Redegørelse fra udvalget vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (Nabogeneudvalget)

Transkript

1 Januar 2004 Redegørelse fra udvalget vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (Nabogeneudvalget) Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1. Kommissorium m.v Præsentation af Landsforeningen for Gylleramte Beskrivelse af nabogener i forbindelse med husdyrproduktion 4 2. Kort beskrivelse af relevante regler om lokalisering af husdyrbrug i forhold til naboer og strukturudviklingen i landbruget samt omtale af naboretlige erstatningsregler ved nabogener fra store husdyrbrug 2.1. Regler i miljø- og planlovgivningen Strukturudviklingen i landbruget Naboretlige erstatningsregler ved nabogener fra store husdyrbrug Løsningsmuligheder og perspektivering 3.1. Frivillig indsats (Godt landmandsskab / Godt naboskab) Opbevaring af døde dyr Det kommunale landbrugstilsyn Teknologiske løsninger Regelsættet (skærpede afstandskrav, vejledning til kommunerne og lokalisering (udflytning) på kort og længere sigt) Anbefalinger 19 Bilagsoversigt.. 2

2 2 Bilagsoversigt: 1. Illustrationer af eksempler på lokaliseringssituationer udvalgt af Landsforeningen for Gylleramte 2. Illustrationer af eksempler på udflytningssituationer udvalgt af Dansk Landbrug 3. Beskrivelse af regler i miljøbeskyttelseslovgivningen om lokalisering af husdyrbrug (Notat af 17. december 2003 udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) 4. Beskrivelse af gældende regler i planloven (Notat af 17. december 2003 udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen) 5. Kort Fordelingen af dyreenheder pr. ha markareal (2001) 6. Kort Udvikling i driftsbygningernes samlede areal i % - fordelt på landets amter 7. Redegørelse om anvendelsesområdet for naboretlige erstatningsregler m.v. i forbindelse med nabogener fra store husdyrbrug dateret 25. september 2003 (Udarbejdet af professor Orla Friis Jensen ved Aalborg Universitet) 8. Teknologiske muligheder for nedbringelse af lugt (Notat af 17. december 2003 udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) 9. Forslag til ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 og 6 (Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002)

3 3 1. Indledning 1.1. Kommissorium mv. Miljøministeren nedsatte i september 2003 et udvalg vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (nabogeneudvalget). Ifølge kommissoriet skal udvalget afdække aktuelle problemer og muligheder i relationen mellem Landsforeningen for Gylleramte og Dansk Landbrug med fokus på husdyrproduktionen. Udvalget skal se på tre forhold: Godt naboskab og godt landmandskab Teknologiske løsningsmuligheder Regelsættet Udvalget skal afrapportere ved årsskiftet 2003/2004 med en kort redegørelse og en tidsplan. Miljøministeren har efter kommissoriets tilblivelse anmodet om, at redegørelsen af 25. september 2003 om anvendelsesområdet for naboretlige erstatningsregler mv. i forbindelse med nabogener fra store husdyrbrug, der er udarbejdet af professor Orla Friis Jensen, Aalborg Universitet, inddrages i nabogeneudvalgets arbejde. Udvalget har bestået af repræsentanter for Landsforeningen for Gylleramte, Dansk Landbrug, Fødevareministeriet samt Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, herunder Landsplanafdelingen. Skov- og Naturstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion. Følgende har deltaget helt eller delvist i udvalgets møder: Fra Landsforeningen for Gylleramte: Formand Kurt V. Pedersen Bestyrelsesmedlem Flemming Pedersen Fra Dansk Landbrug: Viceformand Gert Karkov Vicedirektør Niels Peter Nørring Direktør Orla Grøn Pedersen (Landsudvalget for Svin) Fra Fødevareministeriet: Specialkonsulent Poul Arne Iversen Fra Skov- og Naturstyrelsen: Kontorchef Søren S. Kjær formand for udvalget Kontorchef Susanne Herfelt Agronom Hans Kjær Agronom Jørn Jensen Hortonom Lisbet Ogstrup Fuldmægtig Mette S. Truelsen Biolog Anni H. Dalgas Fuldmægtig Berit Jensen sekretær for udvalget

4 4 Der har været afholdt 6 møder i perioden september til december 2003 i udvalget Præsentation af Landsforeningen for Gylleramte Landsforeningen for Gylleramte, som blev stiftet i november 2002, er en forening af frivillige fra hele landet og talerør for naboer, der føler sig generet af husdyrproduktioner i det daglige. Foreningen har peget på, at nabogenerne i høj grad skyldes lokaliseringen af husdyrbrug, placeringen af staldanlæg og gyllebeholdere mv. i lokalsamfundet, og at det især er lugt-, støj- og støvgener samt døde grise og flueplage, man som omkringboende til et husdyrbrug bliver udsat for. Derimod er det ikke udbringning af gylle på markerne på visse tidspunkter af året, der giver utålelige problemer for de omkringboende. Med henblik på at illustrere problematiske og uhensigtsmæssige placeringer af staldanlæg og gyllebeholdere mv. i forhold til naboer og i lokalsamfundet har Landsforeningen for Gylleramte udvalgt nogle eksempler. (Disse vedlægges som Bilag 1) Dansk Landbrug har præsenteret tre eksempler, hvor lokalisering af udvidelse eller nyetablering af husdyrproduktionsanlæg er sket på en fornuftig måde, og hvor der er taget hensyn til behovet for at begrænse nabogener. (Disse vedlægges som Bilag 2) 1.3. Beskrivelse af nabogener i forbindelse med husdyrproduktion Der har de senere år været stigende fokus på de gener, der er forbundet med at bo tæt ved en husdyrproduktion. Generne forekommer især som lugt-, flue- og støjgener. De øgede gener skyldes bl.a., at størrelsen af husdyrproduktionen på den enkelte ejendom er øget. I hvor stor grad generne for omboende opstår afhænger udover afstand og staldtype af driftsledelsen på ejendommene med husdyr. Det forventes, at der løbende vil blive udviklet bedre teknologiske muligheder for at begrænse lugtemissionen. Lugtgenerne forekommer primært fra husdyrgødningen og dyrene i stalden og i mindre grad fra opbevaringsanlæggene. Det er ikke klarlagt, hvor stor en del af lugtgenerne som kommer fra husdyrgødningen, og hvor stor en del der kommer fra dyrene. Mange stoffer indgår i de samlede lugtgener f.eks. flygtige fedtsyrer, phenoler, cresol og skatole samt sulfider. Efter gødningsudskillelsen sker hurtigt en kraftig ændring i udskillelsen af lugtstoffer. Håndteringen af husdyrgødningen i stalden er derfor afgørende for lugtemissionen. Heri indgår både forhold som udmugningshyppighed i gyllekanaler, husdyrenes gødningsadfærd og renlighed i stalden. Der er derfor også fundet meget store forskelle i koncentrationen af lugtstofferne i forskellige stalde med stort set samme husdyrproduktion afhængig af driftsledelsen. Lugtemissionen fra stalden vil derudover afhænge meget af temperaturen og dermed også af ventilationsbehovet. Ved øget temperatur vil der være et øget ventilationsbehov, hvilket også øger den samlede lugtemission fra staldene. Lugtgenerne fra staldanlæg vil derfor være langt større om sommeren, hvilket også er den periode, hvor omboende er mest udendørs. I hvilken udstrækning en given lugtemission fra et staldanlæg generer omboende afhænger desuden af afkasthøjde, vindforhold og geografiske forhold, som højdeforskelle og evt. bevoksninger samt bygninger.

5 5 Fluer kan også være et stort problem for omboende. Forebyggelse af flueplage kræver først og fremmest en god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne. Forskelle i driftsledelse er derfor afgørende for fluegenerne for omboende. Selv mange moderne stalde er ikke hensigtsmæssigt indrettet med henblik på en nem og effektiv fjernelse af gødning og foderrester. God hygiejne indebærer, at man dagligt fjerner rester af gødning og foder nær skillevægge og langs kanter af render til automatiske gødningsanlæg. Den daglige rengøring er af stor vigtighed, således at der ikke finder en ophobning sted af gamle foderrester eller gødning. I forbindelse med lokaliseringsgodkendelser af landbrug kan der fastsættes et vilkår om, at Statens Skadedyrslaboratorium retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr skal følges. På pelsdyrfarme har der traditionelt været en større risiko for fluegener, hvorfor det er et krav, at Statens Skadedyrslaboratorium s retningslinier for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme skal følges. Skærpede krav til opsamling af husdyrgødning på pelsdyrfarme forventes at forbedre forholdene omkring flueplage væsentligt. Støjgener kommer primært fra ventilationsanlæg og korntørringsanlæg. I forbindelse med en lokaliseringsgodkendelse kan der fastsættes vilkår om maksimale støjgrænser fra ventilationsanlægget. 2. Kort beskrivelse af relevante regler om lokalisering af husdyrbrug mv. i forhold til naboer og landbrugets strukturudvikvikling samt omtale af naboretlige erstatningsregler 2.1. Miljø- og planlovgivning Kort om de gældende miljøbeskyttelsesregler Husdyrgødningsbekendtgørelsen lokalisering Efter den nugældende husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) skal der til kommunalbestyrelsen ske forhåndsanmeldelse ved etablering, udvidelse eller ændring af henholdsvis anlæg og dyrehold, Husdyrbrug på over 15 dyreenheder (DE), men som ligger under grænsen for at have karakter af en godkendelsespligtig produktion efter miljøbeskyttelsesloven, er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 4. De fastsatte afstandskrav, herunder 50 m til nabobeboelse, har betydning i forbindelse med etablering samt udvidelse og ændring af eksisterende husdyrproduktion i tilfælde af forøget forurening. Hvis et husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg ønskes etableret, udvidet eller ændret inden for en afstand af 50 meter fra nabobeboelse, kan dette kun ske efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen, en såkaldt lokaliseringsgodkendelse, med mindre den pågældende udvidelse/ændring ikke medfører forøget forurening. Det samme gælder inden for en afstand af 300 meter fra en såkaldt samlet bebyggelse i landzone, til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde. Derudover er sidstnævnte afstandskrav gældende til område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.

6 6 En lokaliseringsgodkendelse skal meddeles på nærmere fastsatte vilkår for at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Derudover skal anlæggene etableres og drives i overensstemmelse med de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen herom. I husdyrgødningsbekendtgørelsen findes endvidere i 6 en række afstandskrav i relation til placering af stalde, møddinger m.v., herunder 15 m til naboskel, hvorfra kommunalbestyrelsen dog har mulighed for at meddele dispensation og hertil kan knyttes særlige vilkår. Omvendt har kommunalbestyrelsen også kompetence til at påbyde, at et anlæg placeres mere hensigtsmæssigt, uanset afstandskravet er overholdt, men ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikke-uvæsentlige gener eller forurening. Det er ikke Skov- og Naturstyrelsens bekendt, at denne sidstnævnte mulighed benyttes ret ofte. Pelsdyrfarme er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering. Afstandskrav for denne driftsgren findes i den nugældende pelsdyrfarmbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme). Øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen af relevans for nabogener - Krav om overdækning Lagre af husdyrgødning m.v. skal være overdækkede. Den dominerende form for opbevaring af husdyrgødning er i form af gylle. Hovedreglen er, at der skal være fast overdækning på gyllebeholdere, dog kan brugeren af en gyllebeholder vælge at lade kravet om fast overdækning erstatte af en tæt overdækning såsom et flydelag, hvis der føres en logbog, hvor det løbende registreres, hvorledes flydelaget vedligeholdes samt om flydelagets tilstand generelt. Kravet om fast overdækning er indført pr. 1. marts 2003 som en opfølgning på regeringens ammoniakhandlingsplan. Lagre af fast gødning skal ligeledes være overdækkede med mindre der tilføres gødning dagligt. Kravet om overdækning af markstakke skærpes fra 1. august 2004, således at overdækning skal ske med kompostdug eller lignende. Manglende overholdelse af regler om flydelag på gyllebeholdere har været genstand for vedvarende kritik. Skov- og Naturstyrelsen har i målrettede analyser gennemført i 1998 og 2000 kunnet konstatere, at husdyrproducenterne er blevet bedre til at overholde reglerne. I 2001 havde kommunerne som årets tilsynstema opbevaring af flydende husdyrgødning, og her kunne det også konstateres, at overholdelse af reglerne herom var blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til tilsynsberetningen for 2001, som er tilgængelig på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Overholdelse af den nye skærpede regel om fast overdækning eller som alternativ overholdelse af kravet om tæt overdækning (fx et naturligt flydelag) suppleret med kravet om at føre logbog vil blive et kommende tema for kommunernes årlige rapportering af landbrugstilsynet. Resultatet heraf vil foreligge i efteråret Krav til udbringning Udbringning af gylle skal ske ved hjælp af slæbeslanger eller nedfældning. Pr. 1. august 2003 blev det forbudt at udbringe gylle ved hjælp af bredspredning, hvor gylle spredes ved hjælp af en gyllevogn, der spreder gylle på marken som en fane der kastes op i luften. Fast gødning og flydende husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal være nedbragt hurtigst muligt og senest seks timer efter udbringning.

7 7 Miljøbeskyttelsesloven For de godkendelsespligtige husdyrbrug (anlæg til husdyrproduktion på over 250 DE - dog 270 DE, hvis mindst 90% af DE stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg, 100 DE i slagtekyllinger, 230 DE i æglæggende høns, eller 210 DE i slagtesvin) gælder reglerne i miljøbeskyttelsesloven om forudgående godkendelse efter kapitel 5. Godkendelse meddeles på en række konkrete vilkår fastsat på baggrund af anlæggets placering og drift. Disse vilkår kan være mere vidtgående end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. For eksisterende husdyrbrug, der størrelsesmæssigt er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, og beliggende uden for de afstandskrav, der er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 kan kommunalbestyrelsen i egenskab af tilsynsmyndighed med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 meddele påbud, hvis der konstateres uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder gener i forhold til omkringboende. I forhold til et husdyrbrug, som på grund af beliggenheden inden for de fastsatte afstandskrav har fået meddelt en lokaliseringsgodkendelse, har kommunalbestyrelsen i henhold til samme hjemmel mulighed for at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger. Udviklingen i afstandskravet, særligt i forhold til naboejendomme Reglerne om lokalisering af husdyrbrug, herunder de forskellige afstandskrav til byzone- og sommerhusområde, område i landzone, der i lokalplan er udlagt til forskellige formål er, som det fremgår ovenfor, ændret flere gange. Senest er afstandskravet til samlet bebyggelse i landzone, som blev midlertidigt indført i december 2000, blevet justeret og gjort permanent pr. 1. august Derimod er afstandskravet på 50 m, som blev indført i 1986 ikke blevet ændret. Det samme gælder afstandskravet på 15 m til naboskel, som er videreført fra det såkaldte miljøreglement, se skemaet nedenfor: År Bekendtgørelse Naboskel Nabo Byzone/sommerhusområde/lokalplan Samlet bebyggelse i landzone 1974 Miljøreglementet 15 m 15 m* 1986 Husdyrgødningsbkg. 15 m 1986 Listeændringsbkg. 50 m** 100 m 1992 Husdyrgødningsbkg. 15 m 50 m** 100 m ( DE) 300 m (svin/fjer: DE) 200 m (andre brug: DE) 2000 Afstandsbkg. 15 m 50 m** 300 m 300 m 2002 Husdyrgødningsbkg. 15 m 50 m** 300 m 300 m * til anden mands beboede hus - ** til nabobeboelse I forhold til enkeltliggende naboejendomme betyder lokaliseringsreglerne, at der i princippet er fri etableringsret uden for en afstand af 50 m fra en nabos beboelsesbygning for et husdyrbrug, som ikke på grund af sin størrelse, herunder 250 DE for kvæghold, 100 DE for slagtekyllingeproduktion, 210 DE for slagtesvinproduktion, er omfattet af godkendelsesbekendtgø-

8 8 relsen og således kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Dog skal der ske anmeldelse til kommunen, som bl.a. skal vurdere behovet for screening i forhold til VVMreglerne. Inden for 50 m-kravet til nabobeboelse kan der placeres ikke-miljøgodkendelsespligtige husdyrbrug over 15 DE, såfremt kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering meddeler en lokaliseringsgodkendelse, i hvilken der skal være fastsat vilkår med henblik på at begrænse risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne. Som følge af det oprindelige afstandskrav på 15 m til anden mands beboede hus ville der for år tilbage umiddelbart kunne etableres husdyrbrug uden for denne afstand. Såfremt der efter kommunens vurdering - er tale om væsentlige miljømæssige eller uhygiejniske gener fra et sådant eksisterende husdyrbrug, er det som tidligere nævnt ovenfor et 42-påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger, kommunen som tilsynsmyndighed har hjemmel til at gøre brug af i en sådan situation. Nogle husdyrbrug vil have en uhensigtsmæssig placering i forhold til sine omgivelser (naboer) i relation til udvidelser eller ændringer, som medfører forøget forurening for omgivelserne, uanset der kan meddeles lokaliseringsgodkendelse, og der skal stilles visse vilkår til begrænsning af de miljømæssige gener i forbindelse hermed. En uhensigtsmæssig placering vil derfor også i nogle tilfælde betyde, at der ikke kan stilles sådanne tilstrækkelige vilkår til den ønskede produktion på bedriften til at begrænse de forventede gener for omgivelser, som den ønskede udvidelse / ændring forventes at medføre. I så fald vil et afslag på ansøgningen være den rette afgørelse. Vejledning om fortolkning af reglerne til kommunerne Der er i årenes løb fra Miljøministeriets side udsendt nogle vejledninger om reglerne i forhold til husdyrbrug, herunder de godkendelsespligtige brug. Vejledningerne er imidlertid ikke blevet løbende opdateret i takt med ændringer i de udstedte bekendtgørelser på området, herunder særligt husdyrgødningsbekendtgørelsen (erhvervsmæssigt husdyrbrug) og godkendelsesbekendtgørelsen (godkendelsespligtige husdyrbrug). Senest har Skov- og Naturstyrelsen på hjemmesiden lagt vejledende fortolkningsbidrag vedrørende den nugældende husdyrgødningsbekendtgørelse herunder kapitel 2 om lokalisering af husdyrbrug m.v. Dette vejledningsstof opdateres løbende efter behov, og kommunerne gøres samtidig opmærksom herpå, således at de kan være ajourført på området. Der er i Bilag 3 (notat af 17. december 2003 udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) givet en nærmere beskrivelse af relevante regler om lokalisering af husdyrbrug mv. i forhold til naboer i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser. Planloven gældende regler Driftsbygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugsejendom, er undtaget fra planlovens krav om landzonetilladelse. Jordbrugeren har med de gældende regler en umiddelbar ret til at opføre erhvervsmæssig nødvendige driftsbygninger på landbrugsejen-

9 9 dommen. Det kræver dog en tilladelse til beliggenhed og udformning af bygningerne, hvis de ønskes opført uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommes bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Afstandskrav efter anden lovgivning kan betyde, at nogle erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger ikke kan placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, men kræver en landzonetilladelse. Det kan f.eks. være afstandskrav for lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold eller veterinære forhold. I den situation skal kommunalbestyrelsen søge at give tilladelse til bedst mulige beliggenhed og udformning af disse bygninger. Der findes i dag driftsbygninger af en sådan industriel karakter, at de i alle tilfælde kræver en landzonetilladelse, fordi de ikke betragtes som erhvervsmæssigt nødvendige. Kommunalbestyrelsen kan i sådanne særlige tilfælde beslutte at meddele afslag på en ansøgning, hvis byggeriet ikke kan opføres i overensstemmelse med de hensyn, som skal varetages med landzonebestemmelserne. Der er altså ikke længere en garanti for, at produktionen kan udvides på den enkelte ejendom. Der henvises til notat af 17. december 2003 om gældende regler i planloven udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen. I notatet beskrives planlovens landzonebestemmelser samt planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet ved opførelse og udvidelse af husdyrbrug VVM-reglerne. (Bilag 4). Lokalisering af landbrugsbygninger og anlæg sker således efter gældende regler ud fra generelle afstandskrav og stillingtagen til forhold til hvert enkelt byggeri og det konkrete projekt Strukturudviklingen i landbruget og lokalisering af husdyrproduktion Landbrugserhvervet har gennem de sidste år gennemgået en kraftig strukturudvikling, både med hensyn til ejendoms- og bedriftsstruktur med husdyrtæthed. I hovedtræk har udviklingen gået i retning af færre og samtidig større landbrugsbedrifter. Strukturudviklingen er desuden karakteriseret ved en stærkt stigende specialisering. Husdyrproduktionen er koncentreret på et faldende antal husdyrbedrifter. Eksempelvis er der i perioden fra 1995 til 2001 sket et fald i antallet af bedrifter med svin på knap 40%, mens der er sket en fordobling af antallet af svin på den enkelte bedrift (88%) Antal bedrifter Antal landbrugsbedrifter, Danmarks Statistik. Der er væsentlige regionale forskelle på fordelingen af husdyrproduktionen i Danmark. Den største andel findes i Syd- og Vestjylland, mens husdyrproduktionen er relativ beskeden på Øst- og Sydsjælland samt Lolland-Falster. I store områder af landet er der koncentreret husdyrproduktion. På kortet i Bilag 5 er fordelingen illustreret ved antallet af dyreenheder pr. ha markareal (2001). Som det fremgår findes de største koncentrationer i Jylland.

10 10 Strukturudviklingen i landbruget har bevirket en betydelig omstrukturering i beliggenheden af landbrugets driftsbygninger. De koncentreres på stadig færre bedrifter og bliver specialiseret i takt med produktionen. Landbrugets bygninger Der er ca driftsbygninger til landbruget i Danmark. Antallet af driftsbygninger er faldende. Som det fremgår af figur 1, er antallet af driftsbygninger i perioden fra faldet med ca , og faldet har været konstant de seneste år. Figur 1 Udvikling i antallet af landbrugets driftsbygninger (Kilde: Danmarks Statistik, Bygge- og anlægsvirksomhed, flere årgange) Antal driftsbygninger 562,9 558,3 557,4 554,9 552,1 539, ,5 505,9 498,8 493,3 Antal driftsbygninger Selv om antallet af driftsbygninger var svagt faldende også før 1996, steg det samlede bygningsareal fortsat indtil 1996 som følge af en høj byggeaktivitet. Bygningerne blev med andre ord større og større. Fra 1996 afspejles imidlertid den markante nedgang i antallet af bygninger også i en stagnation eller et svagt fald i det samlede bygningsareal. Det betyder, at nybyggeriet i disse år dårligt svarer til den kraftige afgang i driftsbygninger. Figur 2 viser denne udvikling, hvor der frem til 1993/94 var en uafbrudt og næsten konstant tilvækst i driftsbygningernes samlede bygningsareal. Derefter halveres tilvæksten, for i frem til 1998 at være negativ. Fra 1999 og frem til 2003 er det samlede bygningsareal svagt stigende samtidig med at faldet i antallet af driftsbygninger fortsætter. Figur 2 Udvikling i avls- og driftsbygningernes samlede areal (mio. m 2 ) (Kilde: Danmarks Statistik) 132 mio. m Driftsbygninger - areal

11 11 Så selv om der op til midten af 2003 er investeret i nye avls- og driftsbygninger til landbruget som aldrig før (figur 3), er det samlede bygningsareal kun svagt stigende, og det samlede antal driftsbygninger er stærkt faldende. Det peger på, at nybyggeriet består af betydeligt færre og dermed også større driftsbygninger, end de, der går fra. Denne udvikling mod færre, men større driftsbygninger betyder, at bygningerne påvirker færre steder, men får betydelig større kraft, der hvor de placeres. De nye stalde opføres typisk i faste enheder med en størrelse på mellem m 2 hver. Desuden vil der typisk være to gyllebeholdere til opbevaring af gødning samt en silo til opbevaring af korn. Der er således tale om meget store bygningsanlæg, som alene på grund af deres størrelse vil påvirke et større område end tidligere. Figur 3: Samlede bruttoinvesteringer i driftsbygninger fordelt mellem kvægstalde, svinestalde og andre bygninger. mio.kr svinestalde Kvægstalde 500 Andre bygninger (Kilde: Danmarks Statistik; Landbrugsstatistik 1998 og 2002). Der har været store regionale forskelle i udviklingen af driftsbygningernes samlede areal siden Den store vækst i driftsbygningernes samlede areal i størstedelen af Jylland hænger godt sammen med det store antal dyreenheder pr. markareal, der findes her, jf. kortet i Bilag 6. Udviklingen i landbrugsstrukturen mod færre og større landbrugsbedrifter har ifølge Dansk Landbrugsrådgivning betydet, at mindst 60 mio. m 2 bygninger i det åbne land er blevet overflødige. Heraf er 20 mio. m 2 bedst tjent med at blive revet ned, mens de 40 mio. m 2 kan tages i brug til andre formål end landbrug. Fremtidige landbrugsbygninger og investeringer Ifølge oplysninger fra Dansk Landbrugsrådgivning vil der komme betydelige investeringer inden for landbrugsbyggeri i de kommende år. Det forventes således, at de årlige investeringer i de næste 10 år vil være på ikke mindre end 1,5 mia. kr. til nybyggeri o. lign. Holder disse forventninger, vil der skulle lokaliseres omkring 3 mio. m 2 landbrugsbyggeri i de kommende blot 10 år. Det svarer til, at der i hver af landets kommuner skal findes egnede lokaliseringer til op mod m 2 nye bygninger og anlæg til landbrugsproduktion. Landbrugets bygninger bygges til stadighed større. Bygninger og anlæg på m 2 vil formentlig ikke være ualmindeligt m 2 svarer til parcelhuse.

12 12 I de kommende år forventes strukturudviklingen at forløbe mod et betydeligt lavere antal bedrifter. I dag er der knap bedrifter. Dette tal er i betænkning nr om forenklinger i jordlovgivningen skønnet til atfalde til omkring bedrifter i 2015, heraf ca bedrifter med malkekvæg og bedrifter med svin. Sammenlignes med den hidtidige strukturudvikling i landbruget må det antages, at investeringerne i nybyggeri - især vil finde sted i Nord- og Vestjylland og på Fyn. Kravene til at finde egnede lokaliseringer til nyt landbrugsbyggeri vil med andre ord blive skærpet betydeligt i en lang række af landets kommuner. Som et resultat af strukturudviklingen i landbruget forventes det, at omkring beboelsesejendomme i løbet af de næste 10 år vil blive frigjort for landbrugserhvervet som restparceller fra sammenlægninger og overflødiggjorte bygninger fra samdrift. Disse nye boligparceller vil formentlig komme til at tjene som bolig for mennesker, der ikke er knyttet til landbrugserhvervet. Delkonklusion Strukturudviklingen i landbrugserhvervet er i dag præget af en polarisering; både i form af færre, større og mere specialiserede produktioner, men også en geografisk polarisering. Udvikling hen imod store specialiserede enheder betyder, at virksomhedernes krav til lokalisering ændres væsentligt. Dermed ændres også det grundlag, som reguleringen af landbruget (lovgivningen) bygger på. Dertil kommer, at en stadig større del af befolkningen i landdistrikterne bor og arbejder uden særlig tilknytning til landbrugserhvervet. Der ligger derfor en stor udfordring i at finde egnede lokaliseringer til husdyrproduktionen, som begrænser konflikter mellem erhvervet, bosætning, landskab, natur og miljø mest muligt. Med udviklingen af landbruget mod stadigt større og mere specialiserede brug følger også en række særlige krav til lokaliseringen som naturligvis varierer alt efter produktionens art. Hvis landbrugserhvervet skal udnytte de størrelsesøkonomiske fordele bedre, som trækker i retning af større produktionsenheder, kan der derfor være behov for at præcisere nærmere, hvilke ønsker erhvervet har til den fremtidige lokalisering af virksomhederne Naboretlige erstatningsregler ved nabogener fra store husdyrbrug Miljøministeren har tilkendegivet, at redegørelsen om anvendelsesområdet for naboretlige erstatningsregler mv. i forbindelse med nabogener fra store husdyrbrug dateret 25. september 2003 (udarbejdet af professor Orla Friis Jensen, Aalborg Universitet) skal inddrages i nabogeneudvalgets arbejde. Nedenfor er citeret redegørelsens sammenfatning. (Redegørelsen vedlægges som Bilag 7). Det efterfølgende citat er således ikke udtryk for tilkendegivelser fra Nabogeneudvalget: Det følger af den almindelige naboret, at man i et landligt område som udgangspunkt må tåle lugtgener fra dyrehold, støj fra maskiner og udluftningsanlæg osv. som noget helt sædvanligt og påregneligt, og der skal derfor foreligge ganske særlige forhold for, at den naboretlige tålegrænse kan anses for overskredet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i forbindelse med etablering/udvidelse af en husdyrproduktion forvoldes et væsentligt værditab for omboende. Spørgsmålet er imidlertid, om omfanget af ulemperne specielt ved den industrilignende svineproduktion har nået et punkt, hvor den er eller blandt de bosiddende på landet opleves som så urimelig, at den naboretlige tålegrænse i forhold til gener fra landbrug kan

13 13 flytte sig. Dette er i princippet muligt, men om det overhovedet vil få praktisk betydning vil i første række bero på, om den offentligretlige regulering udgør et dækkende værn mod nabogener. Afstandskravene ved etablering/udvidelse af husdyrbrug er blevet skærpet i de seneste år og yder generelt set en væsentlig beskyttelse mod lugtgener m.v. for omboende. Helt udpræget gælder dette de meget store brug, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, men afstandskravene efter husdyrgødningsbekendtgørelsen er også betragtelige ved etablering/udvidelse op til planlagte områder og samlet bebyggelse. Uden for disse tilfælde, kan der ske etablering/udvidelse af dyrehold helt op til 250 DE i en afstand af ned til 50 m fra enkeltbeboelser. Nogle omboende til store bedrifter synes dermed at komme i en særlig udsat situation, hvor deres beskyttelse i høj grad afhænger af tilsynets brug af muligheden for at udstede påbud. Om den naboretlige tålegrænse er overskredet beror imidlertid i princippet på en selvstændig vurdering fra domstolenes side. Den dommerskabte naboret udgør et ejendomsretligt værn, som i princippet ikke kan fjernes (fortrænges) uden særlig lovhjemmel. Som det også fremgår af retspraksis vil udgangspunktet for domstolene derfor være, at der vil kunne foreligge et naboretligt ansvar, selv om de offentligretlige regler er overholdt. Den naboretlige vurdering vil bero på omstændighederne i den konkrete sag. Det vil indgå i vurderingen, om etableringen også selv om der bliver tale en mere kostbar løsning kunne være sket mere hensynsfuldt over for omboende. Vurderingen vil omvendt blive mere lempelig, hvis der er tale om naboer, der har bosat sig i nærheden af et allerede eksisterende stort husdyrbrug. Det naboretlige erstatningsansvar påhviler som udgangspunkt den forulempende virksomhed, og det fritager ikke virksomheden for ansvar, at dennes aktiviteter er i overensstemmelse med givne tilladelser mv. Dette hænger sammen med, at ansvaret i forhold til naboen i princippet er objektivt og dermed ikke beror på, om der er noget at bebrejde virksomheden. Virksomheden har den primære interesse i aktiviteten og ansvaret følger interessen. Et erstatningskrav over for virksomheden kan efter omstændighederne også støttes på almindelige erstatningsretlige regler vedr. skadegørende handlinger uden for kontrakt, dvs. culpa. Klare eksempler herpå vil kunne foreligge, hvor virksomheden har overtrådt vilkår i forbindelse med en godkendelse eller har undladt at efterkomme et påbud udstedt af tilsynsmyndigheden, dvs. typisk i tilfælde af enkeltstående skader/kortvarige ulemper. Da det ved fastlæggelse af den almindelige naboretlige tålegrænse, kan tænkes tillagt betydning, om virksomheden kunne have indrettet sig mere hensynsfuldt i forhold til naboen, kan afgrænsningen i forhold til det objektive ansvarsgrundlag dog ikke i praksis siges at være ganske skarp. Lov om erstatning for miljøskader omfatter kun de allerstørste husdyrbrug og har selv for disse en yderst begrænset interesse, idet lovens objektive ansvar alene er knyttet til en forureningsskade, der er forårsaget af ejendommenes husdyrgødningsanlæg, f.eks. hændelig lækage af en gylletank. Mere almindeligt må således konstateres, at værdiforringelser af naboejendomme som følge af store husdyrbrug ikke kan kræves erstattet efter miljøerstatningsloven. Udvalget har modtaget redegørelsen og taget dens indhold, herunder om den dommerskabte naboret, til efterretning.

14 14 Udvalget har noteret sig, at der i redegørelsen er fremhævet det forhold, at beskyttelsen til enkeltbeboelser ikke er blevet skærpet gennem de seneste år, sådan som det er tilfældet med afstandskravet til samlet bebyggelse m.v. 3. Løsningsmuligheder og perspektivering Udvalget har vurderet en række strategier, som kan medvirke til at reducere nabogener i forbindelse med husdyrproduktion. Et centralt indsatsområde er at styrke den enkelte landmands indsats for at begrænse nabogener. Dette skal ske dels gennem den daglige drift, såsom vedligeholdelse af flydelag og ventilation, dels ved at være påpasselig med håndtering af kadavere, og dels ved at indbygge hensynet om at begrænse nabogener i udviklingsplanerne for bedriften. Andre væsentlige strategier er et aktivt og konsekvent kommunalt tilsyn med overholdelse af reglerne, udvikling af teknologiske og driftsledelsesmæssige principper til at begrænse lugtgener og ikke mindst en skærpelse af afstandskravene til enkeltbeboelse kombineret med at udvidelser og nyetableringer kombineres med udflytning, hvor der ikke er andre muligheder for at begrænse nabogener Frivillig indsats (Godt landmandsskab / Godt naboskab) Nabogener kan søges afhjulpet gennem en frivillig indsats fra husdyrproducentens side. Som nævnt indledningsvis har Dansk Landbrug præsenteret eksempler, hvor en udvidelse eller nyetablering er sket, så der er lagt vægt på at begrænse nabogenerne mest muligt. Det er driftsherren, der fremsætter forslag til den lokalisering, som vurderes at være mest hensigtsmæssig i forhold til bedriftens øvrige indretning, arkitektur og samlede fremtoning samt driftsmæssige forhold som adgang for foderleverancer, afhentning af dyr, udbringning af gødning med videre. Det kan være af stor vigtighed, at driftsherren gør hensynet til at begrænse nabogener til et væsentligt kriterie i sit valg af forslag til placering af en udvidelse eller en nyetablering, ligesom det er af stor vigtighed, at driftsherren i forslaget til lokalisering inddrager tanker om ejendommens fremtidige udvikling. Landbruget udstak for nogle år siden et sæt principper for, hvordan landmændene kan producere med hensyntagen til erhvervets værdisæt. En del af Godt Landmandskab er Godt Naboskab, som bl.a. anbefaler: At tage hensyn til landskab og naboer, når nye bygninger placeres. At orientere naboer forud, når gyllekørsel kan give gener At holde god afstand til naboers ejendom, når du sprøjter At færdes hensynsfuldt med landbrugsmaskiner på veje og gøre rent efter dig At planlægge arbejdet, så det generer naboerne mindst muligt. Dansk Landbrug har fremført, at implementering af godt landmandskab er i landbrugets egen interesse. Ændring af praksis på den enkelte bedrift kræver en indsats i rådgivningstjenesten. Det er således vigtigt, at foreningerne og rådgivningstjenesten er klædt på til at ændre landmændenes holdninger og oplyse om godt landmandskab. Implementering af godt landmandskab, de nye teknologier kombineret med landmændenes øgede bevidsthed om natur- og miljøspørgsmål vil uden tvivl sætte yderligere skub i de fremskridt der er undervejs.

15 Opbevaring af døde dyr Kravene til opbevaring af kadavere er i dag mangelfulde hvad angår opbevaring, så lugt og visuelle gener begrænses. Det er udvalgets vurdering, at hovedparten af husdyrproducenter iagttager hensynet til at begrænse gener fra opbevaring af kadavere allerede. Med henblik på at fjerne denne gene generelt er det udvalgets vurdering, at der med fordel kan indføres egentlige minimumskrav til, hvorledes opbevaring af kadavere skal ske på ejendommen forud for afhentning til destruktionsanstalt Det kommunale landbrugstilsyn De kommunale myndigheder fører som nævnt tilsyn med landbrugets miljøforhold. Det er udvalgets vurdering, at den stigende fokus på nabogener lægger op til, at de kommunale myndigheder strammer tilsynet op og skærper konsekvensen over for landmanden, hvor der konstateres overskridelser af de gældende regler. Som eksempel kan nævnes tilsynet ved det skærpede krav om overdækning af gyllebeholdere i form af krav om at føre logbog, hvor sanktionen ved mere end en overtrædelse bør være kontant Teknologiske løsninger Husdyrproduktion er forbundet med lugtgener. Der er en række forhold, der er af betydning for, hvor meget en given husdyrproduktion lugter. Lugtgenerne varierer med driftsgren, valg af teknologi på den enkelte ejendom og ikke mindst kvaliteten af den driftsledelse, som hersker på den enkelte ejendom. Styrken af lugtgener for de omkringboende er endvidere i stor udstrækning bestemt ved placeringen og afstanden mellem husdyrejendommen og de omkringboende. I de senere år er en række nye teknologier blevet udviklet med henblik på at reducere ammoniakemissionen og lugtgenerne fra husdyrproduktionen. En række af disse teknologier har vist lovende resultater med hensyn til mulighederne for at begrænse ammoniaktabet, mens kun få har vist lovende resultater med hensyn til lugt. En af forklaringerne er, at lugt er en komplekst sammensat gene, idet mange stoffer bidrager til lugtgenerne. Ammoniak fra ventilationsafkastet har ingen betydning for lugtgenerne hos omboende, men ammoniak kan have negativ indflydelse på følsomme naturområder. I Bilag 8 (notat af 17. december 2003 udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) gennemgås en række teknologier med potentiale for fjernelse af ammoniakemission og lugtgener, samt deres skønnede omkostninger. De eneste teknologier, som entydigt har en sikker effekt på lugt, er på nuværende tidspunkt teknologier, som er baseret på biofiltre. Vurderingerne af hvert tiltag er baseret på oplysninger fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og den afprøvning af lugtreducerende teknologier som Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER (Landsudvalget for Svin, Dansk JordbrugsForskning og Danske Slagterier) foreløbig har gennemført i 2002 og En stor del af ovennævnte forsøg er udsprunget af den målsætning Landsudvalget for Svin satte sig i Målsætningen er her - gennem teknologisk udvikling og hensigtsmæssig placering af nye staldanlæg - at halvere lugtemission i nærheden af beboelsesområder i løbet af nogle år. Landsudvalget har siden 2001 intensiveret indsatsen og bruger i år fem mio. kr. på

16 16 området. Der vil også i de kommende år blive sat øget fokus på, hvilke muligheder der er for at reducere lugtgenerne yderligere. Skov- og Naturstyrelsen har nedsat et udvalg, der skal udarbejde en ny lugtvejledning vedrørende husdyrbrug, som skal kunne anvendes af kommunerne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om lokaliserings- og miljøgodkendelser samt påbudssager. Tidspunktet for vejledningens udstedelse er bl.a. afhængig af en række resultater fra en omfattende måleserie fra danske svinestalde. Målsætningen er imidlertid, at vejledningen skal være færdig i løbet af Udvalget vedrørende nabogener har udtrykt tilfredshed med, at den efterspurgte lugtvejledning er under udarbejdelse og ser dens færdiggørelse fremmet mest muligt Regelsættet Skærpede afstandskrav Husdyrproduktion er forbundet med lugtgener. Styrken af lugtgener for de omkringboende er endvidere i stor udstrækning bestemt ved beliggenheden og afstanden mellem husdyrejendommen og de omkringboende. De gældende regler, der er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen, er som hovedregel, at der gælder et afstandskrav på 50 m fra en husdyrbedrift til nabobeboelse og et afstandskrav på 300 m til en såkaldt samlet bebyggelse i landzone. Afstandskravene træder i kraft i forbindelse med etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring af eksisterende husdyrproduktion i tilfælde af forøget forurening. Udvalget vurderer, at en skærpelse af afstandskravet til enkeltbeboelse vil være en væsentlig strategi til at begrænse de fremtidige nabogener. Der er i udvalget enighed om at anbefale følgende ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 og 6 om afstandskrav: 4 Der indføres en skærpelse ved at indføre en 50 m forbudszone. Det betyder, at der ikke kan ske nyetablering af husdyrproduktion eller udvidelse/ændring, der medfører forøget forurening i forhold til den eksisterende husdyrproduktion, hvis der er mindre end 50 meter til nabobeboelse eller øvrige relevante områder (byzone, sommerhusområde m.fl.) For en husdyrproduktion, der ved nyetablering eller udvidelse/ændring af produktionen, er på mere end 100 DE fastsættes et afstandskrav til nabobeboelse på 100 meter. Det betyder, at der kræves en lokaliseringsgodkendelse med vilkår til en sådan størrelse husdyrbrug, hvis det er beliggende mellem 50 m 100 m fra nabobeboelse, og der er tale om nyetablering eller udvidelse/ændring, der medfører forøget forurening. Afstandskravet gælder ikke i forhold til nabobeboelse, som ejes af driftsherren selv, eller som er beliggende på en ejendom med landbrugspligt. 6 Afstanden til naboskel ændres fra 15 meter til 30 meter.

17 17 I Bilag 9 er forslag til ændrede formuleringer i de nævnte 4 og 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Vejledning til kommunerne Inden for de nævnte afstandskrav har kommunalbestyrelsen kompetence til at meddele en lokaliseringsgodkendelse. Der skal i en godkendelse fastsættes sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Der foreligger en analyse af kommunernes praksis i forbindelse med lokaliseringsgodkendelse efter at afstandskravet til samlet bebyggelse blev skærpet ultimo Denne analyse tyder på, at der i ca. ¾ af tilfældene, hvor der ansøges om lokaliseringsgodkendelse, gives godkendelse til at etablere den påtænkte udvidelse eller nyetablering. Det er derfor udvalgets vurdering, at der er behov for en klar udmelding over for kommunerne om, at de har et væsentligt medansvar for at undgå yderligere nabogener fremover. Kommunernes vurdering skal ske under hensyntagen til de øvrige interesser i det åbne land, herunder hensynet til natur, landskab og miljø. Kommunerne bør derfor medvirke til at undgå fremtidige nabogener ved at være tilbageholdende med at give lokaliseringsgodkendelse inden for de gældende afstandskrav uden at fastsætte tilstrækkelige vilkår. Udvalget vurderer, at kommunerne skal lægge større vægt på: at kortlægge og redegøre for konsekvenserne i form af ændrede/øgede nabogener ved udvidelse og nyetablering, at definere hvad kommunen vurderer som "uvæsentlige" eller væsentlige gener i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, og at der stilles de fornødne vilkår, så det sikres, at generne i forhold til naboer reduceres i tilstrækkeligt omfang. at undgå at tillade nybyggeri af beboelsesejendomme i det åbne land uden at tage hensyn til den eksisterende landbrugsproduktion. Udvalget har fundet, at de gældende landzoneregler giver mulighed for at lokalisere landbrugsbygninger under hensyn til naboer, landskab, natur og miljø, således at landbrugserhvervets interesser også varetages. I de tilfælde, hvor der foreligger en særlig begrundelse for at placere en erhvervsmæssig nødvendig bygning uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer fx som følge af afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal kommunen som hidtil gå i dialog med ansøgeren om at finde en alternativ placering. Der kan dog være særlige situationer, hvor husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav ikke løser problemer med nabogener, eksempelvis på grund af stedlige vindforhold. I sådanne tilfælde kan en landzonetilladelse til placering af driftsbygninger uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer være hensigtsmæssig efter en samlet konkret vurdering. Det vil sige, at også i tilfælde, hvor et anlæg til husdyrproduktion ikke er i konflikt med gældende afstandskrav, men alligevel giver anledning til væsentlige nabogener, skal kommunen gå i dialog med ansøger med henblik på inden for gældende regler at undersøge, om det er muligt at finde en mere hensigtsmæssig placering af driftsbygningerne under varetagelse af hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. I forlængelse af ændringen af planloven i 2002 udsendte Miljøministeriet en ny vejledning om kommunernes landzoneadministration. I vejledningen er reglerne for mulig lokalisering af nye landbrugsbygninger grundigt beskrevet. Efter kommunalbestyrelsen har overtaget landzone-

18 18 kompetencen er det besluttet at overvåge kommunernes administration. Det er udvalgets vurdering, at der også er behov for at følge deres administration af ansøgninger til nyt landbrugsbyggeri. Om lokalisering (udflytning) Fremtidig lokalisering inden for gældende praksis En ansøger vil som regel råde over et landbrugsareal og vil i visse tilfælde også råde over flere ejendomme. Der vil derfor som oftest være flere forskellige muligheder for at lokalisere en given udvidelse eller nyetablering af et anlæg til husdyrproduktion. Udvalget har derfor vurderet, at det er nærliggende, at en ansøger i forbindelse med forberedelsen af sit projekt undersøger forskellige placeringer, dels med henblik på at begrænse nabogenerne mest muligt, varetage natur, miljø og landskabshensyn, dels med henblik på at sikre de rette forudsætninger for hensigtsmæssige investeringer. Det er imidlertid af væsentlig betydning for beskyttelsen af miljø, natur og landskab, at der forud for lokaliseringen sker en nøje vurdering af, om denne placering får konsekvenser for miljø, natur og landskab. Kommunens administration af landzonebestemmelserne er i denne forbindelse helt central. Tillige kan etablering eller udvidelse af en husdyrproduktion være omfattet af planlovens VVM-regler. Her får den amtslige myndighed lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt en given etablering eller udvidelse er i strid med regionplanens retningslinjer. Der henvises til det ovenfor nævnte Bilag 4 - Notat om gældende regler i planloven, hvori der nærmere er redegjort herfor. Udvalget har bl.a. peget på, at det både er myndighedernes og den enkelte landmands ansvar at sikre gode løsninger på lokalisering af driftsbygninger. Lokalisering på længere sigt ændret praksis Udvalget har drøftet, hvordan nabogener kan afhjælpes ved at lokalisere husdyrproduktioner på baggrund af den fysiske planlægning. Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, har overordnet skitseret principperne for en planlægning og et forslag, som kan være med til at reducere nabogenerne fra fremtidige anlæg til husdyrproduktion. Forslaget bygger på følgende principper: Enkle og klare regler for lokalisering Bedre muligheder for at finde lokale løsninger Bedre mulighed for at inddrage borgerne i beslutningerne Øget sikkerhed for investering i og omsætning af landbrugsejendomme Øget investeringssikkerhed på naboejendomme og bedre garanti mod værditab Bedre mulighed for at undgå konflikter mellem nye driftsbygninger og omgivelserne Bedre varetagelse af natur, landskab og miljø Bedre muligheder for at udnytte ny teknologi Bedre muligheder for at forbedre og tilpasse bygningerne i forhold til omgivelserne Klare overordnede rammer for lokalisering af fremtidigt byggeri i landbrugserhvervet Forslaget sigter mod at forebygge kommende konflikter mellem husdyrproduktioner og naboer uden at forringe den nuværende varetagelse af natur, landskab, vandmiljø og miljø i øvrigt.

19 19 Afhjælpning af nabogener ved hjælp af lokalisering (udflytning) i forbindelse med udvidelse eller nyetablering af husdyrbrug sker efter gældende regler som enkeltsagsadministration. Som en fremtidig strategi kunne afhjælpning af nabogener i forbindelse med lokalisering (udflytning) ske på baggrund af planlægning, hvor spørgsmål om begrænsning af nabogener indbygges i den fysiske planlægning. Udvalget anbefaler på den baggrund, at Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, arbejder videre med at undersøge alternativer til den gældende enkeltsagsadministration. Der skal især lægges vægt på at vurdere enkle, administrative planløsninger. 4. Anbefalinger Udvalget indstiller følgende til det videre arbejde: 1. Frivillig indsats (Godt landmandsskab / Godt naboskab) Dansk Landbrug tager initiativ til en målrettet informationskampagne som led i udbygningen af et Godt naboskab/godt landmandsskab med kraftig opfordring til den enkelte landmand om at integrere nabohensyn i sine dispositioner. 2. Teknologiske løsninger Udvalget anbefaler, at der iværksættes en intensiv indsats inden for en kort årrække vedrørende forskning og udvikling inden for kvantificering og afhjælpning af lugtgener fra husdyrproduktion. 3. Regelsættet Udvalget anbefaler at skærpe visse afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen i forhold til nabobeboelse m.v. af hensyn til en bedre beskyttelse af især enkeltliggende naboejendomme og foreslår følgende ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen: 4 Der indføres en skærpelse ved at indføre en 50 m forbudszone. Det betyder, at der ikke kan ske nyetablering af husdyrproduktion eller udvidelse/ændring, der medfører forøget forurening i forhold til den eksisterende husdyrproduktion, hvis der er mindre end 50 meter til nabobeboelse eller de nævnte områder (byzone, sommerhusområde m.fl.) For en husdyrproduktion, der ved nyetablering eller udvidelse/ændring af produktionen, er på mere end 100 DE fastsættes et afstandskrav til nabobeboelse på 100 meter. Det betyder, at der kræves en lokaliseringsgodkendelse med vilkår til en sådan størrelse husdyrbrug, hvis det er beliggende mellem 50 m 100 m fra nabobeboelse, og der er tale om nyetablering eller udvidelse / ændring, der medfører forøget forurening i forhold til den eksisterende husdyrproduktion. Afstandskravet gælder ikke i forhold til nabobeboelse, som ejes af driftsherren selv, eller som er beliggende på en ejendom med landbrugspligt.

20 20 6 Afstanden til naboskel ændres fra 15 meter til 30 meter. Udvalget anbefaler, at der skal gives en klar udmelding til kommunerne med henblik på en ensartet fortolkning af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering af husdyrbrug i lokalsamfundet. Herunder en opfordring til, at kommunerne følger en mere restriktiv praksis i forbindelse med ansøgninger om lokaliseringsgodkendelser og miljøgodkendelser og vurderer den fremtidige geneproblematik i forbindelse med vilkårsfastsættelsen. Samtidig skal det understreges, at kommunerne fortsat skal varetage hensynet til natur, landskab og miljø i deres landzoneadministration. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne vurderer konsekvenserne af den enkelte udvidelse eller nyetablering for natur, miljø og landskab. Udvalget anbefaler, at det i udmeldingen til kommunerne understreges, at kommunerne også i tilfælde, hvor et anlæg til husdyrproduktion ikke er i konflikt med gældende afstandskrav, men alligevel giver anledning til væsentlige nabogener, skal gå i dialog med ansøger med henblik på inden for gældende regler at undersøge, om det er muligt at finde en mere hensigtsmæssig lokalisering (udflytning) af driftsbygningerne i forbindelse med udvidelse eller nyetablering under varetagelse af hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. Udvalget forventer, at nabogenerne vil blive reduceret på grund af færre lokaliseringer af udvidede eller nye husdyrbrug inden for gældende afstandskrav. Og at der som følge heraf vil blive givet flere landzonetilladelser til driftsbygninger uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Udvalget anbefaler, at landzonemyndighedens (kommunernes) administration af ansøgninger om lokalisering af driftsbygninger efter landzonebestemmelserne bliver overvåget med henblik på, at miljøministeren kan vurdere kommunernes praksis i relation til landzonebestemmelsernes formål, herunder hensyn til jordbrugserhvervet, naboer, natur, miljø og landskab. Overvågningen kan indgå i den overvågning af planloven, som er besluttet i forbindelse med ændringen af planloven i Udvalget anbefaler, at kommunerne i tilrettelæggelsen af tilsynet på landbrugsbedrifter fokuserer på kontrol af kravet om tæt overdækning på gyllebeholdere. Udvalget anbefaler, at der med fordel kan indføres egentlige minimumskrav til opbevaring af kadavere på ejendommen forud for afhentning til destruktionsanstalt. Udvalget anbefaler, at Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, arbejder videre med at undersøge alternativer til den gældende enkeltsagsadministration. Der skal især lægges vægt på at vurdere enkle, administrative planløsninger.