Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Transkript

1 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse, kan betegnes ikke-kroniske, da der er gode chancer forbedring af tilstanden med den rette behandling. Det gør disse diagnoser interessante set ud fra en arbejdsudbudsbetragtning. Særligt fordi andelen af nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser stiger. Der tilkendes førtidspension til ca personer årligt med en ikke-kronisk psykisk lidelse. _ Hvert år tilkendes førtidspension til ca personer. Det er personer som derved kommer på livslang offentlig forsørgelse. Førtidspension er grundliggende en velfungerende offentlig forsørgelsesordning til personer, der af helbreds- eller sociale årsager ikke kan magte et arbejde heller ikke på nedsat tid. I den senere tid er imidlertid sat fokus på om arbejdsevnen for nogle førtidspensionister forbedres med tiden fx som følge medicinske eller teknologiske fremskridt. I den forbindelse har de psykiske lidelser - der jo udgør en stigende andel af nytilkendte førtidspensioner været i særlig fokus. Det er imidlertid vigtigt ikke at se psykiske lidelser som én sygdom, men i stedet gøre sig det klart, at psykiske sygdomme udgør et bredt spektrum af lidelser, hvor der er varierende chancer for helbredelse. Ud fra en lægefaglig vurdering opdeles de psykiske lidelser i hhv. kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser. Ikke-kroniske psykiske lidelser er lidelser, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling. Det rette udgangspunkt i diskussionen om forbedringer i førtidspensionisters arbejdsevne er derfor førtidspensionister med ikke-kroniske lidelser frem for at betragte alle psykiske lidelser samlet. FTF har undersøgt omfanget af ikke-kronisk psykisk lidelse blandt nye førtidspensionister i periode fra 2004 til første halvår af Det sker på baggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen. Notat Side 1

2 Stigende andel af førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Psykiske lidelser er langt den hyppigste årsag til tilkendelse af førtidspension. Det er et forhold som er blevet forstærket igennem de senere år, idet andelen af nytilkendelser begrundet med en psykisk lidelse har været stigende. I 2004 var psykiske lidelser årsagen til 38 pct. af nytilkendelserne af førtidspension. I første halvår af 2008 var andelen steget til 48 pct. Førtidspensionister med psykiske lidelser Andel af nytilkendte førtidspensionister grundet i psykiske lidelser. Perioden , pct. Psykiske lidelser År Pct I alt Psykiske lidelser kan opdeles i to grupper - de kroniske og de ikke-kroniske. De ikke-kroniske diagnoser omfatter sygdomme, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling. De psykiske diagnoser, der kan betragtes som ikke-kroniske er; periodisk depression, tvangstanker/tvangshandlinger, posttraumatisk belastningsreaktion, somatoform tilstand, anoreksi og bulimi. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 har i alt personer fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk diagnose. Det svarer til 12 pct. af samtlige førtidspensionstilkendelser i perioden - eller knap 30 pct. af samtlige tilkendelser med en psykisk diagnose. I gennem de senere år har der været en stigning i førtidspensionstilkendelser til personer med ikke-kroniske psykiske lidelser. Notat Side 2

3 I 2004 fik 10 pct. af de nye førtidspensionister tilkendt førtidspension på baggrund af en ikkekronisk psykisk lidelse. Den andel var i første halvår af 2008 steget til 15 pct. Den største stigning fandt sted mellem 2006 og 2007, hvor andelen med en ikke-kronisk psykisk diagnose fra 12 pct. til 15 pct. Stigning i andelen af førtidspensionstilkendelser til personer med ikkekroniske psykiske lidelser Førtidspensionstilkendelser til personer med ikkekroniske psykiske lidelser Ikke-kroniske psykiske lidelser Andel af samtlige førtidspension stilkendelser Pct I alt Tilkendelse af førtidspension med revision til ikke-kroniske psykiske lidelser I den gældende lovgivning eksisterer en mulighed for i ganske særlige tilfælde at få tilkendt midlertidig førtidspension, 20. I lovgivningen kaldt førtidspension på revision. Kun ganske få førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har fået tilkendt førtidspensionen med revision. Ud af de personer, der har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk lidelse i perioden fra 2004 til første halv år 2008, har kun 320 personer fået førtidspension med revision. Det svarer til en andel på 4 pct. Samtidig ses, at andelen af førtidspensionstilkendelser med revision til personer med ikkekroniske psykiske diagnoser i løbet af perioden har været faldende. I 2004 blev 5,3 pct. af nykendelserne med en ikke-kronisk psykisk lidelse tilkendt med revision. I første halvår af 2008 var andelen faldet til 3,4 pct. Notat Side 3

4 Få med ikke-kroniske psykiske lidelser tilkendt førtidspension med revision og andel førtidspensionstilkendelser med revision på baggrund af ikke-kroniske psykiske lidelser. Andel af samtlige ikke-koniske psykisk lidelser Pct , , , , ,4 I alt 320 4,1 Notat Side 4

5 Posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression Blandt de alt seks psykiske diagnoser som betragtes som ikke-kroniske, er posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression langt de hyppigste årsager til førtidspensionstilkendelse. Posttraumatiske belastningsreaktion og periodisk depression udgør 92 pct. af de ikke-kroniske psykiske lidelser. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 har i alt personer - svarende til 7 pct. af alle nytilkendte førtidspensionister - fået tilkendt førtidspension grundet posttraumatisk belastningsreaktion. Og indenfor samme periode har i alt personer fået tilkendt førtidspension grundet periodisk depression. Det svarer til 4 pct. af samtlige nytilkendelser. Posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression er de hyppigste ikke-kroniske psykiske diagnoser Nytilkendelser af førtidspension fordelt på ikke-kroniske psykiske diagnoser. Tallene dækker over nytilkendelser af førtidspension i perioden 2004 til og med første halvår af 2008, pct. Diagnoser Af samtlige nytilkendelser, pct. Ikke-kroniske psykiske lidelser Af nytilkendelser grundet i psykiske lidelser, pct Periodisk depression ,0 9,4 Tvangstanker/tvangshandlinger 181 0,3 0,7 Posttraumatisk belastningsreaktion ,0 16,4 Somatoform tilstand 347 0,5 1,3 Anoreksi 56 0,1 0,2 Bulimi 15 0,0 0,1 Ikke-kroniske diagnoser i alt ,0 27,9 Posttraumatisk belastningsreaktion har i perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 i stigende grad været årsag til tilkendelse af førtidspension. Andelen af tilkendelser grundet posttraumatisk belastningsreaktion udgjorde 5,7 pct. af samtlige førtidspensionstilkendelser i I første halvdel af 2008 var andelen steget til 9,4 pct. Andelen af tilkendelser af førtidspension til personer med periodisk depression har i samme periode også været stigende, men dog i langt mindre grad end tilkendelserne til posttraumatisk belastningsreaktion. Andelen af tilkendelser af førtidspension til personer med periodisk depression er steget fra 3,6 pct. i 2004 til 4,5 pct. i første halvår af Notat Side 5

6 Stadigt flere får førtidspension på baggrund af periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion Tilkendelse af førtidspension og midlertidig førtidspension til personer med periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion, 2004 første halvår af 2008, pct. Alle førtidspensionstilkendelser Midlertig førtidspensionstilkendelser Peridodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion År Andel af alle førtidspensionstilkendelser Pct. Andel af alle førtidspensionstilkendelser Pct. Andel af tilkendelse med periodisk depression Pct. Andel af tilkendelse med posttraumatisk belastningsreaktion Pct , ,7 45 7,7 32 3, , ,9 33 6,0 21 2, , ,8 33 5,8 31 3, , ,9 19 3,5 32 3, , ,4 13 3,7 22 2,9 I alt , , , ,0 Selvom både tilkendelse af førtidspension til personer med posttraumatisk belastningsreaktion og periodisk depression har været stigende i den betragtede periode, så har andelen af personer, der har fået tilkendt førtidspensionen med revision på baggrund af de to diagnoser været faldende eller konstant. Andelen af førtidspensionister med periodisk depression, der har fået tilkendt pensionen med revision er reduceret fra 7,7 pct. i 2004 svarende til 45 personer - til 3,5 pct. i 2007 eller 19 personer. let og andelen af personer med posttraumatisk belastningsreaktion der har fået tilkendt førtidspensionen med revision har stort set ligget konstant på omkring 3 pct. eller ca. 30 personer. Alder for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse Hovedparten af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse er midaldrende eller ældre, når førtidspensionen tilkendes. I perioden fra 2004 til første halvår 2008 var næsten 80 pct. af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse over 40 år på tilkendelsestidspunktet. Kun 2 pct. var under 30 år. Dette mønster genfindes både for periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion, som udgør hovedparten af de ikke-kroniske psykiske lidelser. Notat Side 6

7 Førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse er dermed væsentligt ældre på tilkendelsestidspunktet end førtidspensionister med en kronisk psykisk lidelse, hvor 56 pct. er over 40 år og 23 pct. er under 30 år. Modsat gælder for førtidspensionister med en fysisk diagnose, der er endnu ældre end førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse det gælder særligt i forhold til posttraumatiske belastningsreaktioner. Godt 60 pct. af førtidspensionisterne med en fysisk sygdom er 50 år eller derover, når førtidspensionen tilkendelse. Den tilsvarende andel for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk diagnose er 42 pct. Det indebærer, at førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse i gennemsnit er længere tid på førtidspension end førtidspensionister med en fysisk sygdom. Det betyder, at arbejdskraftpotentialet gennemsnitligt er større, hvis det er førtidspensionister med ikkekroniske psykiske lidelser, der genvinder arbejdsevnen helt eller delvist frem for førtidspensionister med fysiske sygdomme. Det omvendte aldersforhold gælder mellem førtidspensionister med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske diagnoser er ældre end førtidspensionister med kroniske psykiske diagnoser Andelen af nytilkendelser af førtidspension fordelt på alder og diagnose i perioden fra 2004 og frem til første halvår af pct. Under 30 år år år år Over 60 år I alt Ikke-kroniske psykiske lidelser Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Kroniske psykiske lidelser Fysiske sygdomme Notat Side 7

8 Der har ikke været væsentlige ændringer i alderssammensætningen blandt nytilkendelser med ikke-kroniske lidelser i løbet af den betragtede periode. Der er dog i perioden sket et fald i andelen af førtidspensionister mellem år på tilkendelsestidspunktet. Og i første halvår af 2008 er andelen af årige steget. Ingen ændring i alderssammensætning blandt ikke-kroniske psykiske lidelser Udvikling i ikke-kroniske psykiske lidelser fordelt på alder, pct I alt Under 30 år år år år Over 60 år I alt Uddannelse Næsten halvdelen af førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har enten en grundskole eller gymnasial uddannelse. Godt 20 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 25 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser er således stort set opdelt i to lige store grupper af hhv. førtidspensionister med og uden en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsessammensætningen blandt førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser adskiller sig fra uddannelsesfordelingen blandt nye førtidspensionister med andre diagnoser. Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser har i højere grad end de øvrige førtidspensionister en videregående uddannelse. Det gælder særligt for førtidspensionister med en mellemlang videregående uddannelse. I perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse således 14 pct. af alle nye førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk diagnose (for diagnosen periodisk depression og posttraumatiske reaktion er andelen med en mellemlang videregående hhv. 18 pct. og 12 pct.). Notat Side 8

9 Til sammenligning har 7 pct. og 9 pct. af nye førtidspensionister med hhv. kroniske psykiske lidelser og fysiske sygdomme en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig ses, at førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse og særligt for periodisk depression - i langt mindre omfang har en grundskole uddannelse end førtidspensionister med en kronisk psykisk lidelse. Derudover har førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse i mindre grad en gymnasial eller erhvervsfaglig end førtidspensionister med en fysisk diagnose. Overvægt af førtidspensionister med mellemlang videregående uddannelse blandt ikke-kroniske psykiske lidelser Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter diagnoser og uddannelse i perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008, pct. Ikkekroniske psykiske lidelser Periodisk depression Posttraumatisk belastningsreaktion Kroniske psykiske lidelser Fysiske sygdomme Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet/ingen/Uoplyst I alt Uddannelsessammensætningen for førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser har for de fleste uddannelsesgrupper ikke ændret sig i løbet af den betragtede periode. Det gælder dog ikke for førtidspensionister med enten en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af nye førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse med en gymnasial uddannelsesbaggrund er således steget fra en andel på 7 pct. i 2004 til en andel på 12 pct. første halvår af Det modsvares af at andelen med erhvervsfaglig baggrund er faldet fra at udgøre 24 pct. af nytilkendelserne i 2004 til 19 pct. i Notat Side 9

10 Ikke store forskydninger i uddannelsessammensætningen Nytilkendte førtidspensionister med ikke-kronisk psykisk diagnose fordelt uddannelse, pct Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt En sammenligning af uddannelsesfordeling blandt førtidspensionister med ikke-kroniske lidelse med uddannelsessammensætning i hele befolkningen mellem 20 og 64 år viser, at førtidspensionister med en grundskoleuddannelse er stærk overrepræsenteret (15 pct.enheder i forskel). Derimod er førtidspensionister med en erhvervsfaglig og lang videregående uddannelses underrepræsenteret et i forhold uddannelsessammensætning i befolkningen. Nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykisk lidelse, der har en gymnasial, kort- og mellemlang videregående uddannelse udgør imidlertid sammen andel blandt førtidspensionister med ikkekronisk psykisk lidelse som i befolkningen. Notat Side 10

11 Beskæftigelse indenfor de seneste fem år Blandt de personer, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af ikke-kronisk psykisk lidelse i perioden fra 2004 til første halvår af 2008 har 44 pct. været i beskæftigelse indenfor de seneste fem år før tilkendelsestidspunktet. Blandt de personer, der fik tilkendt førtidspen- Førtidspensionister med periodisk depression har oftere været i beskæftigelse Andel nytilkendte førtidspensionister, som har været i beskæftigelse inden for de seneste fem år før tilkendelsestidspunktet fordelt efter diagnose i perioden 2004 første halvår 2008, pct. Beskæftigelse Ikke-kronisk psykisk lidelse 44 Periodisk depression 63 Posttraumatisk belastningsreaktion 35 Kroniske psykiske lidelser 32 Fysisk sygdomme 65 Omfanget af den tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet afhænger af, hvilken type af ikkekronisk psykisk diagnose, der er tale om. Nye førtidspensionister med diagnosen periodisk depression har således langt oftere været i beskæftigelse end førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion. De to nævnte diagnoser udgør hovedparten af ikke-kroniske psykiske lidelser. Blandt førtidspensionister med en periodisk depression har 63 pct. været i beskæftigelse i løbet af de seneste 5 år målt fra tilkendelsestidspunktet. For førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion er den tilsvarende andel 32 pct. Beskæftigelsesomfanget for førtidspensionister med en periodisk depression svarer dermed til det gennemsnitlige beskæftigelsesomfang for førtidspensionister med fysiske sygdomme. Mens beskæftigelsesgraden for førtidspensionister med posttraumatisk belastningsreaktion svarer til arbejdsmarkedstilknytning for førtidspensionister med kroniske psykiske lidelser. Hvis den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for chancerne for at komme i beskæftigelse efter en eventuel bedring af lidelsen, tyder ovenstående på, at beskæftigelsesmulighederne er størst blandt førtidspensionister med periodisk depression - alt andet lige. Notat Side 11

12 Beskæftigelsesomfanget før tilkendelsestidspunktet for førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har ikke udviklet sig i en entydig retning i perioden, idet omfanget har været svingende fra år til år svingningerne har dog ligget inden for nogle få pct.enheder. Denne udvikling er i modsætning til den nedadgående tendens i beskæftigelsesomfanget som har fundet sted for førtidspensionister med kroniske psykiske lidelser og fysiske sygdomme. Ingen udvikling i tilknytningen til arbejdsmarkedet for ikke-kroniske psykiske lidelser Andel af nytilkendte førtidspensionister, der har været i beskæftigelse indenfor de seneste fem år fordelt efter diagnose, pct. Ikkekronisk psykisk lidelse Periodisk depresion Posttraumatisk belastningsreaktion Kronisk psykisk lidelse Fysiske sygdomme Tekst Notat Side 12