Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat"

Transkript

1 Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat 1

2 Indhold INDLEDNING 4 BREDE SAMARBEJDER KRÆVER STRATEGI FOR INDDRAGELSE 8 LANG OPSTARTSFASE KOSTER TID OG PENGE 8 FOKUS PÅ INDUSTRIDELTAGELSE KAN OVERSE FORSKNINGSMILJØERNE 8 PARTNERSKABER AFSPEJLER TRADITIONELLE NETVÆRK 9 EFFEKTIVE LØSNINGER KRÆVER KLARE RAMMER FOR SAMARBEJDE 10 KLARE MÅLSÆTNINGER 10 AKTIV VIRKSOMHEDSDELTAGELSE 10 KOMMERCIALISERBARE RESULTATER KONTRA PRÆKOMPETITIVT SAMARBEJDE 11 INTERNATIONALISERING I EN NATIONAL PARTNERSKABSMODEL 12 Kilder 13 Redaktion: Jeppe Wohlert, seniorkonsulent i DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Januar 2014 Design: Morten Arleth Skov 2 3

3 INDLEDNING En af de helt store udfordringer i Danmark og resten af Europa er at omsætte investeringerne i forskning til innovation. Og dermed til jobs, vækst og værdiskabelse. Flere undersøgelser har vist, at vi i Danmark sakker bagud, når det gælder evnen til at skabe vækst i virksomhedernes produktivitet. Produktivitetskommissionen pointerede i foråret 2013, at Danmark siden midten af 1990 erne har haft lavere produktivitetsvækst end bl.a. Holland, Sverige og Tyskland (Produktivitetskommissionen, 2013). I World Economic Forums årlige opgørelse over verdens mest konkurrencedygtige økonomier er Danmark på fem år faldet fra en 3. til en 15. plads (Porter & Schwab, ; Schwab, ). Der er al mulig grund til, at regeringen nu har sat handling bag ordene fra den nye innovationsstrategi, der skal styrke det danske innovationspotentiale, med deres forslag om en ny Danmarks Innovationsfond. Innovationsfondens formål er at sikre, at de massive offentlige investeringer i forskning og innovation fremover bidrager langt mere til at skabe vækst og beskæftigelse. Et af de store flagskibsinitiativer for Danmarks Innovationsfond bliver de nye samfundspartnerskaber om innovation. Her skal aktører som brugere, kunder, virksomheder, viden- og uddan-nelsesinstitutioner samt myndigheder i form af stat, regioner og kommuner sammen udvikle løsninger på strategisk udvalgte samfundsudfordringer. Regeringen vurderer, at de nye samfundspartnerskaber om innovation på sigt vil lægge beslag på op til en tredjedel af midlerne fra de nuværende offentlige investeringer i strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation (Regeringen, 2012). Midler til samfundspartnerskaberne vil blive udmøntet af Danmarks Innovationsfond, som forventes at Et af de store flagskibsinitiativer for Danmarks Innovationsfond bliver de nye samfundspartnerskaber om innovation, som skal bidrage til vækst, velfærd og beskæftigelse i Danmark gennem innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Erfaringerne fra udlandet peger på en række tematiske udfordringer og faldgruber, som vil være vigtige for Danmarks kommende innovationsfond at have for øje i udviklingen af samfundspartnerskaberne: 1. Modellen for samfundspartnerskaberne lægger op til mange typer af partnere i nye konstellationer. Det kræver imidlertid en klar strategi for inddragelsen af væsensforskellige interessenter herunder især de små og mellemstore virksomheder. 2. Samfundspartnerskaberne har mange dagsordner og ambitioner for ét instrument. Men skal vi und-gå, at brede partnerskaber udvikler sig til ufokuse-rede kaffeklubber, så kræver det klare forventnin-ger og målsætninger. Spørgsmålet er så, hvad vi realistisk kan forvente, der kommer ud af samarbejdet efter blot 3-5 år? Til sammenligning arbej-der Finlands og Europa-Kommissionens storskala partnerskaber om innovation med tidshorisonter på henholdsvis 5-10 og 7-15 år. 3. Uddannelsesministeriet ønsker, at samfundspart-nerskaberne skal trække på de førende udenland-ske forsknings- og videnmiljøer. Ambitionen er relevant for at kunne skabe globalt konkurrencedygtige løsninger, men spørgsmålet er, om det er