kan hentes en gevinst i forhold til nuværende udbud ved at lave en samlet konkurrenceudsættelse. Da de nuværende kontrakter har forskellig løbetid, åbner denne mulighed sig først på længere sigt fra år 2017 og frem. Derfor er der i år 2016 umiddelbart ikke et potentiale. For at afdække det realiserbare potentiale i det sønderjyske beredskab er der behov for en nøjere og mere specifik analyse, hvilket fremgår af bilag 2, Effektiviseringskatalog. 4

6 Resume Denne rapport afdækker muligheder og udfordringer i to forskellige modeller for et fremtidigt sønderjysk beredskab. De to modeller, som analyseres, baserer sig på et forpligtende tværkommunalt samarbejde og en egentlig sammenlægning. Overordnet vurderes det i rapporten, at der ikke vil være signifikant driftsøkonomisk forskel i valget af fremtidig model. I begge modeller kan det ønskede økonomiske potentiale realiseres. Hvor en sammenlægning vil kræve væsentlige etableringsomkostninger, anses omkostningerne ved etablering af et forpligtende samarbejde derimod for marginale. Ydermere vil et samarbejde betyde en større kontinuitet i opgaveløsningen, da denne ikke kræver større omlægninger af organisationen Rapporten konkluderer, at samarbejdsmodellen vil kunne styrke den tværfaglige opgaveløsning internt i de deltagende kommuner. Modellen vil kræve et stærkt fokus på fagligt samarbejde styret af en forpligtende samarbejdsaftale og vurderes bedst realiseret ved etablering af tværkommunale kompetencecentre til fælles opgaver, hvorved både driftsøkonomi og faglighed styrkes. Samarbejdsmodellen vurderes bedst egnet til at tilgodese lokale hensyn. Tilsvarende konkluderer rapporten, at sammenlægningsmodellen vil kunne styrke fagligheden. Modellen vil skabe et stærkt fokus på det tværfaglige samarbejde mellem de fire beredskaber og med øvrige kommunale myndigheder, netværksskabelse i de deltagende kommuner, økonomistyring samt udvikling af forvaltningskultur. Modellen vurderes bedst realiseret ved, at beredskabets sagsbehandlere knyttes til en hjem-kommune, hvor de tildeles en arbejdsplads i den tekniske forvaltning med faste ugentlige arbejdsdage samt ved etablering af en bestyrelse med direktionsrepræsentation. Modellen vurderes bedst egnet til at skabe klare ansvars- og ledelsesstrukturer og et ensartet serviceniveau. Begge modeller kan således levere et forsvarligt beredskab til borgerne i Sønderjylland. 5

7 Beskrivelse af de nuværende beredskaber De fire nuværende kommunale beredskaber varetager driften af de enkelte kommuners operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Derudover varetages blandt andet myndighedsopgaver som brandteknisk byggesagsbehandling og tilsynsvirksomhed samt diverse forebyggende opgaver, kampagner med videre. I alle fire kommuner løftes en stor del af de operative opgaver af frivillige brandværn. De frivillige brandværn kan juridisk sidestilles med selvejende institutioner, der udøver deres virke gennem en driftsoverenskomst med kommunen. Der er en vis forskel på, om de enkelte kommuner anvender en central eller decentral ledelse af de frivillige brandværn. Nedenstående er listet nøgletal til sammenligning af de fire beredskaber. Aabenraa Tønder Sønderborg Haderslev Personale (2014) Fuldtidsansatte Økonomiaftale DUT-reduktion Afventer Afventer Afventer Realiseret Myndighedsopgaver og forebyggelse (2013) Brandsynsobjekter Risikovirksomheder Brandtekniske byggesager Brandvæsnet (2013) Brandstationer Deltidsansatte brandmænd, kommune/falck 0/0 0/37 25/0 0/50 Frivillige brandmænd Frivillige med kontrakt og ungdomsbrandværn Udrykninger Realiseret udrykningstid 10:30 08:50 07:53 09:33 Køretøjer og materiel (2014) Stigevogne, antal (gennemsnitsalder) 2 (4,5) 1 (10) 2 (17,5) 1 (ny) Automobilsprøjter, antal (gennemsnitsalder) 14 (23) 10 (10,5) 16 (14) 5 (14,2) Tanksprøjter, antal (gennemsnitsalder) 1 (3) 0 (-) 1 (2) 4 (nye) Tankvogne, antal (gennemsnitsalder) 13 (22) 7 (14,4) 11 (14) 5 (21,8) Tabel 1 - Nøgletal Haderslev Andel Areal, km 2 Indbyggere ,23 0,25 Stationer 8 0,16 Udrykningstid 9:33 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Haderslev Kommune er baseret på otte brandstationer, hvoraf seks drives af frivillige brandværn og to er Falck-stationer. Derudover består beredskabet af et Ø-beredskab samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager kommunens bådberedskab, logistisk støtte samt indkvartering og forplejning. De frivillige brandværn arbejder under kommunens generelle model med central styring og decentral ledelse, hvilket blandt andet giver decentral økonomisk beslutningskompetence. Samarbejdet er funderet i et Lokal-MED og en ledergruppe, hvor der er repræsentanter fra alle stationer, samt et arbejdsmiljønetværk. 6

8 Tønder Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :50 Andel 0,37 0,17 0,22 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Tønder Kommune er baseret på 11 brandstationer, hvoraf ni drives af frivillige brandværn og to er Falck-stationer. Her foruden består beredskabet af et stormflods-beredskab på Rømø samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager logistisk støtte samt indkvartering og forplejning. De frivillige brandværn arbejder under kommunens generelle model med central styring og decentral ledelse, hvilket blandt andet giver decentral økonomisk beslutningskompetence. Samarbejdet er funderet i et indsatsforum med tilhørende udvalg. Administrationen er placeret på rådhuset. Kommunen har et ungdomsbrandkorps og indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. Brandvæsenet er en del af kommunens risikostyringsindsats og er med i projektstyregruppen. Afledt heraf er brandvæsenet ansvarlig for drift af kommunens tyverisikringsvagt. Sønderborg Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :53 Andel 0,14 0,33 0,32 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Sønderborg Kommune er baseret på 16 brandstationer, hvoraf 15 drives af frivillige brandværn og en er kommunal. Her foruden består beredskabet af en frivilligenhed, der blandt andet varetager frigørelse, specialredning, højderedning, søredning, behandlingsplads (samaritter), kollegastøtte samt forplejning og indkvartering. Den økonomiske beslutningskompetence er central. Ledelsen af de frivillige brandværn foregår ved central styring og decentral medindflydelse. Brandværnene har aftale med kommunen om slukning og daglig drift, der forhandles en gang årligt sammenfaldende med revision med Brand & Rednings virksomhedsplan. Samarbejdet med brandværnene er funderet i et kaptajnsforum. Kommunen har et servicecenter og en døgnbemandet driftsvagt, der blandt andet bistår brandmandskabet med flere forskellige serviceforanstaltninger som for eksempel ombytning af beskidte branddragter, røgdykkerudstyr mm. Beredskabet har en risikostyringsafdeling og håndterer blandt andet arbejdet med kommunens forsikringer. Kommunen indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. 7

9 Aabenraa Areal, km 2 Indbyggere Stationer Udrykningstid :30 Andel 0,27 0,26 0,30 Struktur og samarbejdsform Beredskabet i Aabenraa Kommune er baseret på 13 brandstationer, som drives af frivillige brandværn. Her foruden består beredskabet af et Ø-beredskab samt en frivilligenhed, der blandt andet varetager indkvartering og forplejning fra egen station. Desuden er der to ungdomsbrandværn. Den økonomiske beslutningskompetence er central. Samarbejdet er funderet i et samarbejdsforum og et auditsystem, hvor det enkelte brandværn gennemgår udviklingspotentiale samt styring. Kommunen indgår i INTERREG-projektet Beredskab uden grænser. 8

10 De to grundmodeller I kommissoriet er der som nævnt peget på, at der skulle undersøges to modeller: Samarbejdsmodellen, der vil være organiseret efter principperne om et tværkommunalt, forpligtigende samarbejde med fire selvstændige beredskabskommissioner. Sammenlægningsmodellen, der vil være organiseret efter styrelseslovens 60 som et beredskab i en juridisk enhed med en beredskabskommission. Som benævnelsen antyder, er det de to yderpunkter i modelvalg, og de to modeller kan tilpasses efter ønske. Formålet med modelbeskrivelsen og analysen er at fremkomme med et oplæg, der kan danne baggrund for en indstilling til det Sønderjyske koordinationsforum jævnfør kommissoriet. Jævnfør udmelding fra KL bør organisationsformen tage udgangspunkt i styrelsesloven 60. Denne udmelding søges dog som nævnt udfordret i forhold til et forpligtigende samarbejde. I hele landet pågår arbejdet med strukturtilpasninger. De fleste steder er løsningen for model oplagt, idet en sammenlægningsmodel er den naturligste samarbejdsform. Sønderjylland adskiller sig som nævnt især på ét område fra de øvrige kommuner. I Sønderjylland udføres brandslukningsopgaven primært af frivillige brandværn (45 stationer). Hertil kommer fem deltidsstationer. En organisation med i alt ca ansatte og frivillige. Det giver nogle helt særlige udfordringer, når organiseringen skal vælges. Udover at størrelsen af det samlede beredskab målt på brandmænd, stationer, køretøjer og materiel vil blive landets største (for eksempel har Københavns brandvæsen syv brandstationer og 700 ansatte), så kræver ledelse af så mange frivillige en helt særlig indsats. Et andet kendetegn for det kommende beredskabs indsatsområde er arealet, der udgør ca m2 med relativ store afstande. Eksempelvis er der ca. 100 km fra Als i øst til Rømø i vest. Samarbejdsmodellen Fleksibelt fælleskommunalt samarbejdsmodel med udgangspunkt i individuelle kommuner, der selv skal finde balancen imellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og fortsat tilpasning af beredskabet til lokale forhold. Fælles bestyrelse (for eksempel fagdirektører) eller koordinationsforum (for eksempel borgmestre og beredskabschefer) og en fælles dimensioneringsplan og risikovurdering. Individuelle kommuner som leverandører til det fælles beredskab samt individuelle beredskabskommissioner. Hver kommune vil udarbejde en særskilt risikovurdering, der udmønter sig i et lokalt serviceniveau, men de lokale risikovurderinger vil blive kædet sammen i et fælles overbygningsserviceniveau for alle fire kommuner, hvor fælles løsning af sammenfaldende og specielle beredskabsfaglige opgaver vil komme i fokus. Individuelle samarbejder baseret på kompetencecentre i de deltagende kommuner, herunder for eksempel, men ikke begrænset til: Brandvæsen, operativ planlægning og sekretariat Myndighedsopgaver, forebyggelse og kommunal beredskabsplanlægning Logistik, service og indtægtsdækket virksomhed Uddannelse, kompetenceudvikling og sikkerhed. I organisationssammenhæng vil en sådan organisering minde om en såkaldt matrixorganisation. En sådan organisation er kendetegnet ved en dobbelt autoritetsstruktur frem for entydige kommandoveje. Det fordrer fælles ansvar for beslutninger, hvilket tvinger ledere og medarbejdere til samskabelse og helhedstænkning. 9

11 Skematisk kan organisationen illustreres således: BESTYRELSE TVÆRKOMMUNALT BEREDSKAB KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER KOMPETENCE- CENTER BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BEREDSKABS- KOMMISSION BRANDVÆRN BRANDVÆRN BRANDVÆRN BRANDVÆRN 10

12 Overordnet vurdering på baggrund af kriterier Økonomi I kommissoriet er det udgangspunktet, at DUT-reduktionen i beredskabernes budgetter skal udmøntes. Dette svarer til en reduktion af beredskabernes driftsbudget på ca. 3 mio. kr. Modellen tager udgangspunkt i den nuværende organisation, hvilket betyder, at det har været muligt at estimere effektiviseringsmuligheder. I nedenstående skema er anvist de reduktioner, der anses for at være realiserbare. Forslag nr. relaterer sig til det omtalte effektiviseringskatalog fra Strukturudvalgets rapport. Tema Forslag nr. Beløb (mio kr.) Myndighed og forebyggelse Beskrivelse 1 0,77 På myndigheds- og forebyggelsesområdet er der i Deloitte foreslået en ændring af brandsynsbekendtgørelsen, der medfører, at der skal foretages færre brandsyn. 2 0,15 Mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt på myndigheds- og forebyggelsesområdet. Brandvæsen 3 0,85 Mulighed for en samlet konkurrenceudsættelse af fire Falckberedskaber og en deltidsstation. 4 0,2 Koordineret indkøb 5 0,05 Standardisering af planlægningsarbejde 6 0,5 Ændring i indsatsledervagten 7 0,2 Harmonisering af specialberedskaber 8 0,2 Tilpasning af serviceniveau på køretøjer 9 0,175 Harmonisering af foreningsvederlag Service og indtægtsdækket virksomhed 10? Kræver nærmere analyse. Men det vurderes, at der er et potentiale. Potentialet vil formentligt primært være på andre dele af kommunens driftsbudget. Uddannelse 11 0,35 Stordriftsfordele blandt andet ved at samkøre uddannelseshold 12 0,2 Mulighed for øget indtægtsdækket virksomhed Logistik 13? Koordinering af værksted og depotdrift. For at estimere et beløb kræver dette dog en nærmere analyse Ialt 3,645 Herudover kan en nærmere analyser godtgøre, om der kan udmøntes et rationale ved: - en fælles vagtcentralløsning. - stordrift på administrations-, logistik- og serviceområdet. - øvrige kommunale driftsområder, hvis man udbreder best-practice fra beredskaberne i de øvrige kommuner. Implementering Da samarbejdsmodellen er den model, der organisatorisk ligner det nuværende, letter det naturligvis implementeringen. Der er sikker drift fra dag et. Det må forventes, at det kræver en særlig ledelsesmæssig indsats at få etableret fælles kultur og harmonisering i opgaveløsningen på tværs i matrixorganisationen. Nærhed Modellen har i udgangspunktet den fordel, at det enkelte brandværn ikke vil opleve en ændring i forhold til nærheden af ledelsen (lokal beredskabschef og beredskabskommission). Det understøttes af, at den enkelte kommune på udvalgte områder kan vælge eget serviceniveau. Modellen sikrer også i udgangspunktet samme nærhed og kendskab til lokale forhold på myndighedsområdet for eksempel i forhold til byggesagsbehandling. Grundet den decentrale struktur vil 11

13 muligheden for tværfaglig netværksdannelse mellem beredskabets medarbejdere og kommunens øvrige forvaltningsmedarbejdere bevares. Ved den decentrale struktur kan der være større risiko for uensartet serviceniveau og sagsbehandling. Der kan forekomme forskelle ud fra hensyn til lokale forhold og lokale politiske prioriteringer. Rekruttering Ingen ændring i forhold til rekruttering af frivillige. For så vidt angår rekruttering af faste medarbejdere har modellen den fordel, at organisationen er en integreret del af den øvrige kommunale virksomhed, og dermed en del af kommunens største koncern. Robusthed Den mere decentrale struktur giver en større sårbarhed i forhold til den faste medarbejderstab sammenlignet med sammenlægningsmodellen. Den decentrale model giver bedre mulighed for at understøtte dagtimeberedskabet med fast ansat personale. Kvalitet Der er et større lokalkendskab for eksempel til bygninger og infrastruktur og netværk i forhold til sammenlægningsmodellen. Der er fortsat en direkte sammenhæng i det forebyggende og afhjælpende beredskab. Risikoen ved den decentrale struktur er, at udviklingspotentialet af det faglige miljø er mindre i denne model end i sammenlægningsmodellen. Samarbejdsmodellen åbner i højere grad op for, at beredskabet kan bidrage til tværfaglige innovative tiltag i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være projekter som RABB-besøg. Risici Som ovenfor nævnt vil modellen kunne være i sikker drift fra dag et. En svaghed er, at modellen fordrer konsensus og en fælles vilje til fælles opgaveløsninger i en række forhold, hvilket naturligvis medfører en svagere beslutningskraft end i sammenlægningsmodellen. Sammenlægningsmodellen Alle nuværende aktiviteter og aktiver samles i et 60 selskab. Der etableres fælles beredskabskommission/bestyrelse. Aftale om fordelingsnøgle til omkostninger samt placering af administration og håndtering af backoffice-funktioner. Medarbejderoverdragelse. Harmonisering; mere ensartet serviceniveau på alle områder. Organiseringen vil være en mere traditionel organisation med en Beredskabsdirektør/chef som øverste leder. Organisationen vil herudover være organiseret i fagområder (for eksempel Forebyggelse/myndighed/planlægning, Operativt beredskab og logistik). Hvert fagområde vil have en afdelingsleder og et antal medarbejdere. Brandværnene vil typisk referere til den operative chef. Organiseringen har indbygget en mere traditionel entydig struktur med klare kommandoveje og ansvarsområder. 12

14 Skematisk kan organisationen illustreres således: FÆLLES BEREDSKABSKOMMISSION EVENTUEL BESTYRELSE DAGLIG LEDELSE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE FAG- OMRÅDE BRANDVÆRN Overordnet vurdering på baggrund af kriterier Økonomi I kommissoriet er det udgangspunktet, at DUT-reduktionen i beredskabernes budgetter skal udmøntes. Dette svarer til en reduktion af beredskabernes driftsbudget på ca. 3 mio. kr. I forhold til samarbejdsmodellen kan det økonomiske rationale være svært at estimere. En lang række af de i samarbejdsmodellen nævnte rationaler jævnfør oven for er dog modeluafhængige, og kan derfor antages også at kunne udmøntes i denne model. Herudover rummer modellen givetvis større mulighed for i højere grad at skabe mere effektive arbejdsgange sammenlignet med samarbejdsmodellen alene grundet muligheden for at samle aktiviteterne på en adresse. Til gengæld kræver det opmærksomhed på planlægningen af opgaverne, da beredskabets dækningsområde er stort. Dette vil give øgede omkostninger og tidsforbrug til transport. 13

15 Tilsvarende er usikkerhederne for de nuværende sideaktiviteter større. Det kan være mere vanskeligt at overføre de opgaver, der ikke umiddelbart hører til beredskabets kerneopgaver, til en sådan ny organisation. Det giver en risiko for, at dette vil give en merudgift i andre dele af kommunens drift. Implementering Implementeringen kræver flere ressourcer. Transaktionsomkostningerne må forventes at være betydeligt højere end i samarbejdsmodellen, idet eksempelvis alle aktiver skal værdisættes og overføres til selskabet. Herudover kræver det afklaring omkring den fremtidige afregning på en række administrative forhold, der i dag løses integreret i egen kommune (budget, regnskab, økonomistyring, HR, jura, kommunikation, IT, telefoni, GIS, løn, administrative systemer, lokaler, vedligeholdelse og rengøring af bygninger etc.). Idet disse opgaver skal overføres til og løses af den fremtidige moderkommune. Det vil også tage tid at få harmoniseret arbejdsopgaverne, og der skal skabes enighed om et fælles serviceniveau på beredskabets samlede opgavefelt og der skal skabes en fælles kultur i hele organisationen. Det vil kræve adgang til alle deltagende kommuners IT-systemer i forbindelse med brandteknisk byggesagsbehandling, herunder eventuel oprettelse af arbejdsstationer i alle fire kommuners administrationer. Endelig kræver implementeringen en fælles beslutning om placering af lokaliteten/ moderkommune for det nye selskab og de nuværende medarbejdere skal overføres til det nye selskab. I forhold til samarbejdsmodellen er der bedre mulighed for at skabe en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen. Der kan i højere grad skabes fagspecifikke netværk. Til gengæld vil samarbejdet med kommunens øvrige forvaltninger blive mere besværligt sammenlignet med samarbejdsmodellen. Der er en risiko for, at borgere og virksomheder vil opleve, at der bliver etableret en ekstra skranke ligesom der er risiko for, at der i sagsbehandlingen primært kommer et fagligt fokus fremfor andre relevante hensyn i en sagsbehandling. Afstanden mellem brandmand/brandværn og chef vil blive større. Det kan give ledelses-ro, men rummer naturligvis konfliktpotentiale i forhold til de frivillige, idet den større afstand kan medføre, at potentielle konflikter ikke bliver opdaget og håndteret i startfasen. Rekruttering De større fagspecifikke miljøer kan muligvis forbedre muligheden for at tiltrække fagligt kvalificerede medarbejdere. Robusthed Generelt vurderes sammenlægningsmodellen mere robust end samarbejdsmodellen. Dette giver større mulighed for fleksibilitet blandt det fastansatte mandskab. Kvalitet Der vil være lettere at skabe ensartede kvalitet i løsningerne i forhold til samarbejdsmodellen. Sammenlægningsmodellen understøtter bedre det faglige miljø end samarbejdsmodellen. Risici Den største økonomiske risiko er, at de frivillige brandværn ikke ønsker at blive en del af en sådan ny organisation. Grundlæggende er sammenlægningen en større organisationsændring end samarbejdsmodellen, hvorfor omorganiseringen/personudskiftninger på de fleste arbejdsområder rummer en større risiko. Nyorganiseringen kræver fokus på at sikre driftssikkerhed, også i omstillingsfasen. Delresume Strukturudvalgets foreslåede effektiviseringsgevinster sammenholdt med muligheder for effektiviseringer i de sønderjyske beredskaber viser, at det er muligt at indfri det ønskede økonomiske potentiale svarende til DUT-reduktionen i begge modeller. 14

16 For at disse gevinster kan udnyttes fuldt ud, kræver det nødvendige lovændringer vedrørende brandsyn og dimensioneringsplanlægning. Hertil kommer en mulig fremtidig gevinst på konkurrenceudsættelse, logistik- og indtægtsdækkede opgaver, hvilket kræver nærmere analyser. Begge modeller indeholder muligheder for at fremtidssikre beredskabet til de kommende klimamæssige udfordringer og eventuel overtagelse af statslige opgaver, da der dels skal gennemføres en fælles risikovurdering, og dels er volumen stort og kan tilpasses et ændret opgavesæt. De to analyserede organisationsformer rummer begge fordele og ulemper. Samarbejdsmodellen sikrer den lokale indflydelse og forholdsvis få ændringer i forhold til borgere, virksomheder, politikere og de lokale brandværn og kan etableres uden større organisationsændringer, hvilket betyder en sikker drift Omvendt kræver modellen - for at være en effektiv organisationsform - et stærkt dagligt fokus hos alle medarbejdere på de tværgående opgaveløsninger og en stor ledelseskraft rettet mod fællesskabet. Sammenlægningsmodellen er organisatorisk stærk, men vil medføre betydelige ændringer både hos ansatte, borgere, virksomheder, politikere og de lokale brandværn - og betydelige administrative ændringer og nyordninger, hvilket vil kræve både tid og stor ledelseskraft at implementere og politisk konsensus. Hvis denne model vælges, skal der være stor opmærksomhed på at opretholde en fortsat lokal tilknytning og kontakt, således at den nye organisation ikke opleves som fremmed og verdensfjern hos de lokale interessenter. Modellen kan på sigt medføre en harmonisering af serviceniveauet på beredskabsområdet i de sønderjyske kommuner. I rapportens kapitler vedrørende kerneområder er anført, hvorledes dette effektiviseringspotentiale kan indfries af de sønderjyske beredskaber. Denne analyse er suppleret med øvrige effektiviseringsforslag, især på det indtægtsdækkede område. Forslagene er vurderet i forhold til de to organisationsformer og de anvendte vurderingskriterier. 15

17 Kerneområde Myndighedsopgaver og forebyggelse Myndighedsopgaver og forebyggelse vedrører blandt andet at forebygge eller formindske brandfare og at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Myndighedsopgaver og forebyggelse omfatter: Regelbaseret forebyggelse for eksempel brandteknisk byggesagsbehandling Holdnings- og adfærdsbearbejdende forebyggelse for eksempel informationsvirksomhed og kampagner Tilsynsvirksomhed. Økonomi I de sønderjyske kommuner er tilsynsvirksomheden i dag digitalt understøttet. Det forventes at dette samt en kommende reguleringsmæssig ændring af tilsynsområdet vil kunne medføre en samlet besparelse i de sønderjyske kommuner på kr. pr. år, hvilket dog kræver nødvendige lovændringer. Besparelsen er uafhængig af valgt model. Det vurderes umiddelbart at sammenlægningsmodellen marginalt bedre vil kunne nyttigøre ressourcerne på området. Samtidig vil en sammenlægningsmodel dog kræve, at der fastholdes decentrale kontorfaciliteter, herunder med adgang til de enkelte kommuners byggesagsregistre med videre. Dette så der ikke bruges unødige ressourcer på kørsel, og at der til stadighed kan opretholdes en indsatsledervagt i det samlede område. Vurdering af området med udgangspunkt i kriterier Implementering Det vurderes generelt, at sammenlægningsmodellens harmonisering af arbejdsopgaverne, serviceniveau og kultur vil tage nogen tid og kræve en del ressourcer. Etableringen af et fælles serviceniveau kan opleves som en serviceforringelse hos nogle. Nærhed Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne sikre: Hensynet til lokale forhold og lokalpolitiske prioriteringer Etablering og udnyttelsen af tværfaglige netværk i den kommunale virksomhed Fleksibel model i forhold til at skabe lokalt tilpassede løsninger Fortsat nyttiggørelse af frivillige brandværn til forebyggende arrangementer Nærhed i myndighedsbehandlingen af borgere og virksomheder samt reduceret risiko for et snævert fagligt fokus uden hensyn til muligheder, alternativer og fleksibilitet i sagsbehandlingen. Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under sammenlægningsmodellen vil kunne sikre: Ensartethed i sagsbehandlingen og standardiserede løsninger Reduceret risiko for påvirkning af usaglige hensyn Etablering og udnyttelsen af fagspecifikke netværk. Rekruttering Rekruttering til myndighedsopgaven vurderes ikke at være modelafhængig. Robusthed Myndighedsvaretagelsen vurderes som mere sårbar i samarbejdsmodellen. Samtidig ses en større fleksibilitet i sammenlægningsmodellen grundet det opnåede medarbejdervolumen. 16

18 Kvalitet Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne ske: Med udgangspunkt i kendskabet til lokale forhold, virksomheder og enkelte personer Med et godt tværfagligt fundament På basis af en sammenhæng mellem det forebyggende og afhjælpende beredskab Det er umiddelbart projektgruppens opfattelse, at varetagelse af myndighedsopgaver under samarbejdsmodellen vil kunne ske: Med et godt fagligt fundament Uden fagligt usaglige hensyn. Risici Samarbejdsmodellen kræver begrænset organisationsændring og vil være sikker i sin drift fra starten. Det kan være vanskeligt at navigere i forskellighederne kommunerne imellem. Hvor sammenlægningsmodellen giver stor ensartethed i sagsbehandling, kan der samtidigt være nogen politisk uenighed om valgt af serviceniveau. Delresume Der opleves en begrænset forskellighed i serviceringen af borgere og erhvervsliv i de to modeller, dog tilgodeser samarbejdsmodellen de lokale hensyn bedst Hvor samarbejdsmodellen kan styrke tværfagligheden og kommunens samlede opgavevaretagelse, ses sammenlægningsmodellen at kunne styrke detailfagligheden og den samme kvalitet i opgaveløsningen. Bidraget til den samlede robusthed i den kommunale virksomhed (for eksempel risikostyring og klimatilpasning) synes bedst tilgodeset i samarbejdsmodellen, da beredskabets medarbejdere er en del af den kommunale forvaltning og her kan bidrage med specialviden i kommunale projekter. 17

19 Kerneområde Brandvæsnet (Afhjælpende beredskab) De afhjælpende opgaver i det kommunale redningsberedskab, i daglig tale Brandvæsnet, er tilrettelagt på baggrund af en vurdering og analyse af lokale risici og et lokalt politisk fastlagt serviceniveau. Formålet er at brandvæsnet kan yde en forsvarlig begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Brandvæsnet arbejder således på grundlag af en risikobaseret dimensionering. Brandvæsnets virksomhed omfatter ressourcer som indsatsledervagt, brandstationer og vagtcentral. Økonomi I området er der fem brandstationer med aflønnet mandskab, heraf en kommunal station og fire Falckstationer. Volumen i konkurrenceudsættelse af brandvæsnet i et område som det sønderjyske vil ifølge Deloitte have et potentiale 2,7 mio. kr. Da frivillige brandværn varetager opgaven på 90 % af områdets brandstationer og den frivillige opgave svært kan konkurrenceudsættes med positivt resultat, må potentialet dog vurderes som noget mere begrænset. Potentialet vil tidligst kunne indhentes når nuværende kontrakter udløber i henholdsvis 2017 og 2019/subsidiært genforhandles, hvis de nuværende kontrakter åbner mulighed herfor. En ændret struktur i brandvæsnet vil kunne frigøre ressourcer på indsatsledervagten, hvor der i dag er fem indsatsledere på vagt og en bagvagt. Optimeret ressourceanvendelse samt færre specialberedskaber og køretøjer vurderes ligeledes at kunne frigive et potentiale samt samarbejde om planlægning og vederlag til de frivillige brandværn. Samlet set vil der kunne realiseres et potentiale på mio. kr. på det afhjælpende beredskab. Besparelserne er uafhængig af valgt model. Det er umiddelbart projektgruppens vurdering, at der vil være større forståelse for ændrede budgetbehov ved direkte omkostninger i egen kommune (samarbejdsmodellen). Vurdering af området med udgangspunkt i kriterier Implementering Generelt vil begge modeller kræve ændringer og fokus på forandringsledelse for at opnå accept af den nødvendige harmonisering. Behovet for komplet harmonisering af standard på køretøjer, materiel med videre vurderes at være mindst i samarbejdsmodellen og derfor lettest at implementere. Nærhed I samarbejdsmodellen bibeholdes den største nærhed mellem borgere og brandmænd samt beredskabets ledelse, og samtidig bibeholdes den største mulighed for lokal differentiering. Sammenlægningsmodellens større afstand opleves at kunne give mere ledelsesro og på sigt at give lettere adgang til at gennemføre mere omfattende rationaliseringer. Rekruttering Der ses ingen særlige forhold. Robusthed Såvel et udvidet samarbejde som en sammenlægning vil give et større fællesskab om den operative opgave. Således er det projektgruppens vurdering, at der uafhængigt af model vil opnås en generelt større robusthed og ekspertise i beredskabet men mest klare kommando- og beslutningsveje i sammenlægningsmodellen. 18

20 Kvalitet Der ses ingen særlige forhold, såfremt begge modeller indføres med den samme fokus og ledelseskraft. Risici Det er projektgruppens opfattelse, at samarbejdsmodellen fortsat vil give gode vilkår for det aktive medborgerskab hos de lokale interessenter. Samtidig kræver modellen dog god koordination og stor ledelsesmæssig fokus. Det er projektgruppens opfattelse, at sammenlægningsmodellen vil have den største beslutningskraft. Delresume Det økonomiske potentiale kan høstes uafhængig af modelvalg. Begge modeller kan levere et forsvarligt indsatsberedskab til borgerne i Sønderjylland. Et samordnet beredskab uafhængig af model giver fordele med hensyn til tilpasning til fremtidige opgaver, herunder klimatilpasningsområdet, da der skal gennemføres en samlet risikovurdering i begge modeller. Samarbejdsmodellen vil være lettest at implementere, da de lokale interesser tilgodeses. Samarbejdsmodellen kan fortsat levere et højt serviceniveau til borgerne lokalt tilpasset men kan betyde forskelle i serviceniveau mellem de enkelte kommuner, der eksempelvis prioriterer anskaffelser af nyt materiel og køretøjer forskelligt henset til andre kommunale hensyn. Sammenlægningsmodellen vil medføre en høj grad af ensartethed og standardisering af opgaveløsningerne og materiel- og køretøjstyper. På grund af de entydige beslutningsveje vurderes modellen at være mere omstillingsparat, men der en risiko for at miste den lokale opbakning hos brandværnene, da den lokale opbakning bliver besværliggjort af lange kommunikationslinier. 19

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Notat. Fremtidig drift af hjælpemiddeldepot i Middelfart Kommune

Notat. Fremtidig drift af hjælpemiddeldepot i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4690 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg af 16. marts 2015 Vedlagt er bilag 1-4 INDHOLD 1. Indledning... 3

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen

Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen NOTAT Bilag 2: Økonomi i Trekantområdets Brandvæsen Dato 04-08-2015 Sagsbehandler Marianne Jacobsen Indledning Dette notat beskriver overordnet økonomien for Trekantområdets Brandvæsen. Afsnit 2 angiver

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Vagtcentraler i Midtjylland...2 Bilag 1: Notat - Vagtcentraler i Midtjylland - august 2015...2 3.3 Socialtilsyn Midtjylland...28 Bilag 1:

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Leder til det fælles beredskab

Leder til det fælles beredskab Henning Meldgaard Nielsen/ Sidsel Diemer Leonhardt København, 8.3.2015 JOB- OG PERSONPROFIL Leder til det fælles beredskab Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk Kommune 1. Indledning Ballerup,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Redningsberedskabets Strukturudvalg

Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Redningsberedskabets Strukturudvalg Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014 Indhold Indhold... 1 1.... 4 2. Baggrund for

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen

Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen Notat vedr. dannelse af Østjyllands Brandvæsen Dette notat er udkast til redegørelse som oplæg til beslutning om dannelse af Østjyllands Brandvæsen. Notatet er foreløbigt arbejdsdokument sendt i høring

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Hver især benævnt Part og sammen Parterne

SAMARBEJDSAFTALE. Hver især benævnt Part og sammen Parterne DOK.NR. 2014/152171 018 SAMARBEJDSAFTALE Mellem Hver især benævnt Part og sammen Parterne er der dags dato indgået følgende samarbejdsaftale om etableringen af Fælles Fynsk Beredskab (herefter benævnt

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 REFERAT Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Viborg Kommune Januar 2015

Viborg Kommune Januar 2015 Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen UDKAST Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium...

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beslutningsprotokol Møde nr. : 04/2012 Sted : Station Kolind, Ebdrupvej 8, 8560 Kolind Dato : 24. september 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 17.30

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16.

Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16. Projektgruppens møde, tirsdag, den 29. april 2015 kl. 8.00-10.00 på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. (udsat til den 6. maj 2015 kl. 14.00-16.00) Deltagere: Bo Runge-Dalager Torben Greve Michel van

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere