Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere?

Transkript

1 Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere? Christina Lehmkuhl Noer København Zoo & Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet

2 Fascination af naturen og eventyrlyst

3 Lang-distance-dating for solitære rovdyr - Amerikanske mink og tigere Slide 3

4 Truede store katte Flere tigere i zoos end i naturen Avlsprogrammer med flere potentielle avlspartnere Reproduktive problemer og partner mismatch I dag bliver avlspartnere valgt ud fra: - Stambøger, fertilitet, alder og geografi - Ikke partnervalg Slide 4

5 Perspektiver for introduktion af partnervalg Reducere aggression og stress Optimere parringssucces Spare tid og penge på ikke-succesfulde partnerintroduktioner Slide 5

6 Slide 6

7 Overview 1. Partnerpræference hos solitære rovdyr 2. Valg af modeldyr & metode 2. Mål for præference & fremtidige perspektiver Slide 7

8 Forudsætninger for partnerpræference Hunner kan lugte sig frem til potentielle partnere Duftmarkeringer (urin/fæces) er vigtige kemiske signaler hos solitære rovdyr Hunner vil undersøge og vælge partner hvis muligt Hunner er kræsne, da de investerer mest i deres afkom Hanner med forskellige kvaliteter Slide 8

9 Kræsne hunner Vælger hanner med: 1. Gener der er et godt match 2. Gode gener Information om gener fra hanners: Fysiske udseende Adfærd Lugt? Slide 9

10 Fordele ved partnervalg Reduceret aggression mellem individer i forbindelse med parring Øget reproduktiv succes på grund af gode genetiske valg Slide 10

11 Den amerikanske mink som modeldyr Mink er solitære rovdyr Hanner har relativt store home ranges, som markeres med urin og fæces Flere hunners home ranges overlapper hanners Hunnerne investerer mest i deres afkom og burde være kræsne hvis de får et valg I Danmark parrer de sig kun i marts Slide 11

12 Studier på Rørrendegård Taastrup Slide 12

13 Mink dating metoden 1. Stimulus præferencetest 2. Partner præferencetest 3. Faderskabstest Slide 13

14 Slide 14 PhD day 2014; Slide:

15 Indhold Behavioural Ecology Group, Department of Biology

16 Foreløbige resultater: stimulus-præference Tid brugt på at snuse & kradse indikerede en klar præference hos 17 ud af 20 minktæver 9 ud af 13 minktæver viste en sammenhæng mellem stimulus-præference og faderskab Stimulus preference correlates with paternity Tæverne vælger måske faderen til deres afkom baseret på urin/fæcesprøver No correlation Slide 16

17 Foreløbige resultater: partner-præference 18 ud af 19 minktæver parrede sig med begge hanner Èn minktæve parrede sig 9 ud af 10 dage En sammenhæng mellem #parringer & #besøg Der var ingen sammenhæng mellem faderskab & #parringer eller #besøg Slide 17

18 Behavioural Ecology Group, Department of Biology Foreløbige resultater: partner-præference Antal tæver der parrer sig Slide 18 Dage under forsøget

19 Lang-distance(urin/fæces)-dating En sammenhæng mellem stimulus-præference (urin/fæces) og faderskab Ingen sammenhæng mellem faderskab og: # besøg # parringer Hanners kvaliteter: - Personlighed - Vægt - Pelskvalitet Minktævers præference ser ud til primært at være baseret på information fra hanners urin/fæces Slide 19

20 Behavioural Ecology Group, Department of Biology Perspektiver Hvilken information får tæverne fra urin/fæces, som gør dem i stand til at vælge faderen til deres afkom? Faderskab og parringsmønstre antyder, at der både kan ske et valg af faderskab hos tæverne under og efter kopulationen Slide 20

21 Lang-distance-dating mellem zoos Formålet er: 1. At indsamle urin fra potentielle hanpartnere fra donor zoos og præsentere disse for hunner i modtager zoos 2. At bestemme disse hunners interesse for urin og/eller partnerpræference

22 Fremtidsperspektiver Reducere aggressiv adfærd og stres Optimere parringssuccesen Spare tid og penge på ikke-succesfulde partnerintroduktioner Forbedre parringssuccessen hos andre solitære rovdyr: Jaguar, Panthera onca Leopard, Panthera pardus Sneleopard, Uncia uncia Slide 22

23 TAK! Mine vejledere: Torben Dabelsteen & Mikkel Stelvig Tine Simonsen & Leif Lau Jeppesen, Københavns Universitet DNA-analyser af Razvan Marian Anistoroaei, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Animal Genetics MSc Ann-Sophie Wiese & MSc Esther Kjær Needham, BSc Line Sass Kierkegaard & BSc Camilla Boline Hansen Rørrendegård pelsdyrfarm, Taastrup & Åskovgård Mink, Ørbæk Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Slide 23