rea-listisk muligt inden for en tidsramme på 3-5 år? Hvordan vil den kommende Innovationsfond mere konkret understøtte internationalisering i en nationalpolitisk innovationsordning? få et årligt budget på 1,5 mia. kr. (Olesen, Clausen, & Simonsen, 2013). I 2014 vil der blive igangsat fem partnerskaber, som i princippet kan lægge beslag på 500 mio. kr. af fondens midler. Til sammenligning har Uddannelsesministeriet givet bevillinger på mellem mio. kr. til hver af de strategiske forsknings- og innovationsplatforme (SPIR) den største nuværende forsknings- og innovationspolitiske bevillingsordning. Inden for en kort årrække (3-5 år) er formålet med partnerskaberne at accelerere innovationen og understøtte implementering i stor skala. Udover muligheden for økonomisk set dobbelt så store partner-skaber og en endnu bredere inklusion af aktørtyper i forhold til SPIR så lægger samfundspartnerska-berne op til en bredere dagsorden, der udover strategisk forskning og markedsnær innovation også omfatter medarbejderinvolvering, uddannelse og efteruddannelse. Uddannelsesministeriet lægger med deres prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation, INNO+, op til en ny innovationspolitisk dagsorden, hvor de offentlige skattekroner i højere grad end tidligere skal fokuseres på udfordringsområder, hvor Danmark har et godt udgangspunkt for at kunne skabe nye, bedre løsninger og erhvervsmæssige successer end vores konkurrenter (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Samfundspartnerskaberne skal så le-vere løsningerne inden for rammerne af INNO+katalogets indsatsområder. Samtidig er Uddannelsesministeriets forventninger til samfundspartnerskaberne præget af mange dagsordner, der stiller store krav til den model, som skal sikre, at indsatsen bliver fokuseret og omsat til resultater. Derfor er det langt fra tilstrækkeligt, at det primære erfaringsgrundlag til udviklingen af den nye model for samfundspartnerskaber om innovation er de strategiske forsknings- og innovationsplatforme (SPIR) samt fire nedsatte pilotpartnerskaber (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Internationalt har man gennem flere år også gjort sig erfaringer med storskala partnerskaber om forskning og innovation. Med regeringens ambitioner er det afgørende, at vi ikke ignorerer udlandets dyre lærepenge og begår de samme fejl igen. Samfundspartnerskaber har brug for at komme godt fra start og minimere risici ved så økonomisk store enkeltsatsninger. Derfor har DEA i dette notat sat sig for at samle internationale erfaringer med udfordringer fra lignende storskala partnerskaber om forskning og innovation i Europa. Det lidt, der p.t. er offentliggjort af tanker om modellen for samfundspartnerskaberne, tillader endnu ikke deciderede anbefalinger til Uddannel-sesministeriet og Danmarks Innovationsfond. Mere konkret har DEA på baggrund af deskresearch og ekspertinterview undersøgt de foreløbige erfaringer fra to store europæiske satsninger, der i struktur og ambition har klare paralleller til ambitioner-ne med samfundspartnerskaberne. Det drejer sig om Finlands strategiske centre for forskning, teknologi og innovation (SHOKs 1 på finsk), som har givet inspiration til modellen for samfundspartnerskaberne, og Europa-Kommissionens Knowledge and Innovation Communities (KICs 2 ), til hvilke sam- 1 SHOKs er nye offentlig-private partnerskaber, som siden 2008 arbejder på at accelerere innovationsprocesser. Deres hoved-formål er at forny de finske industriklynger og skabe radikale innovationer. Centrene udvikler og anvender nye metoder for sam-arbejde, samskabelse og interaktion. Internationalt samarbejde spiller også en stor rolle i centrenes virke. I SHOKs samarbejder virksomheder, forskningsenheder, myndigheder og brugere på forskningsområder, som deltagerne i hvert enkelt center har de-fineret som deres strategiske forskningsdagsorden. Resultaterne af forskningen skal kunne bruges af Finlands erhvervsliv og bredere samfund inden for 5-10 år. Der er ingen forventning om, at samarbejdet skaber direkte resultater eller kommercielle produkter inden for centrenes levetid. SHOK-modellen blev evalueret i KICs er rygraden i det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). KICs igangsættes både som netværk på tværs af landegrænser inden for udvalgte fagområder, som har væsentlig betydning for den europæiske konkurrenceevne. Den bærende ide er, at et KIC skal opbygges som et strategisk partnerskab mellem europæiske virksomheder, universiteter og forskningscen-tre, som over en periode på 7 til 15 år sammenkobler forskning, uddannelse og innovation i én juridisk uafhængig enhed (Europa-Kommissionen, 2008). Internationalisering er tilsvarende et kerneelement i KICs. De første KICs blev igangsat i EIT og KICs blev evalueret i

4 fundspartnerskaberne skal skabe en stærkere sammenhæng. Syntesen af erfaringerne fra SHOK og KIC peger på en række tematiske udfordringer og faldgruber, som vil være vigtige for Danmarks kommende innovationsfond at have for øje i udviklingen og imple-menteringen af modellen for de store samfundspartnerskaber. Brede samarbejder kræver strategi for inddragelse. Ambitionen med de bredt forankrede part-nerskaber er, at de i højere grad kan levere nye innovative løsninger, end de enkelte interessenter evner hver for sig. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid, at det ikke altid lykkes at sikre en bred inddragelse af aktører på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer. Det koster store mængder af både tid og penge at etablere og organisere brede inkluderende partnerskaber med fællesmål og -strategier, og i praksis vil det udelukke mange små og mellem-store virksomheder (SMV er) fra at deltage. Samtidig har et stort fokus på at involvere industrien i de finske SHOKs overset behovet for at motivere forskningsmiljøerne, der har udvist både skepsis og mangel på interesse i forhold til at engagere sig i SHOKpartnerskaberne. Evalueringen af de europæiske KICs peger endvidere på, at de store partnerskaber afspejler traditionelle forsknings- og innovationsnetværk, hvilket kan byde på udfordringer i forhold til at opnå Uddannelsesministeriets ønske om tilstrækkeligt multidisciplinære samarbejder. virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Evalueringerne af SHOK og KIC-modellerne viser imidlertid, at bredden af samarbejdet ud-fordrer partnerskabernes evne til at samarbejde fokuseret og effektivt. Både de finske SHOKs og Europa-Kommissionens KICs har været præget af uklare og tvetydige forventninger til partnerska-bernes resultater, og mens SHOKs og KICs har tidshorisonter på henholdsvis 5-10 og 7-15 år, så bliver behovet for klare og utvetydige forventninger så meget desto større for samfundspartnerskaberne, der på papiret skal levere resultater efter blot 3-5 år. Derudover peger evalueringen af SHOKmodellen på, at store partnerskaber med åben IPR-politik i sig selv ikke skaber oplagte in-citamentsstrukturer for virksomheder til at bidrage aktivt til samarbejdet med deres kernekompetencer og førende viden. Åbenhed og inklusion er ikke nødvendigvis det bedste policyinstrument i udviklingen af excellence og globalt konkurrencedygtige innovationer, konkluderer evaluatorerne. Er det realistisk at forvente resultater fra samfundspartnerskaberne inden for både strategisk forskning, markedsnær innovation og uddannelse efter blot 3-5 år, når den korte tidshorisont sam-tidig fordrer entydige målsætninger? Hvornår er samfundspartnerskaberne lykkes med at accelerere innovation og understøtte implementering i stor skala? Hvordan forventes virksomhedsdeltagere at bidrage aktivt til udviklingen af globalt konkurrencedygtige løsninger i partnerskaber med potentielle konkurrenter? i de bedste udenlandske forsknings- og videnmiljøer. Blandt andet har det været et ønske med SHOKs, at de skulle øge Finlands andel af EU-midler, men i praksis har SHOKs udvist ringe interesse for at deltage i EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Hvordan vil Uddannelsesministeriet mere konkret sikre, at samfundspartnerskaberne er globalt forankrede i deres jagt på globalt konkurrencedygtige innovationsløsninger? Hvor globalt orienteret kan partnerskaberne forventes at være, når de samtidig skal levere løsninger på samfundsudfordringer inden for 3-5 år? Hvad vil Danmarks Innovationsfonds strategi være for at sikre, at væsentlige aktører har tilstræk-kelig interesse i at deltage i samfundspartnerskaberne? Hvilke samarbejdsmodeller og strukturer kan gøre det attraktivt for SMV er at engagere sig i samfundspartnerskaberne? Effektive løsninger kræver klare rammer for samarbejde. Uddannelsesministeriet ønsker et tæt og forpligtende samarbejde mellem Internationalisering i en national partnerskabsmodel. De danske samfundspartnerskaber om innovation bør ifølge Uddannelsesministeriet forholde sig til, at Danmark ikke alene formår at skabe den nødvendige viden og de innovative løsninger på de globale udfordringer. Det har tilsvaren-de været ambitionen med både KICs og SHOKs, men begge herunder især de finske innovationspartnerskaber har mødt udfordringer i forhold til at forankre samarbejdet 6 7

5 BREDE SAMARBEJDER KRÆVER STRATEGI FOR INDDRAGELSE Løsninger af de store nationale og globale samfundsudfordringer vil ifølge Uddannelsesministeriet ofte kræve, at mange private og offentlige parter går sammen i større nationale og internationale samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Ambitionen med de bredt forankrede partnerskaber er, at de i højere grad kan levere nye løsninger med størst mulig effekt i samfundet end de enkelte interessenter evner hver for sig. De store omkostninger er især en udfordring i forhold til at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV er) i samarbejdet, da SMV er netop er kendetegnet ved mindre omsætning og mindre ka- 3 Der er ingen forventning om, at samarbejdet skaber direkte resultater eller kommercielle produkter inden for SHOK-centrenes levetid. 8 9 pacitet til langsigtede investeringer. For de mindre kapitalstærke virksomheder er der en stor usikkerhed forbundet med at afvente, om et givent projekt overhovedet kommer op at stå, og virksomhedens tid og penge med andre ord ikke er brugt forgæves. Der har i de finske SHOKs tilsvarende været store tidsmæssige forsinkelser forbundet med dannelsen af konsortier og afstemningen af deltagernes forventninger og forskellige roller i projektet (Kaisa, et al., 2013). Erfaringen fra Finland er relevant i forhold til visionen for de danske samfundspartnerskaber, der på den ene side skal engagere forskningsmiljøer og på den anden side skal skabe løsninger, der når helt ud til kunderne, borgerne og samfundet, og som kan kommercialiseres og transformeres til en busi-ness case (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Det er to for-skellige målgrupper, der i udgangspunktet kan forventes at have forskellige ambitioner med samarbej-det. Ydermere deler SHOK-modellen den danske ambition om at inkludere offentlige myndigheder og brugere i de store partnerskaber om innovation. Trods ambitionen kritiseres SHOK-partnerskaberne for ikke at have haft tilstrækkeligt fokus på at integrere de to typer af interessenter. Mens det i sig selv ikke er et problem, at de etablerede netværk af virksomheder og videninstitutioner bringes i spil, så kan det blive en udfordring at sikre tilstrækkeligt multidisciplinære partnerskaber i det omfang, Uddannelsesministeriets forventer at løse samfundsudfordringer i samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid, at det trods ønsket ikke altid lykkes at sikre en bred inddragelse af interessenter. Evalueringen af KIC- og SHOK-modellerne peger på udfordringer med lange og kostbare opstartsfaser, tvetydige formål og uklare strategier for inddragelse af væsensforskellige interessenter. LANG OPSTARTSFASE KOSTER TID OG PENGE Store omkostninger kan afholde nye parter fra at involvere sig i partnerskaber, konkluderer evalueringen af Europa-Kommissionens Knowledge and Innovation Communities (KICs) (ECORYS, 2011). Der har vist sig at være betydelige tidsmæssige og økonomiske omkostninger forbundet med at samle de rigtige partnere i et projekt, søge finansiering og udvikle procedurer for samarbejdet i KICs, og det kan virke som barrierer for nye deltagere. Tilsvarende har partnerne undervurderet kompleksiteten i governance med så stort et projekt og så forskellige uafhængige organisationer. FOKUS PÅ INDUSTRIDELTAGELSE KAN OVERSE FORSKNINGS- MILJØERNE SHOKs har i udgangspunktet haft stort fokus på at inddrage erhvervslivet. Til gengæld har der ikke været nogen klar strategi for at inddrage forskningsmiljøerne, som har været skeptiske over for SHOKkonceptet, hvilket har medført, at de er blevet relativt marginaliserede deltagere i centrene. Mange forskere opfatter SHOK-modellen som en lukket klub frem for et åbent forum for innovation, og forskerne kritiserer modellens udvælgelsesproces for mangel på åben konkurrence og gennemsigtighed. Det stærke fokus på erhvervslivets deltagelse i innovationspartnerskaber har i Finlands tilfælde ført til et innovationspolitisk instrument, der er relativt afkoblet fra universiteterne. Det er sket til trods for, at Finland havde ambitioner om at skabe radikale innovationer på baggrund af prækompetitivt forskningssamarbejde 3. For tiden arbejder Tekes det finske Råd for Teknologi og Innovation for mere ambitiøse videnskabelige mål for SHOK-modellen, herunder tiltrækning af højtprofilerede forskere (Lahti-Nuuttila, 2013). PARTNERSKABER AFSPEJLER TRADITIONELLE NETVÆRK Evalueringen af Europa-Kommissionens KICs viser, at partnerskaberne typisk afspejler det traditionel-le forsknings- og innovationslandskab dvs. de samme virksomheder og videninstitutioner, som typisk deltager i offentligt-privat samarbejde om forskning og innovation.

6 EFFEKTIVE LØSNINGER KRÆVER KLARE RAMMER FOR SAMARBEJDE Uddannelsesministeriet ønsker et tæt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder, videninstitu-tioner og offentlige myndigheder (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Evalueringerne af SHOK og KICmodellen viser imidlertid, at bredden af samarbejdet udfordrer partnerskabernes evne til at samarbejde fokuseret og effektivt. Et bredere udvalg af interessenter betyder samtidig større kompleksitet i samarbejdet, hvor flere typer af deltagere med flere forskellige interessenter skal blive enige om projektets mål, strategi og organi-sering. Forfatterne bag SHOK-evalueringen pointerer, at centrene i nogle tilfælde har opnået bredde på bekostning af dybde i samarbejdet. Nogle SHOKs, argumenterer de, er blevet for store til, at de tillader effektivt samarbejde. KLARE MÅLSÆTNINGER Det giver næsten sig selv, at effektive partnerskaber om innovation, som formår at levere effektfulde samfundsløsninger på globale udfordringer, skal have klare målsætninger, der kan sætte en kurs for samarbejdet mellem de mange parter. Ikke desto mindre har tvetydige målsætninger for SHOKmodellen skabt uklare rammer for samarbejdet i de enkelte SHOKs. Udfordringen er heller ikke ukendt i det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som i administrationen af de europæiske KICs ikke har været konsistent i instituttets krav og forventninger til KICs. Det har tilsyneladende ikke været helt så ligetil for de store europæiske innovationspartnerskaber at fremsætte enkle, entydige formålsbeskrivelser. Påmindelsen om udfordringen ved klare målsætninger er relevant for den danske model for samfundspartnerskaber, hvis ambitioner dækker over hele spektret af forsknings- og udviklingsaktiviteter, markedsnære innovationsløsninger samt uddannelse og entreprenørskabsaktiviteter. Samfundspartnerskaberne har mange forskellige dagsordner, som i bedste fald vil understøtte hinanden i samarbejder om at accelerere innovation, men som i værste fald kan ende i konkurrence med hinanden. Dertil er det bemærkelsesværdigt, at Uddannelsesministeriets samfundspartnerskaber om innovation forventes at accelerere innovation og understøtte implementering inden for en kortere årrække på tre til fem år (Regeringen, 2012), mens Finlands SHOKs og Europa-Kommissionens KICs opererer med tidshorisonter på henholdsvis 5-10 år og 7-15 år. AKTIV VIRKSOMHEDSDELTAGELSE Det har ikke alene været en udfordring at få forskerne til at deltage aktivt i et stærkt industrifokuseret innovationspolitisk instrument. Evalueringen af SHOK-modellen understreger også, at det er sin sag at få virksomhederne til at bidrage aktivt med deres førende viden i store partnerskaber. Virksomheder i store partnerskaber agerer relativt konservativt i forhold til, hvad der tjener deres interesser på kort eller mellemlang sigt, vurderer evaluatorerne. Virksomhedspartnere vil typisk vælge akti-viteter, der styrker deres kernekompetencer og giver relativt hurtigt udbytte. Samtidig konkluderer forfatterne bag evalueringen af SHOKs, at virksomheder sjældent bringer deres kerneteknologier og hovedstrategiske aktiviteter i spil i større partnerskabsprogrammer. Selvom de store virksomheder i udgangspunktet agerer konservativt i emnevalg, så betyder det med andre ord ikke, at de leverer på de emner i samarbejdsprojekter med andre virksomheder og aktører, som ellers ville være konkurrenter. Det kræver mindre samarbejdsprojekter med en smallere aktørkreds. KOMMERCIALISERBARE RESUL- TATER KONTRA PRÆKOMPETITIVT SAMARBEJDE 4 Det er uklart, hvor modellen for samfundspartnerskaber om innovation placerer sig på skalaen mellem prækompetitivt samarbejde og samarbejde om kommercialiserbare resultater. Det står imidlertid klart fra SHOK-evalueringen, at de to forskellige typer af samarbejde kræver forskellige strategier for både typen af samarbejde og fordelingen af intellektuelle rettigheder (IPR = Intellectual Property Rights). En del af forklaringen på virksomhedernes manglende vilje til at bringe kernekompetencer i spil i de store SHOK-partnerskaber, mener evaluatorerne, skal findes i IPR-reglerne. Obligatorisk åben IPRpolitik er en del af SHOK-konceptet, hvor deltagerne deler alle intellektuelle rettigheder skabt i SHOKprogrammet. Fra et industriperspektiv især SMV er som er afhængige af få gode kommercialiserbare ideer ska- 4 Samarbejde uden forventning om direkte resultater eller kommercielle produkter. be den åbne IPR-politik en incitamentsstruktur, hvor virksomhederne deltager i SHOK-partnerskaberne for at opdyrke netværk og opdage, hvor industrien er på vej hen, men samtidig holde de bedste ideer og det største engagement for sig selv. Jo tættere partnerskaberne kommer på egent-lige kommercialiserbare innovationsresultater, desto større bliver virksomhedernes incitament til at beskytte deres bedste ideer fra de andre potentielle konkurrenter i partnerskabet. Deres engagement i partnerskabet daler med andre ord, jo tættere samarbejdet kommer på konkrete og effektive løsninger på innovationsudfordringer. SHOK-partnerskaberne er per definition prækompetitivt samarbejde, så udfordringerne med at fast-holde virksomhedernes aktive engagement i store samarbejdsprojekter om innovation bliver endnu væsentligere i den udstrækning, de danske samfundspartnerskaber om innovation bevæger sig over mod samarbejde om kommercialiserbare, innovative løsninger. Princippet om åbenhed og inklusion er ikke nødvendigvis det bedste policy-instrument i udviklingen af excellence og globalt konkurrencedygtige innovationer, konkluderer forfatterne bag SHOK-evalueringen

7 INTERNATIONALISERING I EN NATIONAL PARTNERSKABS-MODEL De danske samfundspartnerskaber om innovation bør ifølge Uddannelsesministeriet forholde sig til, at Danmark ikke alene formår at skabe den nødvendige viden og de innovative løsninger på de globale udfordringer. Danmark skal investere i de bedste forsknings- og videnmiljøer i udlandet, og danske virksomheder skal sikre internationale alliancepartnere og opsøge nye markeder for at overleve (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). Internationalisering er i de europæiske KICs primært opstået gennem uddannelsesforløb, mens ind-dragelsen af store international virksomheder i KICs har vist sig at indebære betydelige udfordringer. KICs er et nyt koncept med ambitionen om at bringe erhvervsliv, videregående uddannelsesinstitutio-ner og forskningsinstitutioner sammen i en samlet juridisk enhed. Imidlertid er store internationale virksomheder juridiske komplekse størrelser, hvilket har udfordret det internationale samarbejde (Technopolis, 2012) (ECORYS, 2011). De finske SHOKs bliver kritiseret for en klar mangel på internationalisering og globale dimensioner trods ambitionen om det modsatte (Kaisa, et al., 2013). SHOKs savner en eksplicit strategi for internationalisering både på det konceptuelle niveau og i de enkelte centre. Blandt andet blev SHOKs op-fordret til at søge midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Partnerne i de finske SHOKs har imidlertid været forholdsvis negativt indstillede over for EU-finansiering, som de anser for en tung og ufleksibel administrativ byrde. Internationalisering må også forventes at blive en udfordring for de kommende danske samfundspartnerskaber om innovation, der ligesom SHOKs i udgangspunktet er en national model for innovationssamarbejde, og som tilsvarende deler ambitionen om at være en løftestang for at tiltrække flere midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og innovation. Kilder ECORYS. (2011). External Evaluation of the European Institute of Innovation and Technology. Final report on evaluation. European Institute of Innovation and Technology. Europa-Kommissionen. (2008). REGULATION (EC) No 294/2008 OF THE EUROPEAN PARLIA- MENT AND OF THE COUNCIL. Establishing the European Institute of Innovation and Technology. Europa-Kommissionen. Kaisa, L.-S., Kimmo, H., Tarmo, L., Kalle, P., Kimmo, V., Katri, H.,... Luke, G. (2013). Licence to SHOK? External Evaluation of the Strategic Centres for Science, Technology and Innovation. Ministry of Employment and the Economy. Lahti-Nuuttila, T. (2013, 11 26). Director, Tekes. (J. Wohlert, Interviewer) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. (2013). INNO+ - Det Innovative Danmark.Et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation. København: Ministeriet for forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Olesen, P., Clausen, J. M., & Simonsen, C. (2013). Orientering om overgangsperioden frem til etableringen af Danmarks Innovationsfond. Porter, M. E., & Schwab, K. ( ). The Global Competitiveness Report. Geneva: World Economic Forum. Produktivitetskommissionen. (2013). Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1. København: Produktivitetskommissionen. Regeringen. (2012). Danmark - Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. København: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Schwab, K. ( ). The Global Competitiveness Report : Full data report Edition. Geneva: World Economic Forum. Technopolis. (2012). Catalysing innovation in the knowledge triangle. Practices from the EIT Knowledge and Innovation Communities. European Institute of Innovation & Technology

8 Vækst gennem viden DEA er en ideologisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / 14

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere