Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark"

Transkript

1 GENTOFTE-PLAN 213

2 Titel: Gentofte-Plan 213 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 212 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

3 gentofte-plan 213 INDLEDNING... 4 Vision, tværgående politikker og strategier... 6 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER < < Kommunens økonomi, 2 < < forudsætninger, 31 < < Befolkningsprognose , 34 < < Planlægningsforudsætninger, 37 < < Styring i Gentofte Kommune, 44 MÅL OG ØKONOMI < < Teknik og Miljø, 47 < < Idræt og Fritid, 54 < < Kultur og Bibliotek, 59 < < Skole og Fritid, 64 < < Dagtilbud for småbørn, 7 < < Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge, 75 < < Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge, 8 < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 85 < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte, 88 < < Pleje og omsorg, 92 < < Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 96 < < Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 99 < < Beredskab Gentofte, 14 INVESTERINGSOVERSIGT BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT

4 4 Indledning Gentofte-Plan 213 Indledning Målområder Kommuneplanlægning Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 13 målområder. Kvalitetskontrakt Gentofte- Plan < < Teknik og Miljø < < Idræt og Fritid < < Kultur og Bibliotek < < Skole og Fritid < < Dagtilbud for småbørn < < Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge < < Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte < < Pleje og omsorg < < Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering < < Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme < < Beredskab Gentofte Gentofte-Planen samler kommunens budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning i et dokument Gentofte-Plan 213 Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj og er en samling af, Kvalitetskontrakt og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte- Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med, Kommuneplanstrategi/Kommuneplan og Kvalitetskontrakt i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Lovkrav Gentofte-Plan 213 lever op til de lovkrav, der er for budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Kommunen skal endvidere for hvert serviceområde opstille kvantificerbare mål for udviklingen af kvaliteten. Disse mål udgør kommunens kvalitetskontrakt. Gentofte-Plan 213 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Gentofte-Plan samler kommuneplanlægning, budget og kvalitetskontrakt i ét dokument.

5 Gentofte-Plan 213 indledning 5 Lovkrav Om Kvalitetskontrakt Med loven om kvalitetskontrakter pålægges kommunalbestyrelsen at udarbejde en kvalitetskontrakt for udvikling af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen og skal hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på de opstillede mål. Endvidere pålægger loven kommunalbestyrelserne inden udgangen af funktionsperiodens første år at udarbejde en udbudsstrategi. Målene i kvalitetskontrakten indgår i Gentofte-Plan 213 under de enkelte målområder, hvor de er markeret med en anden farve end øvrige mål. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og fysisk planlægning i kommunen. Kommuneplan 29 blev vedtaget sammen med Gentofte- Plan 29. I Gentofte-Plan 212 indgår Kommuneplanstrategi 212. I forbindelse med Gentofte-Plan 213 indgår forslag til Kommuneplan 213. Om Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. tet skal offentliggøres. Læsevejledning Gentofte-Plan 213 består af tre hæfter: < < Hoveddokumentet Gentofte-Plan 213 < < Forslag til Kommuneplan 213 < < Gentofte-Plan 213 Økonomioversigter. Gentofte-Plan 213 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og strategi for Gentofte Kommune. I afsnittet Vision, tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelser af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget i form af nøgletal for det pågældende område. Målene til kvalitetskontrakten indgår sammen med de øvrige mål i beskrivelsen af det enkelte målområde. Herved skabes sammenhæng mellem kommunens eksisterende arbejde med målsætninger og lovens krav til kvalitetskontrakten. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styringsog planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 213. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan 213. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal udarbejdes et forslag til Kommuneplan 213 i forbindelse med udarbejdelsen af Gentofte-Plan 213. Forslag til Kommuneplan 213 er optrykt i et særskilt hæfte med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse. I hæftet Gentofte-Plan 213 Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster.

6 6 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde < < Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. < < At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. < < At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. < < At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. < < At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Frikommune Gentofte og Gladsaxe Kommune er sammen blevet udvalgt som frikommuner. Det betyder muligheder for at frigøre sig fra statslige love og bekendtgørelser. Gentofte Kommune vil bruge Frikommuneforsøget som et værktøj, til aktivt at udvikle vores opgaver og afprøve nye måder at gøre tingene på. Gennem frikommuneforsøget vil kommunen gøre op med de dele af lovgivningen, som begrænser kommunen i at give den bedste ydelse og anvende ressourcerne på det væsentlige, nemlig borgernes velfærd. Frikommuneforsøget varer til udgangen af 215, og allerede nu har de ni udvalgte frikommuner fået tilladelse til en lang række spændende forsøg indenfor stort set alle opgaveområder. Samtlige forsøg skal igangsættes inden udgangen af 213 og vil blive evalueret løbende. Borgerne bliver informeret om forsøgene undervejs.

7 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 7 Tværgående politikker og strategier I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker, som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. Gentofte Kommunes strategi for kommuneplanlægningen er indeholdt i forslag til Kommuneplan 213, som er et selvstæn- digt plandokument til Gentofte-Plan 213. Strategien blev vedtaget i foråret 212 og har fokus på følgende emner: < < Grøn Strukturplan som løftestang til sundhed og trivsel < < Kulturarven < < Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik < < Planer for bydelene < < Detailhandel < < Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Idræts- og bevægelsespolitik Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken blev senest vedtaget i 29 og vil i efteråret 212 blive revideret, så den dækker perioden Overordnet vision Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil år 216, hvor visionen vil blive taget op til revision. < < Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. < < Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. < < Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. < < Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt samt idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idræts- og bevægelsespolitikken. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 4 aktive, hvor ca. 15 er under 18 år. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 6 foreninger og 23. aktive, heraf ca. 12. under 18 år. Omkring 4 forskellige idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idrætsog motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 4 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration.

8 8 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken skal medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag. Den skal danne grundlag for en fælles indsats og en vedvarende dialog, hvor alle involverede har mulighed for at bidrage med idéer og holdninger til realiseringen af det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune. Børne- og Ungepolitikken er baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden, vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: Mit ansvar Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. Min udvikling Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. Mine voksne Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Mine muligheder Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Min sundhed Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. Gennem årene er Børne- og Ungepolitikken blevet realiseret gennem en række projekter, der på hver deres måde bidrager til det gode børne- og ungeliv. Nogle projekter når ud til en bred målgruppe, og i andre er der plads til mere eksklusive og eksperimenterende tiltag. Eksempler på støttede projekter er Meetingpoint Hellerup, Syrefri Måned om tandforebyggelse, Legeposer Børn i bevægelse og Gentofte Børnenes sang. Fælles for alle projekter, som støttes gennem Børne- og Ungepolitikken, er, at de har et udviklingsperspektiv, og flere projekter har derfor også medvirket til at ændre den eksisterende praksis. Børne- og Ungepolitikkens midler går ikke til drift eller til aktiviteter, som må forventes at være en del af almindelig pædagogisk praksis i Gentofte Kommune. Projekterne er en vigtig del af arbejdet med systematisk at synliggøre og konkretisere politikkens værdier. De gør det mere overskueligt og håndgribeligt at integrere Børne- og Ungepolitikken i det daglige arbejde. Børne- og Ungepolitikkens styregruppe arbejder målrettet med at styrke det tværfaglige samarbejde om målgruppen. Der fokuseres på at understøtte kendskabet til politikkens indhold samt muligheden for at få sparring og økonomisk støtte til egne projekter. Børne- og Ungepolitikken medvirker til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag Det er enkelt at ansøge om midler i Børne- og Ungepolitikken, og sagsbehandlingen er imødekommende, kort og fleksibel. Det betyder, at Børne- og Ungepolitikken kan følge med udviklingen og reagere hurtigt på aktuelle udfordringer og behov. Den tætte dialog med ansøgerne prioriteres ud fra den betragtning, at udviklingen og realiseringen af Børne- og Ungepolitikken skal ske på tværs af de kommunale opgaveområder og i tæt samarbejde med dem, der i hverdagen engagerer sig i arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Børne- og Ungepolitikken arrangerer hvert år en faglig konference for alle, som arbejder med børn og unge. Udviklingen af Børne- og Ungepolitikken sker i samspil med de øvrige visioner på børne- og ungeområdet. Yderligere oplysninger Læs om Børne- og Ungepolitikken på

9 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 9 Sundhedspolitik Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune. Sundhedspolitikken er blevet til gennem en spændende dialogproces, hvor medarbejdere, brugere, borgere, fagfolk og politikere har medvirket med forslag til, hvordan vi fremover kan sætte endnu mere fokus på sundheden i kommunen. Derudover har sundhedsprofilen for Gentofte Kommune skabt overblik over, hvilke områder der kræver særligt fokus i kommunens sundhedspolitik. Værdierne bag politikken En række værdier har udgjort det holdningsmæssige fundament for arbejdet med sundhedspolitikken og vil også være styrende for den fremtidige sundhedsindsats i kommunen. Værdierne forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. De fem værdier er: < < Opmærksomhed på det hele menneske En bred og helhedsorienteret forståelse af sundhed og sygdom er en forudsætning for god kvalitet, og dette inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Denne helhedsorienterede forståelse er afgørende for, at sundhedspolitikken bliver effektiv. < < Fokus på tidlig indsats Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår, eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. < < Særlig forpligtelse for udsatte og kritisk syge borgere Gentofte Kommunes sundhedsprofil viser, at socialt udsatte grupper har hyppigere forekomst af sygdom og hyppigere kontakt med praktiserende læge og sygehus. Her er en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, som medfører tab af livskvalitet og leveår. Kritisk syge mennesker og deres pårørende har brug for særlig rehabiliterende indsats, såvel under som efter sygdomsbehandlingen. < < Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. < < Den faglige indsats er kompetent og innovativ Der er brug for helt nye måder at tænke og handle på, når sundhedsopgaven skal løses i en stadig mere kompleks og sammensat verden. Deltagelse i regionale og nationale projekter skal være med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Overordnede sundhedstemaer Sundhedspolitikkens fem overordnede temaer udgør den faglige ramme for sundhedsarbejdet. Temaerne er valgt på baggrund af såvel faglige anbefalinger som dialog med borgere og brugere. Temaerne vil være styrende for sundhedsindsatsen. De fem temaer er: < < KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er alle vigtige temaer som grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er allerede iværksat en lang række aktiviteter nationalt, regionalt og i Gentofte Kommune. < < Kronisk og kritisk syge borgere er også blevet en vigtig målgruppe for kommunes indsats med sundhedsfremme og forebyggelse. Opgaverne i forhold til målgruppen skal løses i samarbejde med Region Hovedstaden. < < Familieliv og livsfaser er et tema, som sammenfatter alle de indsatsområder, som har relation til samfundslivet og til samarbejdet mellem institutioner og borgere. < < Den sunde arbejdsplads er et vigtigt tema for til stadighed at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, og for at være en troværdig aktør i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. < < Sammenhæng for borgeren er et afgørende tema i komplicerede og specialiserede behandlingsforløb. Dette forudsætter, at kommune, region og praktiserende læge spiller sammen. Fra politik til handling Under hvert tema er der fastlagt en række indsatsområder, som udmøntes i konkrete 1-årige handleplaner og implementeres i og på tværs af de enkelte opgaveområder i kommunen. Handleplanerne evalueres én gang om året samtidig med, at kommunen udarbejder en ny plan for det kommende år. Således omsættes de vedtagne temaer og indsatsområder til konkrete handlinger til gavn for borgerne. Der pågår en proces for udarbejdelse af en opdateret Sundhedspolitik. Processen sætter primært fokus på, hvilke indsatsområder der skal være rammesættende for sundhedsindsatsen i perioden Yderligere oplysninger Sundhedspolitikken kan læses på

10 1 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Handicappolitik Vision Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Vision blev udformet i 27 og var grundlaget for den handicappolitik, der blev formuleret for perioden 28 til 212. Handicappolitikken er ved at blive evalueret, og der vil ved årsskiftet 212/13 blive formuleret en politik for de kommende år. FN konvention og nationale mål Handicappolitikken hviler på FN s konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder, og at ingen kan diskrimineres eller udelukkes på grund af et handicap, hverken fra skole, uddannelse, arbejdsmarked eller andre af samfundets institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er endvidere principperne i den danske regerings handicappolitik, hvor især tre målsætninger er centrale: < < Ligebehandling alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. < < Kompensation der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. < < Sektoransvar hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Handleplaner Udmøntning af handicappolitikken sker gennem étårige handleplaner, der består af konkrete projekter, og som understøtter de overordnede mål i handicappolitikken. Yderligere oplysninger Handicappolitikken bygger på følgende værdier: < < Mennesket før handicappet < < Mangfoldighed og gensidig respekt < < Helhed og tidlig indsats < < Samarbejde og deltagelse < < Selvbestemmelse og medansvar Handicappolitikken har en hjemmeside, der opdateres med de årlige handleplaner. De 7 målområder er: < < Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser: Gentofte Kommune ønsker, at børn og unge med handicap så vidt muligt inkluderes i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsessteder sammen med deres kammerater. < < Et rummeligt arbejdsmarked: Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, herunder unge og voksne med handicap, der ønsker beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Gentofte Kommune ønsker, at alle får mulighed for at udnytte deres kompetencer på arbejdsmarkedet. < < Gode boliger og botilbud: Borgere med handicap skal sikres gode boforhold. Der er brug for en bred vifte af forskellige boligformer til borgere med handicap. Det kan være botilbud og bofællesskaber med forskellig grad af støtte som almindelige boliger, der er indrettet handicapvenligt. < < Kultur- og fritidstilbud til alle Gentofte kommune ønsker at skabe rammer og muligheder for, at borgere med et handicap i højere grad deltager i foreningslivet og i kultur- og fritidslivet og ikke føler, at de er begrænset i at deltage på grund af deres handicap. < < Bedre tilgængelighed: Der er flere barrierer i det offentlige rum, der kan hindre borgere med handicap i at færdes og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Det kan bl.a. være i trafikken, i bygninger, parker og veje. Det kan også være i adgangen til information og kommunikationsmuligheder. Gentofte Kommune ønsker at sætte fokus på tilgængeligheden i alle kommunens opgaveområder for at forbedre forholdene for borgere med handicap. < < Aktiv samfundsdeltagelse: Det er vigtigt, at borgere i Gentofte Kommune har mulighed for at deltage i og påvirke lokalsamfundet. Derfor ønsker Gentofte Kommune at understøtte og udvikle mulighederne for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen i kommunen. < < Kvalitet i indsatsen for borgere med handicap: Gentofte Kommune ønsker den bedste kvalitet for brugere af alle kommunale tilbud. Arbejdet skal på alle områder bæres af kompetente medarbejdere og et godt samarbejde mellem brugere, pårørende og medarbejdere samt ved dialog med relevante interesseorganisationer i opgaveløsningen. Se mere på:

11 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 11 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes hjemmeside Social_og_sundhed/Integration/integrationspolitik

12 12 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Vangede bibliotek har med få midler fået et arkitektonisk løft i vinteren 212 Arkitekturpolitik Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en attraktiv kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Et udpluk fra arkitekturpolitikken: En bygning har en lang levetid og skal ses i totaløkonomisk sammenhæng. Krav om kvalitet i konstruktioner og materialer kan på længere sigt give besparelser på drift- og vedligeholdelsesudgifterne. Med udgangspunkt i kommuneplanens miljøpolitiske målsætning har kommunalbestyrelsen udarbejdet en grøn bygherrevejledning. Vejledningen indeholder kommunens krav til udformningen af et kommunalt byggeri eller anlæg. Der er stort fokus på, at de bæredygtige tiltag udføres i god sammenhæng med arkitektur og kulturarv. Yderligere oplysninger Der kan læses mere om arkitektur og kulturarv på kommunens hjemmeside: og på På Atlas over bygninger og bymiljøer er der oplysninger om bevaringsværdien på alle ejendomme fra før 197: Gentofte atlas over bygninger og by-miljøer Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver Christian Olesen,

13 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 13 Strategi for bæredygtigudvikling og klima Gentofte Kommune vedtog i 211 Strategi for en bæredygtig udvikling , som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner og dels gennem årlige handleplaner med beskrivelse af, hvilke indsatser kommunen vil gennemføre for at sikre en mere bæredygtig drift af kommunens egen aktiviteter, samt en beskrivelse af de borger- og virksomhedsrettede initiativer, som skal understøtte en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed. Med Strategi for en bæredygtig udvikling er det tredje gang, kommunen har udarbejdet en 4-årig strategi for en bæredygtig udvikling. Den første strategi Udvikling og miljø i Gentofte fra 24 fastsatte rammerne for en pionerlignende indsats med fokus på at feje for egen dør, dvs. reducere miljøbelastningen fra kommunens egen drift f.eks. gennem miljøledelse, energirenovering af kommunens ejendomme og udfasning af pesticider. Den anden strategi Gentofte en grøn kommune fra 27 omfattede også kommunens blå og grønne ressource. Klimaet blev her en helt central dagsorden, og gennem kampagner begyndte kommunen at arbejde for at fremme en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed. Samtidig blev arbejdet lagt i fastere rammer gennem årlige politisk vedtagne handleplaner med konkrete initiativer. Med Strategi for en bæredygtig udvikling sætter kommunen i endnu højere grad fokus på at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et tæt samarbejde om en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Hvad er bæredygtighed? Brundtlandrapporten introducerede i 1987 begrebet bæredygtig udvikling med definitionen: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtig udvikling har tre dimensioner: Samfundsmæssig nytteværdi, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Helt kort sagt handler bæredygtighed om at levere samfundets kerneydelser bedre og billigere og med mindre belastning af miljøet. Strategi for en bæredygtig udvikling omfatter visioner, strategier og mål indenfor følgende 4 indsatsområder fastlagt af planloven: < < Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. < < Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. < < Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. < < Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. Indsatsen for en bæredygtig udvikling er tæt forbundet med kommunens klimaindsats, og den borgerrettede klimaindsats er en naturlig del af de årlige handleplaner for en bæredygtig udvikling. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer.

14 14 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Strategi for bæredygtig udvikling Kommuneplanstrategi Gentofte Plan Kommuneplan Sektorplaner CO 2 kortlægning Handlingsplan for bæredygtig udvikling Klimaplan Fjernvarmeudbygningsplan Klimatilpasningsstrategi Spildevand Affald Energihandlingsplan Supplerende initiativer Grøn struktur Vandforsyning Trafik Figuren beskriver sammenhængen mellem Strategi for en bæredygtig udvikling , Klimaplan for Gentofte Kommune og øvrige planer i kommunen. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Derfor vedtog kommunen i 21 Klimaplan for Gentofte Kommune 21-22, der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: 1. At reducere CO ² -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk enhed med 12 % i år 22 forhold til år At nedsætte CO ² -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året fra At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner: < < Delplan 1: Kortlægning af CO ² -udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 28 af udledningen af CO ² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. < < Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger Energihandlingsplanen for kommunens bygninger , som omfatter tre primære indsatsområder: el-besparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. < < Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 23, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. < < Delplan 4: Handleplan for Agenda 21 De årlige Agenda 21-handleplaner omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. < < Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes, så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. < < Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som, i det omfang ressourcerne er tilrådighed, kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO ² - udledningen.

15 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 15 Grøn strukturplan Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur, som den betragtes i kommuneplan 29, består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. < < En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. < < Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. < < En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Det er ikke fastlagt, hvornår hvilke planer vil blive udarbejdet og udført. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter Yderligere oplysninger Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside under By og miljø.

16 16 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Digital strategi Digitalisering er et effektivt redskab i arbejdet med at udvikle Gentofte Kommunes service, så kommunen fortsat kan levere høj kvalitet for de rådige midler. Formålet med den digitale strategi er at udvikle nogle af kommunens primære services inden for de næste to år via digitalisering, så de kan leveres i samme eller højere kvalitet for færre ressourcer. Gentofte Kommune vil med den digitale strategi sætte fokus på digital udvikling inden for to af kommunens store velfærdsområder: < < Skole < < Ældre- og Handicap På skoleområdet skal den digitale strategi understøtte visionen Læring uden Grænser. Digitaliseringen af læringen har to fokusområder: 1. Et pædagogisk fokus på, hvordan børn og unge sprænger grænserne for læring 2. Et organisatorisk fokus på, hvordan strukturer og organisation kan fremme børns læring. Begge områder operationaliseres i et digitalt pædagogisk initiativ om en fælles og personlig digital læringsplatform og understøttes af en opgradering af skolernes digitale infrastruktur. På ældre- og handicapområdet skal den digitale strategi understøtte strategien for velfærdsteknologi. Således skal den digitale indsats baseres på erfaringerne med velfærdsteknologi og offentlig-privat innovationssamarbejde. Indsatsen skal skabe mulighed for, at ældre og handicappede borgere kan blive mere selvhjulpne ved hjælp af velfærdsteknologi til fx (genop)træning, medicinhåndtering og daglig kommunikation mellem borgere, pårørende og medarbejdere. Derudover vil den digitale strategi fortsat have fokus på: < < Borgerservice < < Business Intelligence En meget stor andel af borgerne i Gentofte bruger selvbetjeningsløsningen Genvej. I 212 er Genvej blevet udvidet med en mobil løsning til smartphones og tablets. Her er der mulighed for at kommunikere og få informationer fra skole og daginstitution, og der er adgang til oplysning om biblioteksbøger, afhentning af affald og storskrald m.m. Løsningerne i Genvej og MobilGenvej skal fortsat udvikles, så den digitale borgerservice bliver bedre og appellerer til flere borgere således at der flyttes flere borgere fra betjening til selvbetjening. Gentofte Kommune skal fortsat styrke brugen af styringsinformation Business Intelligence i opgaveløsningen for at udvikle kommunens service på en omkostningseffektiv måde. Den digitale udnyttelse af styringsinformation skaber bedre beslutninger ved at samle og præsentere viden, så forretningskritiske spørgsmål kan besvares hurtigt og fyldestgørende. Den digitale strategi skal evalueres i 213 for at vurdere, om Gentofte Kommune skal lave en ny digital strategi, eller om digitalisering fremover skal være en integreret del af forretningsstrategien. Gentofte Kommune udnytter de digitale muligheder for at udvikle servicen til borgerne.

17 Gentofte-Plan 213 Vision, tværgående politikker og strategier 17 Udbuds- og Indkøbspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Politikken er under revidering, og der vil blive vedtaget ny udbuds- og indkøbspolitik med virkning fra 213. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven eller at den fortsat løses bedst internt. < < Opgaven efter sin natur er udbudsegnet lige som nogle opgaver ikke er det, f.eks. myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når: < < En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten. < < Der skal findes egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre eller ikke længere ønsker at udføre selv. < < Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men at opgaven atter ønskes konkurrenceudsat. < < Kommunen udfordres af en privat leverandør med en saglig påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Yderligere oplysninger Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside Udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen

18 18 Vision, tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 213 Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 21 i forbindelse med processen for Gentofte Plan og reviderede i 212. Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme vi har. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtet økonomiske balance sikres ved at: < < Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 8 mio. kr. < < Kommunens Nesa-strategi for frigivelser af Nesa-beholdningen fastholdes uændret < < Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt skal kunne finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau < < Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i økonomiaftalen < < Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer, som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografiændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer < < Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Økonomisk råderum For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 8 mio. kr. Dette økonomiske råderum skal give mulighed for at investere i kommunens fortsatte udvikling, og skal samtidig finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonomi. Det er således det økonomiske råderum, der skal finansiere udskudte anlægsprojekter, som er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Nesa-midler og Lånepolitik Kommunalbestyrelsen ønsker frigivelse af Nesa-midlerne over en 12-årig periode, og således at der i 216 er en slutbeholdning på 3 mio. kr. rige lånemuligheder (primært lån til dækning af kommunens udgifter til pensionistlån og energiplan) anvendes til frigivelser fra deponeringen, som er en billigere finansieringskilde end lån. Fra 214 er der ikke regnet med udnyttelse af de øvrige lånemuligheder. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag. Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Nesa-midlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. I takt med at bidragene fra Nesamidlerne aftager i de kommende år, øges kravene til det strukturelle driftsoverskud. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen/ny lånepolitik. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af den nye budgetlovs udgiftslofter og strammere sanktioner, såfremt vi ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi, og tages op til drøftelse i forbindelse med den årlige proces. Derudover vil kommunen kun optage lån, som tilbagebetales af brugerne. Det er lån til ældreboliger, byfornyelse, kraftvarmeudbygningen og til udvidelsen af Skovshoved havn. De øv-

19 Gentofte-Plan 213 Generelle forudsætninger og rammer 19 Generelle forudsætninger og rammer Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget Dette afsnit beskriver en række forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 213. Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede pris- og lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen med beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur mv. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer < < Kommunens økonomi, herunder aftalen < < forudsætninger < < Befolkningsprognosen for < < Planlægningsforudsætninger < < Styring i Gentofte Kommune Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet.

20 2 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 213 kommunens økonomi Overblik tet for 213 og de kommende år er baseret på en bred aftale mellem 17 ud af 19 medlemmer i Kommunalbestyrelsen. Bag aftalen står Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti samt Marie Louise Gjern Bistrup (uden for parti). Venstre stemte ved 2. behandlingen af budgettet for forligspartiernes ændringsforslag. tet sikrer en fortsat god balance i kommunens økonomi samtidigt med, at der fastholdes et højt serviceniveau og en uændret lav skat. Udligningsreformen, som Folketinget har vedtaget, medfører, at Gentofte Kommune skal betale 4 mio. kr. mere i udligning i 213 og 75 mio. kr. ekstra i 214 og de følgende år. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre effektiviseringer og besparelser for et tilsvarende beløb for at bevare en robust økonomi. Den robuste balance i kommunens økonomi betyder samtidigt, at der er råderum til et fortsat ambitiøst anlægsprogram med langsigtede investeringer i modernisering og vedligeholdelse af kommunens bygninger, plejeboliger og infrastruktur samt investeringer i velfærdsteknologi og digitalisering. Endvidere er der afsat penge til en forskønnelse af kommunes bydelscentre ligesom udbygningen i fase 3 af Gentofte Sportspark vil blive påbegyndt. aftalen betyder samtidig, at alle børn og unge fremover tilbydes en times daglig motion, og i børnehaver og indskolingen indføres engelsk leg og læring. Et overblik over nye initiativer og aktiviteter kan ses i faktaboksen. aftalen respekterer aftalen om kommunernes økonomi for 213 mellem Regeringen og KL, både hvad angår rammerne for service- og anlægsudgifterne og en uændret kommunal beskatning med en kommunal indkomstskat på 22,8 % og en grundskyld på 16 promille. Hovedpunkter i budget 213 < < Sikre fortsat robust økonomi < < Fastholder den høje service samtidig med, at der er plads til nye initiativer < < Fastholder én af landets laveste skatteprocenter (22,8) og grundskyld på lovens minimum (16 promille) Samtidig er der i budgettet prioriteret en fortsat modernisering og vedligeholdelse af kommunens bygninger og infrastruktur samt nye byggerier og investeringer i velfærdsteknologi og digitalisering. Blandt aktiviteterne og initiativerne i budget 213 er bl.a.: < < 1 times motion om dagen til alle børn og unge i Gentofte Kommune < < Engelsk leg og læring i børnehaven og i indskolingen < < Yderligere digitalisering i bl.a. folkeskolerne og i borgerbetjeningen < < Fortsat bestræbelser på at gøre ældre mere selvhjulpne under overskriften Træn dig fri og styrket anvendelse af velfærdsteknologi < < Fortsat renovering og ombygning af plejeboliger < < Flere lærlingepladser i kommunen < < Igangsætning af fase 3 af Gentofte Sportspark med bl.a. etablering af en hal til forskellige idrætsgrene, baner til skoleatletik og en aktivitetsløjpe < < Udbygning af skateranlægget på Helligdommen, herunder etablering af en lethal < < Videreførelse af helhedsplan for Bellevue Strandpark < < Indretning af bunker i Bernstorffsparken med øvelokaler til musik mv. < < Fortsættelse af forskønnelse og moderniseringen af bydelscentre aftalen kan ses på de næste sider.

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk GENTOFTE-PLAN 214 Titel: Gentofte-Plan 214 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 213 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 15 stk I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

Læs mere

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september Forslag til Gentofte-Plan 2015 1. behandling KB 15. september Indledning 3 Vision, tværgående politikker og strategier 8 Generelle forudsætninger og rammer 28 Kommunens økonomi, 30 Budgetforudsætninger,

Læs mere

Titel: Gentofte-Plan 2015. Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark

Titel: Gentofte-Plan 2015. Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark GENTOFTE-PLAN 215 Titel: Gentofte-Plan 215 Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 215 Foto: Gentofte Sportspark Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 214 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag:

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Gentofte-Plan 2008. Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk

Gentofte-Plan 2008. Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk Gentofte-Plan 2008 Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk Gentofte-Plan 2008 INDLEDNING... 5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere