Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse"

Transkript

1 Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse Sundheds- og Kulturforvaltningen

2 Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 1 Analyse Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden Workshop med Fokusgruppen den 27. april 2015 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé og hovedkonklusion... 6 Hovedkonklusion Processen Kommissoriet Projektmål Projektdeltagelse Projektfaser Beskrivelse af plejeboligområdet - plejecentrene Det nuværende plejecenterområde økonomi og struktur Beskrivelse af plejecentrene Medarbejdere på plejecentrene Pladsbehovet i kommunen Praksis og vilkår Velfærdsteknologi Sammenfatning af det nuværende plejeboligområde plejecentrene Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne Det nuværende plejecenterområde Beboerne på plejecentrene Flyttemønster/Urbanisering Sammenfatning beboerne Det fremtidige plejeboligbehov Befolkningsfremskrivning Medarbejdernes demografiske udvikling Regler vedr. medarbejderforhold Nye tilbud og deres betydning for vores valg Sundere ældre Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger Sammenfatning af det fremtidige plejeboligbehov Fokusgruppe- og Borgermøde Fokusgruppen Borgermødet Sammenfatning af fokusgruppe- og borgermøde Bilag 1-10 forefindes i separat del af rapporten. Side 3

4 Forord Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? kapacitet i Vesthimmerlands Analysen er udarbejdet med det formål at give et nuanceret og retvisende billede af den nuværende plejeboligstruktur i Vesthimmerland Kommune. Analysen udmøntes i anbefalinger til fremtidige scenarier. Projektet er udviklet i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, hvor projektets ophav har været at undersøge, hvorvidt den gældende plejecenterstruktur i kommunen er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Traditionelt har plejeboliganalyser og beslutningen om ændringer i strukturen været baseret på en demografisk fremskrivning eller ved kig på de lokale ventelister. Det forudsætter imidlertid, at en uændret andel af kommunes ældre borgere har et uændret behov for og ønsker til en plejebolig. Men der kan stilles spørgsmålstegn ved den direkte sammenhæng mellem befolkningens alder og det samlede behov, og nyere forskning tyder nærmest på det modsatte. I fremtidens kommunale tilbud bør der derfor ses på andre faktorer, så som borgernes helbredstilstand, funktionsevne og diagnose. Men også borgerens egen forventning og ønsker er en vigtig parameter. Det mest nærliggende er derfor at inddrage borgeren i plejeboliganalysen med henblik på en bredere perspektivering af fremtidens plejeboligbehov. Endelig er det undersøgt, hvilke muligheder der reelt er, for at ændre strukturen for plejeboliger i kommunen. Analysen er foretaget med henblik på en fyldestgørende afdækning af alle de forhold, der vedrører plejeboligstrukturen. Der er således også belyst forhold, som ikke direkte konkluderes, men som er forhold, det har været nødvendigt at undersøge, for at grundlaget for analysen og scenarieanbefalingerne kunne betragtes som fyldestgørende. Rapporten består af 2 dele: Del 1 Analyse Del 2 Fremtidige scenarier Bilag foreligger separat. Der har tidligere været foretaget en plejebolig analyse for Vesthimmerlands Kommune af BDO i juni 2012, hvor borgerperspektivet ikke har været inddraget. Del 1 Analyse indeholder indledningsvist et kort resumé, hvor hovedkonklusionerne er sammenfattet. Del 2 Fremtidige scenarier indeholder henvisninger til analysen. Projektet har ønsket en åben og transparent proces, hvor interessenter løbende er blevet involveret med henblik på at give input til projektet. Det har fordret en stor mødeaktivitet, hvor mange interessenter har deltaget i møder og høringer. Side 4

5 Kommunens borgere er inddraget flere gange i projektet for at få input til borgernes ønsker for fremtiden indenfor plejeboligområdet. Alle involverede parter takkes for positiv og konstruktiv modtagelse og værdifuldt input til projektet. Særligt skal fremhæves Ældrerådets proaktive og konstruktive tilgang til at hjælpe projektet med input til analysen og markedsføring af projektets aktiviteter. God læselyst. Side 5

6 Resumé og hovedkonklusion En analyse af det fremtidige behov for plejeboliger er en kompleks opgave, da der er mange faktorer der påvirker området. I projektets kommissorie står: Opdraget for nærværende kommissorium fokuserer grundlæggende på om den gældende plejecenterstruktur er rustet til fremtiden, eller om der politisk vurderes, at være behov for justeringer i form af omlægninger og/eller reduktioner i antallet af pladser og/eller plejecentre i lyset af de beskrevne udviklingstendenser på området. Den nedenfor beskrevne proces skal med andre ord munde ud i en politisk stillingtagen til hvilket serviceniveau, der i fremtiden skal gælde på plejeboligområdet. For at der er tale om en plejebolig, skal følgende 3 forudsætninger være tilstede: Lejekontrakt. De almene plejeboliger er omfattet af den almene lejelov. Efter reglerne heri fastsættes huslejen for boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til enhver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter det såkaldte balancelejeprincip. Beboerne har mulighed for at søge om boligydelse., Visitation. Der skal ske en visitation, før man kan få ophold i en plejebolig. Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens. Man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller på et plejehjem. Døgnpleje. Der er tilknyttet service- og omsorgsfunktioner med personale. Faktorer der påvirker antallet og typer af plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger påvirkes af demografiske forandringer, ændringer i den generelle sundhedstilstand, nye tilgange til pleje og omsorg fra både borgere og fagpersoner, ny teknologi m.m. Side 6

7 Der er faktorer, der vil give behov for FLERE plejeboliger, og som vi som kommune ikke kan påvirke (orange): Der bliver flere ældre og befolkningen lever længere. Der bliver flere kronisk syge herunder flere demente. Det vil give flere plejekrævende ældre og kræve flere specialistkompetencer på plejecentrene. Omlægningen af sygehusstrukturen til stærkt centraliserede og specialiserede supersygehuse giver (midlertidigt) flere og mere kompliceret plejekrævende borgere i kommunen. Andre faktorer peger mod FÆRRE borgere, der har behov for plejebolig (blå): Befolkningens sundhedstilstand er til stadighed blevet bedre. Det betyder også ældre, der er sundere og mindre plejekrævende end hidtil. Borgerne har selv udtrykt ønske om at blive længst muligt i eget hjem. Siden kommunerne fik forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver i 2007 er der etableret mange tilbud også til ældre og kronikere, hvilket gør befolkningen mindre plejekrævende. De kommunale tilbud i hjemmet, hvor især den (hverdags)rehabiliterende tankegang har vundet indpas. I plejen i hjemmet, på de midlertidige pladser og på plejecentrene er der fokus på hjælp til selvhjælp, hvilket holder flere ældre mindre plejekrævende og mere selvhjulpne. Adgangen til hjælpemidler i hjemmet, boligindretninger og velfærdsteknologiske og telemedicinske hjælpemidler, der kan være medvirkende til at gøre de ældre mere selvhjulpne og fastholde deres funktionsniveau. I analysen har vi valgt at have fokus på 3 områder: Beskrivelse af plejeboligområdet med fokus på plejecentrene Beskrivelse af plejeboligområdet med fokus på beboerne Det fremtidige plejeboligbehov med fokus på de faktorer, der påvirker de fremtidige behov og struktur. Vi har i projektet haft en bred inddragelse af vores borgere, for at få deres bud på, hvordan de ser fremtiden indenfor ældreområdet i kommunen. Vi har holdt to større arrangementer, hvor vi har haft konstruktive drøftelser med vores borgere: Fokusgruppemøde med 75 deltagere Borgermøde med 312 deltagere Resultatet af disse møder har været et vigtigt udgangspunkt for de scenarier vi præsenterer i projektet i Del 2: Fremtidige scenarier. I de følgende afsnit gentages sammenfatninger fra de enkelte afsnit i analysen. Side 7

8 Benchmark I analysen er der genereret en række data, som er vores udgangspunkt for at drage sammenligninger til lands/regionsgennemsnit, for at identificere på hvilke områder kommunen afviger fra lands- og regionsgennemsnit. Benchmarkdata opsummeres enkeltvis i afsnittenes sammenfatninger De relevante data til benchmark er: Benchmark Vesthimmerland Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Nettodriftsudgift pr. borger kr kr kr. +80 år Antal +80 årige pr. plads incl. 4,13 4,72 5,15 Friplejeboliger Gennemsnitsalder ved 82,6 år 84 år indflytning i plejebolig Gennemsnitlig opholdstid 34,11 måneder 29,9 måneder Kilde: Data stammer fra egne udregninger og danner udgangspunkt for scenarierne. Beskrivelse af plejeboligområdet - centrene Et af hovedargumenterne fra strukturreformen fra 2007 var bl.a. effektivisering og forbedring gennem stordriftsfordelene fra større enheder. Der er imidlertid ikke sket ændringer i strukturen på plejeboligområdet i kommunen, som man har set i større kommuner. På nuværende tidspunkt er plejeboligerne i Vesthimmerlands Kommune fordelt på 10 plejecentre, heraf 8 kommunale plejecentre, 1 friplejehjem (Hesselvang) og Røde Kors Hjemmet. Samlet set er der 462 plejeboliger (438 uden Hesselvang) i kommunen. Der er 349 somatiske pladser, 53 demenspladser, 18 aflastningspladser, 10 hjerneskadepladser og 8 pladser i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Over de kommende 4-5 år vil der på plejecentrene være vedligeholdelsesopgaver for samlet 28,2 mio. kr. Blandt medarbejderne på plejecentrene er der over de sidste par år sket et fald i antallet af Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere, mens der er sket en mindre stigning i antallet af sygeplejersker. Samlet set er der sket et fald i antallet af fuldtidsansatte. Der er i analysen henvist til udviklingen i antallet af medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Det samme gør sig gældende i kommunen, hvor alderssammensætningen for medarbejderne viser, at 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Alderssammensætningen for medarbejderne i kommunen følger den samme tendens som på landsplan, hvor 50 % af medarbejderne er +50 år og 26 % af medarbejderne er under 40 år. Den 2. juni blev der vedtaget ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen. Kvalitetsstandarden angiver det kommunale serviceniveau for området. Den nye kvalitetsstandard forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland, som i andre kommuner, og dermed vil der ses et fald i udgifter til plejeboliger. Side 8

9 Ændringerne vil medføre øgede udgifter til hjemme- og sygeplejen, idet borgerne i stedet plejes i egen bolig. Nettodriftsudgifterne pr. 80+ årige i Vesthimmerlands Kommune sammenlignet med regional- og landsgennemsnittet viser, at der i Vesthimmerland er en mérudgift på i alt henholdsvis 38,9 og 37,7 mio. kr. Plejeboligkapaciteten En sammenligning af antallet af kommunens plejeboliger med landsgennemsnittet viser, at kapaciteten af boliger i kommunen er større end på landsplan. Der er 462 plejeboliger incl. Friplejehjemspladser til borgere (+ 80 årige), og skal antallet af pladser følge landsgennemsnittet, har vi en overkapacitet på 91 boliger i kommunen. Til sammenligning med regionsgennemsnittet er det en overkapacitet på 57 boliger. Køb og salg af pladser De seneste 2 års udvikling resulteret i et forventet merforbrug på 18 mio. kr. i 2015 grundet en stigning i køb af pladser og et fald i salg af pladser. Visitation til plejecentrene sker i henhold til Servicelovens 192a. Der er i år sket en skærpelse af visitationskravene i Vesthimmerlands Kommune. Der er i gangsat en del velfærdsteknologiske initiativer i forbindelse med Ældremilliarden og Økonomiaftalen mellem KL og regeringen (2014). Der er endvidere igangsat flere initiativer i forhold til at påvirke og forbedre borgernes funktionsgrad f.eks.: Triagering, Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Rehabilitering i Hjemme Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne Der er 462 plejeboligpladser fordelt på 10 plejecentre incl. Friplejehjemmet Hesselvang og Røde Kors Hjemmet i Vesthimmerlands kommune. Gennemsnitsalderen for beboere på plejehjem er 85 år. Gennemsnitsalderen ved indflytning i plejebolig kommunen er 82,6 år og afviger fra landsplan, hvor gennemsnitsalderen er 84 år. Gennemsnitsalderen er stort set ens på plejecentrene. Gennemsnitsalderen for aflastningsophold, som er af kortere varighed, ligger ca. 5 år under gennemsnitsalderen for beboere i plejebolig. Den gennemsnitlige botid den tid borgeren bor i plejebolig er 34,1 måneder set over en 3 årig periode. Botiden ligger over landsgennemsnittet, som er 29,9 måneder. Ventelisterne til en plejebolig er støt faldende fra 66 pladser i 2012 til de nuværende 19 pladser pr. 1. august Der har ikke været borgere på garanti venteliste i over 2 måneder i samme periode. Dette har direkte sammenhæng med, at kapaciteten i kommunen er nogenlunde konstant og udnyttes til fulde. Der er størst søgning til plejeboliger på Solvang (Aars), Bøgely (Løgstør) og Højgården (Farsø). Side 9

10 Ventelisterne afspejles også i optagegrundlaget til plejecentrene, hvor det største optagegrundlag er til de større byer (Egnshovedby og områdebyer) med de store centre. Der er i gennemsnit er 3,81 borgere pr. plads. Der er et stort udsving fra 4,51 borgere pr. plads til 2,07 borgere pr. plads. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Vi har undersøgt borgernes funktionsniveau på kommunens somatiske pladser. I alt er undersøgt 337 borgere. Der er ikke er kigget på aflastning, senhjerneskade, rehabiliteringshuset og demenspladser, og nogle somatiske pladser stod tomme på tidspunktet for vurderingen. Analysen viser, at 60 % af disse beboere i alt 202 borgere - på plejecentrene i dag er indenfor de letteste kategorier af fysisk funktionsevne/mobilitet. Det er videre undersøgt, hvilken pleje disse 60 % (i alt 202 borgere) modtog, inden de flyttede i plejebolig. Analysen viser, at de fik mellem 4 og 6 timers kommunal hjælp om ugen. Endelig er det undersøgt, hvilke flyttemønstre der er hos de ældre borgere. Fraflytninger sker hyppigst til de omkringliggende kommuner. Antallet af tilflytninger er 25 % større end antallet fraflytninger sidste år. Indenfor kommunen viser flyttemønsteret blandt borgerne +60 år, at flytning primært sker til Egns- (Aars) og områdebyerne (Løgstør, Farsø og Aalestrup). Sekundært til plejecentrene i lokalbyerne, hvor plejecentrene ligger. Det generelle flyttemønster blandt borgerne +60 år indenfor kommunen viser, at koncentrationen af flytning sker til egns- og områdebyerne indenfor byerne og fra land til by. Beskrivelse af det fremtidige plejeboligbehov I 2015 er der 1910 personer i kommunen, der er fyldt 80 år. Med de nuværende 462 boliger er det 4,13 borgere pr. plejebolig. Dette afviger væsentligt fra landsgennemsnittet, hvor der er 5,15 borgere pr. plejebolig. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der forventes at være personer over 80 år i 2020 og personer over 80 år i 2040 altså 70 % flere. Ved en direkte fremskrivning af plejeboligbehovet med den nuværende kapacitet, vil antallet af pladser skulle øges med 58 frem mod 2020 og 423 pladser frem mod Resultatet er om viser samme resultat, altså groft sagt en fordobling. Fremskrivningsmodellerne tager ikke højde for stigningen i raske leveår blandt vores ældre. Der er også henvist til udviklingen i medarbejdere indenfor området, som på landsplan viser, at antallet af medarbejdere indenfor ældreområdet falder drastisk. Tendensen i aldersfordelingen blandt medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune følger samme tendens og faktisk er andelen af medarbejdere, som over 50 år, større i kommunen end tilfældet er i resten af landet. Medarbejder sammensætningen afspejler det nuværende udbud af tilbud, dvs. overvejende somatiske pladser, skal det overvejes, hvorledes medarbejdersammensætningen skal sammensættes fremadrettet. Der vil som minimum skulle ske en opkvalificering såfremt behovet for specialiserede pladser realiseres. De udfordringer vi møder i vores omverdenen, er også behandlet i afsnittet. Her er der kigget på forandringerne i den ændrede sygehusstruktur som konkret betyder en nedgang i antallet af sengepladser på sygehusene, flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsesforløb. Det Side 10

11 betyder for kommunerne, at opgaver forbundet med efterbehandling og pleje i stigende grad overtages af kommunerne. Samtidig rummer forandringerne også mange muligheder og positive perspektiver for borgerne, som selv kan være med til at påvirke sin livskvalitet. Samlet under begrebet Sund aldring gives en række gode råd. De forandringer skal kommunen reagere proaktivt på, hvilket har en betydning for de fremtidige tilbud. Men hvad kan vi og hvad må vi med vores plejeboliger? Der er til analysen udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat. Konklusionen fra notatet gengives nedenfor. Regler omkring anden anvendelse af plejeboliger For at redegøre for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk, herunder hvilke udfordringer kommunen står overfor i forbindelse med mulige scenarier, har advokatfirmaet Kromann Reumert udfærdiget et notat, hvor følgende scenarier belyses: Nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven Omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven Omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser Konklusionen gengives ordret i det følgende, og notatet er vedlagt som bilag KONKLUSION OG ANBEFALING Beslutningskompetencen i.f.t. nedlæggelse af kommunalt ejede plejeboliger 2.1 Indledningsvis - og helt centralt - kan det konkluderes, at det alene er kommunalbestyrelsen der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede ældreboliger, herunder de omhandlede plejecentre, jf. pkt Som det vil fremgå af behandlingen herunder, står kommunen med en lang række muligheder, såfremt det måtte blive besluttet at nedlægge de omhandlede plejecentre. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (blot uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Lejerens retsstilling 2.2 Såfremt et plejecenter omdannes til almene ældreboliger, vil lejeren fortsat have ret til at forblive i sit lejemål, idet kommunen ikke kan opsige lejerne som følge af plejecentrets nedlæggelse, men lejeren kan dog ikke kræve, at servicefaciliteterne på plejecentret opretholdes. Vi anbefaler på denne baggrund, at man tidligt i processen tager skridt til at opnå en aftalemæssig løsning med lejeren, f.eks. hvor kommunen bistår med flytning til anden bolig el. lign. Såfremt der sker hel eller delvis udflytning fra plejecentret, vil kommunen fortsat være forpligtet til at afholde tomgangslejen for de omhandlede lejemål fra tidspunktet hvor lejer flytter ud, jf. pkt Omdannelse af plejecenter til fritlæggende ældreboliger 2.3 Ved nedlæggelse af servicearealet i forbindelse med plejecentret, sker der ikke nogen ændring i forhold til støttetilsagnet fra Landsbyggefonden til selve boligerne, ligesom der ikke skal ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte til Landsbyggefonden. Det er derudover vores umiddelbare vurdering, at der heller ikke skal ske tilbagebetaling af et eventuelt modtaget serviceareal-tilskud. Endeligt kan de indestående prioriteter i ejen-dommen fortsætte uændret, idet der fortsat vil være tale om almene ældreboliger. Idet flere af kommunens plejecentre er finansieret sammen, vil der f.eks. på baggrund af boligarealerne skulle ske en forholdsmæssig opdeling bl.a. til udspecificering af belåningen og den fremtidige støtteberettigelse, såfremt et plejecenter med sammenblandet finansiering nedlægges, mens et andet bevares, jf. pkt. 5. Side 11

12 2.4 Kommunen skal være opmærksom på, at når der sker udamortisering af lån i ejendommene, vil betalingsforpligtelsen ikke derved bortfalde, men der skal ske indbetaling til den særlige henlæggelseskonto, jf. pkt Lukning af plejecenter samt salg af ejendommen 2.5 Såfremt det nedlagte plejecenter afhændes til tredjemand, bortfalder muligheden for støtte, men der skal ikke ske tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Såfremt plejecentret sælges med tab (i forhold til den bestående belåning), vil kommunen skulle indfri og betale differencen ved Kommunekredit, jf. pkt Ophør af visitation til plejecenter ejendommen henlægger til reservekapacitet af plejeboliger 2.6 Kommunen kan i en periode vælge at undlade at visitere borgere til et givent plejecenter, således at dette står tomt, men bevares som boligkapacitet, såfremt behovet på ny måtte opstå. Kommunen vil herved fortsat oppebære den løbende støtte, men skal afholde den fulde tomgangsleje. Boligerne vil i denne situation også kunne udlejes til andre personer end ældre og handicappede, jf. pkt Det vil formentlig kræve, at kommunen med jævne mellemrum vurderer behovet for boligkapacitet, hvorefter modellen kan opretholdes lovligt, så længe der er saglige hensyn der tilsiger bevarelsen plejeboligkapaciteten. Omdannelse af plejecenter til afklaringspladser, midlertidige pladser eller aflastningspladser 2.7 Kommunen kan vælge at anvende de omhandlede plejecentre til såkaldte aflastningsboliger m.v., hvor almenboliglovgivningen finder anvendelse. Lejers rettigheder såvel som forhold vedrørende støtte og belåning er identiske med det ovenfor anførte, jf. pkt. 2.3, hvor plejecentret ændres til almene ældreboliger (plejeboliger), jf. pkt. 6. Omdannelse til andre funktioner 2.8 Såfremt de omhandlede plejecentre forbliver kommunens ejendom, men anvendes uden for almenboliglovgivningen, vil støtten hhv. indestående belåning skulle afklares i samarbejde med Landsbyggefonden og Kommunekredit, idet der vil skulle indledes en driftsstøttesag. Det er vores anbefaling, såfremt dette måtte blive aktuelt, at man hurtigst muligt får præsenteret de konkrete forhold for Landsbyggefonden og Kommunekredit, hvorefter man formentlig kan finde en praktisk løsning, idet scenariet dog medfører en vis økonomisk risiko for kommunen, jf. pkt. 7. Omdannelse til selvejende institut 2.9 Endelig vil kommunen kunne omdanne et plejecenter til en selvejende institution, dog således at kommunen bevarer anvisningsret og derved lejetabsforpligtelsen. Herudover vil forhold forbundet med kommunens modtagelse af bloktilskud, samt omkostningerne forbundet med løsningen f.eks. i form af tinglysningsafgift skulle nøje undersøges for at afgøre modellens rentabilitet, jf. pkt. 8. Side 12

13 Beskrivelse af fokusgruppe- og borgermøde Der har været to store aktiviteter i projektet: En workshop den 27. april med en fokusgruppe bestående af Ældrerådet, repræsentanter fra Bruger- Pårørenderåd, repræsentanter fra Pensionistforeninger. Der var i alt 75 deltagere til workshoppen som blev afholdt over 3 timer. Et borgermøde den 27. maj. Udover deltagere fra fokusgruppen var den ældre borgergruppe rigt repræsenteret på mødet. Der deltog i alt 312 borger til mødet som blev afholdt over 3¾ time. Planlægning af indholdet til Fokusgruppemødet og Borgermødet tog sit udgangspunkt i iale udfærdiget af Ældrerådet i august 2011, hvor det fremgår: at det ikke er alder men behov der er væsentligt, sådan at man i højere grad sørger for, at de, der virkelig har behov, får hjælp, og dem, der ikke har behov, de lever så at sige et almindeligt liv en flytning en nødvendighed er det væsentligt, at planerne udtænkes af en selv og at Med udgangspunkt heri blev de overordnede temaer: Bopæl i egen bolig. Beslutning om at flytte i plejebolig. Ophold i plejebolig. Når man samler besvarelserne fra fokusgruppen og borgermødet er det tydeligt, at der gennemgående er enighed om: Blive længst muligt i eget hjem. Rehabiliterende tilbud. Mere specialiserede tilbud. At være en del af et fælleskab. Medbestemmelse og værdighed. Man vil gerne blive længst muligt i eget hjem d 100 m2 og der var ønske om (afhængig af beliggenhed): Egne møbler (især i forhold til demens) Billig husleje Handikapvenlig Velfærdsteknologi, sensorer/lys, toilet, støvsugere Et plan Elevator Moderne og lyst, lille have Side 13

14 Det er vigtigt at man, i tide, selv tager ansvar for de fysiske rammer og tilpasser dem, så de klar til ændringer i funktionsniveau og eventuelle hjælpemidler. Ved at tage stilling til dette tidligt øges også mulighed for at opbygge et nyt netværk ved boligskifte. I forhold til tryghed ved at bo i eget hjem er det vigtigt, at der opbygges et netværk, så der ofte er social kontakt eller samvær med andre mennesker f.eks. med: Naboer, venner eller gennem foreningsliv. Der ud over kan der opnås tryghed ved anskaffelse af hjælpemidler i form af tryghedsalarm/nødkald, brand/røgalarm, overvågningskamera etc. Det er vigtigt at vedligeholde sine egne ressource, ved at være positiv, holde sig i gang og tilstræbe en sund kost og livsstil. Rehabiliterende tilbud At der er fokus på den rehabiliterende indsats i hjemmet, men også i en konstruktion som f.eks. Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, hvor der ydes en rehabiliterende indsats eller foregår et afklaringsforløb med henblik på fremtidigt tilbud eksempelvis plejecenter. Der skal være mulighed for længere forløb, med henblik på at genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål og kunne blive i sit eget hjem. Udover fysisk træning kan der også være tilbud rettet mod psykisk rehabilitering. Mere specialiserede tilbud At der er enheder/centre med specialer, f.eks. Demens, KOL og Diabetes, hvor man kan få et tilbud med høj faglighed. At der etableres flere tilbud i eget hjem f.eks. aflastning, rehabiliteringsforløb i eget hjem, mad udefra i en periode, midlertidig hjemmehjælp, opsyn i en periode eller en orlovsordning, der giver mulighed for, at aflastning kan ske hos børnene. At være en del af et fælleskab Det er vigtigt at være del af et netværk, hvor der løbende er social kontakt eller samvær med andre mennesker. Det er vigtigt, at man selv er opsøgende. dek Oldekolle og plejeboliger i samme bygning som midlertidige pladser. Det vil give mulighed for beboerne i dek k Det juridiske notat beskriver kommunens retsstilling i pkt. 2.3 og 5. Medbestemmelse og værdighed At man som borger har mulighed for at være aktiv og have medbestemmelse over sit eget liv, så man føler, at man bidrage til og er en del af fælleskabet. At man får hjælp til at bibeholde ens færdigheder så længe som muligt og at den pleje der leveres er med respekt for den enkelte og tager hensyn til forskellighed. At medarbejderne har sociale færdigheder, der gør at de er i stand til at udvise empati og forståelse for den syges liv Side 14

15 og skabe et godt samarbejde med familien/pårørende. Det er vigtigt, at der er kendskab til borgeren og hvad der har værdi i forhold til de ønsker vedkommende har tilkendegivet i plejetestamente/livstestamente. Hovedkonklusion Hvordan kan Vesthimmerlands Kommune bedst muligt tilrettelægge de kommunale plejetilbud, så vi er på forkant med de fremtidige udfordringer indenfor ældreområdet? Har de fremtidige ældre borgere andre plejebehov end i dag? Spørgsmålene var de indledende spørgsmål til rapporten. Analysen viser, at vi kan tilrettelægge vores kommunale tilbud, så tilbuddene i antal og type modsvarer de ændrede rammer og behov vi har i dag og ser fremover. Vi har også påvist, at de fremtidige ældre borgere har andre plejebehov end i dag. Svarende uddybes nedenfor. Antallet af pladser Der er et forholdsvis stort antal af plejeboliger sammenlignet med både regions- og landsgennemsnittet. Ventetiden til en plejebolig er faldende og relativt lav i kommunen. Der er pr. 19 personer på venteliste pr. 1. august Udviklingen i antallet af borgere på venteliste fremgår af figur 8. Den maksimale ventetid på en plejebolig er 2 måneder. Det største optagegrundlag er ved de større byer hvor de store plejecentre er placerede. Der er et udsving mellem 4,51 til 2,07 borgere pr. plads +80 år. Der er færrest pladser pr. borger i Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup og Ranum og flest pladser pr. borger i Gedsted og Hornum. Borgerne på plejecentrene flytter på plejecenter en tidligere alder og bor der forholdsvis længere sammenlignet med landsgennemsnittet. Samtidig er nettodriftsudgifterne pr. borger væsentlig højere end både regions- og landsgennemsnittet. Skal Vesthimmerlands Kommunes plejeboligmasse tilpasses regionsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 57 boliger incl. Friplejeboliger. Ved en tilpasning til landsgennemsnittet, skal der ske en reduktion på 91 boliger incl. Friplejeboliger. Typer af tilbud Der sker en stigning i antallet af ældre og vi lever længere. Stigningen i middellevetiden har ikke levealderen, og for kvinderne er antallet af år med funktionsnedsættelse faktisk faldet. Samtidig øges antallet af raske leveår. De ændringer der sker i sygehusstrukturen med tidligere udskrivning betyder, at kommunen skal skabe specialiserede tilbud. Side 15

16 Borgerne har givet os det input, at de gerne vil blive længst muligt i eget hjem under trygge rammer. Der er en generel opmærksomhed på sundhed. Kommunen har fokus på området, som er under stadig udvikling. En generelt sundhedsfremmende indsats i kommunen vil påvirke den enkeltes sundhed, men stigningen i levealderen er en strukturel og samfundsmæssig trend. Det samme kan siges om de sunde ældre, om end en forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil kunne have en mere direkte effekt. Vesthimmerlands Kommune har sundhedsfremme tilbud på alle KRAM faktorerne. Mange deltagere er i aldersgruppen år. Der er målrettede sundhedsfremmende tilbud for ældre borgere med fokus på socialt samvær i naturen. Ventelisterne til plejeboliger er faldende. Det understøtter også det faktum, at borgerne helst bliver længst muligt i eget hjem. Borgerne har givet os det input, at de selv vil tage ansvar for tilpasning af de fysiske rammer i tide. Hjælpemidler og boligindretning er traditionelle indsatser, for at gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne (i eget hjem). Der sker en fortsat udvikling af hjælpemidler. Som noget forholdsvis nyt, indbygges der mere digital teknologi ind i hjælpemidlerne, og nogle helt nye typer tryghedsskabende, kommunikative hjælpemidler er kommet på markedet. Udviklingen inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi sker løbende, og større mulighed for at være selvhjulpen, større tryghed og et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet er medvirkende til at udsætte eller hindre visitering til plejebolig. En anden indretning af boligen kan også sikre, at den nødvendige pleje kan foregå i borgerens hidtidige hjem i stedet for i en plejebolig. Er det for omkostningskrævende at forandre boligen, er det vigtigt, at der er tilgængelige, attraktive ældreboliger til rådighed, som kan leve op til de krav, nutidens og fremtidens ældre stiller. En tilstrækkelig og moderne ældreboligmasse vil kunne nedsætte behovet for plejeboliger i fremtiden i Vesthimmerland. Borgerne har givet os det input, at de efterspørger rehabiliterende tilbud, så de kan klare sig selv. Her er vi i kommunen allerede i gang med initiativer på området f.eks.: Der er indrettet 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Kærbo, der bl.a. har til formål at give svage borgere et intensivt rehabiliterende tilbud efter et sygdomsforløb. For nuværende gives der tilbud af 21 dages varighed. En udvidelse til tilbud af længere varighed vil kunne afhjælpe de tilfælde, der påviseligt er for nuværende på Vesthimmerlands Kommunes plejecentre, at borgere har undergået så positive fremskridt, at de ville kunne have kunnet klare sig igen i egen bolig, der desværre er blevet afhændet. Side 16

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse Sundheds- og Kulturforvaltningen Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 1 Analyse Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden Workshop med Fokusgruppen

Læs mere

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier Sundheds- og Kulturforvaltningen Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 2 Scenarier Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Notat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget

Notat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Plejeboligbehov i Albertslund Kommune 2016-2028 I de kommende år sker der en stigning i andelen af ældre borgere i Albertslund Kommune, og der

Læs mere

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Behovsanalyse af plejeboligområdet Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatsbeskrivelse 2016 2017 2018 2019. Styrkelse af kvaliteten i den midlertidige indsats 1 stilling á 32 timer/uge Den nuværende Centersygepleje blev finansieret

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet.

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet. Ny aktivitetstildelingsmodel for plejecentrene Baggrund Den nuværende aktivitetstildelingsmodel blev godkendt d. 5. marts 2012 i forlængelse af vedtagelse af en ny struktur på plejecenterområdet. I forbindelse

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler)

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler) Afvigelse ml. seneste skøn og korr. budget ("-"=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2012 Overførsler fra til 2012 Korrigeret budget (incl. Overførsler) Oprindeligt budget Budget pr. 31. august 2012 Social- og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 08. november 2011 kl. 14:00 i Løgstør administrationsbygning, Byrådssalen

Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 08. november 2011 kl. 14:00 i Løgstør administrationsbygning, Byrådssalen Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 08. november 2011 kl. 14:00 i Løgstør administrationsbygning, Byrådssalen Indholdsfortegnelse 108. Dialogbaseret aftalestyring for Sundhedsforvaltnings Plejecentre

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune.

Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune. Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune. Randers Kommune har modtaget to konkrete henvendelser fra organisationer der er interesseret i at etablere friplejehjem

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2.

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker ydelsen? trænger til

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed 1. Etablering af demensby på eksisterende plejecenter Byen i byen. 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Flytning af områdekontor 200 Etablering af P-pladser 1.100 Tilkørselsforhold 300 Indretning af butikker+indgang

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Kommunen råder over 588 plejeboliger, hvoraf 425 er somatiske pladser, 105 er skærmede pladser og 58 er midlertidige pladser.

Kommunen råder over 588 plejeboliger, hvoraf 425 er somatiske pladser, 105 er skærmede pladser og 58 er midlertidige pladser. Budgetprojekt: Nedlæggelse af plejeboligkapacitet Kort beskrivelse af området: Plejeboliger tilbydes borgere, der ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig, og med et kontinuerligt behov for

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-401 x Styrkelse af behandlingstilbud tæt på borgeren Politikområde 401 Ældre et omhandler en styrkelse af de interne ressourcer til behandlingstilbud tæt på borgerne i Favrskov Kommune. Det forslås,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04 Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494 BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv BEMÆRK: Budgetbemærkningerne baserer sig på ØKU første rammeudmelding fra marts 2016.. Konsekvenser af P/L-korrektion, lov- og cirkulæreprogram, andre reguleringer samt eventuelle reduktioner som resultat

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Økonomiske konsekvenser vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet

Økonomiske konsekvenser vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet Notat Sekretariatet Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Tlf. E-mail: Sagsnr. 450-2014-711 06-02-2014 Økonomiske er vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,

Læs mere

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Generelt for plejecentrene Af de faste boliger på plejecentrene er der demenspladser og almindelige pladser. Demenspladserne er for de beboere, der

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

uljen til løft af ældreområdet Udbygning af eksisterende indsats/ ny indsats

uljen til løft af ældreområdet Udbygning af eksisterende indsats/ ny indsats Puljen til løft af ældreområdet Udbygning af eksisterende indsats/ ny indsats Styrket rehabilitering- Status i VK Formål løn udgift udgift revision andre og genoptræningsindsats indsats formidling udgift

Læs mere