Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser"

Transkript

1 Kontakt: Mette Langager - - Tlf: Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse, kan betegnes ikke-kroniske, da der er gode chancer forbedring af tilstanden med den rette behandling. Det gør disse diagnoser interessante set ud fra en arbejdsudbudsbetragtning. Særligt fordi andelen af nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser stiger. Der tilkendes førtidspension til ca personer årligt med en ikke-kronisk psykisk lidelse. _ Hvert år tilkendes førtidspension til ca personer. Det er personer som derved kommer på livslang offentlig forsørgelse. Førtidspension er grundliggende en velfungerende offentlig forsørgelsesordning til personer, der af helbreds- eller sociale årsager ikke kan magte et arbejde heller ikke på nedsat tid. I den senere tid er imidlertid sat fokus på om arbejdsevnen for nogle førtidspensionister forbedres med tiden fx som følge medicinske eller teknologiske fremskridt. I den forbindelse har de psykiske lidelser - der jo udgør en stigende andel af nytilkendte førtidspensioner været i særlig fokus. Det er imidlertid vigtigt ikke at se psykiske lidelser som én sygdom, men i stedet gøre sig det klart, at psykiske sygdomme udgør et bredt spektrum af lidelser, hvor der er varierende chancer for helbredelse. Ud fra en lægefaglig vurdering opdeles de psykiske lidelser i hhv. kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser. Ikke-kroniske psykiske lidelser er lidelser, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling. Det rette udgangspunkt i diskussionen om forbedringer i førtidspensionisters arbejdsevne er derfor førtidspensionister med ikke-kroniske lidelser frem for at betragte alle psykiske lidelser samlet. FTF har undersøgt omfanget af ikke-kronisk psykisk lidelse blandt nye førtidspensionister i periode fra 2004 til første halvår af Det sker på baggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen. Notat Side 1

2 Stigende andel af førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Psykiske lidelser er langt den hyppigste årsag til tilkendelse af førtidspension. Det er et forhold som er blevet forstærket igennem de senere år, idet andelen af nytilkendelser begrundet med en psykisk lidelse har været stigende. I 2004 var psykiske lidelser årsagen til 38 pct. af nytilkendelserne af førtidspension. I første halvår af 2008 var andelen steget til 48 pct. Førtidspensionister med psykiske lidelser Andel af nytilkendte førtidspensionister grundet i psykiske lidelser. Perioden , pct. Psykiske lidelser År Pct I alt Psykiske lidelser kan opdeles i to grupper - de kroniske og de ikke-kroniske. De ikke-kroniske diagnoser omfatter sygdomme, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling. De psykiske diagnoser, der kan betragtes som ikke-kroniske er; periodisk depression, tvangstanker/tvangshandlinger, posttraumatisk belastningsreaktion, somatoform tilstand, anoreksi og bulimi. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 har i alt personer fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk diagnose. Det svarer til 12 pct. af samtlige førtidspensionstilkendelser i perioden - eller knap 30 pct. af samtlige tilkendelser med en psykisk diagnose. I gennem de senere år har der været en stigning i førtidspensionstilkendelser til personer med ikke-kroniske psykiske lidelser. Notat Side 2

3 I 2004 fik 10 pct. af de nye førtidspensionister tilkendt førtidspension på baggrund af en ikkekronisk psykisk lidelse. Den andel var i første halvår af 2008 steget til 15 pct. Den største stigning fandt sted mellem 2006 og 2007, hvor andelen med en ikke-kronisk psykisk diagnose fra 12 pct. til 15 pct. Stigning i andelen af førtidspensionstilkendelser til personer med ikkekroniske psykiske lidelser Førtidspensionstilkendelser til personer med ikkekroniske psykiske lidelser Ikke-kroniske psykiske lidelser Andel af samtlige førtidspension stilkendelser Pct I alt Tilkendelse af førtidspension med revision til ikke-kroniske psykiske lidelser I den gældende lovgivning eksisterer en mulighed for i ganske særlige tilfælde at få tilkendt midlertidig førtidspension, 20. I lovgivningen kaldt førtidspension på revision. Kun ganske få førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har fået tilkendt førtidspensionen med revision. Ud af de personer, der har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk lidelse i perioden fra 2004 til første halv år 2008, har kun 320 personer fået førtidspension med revision. Det svarer til en andel på 4 pct. Samtidig ses, at andelen af førtidspensionstilkendelser med revision til personer med ikkekroniske psykiske diagnoser i løbet af perioden har været faldende. I 2004 blev 5,3 pct. af nykendelserne med en ikke-kronisk psykisk lidelse tilkendt med revision. I første halvår af 2008 var andelen faldet til 3,4 pct. Notat Side 3

4 Få med ikke-kroniske psykiske lidelser tilkendt førtidspension med revision og andel førtidspensionstilkendelser med revision på baggrund af ikke-kroniske psykiske lidelser. Andel af samtlige ikke-koniske psykisk lidelser Pct , , , , ,4 I alt 320 4,1 Notat Side 4

5 Posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression Blandt de alt seks psykiske diagnoser som betragtes som ikke-kroniske, er posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression langt de hyppigste årsager til førtidspensionstilkendelse. Posttraumatiske belastningsreaktion og periodisk depression udgør 92 pct. af de ikke-kroniske psykiske lidelser. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 har i alt personer - svarende til 7 pct. af alle nytilkendte førtidspensionister - fået tilkendt førtidspension grundet posttraumatisk belastningsreaktion. Og indenfor samme periode har i alt personer fået tilkendt førtidspension grundet periodisk depression. Det svarer til 4 pct. af samtlige nytilkendelser. Posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression er de hyppigste ikke-kroniske psykiske diagnoser Nytilkendelser af førtidspension fordelt på ikke-kroniske psykiske diagnoser. Tallene dækker over nytilkendelser af førtidspension i perioden 2004 til og med første halvår af 2008, pct. Diagnoser Af samtlige nytilkendelser, pct. Ikke-kroniske psykiske lidelser Af nytilkendelser grundet i psykiske lidelser, pct Periodisk depression ,0 9,4 Tvangstanker/tvangshandlinger 181 0,3 0,7 Posttraumatisk belastningsreaktion ,0 16,4 Somatoform tilstand 347 0,5 1,3 Anoreksi 56 0,1 0,2 Bulimi 15 0,0 0,1 Ikke-kroniske diagnoser i alt ,0 27,9 Posttraumatisk belastningsreaktion har i perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 i stigende grad været årsag til tilkendelse af førtidspension. Andelen af tilkendelser grundet posttraumatisk belastningsreaktion udgjorde 5,7 pct. af samtlige førtidspensionstilkendelser i I første halvdel af 2008 var andelen steget til 9,4 pct. Andelen af tilkendelser af førtidspension til personer med periodisk depression har i samme periode også været stigende, men dog i langt mindre grad end tilkendelserne til posttraumatisk belastningsreaktion. Andelen af tilkendelser af førtidspension til personer med periodisk depression er steget fra 3,6 pct. i 2004 til 4,5 pct. i første halvår af Notat Side 5

6 Stadigt flere får førtidspension på baggrund af periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion Tilkendelse af førtidspension og midlertidig førtidspension til personer med periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion, 2004 første halvår af 2008, pct. Alle førtidspensionstilkendelser Midlertig førtidspensionstilkendelser Peridodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion År Andel af alle førtidspensionstilkendelser Pct. Andel af alle førtidspensionstilkendelser Pct. Andel af tilkendelse med periodisk depression Pct. Andel af tilkendelse med posttraumatisk belastningsreaktion Pct , ,7 45 7,7 32 3, , ,9 33 6,0 21 2, , ,8 33 5,8 31 3, , ,9 19 3,5 32 3, , ,4 13 3,7 22 2,9 I alt , , , ,0 Selvom både tilkendelse af førtidspension til personer med posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression har været stigende i den betragtede periode, så har andelen af personer, der har fået tilkendt førtidspensionen med revision på baggrund af de to diagnoser været faldende eller konstant. Andelen af førtidspensionister med periodisk depression, der har fået tilkendt pensionen med revision er reduceret fra 7,7 pct. i 2004 svarende til 45 personer - til 3,5 pct. i 2007 eller 19 personer. let og andelen af personer med posttraumatisk belastningsreaktion der har fået tilkendt førtidspensionen med revision har stort set ligget konstant på omkring 3 pct. eller ca. 30 personer. Alder for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse Hovedparten af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse er midaldrende eller ældre, når førtidspensionen tilkendes. I perioden fra 2004 til første halvår 2008 var næsten 80 pct. af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse over 40 år på tilkendelsestidspunktet. Kun 2 pct. var under 30 år. Dette mønster genfindes både for periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion, som udgør hovedparten af de ikke-kroniske psykiske lidelser. Notat Side 6

7 Førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse er dermed væsentligt ældre på tilkendelsestidspunktet end førtidspensionister med en kronisk psykisk lidelse, hvor 56 pct. er over 40 år og 23 pct. er under 30 år. Modsat gælder for førtidspensionister med en fysisk diagnose, der er endnu ældre end førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse det gælder særligt i forhold til posttraumatiske belastningsreaktioner. Godt 60 pct. af førtidspensionisterne med en fysisk sygdom er 50 år eller derover, når førtidspensionen tilkendelse. Den tilsvarende andel for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk diagnose er 42 pct. Det indebærer, at førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse i gennemsnit er længere tid på førtidspension end førtidspensionister med en fysisk sygdom. Det betyder, at arbejdskraftpotentialet gennemsnitligt er større, hvis det er førtidspensionister med ikkekroniske psykiske lidelser, der genvinder arbejdsevnen helt eller delvist frem for førtidspensionister med fysiske sygdomme. Det omvendte aldersforhold gælder mellem førtidspensionister med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske diagnoser er ældre end førtidspensionister med kroniske psykiske diagnoser Andelen af nytilkendelser af førtidspension fordelt på alder og diagnose i perioden fra 2004 og frem til første halvår af pct. Under 30 år år år år Over 60 år I alt Ikke-kroniske psykiske lidelser Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Kroniske psykiske lidelser Fysiske sygdomme Notat Side 7

8 Der har ikke været væsentlige ændringer i alderssammensætningen blandt nytilkendelser med ikke-kroniske lidelser i løbet af den betragtede periode. Der er dog i perioden sket et fald i andelen af førtidspensionister mellem år på tilkendelsestidspunktet. Og i første halvår af 2008 er andelen af årige steget. Ingen ændring i alderssammensætning blandt ikke-kroniske psykiske lidelser Udvikling i ikke-kroniske psykiske lidelser fordelt på alder, pct I alt Under 30 år år år år Over 60 år I alt Uddannelse Næsten halvdelen af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har enten en grundskole eller gymnasial uddannelse. Godt 20 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 25 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser er således stort set opdelt i to lige store grupper af hhv. førtidspensionister med og uden en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsessammensætningen blandt førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser adskiller sig fra uddannelsesfordelingen blandt nye førtidspensionister med andre diagnoser. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser har i højere grad end de øvrige førtidspensionister en videregående uddannelse. Det gælder særligt for førtidspensionister med en mellemlang videregående uddannelse. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse således 14 pct. af alle nye førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk diagnose (for diagnosen periodisk depression og posttraumatiske reaktion er andelen med en mellemlang videregående hhv. 18 pct. og 12 pct.). Notat Side 8

9 Til sammenligning har 7 pct. og 9 pct. af nye førtidspensionister med hhv. kroniske psykiske lidelser og fysiske sygdomme en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig ses, at førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse og særligt for periodisk depression - i langt mindre omfang har en grundskole uddannelse end førtidspensionister med en kronisk psykisk lidelse. Derudover har førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse i mindre grad en gymnasial eller erhvervsfaglig end førtidspensionister med en fysisk diagnose. Overvægt af førtidspensionister med mellemlang videregående uddannelse blandt ikke-kroniske psykiske lidelser Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter diagnoser og uddannelse i perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008, pct. Ikkekroniske psykiske lidelser Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Kroniske psykiske lidelser Fysiske sygdomme Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet/ingen/Uoplyst I alt Uddannelsessammensætningen for førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser har for de fleste uddannelsesgrupper ikke ændret sig i løbet af den betragtede periode. Det gælder dog ikke for førtidspensionister med enten en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af nye førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse med en gymnasial uddannelsesbaggrund er således steget fra en andel på 7 pct. i 2004 til en andel på 12 pct. første halvår af Det modsvares af at andelen med erhvervsfaglig baggrund er faldet fra at udgøre 24 pct. af nytilkendelserne i 2004 til 19 pct. i Notat Side 9

10 Ikke store forskydninger i uddannelsessammensætningen Nytilkendte førtidspensionister med ikke-kronisk psykisk diagnose fordelt uddannelse, pct Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt En sammenligning af uddannelsesfordeling blandt førtidspensionister med ikke-kroniske lidelse med uddannelsessammensætning i hele befolkningen mellem 20 og 64 år viser, at førtidspensionister med en grundskoleuddannelse er stærk overrepræsenteret (15 pct.enheder i forskel). Derimod er førtidspensionister med en erhvervsfaglig og lang videregående uddannelses underrepræsenteret et i forhold uddannelsessammensætning i befolkningen. Nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykisk lidelse, der har en gymnasial, kort- og mellemlang videregående uddannelse udgør imidlertid sammen andel blandt førtidspensionister med ikkekronisk psykisk lidelse som i befolkningen. Notat Side 10

11 Beskæftigelse indenfor de seneste fem år Blandt de personer, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af ikke-kronisk psykisk lidelse i perioden fra 2004 til første halvår af 2008 har 44 pct. været i beskæftigelse indenfor de seneste fem år før tilkendelsestidspunktet. Blandt de personer, der fik tilkendt førtidspen- Førtidspensionister med periodisk depression har oftere været i beskæftigelse Andel nytilkendte førtidspensionister, som har været i beskæftigelse inden for de seneste fem år før tilkendelsestidspunktet fordelt efter diagnose i perioden 2004 første halvår 2008, pct. Beskæftigelse Ikke-kronisk psykisk lidelse 44 Periodisk depression 63 Posttraumatisk belastningsreaktion 35 Kroniske psykiske lidelser 32 Fysisk sygdomme 65 Omfanget af den tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet afhænger af, hvilken type af ikkekronisk psykisk diagnose, der er tale om. Nye førtidspensionister med diagnosen periodisk depression har således langt oftere været i beskæftigelse end førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion. De to nævnte diagnoser udgør hovedparten af ikke-kroniske psykiske lidelser. Blandt førtidspensionister med en periodisk depression har 63 pct. været i beskæftigelse i løbet af de seneste 5 år målt fra tilkendelsestidspunktet. For førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion er den tilsvarende andel 32 pct. Beskæftigelsesomfanget for førtidspensionister med en periodisk depression svarer dermed til det gennemsnitlige beskæftigelsesomfang for førtidspensionister med fysiske sygdomme. Mens beskæftigelsesgraden for førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion svarer til arbejdsmarkedstilknytning for førtidspensionister med kroniske psykiske lidelser. Hvis den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for chancerne for at komme i beskæftigelse efter en eventuel bedring af lidelsen, tyder ovenstående på, at beskæftigelsesmulighederne er størst blandt førtidspensionister med periodisk depression - alt andet lige. Notat Side 11

12 Beskæftigelsesomfanget før tilkendelsestidspunktet for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har ikke udviklet sig i en entydig retning i perioden, idet omfanget har været svingende fra år til år svingningerne har dog ligget inden for nogle få pct.enheder. Denne udvikling er i modsætning til den nedadgående tendens i beskæftigelsesomfanget som har fundet sted for førtidspensionister med kroniske psykiske lidelser og fysiske sygdomme. Ingen udvikling i tilknytningen til arbejdsmarkedet for ikke-kroniske psykiske lidelser Andel af nytilkendte førtidspensionister, der har været i beskæftigelse indenfor de seneste fem år fordelt efter diagnose, pct. Ikkekronisk psykisk lidelse Periodisk depresion Posttraumatisk belastningsreaktion Kronisk psykisk lidelse Fysiske sygdomme Tekst Notat Side 12

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - maj 2013

Ledigheden på FTF-området - maj 2013 09-1455 MELA/JEEI -07.07.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - maj 2013 Ledigheden på det samlede FTF-område har gennem det seneste halve år ligget på

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

OVERBLIK MINISTERMÅL 2 OVERBLIK MINISTERMÅL 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 21. september 2011 J.nr.: / ESO Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - Status efter 2. kvartal 2011 Resultater af indsatsen for at begrænse

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data.

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 23.8.2017 Notat Førtidspension og Seniorførtidspension Figur 1 Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt. 2017 kan være

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Øget arbejdsudbud påmangelområder

Øget arbejdsudbud påmangelområder 09-0868 JEFR/MELA/LAGR - 18.08.2009 Kontakt: Tlf: 33 36 88 00 Øget arbejdsudbud påmangelområder Arbejdsmarkedskommissionensforslagombegrænsninger iefterløn ogforkortelse af dagpengeperioden er forkert

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen

Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 13. januar 2012 Jnr. /CFR Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen I dette notat beskrives andelen af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne i,

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Begrænsning af tilgangen til førtidspension Seminar d. 25. marts 2011 09.00-09.30

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2 Pensionslovgivning Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen og personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere