Beretning for Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen. Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning for 2012. Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen. Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm"

Transkript

1 Beretning for 2012 Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm

2 MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på (2591) medlemmer, heraf (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer. Det er et plus på 63 medlemskaber i forhold til (Tallene i parentes er 2010). Besøgstal Bornholms Museum: Erichsens Gård: Melstedgård: Hjorths Fabrik: I alt: Bornholms Museumsforenings medlemmer pr : Familie: Enkel: 802 I alt: Ultimo 2011 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand, formand for begge forretningsudvalg Aksel Holst Sørensen, næstformand, Bornholms Museums forretningsudvalg Bjarne Bech, Bornholms Museums forretningsudvalg Mads Kofod, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Pete Hunner, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Christina Dideriksen, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Erik Lund Hansen, valgt af Bornholms Regionskommune Lars Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen Præmis for udvikling lovkrav, økonomi og visioner Lovkrav Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling. Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og arkivalier. 2

3 Den nye museumslov Folketinget har den 19. december vedtaget en række ændringer i museumsloven, som træder i kraft fra 1. januar Her skal i kort form redegøres for en del af disse: Driftstilskud for statsanerkendte museer Der sker en forenkling af tilskudsordningerne, så der fremover kun er ét statsligt tilskud til statsanerkendte museers drift. For Bornholms Museum, hvis samlede statslige driftstilskud udgør under 1,0 mio. kr., hæves driftstilskuddet til 1,0 mio. kr. Dette vil netto betyde øgede statslige indtægter på kr. Umiddelbart ser det jo meget fornuftigt ud, men vi skal erindre om at tilskuddet bare få år tilbage var større. Tilskud til forskning Bornholms Museum har sammen med Bornholms Kunstmuseum kæmpet hårdt politisk for at der blev fundet en løsning hvor alle museer har mulighed for årligt at søge støtte til forskningsprojekter. Dette lykkedes og fremover kan museernes medarbejdere, der har en ph.d.-grad eller kan dokumentere tilsvarende niveau ansøge Kulturministeriets Forskningsudvalg om støtte. Museernes medarbejdere, der ikke har en ph.d.-grad eller tilsvarende niveau, kan søge puljemidler i Kulturstyrelsen til forskningsprojekter, der bidrager til at kvalificere vedkommendes forskningsniveau. Tilskud til udvikling af museumsområdet Der etableres en ny pulje til udvikling af museumsområdet, hvor statslige og statsanerkendte museer kan søge tilskud. Puljen skal støtte innovative tiltag og initiativer, der udvikler museumsområdet fagligt og strukturelt. Der vil også kunne ydes støtte til erhvervelser af værker og genstande. Puljen forventes opslået i sidste halvdel af 2013 og fordeles efter indstilling fra udvalg i den nye rådgivningsstruktur. Ny rådgivningsstruktur Det forventes, at der nedsættes et strategisk panel, som har til opgave at identificere udviklingsmuligheder og -potentialer for museumsområdet generelt, samt give indstilling om indsatsområder og nationale strategier i relation til den nye pulje til udvikling af museumsområdet. Disse ændringer har umiddelbart ikke den store indflydelse på driftssituationen, eller de løbende tilskud, men det er klart at større nationale fællesindsatser både i positiv og negativ forstand kan have indflydelse på museet. Vi håber meget for BMs vedkommende, at der vil være et vist fokus på at sikre og de mindre museers standard i et museumslandskab, der vil blive præget af de meget store museer, som er skabt gennem fusioner igennem den sidste tid. Budget, regnskab, beretning og arbejdsplaner Statslige og statsanerkendte museer skal ikke længere indsende årlige arbejdsplaner til museets hovedtilskudsyder, Kulturministeriet og Kulturstyrelsen for at oppebære statsligt driftstilskud. De hidtidige krav til indsendelse af statsanerkendte museers budget, revideret regnskab og beretning udgår af museumsloven. Statsanerkendte museer er i stedet, med hensyn til budget, regnskab og revision mv., omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftsstilskud fra Kulturministeriet, med tilhørende bekendtgørelse. Bekendtgørelsen om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftsstilskud 3

4 fra Kulturministeriet ("Driftstilskudsbekendtgørelsen") indeholder bestemmelser om budget, regnskab, revision og tilsyn, herunder frister for indsendelse af budgetter og regnskaber til den myndighed, der fører tilsyn med institutionen, sædvanligvis den offentlige hovedtilskudsyder. Dette vil i BMs tilfælde sige Bornholms Regionskommune. Museets ledelse Museumsloven stiller ikke længere krav til museets leder om heltidsbeskæftigelse og uddannelsesbaggrund. Loven stiller ikke længere krav om repræsentation fra tilskudsgivende myndigheder i museets bestyrelse, og der er ikke længere regler vedrørende selvsupplering. Denne ændring får ingen betydning for BM, idet vedtægterne for museet fortsat har dette som krav. Den nye museumslov og det arkæologiske arbejde En del af baggrunden for den nye museumslov var bl.a. behovet for styring og kontrol med kvaliteten på museerne, herunder ikke mindst et udtalt behov for at ensrette arbejdet med kapitel 8-udgravninger, dvs. udgravninger betalt af bygherre i forbindelse med fysiske anlæg. På trods af at dette ikke indgår direkte i loven er stramninger dog trådt i kraft af administrativ vej. Tanken er, at større enheder bedre kan opfylde de målbare kriterier, som styrelsen efterspørger; flere videnskabelige medarbejdere, flere forskningsmæssige publikationer osv. På Bornholm er en fusion ikke en farbar løsningen på denne øgede arbejdsbyrde, og det har styrelse erkendt i og med at man har anerkendt Bornholms Museums ret til fremover at varetage arkæologien selvstændigt. I forbindelse med tildelingen af det arkæologiske ansvar til Bornholms Museum er der samtidig stillet en række betingelser til de museer som fortsat varetager arkæologi, herunder: øget forskning, særskilt økonomi for det bygherrebetalte arkæologiske arbejde mv. Det bliver en stor udfordring fremover at leve op til kravene, men først og fremmest er det en udfordring at der i styrelsens redegørelse og økonomiske tildelingsmodel ikke er taget højde for alle de øvrige faktorer som indgår i det arkæologiske arbejde herunder: antallet besigtigelser, øvrige arkæologiske undersøgelser, feltudgravninger knyttet til uddannelsesinstitutionerne og udgifterne til danefæarbejdet. Samarbejdsaftaler Bornholms Museum har bl.a. for at kunne leve op til de nævnte krav indgået to samarbejdsaftaler med henholdsvis Museum Sydøst Danmark og Nationalmuseet. Disse aftaler vil blive omdrejningspunktet i en lang række projekter fremover, og starter ud med et stort fælles projekt hvor alle tre parter deltager. Et projekt om Bornholms Borge, herunder særligt Hammershus. Arbejdet med en ny kulturstrategi for Bornholm Museet har aktivt gennem museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen, som også er formand for sammenslutningen af kommunalt støttede kulturinstitutioner, Kulturvækst Bornholm, arbejdet for at der skabes en større politisk opmærksomhed på det kulturelle felt. Og ikke mindst arbejdet for at denne opmærksomhed bliver udmøntet i klare politiske visioner, og konkrete strategier. Baggrunden for dette arbejde er den klare overbevisning, at kulturlivet står overfor store udfordringer i kølvandet på faldende turisme, fraflytning, øgede statslige krav, øgede udgifter til vedligehold og et stigende behov for at revitalisere dele af kulturinstitutionerne. 4

5 Tilføres der ikke flere midler til området må der prioriteres og der må af den vej skabes mere bæredygtige institutioner. En anden foreløbig konklusion er at kulturinstitutionerne gennem øget samarbejde kan finde nye og mere effektive måde at arbejde på. Museet er derfor aktivt engageret i en lang række nye samarbejder med andre kulturinstitutioner på øen, og vil derigennem forsøge at øge kvaliteten i arbejdet og forbedre forretningsgrundlaget. Konkret handler det om markedsføringssamarbejde, deling af bygningsmæssige ressourcer (magasiner, udstillingslokaler mv.), deling af ressourcer indenfor særlige kompetenceområder (grafisk arbejde, it osv.). Folkemødet, politisk arbejde i øvrigt Gennem Foreningen Kulturvækst Bornholm planlagde museet i samarbejde med andre kulturinstitutioner en debat om dels museernes rolle i fremtidens kulturlandskab dels en debat om kultur i udkantsområderne. Debatterne havde deltagelse af medlemmerne fra Folketingets Kulturudvalg og kulturministeren. På debatten blev bl.a. spørgsmålet om den manglende kulturaftale mellem kommunen og kulturministeriet, spørgsmålet om arkæologiens fremtid på mindre museer og spørgsmålet om den nye museumslovs karakter berørt. Selv om disse spørgsmål ikke alle er blevet løst efterfølgende og vi fortsat savner en kulturaftale, så har debatterne givet et uvurderligt politisk netværk for de bornholmske kulturinstitutioner. Økonomi Den uholdbare økonomiske udvikling på museet, som i 2010 var den dengang nye leders (direktørs) første store udfordring, og som nødvendiggjorde helt ekstraordinære tiltag for at sikre museets likviditet og evne til at udbetale løn, blev i 2011 rettet op. Men igen i 2012 har museet som følge af nedgang i entre og salg samt ekstraordinære store udgifter til nødvendige renoveringer fået udfordringer på det område. Resultatet for 2012 viser således et minus på kroner kr. Årsberetningens disponering Denne årsberetning vil - ligesom sidste år blive disponeret efter fire strategiske arbejdsfelter: BM som forretning BM som arbejdsplads BM som formidlingsinstitution og endelig kerneområdet - BM s faglige arbejde. Strategien tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse, kan få en vedkommende oplevelse på museet, igen og igen og året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening. Visionen fra 2010 fungerer som rettesnor for museets virksomhed nu og i de kommende år. De fire strategiske arbejdsfelter er som herunder beskrevet. I det følgende hvoraf en del er en gentagelse af sidste års beretning - vil den overordnede drift og nye initiativer iværksat i henhold til visionen blive beskrevet efter denne inddeling: 5

6 BM som forretning Museets økonomi er spændt hårdt op mellem de forskellige arbejdsområder: det faglige arbejde indenfor museets ansvarsområde, herunder arkæologi, nyere tid, samlingerne og skoletjenestearbejdet; formidlingen og museets afdelinger; og endelig den centrale administration, bygningsvedligehold mv. Alle tre hovedområder er hårdt trængt af øget arbejdsmængde, højere kvalitetskrav og øget bureaukratisering, øgede udgifter til vedligehold osv. Omsætningen i på Hjorths fabrik var noget lavere end budgetteret, men tiderne taget i betragtning (andre forretninger indenfor kunsthåndværk mv. har tabt op til % af en normalomsætning) må det siges, at vi er sluppet nådigt. Med de specialordrer vi har liggende (se nedenfor under Hjorths), håber vi på en mere tilfredsstillende omsætning i Med en uforudseelig publikumsbaseret økonomi og faldende statsligt tilskud og mange faste udgifter til bl.a. bygningsvedligehold er det naturligvis vanskeligt at satse hårdt på forretningsudvikling indenfor nye områder, men det er samtidig klart at udviklingen af nye tiltag vil ske i de kommende år både for så vidt angår øget besøgstal, større salg, flere projektmidler og større fast tilskud fra staten. En del af denne udvikling vil ske i samarbejde med andre aktører på øen. BM som arbejdsplads Det er visionen, at museets skal være en arbejdsplads hvor man kommer glad til og fra arbejde, en arbejdsplads man er stolt over at arbejde for. I det arbejde er der lagt vægt på øget samarbejde mellem afdelingerne, herunder er der lagt stor energi i at vise afdelingerne hvor afhængige de er af hinandens succes. MUSsamtalerne blev afholdt foråret Der arbejdes fortsat aktivt for at øge de enkelte afdelingers og medarbejderes råderum og opfordre til øget innovation og tilskynde til individuelt drevet initiativ i alle museets funktioner. Det er ledelsens klare opfattelse, at der fortsat sker store forbedringer og at der arbejdes loyalt i afdelingerne for at opfylde målsætningerne. BM som formidlingsinstitution Det er visionen, at museet skal være et aktivt og helårligt referencepunkt for dialogen om øens fortid og fremtid. I løbet af de næste fem år vil museets formidlingsprofil ændre sig markant. Det betyder, at museet i højere grad skal gå i dialog med den besøgende og at gæsterne skal efterlade museet forandret og levende, ligesom gæsterne selv skal gå fra museet med en erfaring af selv at være et historisk menneske, et individ og en familie i samspil med omgivelserne igennem generationer. Gå fra museet med en bevidsthed om selv at være en historisk person, der uanset man vil det eller ej - bevidst eller ubevist - ændrer ved verden. Besøgstal Museet havde et, turistsæsonens tilbagegang taget i betragtning, rigtig pænt besøgstal: Bornholms Museum: Erichsens Gård: Melstedgård: Hjorths Fabrik: I alt besøgte museet, hvilket er ca. 500 færre end Dette er rigtigt tilfredsstillende, specielt fordi der på tre afdelinger var en lukkedag om ugen i højsæsonen. Hvor der tidligere ikke var nogen. 6

7 Formidlingskursus: Igen i 2012 fik BM sammen med NaturBornholm, BMC og Naturstyrelsen på Bornholm med penge fra Kulturhistorisk Råd gennemført et formidlingskursus for guider, formidlere m.fl. på Bornholm. Kurset strakte sig over fem dage og er et led i at uddanne og videreuddanne formidlere på øen. Kurset er også et led i at skabe et netværk og en øget viden om hinandens arbejdsfelter ikke mindst til gavn for turister/brugere generelt. Melstedgård: På Melstedgård tilbød vi i 2012 en ny guidet tur for børn og deres voksne. En Pelle-tur. Inspireret af Martin Andersen-Nexøs Pelle Erobreren figur. Turen er på ca. 30 min og er helt i børnenes højde. Undervejs på turen fortælles der om, hvordan Pelle ville have haft det på gården. Hvor sov karlen, hvilket arbejde havde han, hvilke sociale regler var der, hvad og hvor spiste han, fritid osv. Turen har været meget populær og der er meget snak og sjov undervejs. Der tilbydes også en Pelle-tur, hvor indhold og fortælling er møntet på voksne. Igen i år var Æblets Dag en stor succes med rigtig mange besøgende. Mange æbleproducenter bakker op om arrangementet. Hver onsdag er familiedag med en flot række af gør det selv aktiviteter for lille og stor. Hestevognskørsel er et stort trækplaster. Arbejdet for Madkulturhus Det største arbejde ift. Melstedgård er dog arbejde med udviklingen af gården og et nybygget hus på Grønningen ved siden af. Tilsammen skal de udgøre en enhed, der gennem formidling, kurser, uddannelse mv. fokuserer på den bornholmske madkultur: råvarerne, menneskene, teknikker, måltidet og afsætningen af produkter. Det nye madkulturhus er den første af sin slags i landet, og vi er utrolig stolte af at have fået så stor opbakning til projektet fra både lokale organisationer og virksomheder og fra de store fonde. Finansieringen er således næsten på plads for det totale projekt med aktiviteter osv., men selve byggeriet er finansieret og tager fart allerede efteråret Dermed kan vi forhåbentlig stoppe og vende den kedelige nedadgående tendens i besøgstallet på Melstedgård. Målet er at skabe en helt ny attraktion på basis af det bedste fra eksisterende formidling, en attraktion med oplevelser i højeste klasse der kommer besøgende, fødevarevirksomheder og øen til gode. Museet har indgået en aftale med Klyngeudviklingsprojektet under væksthus hovedstaden om at udvikle madkulturhuset i fællesskab. På den måde sikrer vi at det brede ejerskab til projektet i mad-miljøet udvikles og at madkulturhuset få bedst mulig driftsgrundlag i fremtiden. Hjorths Fabrik I juli åbnede vi en jubilæumsudstilling hvor vi fejrede familien Hjorths virke i Krystalgade gennem 150 år, og knyttet hertil en udstilling om historien bag Hjorths apotekskrukker. Året bød desuden på yderligere en udstilling om fremmede kunstnere på Hjorths Fabrik, med særlig fokus på den tjekkiske billedhugger Gertrud Kudielkas arbejder og liv. Produktionen på Hjorths er fortsat i fuld vigør, men desværre har vi som tidligere nævnt set et faldende salg på fabrikken de seneste år. Vi håber, at det vil ændre sig med nye tiltag næste år, men allerede nu er der med en specialordre til Bloddonorerne i Danmark skabt et væsentligt bedre grundlag for fortsat produktion. Hjorths skal de kommende år levere pelikaner til foreningen, og 2012 startede produktionen heraf. Vi fik i 2012 fremstillet 7

8 prototyper, som blev godkendt, hvilket medførte en løbende ordre på 200 pelikaner om året. Renovering af ovnbygningen og indretning af Multirum på Hjorths Fabrik I 2012 kunne renoveringen af det nye Aktivitets- og multirum på Hjorths fabrik endelig gøres færdig, dog mangler der den endelige godkendelse på de nye gasinstallationer som var krævet for at kunne have publikumsaktiviteter i rummet over ovnene. Rummet var i 2012 en overvældende succes: sommeren igennem stod børnefamilierne i kø foran fabrikken og gik op i arbejdet med leret i det nye rum. Nok så vigtigt er rummet også taget i brug som vinter arbejdsrum, og vi forventer at der vil blive sparet dels energi til opvarmning og vi vil få et betydeligt bedre arbejdsmiljø. Renoveringen blev finansieret ved en generøs donation i 2011 fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Formålet med projektet er at renovere for derved at beskytte og genoprette det vidunderlige og unikke fabriksanlæg, men renoveringen er også en del af udviklingen af Hjorths Fabrik som museum. En udvikling, der skal sikre anlægget for fremtiden, både som produktionssted og som levende museum. Fabriksanlægget er for nu størsteparten af bygningernes vedkommende blevet restaureret. Men tilbage står enkelte bygninger, herunder især direktørboligen, som trænger til gennemgribende istandsættelse. Bornholms Museum Koldkrigsudstilling Bornholms placering midt i Østersøen, nærmere ved Warszawa pagten end ved den vestlige Nato-alliance, er emnet for en ny permanent udstilling. Udstillingen kaster lys, ikke bare på de militære udfordringer bag jerntæppet, men også på de muligheder det gav ikke mindst i kraft af efterretningstjenestens arbejde på Dueodde, og radartjenesten ved Segen. Et andet udstillingstema omhandler den civile del af totalforsvaret, forberedelsen på et atomart angreb osv. Endelig har museet ved et 8

9 stort dokumentationsarbejde af en polske journalist og museets polskfødte medarbejder, Maria Tuniszewska-Ringby, identificeret en lang række dramatiske flugter fra især Polen til Bornholm. Almen formidling: I 2012 satte vi i sæsonen fokus på 2. Verdenskrig på Bornholm ved hver mandag at tilbyde en guidet tur i udstillingerne kombineret med besøg i vores bunker og en byvandring. Turen er formet efter den firsårige Boye Pihls erindringer og krydret med billeder fra museets arkiv. Turene var en stor succes med mange deltagere både voksne og børn. De fleste var faktisk herboende og det blev til mange historier og diskussioner undervejs. Succesen fortsætter i Der var også fokus på det Arkæologiske Forsøgsrum, hvor arkæologassistent Kim Lund- Hansen hjalp og fortalte besøgende om arkæologien og ikke mindst detektorsøgning. I Efterårsferien var der hver dag tilbud til børn/voksne. Man kunne lave vikingetidsperler, skrive postkort m. pen og blæk og møde arkæologen. Der var også åben udgravning. Lørdagsarrangementer: Lørdag og kl. 12 folk strømmer til! Lørdagsarrangementerne på BM har igen i 2012 været en stor succes med gennemsnitlig en vel besøgende. Flest medlemmer, men mange tegner medlemskab for at komme billigere ind til arrangementerne. Emner spænder bredt: Pigtråden på Bornholm i 60erne, Før-middelalderlige fartøjer, Danefæ-dag, Bornholms historie oplevet gennem tingbøgerne, Optrin og fortælling om Bornholmsk Amatørscene og det bornholmske sprog, Knap, papir og snor (lav eget legetøj), Gamle flasker, Jagt på Bornholm, Samleri er børn viser deres samlinger. Nørremølleskatten. Desuden afholdtes et særarrangement med Jesper Gaarskjær om Bornholm Besat. Vi bestræber os på, at der er et børnearrangement en gang om måneden. Det er altså blevet en meget stor succes som vi afgjort vil genoptage når det bliver regn og rusk i det sene efterår. Arbejdet for Nyt museum Arbejdet for at skabe grundlaget for at bygge et nyt museum eller renovere det eksisterende er fortsat igennem 2012, hvor museet forsøgte at finde fondsmidler til at placere et nyt museum i det gamle elværk i Rønne. Dette lykkedes desværre ikke, og museet står tilbage ved udgangspunktet. De nuværende bygninger er desværre ikke i nuværende tilstand egnede til formålet: Bygningerne er ikke acceptable ift. de nationale standarder for bevaringen af genstande, idet klimaet svinger meget og indtrængende fugt er et tilbagevendende problem. Sikkerheden er heller ikke acceptabel, idet både tyveri og brandsikringen er utidssvarende. Publikumsforholdene er ligeledes ganske uacceptable, især for gangbesværede der ikke har adgang til museet og til museets udstillinger, som er på mange plan, ligesom der ikke er toiletter og garderobe. Museet har derfor sat en plan i værk der ikke tager udgangspunkt i den optimale og dyreste løsning på disse problemstillinger, men tager udgangspunkt at sikre den nødvendig ombygning, så museet er sikkert, tilgængeligt og i basisfaciliterne moderne. Det forventes at der i vil blive taget fat på denne plan. Det skal understreges at bestyrelse og museumsledelse naturligvis parallelt hermed vil arbejde for en total revitalisering af formidlingen, og forhåbentlig også vil kunne tilføre lokaler hvor der kan skabes den afgørende grundfortælling for Bornholms historie, et særudstillingsrum hvor der kan skabes udstillinger med større genstande og med et sikkerhedsniveau der gør det muligt at udstille vandreudstillinger fra fx Nationalmuseet. 9

10 Arbejdet med Hammerhus Besøgscenter Museet har ved Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen været repræsenteret i konkurrenceprogramudvalget for det nye besøgscenter ved Hammershus. Arbejdet er i skrivende stund tilendebragt og resultatet er et konkurrenceprogram, der forhåbentlig vil føre til en perlerække af gode forslag til et nyt besøgscenter. Museet har gennem processen haft to primære formål: Generelt at sikre bedst mulige besøgscenter med klare funktionelle kvaliteter. Sikre at besøgscenteret indordner sig på et tredje niveau under den omgivende natur og den stærke kulturhistoriske markør Hammerhusruinen, og i forlængelse heraf sikre at byggefelt bliver klart defineret og bl.a. ikke ligger for højt eller at broforbindelsen ikke ligger for tæt på den historiske bro. Museet vil de kommende år samarbejde med Naturstyrelsen om at udvikle centeret, så vidt det er muligt, og håber at ambitionerne om et stærkt kulturhistorisk formidlingscenter vil bidrage til at sende endnu flere videre til museet og fra museet til centeret. På museet vil den tidligere Hammerhusudstilling, som ikke indgår i planen for det nye besøgscenter, blive revitaliseret og indgå i en egentligt vikingetids- og middelalderudstilling, og dermed vil et væsentligt hul i museets udstillinger blive lukket. Denne udstilling var planlagt tilbage i 1990erne, men blev desværre aldrig realiseret. Erichsens Gård I havehuset satte museet fokus på det gamle legetøj, som museet har en meget fin samling af. Udstillingen Toppen og Bolden viste lidt fra denne samling og satte fokus på det legetøj som gennem leg skulle gøre børnene klar til voksenlivet. Kort sagt: pigerne fik dukker og drengene den lille ingeniør/kemiker. Formidling af arkæologi og fortidsminder Med midler fra A.P.Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til projektet Danmarks Oldtid i landskabet (DOL) indviede Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og museet d. 14. juni en ny formidling af helleristninger og bronzealderlandskabet mellem Madsebakke og Hammersholm. Som en del af projektet blev Samuelshøj synliggjort og helleristningerne i fredningsområdet nord for Madsebakke blev opmalede af Gerhard Milstreu og Flemming Kaul fra Nationalmuseet. Store Madsebakke er blevet næsten helt ryddet, ved stadion er der blevet anlagt en ny P-plads desuden er der etableret stier så det nu er muligt at gå til og fra Madsebakke og Hammershus. Udover nye informationstavler har Naturstyrelsen i samarbejde med Kulturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Foreningen Bornholm og Bornholms Museum udarbejdet en ny informationsfolder med et kort som viser stiforløbene i området. Museets arkæologer får megen medieopmærksomhed igennem DR Bornholm, Bornholms Tidende og TV2Bornholm, frem for alt har museet i nu snart mange år samarbejdet meget tæt med Bo Iversen TV2Bornholm. Hvert halvår kan man i programmet Graveskeen følge med i hvad der sker i den arkæologiske arbejdsmark. Gennem åbent hus arrangementer forsøger vi også at formidle direkte som på Snorrebakken d.24.8 og på Klippehøj d På selve museet præsenteres også de helt nye fund, guldmændene fra Smørenge, de nye sølvskatte fra Ibsker og Østermarie samt helt nye og ældre fund fra gravpladsen Snekkebjerg i Østerlars. Bornholmske fund udlånes også, således har to af de unikke solsten fra Rispebjerg været udstillet på Færgegården ved Frederikssund. Museets medarbejdere formidler også gennem ekskursioner og foredrage primært her på øen, men i 2012 blev det også til ét foredrag i Århus og to i Polen. 10

11 Andre formidlingstiltag Nye APPs Museet lancerede i løbet af 2012 fire nye APPs som kan bruges af nyere telefoner med Android styresystem: Besøg Bornholms Museum Hjorths Fabrik Vang granitbrud Hammeren Disse indeholder vigtigst af alt en del helt nyt materiale, bl.a. en række gode film optaget af Daniel Muhlendorph/Rasmus Kahlen. Desuden en række gode indtalinger af og fortællinger af Jan Cirkola og museets medarbejder Bent Kofod. Materialet vil desuden blive anvendt på museets nye hjemmeside. Ny hjemmeside på vej 2011 fik museet som en del af Kulturvækst Bornholm, tilsagn om finansiering af en ny IKTplatform, som skal deles mellem kulturinstitutionerne. Centralt i denne platform står udviklingen af nye hjemmesider. En lang række af institutionerne, herunder museet, har ikke haft mulighed for at prioritere opdateringen af de programmer der styrer hjemmesiderne, ligesom udviklingen af nye hjemmesider er sket ovenpå gamle strukturer. Det har samlet set betydet at hjemmesiderne ikke længere er tidssvarende og velorganiserede. Hjemmesiden har desværre været ramt af en række vanskeligheder på leverandørsiden, men skulle som planlagt være klar til sæsonen Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum Skoletjenesten: Skolerne har været optaget af omlægninger og besparelser, derfor har der været en nedgang i antal skoler der har besøgt Bornholms Museum. Besøgstal: Bornholms Museum: Børn 2655 Skoler 2109 Lejrskoler 771 Hjorths Fabrik: Børn 1579 Skoler 25 Lejrskoler 140 Erichsens Gård: Børn 820 Skoler 30 Lejrskoler 78 Melstedgård: Børn 3329 Skoler 505 Lejrskoler 131 I alt: Børn 8383 Skoler 2669 Lejrskoler 1120 Lejrskoler: Her har vi et stabilt besøg. BM s udstilling og guidede 2. Verdenskrig-tur er mest benyttet bl.a. via skoler booket gennem TeamBornholm. Udenøs elever besøger også museet via deres samarbejde med skoleklasser på Bornholm. Skolearbejdet i 2012 har ellers budt på en glædelig nyhed: vi er kommet med i Skoletjenesten i Region Hovedstaden med bl.a. skoletilbud i deres skolekatalog både på nettet og på papir. Samtidig er BM gået sammen med NaturBornholm, Bornholms Middelaldercenter og Naturstyrelsen på Bornholm om at få sat skub i en egen skoletjeneste på Bornholm. En fælles skoletjeneste i samarbejde med Skoletjenesten i Region 11

12 Hovedstaden er et stort ønske og tiltrængt. Skolerne vil nyde godt af et mere organiseret skoletilbud i deres tæt pakkede hverdag og med nye krav og øget undervisning udenfor klasselokalet. Et nyt skoletilbud har i år været Boye-turen. En guidet tur i en 13 årig rønnedrengs fodspor 7. maj Turen er tilrettelagt ud fra Boyes erindringer, som han har skrevet ned og givet til museet. På turen har vi billeder med fra dengang bla. billeder af Boye og hans familie (Boye Pihl lever i bedste velgående i Jylland). Jul: Endnu en succes med 996 børn inde. Temaet var Kager og søde sager. Næste tema Julens sange. DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED må betegnes som et hæsblæsende år med flere fantastiske fund og mange undersøgelser - med undersøgelserne udenfor Rønne ved plejehjembyggeriet som de største. Mindre undersøgelser kan også give store og overraskende resultater. Forventningerne var ikke sat så høje på Stenbanen ved Landemærket i selve Rønne By, men bevaringsforholdene viste sig at være bedre end det vi finder i de opdyrkede marker ude på landet. Det kan ikke undgås at det arkæologiske arkiv berøres af effektiviseringen i landbrug- og skovdrift, selvom reduceret jordbehandling vinder frem og der er eksempler på at skånsom skovdrift fortsat kan praktiseres. Det er umuligt at følge med i alt det jordarbejde der gennemføres, museet må derfor fortsat appellere til entreprenører, bygherrer og lodsejere om hjælp og orientere os når dele af det gamle arkiv blotlægges. Vi får allerede megen hjælp og samarbejdet fungerer stort set upåklageligt. Særlig taknemlige er vi over samarbejdet med den særdeles aktiv gruppe af frivillige arkæologisk interesserede, de er os til uvurderlig hjælp hvert eneste år er de leveringsdygtige i spektakulære fund. Det meget tætte samarbejde er baseret på gensidig tillid, det kan ikke måles eller værdisættes som alt gerne skal kunne i dag. Med et pennestrøg kan vilkårene for museets arkæologiske virksomhed ændres, indtil videre bevarer Bornholms Museum det arkæologiske ansvarsområde, men der sættes nogle standarder af Kulturstyrelsen som vil give os udfordringer for at kunne indfries. 12

13 1. Snorrebakken, Knudsker BMR Bygherrebetalt undersøgelse. Kommunalt plejehjem. Prøveudgravninger og detektorundersøgelser havde påvist omfattende spor efter bebyggelse i området vest og nordvest for Nygård. Derfor blev hele det næsten 2 ha store byggefelt totalafdækket for muldjord. Det er det største sammenhængende udgravningsfelt vi til dato har undersøgt på Bornholm. I undersøgelserne deltog arkæologer og arkæologi studerende fra universiteterne i Warszawa, Gdansk, Trondheim og København. Størstedelen af anlægssporene, hustomter, brønde og gruber, kan knyttes til bebyggelser i vikingetid/tidlig middelalder ( ), men der fandtes også en brønd og rester af et langhus fra yngre germansk jernalder ( ), samt spor af langt ældre ophold på stedet. 13

14 Flintafslag og én pilespids(mikrolit) fra ældre stenalder Maglemosekultur ( fvt.), potteskår og flint fra tidlig bondestenalder ( fvt.) samt skår fra overgangen mellem sten- og bronzealder (o fvt.). Det var muligt at udskille mindst 17 huse fra vikingetid-tidlig middelalder, det længste er 27 m langt. I de fleste huse var der alene bevaret de sværeste og dybest nedgravede stolpehuller, men tre af husene fandtes med bevarede vægstolper så hele husplanen kunne dokumenteres. I de dybe stolpehuller var der gode bevaringsforhold for dyre og fiskeben. I flere gruber og et par af de svære stolper fandtes velbevarede benkamme, ialt 6. Normal praksis er, at når der er gode bevaringsforhold for organisk materiale, bliver der hjemtaget flere jordprøver. Prøverne fra Snorrebakken skal sendes til Moesgård Museum for videre analyser, og inden alt er undersøgt færdigt, og resultaterne foreligger, vil der let kunne gå endnu et par år. Det er vanskeligt at sætte præcise årstal på, hvornår de enkelte huse og anlæg har været i brug. Der er flere muligheder. C-14 dateringer er velkendte, men de angiver kun en relativ datering og der er mange usikkerhedsfaktorer. På en bebyggelse der har været i brug over længere tid, vil der altid være usikkerhed om, hvad der rent faktisk dateres. Den såkaldte Østersøkeramik giver en relativ datering til efter år Mønter giver som regel også kun en relativ datering, men én enkelt sølvmønt slået mellem under den engelske kong Ethelred II, fandtes i et stolpehul tilhørende en hustomt, som vi daterer til sen vikingetid. De mest præcise dateringer opnås, hvis der findes genstande af egetræ, helst med årringe bevaret, for så kan genstanden dateres ved hjælp af en trærings undersøgelse. Gode og dårlige vækstår afsætter henholdsvis tykke og tynde ringe, over en årrække giver det en stregkode som kan tidsbestemmes helt præcist. Fra en brønd lykkedes det at finde netop noget egetræ, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser kunne datere til 1255, eller meget kort tid derefter. Fra samme brønd fandtes også størstedelen af et unikt fad udskåret af en hvalknogle. Fad af hvalknogle fundet i en brønd på Snorrebakken der kan dateres til o Foto: Benny Staal 2. Stubbeløkken NCC, Knudsker BMR Bygherrebetalt forundersøgelse. Råstofgravning. Ved NCC Roads A/S udvidelse af Stubbeløkke bruddet i mod syd, blev der i den vestlige del af indvindingsområdet påvist bebyggelse fra overgangen yngre romersk jernalder-ældre germansk jernalder o evt. I alt 2 langhuse og 3 mindre staklader blev registreret. 14

15 3. Stenbanen, Rønne BMR Bygherrebetalt undersøgelse af kommunal byggemodning. Stenbanen ved Landemærket er blevet arkæologisk undersøgt i flere omgange i forbindelse med nybyggeri. Forud for bygningen af 8 nye boliger afdækkedes hele byggefeltet. Imod alle forventninger påvistes mange velbevarede spor af en bebyggelse fra yngre bronzealder ( fvt.) og aftrykkene af flere stenkredse, en halv snes grave samt 6 svære bautasten. Undersøgelsen afsluttes først i Baggård, Klemensker BMR 861. Forskningsgravning. I forbindelse med Bornholms Forsynings nedgravning af en varmeledning i vinteren 2010, igennem det kendte bopladsområde nordvest for Baggård, havde Michael Thorsen bemærket en stor nedgravning, som han tolkede som et grubehus dvs. forsænket/nedgravet hustomt. Da der ikke tidligere er påvist grubehuse på Bornholm, som ellers er ganske almindelige især i vikingetiden ( evt.) besluttedes det at undersøge anlægget i samarbejde med Konservatorskolen i København. Under ledelse af Knud Botfeldt assisteret af Anna Tjelldén, Moesgård Museum og Kristian Murphy Gregersen, Statens Naturhistoriske Museum, gennemførtes undersøgelsen som en uddannelsesgravning for 13 konservatorstuderende på den naturhistoriske linje. Der var tale om et af det bedst bevarede grubehuse som hidtil er blevet undersøgt i Danmark, huset måler måler 4,5x4,5m og er indtil 1,3 m dybt. I nordvesthjørnet fandtes endnu resterne af ildstedet, bygget fuldstændigt som slaviske grubehuse blev bygget. Muligvis kan de der har benyttet grubehuset ved Baggård også have været slaviske. Klumper af råler kunne tyde på at hytten har været benyttet som pottemagerværksted, men det kan ikke helt udelukkes at der er tale om ubrændte vævevægte og så taler vi om en vævestue. Der er hjemtaget et meget stort fundmateriale og flere tekniske undersøgelser vil måske kunne underbygge en af tolkningerne. Grubehuset havde forstyrret et langt ældre forsænket hus med markeret væg sat at svære strandsten. Huset kunne udfra keramikskår dateres til yngre bronzealder ( fvt.). En begrænset undersøgelse viste at der bygningen havde én central midterstolpe hvilket er højest udsædvanligt da huse på denne tid har parvise sæt af decentralt placerede midterstolper. Tolkningen er at der er tale om et af de meget sjældne kulthuse fra yngre bronzealder, Nationalmuseets ekspert Flemming Kaul har erklæret sin interesse for at fortsætte undersøgelserne ved Baggård de kommende år, men der kan måske også påvises flere grubehuse. Konservatorstuderende fra København i gang med Bornholms første grubehus ved Baggård, et næsten identisk grubehus er fundet nær Pragh i Tjekkiet. 15

16 Slavisk grubehus med ildsted i hjørnet, Tjekkiet. Illustration fra Beranová & Lutovský Klippehøj, Olsker BMR1405. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelserne ved Klippehøj af det store gravfelt fra de første århundreder efter Kr.f. fortsattes i 2012 hvor den sydlige og midterste del af gravfeltet undersøgtes. I alt udgravedes 138 brandgrave og 2 jordfæstegrave. Selvom de fleste grave var svært pløjeskadede fandtes der 3 jernsværd og én spydspids samt keramik i en tredjedel af gravene. Gravene var bedst bevaret nærmest Blåholtvej hvor flere grave fandtes med bevaret dæksten. Undersøgelsen af tagdryp og cisternen til et velbevarede 1100-tals langhus afsluttedes, men vægstolper og de fleste tagbærende stolper er endnu ikke udgravede, ligeledes mangler det meste af stenalderbebyggelsen at blive afsluttet. Undersøgelserne gennemførtes i samarbejde med Universiteterne i Warszawa, Gdansk og København. Efter en pause i 2013 forventes undersøgelserne afsluttet i Gravpladsen er så omfattende at den må repræsentere min. 2-3 gårde - disse er endnu ikke blevet lokaliserede. 6. Østerlars VarmeVærk BMR Bygherrebetalt undersøgelse. I forbindelse med opførelsen af fjernvarmeværket fandtes gruber og resterne af et langhus fra yngre bronzealder ( fvt.). 7. Ndr. Brændesgård, Ibsker BMR 1653 Forskningsgravning. Dyrkningstruet. I forbindelse med jerneksperten Olfert Voss udforskningen af de ældste jernudvindingsovne på Bornholm gennemførte Tatiana Smekalova, Moesgård Museum og Bruce Bevon, Virginia en geomagnetisk opmåling af et 1 ha stort område. I samarbejde med museet udgravedes to ovne. Den største var blevet genbrugt som nedgravning til en tagbærende stolpe, i den mindste fandtes bunden af slaggeblokken og dele af ovnkappen. Det besluttedes derfor at hjemtage det hele dog i to stykker. I begge ovne fandtes en art lufthuller som endnu ikke helt kan forklares. Jernovnene ligger på et værkstedsområde i den nordvestlige udkant af Sorte Muld-komplekset, på stedet er der også påvist spor efter bronzestøbning og muligvis glasproduktion. Produktionen tyder på at der i området må findes myremalm. Der foreligger endnu ikke nogle C-14 dateringer, men ovnene ligner dem fra Maglegård i Østermarie og noget kunne tyde på at der er tale om polsk teknologi overførsel i tiden omkring Kr.f. Jernudvindingen på Bornholm er dermed hundrede år ældre end den tidligste jernproduktionen i Jylland. Museet håber i de kommende år at få et overblik over omfanget af jernproduktionen på Bornholm. Undersøgelserne er blevet støttet at Brdr. Larsens Legatfond. 16

17 Jernudvindingsovn fra Ndr. Brændesgård i Ibsker med en massiv bundslagge og et øvre luftigt-slaggelag omkring et muligt blæsehul. I billedet Michael Thorsen. 8. Skovsholm, Ibsker BMR Skattefund. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen 1.sept. fandt Klaus Thorsen de første mønter på et sortmulds/-bopladsområde tæt SV for Skovsholm i Ibsker. I løbet af et par uger kom det samlede antal mønter op på 149 arabiske og 2 persiske slået mellem 600 og 861 evt. Mønterne kommer fra et vidtstrakt område fra Orienten til Nordafrika, men blev antagelig nedlagt engang i 900-tallet dvs. i vikingetiden. Nedgravet ved en gård der har været placeret tæt ved den nuværende Skovsholmsgård. En efterundersøgelse viste at alle mønter lå spredt i pløjelaget, men med en koncentration ved en mindre bygning med 2x2 sæt tagbærende stolper og en anslået længde og bredde på 9x5 m. På stedet fandtes et hjørne af en regulær brandtomt som kan være hovedhuset som skattens ejere har beboet. Det håber vi vil kunne afklares i maj-juni 2013 hvor brandtomten vil blive forsøgt afdækket i sin helhed i samarbejde med arkæologer og studerende fra Århus Universitet, Moesgård. Skatten var blevet deponeret kun få meter fra et kildevæld som indtil for kun en halv snes år siden endnu forsynede Skovsholm med vand. Kildevældet har også tidligere tiltrukket bebyggelse bl.a. i sen tragtbægerkultur. Skovsholmskatten betegnes af Nationalmuseets mønteksperter som et af de mest betydningsfulde skattefund fra vikingetidens Bornholm og den største i Danmark med denne møntsammensætning. Skovsholm ligger kun 800 m fra en god landingsplads ved Thygehavn og har som det viser sig, ligget udsat. På Bornholm kendes nu over 100 skattefund fra vikingetid-tidlig middelalder i tidsrummet Langt de fleste skatte kan dateres til 1000-tallet som må have været en særlig urolig tid. Skatte før år 1000 er endnu forholdsvis sjældne og netop i Sorte Muld området som Skovsholm kan knyttes til, er en skat fra denne tid særlig interessant. Skovsholm kan være en udflyttergård fra det gamle center hvor øens konge residerede. Vi ved at Sorte Muld bliver ødelagt, men ikke præcist hvornår det ophører som residen Etablering af en gård ved Skovsholm ville sandsynligvis kunne give en datering af 17

18 denne begivenhed. Under alle omstændigheder håber vi i de kommende år at kunne få afklaret omfang og datering på bebyggelsen ved Skovsholm. 9. Lauegård, Bodilsker BMR. Forskningsgravning. Dyrkningstruet I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes to brandgrave fra romersk jernalder o. 200 evt. I de seneste år er der i forbindelse med pløjning blevet påvist et større gravfelt med brandgrave tæt øst og nordøst for Lauegård. Gravfeltet er kun ét ud af en hel række dyrkningstruede bornholmske jernaldergravpladser som museet i disse år holder meget nøje under opsyn. Ødelæggelserne er omfattende, men det er naturligvis en umulighed at undersøge alle pladser. Der skal findes særlige fund førend en plads indstilles til undersøgelse, på Lauegård er de nu fundet i form af nogle usædvanlige lerkar dekoreret med stjerner og hagekors. Lauegård, Bodilsker. Stjerne og hagekors fra lerkar fra romersk jernalder o. 200 evt. Foto: Kim Lund-Hansen 10. Bøgeholmen, Vallensgårds Mose, Åker BMR Forskningsgravning. I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes et 10 kvadratmeter stort felt omkring en rodvælter, hvori der var fundet bopladsmateriale fra den mellemste del af bondestenalderen o.2800 fvt. Pladsen ligger på en lille ø, på under en halv ha, i den vestlige del af Ekkodalen. Blandt fundene, der omfatter ¾ kg brændte ben, næsten 2,5 kg flint og knap 2 kg keramik, indgår 3 såkaldte grubekeramiske pilespidser og flere meget fint dekorerede /ornamenterede bægre og lerskiver, helt mage til fund fra de store stenalderpladser ved Vasagård og på Rispebjerg. Bøgeholmen er med stor sandsynlighed identisk med den Store Egholm. Bornholms Museums første leder, skolelærer J..A,Jørgensen indfører dele af et fint ornamenteret bæger som fundet i en rodvælter i Allerede i en Sognebeskrivelse fra 1879 havde Jørgensen bemærket at der ved plantningen af træer ofte fandtes flint på stedet. Der er tale om en usædvanlig plads som i de kommende år vil blive nærmere undersøgt. 11. Vasagård Øst, Åker BMR 816. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen Nord for Vasagårdsvejen, øst for Vasagård og Læsåen, ligger der en bakkeø helt omgivet af vådmark. Vi har mange år vidst at der var tale om en ganske særlig plads pga fundene af mange brændte flintesten og redskaber, økser og mejsler. Pladsen undersøgtes første gang i 1988 og igen i 1993 af Nationalmuseet. Ved udgravningerne fandtes foruden en dobbelt række af systemgrave, et såkaldt Sarup-anlæg, fra tiden o fvt., også 4 palisader og 4 cirkulære stolpebyggede anlæg som de kendes fra Rispebjerg, fra tiden o fvt. I 1993 havde vi imidlertid ikke set de cirkulære anlæg på Vasagård, de blev først erkendt i De cirkulære anlæg var registrerede, men ikke udgravede. For nærmere at datere og om muligt bestemme deres funktion blev samarbejdet med Nationalmuseet genoptaget i 18

19 Grubekeramiske pilespidser fundet på Bøgeholmen, den længste måler 5,5 cm. Foto: Bornholms Museum Samtidig skulle undersøgelsen give en generel vurdering af pladsens bevaringsforhold siden Der blev anlagt tre udgravningsfelter på hver ca 300 kvadratmeter. I det vestligste fandtes udover de 4 kendte stolpekredse yderligere 1½. Fem af anlæggene der måler mellem 5,2 og 6,5 m i diameter blev udgravede. De fleste stolpekredse har 8 stolper, men på Vasagård findes også to stolpekredse med henholdsvis 9 og 6 stolper. Undersøgelserne viste at der fandtes både deponeringer ved stolperne og i stolpe hullerne efter at stolperne var blevet trukket op. Det er almindeligt kendt at der i bondestenalderen ofres/nedlægges flintredskaber når der nybygges, hvorimod det er udsædvanligt at finde deponeringer fra bygningernes ophør. Det er dog kendt fra Rispebjerg og ved Vasagård viste det sig meget klart i det ene af anlæggene, hvor der i de 4 af de i alt 8 stolper fandtes efterdeponeringer. Problemet er naturligvis at forklare hvad dette betyder, er der tale om kultiske bygninger? For arkæologerne er løsningen altid at grave nogle flere af denne type anlæg, foreløbig er de endnu kun påvist på Bornholm, men findes i meget stort antal på de Britiske Øer. I de midterste Vasagård Øst. Det største af de cirkulære anlæg udgraves sept udgravningsfelt påvistes Foto: Michael Thorsen. også halvdelen af et 19

20 cirkulært anlæg, men generelt var der ikke så mange stenalderanlæg bevaret på den højeste del af bakkedraget, undersøgelserne viste med al tydelighed at pløjningen gradvist ødelægger. I 2013 fortsættes samarbejdet med Nationalmuseet, men denne gang fokuseres på området vest for Vasagård, hvor der også er påvist en dobbelt række af systemgrave og adskillige palisader. Det store spørgsmål er om der er tale om kun ét eller to selvstændige anlæg. Hvis der kun er tale om ét Sarup-anlæg, er det placeret på en meget usædvanlig måde. Det er indtil nu det eneste sikkert påviste Sarup-anlæg på Bornholm, det østligste af denne type anlæg i Sydskandinavien. De yngre palisadeværk udgør måske også kun ét anlæg, undersøgelser i de kommende år vil give os større viden. Vasagård Øst, den geomagnetiske kortlægning fra 2011 med udgravningsfelterne fra 2012 indtegnede. Grafik: Michael Thorsen. 20

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Muse. ene. Tirsdag 26. maj 2009

Muse. ene. Tirsdag 26. maj 2009 Muse G ene Bornholms umsforenings ralforsamling Tirsdag 26. maj 2009 Formanden foreslår at vi synger: Kom maj du søde milde... Melodien stammer fra sidste sats af Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B dur,

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Bornholms Museum beretning for 2011

Bornholms Museum beretning for 2011 Bornholms Museum beretning for 2011 MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på 2.654 (2591) medlemmer, heraf 1.880 (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer.

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager. cvr-nr I henhold til:

VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager. cvr-nr I henhold til: VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager cvr-nr. 31397588 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals-Hjørring Varmeledning Forundersøgelse af et ledningstracé fra Hirtshals til Hjørring. Tre lokaliteter med forhistoriske bebyggelser blev registreret: VHM 00212 Hushøj IX et langhus fra ældre

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Journalnummer: SIM 603/2012 Sted: Purhusvej SB Stednummer: 160105-286 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0022 Matr. nr.:22b og 60v Ejerlav: Hårup by Sogn:

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere