Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat"

Transkript

1 Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat 1

2 Indhold INDLEDNING 4 BREDE SAMARBEJDER KRÆVER STRATEGI FOR INDDRAGELSE 8 LANG OPSTARTSFASE KOSTER TID OG PENGE 8 FOKUS PÅ INDUSTRIDELTAGELSE KAN OVERSE FORSKNINGSMILJØERNE 8 PARTNERSKABER AFSPEJLER TRADITIONELLE NETVÆRK 9 EFFEKTIVE LØSNINGER KRÆVER KLARE RAMMER FOR SAMARBEJDE 10 KLARE MÅLSÆTNINGER 10 AKTIV VIRKSOMHEDSDELTAGELSE 10 KOMMERCIALISERBARE RESULTATER KONTRA PRÆKOMPETITIVT SAMARBEJDE 11 INTERNATIONALISERING I EN NATIONAL PARTNERSKABSMODEL 12 Kilder 13 Redaktion: Jeppe Wohlert, seniorkonsulent i DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Januar 2014 Design: Morten Arleth Skov 2 3

3 INDLEDNING En af de helt store udfordringer i Danmark og resten af Europa er at omsætte investeringerne i forskning til innovation. Og dermed til jobs, vækst og værdiskabelse. Flere undersøgelser har vist, at vi i Danmark sakker bagud, når det gælder evnen til at skabe vækst i virksomhedernes produktivitet. Produktivitetskommissionen pointerede i foråret 2013, at Danmark siden midten af 1990 erne har haft lavere produktivitetsvækst end bl.a. Holland, Sverige og Tyskland (Produktivitetskommissionen, 2013). I World Economic Forums årlige opgørelse over verdens mest konkurrencedygtige økonomier er Danmark på fem år faldet fra en 3. til en 15. plads (Porter & Schwab, ; Schwab, ). Der er al mulig grund til, at regeringen nu har sat handling bag ordene fra den nye innovationsstrategi, der skal styrke det danske innovationspotentiale, med deres forslag om en ny Danmarks Innovationsfond. Innovationsfondens formål er at sikre, at de massive offentlige investeringer i forskning og innovation fremover bidrager langt mere til at skabe vækst og beskæftigelse. Et af de store flagskibsinitiativer for Danmarks Innovationsfond bliver de nye samfundspartnerskaber om innovation. Her skal aktører som brugere, kunder, virksomheder, viden- og uddan-nelsesinstitutioner samt myndigheder i form af stat, regioner og kommuner sammen udvikle løsninger på strategisk udvalgte samfundsudfordringer. Regeringen vurderer, at de nye samfundspartnerskaber om innovation på sigt vil lægge beslag på op til en tredjedel af midlerne fra de nuværende offentlige investeringer i strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation (Regeringen, 2012). Midler til samfundspartnerskaberne vil blive udmøntet af Danmarks Innovationsfond, som forventes at Et af de store flagskibsinitiativer for Danmarks Innovationsfond bliver de nye samfundspartnerskaber om innovation, som skal bidrage til vækst, velfærd og beskæftigelse i Danmark gennem innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Erfaringerne fra udlandet peger på en række tematiske udfordringer og faldgruber, som vil være vigtige for Danmarks kommende innovationsfond at have for øje i udviklingen af samfundspartnerskaberne: 1. Modellen for samfundspartnerskaberne lægger op til mange typer af partnere i nye konstellationer. Det kræver imidlertid en klar strategi for inddragelsen af væsensforskellige interessenter herunder især de små og mellemstore virksomheder. 2. Samfundspartnerskaberne har mange dagsordner og ambitioner for ét instrument. Men skal vi und-gå, at brede partnerskaber udvikler sig til ufokuse-rede kaffeklubber, så kræver det klare forventnin-ger og målsætninger. Spørgsmålet er så, hvad vi realistisk kan forvente, der kommer ud af samarbejdet efter blot 3-5 år? Til sammenligning arbej-der Finlands og Europa-Kommissionens storskala partnerskaber om innovation med tidshorisonter på henholdsvis 5-10 og 7-15 år. 3. Uddannelsesministeriet ønsker, at samfundspart-nerskaberne skal trække på de førende udenland-ske forsknings- og videnmiljøer. Ambitionen er relevant for at kunne skabe globalt konkurrencedygtige løsninger, men spørgsmålet er, om det er rea-listisk muligt inden for en tidsramme på 3-5 år? Hvordan vil den kommende Innovationsfond mere konkret understøtte internationalisering i en nationalpolitisk innovationsordning? få et årligt budget på 1,5 mia. kr. (Olesen, Clausen, & Simonsen, 2013). I 2014 vil der blive igangsat fem partnerskaber, som i princippet kan lægge beslag på 500 mio. kr. af fondens midler. Til sammenligning har Uddannelsesministeriet givet bevillinger på mellem mio. kr. til hver af de strategiske forsknings- og innovationsplatforme (SPIR) den største nuværende forsknings- og innovationspolitiske bevillingsordning. Inden for en kort årrække (3-5 år) er formålet med partnerskaberne at accelerere innovationen og understøtte implementering i stor skala. Udover muligheden for økonomisk set dobbelt så store partner-skaber og en endnu bredere inklusion af aktørtyper i forhold til SPIR så lægger samfundspartnerska-berne op til en bredere dagsorden, der udover strategisk forskning og markedsnær innovation også omfatter medarbejderinvolvering, uddannelse og efteruddannelse. Uddannelsesministeriet lægger med deres prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation, INNO+, op til en ny innovationspolitisk dagsorden, hvor de offentlige skattekroner i højere grad end tidligere skal fokuseres på udfordringsområder, hvor Danmark har et godt udgangspunkt for at kunne skabe nye, bedre løsninger og erhvervsmæssige successer end vores konkurrenter (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Samfundspartnerskaberne skal så le-vere løsningerne inden for rammerne af INNO+katalogets indsatsområder. Samtidig er Uddannelsesministeriets forventninger til samfundspartnerskaberne præget af mange dagsordner, der stiller store krav til den model, som skal sikre, at indsatsen bliver fokuseret og omsat til resultater. Derfor er det langt fra tilstrækkeligt, at det primære erfaringsgrundlag til udviklingen af den nye model for samfundspartnerskaber om innovation er de strategiske forsknings- og innovationsplatforme (SPIR) samt fire nedsatte pilotpartnerskaber (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Internationalt har man gennem flere år også gjort sig erfaringer med storskala partnerskaber om forskning og innovation. Med regeringens ambitioner er det afgørende, at vi ikke ignorerer udlandets dyre lærepenge og begår de samme fejl igen. Samfundspartnerskaber har brug for at komme godt fra start og minimere risici ved så økonomisk store enkeltsatsninger. Derfor har DEA i dette notat sat sig for at samle internationale erfaringer med udfordringer fra lignende storskala partnerskaber om forskning og innovation i Europa. Det lidt, der p.t. er offentliggjort af tanker om modellen for samfundspartnerskaberne, tillader endnu ikke deciderede anbefalinger til Uddannel-sesministeriet og Danmarks Innovationsfond. Mere konkret har DEA på baggrund af deskresearch og ekspertinterview undersøgt de foreløbige erfaringer fra to store europæiske satsninger, der i struktur og ambition har klare paralleller til ambitioner-ne med samfundspartnerskaberne. Det drejer sig om Finlands strategiske centre for forskning, teknologi og innovation (SHOKs 1 på finsk), som har givet inspiration til modellen for samfundspartnerskaberne, og Europa-Kommissionens Knowledge and Innovation Communities (KICs 2 ), til hvilke sam- 1 SHOKs er nye offentlig-private partnerskaber, som siden 2008 arbejder på at accelerere innovationsprocesser. Deres hoved-formål er at forny de finske industriklynger og skabe radikale innovationer. Centrene udvikler og anvender nye metoder for sam-arbejde, samskabelse og interaktion. Internationalt samarbejde spiller også en stor rolle i centrenes virke. I SHOKs samarbejder virksomheder, forskningsenheder, myndigheder og brugere på forskningsområder, som deltagerne i hvert enkelt center har de-fineret som deres strategiske forskningsdagsorden. Resultaterne af forskningen skal kunne bruges af Finlands erhvervsliv og bredere samfund inden for 5-10 år. Der er ingen forventning om, at samarbejdet skaber direkte resultater eller kommercielle produkter inden for centrenes levetid. SHOK-modellen blev evalueret i KICs er rygraden i det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). KICs igangsættes både som netværk på tværs af landegrænser inden for udvalgte fagområder, som har væsentlig betydning for den europæiske konkurrenceevne. Den bærende ide er, at et KIC skal opbygges som et strategisk partnerskab mellem europæiske virksomheder, universiteter og forskningscen-tre, som over en periode på 7 til 15 år sammenkobler forskning, uddannelse og innovation i én juridisk uafhængig enhed (Europa-Kommissionen, 2008). Internationalisering er tilsvarende et kerneelement i KICs. De første KICs blev igangsat i EIT og KICs blev evalueret i

4 fundspartnerskaberne skal skabe en stærkere sammenhæng. Syntesen af erfaringerne fra SHOK og KIC peger på en række tematiske udfordringer og faldgruber, som vil være vigtige for Danmarks kommende innovationsfond at have for øje i udviklingen og imple-menteringen af modellen for de store samfundspartnerskaber. Brede samarbejder kræver strategi for inddragelse. Ambitionen med de bredt forankrede part-nerskaber er, at de i højere grad kan levere nye innovative løsninger, end de enkelte interessenter evner hver for sig. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid, at det ikke altid lykkes at sikre en bred inddragelse af aktører på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer. Det koster store mængder af både tid og penge at etablere og organisere brede inkluderende partnerskaber med fællesmål og -strategier, og i praksis vil det udelukke mange små og mellem-store virksomheder (SMV er) fra at deltage. Samtidig har et stort fokus på at involvere industrien i de finske SHOKs overset behovet for at motivere forskningsmiljøerne, der har udvist både skepsis og mangel på interesse i forhold til at engagere sig i SHOKpartnerskaberne. Evalueringen af de europæiske KICs peger endvidere på, at de store partnerskaber afspejler traditionelle forsknings- og innovationsnetværk, hvilket kan byde på udfordringer i forhold til at opnå Uddannelsesministeriets ønske om tilstrækkeligt multidisciplinære samarbejder. virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Evalueringerne af SHOK og KIC-modellerne viser imidlertid, at bredden af samarbejdet ud-fordrer partnerskabernes evne til at samarbejde fokuseret og effektivt. Både de finske SHOKs og Europa-Kommissionens KICs har været præget af uklare og tvetydige forventninger til partnerska-bernes resultater, og mens SHOKs og KICs har tidshorisonter på henholdsvis 5-10 og 7-15 år, så bliver behovet for klare og utvetydige forventninger så meget desto større for samfundspartnerskaberne, der på papiret skal levere resultater efter blot 3-5 år. Derudover peger evalueringen af SHOKmodellen på, at store partnerskaber med åben IPR-politik i sig selv ikke skaber oplagte in-citamentsstrukturer for virksomheder til at bidrage aktivt til samarbejdet med deres kernekompetencer og førende viden. Åbenhed og inklusion er ikke nødvendigvis det bedste policyinstrument i udviklingen af excellence og globalt konkurrencedygtige innovationer, konkluderer evaluatorerne. Er det realistisk at forvente resultater fra samfundspartnerskaberne inden for både strategisk forskning, markedsnær innovation og uddannelse efter blot 3-5 år, når den korte tidshorisont sam-tidig fordrer entydige målsætninger? Hvornår er samfundspartnerskaberne lykkes med at accelerere innovation og understøtte implementering i stor skala? Hvordan forventes virksomhedsdeltagere at bidrage aktivt til udviklingen af globalt konkurrencedygtige løsninger i partnerskaber med potentielle konkurrenter? i de bedste udenlandske forsknings- og videnmiljøer. Blandt andet har det været et ønske med SHOKs, at de skulle øge Finlands andel af EU-midler, men i praksis har SHOKs udvist ringe interesse for at deltage i EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Hvordan vil Uddannelsesministeriet mere konkret sikre, at samfundspartnerskaberne er globalt forankrede i deres jagt på globalt konkurrencedygtige innovationsløsninger? Hvor globalt orienteret kan partnerskaberne forventes at være, når de samtidig skal levere løsninger på samfundsudfordringer inden for 3-5 år? Hvad vil Danmarks Innovationsfonds strategi være for at sikre, at væsentlige aktører har tilstræk-kelig interesse i at deltage i samfundspartnerskaberne? Hvilke samarbejdsmodeller og strukturer kan gøre det attraktivt for SMV er at engagere sig i samfundspartnerskaberne? Effektive løsninger kræver klare rammer for samarbejde. Uddannelsesministeriet ønsker et tæt og forpligtende samarbejde mellem Internationalisering i en national partnerskabsmodel. De danske samfundspartnerskaber om innovation bør ifølge Uddannelsesministeriet forholde sig til, at Danmark ikke alene formår at skabe den nødvendige viden og de innovative løsninger på de globale udfordringer. Det har tilsvaren-de været ambitionen med både KICs og SHOKs, men begge herunder især de finske innovationspartnerskaber har mødt udfordringer i forhold til at forankre samarbejdet 6 7

5 BREDE SAMARBEJDER KRÆVER STRATEGI FOR INDDRAGELSE Løsninger af de store nationale og globale samfundsudfordringer vil ifølge Uddannelsesministeriet ofte kræve, at mange private og offentlige parter går sammen i større nationale og internationale samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Ambitionen med de bredt forankrede partnerskaber er, at de i højere grad kan levere nye løsninger med størst mulig effekt i samfundet end de enkelte interessenter evner hver for sig. De store omkostninger er især en udfordring i forhold til at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV er) i samarbejdet, da SMV er netop er kendetegnet ved mindre omsætning og mindre ka- 3 Der er ingen forventning om, at samarbejdet skaber direkte resultater eller kommercielle produkter inden for SHOK-centrenes levetid. 8 9 pacitet til langsigtede investeringer. For de mindre kapitalstærke virksomheder er der en stor usikkerhed forbundet med at afvente, om et givent projekt overhovedet kommer op at stå, og virksomhedens tid og penge med andre ord ikke er brugt forgæves. Der har i de finske SHOKs tilsvarende været store tidsmæssige forsinkelser forbundet med dannelsen af konsortier og afstemningen af deltagernes forventninger og forskellige roller i projektet (Kaisa, et al., 2013). Erfaringen fra Finland er relevant i forhold til visionen for de danske samfundspartnerskaber, der på den ene side skal engagere forskningsmiljøer og på den anden side skal skabe løsninger, der når helt ud til kunderne, borgerne og samfundet, og som kan kommercialiseres og transformeres til en busi-ness case (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Det er to for-skellige målgrupper, der i udgangspunktet kan forventes at have forskellige ambitioner med samarbej-det. Ydermere deler SHOK-modellen den danske ambition om at inkludere offentlige myndigheder og brugere i de store partnerskaber om innovation. Trods ambitionen kritiseres SHOK-partnerskaberne for ikke at have haft tilstrækkeligt fokus på at integrere de to typer af interessenter. Mens det i sig selv ikke er et problem, at de etablerede netværk af virksomheder og videninstitutioner bringes i spil, så kan det blive en udfordring at sikre tilstrækkeligt multidisciplinære partnerskaber i det omfang, Uddannelsesministeriets forventer at løse samfundsudfordringer i samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid, at det trods ønsket ikke altid lykkes at sikre en bred inddragelse af interessenter. Evalueringen af KIC- og SHOK-modellerne peger på udfordringer med lange og kostbare opstartsfaser, tvetydige formål og uklare strategier for inddragelse af væsensforskellige interessenter. LANG OPSTARTSFASE KOSTER TID OG PENGE Store omkostninger kan afholde nye parter fra at involvere sig i partnerskaber, konkluderer evalueringen af Europa-Kommissionens Knowledge and Innovation Communities (KICs) (ECORYS, 2011). Der har vist sig at være betydelige tidsmæssige og økonomiske omkostninger forbundet med at samle de rigtige partnere i et projekt, søge finansiering og udvikle procedurer for samarbejdet i KICs, og det kan virke som barrierer for nye deltagere. Tilsvarende har partnerne undervurderet kompleksiteten i governance med så stort et projekt og så forskellige uafhængige organisationer. FOKUS PÅ INDUSTRIDELTAGELSE KAN OVERSE FORSKNINGS- MILJØERNE SHOKs har i udgangspunktet haft stort fokus på at inddrage erhvervslivet. Til gengæld har der ikke været nogen klar strategi for at inddrage forskningsmiljøerne, som har været skeptiske over for SHOKkonceptet, hvilket har medført, at de er blevet relativt marginaliserede deltagere i centrene. Mange forskere opfatter SHOK-modellen som en lukket klub frem for et åbent forum for innovation, og forskerne kritiserer modellens udvælgelsesproces for mangel på åben konkurrence og gennemsigtighed. Det stærke fokus på erhvervslivets deltagelse i innovationspartnerskaber har i Finlands tilfælde ført til et innovationspolitisk instrument, der er relativt afkoblet fra universiteterne. Det er sket til trods for, at Finland havde ambitioner om at skabe radikale innovationer på baggrund af prækompetitivt forskningssamarbejde 3. For tiden arbejder Tekes det finske Råd for Teknologi og Innovation for mere ambitiøse videnskabelige mål for SHOK-modellen, herunder tiltrækning af højtprofilerede forskere (Lahti-Nuuttila, 2013). PARTNERSKABER AFSPEJLER TRADITIONELLE NETVÆRK Evalueringen af Europa-Kommissionens KICs viser, at partnerskaberne typisk afspejler det traditionel-le forsknings- og innovationslandskab dvs. de samme virksomheder og videninstitutioner, som typisk deltager i offentligt-privat samarbejde om forskning og innovation.

6 EFFEKTIVE LØSNINGER KRÆVER KLARE RAMMER FOR SAMARBEJDE Uddannelsesministeriet ønsker et tæt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder, videninstitu-tioner og offentlige myndigheder (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Evalueringerne af SHOK og KICmodellen viser imidlertid, at bredden af samarbejdet udfordrer partnerskabernes evne til at samarbejde fokuseret og effektivt. Et bredere udvalg af interessenter betyder samtidig større kompleksitet i samarbejdet, hvor flere typer af deltagere med flere forskellige interessenter skal blive enige om projektets mål, strategi og organi-sering. Forfatterne bag SHOK-evalueringen pointerer, at centrene i nogle tilfælde har opnået bredde på bekostning af dybde i samarbejdet. Nogle SHOKs, argumenterer de, er blevet for store til, at de tillader effektivt samarbejde. KLARE MÅLSÆTNINGER Det giver næsten sig selv, at effektive partnerskaber om innovation, som formår at levere effektfulde samfundsløsninger på globale udfordringer, skal have klare målsætninger, der kan sætte en kurs for samarbejdet mellem de mange parter. Ikke desto mindre har tvetydige målsætninger for SHOKmodellen skabt uklare rammer for samarbejdet i de enkelte SHOKs. Udfordringen er heller ikke ukendt i det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som i administrationen af de europæiske KICs ikke har været konsistent i instituttets krav og forventninger til KICs. Det har tilsyneladende ikke været helt så ligetil for de store europæiske innovationspartnerskaber at fremsætte enkle, entydige formålsbeskrivelser. Påmindelsen om udfordringen ved klare målsætninger er relevant for den danske model for samfundspartnerskaber, hvis ambitioner dækker over hele spektret af forsknings- og udviklingsaktiviteter, markedsnære innovationsløsninger samt uddannelse og entreprenørskabsaktiviteter. Samfundspartnerskaberne har mange forskellige dagsordner, som i bedste fald vil understøtte hinanden i samarbejder om at accelerere innovation, men som i værste fald kan ende i konkurrence med hinanden. Dertil er det bemærkelsesværdigt, at Uddannelsesministeriets samfundspartnerskaber om innovation forventes at accelerere innovation og understøtte implementering inden for en kortere årrække på tre til fem år (Regeringen, 2012), mens Finlands SHOKs og Europa-Kommissionens KICs opererer med tidshorisonter på henholdsvis 5-10 år og 7-15 år. AKTIV VIRKSOMHEDSDELTAGELSE Det har ikke alene været en udfordring at få forskerne til at deltage aktivt i et stærkt industrifokuseret innovationspolitisk instrument. Evalueringen af SHOK-modellen understreger også, at det er sin sag at få virksomhederne til at bidrage aktivt med deres førende viden i store partnerskaber. Virksomheder i store partnerskaber agerer relativt konservativt i forhold til, hvad der tjener deres interesser på kort eller mellemlang sigt, vurderer evaluatorerne. Virksomhedspartnere vil typisk vælge akti-viteter, der styrker deres kernekompetencer og giver relativt hurtigt udbytte. Samtidig konkluderer forfatterne bag evalueringen af SHOKs, at virksomheder sjældent bringer deres kerneteknologier og hovedstrategiske aktiviteter i spil i større partnerskabsprogrammer. Selvom de store virksomheder i udgangspunktet agerer konservativt i emnevalg, så betyder det med andre ord ikke, at de leverer på de emner i samarbejdsprojekter med andre virksomheder og aktører, som ellers ville være konkurrenter. Det kræver mindre samarbejdsprojekter med en smallere aktørkreds. KOMMERCIALISERBARE RESUL- TATER KONTRA PRÆKOMPETITIVT SAMARBEJDE 4 Det er uklart, hvor modellen for samfundspartnerskaber om innovation placerer sig på skalaen mellem prækompetitivt samarbejde og samarbejde om kommercialiserbare resultater. Det står imidlertid klart fra SHOK-evalueringen, at de to forskellige typer af samarbejde kræver forskellige strategier for både typen af samarbejde og fordelingen af intellektuelle rettigheder (IPR = Intellectual Property Rights). En del af forklaringen på virksomhedernes manglende vilje til at bringe kernekompetencer i spil i de store SHOK-partnerskaber, mener evaluatorerne, skal findes i IPR-reglerne. Obligatorisk åben IPRpolitik er en del af SHOK-konceptet, hvor deltagerne deler alle intellektuelle rettigheder skabt i SHOKprogrammet. Fra et industriperspektiv især SMV er som er afhængige af få gode kommercialiserbare ideer ska- 4 Samarbejde uden forventning om direkte resultater eller kommercielle produkter. be den åbne IPR-politik en incitamentsstruktur, hvor virksomhederne deltager i SHOK-partnerskaberne for at opdyrke netværk og opdage, hvor industrien er på vej hen, men samtidig holde de bedste ideer og det største engagement for sig selv. Jo tættere partnerskaberne kommer på egent-lige kommercialiserbare innovationsresultater, desto større bliver virksomhedernes incitament til at beskytte deres bedste ideer fra de andre potentielle konkurrenter i partnerskabet. Deres engagement i partnerskabet daler med andre ord, jo tættere samarbejdet kommer på konkrete og effektive løsninger på innovationsudfordringer. SHOK-partnerskaberne er per definition prækompetitivt samarbejde, så udfordringerne med at fast-holde virksomhedernes aktive engagement i store samarbejdsprojekter om innovation bliver endnu væsentligere i den udstrækning, de danske samfundspartnerskaber om innovation bevæger sig over mod samarbejde om kommercialiserbare, innovative løsninger. Princippet om åbenhed og inklusion er ikke nødvendigvis det bedste policy-instrument i udviklingen af excellence og globalt konkurrencedygtige innovationer, konkluderer forfatterne bag SHOK-evalueringen

7 INTERNATIONALISERING I EN NATIONAL PARTNERSKABS-MODEL De danske samfundspartnerskaber om innovation bør ifølge Uddannelsesministeriet forholde sig til, at Danmark ikke alene formår at skabe den nødvendige viden og de innovative løsninger på de globale udfordringer. Danmark skal investere i de bedste forsknings- og videnmiljøer i udlandet, og danske virksomheder skal sikre internationale alliancepartnere og opsøge nye markeder for at overleve (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Internationalisering er i de europæiske KICs primært opstået gennem uddannelsesforløb, mens ind-dragelsen af store international virksomheder i KICs har vist sig at indebære betydelige udfordringer. KICs er et nyt koncept med ambitionen om at bringe erhvervsliv, videregående uddannelsesinstitutio-ner og forskningsinstitutioner sammen i en samlet juridisk enhed. Imidlertid er store internationale virksomheder juridiske komplekse størrelser, hvilket har udfordret det internationale samarbejde (Technopolis, 2012) (ECORYS, 2011). De finske SHOKs bliver kritiseret for en klar mangel på internationalisering og globale dimensioner trods ambitionen om det modsatte (Kaisa, et al., 2013). SHOKs savner en eksplicit strategi for internationalisering både på det konceptuelle niveau og i de enkelte centre. Blandt andet blev SHOKs op-fordret til at søge midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Partnerne i de finske SHOKs har imidlertid været forholdsvis negativt indstillede over for EU-finansiering, som de anser for en tung og ufleksibel administrativ byrde. Internationalisering må også forventes at blive en udfordring for de kommende danske samfundspartnerskaber om innovation, der ligesom SHOKs i udgangspunktet er en national model for innovationssamarbejde, og som tilsvarende deler ambitionen om at være en løftestang for at tiltrække flere midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Kilder ECORYS. (2011). External Evaluation of the European Institute of Innovation and Technology. Final report on evaluation. European Institute of Innovation and Technology. Europa-Kommissionen. (2008). REGULATION (EC) No 294/2008 OF THE EUROPEAN PARLIA- MENT AND OF THE COUNCIL. Establishing the European Institute of Innovation and Technology. Europa-Kommissionen. Kaisa, L.-S., Kimmo, H., Tarmo, L., Kalle, P., Kimmo, V., Katri, H.,... Luke, G. (2013). Licence to SHOK? External Evaluation of the Strategic Centres for Science, Technology and Innovation. Ministry of Employment and the Economy. Lahti-Nuuttila, T. (2013, 11 26). Director, Tekes. (J. Wohlert, Interviewer) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. (2013). INNO+ - Det Innovative Danmark.Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation. København: Ministeriet for forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Olesen, P., Clausen, J. M., & Simonsen, C. (2013). Orientering om overgangsperioden frem til etableringen af Danmarks Innovationsfond. Porter, M. E., & Schwab, K. ( ). The Global Competitiveness Report. Geneva: World Economic Forum. Produktivitetskommissionen. (2013). Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1. København: Produktivitetskommissionen. Regeringen. (2012). Danmark - Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. København: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Schwab, K. ( ). The Global Competitiveness Report : Full data report Edition. Geneva: World Economic Forum. Technopolis. (2012). Catalysing innovation in the knowledge triangle. Practices from the EIT Knowledge and Innovation Communities. European Institute of Innovation & Technology

8 Vækst gennem viden DEA er en ideologisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / 14

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Danmark i international sammenhæng * Kun europæiske OECD-lande Kilde: Danmarks Statistik, feb. 2012 Vision Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Notat Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd Det Europæiske Teknologiske Institut: nogle skridt

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi:

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi: Bidrag fra Aarhus Universitet til visionen for en national innovationsstrategi Regeringen har iværksat et ambitiøst projekt med udarbejdelsen af en national innovationsstrategi. Som Danmarks Entreprenørielle

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

KIC Project on Raw Materials

KIC Project on Raw Materials KIC Workshop, Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, Greenland, May 1, 2013 KIC Project on Raw Materials Life expectancy HDI Education and training Sustainable Exploitation of Raw Materials in the Arctic

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette?

Danmark kan/skal ikke lave innovation alene. Vi skal aktivt indtænke den internationale dimension i strategien. Hvordan sikrer strategien dette? Opsamling på workshop den 29. maj 2012 om videninstitutioners bidrag til innovation - institutionernes samarbejde med hinanden og med det omgivende samfund. Workshoppen var arrangeret i et samarbejde mellem

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Der søges en offentlig institution eller offentlig juridisk enhed til at udvikle og drive et Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai inden for

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger Teknologisk Partnerskab Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE) En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere