6. Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75"

Transkript

1

2 Forord Indledning Det kommunale krydspres...5 Kommunernes demografiske klemme...5 Borgernes digitale efterspørgselspres... 6 Den utilstrækkelige effektiviseringsgevinst...7 Kommunernes digitale potentiale Fremtidens børnepasning Den digitale udfordring Konturerne af fremtidens børnepasning Fremtidsbillede en dag i børnehave år Rådets anbefalinger Fremtidens folkeskole...35 Den digitale udfordring...35 Konturerne af fremtidens folkeskole Fremtidsbillede en dag i skole år Rådets anbefalinger Fremtidens ældrepleje...55 Den digitale udfordring...55 Konturerne af fremtidens ældrepleje Fremtidsbillede en dag på plejehjem år Rådets anbefalinger Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75

3

4 FORORD Den 17. november 2009 afholdes der kommunalvalg i Danmark. Kommunerne er i dag den primære leverandør af velfærdsservice på børneområdet, i folkeskolen og på ældre området. Kommunerne og dermed vores velfærdsservice vil blive stillet over for store udfordringer i løbet af de kommende ti år. Den demografiske udfordring med flere ældre og færre i arbejdsstyrken betyder, at den offentlige sektor skal kunne levere velfærdsservice med en høj kvalitet samtidig med, at antallet af medarbejdere falder. Det kan kun lade sig gøre, hvis den offentlige sektor i et hidtil uset omfang satser på at digitalisere de administrative processer og anvende velfærdsteknologi i løsning af kerneopgaverne. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi begynder omstillingen nu og forudsætningen for at det kan lykkes er, at vi starter en debat om, hvilken velfærdsservice vi ønsker at skabe med hjælp fra teknologien. Med denne første rapport fra Det Digitale Råd håber vi netop at kunne bidrage til en diskussion af, hvordan teknologien kan gøre den offentlige velfærdsservice bedre for samfundet, brugerne og medarbejderne. God læselyst og godt valg, Det Digitale Råd Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Henrik Schlægel, ScanJour Jens Munch-Hansen, TDC 1

5 2

6 1. INDLEDNING I november 2009 afholdes det første kommunalvalg efter strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar I de seneste to valgperioder har næsten al politisk fokus og energi samlet sig om at håndtere de direkte konsekvenser af reformen. De kommunalpolitikere, der 1. januar 2010 træder sammen i de nyvalgte kommunalbestyrelser vil således være de første, der for alvor har muligheden for at kigge fremad og dermed give vision og retning til den kommunale udvikling i årene fremover. Strukturreformen har ændret både det kommunale danmarkskort og arbejdsdelingen i den offentlige sektor. Det betyder, at kommunerne i dag står med en mere vidtfavnende og kompleks opgaveportefølje end nogensinde før og med en mere klar vision end tidligere om at skulle være borgernes primære indgang til de offentlige servicetilbud. Samtidig er der næppe tvivl om, at kommunerne også i de kommende år vil blive sat under et betydeligt økonomisk pres politiske krav om at kunne realisere effektiviseringsgevinster og frigøre medarbejdere vil stå over for et voksende behov for at kunne omprioritere ressourcer til de velfærdsområder, hvor forventningsfulde borgere stiller stadig mere absolutte krav om serviceforbedringer. For de nyvalgte kommunalbestyrelser bliver der derfor mere end nogensinde brug for radikal nytænkning og politisk vilje til at gøre op med den måde, vi plejer at gøre tingene på. Det Digitale Råd ønsker med denne temaanalyse at bidrage til debatten om fremtidens kommuner med en række eksempler og konkrete forslag til, hvordan it og digitalisering kan udvikle store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. 3

7 4

8 2. DET KOMMUNALE KRYDSPRES De danske kommuner befinder sig i stigende grad i et krydspres mellem demografi og digitalisering. Den demografiske udvikling rammer i sig selv kommunerne dobbelt hårdt, idet det voksende antal ældre på én gang øger presset på de offentlige velfærdsydelser og reducerer antallet af medarbejdere til at levere den efterspurgte service. Samtidig vokser borgernes forventninger til kommunernes digitale formåen, men den igangværende digitalisering af administrative opgaver vil ikke kunne levere de nødvendige effektiviseringsgevinster. Hvis kommunerne skal undslippe dette krydspres, fordrer det et strategisk skift i digitaliseringsindsatsen fra det administrative område til de store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Det kommunale krydspres uddybes i de følgende afsnit: Kommunernes demografiske klemme Borgernes digitale efterspørgselspres Den utilstrækkelige effektiviseringsgevinst Kommunernes digitale potentiale KOMMUNERNES DEMOGRAFISKE KLEMME Danmark vil undergå en afgørende demografisk ændring i løbet af de kommende årtier. Langt flere borgere vil være på offentlig forsørgelse og gøre brug af offentlige services samtidig med, at der bliver stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at finansiere velfærdssamfundet. Denne demografiske udvikling vil blive en udfordring for hele samfundet, men for kommunerne bliver der tale om en egentlig klemme: Den kommunale arbejdsstyrke består af betydeligt flere ældre medarbejdere end den private sektor. Det skyldes blandt andet, at de kommunale serviceydelser først for alvor blev opbygget i årene efter den forrige kommunalreform i Konsekvensen er, at det kommunale rekrutteringsbehov bliver særlig stort netop på det tidspunkt, hvor knapheden på arbejdskraft i 5

9 samfundet for alvor sætter ind. Erfaringerne fra arbejdskraftmanglen i 2008 viser, at kommunerne har overordentligt vanskeligt ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i konkurrence med den private sektor og alt tyder på, at denne problemstilling kun vil blive mere markant i de kommende år. Samtidig betyder den demografiske udvikling en markant vækst i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser. Det gælder især på ældreområdet, hvor den potentielle målgruppe vokser eksplosivt, dels fordi de store efterkrigsårgange når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, dels på grund af en generel stigning i levealderen. Den demografiske klemme betyder, at kommunerne for at modgå såvel rekrutteringsproblemer som hastigt voksende omkostninger på en række serviceområder vil være tvunget til at gennemføre grundlæggende ændringer, som sikrer nødvendige effektiviseringer. Den naturlige personaleafgang fra kommunerne og den begrænsede mulighed for nyrekruttering vil i sig selv være en vigtig driver for introduktionen af nye arbejdskraftbesparende teknologier. Og den store vækst i antallet af borgere, der benytter sig af de kommunale serviceydelser vil kun bidrage til at accelerere denne udvikling. BORGERNES DIGITALE EFTERSPØRGSELSPRES Den stigende velstand i samfundet øger presset for en stigende kvalitet i de offentlige serviceydelser. Det har f.eks. været fremført, at en del af utilfredsheden med folkeskolernes fysiske rammer skyldes den meget synlige forskel på vedligeholdelsesstandarden på skolerne og den standard, som forældre selv fordrer i privatboligen og arbejdslivet. Den samme effekt gør sig gældende i relation til borgernes brug af digitale tjenester og services. Hvis der opstår en mærkbar forskel mellem digitaliseringen af serviceydelser i den kommunale sektor og de digitale tilbud, som borgerne oplever i deres privatsfære, vil der opstå et digitalt 6

10 efterspørgselspres. Denne tendens forstærkes af, at borgerne i Danmark er blandt de digitalt mest parate i verden. I løbet af de kommende ti år vil det digitale efterspørgselspres accelerere yderligere på grund af de demografiske forskelle i borgernes brug af internettet og ny teknologi i øvrigt. Ser man således på befolkningens anvendelse af nettet fordelt på aldersgrupper, fremgår det, at de yngre aldersgrupper har den højeste anvendelse af tjenester på nettet 1. I et vist omfang er denne tendens bestemt af gruppernes livssituation, men der er naturligvis også en betydelig generationseffekt. Det betyder, at der fra år til år vil blive stadigt færre brugergrupper, som er digitale analfabeter. Det er en særlig udfordring for den kommunale sektor, at man som myndighed og ofte eneleverandør har vanskeligere ved at lukke ned for forældede kanaler eller analoge kommunikationsformer. I den private sektor åbner konkurrencen for, at forskellige leverandører kan differentiere sig i forhold til bl.a. valget af teknologiske platforme. En privat virksomhed kan vælge alene at satse på en ny og effektiv kanalstrategi. Den samme mulighed er kommunerne ofte afskåret fra at udnytte. For borgerne kan det imidlertid være svært at forstå, at kommunen ikke kan tilbyde udvidede åbningstider eller døgnservice, når det f.eks. tilbydes i den finansielle sektor. Samlet set står kommunerne over for et voksende digitalt efterspørgselspres fra borgere, der lidt firkantet sagt er bedre vant hjemmefra, på arbejdspladsen og som forbruger. DEN UTILSTRÆKKELIGE EFFEKTIVISERINGSGEVINST Hidtil har digitaliseringsindsatsen i kommunerne været fokuseret på det administrative område. Det har givet gode resultater, og der er stadig mulighed for at effektivisere det administrative område betydeligt. Men selv hvis halvdelen af de administrative funktioner bortrationaliseres helt, vil det 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik 7

11 kun kunne frigøre 5% af de personaleressourcer, som kommunerne i dag råder over. I betragtning af de ovenfor beskrevne ændringer i arbejdsstyrken og den deraf forventede mangel på arbejdskraft i kommunerne, rummer det administrative område alene et uambitiøst og utilstrækkeligt effektiviseringspotentiale for kommunerne. Hvis kommunerne for alvor skal kunne adressere den arbejdskraftmangel og det udgiftspres, de står overfor, vil det blive nødvendigt at udvide fokus til de store velfærdsområder. En gennemgang af den kommunale opgaveportefølje viser, at særligt tre store velfærdsområder skiller sig ud børnepasning, folkeskolen og ældrepleje. Målt i personaleforbrug tegner disse tre områder sig således for to tredjedele af det samlede antal årsværk i de danske kommuner svarende til ud af i alt fuldtidsansatte mens det administrative område kun omfatter 11% og de øvrige områder tilsammen dækker de sidste 22% 2 (jf. nedenstående figur). FORDELING AF PERSONALERESSOURCER PÅ KOMMUNALE SERVICEOMRÅDER Folkeskole 22% Ældre 24% Børnepasning 21% Andre områder 22% Administration 11% 2 Det Fælleskommunale Lønkontor, 8

12 De tre områder skiller sig også ud, hvad angår deres økonomiske omfang. Op mod halvdelen af de kommunale bruttodriftsudgifter udgøres således af ældreomsorg, folkeskole og børnepasning, mens kun 13% af udgifterne går til det administrative område og 39% af udgifter går til de øvrige serviceområder 3 (jf. nedenstående figur). FORDELING AF BRUTTODRIFTSUDGIFTER PÅ KOMMUNALE SERVICEOMRÅDER Ældre 17% Folkeskole 16% Børnepasning 15% Andre områder 39% Administrati on 13% Ovenstående gennemgang af det kommunale personale- og ressourceforbrug tydeliggør behovet for, at kommunerne i de kommende år flytter en væsentlig del af fokus for effektiviserings- og digitaliseringsindsatsen fra det administrative område til de store velfærdsområder. KOMMUNERNES DIGITALE POTENTIALE Hvis kommunerne i fremtiden skal kunne levere den velfærdsservice som borgere og politikere forventer, vil det være nødvendigt at realisere det meget betydelige potentiale som den teknologiske udvikling giver mulighed for. ADMINISTRATION PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE Administrative opgaver er i dag en nødvendig del af produktionen af velfærdsservice. Det er med andre ord ikke kun i administrationen, at der udføres administrative opgaver 3 De kommunale nøgletal, 9

13 også en stor del af det fagligt udannede personales tid går med administration. Faglig administration er ikke unødvendigt arbejde, men dækker f.eks. over journalnoteringer, forberedelse, transporttid og andre nødvendige opgaver. Undersøgelser viser imidlertid, at medarbejderne på de store velfærdsområder bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på denne type opgaver 4. Hjemmehjælpere, der er en af de faggrupper, der har størst brugerkontakt bruger f.eks. 18% af arbejdstiden til faglig administration 5. Andre faggrupper anvender langt mere tid til faglig administration og tilsvarende mindre tid på direkte brugerkontakt. Samlet set er der et betydeligt potentiale for at reducere den del af arbejdstiden, som inden for de store velfærdsområder anvendes til administration. Potentialerne knytter sig til: Regelforenkling Digitalisering af administrative processer Centralisering af rene administrative opgaver i driftscentre Regeringen har lanceret et nyt initiativ for regelforenkling og afbureaukratisering på de kommunale og regionale velfærdsområder. Regeringens initiativ omfatter 105 forslag til administrative forenklinger 6. Planen vil frigøre ressourcer svarende til timer eller omkring årsværk. 4 Kortlægning og måling af administrative opgaver - hjemmepleje, Rambøll, september 2009 Kortlægning og måling af administrative opgaver - voksen-handicap, Rambøll, september 2009 Kortlægning og måling af administrative opgaver udsatte børn og unge, Rambøll, september Faglig administration benævnes i rapporterne om kortlægning og måling af administrative opgaver som indirekte brugerrettede opgaver 6 Mere tid til velfærd, Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, oktober

14 Planen for regelforenkling indeholder mange gode og nødvendige forslag til regelforenkling, men sammenholdt med de mere end årsværk, der er ansat på de tre store velfærdsområder, og de i alt op mod kommunale fuldtidsmedarbejdere, er der fortsat tale om et relativt lille antal sparede årsværk. I det lys illustrerer regeringens udspil til regelforenkling tydeligt, hvor vigtigt det er, at der tillige sættes fokus på de potentialer, der ligger i en digitalisering og automatisering af nødvendige administrative opgaver for derigennem at frigøre så meget som muligt af medarbejdernes arbejdstid til at varetage kerneopgaverne i velfærdsproduktionen. For kommunerne er en systematisk satsning på at it-understøtte administrative opgaver på de store velfærdsområder derfor en oplagt mulighed. Endelig er der et potentiale i at samle nødvendig administration på velfærdsområderne i større enheder, så det også bliver muligt at opnå stordriftsfordele. Ved at samle de administrative opgaver i større enheder vil det eksempelvis blive muligt at ansætte dedikeret administrativt personale, og dermed frigøre en væsentlig del af det faguddannede personale, der i dag er bundet op på løsning af rent administrative opgaver som f.eks. it-drift, løn-og personaleadministration, indkøb og facility management. Digitaliseringen af de administrative funktioner på velfærdsområderne er godt i gang, men det er Rådets vurdering, at der fortsat er et meget betydeligt potentiale for digitalisering og ikke mindst for at sikre en mere sammenhængende og integreret systemunderstøttelse. DIGITALISERING AF KERNEOPGAVER PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE Digitalisering og it-understøttelse af kerneopgaverne på de store velfærdsområder er et andet og hidtil lavere prioriteret indsatsområde. Innovativ anvendelse af teknologi på de store velfærdsområder kan både effektivisere ydelserne og sikre en nødvendig forbedring af den faglige leverance. På alle de store velfærdsområder giver den teknologiske udvikling muligheder for at ændre og forbedre 11

15 velfærdsproduktionen til gavn for brugerne og medarbejderne. På folkeskoleområdet og ældreområdet er der allerede sket en betydelig implementering af velfærdsteknologi i mange tilfælde dog mest på forsøgsbasis. Der udestår således fortsat en mere omfattende og transformerende anvendelse af de teknologiske muligheder, som allerede er til rådighed i dag. KOMMUNERNES UDFORDRING Kommunerne står over for en meget betydelig udfordring i de kommende år. På den ene side vil der være betydelige problemer med at levere den nødvendige borgerservice alene på grund af manglende personaleressourcer. På den anden side vil borgenes krav til kvalitet og udvikling kræve en langt bedre evne til at udnytte ny teknologi på de store kommunale velfærdsområder. Det er Det Digitale Råds vurdering, at kommunerne allerede i den kommende valgperiode bør foretage et strategisk skift i digitaliseringsindsatsen fra det administrative område på rådhuset til de store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Uden en forstærket indsats på de store velfærdsområder vil kommunerne ikke kunne adressere hverken den kommende mangel på arbejdskraft eller den accelererende anvendelse af teknologiske løsninger i borgernes privatsfære og erhvervslivet. For at konkretisere debatten om fremtidens digitale velfærd giver rådet i de kommende kapitler bud på udviklingen i de kommende ti år samt en række konkrete anbefalinger inden for de tre store kommunale velfærdsområder børnepasning, folkeskole og ældrepleje. De tre områder er valgt, fordi det er de tre største kommunale opgaveområder målt på medarbejdere og tre af de største velfærdsområder i den offentlige sektor som helhed. Det betyder ikke, at det ikke kan være relevant at analysere andre velfærdsområder ikke mindst sundhedsområdet, hvor brugen af ny teknologi er inde i en rivende udvikling. Dette kan eventuelt være et tema for en kommende analyse fra Rådet. 12

16 Endelig skal det påpeges, at Rådet ikke i denne analyse har foretaget egentlige beregninger af de økonomiske potentialer, men alene foretaget en række analyser, der forhåbentlig kan tjene som inspiration og danne grundlag for en debat om, hvor der på de enkelte velfærdsområder kan være behov for at udarbejde egentlige business-cases. 13

17 14

18 3. FREMTIDENS BØRNEPASNING DEN DIGITALE UDFORDRING Det er Det Digitale Råds vurdering, at det kommunale børnepasningsområde i løbet af de kommende ti år vil blive mødt med hidtil usete krav om digitalisering krav som området hverken er fagligt, organisatorisk eller kulturelt modent til at håndtere. Risikoen er, at de kommunale beslutningstagere kommer til kort over for manglende viden omkring brugen af it inden for børnepasning, og at området af den grund udvikler sig digitalt i de kommende ti år uden en egentlig politisk retning. Den kommunale børnepasnings digitale udfordring uddybes i de følgende afsnit: Udgiftspresset på børnepasningsområdet De forventningsfulde forældre Børnepasningsområdets digitale fundament UDGIFTSPRESSET PÅ BØRNEPASNINGSOMRÅDET I de kommende ti år vil der trods et faldende børnetal efter al sandsynlighed være en fortsat voksende efterspørgsel efter børnepasning og dermed stigende kommunale omkostninger på området. I 2020 vil der sammenlignet med 2009 godt nok være færre børn i aldersgruppen 0-5 år svarende til et fald på 4% i den samlede målgruppe for de kommunale børnepasningstilbud. Der er tale om en næsten lineær fremskrivning af udviklingen i de seneste fem år, idet antallet af børn i alderen 0-5 år faldt med 2% i perioden fra 2004 til 2008 svarende til godt børn 7. Billedet er imidlertid noget anderledes, hvis man ser på den faktiske efterspørgsel efter daginstitutionspladser. I de seneste fem år fra 2004 til 2008 steg andelen af børn i alderen 0-5 år, der gør brug af en daginstitutionsplads, 7 Statistikbanken, Danmarks Statistik 15

19 således fra 74% til 79% af alle børn i denne aldersgruppe svarende til en øget efterspørgsel på godt daginstitutionspladser på landsplan 8. Det faldende børnetal er således gennem de seneste fem år blevet mere end neutraliseret af stigende efterspørgsel efter børnepasning. På baggrund af de seneste års udvikling er der derfor god grund til at antage at efterspørgslen efter børnepasning trods et faldende antal børn i målgruppen vil stige i de kommende ti år. Samtidig med den voksende efterspørgsel efter daginstitutionspladser, står mange institutioner i den situation, at de har svært ved at justere bemandingen, så den afspejler det faktiske antal børn, der skal passes. En gennemsnitlig institution har således åbent godt 50 timer om ugen, mens en undersøgelse fra SFI indikerer, at børn i gennemsnit kun opholder sig i institution 34 timer ugentligt 9. Sat på spidsen er der målt i timer tale om en overkapacitet på 32%, som skyldes, at børnene opholder sig i institutionen på forskellige tidspunkter nogle kommer tidligt og andre sent, ligesom de bliver hentet på forskellige tidspunkter. Derfor kan institutionen ikke i forhold til antallet af børn udnytte overkapaciteten til at passe flere børn. De kan derfor alene forsøge at styre overkapaciteten ved at bemande institutionen forskelligt på de forskellige tidspunkter. Flere kommuner forsøger allerede i dag at løse denne kapacitetsudfordring ved at etablere såkaldte modulordninger. I en modulordning kan forældrene vælge, hvor mange timers pasning, de vil betale for, eksempelvis 25, 35, 45 eller 50 timer om ugen. Imidlertid tyder meget på, at forældrene formentlig for at opnå maksimal fleksibilitet er tilbøjelige til at vælge maksimummodellen, hvor de betaler for, at deres barn kan være til stede i den fulde åbningstid uden, at de af den grund gør brug af muligheden. For den enkelte institution og for kommunen betyder det, at 8 Statistikbanken, Danmarks Statistik 9 Else Christensen, Syv års børneliv, SFI

20 modulordninger i sin nuværende form ikke hjælper til en bedre kapacitetsstyring, da der fortsat ikke er overblik over den faktiske belægning i daginstitutionerne. Kan kommunerne skabe bedre balance mellem antallet af udbudte åbningstimer og belægningen af børn, kan de i bedste fald realisere et uudnyttet kapacitetspotentiale på op til 32%. Behovet for pasning vil variere, og det vil være nødvendigt for kommunerne at afdække brugernes behov for bedst at kunne afstemme forventninger med ambitioner. Meget tyder nemlig på, at der fra forældrenes side efterspørges øget fleksibilitet i åbningstiderne i forbindelse med forskudte arbejdstider samt weekend- og natarbejde. Parallelt med den demografiske udvikling er forventningerne til børnepasning i det hele taget under hastig udvikling. Denne udvikling er uddybende beskrevet i nedenstående afsnit om de forventningsfulde forældre, men har den klare økonomiske konsekvens, at kommunerne får stadig sværere ved at veksle færre børn til reducerede omkostninger. I stedet står de kommunale beslutningstagere over for stadigt flere udgiftsdrivende krav om fleksible åbningstider, større tryghed, pædagogisk udvikling, økologisk mad samt udflugter og kulturelle oplevelser. I denne situation vil mange kommuner formentlig søge at fastfryse de samlede omkostninger på det nuværende niveau og dermed bringe de samlede omkostninger pr. barn ned, mens andre kommuner vil lade de samlede udgifter til daginstitutioner stige, hvilket efter al sandsynlighed vil ske på bekostning af andre kommunale velfærdsområder. Uanset hvilken vej den enkelte kommune følger, er det Rådets vurdering, at der er en væsentlig risiko for, at børnepasningsområdet der i forvejen er digitalt umodent heller ikke i de kommende ti år vil få det it-mæssige løft, som vil kunne adressere de udgiftsmæssige udfordringer. 17

21 DE FORVENTNINGSFULDE FORÆLDRE Børn er i dag blevet et statussymbol, der positivt vælges til. Dagens forældre stiller derfor høje krav til deres børns daginstitution og vil have noget for pengene. De betragter i stigende grad daginstitutioner som kommunale serviceinstitutioner, hvor de selv er kunder og betaler for en ydelse. Institutionen forventes som konsekvens heraf at være professionelt drevet med et højt faglig niveau og løbende information til forældrene, så institutionen opleves som et sted, man trygt kan aflevere sit barn 10. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var i år. Hovedparten af forældre til børn i daginstitutioner er med andre ord under 35 år og dermed del af den aldersgruppe, der i dag anvender nettet hyppigst til e- mail kommunikation, netbank, e-handel og offentlige services 11. I denne aldersgruppe bliver it stadig mere integreret i familielivet og selv små børn vil i stigende grad være hjemmevant med digitale underholdningsmaskiner, computere, mobiltelefoner, hjælpeværktøjer og digitalt legetøj. Det teknologiske pres for digitalisering vil derfor tage til i takt med, at kløften mellem digitalisering i daginstitutionen og digitaliseringen af familiernes dagligdag tager til (se tekstboks om Media Playing Communities). 10 Forældrene er generelt meget tilfredse med dagtilbud. 78% af forældrene mener eksempelvis, at deres barn virker glad ved at komme i dagtilbuddet. Men de har også høje forventninger, således er kun 42% helt enig i, at de har et klart billede af, hvordan det går deres barn i dagtilbuddet. KL, Temperaturmåling 2009 detaljeret projektrapport, Statistikbanken, Danmarks Statistik 18

22 MEDIA PLAYING COMMUNITIES Media Playing Communities (mpc) er et EU-projekt med deltagelse fra Ungarn, Romanien, Spanien, Østrig, Tyskland, England, Italien og Danmark. Baggrunden for projektet er, at de fleste børn i dag har adgang til et utal af forskellige elektroniske medier, og allerede i børnehaven taler børnene om deres brug af disse medier som Game Boy, computer og mobiltelefoner. Der er mange lege om og med look-alike mobiltelefoner, bærbare computere m.v. På den anden side fylder de elektroniske medier meget lidt i det pædagogiske arbejde. Den grundlæggende ide med projektet er derfor at udvikle nye måder at arbejde pædagogisk med it og medier i børnehaver, med særlig vægt på det at lege. Samtidig er det planen at udvikle nye læringsmaterialer til de ansatte i institutionerne og børnenes forældre, så de kan takle børnenes store fascination af it og de andre nye medier. Kilde: Børnepasningsområdet vil samlet set blive mødt med stigende forventninger om at anvende it i børnepasningen både til administrative løsninger og i selve børnepasningen. Samtidig bliver skoleområdet stadig mere digitaliseret, og da skolen er modtagere af børn fra børnepasningsområdet, vil der også derfra komme fokus på, hvordan børnepasningsområdet klæder børnene digitalt på til skolen. Det væsentligste forventningspres fra forældrene de kommende ti år vil være: Mere og bedre information lige fra dagsrapporter og løbende information om ens barns trivsel og udvikling til generelle råd og vejledning fra pædagogerne om eksempelvis søvnproblemer, kost og allergi. Større fleksibilitet i institutionernes åbningstider, så de afspejler udviklingen inden for en række øvrige serviceerhverv eksempelvis detailhandel og sundhedsvæsen, hvor der i stadigt større omfang tilbydes længere åbningstider og weekendåbent. 19

23 Veluddannede og kompetente pædagoger og personale, hvor forventningerne blandt andet vil omfatte medarbejdernes evne til at tilbyde nye udfordringer og stimuli til børnene, herunder brug af digitalt legetøj, der kan tilpasse sig det enkelte barns behov for fysisk og mental aktivitet. BØRNEPASNINGSOMRÅDETS DIGITALE FUNDAMENT Børnepasningsområdet er det mindst digitaliserede af de store kommunale velfærdsområder og det gælder i særlig grad for områdets kerneopgaver, hvor national visionsdannelse samt konkret it-pædagogisk udvikling og forsøgsprojekter omkring brug af digitale værktøjer i forbindelse med pasning og pædagogik har været nærmest fraværende i Danmark. En meget væsentlig årsag til dette er en udbredt mangel på it-parathed hos både ledelse og medarbejdere på daginstitutionsområdet og en deraf manglende viden om, hvordan ny teknologi i praksis kan bidrage til det pædagogiske arbejde og skabe højere kvalitet i de kommunale pasningstilbud 12. Samtidig synes potentialet for effektiviseringer af kerneydelsen det vil sige selve børnepasningen gennem digitalisering umiddelbart begrænset. Konsekvensen har været et ringe politisk fokus på digitaliseringspotentialerne inden for børnepasning. Den igangværende digitalisering af området fokuserer i al væsentlighed på styrings- og servicerelaterede opgaver. Eksempelvis tilbyder hovedparten af kommunerne digital tilmelding til pladsanvisning m.v. til borgerne. På institutionsniveau er digitaliseringen koncentreret om forældreinteraktion via hjemmesider samt digitalisering af administrative rutiner omkring personale og indkøb m.v. 12 Tove Husted, Videndeling i daginstitutioner, pædagogisk diplomuddannelse i medier og kommunikation, Jysk center for videregående uddannelser, november

24 En mindre del af de administrative opgaver løses centralt på rådhuset, hvorimod en forholdsvis stor andel løses ude i den enkelte institution, hvor ledelse og medarbejdere bruger tid på administrative opgaver omkring eksempelvis løn, økonomi, indkøb, dokumentation og forældrekontakt. En undersøgelse fra Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og KL fra april 2009 dokumenterer, at 34% af pædagogernes tid bruges på papirarbejde herunder udarbejdelse af planer og vurderinger samt forældrekontakt og andet. Det svarer til, at mere end årsværk ud af i alt fragår den egentlige kerneopgave med pasning. Generelt vil børnepasningsområdet digitalt set blive presset fra flere sider: Nedsivning fra folkeskolens anvendelse af IT til læring og pædagogisk udvikling Nye teknologiløsninger fra familiernes daglige husholdning og børnepasning Nye teknologiske løsninger til opfyldelse af basale behov udviklet indenfor ældresektoren. DEN DIGITALE UDFORDRING OPSAMLING Samlet set er det rådets vurdering, at en opprioritering og nytænkning af digitaliseringsindsatsen på børnepasningsområdet er af afgørende betydning for såvel den fagligt-pædagogiske udvikling af fremtidens pasningstilbud som de meget konkrete udgiftspolitiske udfordringer, som de kommunale beslutningstagere står overfor på området. KONTURERNE AF FREMTIDENS BØRNEPASNING I det følgende vil Rådet forsøge at tegne konturerne af fremtidens børnepasning i et ti-årigt perspektiv: Fleksibilitet gennem digital kapacitetsstyring Administrativ videndeling Den intelligente institution Forældrekommunikation

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Til skoleledelse og dagtilbudsleder Dato: 27. januar 2015 Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Som bekendt har byrådet besluttet, at der som en del af Børn og Unges effektiviseringsforslag

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde 20.4.2012 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere