Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis

Transkript

1 Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til nyt profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis. Ansøgningen er indsendt af Københavns Erhvervsakademi. EVA indstiller uddannelsen til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen ikke opfylder kriteriet om: Mål for læringsudbyttet (kriterium 2). Bemærk at kriterium 2 om praktikpladser alene vedrører erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og derfor ikke indgår i rapporter om videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til nyt profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Københavns Erhvervsakademis ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birthe Dinesen, adjunkt, Ph. D., cand.scient.adm., sygeplejerske, tilknyttet følgende netværk Virtuelt Center for Sundhedsinformatik samt Virtuelt Center for Aldrende og Handicap Teknologi, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet. Har arbejdet indgående med projekter indenfor velfærdsteknologi de sidste 7 år, og er bl.a. projektansvarlig for forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT. Har desuden været med til at udvikle kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi på Aalborg Universitet. Har en bred klinisk erfaring som sygeplejerske på sygehus og i hjemmesygeplejen samt en bred erfaring fra undervisningsområdet herunder som underviser på socialformidlerstudiet, Danmark Forvaltningshøjskole og som underviser/ vicerektor på en sygeplejeskole. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 5

6 Henning Thorkild Seiding, direktør for Welfare Tech Region og tidligere direktør for Center for Velfærdsteknologi, Odense Kommune. Arbejder med udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet. Har en mangeårig kommunal karriere som socialdirektør, kommunaldirektør og direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har i den sammenhæng beskæftiget sig med IKT og moderne teknologier. Uddannelse bl.a. fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Rudi Brent, lektor, cand.scient.(biologi) og exam. scient (idræt), lærer og studievejleder på laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus gennem 23 år. Underviser også på den engelsksprogede laborantuddannelse, Chemical and Biotechnical Science ved Center for Laboratorie- og Miljøteknologi, Erhvervsakademi Aarhus og er uddannet pædagogikumvejleder. Har som studievejleder på Erhvervsakademi Aarhus vejledt studerende på videregående voksenuddannelse (VVU) og har i øvrigt en bred erfaring med undervisning af voksne på mange forskellige efteruddannelseskurser. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Maria Mogensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 6

7 Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, Engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Københavns Erhvervsakademi Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis Academy Profession Degree in Applied Welfare Technology Videregående voksenuddannelse inden for sundhed, pædagogik og forvaltning Formålet med akademiuddannelsen inden for Velfærdsteknologi i praksis er at kvalificere den studerende til at arbejde i krydsfeltet mellem pleje og velfærdsteknologi. Den studerende uddannes til at kunne varetage opgaver som at observere behov for samt være med til at udvælge, implementere, evaluere og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger. Uddannelsen skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger hvor der vil være behov for velfærdsteknologi i forbindelse med borgerens pleje. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for implementering af velfærdsteknologi i praksis. Samlet varighed og ECTS: Akademiuddannelsen velfærdsteknologi i praksis er normeret til 1 studenterårsværk, svarende til 60 ECTS-point. Indhold: Uddannelsen tilrettelægges som 6 fagligt afgrænsede moduler, hver svarende til 10 ECTS-point. De 4 fagmoduler af denne uddannelse svarer til humanomuddannelsen. Akademiuddannelsen i velfærdsteknologi i praksis omfatter tre obligatoriske fagmoduler, et valgfrit fagmodul, specialeforløbet og afgangsprojektet. Beskrivelse af de obligatoriske moduler: Titel: Velfærdteknologi og mennesker Omfang: 10 ETCS-point Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 8

9 Formål: Den studerende skal opnå viden om hvordan teknologi påvirker mennesker samt hvordan velfærdsteknologi implementeres. Modulet omhandler sundhed som ramme, etik, motivation og læring, videnskabsteori, menneskesyn, opmærksomhed og anerkendelse samt teori om sundhedsprofessionen. Titel: Velfærdteknologi og organisation Omfang: 10 ETCS-point Formål: Den studerende skal forstå de organisatoriske rammers betydning for implementering og brug af velfærdsteknologi. Modulet omhandler ledelse og organisation, samfundsmæssige rammer (eks. lovgivning og målsætninger), innovationskompetence i velfærdssektoren, forandrings-processer i offentlige organisationer, arbejdsgange og organisationsformer samt samarbejde på tværs af offentlig- og privatsektor. Titel: Velfærdteknologi og kommunikation Omfang: 10 ETCS-point Formål: Den studerende skal forstå kommunikations betydning i forhold til implementering, brug og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger. Modulet omhandler kommunikationsteorier, metoder og redskaber, pædagogiske teorier, uddannelse af borger og kollegaer, forandringsprocesser, projektarbejde, evalueringsteknikker og effektmålinger samt dokumentation af indsatser. Beskrivelse af de valgfri moduler: Titel: Servicedesign Omfang: 10 ETCS-point Formål: Den studerende skal forstå teori om servicedesign samt teoriernes anvendelse indenfor udvikling af omsorgs-, sundhedsog velfærdsydelser. Dette modul omhandler kulturelle forskelle og sammenhænge, livsstil og levevilkår, etnologi, adfærds- og behov, granskning, forskellige perspektiver på ydelsen, kommunikation i forhold til forventning og oplevelse, sociologi, innovativ formgivning æstetiske og funktionelle egenskaber ved ydelser samt borgerinddragelse. Titel: Teknologiske hjælpemidler og forbrugsgoder Omfang: 10 ETCS-point Formål: Dette modul omhandler markedsanalyse, produktudvikling og produkttilpasning, innovations-kompetence, økonomi og ressource anvendelse, udarbejdelse, forståelse og formidling af brugsanvisninger og manualer, love og regler samt teknologivurdering. Beskrivelse af afsluttende forløb: Titel: Specialeforløb Omfang: 10 ECTS-point Formål: Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, den studerende har gennemført. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 9

10 Ud fra et progressionshensyn vil KEA anbefale, at de obligatoriske moduler tages før valgfri modul og specialeforløb. Adgangskrav: Gymnasial eksamen, relevant erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne og 2 års relevant erhvervserfaring giver adgang til akademiuddannelsen velfærdsteknologi i praksis. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis har et klart professionssigte. Uddannelsens største potentielle målgruppe er social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, men uddannelsen vil også være relevant for servicepersonale, fx handicaphjælpere mv., laboranter (bioanalytikere), fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og audiologiassistenter. Ansøgeren har foretaget en grundig behovsanalyse og har i den forbindelse gennemført interviews med en række relevante interessenter, herunder pleje- og genoptræningscentre og organisationer med viden om velfærdsteknologi. Behovsanalysen har fokus på hvilken viden og hvilke kompetencer og behov der efterspørges i relation til velfærdsteknologi. I behovsanalysen fremlægger interessenterne anbefalinger til relevante fokuspunkter i uddannelsen, såsom at dimittenderne får viden om og erfaring med velfærdsteknologi, etik, kommunikation og samspillet mellem teknologi, ledelse og organisation (behovsanalysen, s. 37). Ifølge interessenterne skal dimittenderne fungere som teknologifacilitatorer og videndele om teknologiens muligheder og begrænsninger blandt borgere, pårørende og medarbejdere. Det anbefales bl.a. at uddannelsen er praksisnær, og at der inddrages den mest aktuelle og udbredte velfærdsteknologi for at gøre op med teknologifobi og fremme anvendelsesaspektet (behovsanalysen, s.44). Ekspertpanelet vurderer at behovsanalysen er solid, og at der ikke er nogen tvivl om at der er behov for en uddannelse i anvendt velfærdsteknologi på niveauet for videregående voksenuddannelse (VVU). Der er bl.a. et stort behov for kompetenceudvikling i Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 11

12 velfærdsteknologi blandt den relativt store gruppe af social- og sundhedsassistenter. En mindre svaghed i ansøgningen er at behovsanalysen ikke har givet en mere klar afgrænsning og definition af hvad velfærdsteknologi er. Ekspertpanelet vurderer ligeledes at der er behov for uddannelsen set i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Ansøgeren redegør for relevante beslægtede akademiuddannelser, såsom akademiuddannelsen i sundhedspraksis og akademiuddannelsen i innovation, produkt og innovation. Det fremgår samtidig at der på nuværende tidspunkt ikke er en uddannelse på VVU-niveau med fokus på anvendt velfærdsteknologi. Ekspertpanelet vurderer samlet set at ansøgeren med udgangspunkt i en solid og grundig behovsanalyse har redegjort for at der er et klart behov for en uddannelse i anvendt velfærdsteknologi i praksis på VVU-niveau. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Behovsanalyse: Akademiuddannelse i Velfærdsteknologi i praksis, KEA, 2010 Bilag 1.2.1: Udviklingspartnerskab Velfærdsteknologi i Danmark, 2009 Bilag 1.2.2: Danmarks Vækstråd Velfærdsteknologi på vej til ny vækst, november 2009 Bilag 1.3.1: Samarbejdsaftale UCN. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 12

13 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer det som en afgørende svaghed at uddannelsens mål for læringsudbytte ikke er tilstrækkeligt koblet til behovet for uddannelsen, da de studerende kan gennemføre uddannelsen uden at få indgående viden om konkrete velfærdsteknologier. Kun i ét af de to valgfag indgår der konkret velfærdsteknologi og teknologivurdering, og selv her udgør teknologivurdering kun 20 % af modulet (jf. studieordning for profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis). Fraværet af obligatoriske moduler i velfærdsteknologi begrunder ansøgeren på følgende måde: Uddannelsen er helt overordnet ikke tænkt som en uddannelse, der målrettet forsyner sine dimittender med en dyb færdighed og viden i nogle konkrete velfærdsteknologier. I ansøgningens beskrivelse af uddannelseselementernes indhold fremgår det at uddannelsen i stedet har fokus på implementeringsprocesser (i relation til velfærdsteknologi) og bl.a. omfatter teori om anerkendelse, menneskesyn, etik, ledelse og organisation, kommunikation, sociologi, innovationskompetence, forandringsprocesser, motivation og læring og videnskabsteori. Den teoretiske tilgang og manglen på obligatoriske moduler om anvendt velfærdsteknologi vækker undren hos ekspertpanelet, da der er tale om en VVU som af natur er kendetegnet ved at være meget praksisnær. Vægtningen af uddannelsens indhold står desuden i modsætning til uddannelsens titel, profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis, som netop indikerer et fokus på anvendt velfærdsteknologi. Derudover er ansøgerens tilgang ikke hensigtsmæssig i forhold til beskrivelsen i behovsanalysen, s. 43, hvoraf følgende fremgår: Et gennemgående træk fra de interviewede parter er ønsket om, at uddannelsen skal være praksisnær. ( ) den studerende skal gives muligheden for at gøre konkrete erfaringer med relevante teknologier. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 13

14 Endelig understøtter ekspertpanelets egen viden behovet for hands on -erfaring med velfærdsteknologi, herunder hvilke typer af teknologier der findes, og hvordan de virker, for at kunne identificere behovene og foretage solide teknologivurderinger. Viden om velfærdsteknologi er ligeledes essentiel for at kunne gennemskue mulige implementeringsproblemer og yde teknisk førstehjælp med henblik på at skabe tryghed for patienter og pårørende. Ekspertpanelet finder det dog positivt at uddannelsen indeholder viden om vigtige elementer i implementeringsprocesser, herunder teori om kommunikation, organisation og arbejdsgange og etik mv. Dog er selve vægtningen af modulerne i uddannelsen en svaghed, da anvendt velfærdsteknologi kun indgår i et valgfrit modul i uddannelsen. Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt at ansøgeren flere steder skriver at der vil inddrages konkret velfærdsteknologi via cases mv., når konkret viden om velfærdsteknologi ikke fremgår af indholdsbeskrivelserne for de enkelte moduler. Ekspertpanelet vurderer samlet set at kompetencebehovet for viden om og erfaring med velfærdsteknologi, som fremgik under kriterium 1, ikke realiseres i tilstrækkelig grad i uddannelsen, og at uddannelsens indhold ikke er tilstrækkeligt praksisnært i forhold til at der er tale om en VVU. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2.2.1: Forslag til uddannelsen, KEA, 2009 Bilag 2.2.2: Udkast til studieordning, KEA, Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 14

15 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravene er de gængse adgangskrav for en VVU, dvs. en gymnasial eksamen, en erhvervsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne og to års relevant erhvervserfaring. Ansøgeren redegør for at det er muligt for de studerende at følge det indledende kursus studieforberedelse og metode, svarende til 5 ECTS-point, der er beskrevet i det eksisterende profilforløb akademiuddannelse i sundhedspraksis. Kursets formål er at de studerende udvikler deres studiekompetencer og får indsigt i metoder inden for bl.a. studieteknik og opgaveskrivning. Desuden fremgår det at alle moduler kan meriteres ved gennemførelse af lignende moduler i udlandet, men det fremgår ikke hvilke lignende uddannelser og moduler der eksisterer i udlandet. Samlet set vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation. Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis 15