Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner

Transkript

1 Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg af 16. marts 2015 Vedlagt er bilag 1-4

2 INDHOLD 1. Indledning Baggrund Principperne for opgørelsen af beredskabernes budgetgrundlag Fakta om de seks kommuner Personale i de seks kommuners beredskaber... 5 Fastansatte og timelønnedes arbejdsopgaver Samarbejde på tværs af kommunerne Det operative og forebyggende beredskab... 7 Det operative beredskab...7 Det forebyggende beredskab...8 Udgifter og indtægter i det operative og forebyggende beredskab...9 Forskelle på udgifterne i det operative og forebyggende beredskab...9 Sammenlignelige udgifter i det operative og forebyggende beredskab Det frivillige beredskab...13 Udgifter og indtægter i det frivillige beredskab...13 Forskelle i udgifterne til det frivillige beredskab...13 Sammenlignelige udgifter i det frivillige beredskab Administrative ydelser udført af kommunerne...14 Udgifter vedr. administrative ydelser udført i kommunerne...14 Forskelle i kommunernes ydelser vedr. administration...15 Sammenlignelige udgifter vedr. administrative ydelser fra kommunerne Bygninger...16 Udgifter vedr. bygninger...16 Sammenlignelige udgifter vedr. bygninger...16 Regler for deponering og lånerammer vedr. bygninger (og andre anlæg) Etableringsudgifter i det fælles beredskab...19 Samlokalisering af beredskaberne i de seks kommuner...19 Organisering...19 Fusionsafgift ved sammenlægning af virksomheder Effektiviseringer...19 Effektiviseringer iht. økonomiaftalen for Forslag til besparelseskatalog Samlet budgetgrundlag...21 Prisregulering af budgetgrundlaget...22 Budgetgrundlaget for beredskabet i 2015 og Muligheder for valg af ejerfordeling Serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver Serviceopgaver i Nordsjællands Brandvæsen Forskelle i økonomisk opgørelse ift. Nordsjællands Brandvæsen Egenkapital og likviditet i beredskaberne Ensartede afregningsprincipper Budget- og regnskabsfrister Løbende effektiviseringer og tillægsbevillinger generelt

3 1. Indledning Dette oplæg er udarbejdet for at skabe grundlag for et fælleskommunalt beredskabssamarbejde mellem Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommune samt et eventuelt fælleskommunalt beredskabssamarbejde for de seks kommuner og det nuværende Nordsjællands Brandvæsen (Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Helsingør Kommuner). Indholdet i oplægget kan sammenholdes med det oplæg, der blev udarbejdet i forbindelse med dannelsen af Nordsjællands Brandvæsen Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen samt tilhørende bilag. Udover en økonomisk opgørelse af beredskabernes budgetgrundlag indeholder oplægget en beskrivelse af samarbejdsaftaler, det operative, det forebyggende og det frivillige beredskab, særlige forhold for de enkelte beredskaber samt serviceopgaver som beredskaberne udfører for kommunerne. Desuden beskrives en række vigtige økonomiske, personalemæssige og lovgivningsmæssige forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med etableringen af et fælles beredskab. Endelig præsenteres de effektiviseringskrav der stilles beredskabet samt de forslag til besparelser, som beredskaberne vil kunne gennemføre ved en sammenlægning. Oplægget er blevet til i samarbejde mellem styregruppen bestående af direktører fra de seks kommuner samt projektgruppen bestående af beredskabscheferne i de seks kommuner. 2. Baggrund I aftalen om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen og forligspartierne fremgår det, at der i aftaleperioden skal gennemføres en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, dvs. både det statslige og det kommunale beredskab. Som konsekvens heraf indebar økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL en aftale om, at kommunerne skal gå fra de nuværende 86 beredskabsenheder til 20 pr. 1. januar I november 2014 besluttede byrådene i Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommuner at etablere et fælles redningsberedskab for de seks kommuner. Borgmestrene i de seks kommuner havde dog allerede i august 2014 tilkendegivet, at det skulle vurderes om det fagligt og økonomisk ville være bæredygtigt at arbejde for etablering af et større selskab i Nordsjælland. I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum i januar 2015 samledes borgmestrene i de 11 kommuner i Nordsjælland på opfordring af KKR formandskabet for at drøfte et evt. bredere beredskabssamarbejde. I den forbindelse blev det besluttet at genoverveje mulighederne for at udvide Nordsjællands Brandvæsen til at omfatte alle 11 kommuner. De fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen har i løbet af 2014 udarbejdet materiale (beskrivelser og økonomiske opgørelser), der har dannet grundlag for etableringen af Nordsjællands Brandvæsen som 60-selskab med virkning fra 1. januar For at kunne indgå forhandlinger om en eventuel udvidelse af Nordsjællands Brandvæsen har det været vigtigt for beredskaberne i Hillerød, Gribskov, Furesø, Egedal, Frederikssund og Halsnæs kommuner at tilvejebringe det tilsvarende materiale for de seks kommuner på meget kort tid. Derfor har der i februar og marts måned været arbejdet intensivt med at udarbejde dette materiale blandt andet har beredskabschefer og økonomikonsulenter i de seks kommuner været samlet på en uges intensivt arbejdsseminar. Målet om at reducere de nuværende 86 beredskabsenheder til 20 er opnået, idet der er indmeldt 19 beredskabsenheder på landsplan. Ved et eventuelt samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og Hillerød, 3

4 Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommuner, bliver tallet reduceret til 18 beredskabsenheder. Uanset om der i Nordsjælland etableres et eller to beredskaber, er økonomiaftalen således overholdt. 3. Principperne for opgørelsen af beredskabernes budgetgrundlag Opgørelsen af budgetgrundlaget for beredskaberne i Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Frederikssund og Halsnæs Kommuner er i dette oplæg udarbejdet på grundlag af 2013 regnskabstal, og de samme hovedprincipper, som har dannet baggrund for opgørelsen af budgetgrundlaget for Nordsjællands Brandvæsen. Budgetgrundlaget er således sammenligneligt på tværs af de 11 kommuner. Enkelte steder, er der mindre forskelle på opgørelsen. Disse få forskelle er beskrevet i afsnit 16. Opgørelsen er grundlaget for det budget, som et nyt samlet beredskab skal stilles til rådighed for at løse beredskabsopgaverne på det nuværende serviceniveau dog reduceret med det effektiviseringskrav som økonomiaftalen for 2015 fordrer. Hovedprincippet for opgørelsen er, at budgettet er opgjort ensartet, så alle kommuner stilles rimeligt i forhold til hinanden. Samtidig er det væsentligt at budgetgrundlaget sikrer, at beredskabsselskabet får stillet hele budgettet til rådighed, for efterfølgende selv at kunne beslutte, hvordan selskabet løser beredskabsopgaverne mest hensigtsmæssigt og effektivt ud fra en samlet optimeret tilgang. Principperne er beskrevet løbende i de enkelte afsnit. De serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver, som beredskaberne løser, indgår ikke i budgetgrundlaget for det operative, forebyggende og frivillige beredskab men er opgjort i særskilt opgørelse. Ved en eventuel sammenlægning mellem de seks kommuner og Nordsjællands Brandvæsen bør budgetgrundlaget ensrettes på de få områder, hvor der på nuværende tidspunkt er forskelle. For Frederikssund Halsnæs Beredskab (som allerede er etableret som et fælleskommunalt selskab) afregnes kommunebidraget i dag mellem de to kommuner efter indbyggertal. Budgetgrundlaget i afsnit 13 for Frederikssund og Halsnæs kommuner er således fordelt efter indbyggertal. Eftersom der arbejdes med regnskabstal for 2013 benyttes indbyggertallet opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2013 til fordeling af udgifterne. 4. Fakta om de seks kommuner I de seks kommuner er der fem beredskaber. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab er et 60 selskab, der blev etableret i 2009 mellem Frederikssund og Halsnæs kommuner. De øvrige fire beredskaber i henholdsvis Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø Kommune er kommunale beredskaber, der har konkurrenceudsat deres operative beredskab til Falck. Udover Falcks varetagelse af det operative beredskab i de fire kommuner har alle seks kommuner en eller flere aftaler med Falck omkring varetagelse af serviceopgaver. Af bilag 1, skema 1, fremgår alle kommunernes aftaler med Falck. Kommunernes aftaler med Falck som ligger udenfor beredskabets potentielle serviceopgaver (fx psykologhjælp til personale), indgår ikke i skemaet. Alle fem beredskaber udfører også en række serviceopgaver for kommunerne. Disse opgaver er beskrevet i afsnit 14. Nedenfor fremgår faktuelle oplysninger om kommunernes indbyggertal og arealer. Der benyttes indbyggertal pr for at gøre opgørelsen sammenlignelig med Nordsjællands Brandvæsen. 4

5 Areal og indbyggertal for de seks kommuner: Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø i alt Areal i km2 213 km2 249 km2 122 km2 280 km2 126 km2 57 km km2 Indbyggere pr Kilde: Danmarks Statistik opgjort pr Personale i de seks kommuners beredskaber I alle fem beredskaber består det fastansatte personale af ledere (beredskabschefer og viceberedskabschefer), administrative medarbejdere og brandfolk (ansat i kommunen, i 60 selskabet eller i Falck). Derudover har nogle beredskaber tilknyttet timelønnede instruktører samt frivillige. Medarbejdere i beredskaberne Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Total Fastansatte Beredskabschefer, viceberedskabschefer og medarbejdere til administration, drift og serviceopgaver. Timelønnede instruktører indkaldes efter behov for førstehjælpsundervisning Deltidsansatte brandfolk indkaldes ved udrykning Falck ansatte* fuldtids- og deltidsbrandfolk, indsatsledere og stationsleder Frivillige ,5 0 39, ,25 134, * Det skæve antal Falck-ansatte skyldes, at nogle Falck ansatte deles mellem flere stationer. Ud af de i alt 26 fastansatte medarbejdere er der 5 beredskabschefer, 4 viceberedskabschefer (heraf en vakant), 3 administrative medarbejdere (heraf 1 deltidsansat) samt 14 medarbejdere, der varetager drift, sagsbehandling og vagtcentralopgaver. Derudover er der 8 timelønnede instruktører, 85 deltidsansatte brandfolk, 134 Falck-ansatte og 117 frivillige. I bilag 1, skema 2, findes der en mere detaljeret oversigt over alle beskæftigede i beredskabet, bl.a. fordelt på brandstationer. Fastansatte og timelønnedes arbejdsopgaver De fastansatte og timelønsansatte medarbejdere beskæftiger sig ikke alene med beredskabsopgaver, men også med serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. Nedenfor er de fastansatte medarbejdere og de timelønsansatte instruktører fordelt på beredskabsopgaver, serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. I bilag 4 findes en detaljeret opgaveoversigt, hvor alle fastansatte og timelønnede medarbejderes tid er fordelt på de enkelte opgaver, som de udfører. 5

6 Antal fastansatte i beredskabet samt timelønsansatte instruktører Beredskabsopgaver Serviceopgaver Øvrige kommunale opgaver Frederikssund Halsnæs 7,9 12,1* 0,0 14 Gribskov 1,7 0,2 0,1 2 Furesø 2,5 0,1 0,4 3 Hillerød 2,9 1,0 0,1 4 Egedal 2,8 2,2** 0,0 3 I alt 17,8 15,6 0,6 34 *Heraf 6 timelønsansatte førstehjælpsinstruktører ** Heraf 2 timelønsansatte førstehjælpsinstruktører I alt De lønandele, som svarer til medarbejdernes tidsforbrug på beredskabsopgaver, er indregnet opgørelsen vedr. det operative og forebyggende beredskab i afsnit 7. De lønandele der svarer til medarbejdernes tidsforbrug på serviceopgaver og andre kommunale opgaver er indregnet i opgørelsen vedr. serviceopgaver og andre kommunale opgaver i afsnit 14. Kommunerne skal være særligt opmærksomme på på et tidligt tidspunkt at beslutte, hvilke serviceopgaver, der fremadrettet skal løses af beredskabet mod betaling, og hvilke, der skal forblive i kommunerne. De opgaver, som i dette oplæg er benævnt øvrige kommunale opgaver egner sig ikke til overdragelse og bør derfor forblive i kommunerne. Kommunerne skal være opmærksomme på ikke at overdrage flere medarbejdere til beredskabet, end der overføres budget til og planlægges køb af serviceopgaver for. Dette opmærksomhedspunkt er uddybende beskrevet i afsnit 14 om serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. For Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø Kommuner varetages en stor del af beredskabsopgaven af Falck-ansatte og kun en begrænset del af beredskabets myndighedsopgave varetages af kommunalt beredskabsansatte. Da Falck udøver ledelsen af sine egne medarbejdere og brandstationer, er beredskabschefernes opgaver i de fire Falck-kommuner centreret omkring opgaverne som kontraktholder, indsatsledelse, ledelse af de øvrige kommunale beredskabsmedarbejdere samt andre opgaver såvel i beredskabet som på øvrige kommunale områder. I Frederikssund Halsnæs Beredskab udfører beredskabschefen alene ledelse af beredskabet. 6. Samarbejde på tværs af kommunerne Beredskabscheferne prioriterer samarbejdet med andre beredskaber meget højt og har stor opmærksomhed på potentialet i samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Det har bl.a. resulteret i en række aftaler både formelle og uformelle på tværs af kommunerne og udover de seks kommuner. Aftalerne er beskrevet detaljeret i bilag 1, skema 3. Eksempelvis er der aftaler om brandslukning og specialberedskaber, indsatsledervagter og det frivillige beredskab. Ved gennemgang af samarbejdsaftalerne udtalte beredskabscheferne følgende: Vi er gode til at samarbejde på tværs. Vi mødes og løser en opgave sammen. Der er ikke så meget fokus på, hvor vi kommer fra, og hvad hvert beredskab har af udstyr. 6

7 Citatet illustrer tydeligt, den store vilje til samarbejde blandt beredskabscheferne - både i forbindelse med eksisterende og fremtidige samarbejder. Beredskabscheferne har også udvist stor samarbejdsvilje i forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg i og med, at de på meget kort tid sammen har prioriteret at bidrage maksimalt til et velkvalificeret og informativt oplæg, der ikke bare tager hensyn til et fælles fremtidigt beredskabssamarbejde men også tager hensyn til borgerne og kommunerne, og samtidig giver politisk tillid, medarbejdertryghed og udviklingsmuligheder. 7. Det operative og forebyggende beredskab Det operative beredskab Det operative beredskab udfører afhjælpende indsatser ved bl.a. brand, redning og miljøuheld. Indsatsen udføres på baggrund af et serviceniveau, som er fastsat af de respektive kommunalbestyrelser. Serviceniveauet tager udgangspunkt i en risikobaseret analyse med tilhørende dimensioneringsplan. Der skal udføres en ny samlet risikobaseret dimensionering for det nye selskab. Som nævnt varetages det operative beredskab i dag af Falck i Egedal, Furesø, Gribskov og Hillerød Kommuner, mens Frederikssund Halsnæs Beredskab er et kommunalt fællesejet 60 selskab. Frederikssund Halsnæs Beredskab har døgnbemandet kommunal vagtcentral og de øvrige 4 kommuner har døgnbemandet Falck vagtcentral. Desuden har Egedal Kommune egen ubemandet vagtcentral, som også bruges af Furesø Kommune. Frederikssund-Halsnæs vagtcentral løser også opgaver for Holbæk Kommune, og adskiller sig særligt ved at have følgende udstyr/personale i forbindelse med vagtcentralen: Brandudkald, herunder vagtplaner, udkaldsskærm samt pager udkald af deltidsbrandmænd 3 IP alarmmodtagere Udstyr til at sende og modtage alarmer til Falck (forudsætning for at kunne betjene Hillerød, Gribskov, Furesø og Egedal kommuner, der alle benytter Falck beredskab). Fuld opsætning til tyverialarmer, således at der modtages alarmer på alle adresser SPC alarm server Top moderne serverrum Teknisk personale til at håndtere alt teknisk. (ved en eventuel sammenlægning af vagtcentraler skal påregnes ca. én teknisk person i 1-2 år for at samkøre alle vagtcentralens elementer - jf. IBS som er leverandør af vagtcentraler). I de seks kommuner sker udrykningerne fra i alt 14 brandstationer, hvoraf 1 benyttes både som almindelig og frivilligstation og 2 benyttes alene som frivilligstationer. Derudover er en af brandstationerne placeret i Ballerup, da Egedal og Furesø kommuner har indgået aftale med Ballerup Kommune ved alarmering i særlige områder, der grænser op til Ballerup Kommune. Indsatsledelsen gennemføres af kommunalt beredskabsansatte med undtagelse af Hillerød Kommune, der udover kommunalt ansatte indsatsledere også benytter Falck-ansatte indsatsledere. I alt råder de seks kommuner i dag over 20 indsatsledere, 63 holdledere og 203 deltidsbrandmænd. De fem beredskaber supplerer hinanden godt i forhold til udstyr og ekspertise i det operative beredskab. Det gælder særligt på højderedningsudstyr og andre former for specialredning samt dykkerberedskab. 7

8 I Hillerød Kommune indgår desuden en HSE (Hurtig Sluknings Enhed) i det operative beredskab, som er bemandet med en holdleder og en brandmand. HSE en afgår inden for ét minut. Det betyder, at HSE en ofte er fremme før indsatslederen, så de kan give en tilbagemelding om brandens omfang. HSE en er et mindre køretøj, hvilket er en stor fordel, når den bevæger sig gennem en by med trafikale problemer. I Halsnæs, Frederikssund og Egedal Kommuner har det operative beredskab indenfor de seneste år været brugt til håndtering af ekstraordinære hændelser i forbindelse med stormene Bodil (dec. 2013) og Egon (jan. 2015). Særligt i Frederikssund har det medført store merudgifter. Styregruppen har drøftet finansieringen af sådanne hændelser fremadrettet, og er enige om, at udgifter til sådanne ekstraordinære hændelser finansieres med tillægsbevillinger fra de berørte kommuner. For at have klare linjer for, hvornår en ekstrabevilling er relevant, anbefaler beredskabscheferne, at der i samarbejdsaftalen fremgår klare kriterier for, hvornår en hændelse er ekstraordinær. Beredskabscheferne anbefaler følgende kriterier: at politiet har nedsat LBS, at kriseberedskabet er aktiveret, at en beløbsmæssig grænse på 0,5 mio. kr. overskrides, og at der på forhånd er indhentet forhåndsgodkendelse hos kommunaldirektøren, såfremt situationen ikke er akut. Styregruppen er enig i at disse kriterier indskrives i selskabets samarbejdsaftale. Det politisk besluttede serviceniveau i forhold til responstid er forskelligt i de seks kommuner - blandt andet på baggrund af forskelle i den risikobaserede dimensionering. Det er dog gennemgående, at køretøjerne skal være fremme indenfor 10 minutter i byområder og 15 minutter i landområder. I forbindelse med det operative beredskab og den risikobaserede dimensionering er det væsentligt at bemærke de særlige forhold, der er i de enkelte kommuner. Eksempelvis er der sygehuse i Hillerød og Frederikssund, slotte i Hillerød, Jægerspris og ved Sjælsø, flere store skovområder og søer samt medicinalvirksomheder og andre risikovirksomheder blandt de seks kommuner. I bilag 1, skema 4, er opgaver i de enkelte operative beredskaber beskrevet nærmere og i bilag 1, skema 5, er særlige forhold for de forskellige kommuner beskrevet. Det forebyggende beredskab Det forebyggende beredskab udfører bl.a. lovpligtige brandsyn, brandteknisk sagsbehandling, beredskabsplaner og oplysningskampagner. Det totale antal brandsynsobjekter var i 2014 i de seks kommuner objekter fordelt på adresser. Antallet af brandtekniske byggesager ifølge Beredskabsloven var i sager, hvor antallet af lejlighedstilladelser (cirkus, festival o. lign.) var i alt 344, og antallet af midlertidige overnatninger var 449. I de seks kommuners beredskaber er der i alt 18 medarbejdere med kompetencer til at udføre brandteknisk sagsbehandling heraf har 3 medarbejdere Brandteknisk Grunduddannelse (BGU), og 15 medarbejdere har Brandteknisk Videreuddannelse (BVU). Brandsynene administreres i dag i tre forskellige digitale systemer Frida, Beredskab 2000 og Odin. I Hillerød, Gribskov og Egedal kommuner er der desuden et formelt samarbejde med kommunernes byggesagsafdelinger om udførelse af byggesagsbehandling efter kapitel 5 i bygningsreglementet. Altså den del af byggesagsbehandlingen, der ligger udenfor beredskabsloven. I Frederikssund-Halsnæs Beredskab samt Furesø Beredskab udføres der alene uformel rådgivning til kommunernes byggesagsafdelinger. Styregruppen er enig om, at almindelig byggesagsbehandling ikke er en opgave, som det nye fælles beredskab skal varetage. I Hillerød, Gribskov, Egedal og Furesø kommuner udarbejder beredskabet beredskabsplaner på niveau 1 og har en koordinerende rolle i forhold til beredskabsplaner på niveau 2 (afdelingsniveau) og niveau 3 (institutionsniveau). I 8

9 Frederikssund og Halsnæs Kommune udarbejder kommunen beredskabsplanerne, men beredskabet kvalitetssikrer samtlige planer. Styregruppen er enig om, at kommunerne i et fælles beredskab skal aftale en ensrettet praksis for, om det er kommunerne eller beredskaberne der udarbejder beredskabsplanerne, og at beredskaberne som minimum altid skal kvalitetssikre alle beredskabsplaner. Ligeledes er styregruppen enig om, at kommunerne bør etablere en fælles tilgang til krisestyring, så beredskabet ikke skal forholde sig til flere forskellige løsninger. Dette skal aftales nærmere, så de konkrete aftaler om beredskabsplaner og krisestyring kan beskrives i samarbejdsaftalen for selskabet. I bilag 1, skema 6, er det forebyggende beredskab beskrevet nærmere. Udgifter og indtægter i det operative og forebyggende beredskab Såfremt der ses bort fra udgifter til bygninger og administrative ydelser udført af kommunerne, er udgifter og indtægter vedr. det operative og forebyggende beredskab følgende: Kontrakter med Falck (i de kommuner hvor opgaven er udbudt og løses af Falck) Lønninger til faste medarbejdere, timelønsansatte og deltidsansatte medarbejdere Øvrige personale- og administrationsudgifter Aftaler med andre kommuner om udførsel af operative opgaver Køretøjsudgifter Udgifter vedr. brandhaner Driftsudgifter vedr. køretøjer, eksterne entreprenører, mundering, udrustning, tekniske installationer mv. Vagtcentralsudgifter Indtægter ved ABA alarmer (oprettelse, årligt abonnement, gebyr for kørsel til blinde alarmer) Under lønninger indgår også lønninger til ledelse og administration i forbindelse med det frivillige beredskab, da dette ikke kan adskilles fra den øvrige ledelse og administration. Under lønninger og øvrige personale- og administrationsudgifter indgår alene løn til de medarbejdere, som er ansat i beredskaberne, og udgifter til den administration, som beredskaberne selv udfører og betaler for. Hvis en kommune udfører administrative ydelser for beredskabet, er værdien heraf opgjort særskilt i afsnit 9. Af bilag 1, skema 7, er en samlet oversigt over administrative ydelser, hvor det fremgår, hvilke administrative opgaver beredskaberne selv udfører, og hvilke kommunerne udfører for beredskaberne. Den opgjorte løn indeholder alene den lønandel, der vedrører beredskabsopgaverne (det operative, forebyggende og frivillige beredskab). Løn der vedrører serviceopgaver, som kommunerne kan vælge at lade beredskabet løse mod betaling (men ikke skal lade beredskabet løse), indgår således ikke i opgørelsen af lønningerne vedr. beredskabsopgaverne. Denne lønandel er indregnet i opgørelsen over serviceopgaver jf. afsnit 14, hvor den lønandel som vedrører øvrige kommunale opgaver, som løses af beredskabet også fremgår. Forskelle på udgifterne i det operative og forebyggende beredskab Nedenfor fremgår særlige forskelle mellem beredskaberne, som har betydning for den økonomiske opgørelse af det operative og forebyggende beredskab. Falck-kommuner: Fire kommuner har kontrakt med Falck om at løse størstedelen af de operative beredskabsopgaver. Det betyder, at der betales en aftalt pris, som udover drift- og personaleudgifter også dækker alle udgifter til køretøjer og bygninger, som ejes af Falck. Se bilag 2 for en oversigt over køretøjer og bilag 3 for en oversigt over bygninger. Udgifterne i Falck-kommunerne vedr. det operative beredskab kan derfor ikke specificeres detaljeret men er angivet med den aftalte kontraktsum, som er alt inklusiv. 9

10 Idet udgifter vedr. Falck-ejede køretøjer og bygninger indgår i kontraktsummen, betragtes udgifterne til såvel køretøjer og bygninger som afregnet til markedsværdi. Dvs. svarende til en årlig leasingydelse for køretøjerne og en årlig husleje alt inklusiv for bygningerne. Kommunale køretøjer, der ikke er Falck-ejede indgår i en særlig opgørelse over køretøjer jf. nedenfor. På samme måde indgår de kommunale bygninger også i en særlig opgørelse over bygninger i afsnit 10. Lønninger: Indeholder løn til alle medarbejdere, som beredskaberne selv har ansat. Eftersom Frederikssund Halsnæs beredskab selv har ansat alle medarbejdere og brandfolk fremstår denne post meget større end for de øvrige kommuner. Aftaler med andre kommuner: Der er indgået flere aftaler om samarbejde på tværs af kommunerne jf. bilag 1, skema 3. Udgifter i forbindelse med disse aftaler afregnes efter forskellige principper. Aftalerne med Frederikssund Halsnæs Beredskab og øvrige kommuner afregnes fx efter forbrug mens Egedal og Furesøs aftaler med Ballerup Kommune afregnes efter indbyggertallet i de områder, som Ballerup Beredskab dækker - uanset antallet af udrykninger. Køretøjsudgifter: Beredskaberne har forskellige udgifter til køretøjer som følge af at nogle leases og andre købes. I de fire Falck-kommuner ejes størstedelen af køretøjerne af Falck og betales via kontraktsummen. For at gøre udgifterne sammenlignelige og for at sikre at der ikke efterfølgende skal gives tillægsbevillinger til køb af kommunale køretøjer, er udgiften til alle kommunale køretøjer opgjort som en årlig leasingydelse uanset om køretøjet i dag er leaset eller ejet. Dermed er udgifterne til anskaffelse af køretøjer gennemsnitligt fordelt over årene. Det give et nyt sammenlagt beredskab mulighed for selv at prioritere, om alle køretøjerne fremadrettet skal leases, eller om beredskabet med fordel kan opspare midler til erhvervelse af nye køretøjer frem for at lease dem. Da Falck-ejede køretøjer som nævnt indgår i kontraktsummen, må anskaffelsen således være indregnet til en gennemsnitlig markedsværdi, som må antages at svare til den årlige leasingydelse. Når leasingydelsen for kommunale køretøjer indregnes i opgørelsen af beredskabets udgifter, er det nødvendigt at lave følgende korrektioner vedr. udgifter til køretøjer i forhold til regnskab 2013: Allerede leasede køretøjer er indregnet med den leasingafgift, der er betalt i Alle køb af køretøjer i 2013 indgår ikke i opgørelsen. Alle køretøjer som ejes er indregnet med en beregnet leasingydelse jf. nedenfor. Den beregnede leasingydelse er opgjort ensartet på tværs af kommunerne. Ydelserne er således alle sammen beregnet via Kommuneleasing beregningsmodel med køretøjets nyværdi og følgende antal afskrivningsår, som også er benyttet af Nordsjællands Brandvæsen: Personbiler (administrative/forbyggende køretøjer) 8 år. Sprøjte og tankvogne 10 år. Stiger 15 år. Indsatslederbiler 5 år. Både 10 år. Trailer 10 år Driftsudgifter i forbindelse med køretøjer (brændstof, reparationer, forsikring, synsudgifter mv.) indregnes sammen med øvrige driftsudgifter. 10

11 Udgifter til brandhaner: Udgifter til brandhaner indeholder alene udgifter til etablering og vedligeholdelse af de nuværende brandhaner, hvor en enkelt brandhane nedlægges i ny og næ. Denne opgave løses ikke af Falck, så alle de opgjorte udgifter, er det faktiske udgiftsniveau for alle kommuner til drift og vedligehold af brandhaner. Kommunerne bør være opmærksomme på, at der således ikke indgår midler til etablering og drift af brandhaner i nye udstykninger. De kommuner som måtte udstykke nye boligområder, skal selv finansiere en tillægsbevilling til beredskabet for etablering af de nødvendige brandhaner. Tilsvarende bør kommunerne være særligt opmærksomme på, at de seks kommuners brandhaner er i meget ringe stand, og at der på et tidspunkt kan komme pålæg om nedlæggelse af en lang række brandhaner, som vil kræve en tillægsbevilling fra de enkelte kommuner. Beredskabscheferne anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering indledes forhandlinger med forsyningsselskaberne om nedlæggelse af brandhanerne. Selvom brandhanerne ejes af kommunerne, har forsyningsselskaberne en interesse i at visse brandhaner bevares som skyllehaner, og at de øvrige lukkes. Forsyningsselskaberne bør i så fald også bidrage med finansiering til nedlæggelse af de uønskede brandhaner og den forsatte fremtidig vedligehold af de bestående, som muligvis kan afhændes til forsyningsselskaberne. Efter forhandlinger med Forsyningsselskaberne kan der i den risikobaserede dimensionering lægges en konkret plan for nedlæggelsen af de uønskede brandhaner løbende over en årrække, samtidig med at antallet af tankvogne i de forskellige områder tilpasses i forhold hertil. Da antallet af brandhaner, der skal nedlægges - ifølge beredskabscheferne - er meget forskelligt fordelt mellem kommunerne, skal det herefter beregnes, hvad kommunerne hver i sær skal finansiere udover kommunebidraget. Driftsudgifter: For de fire Falck-kommuner indgår en række driftsudgifter i kontraktsummen med Falck bl.a. alle driftsudgifter til køretøjer (brændstof, reparationer, forsikring, synsudgifter mv.). Alle kommuner har været pålagt at investere i et SINE (SIkkerhedsNEt) anlæg. Nogle kommuner har investeret i dette anlæg før 2013 andre har valgt at lease det over en periode, for derefter at overtage det. De kommuner, som har leaset anlægget, har således i 2013 haft såvel udgifter til leasing som drift af anlægget. Eftersom anlæggene nu er overtaget og der alene er driftsudgifter forbundet med anlægget, indgår leasingudgiften ikke i den økonomiske opgørelse. Vagtcentral: For de fire Falck-kommuner indgår udgifterne til vagtcentralen i kontraktsummen med Falck. Frederiksund Halsnæs Beredskab har etableret deres egen bemandede vagtcentral med særligt udstyr, som gør denne vagtcentral betydeligt dyrere end de øvrige vagtcentraler. Egedal har ved siden af Falcks vagtcentral en ubemandet vagtcentral. Indtægter ved ABA alarmer: Såvel kommunale som private bygninger kan have installeret ABA anlæg (automatiske brandalarmeringsanlæg). Ved oprettelse betales der et engangsbeløb til beredskabet, hvorefter der årligt betales et abonnement. Derudover opkræver beredskabet et gebyr for kørsel til alarmer, hvis alarmerne er blinde. I de fire Falck-kommuner er der indgået aftale om, at der ikke opkræves abonnement for kommunale ABA, mens Falck opkræver private virksomheder med ABA alarmer et abonnement. I Frederiksund Halsnæs Beredskab opkræves alle, der er koblet på beredskabets ABA anlæg et abonnement. I 2013 var prisen kr. pr. anlæg. Kontraktsummen med Falck må antages at indeholde et fradrag for indtægterne fra de private virksomheder, mens indtægterne for de kommunale ABA anlæg ikke indgår i de fire Falck-kommuners regnskaber. For at stille alle seks kommuner ens, er de fire Falck-kommuners økonomiske opgørelse således korrigeret for de manglende ABA indtægter fra kommunale ABA anlæg. Korrektionerne er lavet ud fra antallet af kommunale ABA anlæg og abonnementsprisen på Frederiksund Halsnæs Beredskabs ABA anlæg. 11

12 Når beredskabet rykker ud til en blind alarm ved en ABA alarmering, kan beredskabet opkræve en takst, der er fastsat i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer. Taksten var i 2013 på kr. Furesø Kommune har imidlertid ikke opkrævet gebyrer for kørsel til blinde alarmer. For at stille alle seks kommuner ens, er Furesø Kommunes økonomiske opgørelse således korrigeret for de manglende indtægter fra kørsel til blinde ABA alarmer. Korrektionerne er lavet ud fra antallet af blinde alarmer i Furesø Kommune i 2013 og taksten på kr. Ekstraordinære udgifter i 2013 pga. stormflod: I 2013 var særligt Frederikssund Kommune ramt af stormen Bodil. Det medførte betydelige ekstraordinære udgifter på 1,3 mio. kr. Beredskabscheferne har vurderet, at ingen andre nordsjællandske kommuner har været ramt så hårdt. Frederikssund Halsnæs Beredskab er således blevet korrigeret for denne udgift i den økonomiske opgørelse. Sammenlignelige udgifter i det operative og forebyggende beredskab Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for de seks kommuners operative og forebyggende beredskaber i 2013 priser beregnet efter ovennævnte metoder og med de nævnte korrektioner. Beløb i kr. Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Falckkontrakter Udgifter udover Falck-kontrakter: Lønninger Øvrige personale- og administrationsudgifter Aftaler med andre kommuner Køretøjer (reel leasingudgift eller beregnet leasingværdi) Udgifter vedr. brandhaner Driftsudgifter til køretøjer, eksterne entreprenører, mundering, udrustning, tekniske installationer mv. Udgifter ifm. vagtcentral Indtægter ved ABA alamer (etablering, abonnement og kørsel til blinde alarmer, foreurening mv. Indtægter ved kommunale ABA alarmer (abonnementer), som der ikke er sket opkrævning for pga. Falck kontrakter, hvor der efter aftale ikke opkræves abonnementer for kommunale ABA alarmer (4.900 kr. pr. anlæg) Indtægter ved kommunale ABA alarmer (kørsel til blinde alarmer), som der ikke er sket opkrævning for i Furesø Kommune. Der er estimeret 80 blinde alarmer årligt (3.865) pr. anlæg) Ekstraordinære udgifter i 2013 pga. stormflod Operativt og forebyggende beredskab i alt

13 8. Det frivillige beredskab Der er et frivilligt supplerende beredskab i hhv. Frederikssund Halsnæs, Furesø og Egedal Beredskab. Hillerød Kommune har indgået aftale med Frederikssund Halsnæs Beredskab om at benytte deres frivillige beredskab. I Egedal og Furesø Kommuner er der desuden indgået aftaler om at trække på hinandens frivillige beredskab i krisesituationer. Gribskov Kommune har ikke selv et frivilligt beredskab, og har ikke indgået aftaler med andre kommuner om at anvende frivillige beredskabsfolk. Der er i alt 117 frivillige brandfolk tilknyttet beredskaberne i de 6 kommuner, hvoraf de 70 er tilknyttet Frederikssund Halsnæs Beredskab, 30 er tilknyttet Egedal Beredskab og 17 er tilknyttet Furesø Beredskab. De frivillige beredskaber løser mange forskellige opgaver bl.a. forplejning, indkvartering, støtte- og logistikopgaver, brand- og redningsopgaver, præhospitale opgaver, kommunikation og skadestedsledelse. For Frederikssund Halsnæs Beredskab er der udarbejdet en oversigt over hvilke opgaver, der kan rekvireres fra det frivillige beredskab se ressourcekatalog på Frederikssund Kommunes hjemmeside. Det frivillige beredskab indgår som en del af det samlede beredskab i den risikobaserede dimensionering i Frederikssund-Halsnæs og Egedal beredskaber, og udgør dermed en vigtig ressource. I den risikobaserede dimensionering for Hillerød og Furesø beredskaber indgår de som supplement til det operative beredskab. I regi af det frivillige beredskab er der etableret ungdomsbrandvæsen i samarbejde med ungdomsskolerne i henholdsvis Frederikssund, Halsnæs og Egedal kommuner. I bilag 1, skema 8, er det frivillige beredskab beskrevet nærmere. Styregruppen har drøftet det frivillige beredskab og er enig om, at det frivillige beredskab skal bestå i et fælles beredskab, og at de fremadrettet skal tænkes ind i den risikobaserede dimensionering. Udgifter og indtægter i det frivillige beredskab De frivillige får ingen løn men der udbetales instruktørløn i forbindelse med uddannelse af de frivillige. En del af denne udgift kompenseres af staten med en såkaldt enhedstimebetaling. Det frivillige beredskab kan udlånes til beredskabsfaglige opgaver i andre kommuner (også udenfor de seks kommuner), og kan som kompensation modtage et mindre beløb, som kan bruges til materialer mv. til det frivillige beredskab. Beredskabet stiller køretøjer og bygninger til rådighed for det frivillige beredskabsarbejde. Såfremt der ses bort fra bygningsudgifter, som behandles særskilt i afsnit 10, består udgifter og indtægter vedr. det frivillige beredskab af: Køretøjer Indtægter fra staten (enhedstimer fra Beredskabsstyrelsen på både de almindelige frivillige og på ungdomsbrandkorps) Øvrige driftsudgifter og -indtægter (instruktørløn, beklædning og materiel, driftsudgifter til køretøjer, udgifter til ungdomsbrandvæsen mv.) Administration og ledelse vedr. det frivillige beredskab er meget begrænset, og kan ikke adskilles fra beredskabets øvrige ledelse og administration, hvorfor dette indgår i afsnit 7 om det operative og forebyggende beredskab. Forskelle i udgifterne til det frivillige beredskab 13

14 Køretøjer: De frivillige beredskaber har forskellige udgifter til køretøjer, som følge af at nogle leases, og andre købes. Ligesom for de øvrige udgifter til køretøjerne i de operative og forebyggende beredskaber jf. afsnit 7 er udgiften til køretøjer, som benytte af det frivillige beredskab, opgjort som en årlig leasingydelse uanset om køretøjet i dag er leaset eller ejet. Øvrige driftsudgifter: Det frivillige beredskab i Frederikssund-Halsnæs og Egedal adskiller sig fra de øvrige ved at drive ungdomsbrandvæsener samt indgå som en del af den risikobaserede dimensionering. Sammenlignelige udgifter i det frivillige beredskab Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for de seks beredskabers frivillige beredskaber i 2013 priser beregnet efter ovennævnte metoder. Beløb i kr. Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Køretøjer (opgjort til leasingværdi) Indtægter fra staten (enhedstimer) Øvrige udgifter og indtægter Det frivillige beredskab i alt Administrative ydelser udført af kommunerne Administrative ydelser som beredskaberne selv udfører, og som er udgiftsført i eget regnskab, indgår ikke i dette afsnit, men i afsnit 7 vedr. de operative og forebyggende beredskaber. I bilag 1, skema 7 fremgår den samlede oversigt beredskabernes administrative ydelser. Dette afsnit handler alene om udgifter til administrative ydelser, som kommunen har leveret til beredskabet. Ydelserne er nødvendige at prissætte, således at beredskaberne kan få stillet midlerne til rådighed i det nye selskab for selv at kunne vælge den mest effektive løsning af opgaverne enten i beredskabet eller hos én eller flere kommuner mod betaling. Udgifter vedr. administrative ydelser udført i kommunerne Administrative ydelser, som kommunerne udfører for beredskaberne drejer sig samlet set om følgende: økonomistyring og økonomisupport sagsbehandling kommunikation ledelsesstøtte IT (hardware, software, support) projekt- og udviklingsarbejde HR og løn kontorartikler, inventar, print forsikringer revision kurser og uddannelse telefoni personalegoder som sundhedsforsikringer, hjemmeopkoblinger, kantineordninger Prissætningen kan ikke foretages ved at opgøre de priser, der i dag betales for de administrative ydelser, idet beredskaberne kun betaler kommunerne for meget få ydelser. 14

15 Prissætning kan heller ikke ske ved at benytte en generel administrationsprocent i forhold til de øvrige beredskabsudgifter. Et princip der ellers benyttes ved beregning af overheadudgiften i andre takstberegninger. Dette skyldes, at beredskaberne jf. bilag 1, skema 7, modtager forskellige administrative ydelser af de respektive kommuner. Prissætningen af de administrative ydelser må derfor nødvendigvis ske ved at opgøre trækket på de enkelte administrative ydelser og værdien heraf for de enkelte beredskaber og kommuner. For at prissætte ydelserne, har der været en tæt dialog mellem beredskabscheferne og de respektive kommuners økonomiafdelinger og andre relevante afdelinger for at få opgjort udgifter og ressourcetræk for de enkelte ydelser. Forskelle i kommunernes ydelser vedr. administration Frederikssund Halsnæs Beredskab adskiller sig fra de øvrige beredskaber ved at udføre en del administrative opgaver selv. Beredskabet har således både en administrativ medarbejder og en kommunikationsmedarbejder ansat. Dog har beredskabet hidtil også fået stillet en del administrative ydelser til rådighed fra kommunen som fx it (både software, hardware og support) og lønadministration. Således har Frederikssund Halsnæs Beredskab på trods af egen administration også et stort træk på kommunale administrative ydelser. De fire øvrige beredskaber har via deres Falck-kontrakter en del administration indeholdt i kontraktsummen (lønadministration af deltidsbrandmænd, opkrævning af ABA alarmer mv.), men trækker også en del på kommunernes administrative ydelser. Egedal beredskab har opgjort meget høje udgifter til kommunale administrative ydelser. Det skyldes primært to forhold. Beredskabet trækker på en kommunalt ansat medarbejder til administrationsarbejde ( kr. årligt). Derudover betales forsikringer for beredskabets køretøjer (ca kr.) af kommunen. For de øvrige beredskaber er disse tilsvarende udgifter enten indeholdt i beredskabets udgifter eller i Falck-kontraktsummen. Sammenlignelige udgifter vedr. administrative ydelser fra kommunerne Nedenfor fremgår sammenlignelige udgifter for beredskabers brug af kommunale administrative ydelser ud fra en konkret vurdering af forbrug og udgifter efter ovennævnte metoder. Alle beløb er beregnet i 2013 priser. Beløb i kr. Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Økonomistyring (bogholder, controlling, regnskab, budget) Sagsbehandling (sekretariatsbistand, juridisk bistand) Kommunikation Ledelsesstøtte IT og Digitalisering (Support, hardware, software) Projekt- og udviklingsarbejde HR, løn- og personaleopgaver Kontorartikler, print, inventar mm Forsikringer Revision Kurser, uddannelse Telefoni Andre medarbejdergoder (sundhedsforsikringer, hjemmeopkobling, kantine- og kaffeordning mv.) Administrative ydelser udført af kommunen for beredskaberne i alt

16 10. Bygninger Beredskaberne råder over en del bygninger i form af såvel brandstationer, administrationslokaler, lager-, garage- og kælderfaciliteter til opbevaring samt bunkere til kommunikationsudstyr. I bilag 1, skema 12 fremgår en simpel oversigt over bygningerne og i bilag 3 fremgår en detaljeret oversigt over alle bygninger, beliggenhed, type, anvendelse, ejerforhold, huslejeforhold mv. Udgifter vedr. bygninger Nedenfor fremgår en beskrivelse af væsentlige forskelle vedr. beredskabernes bygninger, sådan som der i dag afregnes for bygningerne. Frederikssund Halsnæs Beredskab: Der betales i dag husleje for alle bygninger på nær en bunker i Halsnæs Kommune. Huslejen er inkl. forsikring, vedligehold af klimaskærm og faste installationer. Beredskabet afholder selv udgifter til varme, el, vand, spildevand, renovation, indvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold. Huslejen der betales er følgende, som er baseret på en valuarvurdering foretaget i Lejepriserne er i 2013 priser pr. m2: Kontor: 634, 34 Lager 397,71 Kælder: 265,13 Garage: 100 For Frederikssund Halsnæs er der således afholdt de fulde udgifter vedr. bygningerne i regnskab 2013 på nær for bunkeren i Halsnæs Kommune, som der ikke er betalt leje for. De fire Falck-kommuner: For alle fire Falck-kommuner gælder, at lejen for de Falck-ejede brandstationer og alle driftsudgifter i forbindelse hermed er indregnet i kontraktsummen. Det i kontrakten indeholdte beløb for benyttelse af Falck bygningerne må antages at være afregnet til markedsværdi. Den andel af kontraktsummen som vedrører husleje er opgjort af Falck, og fremgår af bygningsoversigten i bilag 3. For de kommunale bygninger betales der ingen leje, og alle driftsudgifter (forsikringer, faste installationer, varme, el, vand, spildevand, renovation, indvendig og udvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold) afholdes af kommunerne. Disse udgifter findes således ikke i beredskabernes regnskaber for Eneste udtagelse er brandstationen i Gilleleje, som er en kommunalt ejet bygning. Beredskabet betaler leje for bygningen til kommunen, men får samtidig et fradrag i kontraktsummen, som svarer til den del af bygningen, som Falck benytter til ambulancekørsel. Både huslejen og fradraget for bygningsdelen til ambulancekørsel er tillagt kontraktsummen. For brandstationen i Gilleleje er der ikke foretaget valuarvurdering. Det er således usikkert, om den opgjorte husleje og fradraget for den del af bygningen, som Falck benytter til ambulancekørsel, er den reelle markedsværdi. Sammenlignelige udgifter vedr. bygninger Et 60 selskab skal leje bygninger på markedsvilkår uanset ejerforholdet. Det skal således sikres, at der tages højde for, at der overføres budget til markedsleje i det nye beredskab, og at der er overblik over, hvad huslejen indeholder. Styregruppen har drøftet opgørelsesprincipperne for bygningerne, og er enige om at benytte følgende ensartede metoder for opgørelsen af bygningsudgifter: For Falck ejede bygninger er der indregnet markedsleje alt inklusiv i kontraktsummen For administrative arbejdspladser på rådhuse er der beregnet en gennemsnitlig pris for leje og driftsudgifter. Disse gennemsnitsberegninger skal benyttes til opgørelse af bygningsudgifter på rådhusene i Gribskov, 16

17 Hillerød, Egedal og Furesø kommuner (der benyttes ikke arbejdspladser på rådhusene i Halsnæs og Frederikssund kommuner). Beløbet pr. arbejdsplads er opgjort til kr. pr. arbejdsplads. For øvrige kommunale bygninger skal der foretages en valuarvurdering af samme valuar. Markedslejen skal fastsættes således at kommunen fortsat afholder forsikringsudgifter, vedligehold af klimaskærm og faste installationer, mens beredskabet skal tilføres budget til øvrige driftsudgifter (varme, el, vand, spildevand, renovation, indvendig vedligeholdelse, grønt og hvidt vedligehold). Frederikssund Kommune har fået lavet en valuarvurdering af de kommunale beredskabsbygninger pr. 25. februar Disse vurderinger er indarbejdet i den økonomiske opgørelse. I de øvrige kommuner skal kommunale bygninger, som beredskabet anvender, valuarvurderes, og den økonomiske opgørelse skal tilpasses, når disse vurderinger foreligger. Indtil der foreligger valuarvurderinger på disse ejendomme, er lejen fastsat ud fra de lejepriser, som Frederikssund-Halsnæs Beredskab hidtil har afregnet med Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Af bilag 1, skema 13 fremgår en oversigt over indregningsprincipperne for de enkelte bygninger. Nogle bygninger bruges både til beredskabsopgaver, serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver. I opgørelsen af beredskabets totale udgifter, indgår alene de dele af bygningerne som vedrører det operative, forebyggende og frivillige beredskab, mens de dele af bygningerne, der benyttes til serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver, indgår i opgørelsen over serviceopgaver jf. afsnit 14. Såfremt der indgås samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen, bør kommunerne være opmærksomme på, at der i disse kommuner ikke er foretaget valuarvurdering af bygningerne. Her har hver kommune fastsat deres eget lejeniveau, som hver især indeholder forskellige driftsudgifter. De er derfor ikke helt sammenlignelige hverken mellem de fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen eller i forhold til ovennævnte principper for de seks kommuner. Nedenfor fremgår udgifterne for de seks beredskabers bygninger i 2013 priser opgjort efter principperne ovenfor. Huslejen og driftsudgifterne er beregnet og specificeret for hver kommunal bygning i bilag 3. Bygningsudgifterne vil blive tilpasset, når der foreligger valuarvurderinger på alle kommunale bygninger. Beløb i kr. Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Husleje - beredskabsopgaver Drift - beredskabsopgaver I alt beredskabsopgaver Beløb i kr. Hillerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Egedal Furesø Husleje - serviceopgaver Drift - serviceopgaver I alt serviceopgaver Udgifterne til bygninger som benyttes til beredskabsopgaver indregnes i beredskabets budgetgrundlag jf. afsnit 13, mens udgifter til bygninger der anvendes til serviceopgaver og øvrige kommunale opgaver indregnes i serviceopgaver jf. afsnit 14. Det anbefales, at der i forbindelse med etableringen af et fælles beredskab udarbejdes nye lejeaftaler vedr. de enkelte bygninger, og at der i lejeaftalerne indarbejdes ensartede lejevilkår med hensyn til fx opsigelsesvarsler, eventuelle bindinger på lejeaftalerne, huslejestigningstakster mv., således at kommunerne og beredskabet ikke har forskellige vilkår at tage hensyn til. Det skal i lejeaftalerne også fremgå tydeligt, hvilke driftsudgifter som er indeholdt i huslejen, og hvilke driftsudgifter beredskabet skal afholde jf. ovenfor. 17

18 I forhold til prisstigningstaksten for huslejen anbefales det, at huslejen fremadrettet reguleres med KL s prisstigningstakst for løn og priser i alt, som udmeldes i skrivelse G.1-1. ved budgetlægningen. Således kan huslejen for det kommende år indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen. En ensartet prisstigningstakst er afgørende for, at der via huslejen ikke sker en omfordeling af udgifterne mellem kommunerne. Den aftalte metode for prisfremskrivning af huslejen bør indskrives i samarbejdsaftalen mellem kommunerne. Kommunerne bør være opmærksomme på, at beredskabernes eventuelle opsigelse af et eller flere lejemål, vil ramme netop den kommune, hvor et lejemål opsiges, idet den pågældende kommune ikke længere vil opnå den huslejeindtægt, som ellers indgår i kommunens budget. Ensartede og rimelige opsigelsesvarsler er derfor hensigtsmæssige, så de ramte kommuner har en reel mulighed for efterfølgende at afhænde bygningen. I samarbejdsaftalen for et nyt fælles beredskab skal det endvidere fremgå, at nye lejemål ikke kan indgås af beredskabet uden byrådenes godkendelse, idet dette medfører et deponeringskrav for kommunerne jf. afsnittet nedenfor om deponering og lånerammer. Regler for deponering og lånerammer vedr. bygninger (og andre anlæg) Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 20. februar 2015 meddelt fritagelse for deponeringsreglerne for eksisterende beredskabsejendomme og -anlæg. Det betyder, at der uanset hvilke eksisterende ejendomme, hver kommune bringer ind i selskabet, og hvilke af de eksisterende ejendomme, som beredskabet måtte opsige, ikke skal ske deponering i kommunerne. Der skal dog deponeres, hvis der indgås et nyt lejemål, og der ikke samtidig opsiges et lejemål af samme værdi, idet det nye lejemål dermed betragtes som et nyt anlæg. Spørgsmålet om deponering er altså relevant for kommunerne, da deponeringsforholdet handler om kommunens samlede bygningsmasse og ikke særskilt om beredskabernes bygninger. En kommune kan dog undgå deponering, hvis den har ledig låneramme svarende til det beløb, der ellers skulle have været deponeret. Deponeringen skal i så fald indregnes i lånerammeopgørelsen. Har en kommune deponeret, og får den et eller flere år med ledig låneramme, kan deponeringen de pågældende år nedskrives svarende til den ledige låneramme. På den måde kan man få deponeringen frigivet hurtigere end de 25 år, det ellers tager (10 år hvor pengene er bundet og derefter 15 år, hvor pengene frigives med 1/15 årligt). Såfremt der indgås aftale om et 11-kommuners beredskabssamarbejde i Nordsjælland, skal kommunerne være opmærksomme på, at der skal deponeres vedr. det nye lejemål i Kokkedal (nye administrationslokaler). Kommunerne vil skulle deponere den andel af markedsværdien på lokalerne, som svarer til deres ejerandel af selskabet. Hver kommune skal således gøre op, om kommunen i samme år, som der skal deponeres, har opsagt lejemål, som kan udligne deponeringsforpligtelsen eller om der er ledig låneramme, som deponeringen kan indregnes i. Hvis ikke skal kommunen i deres budget afsætte det pågældende beløb til deponering. Eftersom ingen af de seks kommuner benytter lejede bygninger til beredskaberne, har ingen af de seks kommuner nuværende deponeringer i forbindelse med beredskabsbygninger. Der bør være opmærksomhed på, at eventuel låntagning og garantistillelse på lignende vis som lejeaftaler belaster de deltagende kommuners lånerammer forholdsmæssigt i forhold til ejerandelen (eller stiller krav om en tilsvarende deponering). Det er derfor væsentligt, at såvel indgåelse af lejeaftaler (som ikke erstatter en tidligere lejeaftale), garantistillelse og låneoptagelse ikke kan vedtages af Beredskabskommissionen eller den enkelte kommune, men skal vedtages af alle kommunernes byråd. Dette bør fremgå i selskabets samarbejdsaftale. 18

19 11. Etableringsudgifter i det fælles beredskab Samlokalisering af beredskaberne i de seks kommuner Alle faste medarbejdere i beredskaberne i de seks kommuner vil kunne samles på brandstationen i Frederikssund, mens der fortsat vil være mulighed for ophold på brandstationerne i Hundested, Helsinge, Hillerød og Ølstykke i forbindelse med indsatsledervagter mv. Desuden vil Frederikssund Brandstation kunne rumme alt udstyr vedr. it herunder servere og alt vagtcentraludstyr mv. Beredskabet vil således allerede ved selskabets stiftelse kunne spare udgifterne til de øvrige administrative bygninger, som beredskaberne i dag benytter. I de kommuner, hvor lejemål til beredskabsbygninger evt. opsiges, skal man være opmærksom på den huslejeindtægt, der ikke længere vil tilgå kommunen. Der forventes således ikke merudgifter i forbindelse med samlokalisering af alle faste beredskabsmedarbejdere i et fælles beredskab for de seks kommuner. Organisering Forslag til konkret organisering af beredskabet indgår ikke i dette oplæg, idet styregruppen ønsker at overlade organiseringen af et nyt beredskab til selskabets direktør for at sikre såvel ansvarlighed som en faglig og visionær tilgang til organiseringen og opgaveløsningen. En ny organisering, og dermed ny ledelses og personalestruktur, forventes dog at kunne gennemføres uden merudgifter. Fusionsafgift ved sammenlægning af virksomheder Ifølge konkurrenceloven skal det anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når virksomheder sammenlægges, idet Styrelsen skal foretage fusionskontrol. Der er et gebyr i forbindelse med anmeldelsen på 0,015 % af de medvirkende selskabers (kommuners) omsætning, dog max. 1,5 mio. kr. Derudover vil der i forbindelse med en fusionsgodkendelse være betydelige merudgifter i form af advokatbistand til udfærdigelse af anmeldelse mv. Kommunerne har bedt KL om at undersøge, hvorvidt fusionsreglerne er gældende ved etablering af fælleskommunale beredskabsselskaber. KL mener ikke at fusionsreglerne finder anvendelse ved etablering af kommunale fællesselskaber, som betragtes som en kommune i kommunen. Men KL har som følge heraf anmodet Finansministeren om en afklaring af dette forhold, og om en økonomisk kompensation såfremt fusionsreglerne skal anvendes på beredskabsområdet. Derfor antages det, at der ikke i etableringen af beredskabsselskabet skal indeholdes udgifter til fusionskontrol. 12. Effektiviseringer Effektiviseringer iht. økonomiaftalen for 2015 KL har den 25. juni 2014 fremsendt borgmesterbrev, som præciserer økonomiaftalens afsnit om beredskabet. Det fremgår, at der som et led i moderniseringsaftalen skal effektiviseres for 100 mio. kr. i 2015 samt for 50 mio. kr. som følge af DUT princippet. I alt 150 mio. kr. I 2016 stiger DUT effektiviseringen til 75 mio. kr., således at der i 2016 skal effektiviseres for yderligere 25 mio. kr. på landsplan. Nedenfor fremgår bloktilskudsnøglerne for 2015 sammenholdt med de beløb, der er fremsat som effektiviseringspotentialer i økonomiaftalen i 2015 og 2016 på landsplan. Det giver effektiviseringspotentialet for de seks kommuner. Beløbene er fra økonomiaftalen for 2015, og er således i 2015-priser. 19

20 Kommune DUT-nøgle 2015 Effektiviseringerne indarbejdes fuldt ud i budgetgrundlaget for beredskabet i 2015 og Forslag til besparelseskatalog Ved etablering af et fælles beredskab er der en række effektiviserings- og besparelsespotentialer samt mulighed for et fagligt løft af opgaveløsningen. Beredskabscheferne i de seks kommuner har sammen vurderet mulighederne for effektiviseringer og besparelser, og har udarbejdet et besparelseskatalog, som rummer forslag, der rækker udover økonomiaftalens fastsatte effektiviseringsbeløb, og som kan fuldt udmøntes allerede i Beredskabscheferne har vurderet alle områder indenfor deres opgaveportefølje, og har i forbindelse med udarbejdelsen af kataloget lavet et udkast til fælles risikobaseret dimensionering, optimering af bygningsmassen mv. Kommunerne bør dog være opmærksomme på, at besparelserne ikke kan gennemføres uden genforhandling af alle Falck-kontrakter. Falck har i forbindelse med udsigten til de mange beredskabsfusioner tilkendegivet, at de er villige til at åbne kontrakterne med henblik på en genforhandling. Styregruppemedlemmer fra de fire Falck kommuner har d. 13. marts haft møde med Falck-ledelsen for at tilkendegive nødvendigheden af genforhandlingerne. Når Falck-kontrakterne genåbnes for forhandling, vil det være hensigtsmæssigt, at der aftales et samtidigt kontraktudløb for alle fire Falck-aftaler. Før besparelserne gennemføres kræves det desuden, at der udarbejdes en fælles risikobaseret dimensionering for det nye beredskab, som skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og godkendes i samtlige byråd i beredskabsselskabet. Herefter kan besparelserne gennemføres, og den nye risikobaserede dimensionering træde i kraft. Denne proces tager godt et halvt år fra arbejdet startes op. Det er således hensigtsmæssigt, at forberedelserne igangsættes hurtigst muligt. I forbindelse med forberedelserne til et beredskabsfællesskab i de seks kommuner har det været et politisk ønske at konkurrenceudsætte beredskaberne. Styregruppen har drøftet dette forhold og er enig om, at man ønsker, at det fælleskommunale 60 selskab skal afgive kontrolbud. Konkurrenceudsættelse er i øvrigt en af strukturkommissionens anbefalinger, og det er muligt, at der ved at prisprøve selskabet, kan opnås yderligere besparelser. Følgende oplistning angiver hvor beredskabscheferne mener, at der kan effektiviseres og bespares. Det operative beredskab Brandstationer, køretøjer og materiel Lukning af 1-2 brandstationer (2 brandstationer kræver samarbejde med andre kommuner) Reduktion af køretøjer og redningsbåde Mandskab Merbesparelse i og fremefter i alt Frederiks sund 0, Halsnæs 0, Hillerød 0, Gribskov 0, Egedal 0, Furesø 0, Total