Øvebane Den Sociale Dag d. 6. juni 2015

Transkript

1 Bilag: Samarbejdsaftaler Øvebane Den Sociale Dag d. 6. juni 2015 Steffen Rasmussen, Hvad kan vi sammen Hvad skal vi konkret i gang med Samarbejde om at aktivere frivillige på stor skala og med høj synlighed. Etablering af hjemmeside, visuel identitet og tilmeldingssystem (september/oktober) Koordinering af indhold til hjemmesiden magistratsafdelingerne byder ind med frivillige aktiviteter (oktober-marts) Markedsføring opstarter reelt set fra oktober, men med fuldt fokus på jan/februar/marts hvor størstedelen af tilmeldingerne vil forekomme og aftagerne er på plads. Facebook Reklamesøjler Bannerophængning Hvem gør hvad Udvalget er nøglen til magistratsafdelingerne og skal sørge for at magistratsafdelingerne melder aktiviteter ind, som frivillige kan tilmelde sig via hjemmesiden. Åbningstale på rådhuspladsen d. 6. juni. Udvalget er med til at skyde dagen i gang. Fundamentet inddrager Medborgerskabsudvalget i omtale/tryksager/etc., som officiel samarbejdspartner på projektet. Hvad er første skridt At skabe en visuel identitet At få iværksat opsætning af tilmeldingssystem og website. Fundamentet ansætter projektleder, der bl.a. skal stå for mobilisering af afdelingernes deltagelse og bidrag til hjemmesiden Pressemeddelelse fælles udtalelse om hvad der skal ske og hvordan man kan melde sig til Hvordan aktiverer man frivillige på så stor en skala? Hvilke områder trækker størst opmærksomhed (socialt, miljø, kultur?) Vi vil få målbare resultater fra alle aftagere af det frivillige arbejde. Hvilke ressourcer bør kommunen styrke i kommunikationen med frivillige Koblingen til udsatte borgere o Hvad fik de ud af det? o Hvordan kan vi få dem til at deltage? Aftagerforholdet hvordan kan vi iværksætte en bredde i aftagere og hvad får de ud af det? Fundamentet udarbejder både evaluering og målbarhedsskala, samt konkrete læringsmidler fra processen. Særlige Forhold Udvalget ansøges om kr. til hhv. webudvikling, tilmeldingssystem og visuel identitet og projektansættelse. Bevillingen skal effektueres pr. 1. september og er en forudsætning for gennemførelse af projektet. Hvornår mødes vi næste gang Steffen Rasmussen inviteres til møde i Medborgerskabsudvalget i løbet af efteråret med henblik på orientering og status på projektet. 1

2 Smart mobilitet, 08/08/2014 Gustav Friis D E guf@aarhus.dk Hvad kan vi sammen Hvad skal vi konkret i gang med Hvem gør hvad Hvad er første skridt Særlige Forhold En campingvogn i den aarhusianske trafik er egentlig et sjældent syn, når man tænker over det. I den kommende tid vil man dog kunne opleve en dråbeformet en af slagsen rundt omkring i Aarhus som en del af projekt Smart Mobilitet. Det rullende laboratorium skal skabe indsigt i trafikanternes adfærd og teste alternative løsninger af den trafikale udfordring, der følger med byens positive vækst. Målet er bedre fremkommelighed og et bedre byliv for aarhusianerne, der selv skal være med i udviklingen. Campingvognen besøger beboere i en forstad, i bynær bebyggelse samt unge studerende og kommunale medarbejdere, og de fire testmålgrupper inviteres indenfor for at bidrage med viden og idéer. I forbindelse med afholdelse af Den Europæiske Mobilitetsuge ( starter projektet op med tre events, der henvender sig til projektets målgrupper. Her vil Smart mobilitet campingvognen for første gang være at finde i bybilledet (ud over en gæsteoptræden under festugen). Formålet med de tre events er at skabe synlighed blandt målgrupperne om projektet der omkring samme periode vil gennemføre transportvane- og værdiundersøgelser blandt målgrupperne. Projekt smart mobilitet er en allerede etableret øvebane hvor nye måder at kommunikere med borgerne på afprøves. Vanens magt er stor, og tager man i dag bilen på arbejde, kan det at tage cyklen eller offentlig transport virke som et større indgreb i dagligdagens logistik. Projekt smart mobilitet tror på at vanerne kun ændres, hvis borgerne er med til at skabe løsningerne. Derfor kommer meget af projektet også til at handle om den direkte dialog og samskabelse. Medborgerskabsudvalget inviteres med til at iagttage og benytte de udviklede dialogprincipper i det fremadrettede arbejde. Første skridt er planlægningen af de tre events, men vi foreslår at medborgerskabsudvalget først inddrages på et senere tidspunkt i projektet, når eventuelle børnesygdomme er i dialogprocessen er kureret. Smart mobilitet fokuserer på en række kernebegreber: innovation, kommunikation og dokumentation. Det betyder også at de kommunikative midler der tages i brug i projektet med henblik på at ændre transportvaner effektvurderes. Men det skønnes også at de kommunikative virkemidlers effekt ikke nødvendigvis er direkte (borgerne ændrer ikke transportmiddel som en konsekvens af de kommunikative midler), men måske bliver borgerne opmærksomme på at man gennem projektet kan skabe noget der kan give et incitament til at ændre vanerne. Denne effekt vil projektet også gerne kunne dokumentere så der som en del af projektet kan laves et idékatalog til hvilke initiativer og hvilken kommunikation og dialog der skal satses på fremadrettet. Medborgerskabsudvalget kan bidrage i forhold til evalueringen. Smart mobilitet benytter sig af den europæiske evalueringsmodel MaxSUMO. ( Center for Byudvikling og Mobilitet står bag projekt Smart Mobilitet, som er finansieret af Aarhus Kommunes innovationspulje og Trafikstyrelsen. Projektet blev igangsat den 1. april 2014 og løber over de næste tre år. Projektets kerne er fire konkrete projekter, som skal analysere transportadfærden i en forstad, et bynært etagebyggeri, unge studerendes transportadfærd samt kommunens egne medarbejderes adfærd. Næste møde Efteråret 2014 Hovedkræfterne bag projektet er et tværfagligt team bestående af en civilingeniør, en landskabsarkitekt og en antropolog. Herudover er der tilknyttet kræfter fra Klimasekretariatet, Sundhed og Omsorg samt en følgegruppe med repræsentanter fra forskellige magistrater samt Odense Kommune, Københavns Kommune, rådgivningsog konsulentvirksomheder, trafikselskaber, universiteter og Region Midt. 2

3 Lån lidt hygge i Mindeparken Pernille T. Villesen pv@aarhus.dk Hvad kan vi sammen Hvad skal vi konkret i gang med Kommunen kan sammen med borgerne i forhold til affald opnå en fælles forståelse af, hvilke værdier, der er vigtige når man færdes i byens rum. Værdien af, byen er et fælleseje og at vi derved skal passe på den, så andre også får en god oplevelse. Denne følelse er er eksemplificeret på et mikroplan med lån lidt hygge, hvor grills og stole er fælles i Mindeparken. Du kan låne dem og skal dermed også passe på dem og aflevere dem tilbage igen i god stand. Der skal altså være en fælles overensstemmelse i forhold til ansvar og oplevelse. Ting der efterlades kan bruges igen af andre. Affald der efterlades skaber bare en dårlig stemning og det har ingen lyst til at blive mødt med. Vi er konkret i gang i Mindeparken med lån lidt hygge og under processen samler vi viden. Vi spørger gæsterne, entreprenøren og vores egne embedsfolk. Den viden vi indsamler, skal videreformidles internt i kommunen, så vi på tværs af afdelinger og magistrater får rykket os en tak nærmere et fælles billede af, hvad man kan borgere og kommune sammen. Det vil sige: - Et roadshow som vi skal rundt med i forskellige afdelinger - En transportabel pop-up park, som eksemplificerer det delte ansvar og værdier. Et tale-ud-fra-objekt Hvem gør hvad - PV kører projekt - Siff Erdmann evaluerer og spørger brugergrupper - PV sætter sammen med kommunikationskollegaer projektet op - PV træffer aftaler med andre afdelinger om roadshow - Medborgerskabet kunne arbejde aktivt for at styrke det fælles billede af kommunens tilgang til borgerne endnu mere - Medborgerskabsudvalget kunne i talesætte vove-kulturen. Det er ok at vove, det er ikke ok ikke at vove. Hvis medarbejderens projekt falder trods vovning, er det op på hesten igen. Vi har IKKE nul-fejlskultur. Vigtig pointe for medborgerskabsudvalget at arbejde for, da det set fra min position er en stor barrierer for mange. Hvad er første skridt Projektet i Mindeparken kører sommeren Vol. 2 kommer til at køre i Evalueringen i Mindeparken, under implementeringen, er i gang. Projektet skal kunne vise, hvordan inddragelse af borgere kan bruges til at flytte og ændre adfærd og syn på fælles udfordringer. I dette tilfælde affald og engangsgriller. Grundlæggende forventer jeg, at det bagvedliggende værdisæt om tillid, ejerskab, inddragelse og aktivisme bliver taget frem og holdt ved siden af en evt. succes i projektet. Jeg forventer en stor portion læring afledt af koblingen mellem et praktisk kørt projekt ledet af en skrivebordsmedarbejder. Særlige Forhold Tidsforbruget var/er den sorte hest. Der er afsat ca. 100 timer Innovationsmidler: kr. plus fra forvaltningen Et stort benspænd har været arbejdstiden for seniormedarbejderen, som helst vil arbejde om aftenen og i weekenden, hvilket også er bedst for projektet. Her er jeg stødt på udfordringer med fagbevægelsen. Den udfordring har taget mange timer og diplomatisk sans. Er ikke løst endnu. Hvornår mødes vi Vi mødes hele tiden ; ) 3

4 Servicetjek af aktivitetsstøtteordning 8/ Morten Pedersen, Sport & Fritid Hvad kan vi sammen Hvad skal vi konkret i gang med Via inddragelse af Medborgerskabsudvalget forventes følgende: - Sparring og feedback fra aktør der ikke er direkte part på området - Erfaringer og viden som kan indgå som en del af bredere - Tilførsel af metode, ideer og viden fra øvrige områder der kan bruges fremadrettet i forhold til øvrige processer Sport & Fritid skal som en del af Sport og Fritidspolitikken lave et serviceeftersyn af aktivitetsstøtteordningen. Som en del af dette er der en række forskellige emner og forhold der skal vurderes og drøftes forud for en revideret tilskudsmodel og regler. Denne drøftelse skal ske i et samspil med relevante aktører og foreninger på området med henblik på at behandle emnet og problemstillingerne grundigt forud for evt. vedtagelse af reviderede regler. Som et led i denne proces, planlægger Sport & Fritid at afholde et debat-møde med inddragelse af foreninger og interesseorganisationer og folkeoplysningsudvalg. Dagsordenen for mødet vil være oplæg og drøftelse af ca. 2 centrale temaer i forhold til området. Temadrøftelsen skal være med til at danne grundlag for den endelige indstilling til en revideret tilskudsmodel. I forbindelse med mødet vil der være særligt fokus på at få involveret alle de forskellige typer af foreninger der modtager aktivitetsstøtte og få disse til at være en del af drøftelserne. Hvem gør hvad Sport & Fritid står for selve planlægningen og afvikling af mødet. Evt. med hjælp fra proceskonsulent. Sport & Fritid står for afrapportering af erfaringer til medborgerskabsudvalg efterfølgende. Medborgerskabsudvalget yder evt. tilskud til debat-mødet. 1-2 repræsentanter fra Medborgerskabsudvalget indgår evt. i sparring med Sport & Fritid forud for mødet i forhold til planlægning og inddragelse af foreninger Medborgerskabsudvalget deltager evt. med 1-2 repræsentanter i debat-mødet med henblik på at observere indgå i dialog med Sport & Fritid efterfølgende om erfaringerne fra afvikling af mødet. Hvad er første skridt Særlige Forhold - Koordinering med den nedsatte arbejdsgruppe i regi af Sport & Fritid - Orientering og endelig aftale med Medborgerskabsudvalget - Udvikling af indhold, oplæg og invitation til mødet - Hvordan når man ud til alle forskellige foreninger og gør det interessant for dem at tage del i drøftelserne - Hvordan arbejder man på at alle fremmødte tager aktivt del i drøftelserne på mødet - Hvordan kommunikerer man efterfølgende resultaterne fra mødet ud til foreninger, politisk system mm. Debat-mødet afvikles primo oktober. Sport & Fritid ansøger medborgerskabsudvalget om kr. i tilskud til afvikling af mødet. Tilskuddet skal være med til at dække udgifter til proceskonsulent, mødelokaler, forplejning og oplægsholdere. Næste møde? 4

5 Håbets Allé Niels Schwartz Chef Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Hvad kan vi sammen Undersøge nye måder/veje til borgersamarbejde med udsatte grupper dem der ellers ikke deltager eller føler sig inviteret. Udvalget kan være med til at fremhæve Håbets Allé som et eksperimentarium hvor nye former for inddragelse, samarbejde og samskabelse med udsatte grupper prøves af. Hvad skal vi konkret i gang med Konkrete udviklingsprojekter Rejse diskussionen om inklusion af udsatte grupper, eksempelvis ifm. o priming af festugearrangementet o sammenskudsgilderne o lokalplanernes udformning o fora om social bæredygtighed, og byens modstandsdygtighed (social kapital) Hvem gør hvad Udvalget påtager sig at rejse diskussionen om byens evne til at inkludere udsatte grupper. Socialforvaltningen identificerer konkrete aktiviteter som udvalget kan indhente læring fra. Hvad er første skridt Medborgerskabsudvalgets sekretariaet mødes med projektleder Kim Kromann om konkret(e) nedslag i udviklingen af Håbets Allé, som kunne have interesse og relevans for udvalget. Særlige Forhold Hvornår mødes vi næste gang Læring om hvilke præmisser, der gør sig gældende når man samarbejder med udsatte unge. Teatertruppen De Splittergale bidrager til Aarhus Festuge med en sigøjnerfestival på Godsbane arealet d August. I et samarbejde mellem Socialforvaltningen og VIA sættes der fokus på udsatte gruppers potentiale.? 5

6 Langtidsledige tager téten Anne Marie Frederiksen Fællessekretariatet Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade Aarhus c Tel: mobil: Mail: amfr@aarhus.dk Hvad kan vi sammen Hvad skal vi konkret i gang med Afprøve en idé gennem et pilotprojekt Eksperimentere på et område, hvor der ikke er tradition for det. Et pilotprojekt for borgere Afvikles i efteråret 2014 Hvem gør hvad Hvad er første skridt Medborgerskabsudvalget og Jobcenteret er afsendere på en invitation til de borgere der skal være del af forsøget Medborgerskabsudvalget interviewer borgerne med henblik på at få viden om forsøgets mere kvalitative effekter. MSB udarbejder en mere detaljeret projektbeskrivelse MSB udvælger målgruppe MSB udarbejder materiale, der afspejler klippekortet Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse udarbejder en invitation til målgruppen, som Medborgerskabsudvalget bliver medunderskriver på (invitationen er sendt med som bilag). Medborgerskabsudvalget sætter et lille hold der arbejder med projektet Særlige Forhold Lære fra dem uden lang uddannelse om hvad der motiverer dem i forhold til at komme i job. Borger til borger perspektivet. Hvordan kan borgere være formidlere af andre borgeres oplevelser af og med systemet. Målgruppe: faglærte + ufaglærte. Vi vil gerne have fat i nogle uden længerevarende uddannelse. Målgruppen skal ikke opleve det for overvældende at blive interviewet. I interview-gruppen skal der være en overvægt af borgere fra Medborgerskabsudvalget - men ikke for mange tilstede i det hele taget. Hvornår mødes vi næste gang? Bemærk: Invitation til informationsmøde om projekt langtidsledige tager teten er vedlagt som bilag. 6

7 Landsbypolitik for Aarhus Kommune Julie Stubbe Jensen, Lone Dannerby Paulsen, Heidi Milan Bilenberg, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø, Rådhuset Hvad kan vi sammen (Hvad går det ud på, hvad kan vi gøre sammen som vi ikke kan gøre alene?) Hvad skal vi konkret i gang med Byrådet har i januar 2014 behandlet et beslutningsforslag fra SF om at udarbejde en landsbypolitik for Aarhus Kommune. Beslutningsforslaget er pt. sendt til udtagelse i Teknik og Miljø. Status på Landsbypolitikken er, at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er ved at undersøge, om der er behov for en reel Landsbypolitik for Aarhus Kommune. I slutningen af august afholder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø derfor et møde med de andre magistratsafdelinger, hvor det undersøges, hvad en eventuel Landsbypolitik kan indeholde. Hvem gør hvad Medborgerskabsudvalget afventer status på ovenstående. Hvad er første skridt (Hvad er forventningerne til ) Særlige (Tid, økonomi, jura, andet?) Forhold Hvornår mødes vi næste gang 7

8 Medborgerhus i Åbyhøj Annemarie S. Zacho-Broe Chef for Medborgerskab og Folkesundhed Søren Frichsvej 36K. 1. sal lokale Åbyhøj tlf: / Hvad kan vi sammen Udfordre spillerummet for borgernes samarbejde med kommunen. Undersøge hvad der sker når vi slipper fri og gør borgerne (med)ansvarlige. Åbne op for en intern debat i kommunen om den generelle udfordring ved aktivt medborgerskab, der ligger i at slippe kontrollen og lade borgerne komme mere på banen. Hvad skal vi konkret i gang med Vi skal finde ud af hvordan kommunen kan understøtte borgernes engagement og virkelyst ifm. etableringen af Medborgerhuset i Åbyhøj. Åbne dialogen mellem kommunen og borgerne i Åbyhøj (via bestyrelsen for Elværket i Åbyhøj) om hvordan et samarbejde om Medborgerhusets etablering og drift kan forme sig, hvor mulighederne afsøges sammen. Hvem gør hvad Udvalget foranlediger at borgerne og kommunen mødes ved at vælge casen som Hvad er første skridt øvebane MSO og Medborgerskabsudvalget inviterer til dialog mellem borgerne i Åbyhøj og Bygningsafdelingen i MSO. Udvalget deltager i dialogmødet med enkelte repræsentanter. Udvalget understøtter dialogen og samarbejdet mhp. at udfordre den gængse praksis. Udvalget stiller sine formidlingskanaler til rådighed og videreformidler erfaring i relevante fora for aktivt medborgerskab. Bygningsafdelingen i MSO tilkendegiver overfor borgerne i Åbyhøj, at kommunen er indstillet på et samarbejde med borgerne om etablering af Medborgerhuset. Dette gøres på foreningsmøde d. 2. september, som oplæg til et dialogmøde d. 9. eller 17. september kl Særlige Forhold MSO udarbejder udkast til invitation, som Medborgerskabsudvalget er medafsender på (vedlagt). Heraf vil det fremgå hvilken interesse udvalget har i at bringe parterne sammen og hensigten om at udfordre gældende praksis for samarbejde mellem borgere og kommune. Bygningsafdelingen påpeger, at der er brug for læring på området ift., hvordan aktivt medborgerskab tænkes sammen med de retningslinjer kommunen er givet som bygherre. MSO vil gerne melde erfaringer og læring ind til udvalget. Øvebanen vil være et praksiseksempel på hvordan kontrol og ansvar kan forhandles mellem kommune og borgere. Øvebanen kan med sit eksempel være med til at udvikle samarbejdskulturen mellem kommunen og borgerne i andre tilfælde. Bygningsafdelingen i MSO undersøger og klarlægger hvilke byrådsindstillinger, aftaler, licitationer og bevillinger der knytter sig til Medborgerhusets etablering. På den baggrund er det muligt at tage dialogen om hvordan den gængse praksis udfordres mest hensigtsmæssigt for alle parter Hvornår mødes vi næste gang Der afholdes dialogmøde d. 9. eller 17. september 2014 kl (datoen afklares inden udvalgsmøde d. 21. august) Bemærk: Invitation til Medborgerhus i Åbyhøj (elværket) er vedlagt som bilag. 8

9 Vært i eget hjem Annemarie S. Zacho-Broe Chef for Medborgerskab og Folkesundhed Søren Frichsvej 36K. 1. sal lokale Åbyhøj tlf: / Hvad kan vi sammen Udfordre tendensen til at kommunen siger nej, hvor man i stedet kunne sige ja. Og evt. sige ja, men Skabe en metode til at møde engagementet mere åbent Få flere til at være aktive i eget hjem (plejebolig) Skabe fælles dialog omkring emnet mellem fagfolk, pårørende og beboere Få kendskab til hinandens viden, ønsker, faglighed og erfaringer Finde fælles løsninger på dilemmaer Drøfte ønsker og forventninger til det kommunale ansvar for hygiejne, sundhed, borgerinddragelse Hvad skal vi konkret i gang med Finde de uopdyrkede muligheder for at være sammen som familie i plejeboligen mere konkret omkring måltider som fællesskab. Skabe den udviklende dialog, hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger for alle parter. Hvem gør hvad Sundhed og Omsorg arrangerer et fælles dialogmøde, hvor rammer, erfaringer og ønsker indenfor emnet skitseres. Mødet har to formål. o 1. At skabe fælles viden og forståelse omkring emnet, herunder anerkende af hinandens roller, opgaver, ønsker og behov. o 2. At finde nye veje for, at beboere i plejeboligerne i højere grad får mulighed for, at være værter i eget hjem. Medborgerskabsudvalget er medafsender på invitation til dialogmødet. Medborgerskabsudvalget beslutter hvem fra udvalget der deltager i dialogmødet d. 30. september kl. 16:30-18:30. Medborgerskabsudvalget deltager i Mere menneske mindre system? d. 27. august hvis det er muligt. Læs mere om konferencen her: Hvad er første skridt Sundhed og Omsorg udarbejder udkast til fælles invitation til dialogmøde (vedlagt) Sundhed og Omsorg finder deltagere, med den fornødne faglige viden, samt gode ideer og erfaringer i at finde løsninger inden for de skitserede dilemmaer. Dialogmødet afholdes 30. september 2014 kl. 16:30-18:30 i en plejeboligenhed. Parterne arbejder hver især videre med de fremkomne ideer Fællestillidsmanden og en teamleder deltager i møde med medborgerskabsudvalget medio 2015, og fortæller om, hvordan de har arbejdet med at åbne op for deltagende gæster omkring maden i plejeboligerne. 9

10 Særlige Forhold At vi i fællesskab og med fælles forståelse kan finde frem til de bedste løsninger med borgeren i centrum. Et centralt emne omkring borgerinddragelse i og omkring madlavningen er hygiejneregler. De ansattes ansvar for at beboerne ikke bliver syge som følge af bakterier, madforgiftning mv. fylder en del. Dilemmaet er hvordan ansvar placeres, hvis pårørende og frivillige inddrages i madlavningen / adgang til køkkenet. Kan / vil beboere fx frakende sig den høje beskyttelsesgrad, som ligger i reglerne, og dermed selv tage ansvar for eventuelle fejl og mangler i hygiejnen.? Desuden har kommunen indgået indkøbsaftaler, som gør, at venner og bekendte ikke kan hjælpe med indkøb i det lokale indkøbscenter. I udvikling af muligheder for deltagende pårørende, er det frugtbart både at forholde sig til muligheder i borgerens eget hjem (selv boligen) og i fællesområderne (hvor beboerne normalt spiser). Hvornår mødes vi næste gang Dialogmøde d. 30. september kl. 16:30-18:30 Bemærk: Invitation til dialogmøde om vært i eget hjem er vedlagt som bilag 10