1 Abstract. 1.1 Dansk. 1.2 English. 1 Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Abstract. 1.1 Dansk. 1.2 English. 1 Abstract"

Transkript

1

2 1 Abstract 2

3 1 Abstract 1 Abstract 1.1 Dansk Centrale dele af naturvidenskaben er afhængige af teknologiske fremskridt. Derfor er det en fordel hvis der er en måde at forudsige fremtiden på. Fremtidsforskning som disciplin beskæftiger sig med forskellige metoder til prognosedannelse og forudsigelse af den nære fremtid. Dette har ledt til spørgsmålene om i hvilken grad man kan forudsige IT udviklingen, samt hvilke metoder der kan anvendes til dette. Metodernes videnskabelighed spiller en væsentlig rolle i bedømmelsen af deres pålidelighed og bliver derfor nærmere belyst. I denne rapport er tolv metoder til fremtidsforudsigelser beskrevet og analyseret. Ved at undersøge en række forudsigelser, skrevet af forfattere inden for bl.a. datalogi, har projektgruppen forsøgt at kortlægge de teknikker som bl.a. fremtidsforskerne har benyttet. Undersøgelserne viser, at det i et vist omfang er muligt at forudsige udviklingen indenfor ITområdet. Det er svært at sige hvilke metoder der blev anvendt i de tidligste forudsigelser, grundet manglende dokumentation. Moderne analyseinstitutter anvender en kombination af flere forskellige metoder. Det videnskabelige element i metoderne ligger ofte i brugen af statistiske metoder og matematisk modellering. Det viser sig, at forudsigelser om fremkomsten af helt nye teknologier ikke kan forudsiges med nogen høj af præcision, derimod viser det sig, at nye anvendelser af teknologi kan forudsiges med en højere grad af præcision. 1.2 English Key elements of natural science are dependent on technological advances. Therefore, it is an advantage if there is a method for predicting the future. Research regarding the future as a discipline, deals with different methods for forecasting and predicting the foreseable future. This has led to questions about the degree to which one can predict IT development, and what methods can be used for this purpose. Moreover, the scientific degree of the various methods play an important role in assessing the degree of reliability and will therefore be clarified. Throughout this report, twelve methods for future predictions has been described and analyzed. By examining a number of predictions, written by authors in the field of computer science, an attempt to identify the techniques used by future researchers has been performed by the project team. The studies show that it is in fact possible to predict IT development to some degree. It is difficult to say what methods were used for the earliest predictions, due to lack of documentation. Modern survey companies use a combination of several different methods. The scientific element in the methods lies mostly in the use of statistical models. It would appear that predictions concerning the emergence of entirely new technologies can not be predicted with any degree of precision however it would seem that new uses of existing technology can be predicted with a higher degree of precision. 3

4 1 Abstract 4

5 2 Forord 2 Forord Rapporten er skrevet på baggrund af, og til læsere med, en grundlæggende interesse for teknologi og dennes udvikling. Desuden er det en fordel at have kendskab til datalogiske begreber samt grundlæggende statistik. Kilder er angivet i parentes med forfatternavn og derefter dato, og i tilfælde, hvor eksempelvis citater er angivet, vil der desuden være angivet sidenummer. I findes detaljerede informationer om de enkelte kilder, samt hvor de kan findes. Fremmedord, udenlandske ord, titler og citater med bestemt betoning er angivet med kursiv. Ord og begreber, hvortil der er tilknyttet yderligere forklaring, er angivet med stjerne *. Forklaring findes i afsnit 14.1 ORD OG BEGREBSFORKLARING. 5

6 3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Dansk English Forord Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Semesterbinding Afgrænsning Metode Teori Metoder til forudsigelse af fremtiden Role Playing Intentions Conjoint Analysis Expert Opinions Judgmental Bootstrapping Analogies Extrapolation Rule Based Forecasting Expert Systems Econometric Forecasting Gartner Hype Cycle Content analysis Videnskabsteori og fremtidsforskning Rationalisme (René Descartes) Empirisme (David Hume, John Locke, Bishop Berkley) Posivitisme (August Comté) Falsifikation (Karl Popper) Videnskabelige paradigmer (Thomas Kuhn) Opsummering Redegørelse

7 3 Indholdsfortegnelse 10.1 Historiske forudsigelser Jules Verne Gordon E. Moore (Moore s Lov) Peter Naur Dr. Christopher Riche Evans Forudsigelser om fremtiden Deloitte Touche Tohmatsu John Naisbitt Alvin Toffler Egne forudsigelser Opsummering Diskussion Konklusion Litteraturliste Appendiks Ord og begrebsforklaring Eksempler på forudsigelser med forskellige grader af videnskabelighed Eksempel på forudsigelser med en lav grad af videnskabelighed Eksempel på forudsigelser med en mellem høj grad af videnskabelighed Eksempel på forudsigelser med en høj grad af videnskabelighed

8 4 Indledning 4 Indledning Forudsigelse er umiddelbart et begreb, der vækker en del uro. Uroen består primært i en idé om utroværdighed og derfor også en forhastet idé om potentialet. In Rome in 357 A.D., Emperor Constantine issued an edict forbidding anyone to consult a soothsayer, a mathmatician, or a forecaster... May curiosity to foretell the future be silenced forever. (Armstrong, 2003 s. 2). Vi er kommet videre siden da og vores projekt beskæftiger sig med forudsigelser fordi det i mange sammenhænge kan vise sig at være en fordel at have en mening om hvad fremtiden bringer. it is more important to be imaginative and insightful than to be one hundred percent right. (Toffler, 1970 s. 7). Alvin Toffler fortsætter med et eksempel om datidens kartografers upræcise landkort. Selvom landkortene ikke var udformet korrekt kunne de verdensomsejlende ikke have udført deres udforskning uden dem. Ligeledes ville der ikke blive konstrueret bedre landkort, hvis ikke de tog af sted (Toffler, 1970 s. 7). En forudsigelse kan derfor bruges til at navigere efter, principielt uden at tage højde for dens troværdighed. Specielt indenfor IT kan der bl.a. være økonomiske og tidsbesparende fordele ved at have idéer om, hvordan teknologi vil udvikle sig i fremtiden. Som et eksempel på dette kan nævnes computersystemet Amanda, der var et større EDB system som arbejdsmarkedstyrelsen bestilte hos softwarevirksomheden CSC. Systemet var langsomt fra start, pga. for ny og uprøvet teknologi, hvilket resulterede i en halvering af produktiviteten hos Arbejdsformidlingen (AF). Systemet blev baseret på IBM s styresystem OS/2. Dette var et dårligt valgt for i dag er det tilfældet at OS/2 bliver fravalgt og Windows bliver valgt som platform i stedet. Det betød at OS/2 s børnesygdomme ikke blev udbedret og at Amanda forblev langsomt. Desuden havde man hos CSC heller ikke forudsagt et skift i hardware og derved bundet sig til én specifik BIOS*. Derfor kunne AF ikke uden videre udskifte sin hardware for at løse hastighedsproblemerne. Kort sagt var de bundet på hænder og fødder, og eneste løsning var at bruge 50 millioner yderligere på at få omprogrammeret Amanda og skifte til Windows (Computerworld, 2002). Hvis blot de havde forudset overgangen fra OS/2 til Windows, eller havde forudset det hensigtsmæssige i at designe systemet platforms og hardwareuafhængigt, kunne problemerne højst sandsynligt have været undgået. Det henleder til nogle spørgsmål indenfor forudsigelser via fremtidsforskning, teknologi og teknologiens udvikling, som vi med dette projekt ønsker besvaret. Disse spørgsmål er samlet i problemformuleringen. 8

