6. Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75"

Transkript

1

2 Forord Indledning Det kommunale krydspres...5 Kommunernes demografiske klemme...5 Borgernes digitale efterspørgselspres... 6 Den utilstrækkelige effektiviseringsgevinst...7 Kommunernes digitale potentiale Fremtidens børnepasning Den digitale udfordring Konturerne af fremtidens børnepasning Fremtidsbillede en dag i børnehave år Rådets anbefalinger Fremtidens folkeskole...35 Den digitale udfordring...35 Konturerne af fremtidens folkeskole Fremtidsbillede en dag i skole år Rådets anbefalinger Fremtidens ældrepleje...55 Den digitale udfordring...55 Konturerne af fremtidens ældrepleje Fremtidsbillede en dag på plejehjem år Rådets anbefalinger Konklusion...73 Om Det Digitale Råd...75

3

4 FORORD Den 17. november 2009 afholdes der kommunalvalg i Danmark. Kommunerne er i dag den primære leverandør af velfærdsservice på børneområdet, i folkeskolen og på ældre området. Kommunerne og dermed vores velfærdsservice vil blive stillet over for store udfordringer i løbet af de kommende ti år. Den demografiske udfordring med flere ældre og færre i arbejdsstyrken betyder, at den offentlige sektor skal kunne levere velfærdsservice med en høj kvalitet samtidig med, at antallet af medarbejdere falder. Det kan kun lade sig gøre, hvis den offentlige sektor i et hidtil uset omfang satser på at digitalisere de administrative processer og anvende velfærdsteknologi i løsning af kerneopgaverne. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi begynder omstillingen nu og forudsætningen for at det kan lykkes er, at vi starter en debat om, hvilken velfærdsservice vi ønsker at skabe med hjælp fra teknologien. Med denne første rapport fra Det Digitale Råd håber vi netop at kunne bidrage til en diskussion af, hvordan teknologien kan gøre den offentlige velfærdsservice bedre for samfundet, brugerne og medarbejderne. God læselyst og godt valg, Det Digitale Råd Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Henrik Schlægel, ScanJour Jens Munch-Hansen, TDC 1

5 2

6 1. INDLEDNING I november 2009 afholdes det første kommunalvalg efter strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar I de seneste to valgperioder har næsten al politisk fokus og energi samlet sig om at håndtere de direkte konsekvenser af reformen. De kommunalpolitikere, der 1. januar 2010 træder sammen i de nyvalgte kommunalbestyrelser vil således være de første, der for alvor har muligheden for at kigge fremad og dermed give vision og retning til den kommunale udvikling i årene fremover. Strukturreformen har ændret både det kommunale danmarkskort og arbejdsdelingen i den offentlige sektor. Det betyder, at kommunerne i dag står med en mere vidtfavnende og kompleks opgaveportefølje end nogensinde før og med en mere klar vision end tidligere om at skulle være borgernes primære indgang til de offentlige servicetilbud. Samtidig er der næppe tvivl om, at kommunerne også i de kommende år vil blive sat under et betydeligt økonomisk pres politiske krav om at kunne realisere effektiviseringsgevinster og frigøre medarbejdere vil stå over for et voksende behov for at kunne omprioritere ressourcer til de velfærdsområder, hvor forventningsfulde borgere stiller stadig mere absolutte krav om serviceforbedringer. For de nyvalgte kommunalbestyrelser bliver der derfor mere end nogensinde brug for radikal nytænkning og politisk vilje til at gøre op med den måde, vi plejer at gøre tingene på. Det Digitale Råd ønsker med denne temaanalyse at bidrage til debatten om fremtidens kommuner med en række eksempler og konkrete forslag til, hvordan it og digitalisering kan udvikle store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. 3

7 4

8 2. DET KOMMUNALE KRYDSPRES De danske kommuner befinder sig i stigende grad i et krydspres mellem demografi og digitalisering. Den demografiske udvikling rammer i sig selv kommunerne dobbelt hårdt, idet det voksende antal ældre på én gang øger presset på de offentlige velfærdsydelser og reducerer antallet af medarbejdere til at levere den efterspurgte service. Samtidig vokser borgernes forventninger til kommunernes digitale formåen, men den igangværende digitalisering af administrative opgaver vil ikke kunne levere de nødvendige effektiviseringsgevinster. Hvis kommunerne skal undslippe dette krydspres, fordrer det et strategisk skift i digitaliseringsindsatsen fra det administrative område til de store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Det kommunale krydspres uddybes i de følgende afsnit: Kommunernes demografiske klemme Borgernes digitale efterspørgselspres Den utilstrækkelige effektiviseringsgevinst Kommunernes digitale potentiale KOMMUNERNES DEMOGRAFISKE KLEMME Danmark vil undergå en afgørende demografisk ændring i løbet af de kommende årtier. Langt flere borgere vil være på offentlig forsørgelse og gøre brug af offentlige services samtidig med, at der bliver stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at finansiere velfærdssamfundet. Denne demografiske udvikling vil blive en udfordring for hele samfundet, men for kommunerne bliver der tale om en egentlig klemme: Den kommunale arbejdsstyrke består af betydeligt flere ældre medarbejdere end den private sektor. Det skyldes blandt andet, at de kommunale serviceydelser først for alvor blev opbygget i årene efter den forrige kommunalreform i Konsekvensen er, at det kommunale rekrutteringsbehov bliver særlig stort netop på det tidspunkt, hvor knapheden på arbejdskraft i 5

9 samfundet for alvor sætter ind. Erfaringerne fra arbejdskraftmanglen i 2008 viser, at kommunerne har overordentligt vanskeligt ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i konkurrence med den private sektor og alt tyder på, at denne problemstilling kun vil blive mere markant i de kommende år. Samtidig betyder den demografiske udvikling en markant vækst i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser. Det gælder især på ældreområdet, hvor den potentielle målgruppe vokser eksplosivt, dels fordi de store efterkrigsårgange når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, dels på grund af en generel stigning i levealderen. Den demografiske klemme betyder, at kommunerne for at modgå såvel rekrutteringsproblemer som hastigt voksende omkostninger på en række serviceområder vil være tvunget til at gennemføre grundlæggende ændringer, som sikrer nødvendige effektiviseringer. Den naturlige personaleafgang fra kommunerne og den begrænsede mulighed for nyrekruttering vil i sig selv være en vigtig driver for introduktionen af nye arbejdskraftbesparende teknologier. Og den store vækst i antallet af borgere, der benytter sig af de kommunale serviceydelser vil kun bidrage til at accelerere denne udvikling. BORGERNES DIGITALE EFTERSPØRGSELSPRES Den stigende velstand i samfundet øger presset for en stigende kvalitet i de offentlige serviceydelser. Det har f.eks. været fremført, at en del af utilfredsheden med folkeskolernes fysiske rammer skyldes den meget synlige forskel på vedligeholdelsesstandarden på skolerne og den standard, som forældre selv fordrer i privatboligen og arbejdslivet. Den samme effekt gør sig gældende i relation til borgernes brug af digitale tjenester og services. Hvis der opstår en mærkbar forskel mellem digitaliseringen af serviceydelser i den kommunale sektor og de digitale tilbud, som borgerne oplever i deres privatsfære, vil der opstå et digitalt 6

10 efterspørgselspres. Denne tendens forstærkes af, at borgerne i Danmark er blandt de digitalt mest parate i verden. I løbet af de kommende ti år vil det digitale efterspørgselspres accelerere yderligere på grund af de demografiske forskelle i borgernes brug af internettet og ny teknologi i øvrigt. Ser man således på befolkningens anvendelse af nettet fordelt på aldersgrupper, fremgår det, at de yngre aldersgrupper har den højeste anvendelse af tjenester på nettet 1. I et vist omfang er denne tendens bestemt af gruppernes livssituation, men der er naturligvis også en betydelig generationseffekt. Det betyder, at der fra år til år vil blive stadigt færre brugergrupper, som er digitale analfabeter. Det er en særlig udfordring for den kommunale sektor, at man som myndighed og ofte eneleverandør har vanskeligere ved at lukke ned for forældede kanaler eller analoge kommunikationsformer. I den private sektor åbner konkurrencen for, at forskellige leverandører kan differentiere sig i forhold til bl.a. valget af teknologiske platforme. En privat virksomhed kan vælge alene at satse på en ny og effektiv kanalstrategi. Den samme mulighed er kommunerne ofte afskåret fra at udnytte. For borgerne kan det imidlertid være svært at forstå, at kommunen ikke kan tilbyde udvidede åbningstider eller døgnservice, når det f.eks. tilbydes i den finansielle sektor. Samlet set står kommunerne over for et voksende digitalt efterspørgselspres fra borgere, der lidt firkantet sagt er bedre vant hjemmefra, på arbejdspladsen og som forbruger. DEN UTILSTRÆKKELIGE EFFEKTIVISERINGSGEVINST Hidtil har digitaliseringsindsatsen i kommunerne været fokuseret på det administrative område. Det har givet gode resultater, og der er stadig mulighed for at effektivisere det administrative område betydeligt. Men selv hvis halvdelen af de administrative funktioner bortrationaliseres helt, vil det 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik 7

11 kun kunne frigøre 5% af de personaleressourcer, som kommunerne i dag råder over. I betragtning af de ovenfor beskrevne ændringer i arbejdsstyrken og den deraf forventede mangel på arbejdskraft i kommunerne, rummer det administrative område alene et uambitiøst og utilstrækkeligt effektiviseringspotentiale for kommunerne. Hvis kommunerne for alvor skal kunne adressere den arbejdskraftmangel og det udgiftspres, de står overfor, vil det blive nødvendigt at udvide fokus til de store velfærdsområder. En gennemgang af den kommunale opgaveportefølje viser, at særligt tre store velfærdsområder skiller sig ud børnepasning, folkeskolen og ældrepleje. Målt i personaleforbrug tegner disse tre områder sig således for to tredjedele af det samlede antal årsværk i de danske kommuner svarende til ud af i alt fuldtidsansatte mens det administrative område kun omfatter 11% og de øvrige områder tilsammen dækker de sidste 22% 2 (jf. nedenstående figur). FORDELING AF PERSONALERESSOURCER PÅ KOMMUNALE SERVICEOMRÅDER Folkeskole 22% Ældre 24% Børnepasning 21% Andre områder 22% Administration 11% 2 Det Fælleskommunale Lønkontor, 8

12 De tre områder skiller sig også ud, hvad angår deres økonomiske omfang. Op mod halvdelen af de kommunale bruttodriftsudgifter udgøres således af ældreomsorg, folkeskole og børnepasning, mens kun 13% af udgifterne går til det administrative område og 39% af udgifter går til de øvrige serviceområder 3 (jf. nedenstående figur). FORDELING AF BRUTTODRIFTSUDGIFTER PÅ KOMMUNALE SERVICEOMRÅDER Ældre 17% Folkeskole 16% Børnepasning 15% Andre områder 39% Administrati on 13% Ovenstående gennemgang af det kommunale personale- og ressourceforbrug tydeliggør behovet for, at kommunerne i de kommende år flytter en væsentlig del af fokus for effektiviserings- og digitaliseringsindsatsen fra det administrative område til de store velfærdsområder. KOMMUNERNES DIGITALE POTENTIALE Hvis kommunerne i fremtiden skal kunne levere den velfærdsservice som borgere og politikere forventer, vil det være nødvendigt at realisere det meget betydelige potentiale som den teknologiske udvikling giver mulighed for. ADMINISTRATION PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE Administrative opgaver er i dag en nødvendig del af produktionen af velfærdsservice. Det er med andre ord ikke kun i administrationen, at der udføres administrative opgaver 3 De kommunale nøgletal, 9

13 også en stor del af det fagligt udannede personales tid går med administration. Faglig administration er ikke unødvendigt arbejde, men dækker f.eks. over journalnoteringer, forberedelse, transporttid og andre nødvendige opgaver. Undersøgelser viser imidlertid, at medarbejderne på de store velfærdsområder bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på denne type opgaver 4. Hjemmehjælpere, der er en af de faggrupper, der har størst brugerkontakt bruger f.eks. 18% af arbejdstiden til faglig administration 5. Andre faggrupper anvender langt mere tid til faglig administration og tilsvarende mindre tid på direkte brugerkontakt. Samlet set er der et betydeligt potentiale for at reducere den del af arbejdstiden, som inden for de store velfærdsområder anvendes til administration. Potentialerne knytter sig til: Regelforenkling Digitalisering af administrative processer Centralisering af rene administrative opgaver i driftscentre Regeringen har lanceret et nyt initiativ for regelforenkling og afbureaukratisering på de kommunale og regionale velfærdsområder. Regeringens initiativ omfatter 105 forslag til administrative forenklinger 6. Planen vil frigøre ressourcer svarende til timer eller omkring årsværk. 4 Kortlægning og måling af administrative opgaver - hjemmepleje, Rambøll, september 2009 Kortlægning og måling af administrative opgaver - voksen-handicap, Rambøll, september 2009 Kortlægning og måling af administrative opgaver udsatte børn og unge, Rambøll, september Faglig administration benævnes i rapporterne om kortlægning og måling af administrative opgaver som indirekte brugerrettede opgaver 6 Mere tid til velfærd, Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, oktober

14 Planen for regelforenkling indeholder mange gode og nødvendige forslag til regelforenkling, men sammenholdt med de mere end årsværk, der er ansat på de tre store velfærdsområder, og de i alt op mod kommunale fuldtidsmedarbejdere, er der fortsat tale om et relativt lille antal sparede årsværk. I det lys illustrerer regeringens udspil til regelforenkling tydeligt, hvor vigtigt det er, at der tillige sættes fokus på de potentialer, der ligger i en digitalisering og automatisering af nødvendige administrative opgaver for derigennem at frigøre så meget som muligt af medarbejdernes arbejdstid til at varetage kerneopgaverne i velfærdsproduktionen. For kommunerne er en systematisk satsning på at it-understøtte administrative opgaver på de store velfærdsområder derfor en oplagt mulighed. Endelig er der et potentiale i at samle nødvendig administration på velfærdsområderne i større enheder, så det også bliver muligt at opnå stordriftsfordele. Ved at samle de administrative opgaver i større enheder vil det eksempelvis blive muligt at ansætte dedikeret administrativt personale, og dermed frigøre en væsentlig del af det faguddannede personale, der i dag er bundet op på løsning af rent administrative opgaver som f.eks. it-drift, løn-og personaleadministration, indkøb og facility management. Digitaliseringen af de administrative funktioner på velfærdsområderne er godt i gang, men det er Rådets vurdering, at der fortsat er et meget betydeligt potentiale for digitalisering og ikke mindst for at sikre en mere sammenhængende og integreret systemunderstøttelse. DIGITALISERING AF KERNEOPGAVER PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE Digitalisering og it-understøttelse af kerneopgaverne på de store velfærdsområder er et andet og hidtil lavere prioriteret indsatsområde. Innovativ anvendelse af teknologi på de store velfærdsområder kan både effektivisere ydelserne og sikre en nødvendig forbedring af den faglige leverance. På alle de store velfærdsområder giver den teknologiske udvikling muligheder for at ændre og forbedre 11

15 velfærdsproduktionen til gavn for brugerne og medarbejderne. På folkeskoleområdet og ældreområdet er der allerede sket en betydelig implementering af velfærdsteknologi i mange tilfælde dog mest på forsøgsbasis. Der udestår således fortsat en mere omfattende og transformerende anvendelse af de teknologiske muligheder, som allerede er til rådighed i dag. KOMMUNERNES UDFORDRING Kommunerne står over for en meget betydelig udfordring i de kommende år. På den ene side vil der være betydelige problemer med at levere den nødvendige borgerservice alene på grund af manglende personaleressourcer. På den anden side vil borgenes krav til kvalitet og udvikling kræve en langt bedre evne til at udnytte ny teknologi på de store kommunale velfærdsområder. Det er Det Digitale Råds vurdering, at kommunerne allerede i den kommende valgperiode bør foretage et strategisk skift i digitaliseringsindsatsen fra det administrative område på rådhuset til de store velfærdsområder som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Uden en forstærket indsats på de store velfærdsområder vil kommunerne ikke kunne adressere hverken den kommende mangel på arbejdskraft eller den accelererende anvendelse af teknologiske løsninger i borgernes privatsfære og erhvervslivet. For at konkretisere debatten om fremtidens digitale velfærd giver rådet i de kommende kapitler bud på udviklingen i de kommende ti år samt en række konkrete anbefalinger inden for de tre store kommunale velfærdsområder børnepasning, folkeskole og ældrepleje. De tre områder er valgt, fordi det er de tre største kommunale opgaveområder målt på medarbejdere og tre af de største velfærdsområder i den offentlige sektor som helhed. Det betyder ikke, at det ikke kan være relevant at analysere andre velfærdsområder ikke mindst sundhedsområdet, hvor brugen af ny teknologi er inde i en rivende udvikling. Dette kan eventuelt være et tema for en kommende analyse fra Rådet. 12

16 Endelig skal det påpeges, at Rådet ikke i denne analyse har foretaget egentlige beregninger af de økonomiske potentialer, men alene foretaget en række analyser, der forhåbentlig kan tjene som inspiration og danne grundlag for en debat om, hvor der på de enkelte velfærdsområder kan være behov for at udarbejde egentlige business-cases. 13

17 14

18 3. FREMTIDENS BØRNEPASNING DEN DIGITALE UDFORDRING Det er Det Digitale Råds vurdering, at det kommunale børnepasningsområde i løbet af de kommende ti år vil blive mødt med hidtil usete krav om digitalisering krav som området hverken er fagligt, organisatorisk eller kulturelt modent til at håndtere. Risikoen er, at de kommunale beslutningstagere kommer til kort over for manglende viden omkring brugen af it inden for børnepasning, og at området af den grund udvikler sig digitalt i de kommende ti år uden en egentlig politisk retning. Den kommunale børnepasnings digitale udfordring uddybes i de følgende afsnit: Udgiftspresset på børnepasningsområdet De forventningsfulde forældre Børnepasningsområdets digitale fundament UDGIFTSPRESSET PÅ BØRNEPASNINGSOMRÅDET I de kommende ti år vil der trods et faldende børnetal efter al sandsynlighed være en fortsat voksende efterspørgsel efter børnepasning og dermed stigende kommunale omkostninger på området. I 2020 vil der sammenlignet med 2009 godt nok være færre børn i aldersgruppen 0-5 år svarende til et fald på 4% i den samlede målgruppe for de kommunale børnepasningstilbud. Der er tale om en næsten lineær fremskrivning af udviklingen i de seneste fem år, idet antallet af børn i alderen 0-5 år faldt med 2% i perioden fra 2004 til 2008 svarende til godt børn 7. Billedet er imidlertid noget anderledes, hvis man ser på den faktiske efterspørgsel efter daginstitutionspladser. I de seneste fem år fra 2004 til 2008 steg andelen af børn i alderen 0-5 år, der gør brug af en daginstitutionsplads, 7 Statistikbanken, Danmarks Statistik 15

19 således fra 74% til 79% af alle børn i denne aldersgruppe svarende til en øget efterspørgsel på godt daginstitutionspladser på landsplan 8. Det faldende børnetal er således gennem de seneste fem år blevet mere end neutraliseret af stigende efterspørgsel efter børnepasning. På baggrund af de seneste års udvikling er der derfor god grund til at antage at efterspørgslen efter børnepasning trods et faldende antal børn i målgruppen vil stige i de kommende ti år. Samtidig med den voksende efterspørgsel efter daginstitutionspladser, står mange institutioner i den situation, at de har svært ved at justere bemandingen, så den afspejler det faktiske antal børn, der skal passes. En gennemsnitlig institution har således åbent godt 50 timer om ugen, mens en undersøgelse fra SFI indikerer, at børn i gennemsnit kun opholder sig i institution 34 timer ugentligt 9. Sat på spidsen er der målt i timer tale om en overkapacitet på 32%, som skyldes, at børnene opholder sig i institutionen på forskellige tidspunkter nogle kommer tidligt og andre sent, ligesom de bliver hentet på forskellige tidspunkter. Derfor kan institutionen ikke i forhold til antallet af børn udnytte overkapaciteten til at passe flere børn. De kan derfor alene forsøge at styre overkapaciteten ved at bemande institutionen forskelligt på de forskellige tidspunkter. Flere kommuner forsøger allerede i dag at løse denne kapacitetsudfordring ved at etablere såkaldte modulordninger. I en modulordning kan forældrene vælge, hvor mange timers pasning, de vil betale for, eksempelvis 25, 35, 45 eller 50 timer om ugen. Imidlertid tyder meget på, at forældrene formentlig for at opnå maksimal fleksibilitet er tilbøjelige til at vælge maksimummodellen, hvor de betaler for, at deres barn kan være til stede i den fulde åbningstid uden, at de af den grund gør brug af muligheden. For den enkelte institution og for kommunen betyder det, at 8 Statistikbanken, Danmarks Statistik 9 Else Christensen, Syv års børneliv, SFI

20 modulordninger i sin nuværende form ikke hjælper til en bedre kapacitetsstyring, da der fortsat ikke er overblik over den faktiske belægning i daginstitutionerne. Kan kommunerne skabe bedre balance mellem antallet af udbudte åbningstimer og belægningen af børn, kan de i bedste fald realisere et uudnyttet kapacitetspotentiale på op til 32%. Behovet for pasning vil variere, og det vil være nødvendigt for kommunerne at afdække brugernes behov for bedst at kunne afstemme forventninger med ambitioner. Meget tyder nemlig på, at der fra forældrenes side efterspørges øget fleksibilitet i åbningstiderne i forbindelse med forskudte arbejdstider samt weekend- og natarbejde. Parallelt med den demografiske udvikling er forventningerne til børnepasning i det hele taget under hastig udvikling. Denne udvikling er uddybende beskrevet i nedenstående afsnit om de forventningsfulde forældre, men har den klare økonomiske konsekvens, at kommunerne får stadig sværere ved at veksle færre børn til reducerede omkostninger. I stedet står de kommunale beslutningstagere over for stadigt flere udgiftsdrivende krav om fleksible åbningstider, større tryghed, pædagogisk udvikling, økologisk mad samt udflugter og kulturelle oplevelser. I denne situation vil mange kommuner formentlig søge at fastfryse de samlede omkostninger på det nuværende niveau og dermed bringe de samlede omkostninger pr. barn ned, mens andre kommuner vil lade de samlede udgifter til daginstitutioner stige, hvilket efter al sandsynlighed vil ske på bekostning af andre kommunale velfærdsområder. Uanset hvilken vej den enkelte kommune følger, er det Rådets vurdering, at der er en væsentlig risiko for, at børnepasningsområdet der i forvejen er digitalt umodent heller ikke i de kommende ti år vil få det it-mæssige løft, som vil kunne adressere de udgiftsmæssige udfordringer. 17

21 DE FORVENTNINGSFULDE FORÆLDRE Børn er i dag blevet et statussymbol, der positivt vælges til. Dagens forældre stiller derfor høje krav til deres børns daginstitution og vil have noget for pengene. De betragter i stigende grad daginstitutioner som kommunale serviceinstitutioner, hvor de selv er kunder og betaler for en ydelse. Institutionen forventes som konsekvens heraf at være professionelt drevet med et højt faglig niveau og løbende information til forældrene, så institutionen opleves som et sted, man trygt kan aflevere sit barn 10. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var i år. Hovedparten af forældre til børn i daginstitutioner er med andre ord under 35 år og dermed del af den aldersgruppe, der i dag anvender nettet hyppigst til e- mail kommunikation, netbank, e-handel og offentlige services 11. I denne aldersgruppe bliver it stadig mere integreret i familielivet og selv små børn vil i stigende grad være hjemmevant med digitale underholdningsmaskiner, computere, mobiltelefoner, hjælpeværktøjer og digitalt legetøj. Det teknologiske pres for digitalisering vil derfor tage til i takt med, at kløften mellem digitalisering i daginstitutionen og digitaliseringen af familiernes dagligdag tager til (se tekstboks om Media Playing Communities). 10 Forældrene er generelt meget tilfredse med dagtilbud. 78% af forældrene mener eksempelvis, at deres barn virker glad ved at komme i dagtilbuddet. Men de har også høje forventninger, således er kun 42% helt enig i, at de har et klart billede af, hvordan det går deres barn i dagtilbuddet. KL, Temperaturmåling 2009 detaljeret projektrapport, Statistikbanken, Danmarks Statistik 18

22 MEDIA PLAYING COMMUNITIES Media Playing Communities (mpc) er et EU-projekt med deltagelse fra Ungarn, Romanien, Spanien, Østrig, Tyskland, England, Italien og Danmark. Baggrunden for projektet er, at de fleste børn i dag har adgang til et utal af forskellige elektroniske medier, og allerede i børnehaven taler børnene om deres brug af disse medier som Game Boy, computer og mobiltelefoner. Der er mange lege om og med look-alike mobiltelefoner, bærbare computere m.v. På den anden side fylder de elektroniske medier meget lidt i det pædagogiske arbejde. Den grundlæggende ide med projektet er derfor at udvikle nye måder at arbejde pædagogisk med it og medier i børnehaver, med særlig vægt på det at lege. Samtidig er det planen at udvikle nye læringsmaterialer til de ansatte i institutionerne og børnenes forældre, så de kan takle børnenes store fascination af it og de andre nye medier. Kilde: Børnepasningsområdet vil samlet set blive mødt med stigende forventninger om at anvende it i børnepasningen både til administrative løsninger og i selve børnepasningen. Samtidig bliver skoleområdet stadig mere digitaliseret, og da skolen er modtagere af børn fra børnepasningsområdet, vil der også derfra komme fokus på, hvordan børnepasningsområdet klæder børnene digitalt på til skolen. Det væsentligste forventningspres fra forældrene de kommende ti år vil være: Mere og bedre information lige fra dagsrapporter og løbende information om ens barns trivsel og udvikling til generelle råd og vejledning fra pædagogerne om eksempelvis søvnproblemer, kost og allergi. Større fleksibilitet i institutionernes åbningstider, så de afspejler udviklingen inden for en række øvrige serviceerhverv eksempelvis detailhandel og sundhedsvæsen, hvor der i stadigt større omfang tilbydes længere åbningstider og weekendåbent. 19

23 Veluddannede og kompetente pædagoger og personale, hvor forventningerne blandt andet vil omfatte medarbejdernes evne til at tilbyde nye udfordringer og stimuli til børnene, herunder brug af digitalt legetøj, der kan tilpasse sig det enkelte barns behov for fysisk og mental aktivitet. BØRNEPASNINGSOMRÅDETS DIGITALE FUNDAMENT Børnepasningsområdet er det mindst digitaliserede af de store kommunale velfærdsområder og det gælder i særlig grad for områdets kerneopgaver, hvor national visionsdannelse samt konkret it-pædagogisk udvikling og forsøgsprojekter omkring brug af digitale værktøjer i forbindelse med pasning og pædagogik har været nærmest fraværende i Danmark. En meget væsentlig årsag til dette er en udbredt mangel på it-parathed hos både ledelse og medarbejdere på daginstitutionsområdet og en deraf manglende viden om, hvordan ny teknologi i praksis kan bidrage til det pædagogiske arbejde og skabe højere kvalitet i de kommunale pasningstilbud 12. Samtidig synes potentialet for effektiviseringer af kerneydelsen det vil sige selve børnepasningen gennem digitalisering umiddelbart begrænset. Konsekvensen har været et ringe politisk fokus på digitaliseringspotentialerne inden for børnepasning. Den igangværende digitalisering af området fokuserer i al væsentlighed på styrings- og servicerelaterede opgaver. Eksempelvis tilbyder hovedparten af kommunerne digital tilmelding til pladsanvisning m.v. til borgerne. På institutionsniveau er digitaliseringen koncentreret om forældreinteraktion via hjemmesider samt digitalisering af administrative rutiner omkring personale og indkøb m.v. 12 Tove Husted, Videndeling i daginstitutioner, pædagogisk diplomuddannelse i medier og kommunikation, Jysk center for videregående uddannelser, november

24 En mindre del af de administrative opgaver løses centralt på rådhuset, hvorimod en forholdsvis stor andel løses ude i den enkelte institution, hvor ledelse og medarbejdere bruger tid på administrative opgaver omkring eksempelvis løn, økonomi, indkøb, dokumentation og forældrekontakt. En undersøgelse fra Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og KL fra april 2009 dokumenterer, at 34% af pædagogernes tid bruges på papirarbejde herunder udarbejdelse af planer og vurderinger samt forældrekontakt og andet. Det svarer til, at mere end årsværk ud af i alt fragår den egentlige kerneopgave med pasning. Generelt vil børnepasningsområdet digitalt set blive presset fra flere sider: Nedsivning fra folkeskolens anvendelse af IT til læring og pædagogisk udvikling Nye teknologiløsninger fra familiernes daglige husholdning og børnepasning Nye teknologiske løsninger til opfyldelse af basale behov udviklet indenfor ældresektoren. DEN DIGITALE UDFORDRING OPSAMLING Samlet set er det rådets vurdering, at en opprioritering og nytænkning af digitaliseringsindsatsen på børnepasningsområdet er af afgørende betydning for såvel den fagligt-pædagogiske udvikling af fremtidens pasningstilbud som de meget konkrete udgiftspolitiske udfordringer, som de kommunale beslutningstagere står overfor på området. KONTURERNE AF FREMTIDENS BØRNEPASNING I det følgende vil Rådet forsøge at tegne konturerne af fremtidens børnepasning i et ti-årigt perspektiv: Fleksibilitet gennem digital kapacitetsstyring Administrativ videndeling Den intelligente institution Forældrekommunikation

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune

Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune Ansøgning om frikommunestatus fra Viborg Kommune Viborg, den 7. marts 2011 Indledning Viborg Kommune ansøger hermed om frikommunestatus, jf. brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren pr. 22. december 2010.

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

KOMPETENCER OG GEVINSTREALISERING

KOMPETENCER OG GEVINSTREALISERING KOMPETENCER OG GEVINSTREALISERING Anders L. Holte, Chefkonsulent, KL Kaare Pedersen, Projektchef, KL Plan for denne session 1. Strategisk baggrund 2. Kompetencer - information 1. Den fællesoffentlige strategi

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere