FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 METODE 11 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 HVAD ER KROPPEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 METODE 11 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 HVAD ER KROPPEN?"

Transkript

1 FORORD 3 ABSTRACT 4 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 PROBLEM DISKUSSION 7 UDVIKLINGEN AF DEN MODERNE COMPUTER 7 FORHOLDET MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 8 PROBLEMSTILLING 10 METODE 11 VALG AF TEORI 11 BILLEDANALYSE 12 VALG AF PERVASIVE PRODUKTER 13 AFGRÆNSNINGER 13 INTERAKTION MELLEM KROP OG TEKNOLOGI 15 NÅR TEKNOLOGIEN PÅVIRKER KROPPEN 15 ERGONOMI 16 HVAD ER KROPPEN? 19 OBJEKTKROPPEN OG DEN LEVEDE KROP 20 FÆNOMENOLOGI 21 KROP OG HANDLEN 21 KROPSBILLEDE OG KROPSSKEMA 22 KROP OG RUM 23 KROP OG SANSNING 23 KROP OG GENSTANDE 24 FEMINISTISK TEORI 24 DEN KØNNEDE KROPS HISTORIE 24 KROP OG KØN 25

2 KROP OG MAGT 28 KROPPEN SOM KONSTRUKTION 29 HANDICAPPEDE 31 KROPSLIG LÆRING 34 MOTORIK 36 TAVS VIDEN 37 TEORIDISKUSSION: HVAD ER KROPPEN? 39 HVAD ER PERVASIVE COMPUTING? 46 PERVASIVE PRODUKTER 49 DET INTELLIGENTE HJEM 50 SIEMENS 51 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I 52 SIEMENS DIGIHEAT 53 BILLEDANALYSE AF REKLAME FOR DIGIHEAT 54 TEKNOLOGISKE KOMPONENTER I DIGIHEAT 57 PERVASIVE COMPUTING OG SIKKERHED 60 KROPPEN I DET DIGITALE HJEM 63 KONKLUSION 65 LITTERATUR 68 HJEMMESIDER 72 BILAG 1: REKLAME FOR DIGIHEAT 73 BILAG 2: MICHELANGELOS SKABELSEN 74 2

3 Forord Dette speciale er udarbejdet af Tombi Katrine Vedel på kandidat uddannelsen tværfaglig ITudvikling ved IT-Universitet i København. Undervisningen er udliciteret til Institut for Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. Jeg er tidligere studerende ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet og har således en ikke IT-faglig baggrund. Specialet er tværfagligt og beskæftiger sig med forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing. Der trækkes således på kropsfilosofiske og teknologi filosofiske teorier samt på generel faglig viden om både krop og teknologi. Det forudsættes at læseren er bekendt med tendenserne indenfor IT-området samt har et vist kendskab til kropsfilosofi og teknologi filosofi. Jeg vil gerne afslutte denne opgaves forord med at rette en tak til min vejleder Peter Danholt for god og konstruktiv feedback samt til min familie og mine venner for tålmodighed, forståelse og generel opbakning. 3

4 Speciale udarbejdet af Tombi Katrine Vedel Abstract The primary objective of this thesis Technology without borders on the relationship between technology and the body in pervasive computing is to examine the relationship mentioned in the title and the assumptions and beliefs on which the perception of the body is based. It is my belief that the relationship between body and technology is one of mutual interaction. However, it is also my experience that the body often is perceived as an isolated, absolute entity and therefore is subject to specific norms, which enables us to categorize it as a body of a certain type. With this thesis, I wish to question these norms and thereby the perception of the body as an isolated, absolute entity. In order to do so, I will fist demonstrate that such norms exist by examining how the body as a concept is perceived in the West. Then I will explore how that perception shows in relation to pervasive computing. I believe that a perception of the body as an isolated, absolute entity does not enable one to investigate the mutual interaction between body and technology. Therefore, I also intend to present a method to describe and examine the mutual interaction between the body and technology. Resumé Dette speciale handler om forholdet mellem krop og teknologi i pervasive computing. Min tese er at dette forhold er præget af en høj grad af gensidighed interaktion, men at kroppen ofte opfattes som en entydig, uforanderlig størrelse, hvorfor forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som entydigt og uforanderligt. Derfor har jeg valgt at undersøge hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb samt at præsentere eksempler på hvordan denne opfattelse af kroppen kommer til udtryk i forbindelse med reklamer og produktinformationer for produkterne Digheat og Begge produkter er fra Siemens og kan bruges til at fjernbetjene apparater i hjemmet. På baggrund af undersøgelsen af kroppen som begreb kan jeg endvidere konstatere at den gensidige interaktion mellem krop og teknologi kan undersøges og beskrives ved hjælp af Haraways cyborg begreb, der netop kendetegnes ved at være en kombination af menneske og teknologi, og som sådan i høj grad også en kombination af menneskets krop og teknologien.

5 En anden måde at anskue dette forhold på er ved at opfatte forholdet mellem krop og teknologi som en læreproces. En sådan proces er netop karakteriseret ved at medføre forandring, hvilket kan ses som et resultat af den gensidige interaktion: Både kroppen og teknologien har forandret sig. For begge metoder gælder imidlertid at konteksten har stor betydning idet kroppen altid er situeret og derfor altid en del af en kontekst. 5

6 Indledning Siden de første forsøg på at bygge en digital computer er udviklingen af den moderne computer gået meget hurtigt og den foregår stadig i et tempo, der er meget højt. Moores lov, der stadig er gyldig, er et eksempel på hvor hurtigt udviklingen går og hvordan dette tempo hele tiden stiger. I lyset heraf kan udviklingen indenfor IT-branchen med en let omskrivning af det olympiske motto beskrives med ordene citius, fortius, minimus hurtigere, stærkere, mindre: Det vigtigste er at computeren bliver hurtigere, kan rumme mere hukommelse samtidig med at den også bliver mindre. Anvendelse af IT bliver hele tiden mere udbredt; både på arbejdspladsen og i hjemmet. Denne udvikling har bevirket at arbejdsopgaver og procedurer er blevet ændret og den måde vi omgås hinanden og lever sammen har også ændret sig. Eksempler herpå er korrespondance på arbejdspladserne, øgede muligheder for at arbejde hjemmefra, aftaler der nemt kan ændres i sidste øjeblik fordi alle har en mobiltelefon samt nødvendigheden af at annoncere i DSB s hvilekupéer at mobiltelefoner skal være slukkede eller på lydløs og må ikke benyttes til samtale. Teknologien anvendes i dag til at løse en række opgaver, man tidligere udførte selv. Dette har bevirket, at langt flere i dag udfører stillesiddende arbejde end tidligere. Netop denne ændring fra manuelt/fysisk arbejde til stillesiddende arbejde bliver ofte angivet som medvirkende årsag til stigningen i livsstilssygdomme, der er relateret til overvægt og inaktivitet. Herudover kan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren give smerter i bevægeapparatet eller andre skader. Jeg mener, at den måde man anskuer kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Hvis kroppen opfattes som en entydig, konstant størrelse vil forholdet mellem krop og teknologi også opfattes som værende entydigt og konstant. Krop og teknologi vil i så fald anskues som to separate størrelser, der eksisterer uafhængigt af hinanden. Jeg mener imidlertid, at interaktionen mellem krop og teknologi går begge veje. Kroppen manipulerer med teknologien og anvender den til at løse forskellige opgaver, men kroppen påvirkes også af teknologien. Faktisk kan man sætte spørgsmålstegn ved om det kropsligt set overhovedet er behageligt at arbejde ved computeren. Alligevel bruger mange mennesker hver dag timer ved dette teknologiske redskab, både i arbejdsøjemed men også til underholdning og afslapning. 6

7 Problem diskussion Pervasive computing er blandt meget andet på vej til at udvikle sig til en form for hverdagsteknologier indeholdende en meget høj grad af informationsteknologi. Det vil sige, at anvendelsen af IT vil blive endnu mere omfattende, end den allerede er i dag. På baggrund af denne udvikling synes jeg, at det er interessant kort at gennemgå computerens udvikling frem til i dag og sætte den i perspektiv i forhold til de kropslige aspekter af brugen af computere og IT. Udviklingen af den moderne computer Computeren har gennemgået en rivende udvikling siden den første regnemaskine der er computerens forfader, om man vil blev bygget helt tilbage i 1600-tallet af franskmanden Pascal 1. Det første forsøg på at bygge en digital computer blev foretaget i 1800-tallet i England og under 2. verdenskrig påbegyndtes den udvikling, der i 1940 erne og 1950 erne førte til at ENIAC (Electronic Numerical Integrator And Computer), EDVAC (Electronic Discrete Variable Automatic Computer) og endelig von Neumann maskinen blev bygget. ENIAC, der er fra 1946 vejede dengang 30 ton og brugte 140 kilowatt. Det design, der blev brugt til von Neuman maskinen i 1952, er stadig basis for konstruktionen af langt de fleste digitale computere i dag. IBM begyndte at lave computere i begyndelsen af 1950 erne og i løbet af 1960 erne blev virksomheden toneangivende på markedet. I 1964 introducerede IBM de første computere med integrerede kredsløb. Det var de første computere, der kunne have flere programmer i hukommelsen samtidig og de havde en hukommelse på 16 megabytes, hvilket var meget efter datidens standard. I 1950 erne blev computere kun brugt af professionelle programmører. Dette ændrede sig imidlertid og derfor valgte flere virksomheder at lave en grafisk brugergrænseflade i stedet for at benytte kommandoliner 2. Denne udvikling gjorde det imidlertid nødvendigt at lave et redskab, der kunne bruges til at pege på ting på skærmen og musen kom til. Der er blevet lavet fire forskellige former for mus: mekanisk, optisk, optomekanisk og den der er indbygget i de bærbare computere. Den mekaniske mus har to små gummihjul, der bevæger sig i forhold til hinanden, når musen bevæges. På den måde registreres hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. Den optiske mus har en diode, der registrerer når den bevæges og den optomekaniske mus har både små gummihjul og en diode. Den mus, der er indbygget i de bærbare computere, er i princippet en touch-pad, der på 1 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 13FF 7

8 baggrund af den måde man bevæger fingrene på den, registrerer hvor på skærmen den tilhørende markør skal være. I løbet af 1980 erne blev priserne på computere så lave, at privatpersoner havde råd til at købe dem. Samtidig var det blevet muligt at have mange transistorer på en enkelt chip, hvilket bevirkede at man kunne lave ikke bare væsentlig mindre men også hurtigere computere. Man begyndte nu at omtale computeren som en PC, en personal computer, fordi den nu havde en størrelse og et prisleje, der gjorde det muligt at opfatte den som en personlig ejendom. Moores lov blev formuleret i 1965 og handler om forholdet mellem tiden og antal transistorer på en enkelt chip. Moore hævdede at antallet af transistorer på en enkelt chip vil fordobles hver 18. måned 3. Denne udvikling foregår stadig i det tempo Moore forudså og flere iagttagere mener at den til måske kan fortsætte indtil år Det er med andre ord tydeligt at udviklingen af den moderne computer er gået stærkt og stadig gør det. Derfor synes jeg, at det er tankevækkende, at der i dag ikke er udviklet et bedre pegeredskab end musen. Moores lov repræsenterer således en udvikling af computeren, men heller ikke mere. For eksempel indeholder den ikke den innovation, der er nødvendig for at udvikle et bedre pegeredskab end musen. Naturligvis er musen som pegeredskab blevet forbedret med tiden, men brug af mus og tastatur er stadig årsag til smerter i nakke, skuldre, ryg og arme 4. Dette forhold kan ses som et udtryk for at computeren opfattes som redskab til udvidelse af de kognitive evner og den kropslige del af interaktionen med computeren enten ignoreres eller betragtes som uvæsentlig. Hovedvægten er i stedet lagt på citius, fortius, minimus: Det vigtigste er, at computeren bliver hurtigere og får mere hukommelse alt imens den også bliver mindre. Forholdet mellem krop og teknologi Hovedformålet med dette speciale er at undersøge forholdet mellem krop og teknologi, nærmere bestemt forholdet mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing i den vestlige verden. Den måde man opfatter kroppen på, har stor betydning for hvordan man opfatter forholdet mellem krop og teknologi. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt at undersøge hvordan kroppen opfattes og 2 Tanenbaum, A. S. (1999), s. 99FF 3 Tanenbaum, A. S. (1999), s Andersen, J. H. et. Al. (2004), s. 2806, Christensen, H. (2002), s. 8, Sjøgaard, G. Et. Al. (1993) 8

9 forstås som begreb i den vestlige verden. I den forbindelse kan det vise sig frugtbart at tage udgangspunkt i kroppe og forståelser af kroppen, der udfordrer den herskende forståelse af, hvad kroppen er. 9

10 Problemstilling Selvom det er vigtigt ikke at anvende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når man bruger computer eller andre teknologiske redskaber, vil det efter min mening være en forsimplet undersøgelse af forholdet mellem krop og teknologi, hvis det begrænses det til kun at handle om ergonomi. Forholdet mellem krop og teknologi handler i høj grad også om den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Og ikke mindst om hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb. Min tese er, at forholdet mellem krop og teknologi er præget af en høj grad af gensidighed, med andre ord at krop og teknologi gensidigt påvirker hinanden. For at undersøge dette forhold nærmere, kan det derfor vise sig frugtbart at anskue krop og teknologi som værende indbyrdes forbundne. For at undersøge min tese, vil jeg i nærværende speciale forsøge at besvare nedenstående spørgsmål: Hvordan opfattes kroppen som begreb (i den vestlige verden) og hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i forbindelse med pervasive computing? Hvordan kan den gensidige interaktion mellem krop og teknologi indenfor pervasive computing undersøges og beskrives? 10

11 Metode Da mit speciale omfatter både krop og teknologi og på den måde er tværfagligt, syntes jeg, at det var nødvendigt at finde en metode, der gav mulighed for at inddrage flere forskellige former for materiale. Derfor har jeg valgt at benytte Cultural Studies - Kulturstudier. Denne metode giver mulighed for at inddrage mange forskellige former for data i min research. Et eksempel herpå er en artikel af Donna Haraway til Cultural Studies. Her bruger hun blandt andet reklamer til sin research fordi These ad figures remind us of the corporeality, the mundane materiality, and literality of theory 5. Dette er også et eksempel på hvordan det, der anerkendes som viden i dag, rent faktisk er baseret på mange forskellige former for data. Som Haraway beskriver det i førnævnte artikel: Overwhelmingly, theory is bodily, and theory is literal. Theory is not about matters distant from the lived body, quite the opposite. Theory is anything but disembodied 6. Derfor har jeg valgt at inddrage både videnskabelige artikler, produktblade, avisartikler, reklamer, artikler fra livsstilsmagasiner og forskellige relevante statistikker i dette speciale. Herudover lægges der indenfor kulturstudier vægt på relevansen af at undersøge de antagelser, der ligger til grund for velkendte begreber og kriterier. Hvilket netop er, hvad jeg gerne vil opnå med min undersøgelse af kroppen som begreb. Valg af teori For at anskueliggøre hvordan kroppen opfattes og forstås som begreb, har jeg blandt andet valgt at undersøge hvordan begrebet kroppen som fænomen behandles teoretisk. Jeg har valgt at inddrage artikler af Heidegger, Merleau-Ponty og Leder, da de alle har beskæftiget sig med kroppen ud fra et (krops-) fænomenologisk perspektiv. Merleau-Ponty betegnes ofte som kropfænomenologiens fader. I et forsøg på at gøre op med Descartes Cogito ergo sum og derved med sjæl-legeme dualismen fremsætter han en teori omkring forudsætningerne for menneskets eksistens, der tager udgangspunkt i kroppen: Kropfænomenologien. Senere fører Leder, der er elev af Merleau-Ponty, dennes teorier videre og udvider dem med en analyse af kroppens dybde, hvilken han mener, at Merleau-Ponty mangler at diskutere. 5 Haraway, D. (1992), s Haraway, D. (1992), s

12 Da det også er mit mål at undersøge kroppens flertydighed, har jeg valgt at tage udgangspunkt i feministisk teori og i teori om den handicappede krop. Ved at placere den teoretiske hovedvægt her, håber jeg at finde nogle perspektiver, der kan udfordre den givne forestilling om kroppen og dermed også om forholdet mellem krop og teknologi. Blandt de feministiske teoretikere har jeg blandt andet valgt at tage udgangspunkt i Simone De Beauvoir, da hun er en af de tidligere feministiske teoretikere som stadig inspirerer feminister af nyere dato. Et eksempel herpå er Iris Young, der baserer dele af sine analyser på Simone De Beauvoirs tanker. Jeg har valgt at bruge Iris Young, da jeg mener, det kan give en øget kontinuitet og sammenhæng både at medtage Iris Young og en af hendes inspiratorer. Donna Haraway var et naturligt valg, da hendes Cyborg Manifesto har været banebrydende på en række områder. Ikke kun indenfor feministisk teori, men også indenfor teknologi filosofi. På den måde omfatter Haraway som teoretiker flere aspekter af nærværende speciale og det var derfor utænkeligt for mig ikke at trække på netop Cyborg Manifesto i min undersøgelse af kroppen som begreb og forholdet mellem krop og teknologi. Eftersom pervasive computing rummer nye anvendelses områder for IT, udvikling af ny teknologi eller tilføjelse af ny funktionalitet til eksisterende redskaber, vil der i sagens natur også være et væsentligt element af læring involveret i udnyttelsen af førnævnte muligheder. Derfor har jeg valgt at redegøre for begreberne kropslig læring (da jeg mener, at interaktionen med teknologien foregår via kroppen) og tavs viden. I den forbindelse, synes jeg også, at det er væsentligt at undersøge, hvordan teknologien påvirker kroppen. På den måde håber jeg at kunne bygge bro mellem teori og praksis, hvilket til syvende og sidst må være kernen i en opgave, der tager sit udgangspunkt i kroppen. Billedanalyse Eftersom jeg har valgt at inddrage reklamer og produktblade i min research, mener jeg, at det også kan vise sig relevant at analysere et eller flere af de billeder, der optræder her. Som udgangspunkt for billedanalysen har jeg valgt at benytte Billedbogen af K. B. Jessen et. Al. da jeg mener, at den giver en detaljeret introduktion til centrale begreber indenfor billedanalyse. Denne bog ligger dog noget under det niveau, man normalt ville forvente anvendt til et speciale og jeg har derfor valgt at supplere Ole Thyssens teorier om æstetisk kommunikation. Disse teorier er udviklet med henblik på iagttagelse af kunst og har til formål at opstille et sæt kriterier for hvad der er kunst og hvad der ikke er. I den forbindelse beskæftiger Thyssen sig også med æstetisk kommunikation indenfor erhvervslivet herunder reklamer og dette er en af årsagerne til at jeg mener, det kan vise sig 12

13 frugtbart at anvende hans teorier i forbindelse med billedanalyse af reklamer. Desuden er der mange lighedspunkter mellem et billedligt kunstværk og et reklame billede (formen, for eksempel) og derfor mener jeg, at flere af de teknikker, der bruges til at undersøge og analysere kunst og kan anvendes til billedanalyse af reklamer. Thyssen benytter sig af eksempler fra reklamer og beskriver hvordan de kan karakteriseres som æstetisk kommunikation, men ikke som kunst. Derfor har han beskrevet en række begreber indenfor æstetisk kommunikation, som netop kan bruges til at beskrive og analysere reklamer. Og han har en meget klar holdning til, hvad det er, reklamer kan og skal som kommunikativt redskab. Valg af pervasive produkter Jeg har valgt at koncentrere mig om at undersøge pervasive produkter fra Siemens. En af årsagerne til at valget netop faldt på Siemens, er virksomhedens meget omfattende produktportefølje, herunder små apparater til brug i hjemmet, hårde hvide varer, mobiltelefoner, radiatorer, computere og PDA ere. Det er derfor mit indtryk, at det er en virksomhed, der har meget at vinde ved at udvikle og omsætte produkter til pervasive computing, fordi man selv råder over den nødvendige teknologi samt forskellige produkter den kan indlejres i. Samtidig er det en stor multinational koncern, der derfor også har mulighed for at allokere omfattende ressourcer til udviklingen af produkter til pervasive computing. På baggrund af ovenstående er Siemens produkter således et oplagt valg til at undersøge hvordan forholdet mellem krop og teknologi kommer til udtryk i pervasive computing. Afgrænsninger Kroppen kan opfattes meget forskelligt i forskellige kulturer. Da jeg mente, at det ville være for omfattende til at blive behandlet fyldestgørende i dette speciale at undersøge og beskrive de mange forskellige opfattelser, der er af kroppen i forskellige kulturer verden over, har jeg valgt kun at undersøge hvordan kroppen som begreb opfattes i den vestlige verden. I forbindelse med inddragelse af data fra forskellige undersøgelser, har jeg for at begrænse mængden af information, med en enkelt undtagelse valgt at benytte mig af undersøgelser af danske forhold. Eftersom det er de samme tendenser med hensyn til IT-anvendelse 7 og helbredsforhold 8, der 7 Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2005) 13

14 generelt gør sig gældende i Danmark og andre vestlige lande, mener jeg, at det ikke vil have en negativ effekt på validiteten af de konklusioner, jeg måtte nå frem til, at foretage denne afgrænsning. Herudover er formålet med specialet at undersøge kroppen som begreb og de antagelser, der ligger til grund herfor, hvorfor inddragelsen af undersøgelser og statistiske data må betragtes som værende udenfor opgavens primære fokus. Derfor skal de statistiske data ses som et supplement til de andre data jeg benytter i nærværende speciale

15 Interaktion mellem krop og teknologi Interaktionen mellem krop og teknologi er karakteriseret ved bevægelse. Man bevæger fingrene på computerens tastatur, man passerer en bevægelsessensor, der tænder lyset eller åbner et sæt skydedøre, man drejer på en knap der skruer op for lyden fra radioen etc. Kroppen manipulerer med teknologien, men teknologien påvirker også kroppen. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computeren kan for eksempel give smerter i bevægeapparatet, museskader eller andre skader. Derfor mener jeg, at man som jeg også nævner i indledningen kan sætte spørgsmålstegn ved, om det kropslige aspekt af computeranvendelse overhovedet opleves som behageligt. Alligevel er brugen af computere i stadig stigning både på arbejdspladserne og i private hjem. Når teknologien påvirker kroppen Antallet af danskere med stillesiddende arbejde har været stigende siden 80 erne og i perioden fra 1985 til 1995 blev dette antal næsten fordoblet 9. I år 2000 var 11,9 % af den danske befolkning hverken fysisk aktive i deres arbejdsliv eller deres fritidsliv 10. Og anvendelse af computer på arbejdspladsen øges stadig. I 2000 havde mere end hver femte lønmodtager intensivt computerarbejde 11 og dette tal har været stadigt stigende op gennem 90 erne 12. På trods af at danskerne er blevet mere aktive i deres fritidsliv i perioden , er antallet af svært overvægtige 13 steget i samme periode. I perioden 1985 til 1995 er både det samlede energi indtag og mængden af fedt i kosten faldet. Undersøgelser peger på at Selv et mindre fald i aktivitetsniveauet under arbejde har formentlig kunnet øge forekomsten af overvægt og fedme i Danmark meget 14. Dette forklarer den paradoksale udvikling: At danskerne er blevet mere overvægtige samtidig med, at de spiser mindre fedt og er blevet mere aktive i deres fritidsliv. Det er tydeligt, at det er anvendelsen af teknologi og især computere, der har bidraget til at langt flere danskere har et stillesiddende arbejde. På den måde har teknologien bevirket, at flere danskere er mindre fysisk aktive i deres arbejdstid og derved er blevet overvægtige. Dette kan derfor ses som et 9 Matthiessen, J. (2001) 10 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 11 Intensivt computerarbejde: Arbejde i mindst tre fjerdedel af arbejdstiden ved computeren, jf. Burr, H. (2000), s Christensen, H. (2002), s BMI >= Matthiessen, J. (2001) 15

16 eksempel på, hvordan teknologien kan siges at være medvirkende til om ikke direkte, så i hvert fald indirekte, at påvirke kroppens udformning. Kroppen er blevet større og en del af forklaringen herpå skal findes i den øgede brug af computere på arbejdspladsen. Samtidig viser undersøgelser, at de fysisk inaktive har større risiko for at udvikle helbredsproblemer eller opleve en forværring af eksisterende sygdomme 15. På den måde bliver det ikke kun kroppens udformning, computeren har medindflydelse på, men også kroppens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Det er dog værd at bemærke, at øget anvendelse af computere, enten på arbejdet eller privat, ikke i sig selv er årsag til øget forekomst af overvægt og deraf følgende dårligt helbred. Der er en række andre faktorer, der også må tages højde for, hvis man skal forklare den stigende overvægt blandt den danske befolkning. Ikke desto mindre mener jeg, at de undersøgelser, jeg henviser til i nærværende afsnit, beskriver nogle tendenser, der med meget stor sandsynlighed viser en sammenhæng mellem øget brug af computere og teknologi på arbejdspladserne og en stigning i antallet af overvægtige. Derfor mener jeg, at kunne konstatere at computeren har påvirket kroppens udformning. Og derved også dens generelle sundhedstilstand og måske i sidste ende dens levetid. Ergonomi 79 % af den danske befolkning har adgang til Internettet hjemmefra og 7 ud af 10 har en bredbåndsforbindelse, hvilket er en markant stigning i forhold til Antallet af computere i hjemmet er også i stadig stigning og har været det siden 90 erne. Når Internettet bruges til formål, der ikke er arbejdsrelaterede, er det primært søgning af information, kommunikere, samt køb og salg af varer eller ordne bankforretninger - de to sidstnævnte dog ikke i så høj grad som de foregående. De fleste bruger en stationær PC til at gå på nettet, men 30 % bruger en bærbar. Herudover er andelen, der bruger et pegeredskab i forbindelse med computeranvendelse på arbejdspladsen, blevet betydeligt større i løbet af 90 erne og det mest anvendte pegeredskab er musen. Museskader 17, kan ses som et udtryk for forholdet mellem krop og teknologi, et forhold der på ingen måde er uproblematisk og som rummer mange udfordringer men også mange muligheder. På den måde bliver museskaderne en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 15 Statens Institut for Folkesundhed (2001) 16 Danmarks Statistik (2005), afs Andersen, J. H. et. Al. (2004), s

17 Flere undersøgelser har vist, at bevægeapparatsbesvær, nærmere bestemt smerter i skuldre, nakke, håndled og lænderyg ofte forekommer hos computerbrugere og at der er sammenhæng mellem den tid, der bruges ved computeren og smerternes hyppighed 18. På trods af at denne sammenhæng har været kendt i en årrække, er anbefalingerne fra blandt andet Arbejdsmiljøinstituttet ikke, at der investeres i at udvikle computere, der giver færre skader, men at brugerne arrangerer deres arbejde sådan, at de bruger mindre tid på arbejde med computeren. Er det ikke muligt gives følgende anbefaling: Kan man som computerbruger ikke nedbringe sin tid ved computeren, bør man som minimum tag en række forholdsregler, der kan aflaste kroppen. Det gælder for eksempel en bedre afveksling mellem forskellige computerredskaber og en større respekt for kroppens advarselssignaler. Arbejdsgiveren har også et ansvar for at disse muligheder er til rådighed 19. I betragtning af den udvikling computeren har været igennem en udvikling der stadig pågår kan det synes påfaldende, at det primære middel til at undgå skader, er at minimere brugen af computer og dernæst at variere brugen heraf. Når man samtidig ser en klar stigning i anvendelsen af computer, både privat og professionelt, virker anbefalingerne fra Arbejdsmiljøinstituttet ikke særlig realistiske. På trods af at der er meget klare indikatorer for, at brugen af computere vil stige, mener man således fra Arbejdsmiljøinstituttets side at den bedste måde at undgå skader på, er at bruge mindre tid ved computeren. Denne resonering kan ses som et udtryk for den herskende opfattelses af forholdet mellem krop og teknologi og hvordan der her ikke er taget højde for den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. Et alternativ kunne derfor være at overveje at undersøge hvad der ligger til grund for den øgede anvendelse af computere. Hvilke tendenser i samfundet understøtter denne udvikling? Måske er den øgende anvendelse af computere blot et symptom på en overordnet udvikling i samfundet og måske er der andre måder at understøtte denne udvikling på end øget computer anvendelse. Men man kunne også vælge at se kombinationen computerbruger-mus-og-tastatur som en entitet, en samlet størrelse. Der rummer både positive og negative sider og som er i stadig forandring. Derfor er den også ufærdig, åben og ukontrollerbar. Netop det ukontrollerbare bevirker, at det ikke giver mening at forsøge at designe sig ud af problemet med museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær ved at udvikle computere, der er mindre skadelige. Måske er det et problem, der ikke kan løses eller på anden måde elimineres for måske er museskader og andre former for bevægeapparatsbesvær en del af den gensidige interaktion mellem krop og teknologi. 18 Jensen, C. Et. Al. (2000), s Christensen, H. Et. Al. (2002), s

18 Som jeg har nævnt ovenfor kan Arbejdsmiljø instituttets anbefalinger ses som et udtryk for den herskende opfattelse af forholdet mellem krop og teknologi. For at undersøge dette forhold nærmere er det efter min mening vigtigt at finde ud af hvordan kroppen opfattes som begreb, hvilket jeg derfor vil gøre i det følgende afsnit. 18

19 Hvad er kroppen? Begrebet krop bruges ofte som var det en passiv selvfortolkende størrelse. Et eksempel herpå er fra bogen Doing Cultural Studies: The Story of the Sony Walkman, der er en del af serien Culture, Media and Identities fra forlaget SAGE og er udgivet i Bogen er skrevet til brug ved universitets studier og undersøger udbredelsen af Sonys Walkman og hvorfor den blev så populær. Her beskrives blandt andet hvordan walkman en er fitted, moulded, like so much else in modern consumer culture, to the body itself 20. Men der står ikke noget om, hvordan dette er opnået eller hvilke kroppe, der er tale om. Det antages, at Sonys Walkman passer til alle kroppe og at det samme i øvrigt også gælder for en række andre ting, der er en del af den moderne kultur. Senere i artiklen beskrives dog hvordan kraft, hurtighed og maskulinitet bliver brugt i en reklame for Sony Walkman 21, mens (kvinde-) kønnet og sex bliver brugt i en anden 22. Der er med andre ord forskel på den mandlige og den kvindelige krop, men det bliver først nævnt i forbindelse med reklame for produktet, ikke i forbindelse med anvendelsen af det. Hvis man ikke eksplicit tager højde for kroppens betydning, når man udvikler ny teknologi, løber man en risiko for at tilpasse teknologien til et bestemt (implicit) kropsbillede, en særlig kropsnorm. En del af forklaringen herpå skal findes i begreberne objektkroppen og den levede krop eller embodiment, som det hedder på engelsk. Objektkroppen fremstår altid normativt i relation til et sæt af kriterier 23 og derfor kan man naturligvis godt sige at et produkt er tilpasset kroppen som det er beskrevet ovenfor i eksemplet med Sonys Walkman. Mens embodiment den levede krop er kontekstuel, indvævet i tid, sted, fysiologi og kultur. Hvilket netop kommer til udtryk i reklamerne for produktet, idet den mandlige og den kvindelige krop portrætteres forskelligt. (Dog kan man i den forbindelse diskutere hvorvidt eksempelvis kraft og hurtighed er noget, der appellerer til alle mænd, men den problemstilling vender jeg tilbage til i afsnittet Teoridiskussion: Hvad er kroppen? ) Derfor vil jeg beskrive de to begreber nærmere i det følgende afsnit. Derefter vil jeg præsentere forskellige nøglebegreber fra fænomenologien med henblik på at identificere tegn på tilstedeværelsen af en kropslig norm. Herudover vil jeg præsentere en række feministiske tekster, artikler og andre tekster som beskriver eksempler på kroppe, der kan tænkes at afvige fra en sådan norm og derfor potentielt udfordre den. På den måde håber jeg, at kunne undersøge de antagelser, der ligger grund 20 Hall et. Al. (1997), s Hall et. Al. (1997), Fig. 1,6 & s Hall et. Al. (1997), Fig. 1,8 & s Hayles, K. M. (1993), s

20 for den herskende forståelse af kroppen som begreb samt måske at kunne præsentere et alternativ til denne forståelse. Objektkroppen og den levede krop Hayles beskriver hvordan kroppen indenfor postmodernismen fejlagtigt er blevet antaget at være intet andet end en konstruktion og derfor har været forsvundet. Dette er efter hendes mening yderst tåbeligt, fordi det i sagens natur ikke er muligt at leve uden en krop. Antagelsen om at kroppen er forsvundet eller kan reduceres til en konstruktion, bliver imidlertid mulig, når man glemmer den levede krop og kun tager højde for objektkroppen, der er en idealiseret form. Den levede krop kan aldrig være lig med objektkroppen, der tværtimod vil altid være en vis spænding mellem de to: Recall that the body points toward the normalized and abstract, whereas embodiment refers to the contextual and enacted 24. Denne spænding kommer blandt andet til udtryk i den gensidige interaktion, der til enhver tid er mellem den måde kroppen konstrueres på for eksempel af teoretikere og den levede krop. Hayles beskriver, hvordan der er en forbindelse mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, der knytter sig til kroppen: Incoporating practices perform the bodily content; inscribing practices correct and modulate the performance. Thus incorporating and inscribing practices work together to create cultural constructs 25. Forskellen i de to køns måde at bevæge sig på, er et resultat af dette samarbejde mellem de inskriperende og inkorporerende praksisser, idet børn baserer deres bevægelsesmønster på det, de observerer hos voksne, men også får verbale instrukser om at sidde pænt eller gå ordentligt. Kombinationen af iagttagelsen af de inkorporerende praksisser og de sproglige formaninger bevirker, at børnene når de er blevet voksne, vil have en klar forestilling om hvordan mænd og kvinder bevæger sig og for langt de flestes vedkommende også vil bevæge sig på en sådan måde, at det passer til de konventioner, der knytter sig til deres respektive køn. Det er dog værd at bemærke, at der er væsentlige forskelle på inkorporation og inskription. Inkorporation er indlejret i kroppen og som sådan tæt forbundet til den kontekst hvori den opstod. Inskription er mere abstrakt og formaliserbar. Derfor er en inskription heller ikke bundet til en given kontekst på samme måde som en inkorporation. Inkorporation kan således også beskrives som en form for tavs viden, som kroppen er i besiddelse af. 24 Hayles, K. M. (1993), s Hayles, K. M. (1993), s

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere