Udbudsmateriale. For Middelfart Kommune udbydes projektejendom. Søndergade 95, 5591 Gelsted

Transkript

1 Udbudsmateriale For Middelfart Kommune udbydes projektejendom Søndergade 95, 5591 Gelsted 18. juni

2 SALGSVILKÅR Udbyder Udbudsgrundlag Mindstepris Beliggenhed Grundareal Bygningsareal 1. Indledning Middelfart Kommune udbyder matr. nr. 6ay, 6az og 6aæ Lunge By, Gelsted, beliggende Søndergade 95, 5591 Gelsted i offentligt udbud. I overensstemmelse med 3 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 (bilag 1) om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme har Byrådet i Middelfart Kommune fastsat, at ejendommen udbydes til salg på nedennævnte vilkår. Mindstepris for ejendommen er kr. 2. Beskrivelse af ejendommen Ejendommen er beliggende Søndergade 95, 5591 Gelsted (bilag 2). Grundarealet udgør m 2, jf. vedlagte tingbogsattester (bilag 3). Boligarealet for bygning 1 er på 164 m 2, jf. BBR-Meddelelse (bilag 4). På ejendommen forefindes endvidere et udhus/skur, et drivhus og en carport. Sidstnævnte er ikke anført på BBR- Meddelelsen der henvises til side 7 i Tilstandsrapporten (bilag 6). Kommunen indestår ikke for rigtigheden af de i BBR- Meddelelsen anførte oplysninger om ejendommens bygninger og køber kan således ikke fremsætte krav af nogen art over for kommunen i anledning af eventuelle fejl heri, hverken i form af krav om forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Køber opfordres til selv at kontrollere de anførte oplysninger inden afgivelse af tilbud. Jordbund 3. Tilstand Kommunen er ikke bekendt med ejendommens jordbundsforhold og kommunen fralægger sig ethvert ansvar for, om der i forbindelse med eventuel fremtidig opgravning, fundering og bebyggelse opstår merudgifter som følge af opfyldning, bygnings- og fundamentsrester, ledninger, rør m.v., tidligere overfladebelægninger samt almindeligt forekommende overfladeforurening inden for normal udgravningsdybde. Forurening Ejendommen ligger i byzone, der jf. Jordforureningslovens 50 a, klassificeres som områder, der kan være lettere forurenet. Lettere forurening er forurening, som ligger over et defineret mindstekriterium, men under kriterierne for kortlægning Side 1 af 7 2

3 som forurening. Region Syddanmark har som det fremgår af vedhæftede attest af 8. januar 2014 (bilag 5) ingen oplysninger om jordforurening på matr. nr. 6ay, 6az og 6aæ Lunge By, Gelsted. Kommunen er i øvrigt ikke bekendt med anden forekomst af forurening på ejendommen. Kommunen fralægger sig ethvert ansvar for forurening på ejendommen. Køber skal således acceptere at overtage alle risici vedrørende enhver forurening på ejendommen og ikke senere at kunne gøre krav gældende over for kommunen desangående. Køber er berettiget til for egen regning at lade forureningsundersøgelser foretage på parcellen. Skulle det ved sådanne undersøgelser vise sig, at grunden er forurenet på en sådan måde, at en ikke uvæsentlig jordbundsudskiftning vil være nødvendig, da er køber berettiget til at træde tilbage fra handlen, og ingen af parterne skal i så tilfælde have nogen krav på den anden part. Tilstandsrapport Der henvises til vedlagte tilstandsrapport (bilag 6). Skulle køber ønske at gøre brug af denne tilbagetrædelsesret, da skal dette meddeles ved anbefalet brev til kommunen inden en måned efter købsaftalens indgåelse, og med brevet skal medfølge dokumentation for, at der er konstateret forurening. Elinstallationsrapport Energimærke Der henvises til vedlagte elinstallatiosrapport (bilag 7). Ejendommen er omfattet af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Der henvises til vedlagte energimærke (bilag 8). Tegninger Der henvises til vedlagte plantegninger (bilag 9). Der tages forbehold for fejl i dette materiale, herunder målestoksforhold og køber kan således ikke fremsætte krav af nogen art over for kommunen i anledning af eventuelle fejl heri, hverken i form af krav om forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Køber opfordres til selv at kontrollere de anførte oplysninger inden afgivelse af tilbud. Varme 4. Ejendommens forsyning Ejendommen opvarmes med fyringsgasolie. Side 2 af 7 3

4 Vand Kloak Meddelelse om ejerskifte Inventar og løsøre Ejendommen forsynes med vand fra privat vandværk. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak. Kommunen meddeler ejerskifte til de respektive forsyningsselskaber med henblik på aflæsning af forbrugsmålere og fremsendelse af slutopgørelse. I de tilfælde hvor de respektive forsyningsselskaber ikke foretager aflæsning, foretages aflæsning af parterne i forening. 5. Inventar, løsøre m.v. Der medfølger intet løst inventar og løsøre i handelen. 6. Anvendelse Plangrundlag Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 20 (bilag 10). Anvendelse Servitutter Bygning 1 er iflg. BBR-Meddelelsen godkendt til enfamilieshus. Ændret anvendelse kræver kommunens godkendelse. Der henvises til tingbogsattest (bilag 3) og vedlagte servitutter (bilag 11). Herudover er køber pligtig at respektere servitutter af offentlig karakter, der måtte blive pålagt ejendommen. Lejemål og brugsrettigheder Kommunen oplyser Ejendommen overtages fri for lejemål og andre brugsrettigheder. 7. Øvrige forhold At Ejendomsdatarapport af 29. november 2013 er vedlagt (bilag 12). Bemærk at ejendommen er omfattet af skovbyggelinje. At Middelfart Kommune har modtaget en anmeldelse om mulig sundhedsfare (skimmel) i boligen. Kommunen har, som det fremgår af notat af 9. april 2013 (bilag 12) vurderet, at der ikke er sundhedsfarligt at bo i boligen. At der kommunen bekendt ikke verserer sager eller er udstedt påbud, der vedrører ejendommen. At der ikke er indgået aftale med vicevært eller andre ejendomsfunktionærer vedrørende ejendommen, ligesom der ikke er indgået andre kontraktforhold-/forpligtelser. Lån der overtages 8. Økonomi Ejendommen overdrages uden lån. Side 3 af 7 4

5 Offentlig gæld Momsreguleringsforpligtigelse Ejendomsvurdering Kommunen erklærer, at der ikke påhviler ejendommen nogen gæld vedrørende allerede udførte anlæg til vej, fortov, gadebelysning, kloak eller rensningsanlæg. Hvad der senere måtte blive pålagt ejendommen, er kommunen uvedkommende også for så vidt angår foranstaltninger, der allerede måtte være planlagt eller påbegyndt, men det er ikke kommunen bekendt, at der er aktuelle planer, udførte arbejder eller afsagte kendelser vedrørende sådanne anlæg. Eventuel gæld, der afvikles gennem et fast bidrag eller er pålagt forbruget af vand, el eller varme, betales af køber fra overtagelsesdagen. Ejendommen er ikke momsregistreret og der påhviler ikke ejendommen nogen momsreguleringsforpligtelse. Kopi af vurderingsattest vedlægges til orientering (bilag 13). Ejendomsskat mm. Kopi af skattebillet 2014 vedlægges til orientering (bilag 14). Ejendomsskat betales fra overtagelsesdagen. Finansiering Moms Salg til forbruger Ejendommen sælges kontant, hvorfor køber selv skal sørge for fornøden finansiering. Såfremt salget er momspligtigt tillægges der moms af kontantprisen, som betales af køber. Såfremt køber vil erhverve ejendommen som egen bolig skal køber forinden afgivelse af tilbud indhente aktuel salgsopstilling hos danbolig Fredericia & Middelfart a/s, tlf Vejledende salgsopstilling er vedlagt til orientering (bilag 15). Købsaftale ved forbrugerkøb er vedlagt til orientering (bilag 16). Oplysning om fortrydelsesret er vedlagt til orientering (bilag 17). Dette dokument skal underskrives og vedlægges tilbud (bilag 19). Til orientering er vedlagt lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (bilag 18). Brandforsikring Kommunen oplyser at ejendommen er bygningsbrandforsikret i Protector. Der er tale om en kommunal fællesforsikring, som ikke kan overtages af køber, og køber skal derfor pr. overtagelsesdagen selv tegne ny forsikring for ejendommen og give medde- Side 4 af 7 5

6 lelse herom til kommunen. Kommunen indestår ikke for i hvilket omfang og på hvilke vilkår, køber kan tegne forsikring for ejendommen. Kommunen oplyser, at der denne bekendt ikke er eller har været konstateret eller afhjulpet skader forårsaget ved angreb af svamp eller insekter. Det skal bemærkes, at risikoen for ildsvåde overgår til køber allerede på tidspunktet for aftalens indgåelse, således at køber i skadestilfælde oppebærer brandassurancesummen til anordningsmæssig anvendelse mod forinden at opfylde de aftalte vilkår. Projektforslag 9. Tilbud Tilbudsgiver skal udarbejde et projektforslag, som skal vedlægges den udfyldte købsaftale. Projektforslaget skal udarbejdes på dansk og indeholde forslag til anvendelse af ejendommen, herunder om der skal opføres yderligere bygninger og om der skal foretages ændringer på udenomsarealerne samt om der skal indrettes yderligere parkeringspladser. Projektforslaget skal på en entydig måde gøre det muligt at bedømme tilbuddets kvaliteter og foreligge i en trykt udgave. Tilbud Tilbud afgives på vedlagte købsaftale (bilag 19) og sendes eller overbringes i lukket kuvert mærket "Tilbud vedrørende Søndergade 95 til danbolig Fredericia & Middelfart a/s Jernbanegade 3A 5500 Middelfart Der er ikke adgang til at overvære tilbudsåbningen. Såfremt tilbudsgiver er et selskab skal der ud over tilbuddet vedlægges en tegningsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som ikke er ældre end 3 måneder. Tilbud under mindsteprisen og tilbud der ikke angiver en fast kontantpris vil ikke komme i betragtning. Et tilbud, der eksempelvis lyder på: " kr. over højestbydende", betragtes som ugyldigt. Tilbuddet skal lyde på et præcist kontant beløb. Indtil salg har fundet sted er købstilbuddene fortrolige. Når salg har fundet sted, kan det accepterede tilbud og navnet på køber blive offentliggjort. Kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste tilbud, kan ske, Side 5 af 7 6

7 såfremt der herved varetages en saglig, kommunal interesse. Tilbudsgiverne er bundet af deres bud i 2 måneder. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse (bilag 18). Bedømmelse Sikkerhed Købesum Der vil ved bedømmelse af tilbuddene blive lagt vægt på pris Den tilbudsgiver, hvis bud accepteres, skal senest 1 uge efter, at Kommunen har meddelt, at buddet accepteres, stille sikkerhed for købesummen. Sikkerheden skal stilles som en ubetinget bankgaranti (anfordringsgaranti). Købesummen forfalder uden yderligere påkrav til betaling på overtagelsesdagen. Dette sker ved deponering på en særskilt skødekonto, som køber sørger for bliver oprettet i kommunens bank Nordea Bank, Vestre Stationsvej 7, 5100 Odense C. Såfremt købesummen ikke er frigivet til kommunen senest på overtagelsesdagen, forrentes købesummen efter rentelovens bestemmelser herom. Købesummen frigives når endeligt skøde er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger. Overtagelse Ansvarsfraskrivelse Ejendommen overtages den 1. i måneden efter kommunens godkendelse af salg. Ejendommen overdrages uden ansvar for kommunen, således at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Kommunens ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens installationer, bundforhold og bygningsegnethed. Det påhviler tilbudsgiver for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod kommunen, hvis kommunen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne. Omkostninger Køber afholder alle omkostninger til egne undersøgelser af ejendommen. Side 6 af 7 7

8 Tinglysningsafgift vedrørende skøde betales af køber. Udstedelse og tinglysning af skøde betales af køber. Udarbejdelse af refusionsopgørelse betales af køber. Handlens berigtigelse i øvrigt betales af køber. Vederlag til kommunens ejendomsmægler og udlæg foretaget af denne betales af kommunen. Vederlag og omkostninger til kommunens eventuelle øvrige rådgivere betales af kommunen. Vederlag til købers rådgivere betales af køber. Der ydes ingen godtgørelse for udarbejdelse af tilbud. Berigtigelse Køber er forpligtet til at benytte bestallingshavende advokat ved handlens berigtigelse. Såfremt køber ikke opfylder denne betingelse, har kommunen ret til for købers regning at udpege en advokat. Den der skal udstede skøde, er pligtig at have dette klar til kommunens og købers signering senest 1 måned efter, at tilbudsgiver har modtaget kommunens accept af tilbuddet. Kommunen og køber er pligtig til at signere endeligt skøde senest 2 uger efter, at købers advokat har meddelt, at skødet er klar til signering, dog tidligst når købesummen er betalt. Kommunen skal modtage refusionsopgørelse senest 1 måned efter overtagelsesdagen. Refusionssaldo i sælgers favør skal indbetales til kommunen senest 2 måneder efter overtagelsesdagen. I modsat fald forrentes refusionssaldo i sælgers favør efter rentelovens bestemmelser herom. Køber kan ikke foretage modregning i refusionssaldoen for eventuelle mangelkrav uden kommunens samtykke. Såfremt skøde og/eller refusionsopgørelse ikke foreligger inden for de anførte frister eller ikke er udarbejdet, således at de umiddelbart kan godkendes, kan kommunen for købers regning foranstalte ovennævnte. Betingelse Besigtigelse Handelen er betinget af, at Køber kan opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser til gennemførelse af købers projektforslag Købesummen betales Såfremt de anførte betingelser ikke kan opfyldes bortfalder handelen og begge parter tilbageleverer hvad de har modtaget uden yderligere krav mod hinanden. Besigtigelse af ejendommen kan aftales med danbolig Fredericia & Middelfart a/s, tlf eller danbolig Erhvervscenter Syd A/S, tlf Side 7 af 7 8

9 Bilagsfortegnelse for matr. nr. 6ay, 6az og 6aæ Lunge By, Gelsted Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme Oversigtskort Tingbogsattest BBR-Meddelelse Forurening Tilstandsrapport Elinstallationsrapport Energimærke Plantegninger Bilag 10: Lokalplan nr. 20 Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 16: Bilag 17: Bilag 18: Bilag 19: Servitutter Ejendomsdatarapport og notat vedrørende vurdering af sundhedsfare Ejendomsvurdering Skattebillet Vejledende salgsopstilling Købsaftale ved forbrugerkøb Oplysning om fortrydelsesret Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Købsaftale 9

10 Bilag 1 BEK nr 799 af 24/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme I medfør af 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, og 38 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, jf. 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, fastsættes: 1. Salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme skal, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, ske efter forudgående offentligt udbud, jf. dog 2. Stk. 2. Ved kommune forstås tillige et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, medmindre andet følger af selskabets vedtægter. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om almene boliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Offentligt udbud kan endvidere undlades ved 1) salg til staten, en region, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, 2) en kommunes henholdsvis en regions salg af en nedlagt tjeneste- eller lejebolig til den hidtidige beboer, der har haft boligen til rådighed i forbindelse med sit kommunale henholdsvis regionale ansættelsesforhold, 3) en kommunes henholdsvis en regions salg til en kommunalt henholdsvis regionalt ansat af en ejendom, der som følge af dens beliggenhed nær den pågældendes tjenestested er af særlig betydning for udførelsen af tjenesten, 4) salg af et ubebygget areal under m 2, som ikke selvstændigt kan bebygges, 5) salg af et ubebygget areal, som ikke selvstændigt kan bebygges, i forbindelse med overførelse af arealet til en tilgrænsende ejendom, når arealet, der overføres, højst udgør 10 % af arealet af den ejendom, som arealet overføres til, dog højst m 2, 6) en kommunes henholdsvis en regions salg til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til, 7) overdragelse af en kommunal henholdsvis en regional ejendom, der indgår som en del af en kommunal henholdsvis en regional virksomhed, i forbindelse med salg af virksomheden med henblik på kommunens henholdsvis regionens lovlige videreførelse af virksomheden i selskabsform, eventuelt i samarbejde med andre offentlige myndigheder, eller 8) en kommunes salg af eksproprieret fast ejendom til en bestemt privat fysisk eller juridisk person, når ekspropriationen er gennemført til fordel for den pågældende fysiske eller juridiske person. Stk. 3. Med tilsynsmyndighedens samtykke kan offentligt udbud endvidere undlades ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. 3. Offentligt udbud skal ske ved annoncering i et eller flere alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier efter kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestemmelse. Annonceringen skal være egnet til at sikre, at oplysning om det offentlige udbud kan komme til en bred kreds af mulige tilbudsgiveres kendskab. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter, på hvilke vilkår ejendommen udbydes til salg. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan bestemme, at ejendommen udbydes til en fastsat pris, forudsat at prisen svarer til markedsprisen. Stk. 3. Ved annonceringen skal angives ejendommens beliggenhed og størrelse samt oplysning om, hvortil der kan rettes henvendelse om udbudsvilkår. Det skal ved annonceringen endvidere angives, at købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb, jf. 4, 1. pkt. Udbydes ejendommen til en fastsat pris, skal det ved annonceringen angives, at kommunen henholdsvis regionen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den fastsatte pris. 4. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. 5. Salg kan først ske, når der er forløbet 14 dage efter den første annoncering af ejendomssalget, jf. 3, stk Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan forkaste alle indkomne tilbud. Stk. 2. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste købstilbud, kan ske, såfremt kommunen henholdsvis regionen herved varetager en saglig, kommunal henholdsvis regional interesse. Stk. 3. Hvis der i tilfælde, hvor en ejendom er udbudt til en fastsat pris, fremkommer højere købstilbud, skal alle tilbudsgivere, der har afgivet tilbud om køb af ejendommen til mindst den udbudte pris, have mulighed for, inden for en af 10

11 Bilag 1 kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsat frist, at fremkomme med supplerende tilbud. Salg til en lavere pris end en udbudt pris kan kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. 7. Når der er forløbet et år efter et offentligt udbud, kan salg kun ske på grundlag af et nyt offentligt udbud. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. 3, stk. 3, 2. pkt., og kravet om, at købstilbud skal angive et fast beløb, jf. 4, 1. pkt., gælder alene for udbud, der annonceres efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 9. Bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme ophæves. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 24. juni 2011 Bertel Haarder / Christian Vigh 11

12 Bilag 2 Søndergade 95, 5591 Gelsted Tidspunkt: :13:28 Målestoksforhold: 1:609 Grundkort Fyn A/S 20m 12

13 TINGBOGSATTEST Bilag 3 Udskrevet: :51:22 EJENDOM: Adresse: Søndergade Gelsted Samlet areal: 675 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Lunge By, Gelsted Matrikelnummer: 0006ay Areal: 675 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0040 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Middelfart Kommune Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: DKK DKK TILLÆGSTEKST: Anmærkning anm hæftelser :51:22 Side 1 af 3 13

14 Bilag 3 HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_A_333 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vej mv, ret til opstilling af stillads DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_B_668 BEBYGGELSE: Byggelinie ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om byggelinier mv :51:22 Side 2 af 3 14

15 Bilag 3 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 50 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_O_267 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr. 20 ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0410 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 40_H_ :51:22 Side 3 af 3 15

16 TINGBOGSATTEST Bilag 3 Udskrevet: :48:35 EJENDOM: Adresse: Søndergade Gelsted Samlet areal: 660 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Lunge By, Gelsted Matrikelnummer: 0006az Areal: 660 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0040 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Middelfart Kommune Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: DKK DKK TILLÆGSTEKST: Anmærkning anm hæftelser :48:35 Side 1 af 3 16

17 Bilag 3 HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_A_333 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vej mv, ret til opstilling af stillads DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_B_668 BEBYGGELSE: Byggelinie ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om byggelinier mv :48:35 Side 2 af 3 17

18 Bilag 3 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 50 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_O_267 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr. 20 ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0410 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 40_H_ :48:35 Side 3 af 3 18

19 TINGBOGSATTEST Bilag 3 Udskrevet: :50:03 EJENDOM: Adresse: Søndergade Gelsted Samlet areal: 644 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Lunge By, Gelsted Matrikelnummer: 0006aæ Areal: 644 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0040 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Middelfart Kommune Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: DKK DKK TILLÆGSTEKST: Anmærkning anm hæftelser :50:03 Side 1 af 3 19

20 Bilag 3 HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_A_333 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vej mv, ret til opstilling af stillads DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_B_668 BEBYGGELSE: Byggelinie ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om byggelinier mv :50:03 Side 2 af 3 20

21 Bilag 3 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 50 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 40_O_267 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr. 20 ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0410 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 40_H_ :50:03 Side 3 af 3 21

22 Bilag 4 22

23 Bilag 4 23

24 Bilag 4 24

25 Bilag 4 25

26 Attest Bilag 5 Der er søgt på følgende matrikel: 6ay Lunge By, Gelsted, Middelfart Kommune Placeringen af den søgte matrikel kan ses på kortet (her kan de også se om der er jordforurening i nærheden af det søgte). Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel. Yderligere oplysninger om regionens arbejde med jordforurening herunder, hvilke virksomhedstyper der indsamles materiale om, kan findes på Jordforureningsafdelingens hjemmeside: under jordforurening (Regional Udvikling). For yderligere information sendes en mail til miljoe-raastoffer@regionsyddanmark.dk, hvori der bedes oplyst lokalitetsnummer og adresse samt, hvad der ønskes uddybet. Du kan desuden få oplysninger hos din kommune om matriklen er omfattet af "områdeklassifikation". 26 Attest udarbejdet Side 1 af 1

27 Attest Bilag 5 Der er søgt på følgende matrikel: 6az Lunge By, Gelsted, Middelfart Kommune Placeringen af den søgte matrikel kan ses på kortet (her kan de også se om der er jordforurening i nærheden af det søgte). Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel. Yderligere oplysninger om regionens arbejde med jordforurening herunder, hvilke virksomhedstyper der indsamles materiale om, kan findes på Jordforureningsafdelingens hjemmeside: under jordforurening (Regional Udvikling). For yderligere information sendes en mail til miljoe-raastoffer@regionsyddanmark.dk, hvori der bedes oplyst lokalitetsnummer og adresse samt, hvad der ønskes uddybet. Du kan desuden få oplysninger hos din kommune om matriklen er omfattet af "områdeklassifikation". 27 Attest udarbejdet Side 1 af 1

28 Attest Bilag 5 Der er søgt på følgende matrikel: 6aæ Lunge By, Gelsted, Middelfart Kommune Placeringen af den søgte matrikel kan ses på kortet (her kan de også se om der er jordforurening i nærheden af det søgte). Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel. Yderligere oplysninger om regionens arbejde med jordforurening herunder, hvilke virksomhedstyper der indsamles materiale om, kan findes på Jordforureningsafdelingens hjemmeside: under jordforurening (Regional Udvikling). For yderligere information sendes en mail til miljoe-raastoffer@regionsyddanmark.dk, hvori der bedes oplyst lokalitetsnummer og adresse samt, hvad der ønskes uddybet. Du kan desuden få oplysninger hos din kommune om matriklen er omfattet af "områdeklassifikation". 28 Attest udarbejdet Side 1 af 1

29 Bilag 6 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Middelfart Kommune Adresse Søndergade 95, Holme Postnr Dato HE nr By Gelsted Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 6ay Lunge By, Gelsted Internt sagsnummer OBH Ingeniørservice A/S /cdu Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 13 Sælgers oplysninger om ejendommen 15 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 19 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. 29

30 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage. Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele, bortset fra oplysning om den forventede restlevetid for hovedbygningens tag. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 20 30

31 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 20 31

32 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af præmien. Du må gerne vælge et andet selskab, men sælger er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring, uanset hvilken forsikring du vælger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 20 32

33 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 20 33

34 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 09:30 Sluttidspunkt: 11:00 Vej: Søndergade 95, Holme Postnr.: 5591 By: Gelsted Sælger: Navn: Middelfart Kommune Vej: Østergade 11 Postnr.: 5500 By: Middelfart Telefon: Ikke angivet Mobiltlf.: Ikke angivet Ikke angivet Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: H intet at bemærke. Energimærke: gyldigt til Andre bygningsoplysninger: Bygningstegninger var ikke til rådighed ved huseftersynet. Opførelsesår på litra BCD er ukendt. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Ejerbolig Hustype: Landhus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider kan bygningens tag (bygning A) forventes at holde højest 5 år. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er i dette tilfælde baseret på tagbelægningen Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider: Tagbelægning: højest 5 år Undertag: taget er opført uden undertag Inddækning: højest 5 år Forventet restlevetid for bygningens tag Ovenfor er angivet den forventede restlevetid for taget, som er baseret på den del af bygningens tag, der har den korteste forventede restlevetid. Vær opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og anvendte byggematerialer. Der foretages altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Vær endvidere opmærksom på, at eventuelle skader, som medfører, at bygningens tags funktion vil svigte inden for overskueligt tid, omtales i tilstandsrapporten under pkt. A.1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur C Carport D Drivhus Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 20 34

35 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Sokkel og ydervæg er på bygning A og B i områder på facade mod øst, vest og nord ikke besigtiget på grund af beplantning og oplag. Litra A: Kvisttag er besigtiget i begrænset omfang fra terræn grundet højde over terræn. Tagrum er ikke besigtiget på grund af manglende loftlem. Krybekælder er ikke besigtiget på grund af manglende adgangslem. Gulve under væg til væg-tæpper i værelse er ikke besigtiget. Gulve under fast udlagt belægning i værelse i stueetage er ikke besigtiget. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Det er ikke altid muligt at konstatere dugruder/punkterede termoruder, fordi det er afhængigt af lys- og/eller temperaturforholdene, vejrforholdene og rudernes renhed på besigtigelsestidspunktet. Der kan derfor forekomme punkterede termoruder, som ikke kunne konstateres visuelt på besigtigelsestidspunktet. Synlige skader vil fremgå af tilstandsrapporten. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? C: Undtaget grundet ringe stand, da der er flere kritiske/alvorlige skader i de primære bygningsdele, herunder facader, tagbelægning. D: Undtaget grundet ringe stand, da der er flere kritiske/alvorlige skader i de primære bygningsdele, herunder facader, facadebeklædning, tagbelægning. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygning C er ikke anført i BBR. Bygningsbeskrivelse er rettet i henhold til de konstaterede forhold ved besigtigelsen. ý A ý AB ý CD ý C Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 20 35

36 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Tagflader er alge- og mosbegroede. Note: Mosbegroning er af et sådant omfang, at yderligere skadesudvikling må forventes. Det kan ikke udelukkes, at tagbelægningen har skader i overfladen under mosbegroningen. K2 Tagbelægningen er af ældre dato, men uden synlige utætheder. Note: Det vurderes at tagbelægningen er med begrænset restlevetid. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Skotrender er med opbulning i samlinger. Note: Der er risiko for følgeskader på underliggende konstruktion. K3 Inddækning mellem tagflade og ovenlys er ikke korrekt tilpasset. Note: Der er risiko for fugtindtrængning og dermed følgeskader. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Der er nedbrudt overfladebehandling i stern, underbrædder, vindskeder, dækbrædder, udhæng og bygningsdelen fremtræder vind- og vejrbidt. Note: Der er øget risiko for trænedbrydning. K1 Remender mangler ventileret afdækning. Note: Der er ikke konstateret synlig skade. 1.6 Tagrender/tagnedløb K1 Tagrender vurderes at være af utilstrækkelig størrelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 20 36

37 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: Note: Der er risiko for overløb, men det vurderes, at der ikke er nærliggende risiko for følgeskader. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Der er områder med porøse fuger på alle facader. Note: Fuger er skadet i mindre omfang. K2 Der er revnedannelser i murværk på hushjørne mod nordøst og ved stuevindue i vestfacade. Note: Revnedannelse skyldes sætning i fundamentet. Se pkt Beklædninger K2 Der er trænedbrydning i gavlbeklædning mod syd. 2.4 Altaner K2 Der er nedbrydning i altanens midterste bjælke i sydfacade. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Dør mellem udhus og køkken er skadet. K2 K1 Der er trænedbrydning i hoveddør. Døre binder generelt og går stramt i karm. 3.2 Vinduer K2 Ældre vinduer trænger generelt til afrensning og justering af beslag samt fornyet overfladebehandling. Note: Ved afrensning må påregnes fremkomst af områder, der kræver reparation. 3.4 Sålbænke K2 Sålbænke under vindue mangler i områder fastgørelse og fuger er defekte. 3.5 Andet K2 Der er 2 stk. punkterede termoruder i østfacade. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Sokkelpuds og sokkelfremspring er i områder med revner, afskalninger og mangelfuld vedhæftning. Note: Skaden er af mindre omfang og forventelig for denne type sokkel. K2 Der er revner i sokkel på hushjørne mod nordøst og ved stuevindue i vestfacade. Revnerne går videre op i facaden. Note: Revnerne skønnes, på baggrund af den visuelle besigtigelse, opstået umiddelbart efter ejendommens opførelse eller få år herefter, da kanterne er afrundede. Der er således tale om ældre sætningsrevner, der vurderes at være uden betydning for bygningens stabilitet, men revnerne er dog af en sådan karakter, at der må forventes mindre bevægelser. 4.3 Udvendige trapper K1 Klinker på hoved trappe er med mangelfuld vedhæftning. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K1 Kældergulv er opfugtet. Note: Fugt i kældergulv kan skyldes kondens, der typisk optræder i sommerperioden. 5.2 Vægge K2 Der er fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge samt løst og afskallet puds. Note: Yderligere skadesudvikling må forventes. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 20 37

38 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning K3 Der er revnet belægning i badeværelse på tagetage. Note: Revnet belægning er i vådzonen. Der er risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K3 Vægbeklædning er i områder med mangelfuld vedhæftning, defekte fuger og nedfaldne fliser. Note: Der er mangelfuld vedhæftning til underlaget i vådzonen. Der er risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Trægulve i tagetage knirker og fjedrer. Note: Gulv er eftergivende, hvilket kan skyldes kraftig afhøvling. 7.2 Belægninger K2 Der er skadet trægulve i værelser, køkken, entre, gang og stue. K2 Der er stor afstand i længdesamlinger og stødsamlinger i trægulve. Note: Der er risiko for svigt. 8. Indervægge/skillevægge 8.2 Vægbeklædninger K2 Der er fliser med mangelfuld vedhæftning til underlaget, nedfaldne fliser, revnede fliser og defekte fuger i køkken. K1 Der er skader i mindre områder på vægbeklædning i gang og værelse på tagetagen. Note: Skaden er af mindre omfang. 8.3 Andet K2 Køkkenelementer, skabe, bordplade og inventar er generelt skadet og nedslidt. Note: Skaden er af betydelig omfang. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K3 Der er fugtskjolder og misfarvninger på loftbeklædningen og skråvæggen i hems på tagetage. Note: Årsag vurderes at skyldes utætheder i tagbelægning. K2 K1 Der er områder med løs overfladebehandling på loft i entre. Der er revnedannelse i pudsede lofter på tagetagen. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger B Udhus/skur A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 20 38

39 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Tagpapbelægning er med lunker, fordybninger og vandansamlinger. Note: Lunker er af begrænset dybde, og der er ingen tegn på utætheder. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Inddækning mellem udhus og beboelse er ikke udført byggeteknisk korrekt. Note: Udførelsen vurderes at give risiko for fugtindtrængning. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Der er trænedbrydning i vindskeder. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Der er utætheder i tagrender. Note: Der er utætte samlinger. 1.8 Spær og lægter UN Tagflader har nedbøjning. Note: Det formodes at tagkonstruktionen er underdimensioneret. Bæreevnen bør eftervises ved en statisk beregning. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Der er revnedannelser i murværk mellem port og hushjørne mod sydøst. Note: Revnedannelse skyldes sætning i fundamentet. Se pkt K1 Pudsede overflader har i områder mangelfuld vedhæftning og revner. Note: Skaden er af mindre omfang. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Der er trænedbrydning i garageport mod syd. K2 Udvendige døre trænger generelt til afrensning og justering af beslag samt fornyet overfladebehandling. Note: Ved afrensning må påregnes fremkomst af områder, der kræver reparation. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Der er revner i sokkel mellem port og hushjørne mod sydøst. Revnerne går videre op i facaden. Note: Revnerne skønnes, på baggrund af den visuelle besigtigelse, opstået umiddelbart efter ejendommens opførelse eller få år herefter, da kanterne er afrundede. Der er således tale om ældre sætningsrevner, der vurderes at være uden betydning for bygningens stabilitet, og revnerne vurderes ikke at udvikle sig nævneværdigt fremover. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K2 Der er revner og afskalninger i betongulv i værksted. Note: Gulvet er skadet i et sådant omfang, at yderligere skadesudvikling må forventes. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning K1 Gulvbelægning er i områder med mangelfuld vedhæftning i bryggers. Note: Der er fundet enkelte fliser med mangelfuld vedhæftning til underlaget. Da det er uden for det direkte vandbelastede område, og fuger er intakte, vurderes det uden betydning for gulvets funktion. 6.4 Gulvafløb K3 Samlingen mellem afløbsskål og rist i gulvafløb i bryggers er ikke tætsluttende. Note: Gulvafløbet er ikke udført i henhold til afløbsregulativet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 20 39

40 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7. Ingen bemærkninger 8. Indervægge/skillevægge 8.2 Vægbeklædninger K1 Der er fliser med mangelfuld vedhæftning til underlaget i bryggers. 8.3 Andet K2 Bryggerselementer, skabe og inventar er generelt skadet og nedslidt. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K2 Der er fugtskjolder og misfarvninger på loftbeklædningen i værksted. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 20 40

41 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge 1 3 X 3. Vinduer og døre 1 5 X 4. Fundament/sokler 2 1 X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 1 1 X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 2 X 7. Gulvkonstruktion og gulve 3 X 8. Indervægge/skillevægge 1 2 X 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Ejendommen er udført i materialer, der var almindeligt anvendt på opførelsestidspunktet. Der er foretaget flere ændringer i den oprindelige bygning. Bad er renoveret. Den håndværksmæssige udførelse er i områder af varierende kvalitet. Vedligeholdelsesstanden er under middel. Der mangler færdiggørelsesarbejder på hems i tagetage. Litra B: Vedligeholdelsesstanden er middel. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 20 41

42 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Lars Paulsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S Vej: Agerhatten 25 Postnr.: 5220 By: Odense SØ Telefon: Mobiltlf.: Ikke angivet Telefax: obh@obh-gruppen.dk Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 20 42

43 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvordan fandt du den bygningssagkyndige? Hvis på anden vis, angiv hvilken. 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? Hvis ja, hvem? Angiv venligst firmanavn og evt. lokalafdeling og adresse. Ja Nej Ved ikke 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Hvis ja, hvilke og hvornår? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - yder- og indervægge/skillevægge? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 20 43

44 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2. Tage - vinduer/døre? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - lofter/etageadskillelser? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - gulve? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - tage Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? Hvis ja, hvilke og hvornår? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis ja, hvordan? Hvilke skunkrum er der ikke adgang til? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? Hvis ja, hvordan? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? Ja Nej Ved ikke 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? Hvis ja, hvor? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? Hvis ja, hvor og hvornår? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Hvis ja, hvor, hvornår og af hvem? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? Hvis ja, hvordan? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? Hvis ja, hvor og hvor ofte? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 20 44

45 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? Hvis ja, hvor? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? Hvis ja, hvor og hvornår er det etableret? 5.6 Er der en grundvandspumpe? Hvis ja, hvor og fungerer pumpen? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? Hvis ja, hvor? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? Hvis ja, hvor? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? Hvis ja, hvilke vinduer og døre fungerer ikke? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? Hvis ja, hvor? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Hvis ja, hvilke og hvor ofte? 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? Hvis ja, hvor? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Hvis ja, hvor ofte? Hvor lang tid tager det at fylde anlægget efter? 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Hvis ja, hvilke? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? Hvis ja, hvor og af hvem? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? Hvis ja, hvor? Er rørskaden udbedret? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Hvis ja, hvor? Ja Nej Ved ikke Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 20 45

46 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger har ikke beboet ejendommen, hvorfor der ikke foreligger sælgeroplysninger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 18 af 20 46

47 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader Ensidigt fald Bjælkespær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge Tagbelægning - Andet; Type: B Armeret betonplade Skorsten - Muret A A A A B B B B B 2. Ydervægge Hulmur Træ Formur - Tegl/kalksandsten Formur - Træ Bagmur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Let pladekonstruktion Massiv murværk Træ Formur - Tegl/kalksandsten Formur - Træ Bagmur - Tegl/kalksandsten 3. Vinduer og døre Træ Træ 4. Fundament/sokler Teglsten Teglsten A A A A A A B B B B B A B A B 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Krybekælder Muret i blok- eller teglsten Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: A Ukendt Terrændæk Andet; Type: B Betongulv Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: B Ukendt A A A B B 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 19 af 20 47

48 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Bilag 6 Tilstandsrapport Version 8.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Gulvkonstruktioner, uorganisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk Bygn.: A B B Uddybende oplysninger: 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Væg-til-væg tæppe Klinkegulv på beton Andet; Type: A Vinyl på trægulv Klinkegulv på beton A A A B 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion Inder-/skillevægge - Murværk A A B 9. Lofter/etageadskillelser Kommentar A Gipslofter Pladebeklædning 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Olie/centralvarme Gulvvarme; Type: A Vand A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 20 af 20 48

49 Bilag 6 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Landhus Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. 49

50 Bilag 6 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament/gulve Landhuset er ofte opført på fundament af syldsten (kampesten). Det er traditionelt ikke ført helt til frostfri dybde (90 cm). Fundamentet er derfor ikke sikret mod bevægelser og normalt heller ikke mod opstigende grundfugt. Alternativt er fundamentet udført af hårdtbrændte mursten eller eventuelt af beton i allersidste del af perioden ( ). Gulve er ofte udført direkte på jorden, f.eks. på et stampet lerlag. Gulvene er i så fald ikke sikret mod fugt nedefra. Vægge Landhusets ydervægge er bærende og stabiliserende vægge af massivt murværk af hårdtbrændte mursten. Det udvendige murværk kan være pudset og kalket. Indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge. Tag Tagdækningen er normalt tegl. Loftsrummet har oprindelig ikke været udnyttet. Tagkonstruktionen er ofte med 45 graders taghældning og med træbjælkelag mod tagetagen. Bjælkelaget er sjældent dimensioneret, således at tagetagen direkte kan indrettes til beboelse. Loftet er ofte med frilagte/synlige træbjælker med bagsiden af gulvbrædder som loft. Der er ikke isoleret mod loftsrummet. Installationer Ingen (el-, vand- og afløbsinstallationer samt varmeanlæg er installeret senere). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 50

51 Bilag 6 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Vægge Trægulve udført direkte på jord kan blive opfugtede på grund af fugt fra underlaget. Opfugtning kan eventuelt medføre råd og svampeangreb og/eller skimmelvækst (herunder lugtgener). De massivt murede yder- og indervægge er ofte uden fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap). Derfor kan fugt nedefra suges op i konstruktionen. I bunden af den nederste del af murstensvæggene vil dette kunne medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk vil der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger, dørhuller og hushjørner, hvilket kan medføre mørkfarvning*. Tag Hvis der er tegltag, kan det være grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er skygge fra høje træer i nærheden. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Er der skifertag, vil det meget sjældent være begroet. Fygesne kan i sjældne tilfælde trænge ind under taget. Hvis en uudnyttet tagetage ønskes inddraget til beboelse, skal man være opmærksom på, om bjælkelaget kan klare belastningen. Hvis der er store bjælkeafstande og/eller bjælker i små dimensioner, kan det være nødvendigt med omfattende forstærkninger. Vedligehold Hustypen kræver ekstra opmærksomhed på grund af evt. fugtpåvirkning nedefra. En jævnlig (undertiden årlig) gennemgang og udbedring af overfladebehandling på sokkel m.v. vil bidrage til bedre holdbarhed. Rensning af tagrender og tagnedløb bør foretages jævnligt. Det er normalt nødvendigt med mellemrum at udbedre understrygningen (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) på den indvendige side af et tegltag. Det kan være nødvendigt at udskifte/montere bindere til at fastholde tagstenene. Andre punkter En ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. Mange landhuse har begrænset husdybde (bredde) fra ydervæg til ydervæg på ca. 10 alen = 6,277 m. Dette bevirker, at stuen kan ligge på tværs i huset og dermed få lys fra begge sider. Den smalle husdybde var en del af datidens bygningskultur. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 51

52 Bilag 6 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 52

53 Bilag 6 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 53

54 Bilag 6 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 54

55 Bilag 7 55

56 Bilag 7 56

57 Bilag 7 57

58 Bilag 7 58

59 Bilag 7 59

60 Bilag 7 60

61 Bilag 7 61

62 Bilag 7 62

63 Bilag 7 63

64 Bilag 7 64

65 Bilag 7 65

66 Bilag 7 66

67 Bilag 7 67

68 Bilag 7 68

69 Bilag 7 69

70 Bilag 7 70

71 Bilag 7 71

72 Bilag 7 72

73 Energimærkning Bilag 8 SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 95 Postnr./by: 5591 Gelsted BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Poul Lodal Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 4894 liter olie Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Gulv mod kælder foreslåes efterisoleret. Gulv mod krybekælder foreslåes opfyldt og isoleret. 623 liter Fyringsgasolie, 31 kwh el 4410 kr kr år 2 Uisoleret hulmur foreslåes efterisoleret. 906 liter Fyringsgasolie, 46 kwh el 6410 kr kr. 3.8 år 3 Skunkrum, skråvægge og hanebånd foreslåes efterisoleret. 929 liter Fyringsgasolie, 47 kwh el 6570 kr kr. 7.2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. 73