9 5 Problemformulering 5 Problemformulering I hvilken grad kan man forudsige den fremtidige teknologiske udvikling indenfor ITområdet? Hvilke metoder bruges til sådanne forudsigelser og i hvilket omfang kan de siges at være videnskabelige? 9

10 6 Semesterbinding 6 Semesterbinding I dette afsnit er det målet at påvise hvordan projektet opfylder den fastsatte semesterbinding for 3. semester på Roskilde Universitetscenter: Semesterbinding på 3. Semester Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling. Formålet med projektet i tredje semester er, at de studerende gennem arbejdet med et repræsentativt eksempel får erfaring med naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen. (Roskilde Universitetscenter, 2008 s. 40) Dette projekt beskæftiger sig med forudsigelse af den teknologiske udvikling. Teknologiudviklingen har indflydelse på vores kultur og derfor også på vores forståelse af naturvidenskaberne. Ydermere kan væsentlige dele af naturvidenskaberne siges at være teknologibaserede og/eller teknologistyrede. På den måde vil et naturvidenskabeligt fag som i en væsentlig grad er teknologistyret være udsat for betydelig påvirkning af den teknologiske udvikling, mens et teknologibaseret fag som fx datalogi ikke har ændret sig betydeligt siden dets fødsel. Eksempelvis kan fysik nævnes som et teknologistyret fag. Computerteknologien har fx gjort det muligt at beregne større mængder data og simulere komplekse forsøgsmodeller. Derved har ny teknologi styret faget i en retning, der sågar har ændret dets undervisningsmateriale og indhold. IT er et af de teknologiske områder hvis udvikling har haft størst indflydelse på samfundet. Derfor har vi fokuseret vores projekt på en beskæftigelse med den informationsteknologiske udvikling og hvorvidt det er muligt at forudsige denne. Idet samfundet er underlagt den teknologiske udvikling, er det relevant at kunne gøre sig nogle antagelser om fremtidens teknologi. Således kan der findes begrundelse for den retning man bør gå. Med hensyn til at vurdere forudsigelser indenfor udviklingen af IT måtte vi kombinere viden fra to områder. Som det ene var viden om datalogiens metoder nødvendig. For at kunne vurdere forudsigelser måtte vi selvfølgelig have et godt kendskab til ophavsmandens teknologiske udgangspunkt. Her fokuserede vi både på nutiden og den historiske udvikling. Som det andet aspekt undersøgte vi metoder og teknikker indenfor fremtidsforskning, som kunne give os de nødvendige værktøjer til at vurdere forudsigelser i forbindelse med den informationsteknologiske udvikling. Vi vurderede forudsigelser fra forskellige kilder for på den måde at analysere forudsigelser, der som udgangspunkt har forskellige formål. 10

11 7 Afgrænsning 7 Afgrænsning Fremtidsforskning er et bredt felt der benyttes i mange sammenhænge. Som fx produkter, teknologi, økonomi, miljøpåvirkninger, sociale omstændigheder, politik o.s.v. (Armstrong, 2003 s. 2). Vi afgrænser vores projekt ved ikke at beskæftige os med de dele af fremtidsforskningen, som ikke kan bidrage med forståelse indenfor teknologisk udvikling og vurderingen på hvorvidt fremtidsforskning kan siges at være videnskabelig, også hvad teknologi angår. Ydermere afgrænser vi os fra at beskæftige os med de indledende øvelser som fremtidsforskere udøver for at vælge de rigtige metoder (8 METODE), da vi mener at det heller ikke vil bidrage til basvarelse af problemformuleringen. Vi afgrænser os desuden fra at benytte metoderne i forsøg, da det viser sig at være mere omfattende end som så. 11

12 8 Metode 8 Metode Projektet er baseret på et litteraturstudie. Da vi beskæftiger os med IT er det ikke nok at kende værktøjer og metoder fra fremtidsforskning. Derfor fokuserer vi på metoder og viden om IT som vi til dels havde i forvejen og ellers kan sætte os ind i som studerende på området. Vi definerer fremtidsforskning som koncept; hvad det indeholder, hvad formålet er med det, etc. Denne rapport vil primært beskæftige sig med fremtidsforskning baseret på en videnskabelig fremgangsmåde og metodik. Vi vil beskrive og analysere tolv af de forudsigelsesmetoder, vi fandt var de vigtigste, der anvendes indenfor fremtidsforskningen i dag. Vi gennemgår forskellige videnskabsteorier og deres syn på fremtidsforskning, og i hvilken grad, hvis nogen, fremtidsforskning kan betegnes som videnskabelig. Vi analyserer en række forudsigelser fra forskellige kilder, nogle med videnskabelig baggrund og nogle fra science fiction verdenen. Forudsigelserne beskrives og kategoriseres, bl.a. ved at gennemgå historiske forudsigelser retrospektivt og sammenligne med eksisterende forudsigelser om fremtiden. Vi undersøger forudsigelserne i forhold til hvilken metode der er anvendt til at frembringe de enkelte forudsigelser. Der gives en status for hvorvidt forudsigelserne er gået i opfyldelse. Desuden beskriver vi nogle forudsigelser, som vi selv har fremsagt, og gennemgår disse på samme måde. 12

13 9 Teori 9 Teori Dette afsnit omhandler de teorier og metoder, som gør sig gældende indenfor videnskabsteori og fremtidsforskning. Først vil metoderne indenfor fremtidsforskning blive beskrevet. Vi indhenter tolv eksempler fra forskellige kilder for at få et bredt perspektiv i den afsluttende vurdering af fremtidsforsknings grad af videnskabelighed. Vurderingen foretages efter redegørelsen af forskellige synspunkter og holdninger til videnskabelighed som rangerer fra historiske til de nutidigt mere accepterede, dog med erkendelse af at videnskabelighed er til stadig debat. 9.1 Metoder til forudsigelse af fremtiden I dette afsnit præsenterer vi eksempler på metoder til forudsigelse og eller prognoser (eng: forecasts). De stammer primært fra det sociologiske og psykologiske område og Ikke alle er lige relevante for forudsigelser om teknologisk udvikling. Vi tager dem dog med for at vurdere videnskabeligheden og de beskrives dybdegående nok til at opnå basis for denne vurdering. Selvom vi som tidligere nævnt også erkender brugbarheden af evt. upræcise forudsigelser er det tilfældet at litteraturen, vi har beskæftiget os med, typisk vurderer de enkelte metoder i forhold til at give korrekte forudsigelser. Det giver dem også en form for berettigelse, og gør indbyrdes sammenligning mulig Role Playing Denne metode går ud på at forudsige hvilke beslutninger folk, der er engageret i konflikter, træffer. Den er mest effektiv ved konflikter med få parter. Effektiviteten øges ved en så realistisk opstillet situation som muligt, hvilket er nemmest at opnå når kun to parter er i konflikt (Armstrong J. S., 2003, s. 20). Metoden kan afvikles ved at hyre skuespillere som har samme baggrund som konfliktens reelle involverede parter (Armstrong J. S., 2003, s. 17). Skuespillerne læser om konflikten og får evt. præsenteret svarmuligheder, hvilket gør det nemmere at sammentælle resultater, men giver den risiko at man kan overse et muligt svar (Armstrong J. S., 2003, s. 18). Sidst men ikke mindst kan der med fordel foretages mange forsøg så man, på baggrund af svarmuligheder, kan angive en procent værdi for en forudsigelses plausibilitet (Armstrong J. S., 2003, s. 19). 13

14 9 Teori Metodens force består i at alle mellemregninger er med. Det vil sige at vær gang én af parterne i konflikten kommer med en udtalelse, kan den anden part komme med en modreaktion. Alle reaktioner er mellemregninger som andre forudsigelsesmetoder ikke kan beskæftige sig med (Armstrong J. S., 2003, s. 16). I en større undersøgelse, der skulle sammenligne metoder nåede Role Playing op på 56 % nøjagtighed (Armstrong J. S., 2003, s. 25) Intentions I alle henseender hvor mennesker er indblandet kan det være relevant at kende til disse menneskers intentioner. Så denne metode er et forsøg på at måle folks planer, mål og forventninger om fremtiden (Morwitz, 2003, s. 33). Der er mange måder at opmåle intentioner på som fx via, kvantitativ empiri, et spørgeskema (Morwitz, 2003, s. 35). Derpå fås et talmateriale som resultat der kan analyseres statistisk med de forbehold, der nu er indenfor statistiske analyser. Især hvis spørgeskemaet er udformet så respondenter fx svarer på en tidsangivelse for et fremtidigt køb. Der er dog visse problemer med spørgeskemaundersøgelser og dermed også denne metode. Det er ikke sikkert de valgte respondenter repræsenterer den befolkningsgruppe man vil måle. Folk vil være mere tilbøjelige til, i et spørgeskema, at vælge eller fravælge socialt accepterede eller ikke accepterede situationer end de faktisk ville have gjort og sidst men ikke mindst så viser forsøg at undersøgelserne som sådan, faktisk kan påvirke respondenternes fremtidige handlinger (Morwitz, 2003, s. 48). Så altså ikke en særligt præcis forudsigelsesmetode, men interessant nok meget brugt. Et sted mellem 70 % og 90% af kunderne hos markedsanalysevirksomheder benytter sig regelmæssigt af data om intentioner af køb (Morwitz, 2003, s. 33). Sandsynligvis målt i USA Conjoint Analysis Denne metode er, ligesom Intentions, baseret på emperi via meningsmåling (Wittink & Bergstuen, 2003, s. 147). Men i stedet for at undersøge et potentielt køb, så er formålet at undersøge hvor meget en kunde vil betale ekstra for forskellige eventuelle nye attributter (Wittink & Bergstuen, 2003, s. 148). Ved få beregninger kan man på produktsiden få et overblik 14

15 9 Teori over hvilke produktforbedringer der kan betale sig og på kundesiden få et indtryk af hvilke kunde grupperinger der har interesse forbdringerne (Wittink & Bergstuen, 2003, s. 150). Conjoint analysis er så også underlagt de samme problemer som Intentions og er også meget brugt (Wittink & Bergstuen, 2003, s. 154). Den har dog opnået op til 63 % nøjagtighed i forsøg (Wittink & Bergstuen, 2003, s. 155) Expert Opinions Denne metode omhandler eksperters egne meninger (Franses, McAleer, & Rianne, 2008, s. 16). Fordelen ved denne metode ligger i at en ekspert på et givent område, må have et bredere kendskab og derfor et bedre grundlag for en korrekt forudsigelse. Dog kan der være stor risiko for ensidighed, da forudsigelsen trods hans viden bygger på et skøn (Harvey, 2003, s. 59). I tidligere omtalte forsøg (i afsnit ROLE PLAYING) fik Expert Opinions 16 % nøjagtighed, som jo er væsentligt mindre end Role Playing metoden (Armstrong J. S., 2003, s. 25). Det skal dog ses i lyset af at forsøgene var indenfor konflikter, som jo var det område hvor Role Playing er mest effektivt. De forudsigelser, underlagt Expert Opinions, vi tager op i rapporten er indenfor teknologisk udvikling, hvor det ikke synes relevant at tale om parter i en konflikt. Expert Opinions kan være nødvendig når der ikke umiddelbart kan opnås statistisk materiale, men for at blive effektiv nok bør Delphi metoden benyttes (Rowe & Wright, 2003, s. 25). Delphi metoden karakteriseres af fire nødvendige egenskaber (Rowe & Wright, 2003, s. 126): Anonymitet... For at undgå eksperternes indflydelse på hinandens udtalelser, startes med at de individuelt udfærdiger og besvarer spørgeskemaer. Giver desuden mulighed for eksperterne, ved flere forsøg, at ændre mening uden at tabe ansigt. Iterationer... Ved hver iteration kan eksperterne foretage justeringer på deres besvarelse indtil talmaterialet har en passende lav varians. 15

16 9 Teori Tilbagemelding... Ved hver iteration får gruppen oplyst median eller middelværdi for på den måde at undgå én eksperts indflydelse på de andre. Statistik... Median og eller middelværdi samt kvartiler opnås som et brugbart statistisk resultat på det grundlæggende spørgsmål. Man skal dog være opmærksom på at bruge et sted mellem 5 og 20 eksperter samt sørge for at eksperternes viden indenfor området, der skal behandles, er tilstrækkelig stor Judgmental Bootstrapping Metoden er en mulighed for at fjerne fejlkilderne når man benytter Expert Opinions (Armstrong, 2003 s. 172). Øvelsen går imod at udlede en forudsigelsesmodel, via ekspertens viden, med start i et indledende datasæt. Eksperten foretager altså en kvantificeret forudsigelse/antagelse ud fra det indledende talmateriale, på baggrund af hans viden. Talmaterialet skal være i en form med et antal variable så man via regression kan vægte de forskellige variables betydning for resultatet (Armstrong, 2003 s. 173,177). Judgmental Bootstrapping er især effektiv når forudsigelsesproblemet er komplekst, afhængighed mellem indledende data og forudsigelses data kan estimeres troværdigt, eksperter har en gyldig viden om afhængigheden og alternativet vil være at benytte Expert Opinions via en person med begrænset viden (Armstrong, 2003 s. 188). Metoden har i elleve validerings studier vist sig at give bedre resultater end Expert Opinions i de otte, dårligere resultat i én og samme resultat i de sidste to (Armstrong, 2003 s. 189) Analogies Metoden bruges til tidsbaserede serier af data med ensformige mønstre (Duncan, Gorr, & Szczypula, 2003, s. 195). Fx kan ens produkter i forskellige geografiske områder eller produkter indenfor en produktgruppe i samme geografiske område, have ensformig udbredelse over tid. Ved sådanne sammenligninger kan man forudsige lignende produkters udbredelse (Duncan, Gorr, & Szczypula, 2003, s. 197). Denne forudsigelsesmetode er derfor baseret på statistisk materiale, i modsætning til nogle af de andre metoder, og har også statistisk materiale som resultat. 16

17 9 Teori I et forsøg med konflikt situationer blev Analogies metodens nøjagtighed undersøgt. Når eksperterne i forsøget producerede to eller flere tidsserier, på basis af deres viden, opnåedes en nøjagtighed på 60 % (Green & Armstrong, 2004, s. 18) Extrapolation Ligesom med Judgemental Bootstrapping er der indledende datasæt og Expert Opinions involveret. Men forskellen ligger i at Extrapolation metodens indledende datasæt kan være baseret på ekspertens vurderinger eller af deciderede målinger (Armstrong J. S., 2003, s. 217). Derefter udledes modellen for den trend talmaterialet viser. En trend kan vises som en regressionslinie og fortsættes denne linie har man foretaget Extrapolation, altså en fremskrivning af de indledende data. Metoden er meget anvendt fordi den er objektiv, billig, pålidelig og nemt kan automatiseres (Armstrong J. S., 2003, s. 217). Desuden er den mest hensigtsmæssig at bruge i forbindelse med store variationer i data indenfor data fra omgivelserne og ved små variationer i data fra historiske data (Armstrong J. S., 2003, s. 220). Over langt perspektiv og ved kraftigt stigende data kan der dog være behov for dæmpning, som har vist sig at give mere pålidelige resultater. Dæmpning kan på simpel vis bestå i en parameter som løbende nedjusterer værdierne i fremskrivningen (Armstrong J. S., 2003, s. 234) Rule Based Forecasting Metoden er en hjælp til at forøge nøjagtigheden af Extrapolation metoden. Det gøres ved at benytte både Expert Opinions og forudsigelsesekspertise, ment som værende undersøgelser på basis af mindst et halvt århundrede, til at udvikle regler for kombinering af Extrapolationresultater. Man giver tidsserier op til 28 betingelser på de enkelte fremskrivninger. Derpå opnår man en vægtning af dem, som på den måde angiver, hvilken indflydelse de enkelte har på det samlede resultat (Armstrong, Adya, & Collopy, 2003, s. 259). Den helt store begrænsning for brug af denne metode ligger i dens omkostninger. Der skal indsamles store mængder data og der kræves væsentlige mængder computerberegninger (Armstrong, Adya, & Collopy, 2003, s. 275). Resultater har dog vist, ved en fremskrivning på seks 17

18 9 Teori år, at Rule Based Forecasting har haft en fejlprocent på 11,9 %, hvor den typiske metode havde en fejlprocent på 19,0 % (Armstrong, Adya, & Collopy, 2003, s. 272) Expert Systems Alternativt til Judgemental Bootstrapping, der som tidligere nævnt er en modellering af ekspertens arbejdsmetoder, så kan der konstrueres et Expert System, som udarbejdes på baggrund af studier af ekspertens arbejdsmetoder, og på den måde repræsenterer ham (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 286). Systemet tillader umiddelbart samme automatiseringsmuligheder som Judgmental Bootstrapping, men vi antager at Expert Systems vil være nemmere at videreudvikle, med flere eksperters viden. Det anbefales at bruge så mange som fem eksperter og at der også findes gode resultater med tolv (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 289). Ulempen er så dog at nøjagtigheden er lidt ringere end Judgemental Bootstrapping (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 285). Skal Expert Systems testes kan man gøre brug af en Turing test*. Et panel af eksperter stiller andre eksperter og systemet spørgsmål, hvorefter eksperterne skal vurdere hvem af de svarende der er systemet. Gætter de rigtigt er systemet ikke lige så effektivt som eksperterne (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 291) Econometric Forecasting Metoden indebærer et sæt af funktioner der skal vise afhængigheden af forskellige variable. De variable man ønsker vurderinger på. Dernæst skal der indføres nogle parametre som er baseret på statistisk materiale om de aspekter der vil udføre påvirkning på de variable (Hymans, 2008). Der findes mange sammenligninger mellem nøjagtigheden af Extrapolation og Econometric Forecasting, hvor det viser et klart billede af en bedre nøjagtighed for econometric (Allen & Fildes, 2003, s. 344). Desuden viser den også større nøjagtighed overfor Expert Systems (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 292). En stor ulempe er dog at det er en langt dyrere løsning end Expert Systems (Collopy, Adya, & Armstrong, 2003, s. 296). 18

19 9 Teori Gartner Hype Cycle Gartner, som er en virksomhed, der lever af at levere analyser af informationsteknologiens udvikling har udgivet metoden. Den er baseret på en idé om at alle teknologier følger et mønster for hvor synlige de er, afhængigt af tid og/eller udvikling. Ved at placere en teknologi på kurven kan virksomheder på den måde tage en begrundet beslutning om hvornår nye teknologier evt. skal tages i brug. A Hype Cycle is a graphic representation of the maturity, adoption and business application of specific technologies. (Gartner, 2008) Figur 1 Gartner Hype Cycle. Technology trigger:... Gennembruddet for en ny teknologi. Det kan være produktlanceringen og/eller via mediedækning. Peak of inflated Expectations:... Forventningerne til teknologien er blevet meget høje og der forekommer efterhånden mere fiasko end succes med den nye teknologi. Trough of disillusionment:... Den stadig nye teknologi møder ikke de forhøjede forventninger og går af mode. Typisk mistes også omtale i pressen. 19

20 9 Teori Slope of enlightenment:... Selvom omtalen er på sit laveste er der fortsat virksomheder der benytter sig af og får erfaring med teknologien. Plateau of Productivity:... Teknologien lander på et produktionsniveau efter teknologiens potentiale er blevet generelt accepteret. Der udvikles nye generationer af teknologien og får et produktionsniveau alt efter om det er et nicheprodukt eller er bredt anvendeligt. Hvis denne metode er brugbar, vil den med fordel kunne bruges til at forudsige hvor udbredt ny computerteknologi bliver, indenfor en overskuelig årrække Content analysis Content Analysis anvendes ikke kun i forbindelse med fremtidsforskning, men også i mange andre sammenhænge, fx politisk analyse (Wikipedia: Content analysis, 2008). Metoden findes i mange variationer, afhængig af hvem der har brugt den og til hvad. Vi fokuserer på JOHN NAISBITTs opfattelse af metoden, da det er denne forfatter vi har analyseret forudsigelser af. Indledningsvist gengives en kortfattet teknisk beskrivelse af metoden efter Content Analysis in Communication Research (Berelson, 1971). Bogen er oprindeligt skrevet af forfatteren i 1948 og Content Analysis bygger på visse forudsætninger: 1) At det er muligt at udlede antagelser om relationerne mellem kommunikationens hensigt og indhold, samt mellem indhold og effekt. 2) At analytikerens og afsenderens/publikums forståelse af ord og begrebers åbenbare betydning stemmer overens med hinanden. 3) Det er muligt at kvantificere kommunikationens indhold ved hjælp af numeriske kategoriseringer. Content Analysis kan herefter defineres: Content Analysis er en forskningsmetode der tilstræber en objektiv, systematisk og kvantitativ beskrivelse af kommunikationens åbenbare indhold. (Berelson, 1971, s. 18) 20

21 9 Teori Definitionen indeholder 4 væsentlige elementer eller krav: 1) Content Analysis begrænses til en analyse af ordene åbenbare betydning, et krav der kan medføre en vis grad af unøjagtighed. 2) Objektivitet tilstræbes opnået ved et krav om at kategorierne er tilpas præcist defineret således, at en kommunikations indhold fordeles i de samme kategorier uafhængigt af den enkelte analytiker. 3) Systematikken betyder dels, at en kommunikations relevante indhold skal kategoriseres i sin helhed, og dels, at kommunikationens indhold skal have en relevant betydning, dvs. indholdet skal give mening i almen forstand. 4) Kvantificeringen er definitionens sine qua non*: Content Analysis forudsætter oprettelse af en række præcise analytiske kategorier, som bruges til den analytiske kategorisering af kommunikationens indhold. Kategorierne vil typisk kunne tildeles numeriske værdier. (Berelson, 1971, s. 16) Kategorier findes i grupper, fx ord, tema, karaktertræk, emne, mål og/eller relation (Berelson, 1971, s. 135). Analysen består af formulering af hypoteser, der testes ved hjælp af statistiske tests, der bygger på de kvantitative data, der udledes af den kategoriske analyse af de udvalgte kommunikationer. Metoden virker fordi et samfund, ligesom et individ, har en begrænset evne til at fokusere på emner. Dvs. et samfund er optaget af en begrænset mængde af emner og problemstillinger, hvilket afspejles af avisernes indhold. Derfor er det muligt at få et indtryk af, hvilke tendenser der til ethvert givet tidspunkt findes i samfundet (Naisbitt, 1984 s. xxiv). På grundlag af en analyse af disse informationer kan en række trends beskrives, og på grundlag af disse trends kan man konstruere et bud på forskellige udviklingsretninger for samfundet (Naisbitt, 1984 s. xxxxi). 9.2 Videnskabsteori og fremtidsforskning Dette afsnit redegør for teori der skal besvare spørgsmålet om hvorvidt fremtidsforskning kan siges at være videnskabelig. gås forskellige videnskabssyn, men henblik på at placere fremtidsforskningens grad af videnskabelighed i perspektiv. 21

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere