Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet"

Transkript

1 Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr København 1990

2 Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr København 1990

3 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103, 1009 København K. Telefon Postgirokonto nr Ved fremsendelse af check eller ved indbetaling på giro til Statens Informationstjeneste undgås ekspeditionsgebyr. trykt på genbrugspapir ISBN Ju bet. B. Stougaard Jensen, Kbh.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 7 Sammenfatning 11 Kapitel 1. De gældende regler om gæld i biler Almindelige bemærkninger Træk af udviklingen Pantebreve Ejendomsforbehold Udlæg og anden retsforfølgning Pant i tilbehør Andre rettigheder over løsøre 25 Kapitel 2. Fremmed ret Almindelige bemærkninger Norsk ret Fransk ret 30 Kapitel 3. Omfanget af skjult gæld i biler Indledning Statistiske oplysninger Eksempler på skuffelser under det nugældende regelsæt 38 Kapitel 4. Debat og kritik Tidligere reformovervejelser Den aktuelle debat 44 Kapitel 5. Arbejdsgruppens overvejelser om behovet for en ordning med registrering af gæld i biler Er udviklingen løbet fra de gældende regler i tinglysningsloven af 1926? 47

5 Side 5.2 Skuffelsesmulighederne efter de gældende regler Omfanget af skjult gæld i biler Hvilken løsning bør vælges? 53 Kapitel 6. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende den nærmere udformning af registreringsordningen Indledning Hvilke aktiver bør være omfattet? Hvilke rettigheder bør tinglyses? Hvilke retsvirkninger bør knyttes til registreringen? Forholdet til andre regler, navnlig reglerne om pant i driftsinventar- og materiel Fremgangsmåden ved tinglysning Overgangsregler 81 Kapitel 7. Organisatoriske og økonomiske spørgsmål i forbindelse med etablering af bilbogen Indledning Opgaverne Organisation Økonomiske overslag 94 Lovudkast 101 Bemærkninger til lovudkastet 105

6 BILAG Side Bilag 1 Det norske løsøreregister 109 Bilag 2 Eksempler på sager med skjult gæld 115 Bilag 3 Identifikationsproblemer i forbindelse med rettighedsregistrering af biler m.v. 125 Bilag 4 Konvertering 139 Bilag 5 Bilbogssystemet, arbejdsgange m.v. 153 Bilag 6 Etablerings- og driftsudgifter 161

7

8 -7- INDLEDNING ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM, SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE Efter drøftelse med Assurandør-Societetet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening og Forenede Danske Motorejere nedsatte Justitsministeriet den 25. november 1988 en arbejdsgruppe til behandling af spørgsmål om registrering af rettigheder over biler m.v. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: "Arbejdsgruppen skal afgive indstilling om etablering af en central ordning med registrering på edb af rettigheder over biler og andre registreringspligtige køretøjer. Indstillingen bør indeholde en kortfattet beskrivelse af de problemer, der er knyttet til den eksisterende ordning, og arbejdsgruppens vurdering af, hvorledes disse problemer bør løses. I den forbindelse bør arbejdsgruppen være opmærksom på muligheden af, at det nye registreringssystem vedrørende biler m.v. på et senere tidspunkt udbygges til også at omfatte visse andre aktiver. Arbejdsgruppen bør overveje, hvilke typer af rettigheder der bør omfattes af ordningen. Ordningen bør i hvert fald omfatte ejendomsforbehold, underpant og udlæg, men arbejdsgruppen bør drøfte, om der er behov for en videregående registrering af rettigheder. Arbejdsgruppen anmodes om at pege på eventuelle behov for andre justeringer i tinglysningsloven, der er en følge af arbejdsgruppens forslag vedrørende registrering af rettigheder over biler m.v. Forslaget skal omfatte en økonomisk organisation, der indebærer, at systemet efter et princip om brugerbetaling kan etableres uden statslige merudgifter. Arbejdsgruppens indstilling skal endvidere indeholde forslag til de nødvendige lovbestemmelser. Arbejdsgruppen bør med henblik på udformningen af sit forslag foretage de nærmere undersøgelser, som arbejdsgruppen finder nødvendige, herunder gennem offentli-

9 -8- ge myndigheder og brancheorganisationer m.fl. Arbejdsgruppen bør tilrettelægge sit arbejde i samarbejde med Justitsministeriets projektgruppe vedrørende edb i tinglysningen." Med henblik på en eventuel fremsættelse af et lovforslag om spørgsmålet i folketingssamlingen blev arbejdsgruppen i det oprindelige kommissorium anmodet om at afslutte sit arbejde i løbet af foråret Denne frist er senere efter aftale med Justitsministeriet blevet forlænget til udgangen af Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Kontorchef Michael Elmer, Justitsministeriet, (formand). Konsulent Chr. Bache, Justitsministeriet. Underdirektør Susanne Brix (indstillet af Danmarks Automobilforhandler Forening). Retsassessor Søren Sørup Hansen (projektleder ved edb-projektet ved retten i Brøndbyerne). Underdirektør Thorstein Iversen (indstillet af Assurandør-Societetet). Direktør Benny Kirkegaard (indstillet af Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark). Byretsdommer Arne Lyngesen (indstillet af Den Danske Dommeiforening). Fuldmægtig Klaus Melby (indstillet af Danmarks Sparekasseforening). Kommitteret Karsten Olsen (indstillet af Finansministeriet, Budgetdepartementet). Afdelingsleder Knud Th. Pedersen (indstillet af Forenede Danske Motorejere). Advokat Thomas Rørdam (indstillet af Advokatrådet). Fuldmægtig Merete Udengaard (indstillet af Den Danske Bankforening). Sekretariatsopgaverne er varetaget af fuldmægtig Kurt Kr. Rasmussen og fuldmægtig Bertil A. Frosell. Arbejdsgruppen har holdt 10 møder.

10 -9- Den 12. december 1989 Chr. Bache Susanne Biix Søren Sørup Hansen Thorstein Iversen Benny Kirkegaard Arne Lyngesen Klaus Melby Karsten Olsen Knud Th. Pedersen Thomas Rørdam Merete Udengaard Michael Elmer (formand) /Kurt Kr. Rasmussen (sekretær) Bertil A. Frosell (sekretær)

11

12 -11- SAMMENFATNING Betænkningen handler om, hvad der kan gøres for at løse problemerne med skjult gæld i biler. I kapitel 1 gennemgås de gældende regler om gæld i biler. De typiske former for gæld stiftes ved pantebreve til pengeinstitutter og andre finansierer, ved køb på kredit med ejendomsforbehold eller ved udlæg. Kun ved pantsætning foretages der en egentlig systematisk registrering. Dette sker ved tinglysning i personbogen i den retskreds, hvor debitor bor på pantsætningstidspunktet. Flytter debitor, sker der ikke nogen tinglysning i den nye retskreds, ligesom der i øvrigt ikke foretages nogen central registrering af disse pantsætninger. Ved salg med ejendomsforbehold foretages der ikke nogen registrering, ligesom der heller ikke foretages nogen systematisk registrering af udlæg og andre retsforfølgningsskridt. Sker der videresalg af en bil uden oplysning om en gældspost, skal kreditors ret som udgangspunkt respekteres. Det er kun i særlige tilfælde, at der kan ske eksstinktion (fortrængning) af ældre rettigheder. I kapitel 2 gennemgås i korte træk udvalgte dele af fremmed ret. Direkte sammenligninger på dette retsområde er forbundet med store vanskeligheder. På visse områder kan de norske regler benyttes som inspirationskilde. I kapitel 3 gennemgås omfanget af skjult gæld i biler. Der findes ikke centralt registrerede statistiske oplysninger om omfanget af gæld i biler, og arbejdsgruppen har derfor måttet danne sig et indtryk af problemets omfang ved at foretage et skøn ud fra en række forskellige statistiske oplysninger. Arbejdsgruppen har også selv foretaget en statistisk undersøgelse ved tinglysningskontorenie. Arbejdsgruppen skønner, at ca. 1 mio. biler m.v. ud af den samlede vognpark på ca. 2,5 mio. køretøjer er behæftet med gæld af den ene eller anden art. Der skønnes hvert år at blive stiftet ca nye hæftelser i biler, mens et nogenlunde tilsvarende antal biler hvert år skønnes at blive frigjort for gæld. Endvidere har arbejdsgruppen fremskaffet et antal eksempler på tilfælde, hvor bilkøbere og andre er blevet snydt på grund af de gældende regler. Arbejdsgruppen

13 -12- har således medtaget 52 eksempler, som er gengivet i bilag 2 til betænkningen. Oversigten er naturligvis på ingen måde udtømmende. I kapitel 4 gennemgås i korte træk den hidtidige debat om skjult gæld i biler, ligesom de væsentligste kritikpunkter mod den gældende ordning refereres. Et af kritikpunkterne er, at der alene foretages tinglysning af pantebreve i løsøre, men ikke af ejendomsforbehold, udlæg og anden retsforfølgning. Undlader en bilsælger at oplyse om sådan skjult restgæld, vil det derfor i visse tilfælde være umuligt for bilkøbere m.v. at få oplysning om sådanne former for hæftelser i bilerne. Et andet hovedpunkt i kritikken er, at der under den nuværende tinglysningsordning for løsøre ikke sker en central, men alene en decentral registrering. Der foretages således alene tinglysning i den retskreds, hvor pantsætter bor på pantsætningstidspunktet. Flytter pantsætter på et senere tidspunkt til en anden retskreds, sker der ikke en tilsvarende tinglysning i den nye retskreds. Pantesættere kan også skifte navn, uden at det bliver tinglyst. En købers mulighed for at sikre sig mod pantebreve i bilen vanskeliggøres herved, og i visse tilfælde vil det ligefrem være praktisk talt umuligt for bilkøbere og långivere at skaffe oplysning om pantebreve i biler. I kapitel 5 gennemgås arbejdsgruppens overvejelser om behovet for en ordning med registrering af gæld i biler. Arbejdsgruppen fremhæver indledningsvis, at de nugældende regler om tinglysning vedrørende løsøre er fra 1926 og ikke længere kan anses for tidssvarende. Biler og andre kostbare løsøregenstande har jo en helt anden udbredelse i dag end i 1920'erne. Der er meget store muligheder for at snyde bilkøbere og andre efter de gældende regler. Efter en gennemgang af tilfælde, hvor bilkøbere og långivere er blevet snydt på grund af skjult gæld i biler må arbejdsgruppen anbefale, at der tages initiativer med henblik på at begrænse muligheden for at snyde. Arbejdsgruppen har overvejet de forskellige løsningsmuligheder. En garantiordning vil ikke give køberen større ret, end køberen allerede har efter de gældende regler (købelovens 59), ligesom en garantiordning vil have den indlysende svaghed, at den kun vil gælde for køb hos en forhandler, der er tilsluttet ordningen. Arbejdsgruppen må derfor forkaste denne løsningsmulighed, også fordi den ikke vil kunne løse problemet med forhandleres tab ved at måtte indfri skjult gæld i biler. Arbejdsgruppen har også overvejet muligheden af at gennemføre en forsikringsordning. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en forsikringsordning heller

14 -13- ikke vil kunne løse problemerne med skjult gæld i biler på en tilfredsstillende måde, bl.a. fordi ikke alle sælgere af biler vil kunne være omfattet af ordningen, og fordi den alt efter sin udformning vil kunne medføre, at forhandleren kommer til at bære tabet i sidste ende. De restgældsregistre, som er eller søges oprettet i privat regi, har en indlysende svaghed: Registrene er ikke udtømmende, idet der ikke er pligt til at lade de pågældende rettigheder registrere. Det forhold, at en rettighed ikke er nævnt i registret, er derfor ingen garanti for, at der ikke findes rettigheder, som godtroende bilkøbere skal respektere. Og man kan heller ikke stole på, at en rettighed, som står i et privat register, gælder og skal respekteres af en køber. Arbejdsgruppen konkluderer derfor, at den eneste effektive løsning på problemet med skjult restgæld i biler er at indføre et edb-register i offentligt regi over gæld i biler. I kapitel 6 gennemgås arbejdsgruppens overvejelser vedrørende den nærmere udformning af registreringsordningen. Arbejdsgruppen foreslår, at der gennem en ændring af tinglysningsloven oprettes et centralt landsdækkende edb-register, kaldet Bilbogen, hvortil visse rettigheder over biler m.v. skal anmeldes for at få gyldighed mod kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Det foreslås, at ordningen skal vedrøre biler (herunder person-, last- og varebiler), motorcykler, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne. Ordningen skal efter forslaget omfatte følgende rettigheder: pantebreve, ejendomsforbehold og udlæg og anden retsforfølgning. De retsvirkninger, der knyttes til den foreslåede registreringsordning svarer stort set til reglerne efter den nugældende tinglysningslov. Arbejdsgruppen foreslår i øvrigt, at der fremover skal ske selvstændig tinglysning i bilbogen vedrørende køretøjer, der efter de nugældende regler er omfattet af reglerne om pant i tilbehør til fast ejendom efter tinglysningslovens 37 og 47 b, stk. 2. I kapitel 6.6. gennemgås i detaljer fremgangsmåden ved den foreslåede tinglysningsordning, og i kapitel 6.7. beskrives overgangsreglerne.

15 -14- I kapitel 7 gennemgås de organisatoriske og økonomiske spørgsmål i forbindelse med etableringen af bilbogen. Prøvelses- og registreringsopgaverne foreslås henlagt til domstolene. Det foreslås endvidere, at der etableres et effektivt edb-system til udførelse af arbejdet med registreringen og et landsdækkende edb-baseret informationssystem. Edb-systemet foreslås koordineret med udviklingen vedrørende edb i tinglysningen vedrørende fast ejendom. Etableringsudgifterne ligger efter forslaget i størrelsesordenen 29 mio. kr. De årlige driftsudgifter anslås til ca. 12,5 mio.kr. Den foreslåede bilbogsordning vil være selvfinansierende, idet den nødvendige forøgelse af retsvæsenets bevillinger til etablerings- og driftsudgifter kan dækkes dels ved rationaliseringsfordele og betaling for informationssalg, og dels ved afgifter (tinglysningsafgiften) - uden at kræve ændring af gældende afgiftssatser. Arbejdsgruppen har udarbejdet et lovudkast med tilhørende bemærkninger.

16 -15- KAPITEL 1 DE GÆLDENDE REGLER OM GÆLD I BILER 1.1 Almindelige bemærkninger. Det er dyrt at købe bil. Det er derfor helt almindeligt ikke blot for erhvervsdrivende, men også for forbrugere, at finansiere bilkøbet på den ene eller anden måde. Finansieringen kan ske gennem sælgeren eller en af denne anvist financier eller gennem lån hos pengeinstitutter eller andre fritstående långivere. Sælgere, pengeinstitutter og andre financierer vil i almindelighed kun yde kredit mod en eller anden form for sikkerhed, typisk en sikkerhedsret i bilen. Ved sælgerfinansiering kan sikkerhed gives i det solgte ved, at det mellem køber og sælger aftales, at sælger skal have ejendomsforbehold i bilen. Kreditkøbsloven opstiller en række krav til indholdet af sådanne aftaler og til den udbetaling, som køberen skal erlægge inden salgsgenstandens overgivelse til køberen. Er disse krav ikke opfyldt, f.eks. fordi der ikke er erlagt den fornødne udbetaling, er ejendomsforbeholdet ugyldigt, således at sælgeren ikke har ret til at tage tingen tilbage, hvis køberen misligholder aftalen. Ejendomsforbehold i løsøre kan ikke tinglyses. I de seneste år er det blevet meget almindeligt at finansiere bilkøb gennem lån i pengeinstitutter eller hos andre fritstående långivere mod underpant i køretøjet. I forbindelse med ydelsen af sådanne lån foretages der en mere eller mindre omfattende personlig kreditvurdering af låntageren. Pantsætningen af bilen sker ved, at der udstedes og tinglyses et pantebrev i bilen. Tinglysningen sker i personbogen, som føres ved det lokale dommerkontor, jf. reglerne i tinglysningslovens kapitel 7. Gæld i biler i form af sikkerhedsrettigheder kan naturligvis også forekomme i tilfælde, der ikke står i forbindelse med selve anskaffelsen. Det kan således forekomme, at en bilejer optager et lån mod pant i bilen, uden at det har forbindelse til bilens anskaffelse, men det forekommer i praksis formentlig ikke særlig ofte. Når bilen er betalt, vil bilen ofte være så gammel, at den ikke har større værdi som belåningsobjekt. Men der kan naturligvis forekomme tilfælde med f.eks. særlig dyre biler og veteranbiler, hvor der findes en betydelig friværdi i bilen, således at bilejeren kan udnytte denne som grundlag for lån.

17 -16- I praksis vil det oftere kunne forekomme, at sikkerhedsrettigheder i biler, der ikke står i forbindelse med anskaffelsen, ikke er stiftet frivilligt, men ved udlæg, konkurs eller anden form for retspant. Sådanne udlæg m.v. stiftes ved rettens erklæring til retsbogen. Udlæg i løsøre kan ikke tinglyses. En særlig form for sikkerhedsret i biler og andre køretøjer kan følge af reglerne i tinglysningslovens 37 om pant i tilbehør til fast ejendom eller 47 b, stk. 2, om pantsætning af tilbehør til forretninger, der drives fra lejede lokaler. Der kan også forekomme andre typer af rettigheder i biler end rettigheder, der skal sikre en financier en særlig fortrinlig fyldestgørelsesadgang. Der kan således f.eks. forekomme brugsrettigheder af kortere - eller længerevarende omfang. Tilfælde med langvarige brugsrettigheder benævnes ofte leasing og kan i visse tilfælde være en del af et finansielt arrangement mellem parterne og eventuelt den forhandler, der i sin tid solgte bilen. Arbejdsgruppen finder det ikke fornødent at give nogen nærmere beskrivelse af sådanne rettighedstyper, der ikke efter deres indhold dækker over en gæld i bilen. Sikkerhedsrettigheder i form af ejendomsforbehold, pantebreve og udlæg m.v., der er stiftet i overensstemmelse med de for disse rettigheder gældende regler, kræver ikke tinglysning eller iagttagelse af andre sikringsakter for at være gyldige og virksomme mellem parterne. Sådanne sikiingsakter er derimod i et vist omfang nødvendige, for at rettighederne er beskyttet mod kreditorer og aftaleerhververe, der afleder deres ret fra skyldneren, f.eks. hvis skyldneren sælger den pantsatte bil til en køber uden at oplyse noget om pantsætningen. Efter de gældende regler i tinglysningsloven er det således en betingelse for at gøre et pantebrev i løsøre gældende over for skyldnerens kreditorer og godtroende aftaleerhververe, at pantebrevet er tinglyst i personbogen. For sikkerhedsrettigheder i form af udlæg m.v. og ejendomsforbehold i løsøre gælder ikke et tilsvarende krav. Hvor sådanne sikringsakter ikke er iagttaget, vil den pågældende sikkerhedsret kunne eksstingveres (fortrænges) af skyldnerens kreditorer og aftaleerhververe, såfremt visse betingelser er opfyldt. Kreditorer vil kunne eksstingvere den ældre ret ved at foretage udlæg eller anden retsforfølgning i samme genstand, forudsat at eksstinktionen er nødvendig, for at den pågældende kreditor kan få fyldestgørelse i genstanden. Aftaleerhververe kan kun eksstingvere, såfremt visse grundbetingelser er opfyldt, bl.a. med hensyn til rådighedsberøvelse og god tro om den ældre ret. Situationen vil

18 -17- ofte være den, at disse betingelser ikke er opfyldt, og at den senere erhverver - f.eks. køberen af en bil - derfor må respektere skjult restgæld i form af pant, ejendomsforbehold eller andre sikkerhedsrettigheder i bilen m.v., som er stiftet af sælgeren eller en tidligere ejer af bilen. I forholdet mellem bilkøberen og bilsælgeren foreligger der naturligvis en misligholdelse af den indgåede købekontrakt, såfremt det viser sig, at den købte bil er behæftet med sikkerhedsrettigheder, som køberen ikke har fået oplysning om. Der foreligger vanhjemmel, og køberen vil i forhold til sælgeren kunne gøre alle de sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning heraf, herunder hæve handlen og få købesummen tilbage, hvis manglen er væsentlig. Efter købelovens 59 er sælgeren erstatningsansvarlig på objektivt grundlag for køberens tab i vanhjemmelstilfælde. Disse misligholdelsesbeføjelser har en godtroende køber i forhold til sin sælger, uanset om køberen opfylder de ovennævnte øvrige betingelser for at fortrænge den ældre ret, idet selve det forhold, at køberen kommer i procesrisiko på grund af vanhjemlen, anses som en retsmangel. 1.2 Træk af udviklingen. Det er noget forholdsvis nyt, at løsøregenstande har en sådan værdi, at der er et legitimt behov for at stifte sikkerhedsrettigheder i dem. De sikkerhedsrettigheder, vi har herhjemme, har naturligt udviklet sig omkring fast ejendom, der jo helt op til industrialiseringens tidsalder har udgjort fundamentet for det økonomiske liv i samfundet. Selv om en højesteretsdom i 1726 havde fastslået, at også pantebreve i løsøre skulle tinglyses, havde underpantsætning af enkelte løsøregenstande ikke dengang nogen praktisk betydning. Med hensyn til enkelte løsøregenstande var det alene håndpant, som havde praktisk betydning. Underpant i løsøre stiftedes i praksis i almindelighed kun som generalpant (pant i alt, hvad skyldneren ejer eller komme til at eje) eller pant i tingsindbegreb (dvs. samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, der betegnes med almindelige benævnelser, f.eks. et bibliotek eller en besætning). Underpantsætning af løsøre blev under datidens samfundsforhold betragtet som det sidste skridt på vejen mod et uafvendeligt økonomisk sammenbrud. Da de praktisk forekommende løsørepantsætninger - generalpant og pant i tingsindbegreb - også gav anledning til betydelige betænkeligheder, herunder af social karakter, blev der fra forskellig side stillet forslag om helt at afskaffe adgangen til underpantsætning af løsøre. Spørgsmålet kom navnlig til debat i forbindelse med forhandlingerne forud for konkursloven af 1872, idet det såkaldte generalpant i realiteten fungerede som

19 -18- et konkursprivilegium. Resultatet af drøftelserne i Rigsdagen blev en mellemløsning, idet adgangen til at stifte underpant i individualiserede genstande opretholdtes, mens generalpant og pant i tingsindbegreb blev forbudt, dog med undtagelse af pantsætning af driftsinventar og -materiel til lejede ejendomme (jf. de nugældende regler i tinglysningslovens 47 a-b). Den ordning, som blev gennemført ved tinglysningsloven af 1926, indebar en tilpasning af det næsten år gamle tinglysningssystem til det, som i begyndelsen af dette århundrede var nutidens samfund. Denne tilpasning skete imidlertid stort set udelukkende med henblik på reglerne om fast ejendom. Med hensyn til tinglysning vedrørende løsøre og formue i almindelighed skete der ingen væsentlige ændringer, og de regler, som blev gennemført ved tinglysningsloven af 1926, indebar således i realiteten alene en fastholdelse af den hidtidige retstilstand. Det hovedspørgsmål med hensyn til løsørereglerne, som blev drøftet i tinglysningslovens motiver, var - ligesom ved gennemførelsen af konkursloven af om adgangen til underpantsætning af løsøre helt skulle afskaffes. Tinglysningen indebar en offentliggørelse af sådanne underpantsætninger, der stadig i det 20. århundredes begyndelse virkede alarmerende for kreditorerne - og motiverne betragtede det derfor som den bedste løsning at opretholde reglerne om tinglysning af pantebreve i løsøre, således at pantsætters almindelige kreditorer kunne blive advaret om pantsætterens forhold. Tinglysningsloven fastsatte derfor, at der skulle ske tinglysning af pantebreve i løsøre i personbogen, som skulle føres ved hvert enkelt lokalt dommerkontor. Tinglysningslovens motiver indeholdt - bortset fra de særlige regler om driftstilbehør til virksomheder - ingen drøftelse af, om der var behov for at udvide tinglysningsordningen til også at omfatte andre typer af sikkerhedsrettigheder i løsøre end underpant. At mulighederne for at sikre lån i driftstilbehør havde fået betydning, var naturligvis et udslag af den industrielle udvikling, der havde medført, at også maskiner og andet driftsinventar og -materiel var blevet en vigtig del af fundamentet for det økonomiske liv. Når ejendomsforbeholdene ikke blev taget op til behandling i forbindelse med tinglysningsloven, var baggrunden formentlig bl.a., at der i 1917 var gennemført en fællesnordisk afbetalingslov, som ud fra sociale beskyttelseshensyn havde søgt at begrænse anvendelsen af ejendomsforbehold i løsøreomsætningen. Med hensyn til ejendomsforbehold er det sociale beskyttelseshensyn, som i sin tid lå bag afbetalingsloven af 1917, blevet videreført, senest i lov om kreditkøb fra 1982, der navnlig søgte at sikre forbrugerens retsstilling. Ved gennemførelsen af den såkaldte kartoffelkur i 1986 blev kravet til mindsteudbetaling i forbrugerkreditkøb

20 -19- med ejendomsforbehold med en samfundsøkonomisk begrundelse forhøjet til 30 pct., ligesom der indførtes regler om længste afviklingstid for visse forbrugerkreditkøb. Disse regler - der opretholdes i det forslag til lov om kreditaftaler, som justitsministeren i november 1989 har fremsat for Folketinget - har i praksis i et vist omfang ført til en udvidet anvendelse af undeipant hos fritstående långivere i stedet for køb med ejendomsforbehold. I dag finansieres bilkøb og køb af visse andre varige forbrugsgoder således i overvejende grad gennem lån i pengeinstitutter eller særlige finansieringsselskaber. Allerede i 1950'erne blev der rejst spørgsmål om at revidere de gældende regler om underpant og andre sikkerhedsrettigheder i løsøre. Der blev nedsat et udvalg med professor, dr.jur. Knud Illum som formand, og udvalget afgav betænkning nr. 172/1957 om underpantsætning i løsøre, jf. om betænkningens forslag nedenfor i kapitel Pantebreve. Pantebreve, der giver underpant i løsøre, skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning, siger tinglysningslovens 47, stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 sker tinglysningen ved pantsætterens personlige værneting eller, hvis han ikke har noget værneting her i landet, ved Københavns Byret. Som grundlag for tinglysningen kræves et pantebrev, der er oprettet på en blanket, der er godkendt af justitsministeren. Sammen med dokumentet skal der indleveres en genpart af samme. Pantebrevet skal foruden oplysninger vedrørende pantsætteren, herunder dennes fødselsdato, indeholde en nærmere beskrivelse af det pantsatte. For biler m.v. kræves efter retspraksis angivelse af stelnummer, for at dette specifikationskrav er opfyldt. Det er anmelderens eget ansvar, at stelnummeret er korrekt angivet i pantebrevet og dermed i personbogen. Dommeren foretager ikke undersøgelser i marken af, om genstanden overhovedet eksisterer, eller om stelnummeret er angivet korrekt. Om tinglysningsmåden gælder i alt væsentligt samme regler som for pantebreve i fast ejendom, herunder de almindelige regler om afvisning og om tinglysning med frist eller med anmærkning. Tinglysningsdommerens prøvelse af dokumenterne er dog ikke nær så omfattende som ved fast ejendom, navnlig fordi prøvelsen af prioritetsforholdene må ske alene ud fra personbogens oplysninger, der jo ved løsøre bl.a. ikke omfatter oplysninger om, hvem der ejer den pågældende genstand, eller om, hvorvidt der måtte være stiftet håndpant eller tilbageholdsret over genstanden.

21 -20- Er der allerede tidligere stiftet sådanne andre rettigheder over samme genstand, vil disse skulle respekteres af panthaveren efter det tinglyste pantebrev i den samme løsøregenstand, uanset at disse rettigheder ikke fremgår af personbogen. Dette er særlig klart, når de pågældende ældre rettigheder er sikret gennem iagttagelsen af den sikringsakt, som er foreskrevet for sådanne rettigheder, men gælder formentlig også i andre tilfælde. Tinglysning af pantebreve i løsøre træder ikke i stedet for det krav om rådighedsberøvelse, som i almindelighed er en betingelse for eksstinktion af ældre usikrede rettigheder. I forhold til ældre utinglyste pantebreve i den pågældende løsøregenstand må det dog antages, at en yngre godtroende panthaver i samme genstand vil kunne eksstingvere ved at tinglyse sit pantebrev i personbogen. På den anden side må det i almindelighed antages, at tinglysning af løsørepantebreve er tilstrækkelig til at sikre panthaveren i forhold til yngre rettigheder. Det forhold, at personbøgerne føres lokalt ved de enkelte dommeikontorer, og at pantsættere kan flytte eller skifte navn, uden at der skal ske fornyet tinglysning, kan dog medføre, at indehavere af rettigheder over de pågældende løsøregenstande efter omstændighederne kan tænkes at være i en sådan kvalificeret god tro om det tinglyste pantebrev, at der kan tænkes at opstå spørgsmål om, hvorvidt den senere rettighedsindehaver kan eksstingvere panteretten. Er pantebrevet derimod ikke tinglyst, følger det af reglen i tinglysningslovens 47, stk. 1, at panteretten kan eksstingveres af kreditorer, der foretager retsforfølgning i den pågældende genstand, eller af aftaleerhververe i god tro, jf. definitionen af dette begreb i tinglysningslovens 5. Pantebreve, der giver underpant i bestemte løsøregenstande, udslettes af personbogen, nål der er forløbet 10 år efter pantebrevets tinglysning, og der ikke inden denne frists udløb er anmeldt fornyet tinglysning, jf. tinglysningslovens 47, stk. 4. Fra udslettelsen anses pantebrevet som utinglyst. Om underpantsætning af tilbehør til visse virksomheder henvises til det som er anført nedenfor i nr Ejendomsforbehold. Som køb med ejendomsforbehold betegnes køb, hvor sælgeren har betinget sig ret til at tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser, eller har forbeholdt sig ejendomsret til det solgte, indtil der er sket hel eller delvis betaling, jf. kreditkøbslovens 2, stk. 1. Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale,

22 -21- der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den, jf. samme bestemmelses stk. 2. Udtrykket ejendomsforbehold er ikke særlig rammende. Der er i realiteten tale om en sikkerhedsret for sælgeren af den pågældende genstand, og i Norge har man derfor valgt at bruge det mere rammende udtiyk salgspant om denne type af sikkerhedsret. Denne betegnelse er også ved at vinde indpas herhjemme. Til forskel fra, hvad der gælder ved pantsætning, stilles der ved ejendomsforbehold i løsøre ikke krav om iagttagelse af særlige sikringsakter som betingelse for, at indehaveren af retten er beskyttet over for køberens kreditorer. Sælgeren vil i almindelighed også være beskyttet i forhold til køberens aftaleerhververe. Baggrunden herfor er formentlig, at der i praksis er et betydeligt behov for at finansiere løsøreanskaffelser på en enkel måde, og at de hensyn, som ved pantsætning ellers fører til at kræve iagttagelsen af særlige sikringsakter, ikke gør sig gældende med fuldt samme styrke, når det drejer sig om sikkerhed for en sælgers krav efter købsaftalen. Køb med ejendomsforbehold er i vidt omfang reguleret ved lov om kreditkøb, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 585 af 1. september 1986, som ændret ved lov nr. 687 af 17. oktober De væsentligste bestemmelser heri om ejendomsforbehold foreslås opretholdt i det forslag til lov om kreditaftaler, som justitsministeren i november 1989 har fremsat for Folketinget. Kreditkøbsloven opstiller i forholdet mellem sælger og køber en række betingelser for gyldigheden af køb med ejendomsforbehold og regulerer, hvordan tilbagetagelse skal ske m.v. Reglerne får - som en art refleks - også betydning i forholdet mellem sælgeren og ejendomsforbeholdskøberens kreditorer og aftaleerhververe. I det følgende skal der gives en kortfattet omtale af de vigtigste regler om ejendomsforbehold. I forbrugerkøb kan kreditor ikke i forbindelse med aftalens indgåelse eller levering af det solgte få pant i dette til sikkerhed for, at køberen opfylder sine forpligtelser, jf. kreditkøbslovens 9, stk. 1. Baggrunden for dette forbud er ønsket om at skabe et enstrenget kreditsikringssystem. Reglen gælder kun forbrugerkøb og således ikke køb til erhvervsmæssig anvendelse. Kreditkøbsloven er endvidere ikke til hinder for, at der i forbindelse med en såkaldt fritstående låneaftale ydes køberen lån til anskaffelsen, f.eks. af et pengeinstitut, der uden samvirke med sælgeren sikrer køberen finansieringen. Ejendomsforbehold gælder kun, såfremt der herom er indgået en aftale, som opfylder visse krav med hensyn til udtrykkelighed og klarhed. Det er efter kreditkøbslo-

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion Ejendomsret 1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 1.1 Faget ejendomsret 2 1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder 2 1.3 Ejendomsrettens overgang 2 1.4 Historik 2 2. Forholdet

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24)

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Page 1 of 5 Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Dato for 18 dec 2008 11:14 offentliggørelse Til Sagsnummer 08-129094 Resumé virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

==================================================================================================

================================================================================================== ================================================================================================== EJERPANTEBREV ==================================================================================================

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af ANDEN UDGAVE / hat DANMARKS JURISTFORBUND Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 7 1. Panteretsbegrebet

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen ! Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013!! Mathias Nysom Petersen Rune Engberg Christensen Studienummer: 20113982 Studienummer: 20114006 Vejleder: Michael Møller Pedersen 6. Semester,

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget)

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) 1. Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori denne forefindes, og som beset af køberen med de på grunden evt. værende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Toruplund A/S under konkurs v/husen Advokater (Fordring i form af Dom opr. stor kr. 84.869)

Toruplund A/S under konkurs v/husen Advokater (Fordring i form af Dom opr. stor kr. 84.869) 13. maj 2015 Toruplund A/S under konkurs v/husen Advokater (Fordring i form af Dom opr. stor kr. 84.869) Eftersyn: Intet eftersyn Budfrist: 19. maj 2015 kl. 15.00 Se mere på www.konkurser.dk Hold øje med

Læs mere

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev)

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Tinglysningsafgift: kr. 95.900,00 PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Anmelder: Advokat Peer B. Petersen Vognmagergade 7 1120 København K Tlf. 33 13 11 12 Debitors navn og bopæl og CPR/CVR-or.: CVR-nr. 24

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning Vindpark Øster Børsting Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning 95.456/RB/JT 19. april 2010 NOTAT 1. BAGGRUND OG FORMÅL Eurowind Energy A/S, Mariagervej 58 B, 9500 Hobro, arbejder på at udvikle fire

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

26. februar 2015 IBK K/S. IKKE under konkurs (Udækket pantebrev - kr. 172.190,64 - to debitorer) Eftersyn: Intet eftersyn

26. februar 2015 IBK K/S. IKKE under konkurs (Udækket pantebrev - kr. 172.190,64 - to debitorer) Eftersyn: Intet eftersyn 26. februar 2015 IBK K/S IKKE under konkurs (Udækket pantebrev - kr. 172.190,64 - to debitorer) Eftersyn: Intet eftersyn Budfrist: 11. marts 2015 kl. 15.00 Se mere på www.konkurser.dk Hold øje med de løbende

Læs mere

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af grund beliggende Sandtoften 10)

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af grund beliggende Sandtoften 10) KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af grund beliggende Sandtoften 10) 1. Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori denne forefindes, og som beset af køberen med de på grunden

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Tropiske Planter ApS under konkurs v/kromann Reumert (Lastbil, VOLVO FL 614-12.000 kg (N2) årg. 1988 )

Tropiske Planter ApS under konkurs v/kromann Reumert (Lastbil, VOLVO FL 614-12.000 kg (N2) årg. 1988 ) 9. juni 2015 Tropiske Planter ApS under konkurs v/kromann Reumert (Lastbil, VOLVO FL 614-12.000 kg (N2) årg. 1988 ) Eftersyn: 11. juni 2016 fra kl. 12.00 til kl. 17.00 Hammervej 62, Næstved efter aftale

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond Side 1 af 6 LBK nr 1192 af 08/12/2009 Gældende (Rejsegarantifondsloven) Offentliggørelsesdato: 11-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling

Vejledning i brug af salgsopstilling Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

K/S Frederiksbjerg Ejendomme under konkurs (Fordring til rest kr. 670.000)

K/S Frederiksbjerg Ejendomme under konkurs (Fordring til rest kr. 670.000) 21. august 2013 K/S Frederiksbjerg Ejendomme under konkurs (Fordring til rest kr. 670.000) Eftersyn: Intet eftersyn Budfrist: 3. september 2013 kl. 15.00 Se mere på www.konkurser.dk Hold øje med de løbende

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). D O M Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). 19. afd. nr. B-763-13: Dantil Pantebrevsinvest ApS (advok Claus Hastrup

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for køretøjer

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for køretøjer Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for køretøjer Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for køretøjer 1. ANVENDELSESOMRÅDE Mercedes-Benz CPH A/S ( MB CPH ) almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Klagerne. København, den 15. april 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Birthe Kjerulff Jacobsen Søndergade 30 4130 Viby Sjælland

Klagerne. København, den 15. april 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Birthe Kjerulff Jacobsen Søndergade 30 4130 Viby Sjælland 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Birthe Kjerulff Jacobsen Søndergade 30 4130 Viby Sjælland Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne?

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? 10. september 2010 Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? Den 2. november 2010 bliver Bilbogen digital. Det kan komme til at betyde ændringer i arbejdsgangene hos forhandlere

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre Nævnet har modtaget klagen den 15. december 2009. Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes

Læs mere