Ugifte samlevende. Formueopgøret ved samlivsophævelsen. Udarbejdet af: Mathilde Helledie Sørensen Studienummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ugifte samlevende. Formueopgøret ved samlivsophævelsen. Udarbejdet af: Mathilde Helledie Sørensen Studienummer: 2009-2817"

Transkript

1 Ugifte samlevende Formueopgøret ved samlivsophævelsen Bachelorprojekt 6. semester - Jura Aalborg Universitet Den 16. maj 2012 Udarbejdet af: Mathilde Helledie Sørensen Studienummer: Iben Jerup Jensen Studienummer: Bettina Lykke Pedersen Studienummer: Vejleder: Bjarke Stig Andersen

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for projektet Statistisk udvikling Definitioner Definition af ugifte samlevende Problemformulering Afgrænsning Historisk udvikling baggrund for kompensationskrav Formuedeling praksis frem til U H Det snævre samejebegreb Det videre samejebegreb De enkelte krav Ejerforhold særligt om sameje Fastlæggelse af ejerforhold eneeje eller sameje Aftalt sameje Sameje hvor intet er aftalt tilfældigt opstået sameje Sammenfatning Kompensationskrav U H kompensationskravet statueres første gang U /2H anerkendelse af hus- og omsorgsarbejde U /2H vejledning i forhold til hvornår et krav kan tilkendes Faktorer, der tillægges betydning ved formuedelingen mellem ugifte samlevende, i forhold til tildeling af kompensationskrav Krav til forholdets karakter samlivets længde Tidspunktet for aktivernes erhvervelse Bidragets karakter Krav om medvirken Væsentlighedsbedømmelsen Beregning af beløbets størrelse Side 1 af 71

3 Det økonomiske fællesskab fælles økonomi Sammenfatning Berigelseskrav Berigelseslæren Sammenfatning Lån Sammenfatning Domsanalyse Domme om sameje og berigelse T:FA Ø T:FA Ø Sammenfatning Domme om kompensation T:FA V T:FA V T:FA Ø T:FA V U V Sammenfatning af kompensationsdommene Konklusion Abstract Litteraturliste Bøger Artikler Domme Ugeskrift for Retsvæsen Tidsskrift for Familie- og Arveret Internet Side 2 af 71

4 2. Indledning Mange par lever, i dagens Danmark, sammen uden at være gift. Antallet af ugifte samlevende par har siden 1970 erne været stadigt stigende, dog har denne stigning i de senere år været meget svag. 1 Ugifte samlevende lever ofte i ægteskabslignende forhold på trods af fravalget af ægteskabet, hvilket blandt andet indebærer fælles bopæl, fælles husholdning og fælles økonomi. Samliv uden ægteskab er i dag blevet en anerkendt familieform på linje med ægteskab. 2 Selv om ugifte samlevende par vælger at indrette sig som ægtefæller, er der væsentlige forskelle. En væsentlig forskel er blandt andet, at samlivsforholdene ikke er undergivet nogen fælles lovregulering. I modsætning til indgåelse af ægteskab medfører indledning af et samlivsforhold ikke et sæt samlede retsvirkninger, der fremgår af loven. 3 Domstolene har været tilbageholdende med at anvende ægtefælleregler analogt på ugifte samlevende. 4 Dette kan være udtryk for domstolenes principielle overvejelser vedrørende forholdene mellem lovgivningsmagten og domstolene. Det formodes derfor, at Domstolene således er bevidste om, at de ikke skal lovgive. 5 Samlivsforholdet må som udgangspunkt karakteriseres negativt. 6 Ved samlivsforholdets etablering skabes der ikke et samlet retsgrundlag f.eks. i form af en sambolov for løsning af de konflikter og problemer, som samlivsforholdet kan give anledning til ved formueopgøret. Samlivsforholdets etablering er ikke en retsstiftende kendsgerning. 7 Der stiftes ikke gensidig forsørgelsespligt mellem samlivsparterne. Der stiftes endvidere heller ikke noget formueforhold mellem samlivsparterne. For ikke at blive for omfangsrigt er projektet begrænset til at omhandle fire typer af indbyrdes krav. Disse krav vil kunne blive aktuelle ved samlivsophævelsen mellem ugifte samlevende. Det drejer sig om krav i henhold til sameje, kompensation, berigelse og lån. Her kan blandt andet fremhæves, at kompensationskravet er et domstolsskabt, krav og altså ikke skabt af lovgiver. Projektets fokus vil derfor være at belyse, hvilker regler der finder anvendelse i forhold til disse typer af indbyrdes krav mellem ugifte samlevende, når samlivet ophæves. 1 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Lærebog i familieret, Nell Rasmussen, s Familieretten, Linda Nielsen, s Familieretten, Linda Nielsen, s Familieret, Ingrid Lund-Andersen & Irene Nørgaard, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s Lærebog i familieret, Nell Rasmussen, s. 207 Side 3 af 71

5 Projektet er opbygget således, at der først gives en mere dybdegående introduktion til emnet, herunder problemstilling samt definition af samlivsformer og statistisk udvikling. Herefter gives et kort historisk tilbageblik på, hvordan domstolene også før kompensationskravets tilblivelse forsøgte at afbøde en eventuel skævhed i parternes økonomi ved samlivsophævelsen. Efterfølgende redegøres for de enkelte krav i rækkefølgen: sameje, kompensation, berigelse og lån, hvorefter nyere retspraksis analyseres, for at belyse hvordan retsstillingen er i dag i forhold til tilkendelse af sådanne krav. 3. Baggrund for projektet Vi har valgt dette emne, da vi på 3. semester har haft grundlæggende familie- og arveret og her blev introduceret til emnet om ugifte samlevende. Emnet blev dog kun kort behandlet, men vi fandt det meget interessant, og vil derfor gerne arbejde videre med det. I henhold til den statistiske udvikling, er der ikke, de senere år, sket en stor stigning blandt ugifte samlevende, dog det kan ses, at det er ca. en femtedel af par i Danmark, der i dag lever som ugifte samlevende. Vi er nysgerrige på dette emne i og med, der ikke findes nogen særlig lovregulering af ugifte samlevende pars formueopgør ved samlivsophævelsen, ligesom der gør for f.eks. ægtefæller. Dog findes der i lovgivningen en række bestemmelser, som regulerer andre forhold mellem ugifte samlevende. Som eksempler herpå kan blandt andet nævnes Lejelovens regler om retten til at fortsætte lejemålet og Arvelovens regler om det udvidede samlevertestamente. Vi er således interesserede i at undersøge, hvordan Domstolene behandler sager om ugifte samlevende ved formueopgøret, fordi dette område ikke er særskilt lovreguleret. Side 4 af 71

6 3.1. Statistisk udvikling Personer fordelt efter familietype. 1. januar. 8 Årstal Enlige mænd Enlige kvinder Ægtepar Mandlige registrerede partnerskaber Kvindelige registrerede partnerskaber Samlevende par Samboende par I alt Børn i alt Personer i alt Samlevende par vil sige, at parret har fået børn sammen. Samboende par vil sige, at parret ikke har fået børn sammen. Statistikken viser personer fordelt efter familietype. Statistikken strækker sig fra 1992 til 2012, hvor udviklingen i de forskellige familietyper ses. Først og fremmest kan det konkluderes, at der er langt flere ægtepar frem for ugifte henholdsvis samlevende par og samboende par. Ægteskabet er den traditionelle familieform, som i dag også er meget populær. Men som det kan ses ud fra statistikken, indretter man sig også som samlevende/samboende, og underlader dermed at indgå ægteskab. Statistikken viser en meget svag stigning i antallet af henholdsvis samlevende par og samboende par. Der ses ikke de store udfald på skalaen. Sluttelig viser statistikken, at der er flere samboende par end samlevende par. Dette skyldes muligvis, at parret skal have børn for at blive betragtet som samlevende par. Statistik over samboende par og samlevende par med fælles børn fra 1996 til og med Dato Samboende par Samlevende par (samlevende med fællesbørn) ,44 % ,46 % ,66 % ,86 % ,89 % ,06 % ,15 % ,09 % ,10 % ,08 % ,01 % I alt Procentdel af alle par 8 Danmarks Statistik: husstande og familier, 1. jan. 2010, befolkning og valg. 9 Side 5 af 71

7 ,93 % ,31 % ,09 % ,22 % ,38 % Denne statistik ligner den ovenstående, men i modsætning til denne, er der her angivet procentdele af de samlevende/samboende par, hvilket gør situationen mere overskuelig. Denne statistik viser også en meget svag stigning i antallet af samlevende/samboende par, hvilket også fremgår af den ovenstående statistik. Endvidere kan det også her konstateres, at der generelt er flere samboende par end samlevende par. Projektet inddrager de to ovenstående statistikker for at belyse antallet af henholdsvis samboende og samlevende par. Dette giver et overblik over hvor stor en befolkningsgruppe, som behandles i dette projekt. Projektet relaterer sig til ca. en femtedel af danske par. Selv om der på nuværende tidspunkt er langt flere ægtepar, er det ikke en ubetydelig gruppe af den danske befolkning, der lever og bor sammen som ugifte Definitioner Definition af ugifte samlevende Der findes ikke en entydig definition af ugifte samlevende. Definitionen af ugifte samlevende er meget diffus, hvilket skyldes, at samliv uden ægteskab kan betegne meget forskellige samlivssituationer. 10 Samlivssituationerne kan f.eks. være et uforpligtende kortvarigt bofællesskab uden økonomisk fællesskab, prøveægteskab, langvarigt ægteskabslignende forhold med udstrakt økonomisk fællesskab eller et livslangt ægteskabslignende forhold med økonomisk fællesskab. 11 Ingrid Lund-Andersen har i Familieøkonomien skitseret fem hovedtyper af samlivsforhold, som beskrives nærmere nedenfor. Unge uden fælles barn Den første gruppe er samliv mellem unge uden fælles barn. Stort set alle unge i dag lever sammen i en periode, før de indgår ægteskab, hvorfor disse forhold er prøveforhold. Det karakteristiske for denne 10 Lærebog i familieret, Nell Rasmussen, s Lærebog i familieret, Nell Rasmussen, s. 207 Side 6 af 71

8 gruppe er, at der er stor opløsningshyppighed, og at parret har begrænsede økonomiske midler, samt at parret ikke opfatter forholdet som ægteskabslignende. 12 Unge med fælles barn Den anden gruppe er samliv mellem unge med fælles barn. Mange børn fødes i dag uden for ægteskab. Baggrunden for at parret ikke er gift, kan bl.a. være et fravalg af ægteskab, en udsættelse af vielsestidspunktet, eller en opfattelse af, at ægteskabet er unødvendigt. Det karakteristiske for denne gruppe er, at parret typisk får flere fælles økonomiske forpligtelser pga. deres fælles barn, og at mange par indgår ægteskab på et tidspunkt efter barnets fødsel. Men barnets fødsel kan imidlertid også indebære, at forholdet enten hurtigt ophører eller at forholdet ændrer karakter med større fællesskab og bliver ægteskabslignende. 13 Midaldrende med/uden fælles barn Den tredje gruppe består af samliv mellem midaldrende med eller uden fælles barn. Her er der tale om, at sådanne par, der bor sammen, forbliver ugifte uanset at de har fælles barn. Disse par regner formentlig aldrig med at indgå ægteskab. Dette skyldes, at kvinderne før i tiden mente, at ægteskabet var kvindeundertrykkende, hvorfor de i stedet valgte at leve i uforpligtende samlivsforhold, som byggede på ligestilling og selvstændighed. Det karakteristiske for denne type samlivsforhold er, at den ene part i en del tilfælde bevidst har fravalgt ægteskabet, at parret ofte har fælles barn og økonomisk fællesskab, samt at parret har indrettet sig i et ægteskabslignende forhold. 14 Nydannede familier med særbarn/fælles barn Den fjerde gruppe omhandler samliv i nydannede familier med særbarn og evt. fælles barn. I dag er skilsmisser ikke en uforudsigelig begivenhed. Efter ophør af ægteskab eller samlivsforhold med fælles barn, vil parterne typisk indrette sig i et nyt forhold og danne en ny familie. Årsagen til at de nydannede samlivsparter ikke indgår ægteskab, er f.eks. pga. dårlige erfaringer med skilsmisse. De anser derfor samlivet som værende mindre forpligtende. De nydannede samlivsparter har desuden ofte adskilt økonomi, hvis den ene part har et særbarn. Men alt afhængig af samlivsperioden bliver økonomien mere og mere sammenblandet. Det karakteristiske for denne gruppe er, at der ofte er en adskilt økonomi pga. et særbarn, at parterne ofte indgår aftaler om de økonomiske dispositioner under samlivet, med henblik på 12 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 54 Side 7 af 71

9 samlivets ophør, idet de er bevidste om, at forholdet kan briste, og at de nydannende samlivspartnere gennemgår de samme faser som ved prøveforhold. 15 Ældre Den femte og sidste gruppe består af samliv mellem ældre. Gruppen af ældre over 65 år, der lever sammen uden at være gift, er stigende. Disse par har typisk et særbarn, og ikke fælles barn, hvilket bevirker, at forholdet ikke har en ægteskabslignende karakter. De har endvidere adskilt økonomi, og er bevidste om, hvem der bliver ejer af de aktiver som købes i fællesskab. Desuden vil mange ældre ønske at begunstige deres egne børn frem for samleveren. Det karakteristiske for disse samlivsforhold er, at det er et bevidst fravalg af ægteskabet med hensyn til at sikre egne særbørn, og at deres forhold ikke er fuldt ud ægteskabslignende. 16 Definitionen af ugifte samlevende kan beskrives negativt. 17 En beskrivelse af ugifte samlevende kan lyde således, at der ved samlivsforholdets etablering ikke bliver skabt et retsgrundlag med henblik på at løse de konflikter og problemer, som samlivsforholdet kan give anledning til. Samlivsforholdets etablering er ikke en retsstiftende kendsgerning. 18 Det er desuden et kendetegn, at der ikke opstår en gensidig forsørgelsespligt mellem samlivsparterne, og der ikke stiftes noget formueforhold mellem parterne. Endelig findes der ikke noget regelsæt om samlivsforholdets ophør. Når alt kommer til alt, findes der ikke en klar definition af ugifte samlevende. Det er dog muligt at skitsere en række kriterier, hvad enten de er negative eller positive, som kan give overblik over, hvem de ugifte samlevende personer er. Desuden findes der de fem forskellige grupper af ugifte samlevende, som anvendes til at belyse, hvor mange forskellige typer af ugifte samlevende par der findes. Når der i projektet anvendes begrebet ugifte samlevende, menes der samlevende par, der lever i ægteskabslignende forhold, hvad enten de har børn eller ej og uanset alder. 15 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s. 11 Side 8 af 71

10 4. Problemformulering Hvordan er retsstillingen i forhold til indbyrdes krav mellem ugifte samlevende ved formueopgøret? 5. Afgrænsning Retstilstanden mellem ugifte samlevende og ægtefæller er et emne både inden for familieretten og inden for arveretten. Vi har i projektet valgt at begrænse os til den familieretlige del. Dermed undlader vi det arveretlige aspekt, da projektet ellers vil blive for omfattende. Vi ønsker at beskrive de ugifte samlevendes retsstilling ved formueopgøret herunder med fokus på indbyrdes krav. Vi vil lægge særlig vægt på kompensationskrav, idet dette er et domstolsskabt krav. Vi vil først og fremmest beskrive den historiske udvikling, hvorefter vi vil finde frem til de forskellige faktorer, der tillægges vægt ved formuedelingen mellem samlevende par. Dernæst vil vi analysere nutidig retspraksis, hvor vi vil undersøge, om de samme faktorer stadigvæk gør sig gældende i dag. Vi vil hovedsageligt have fokus på sameje, kompensation og berigelse, hvorfor vi vil gå i dybden med denne del. Der findes imidlertid også en anden form for indbyrdes krav, dette er krav i henhold til lån, hvilket vi kort vil behandle i projektet. Det skal dog fremhæves, at vi har valgt at lægge vægt på kompensationskrav og berigelseskrav, hvorfor de andre former for krav ikke vil blive behandlet videre. Side 9 af 71

11 6. Historisk udvikling baggrund for kompensationskrav 6.1. Formuedeling praksis frem til U H For ugifte samlevende er udgangspunktet, at samlivsforholdet ikke påvirker formueforholdet mellem parterne. 19 Har parterne indgået aftale om, hvordan formuen skal fordeles ved samlivets ophør, lægges denne til grund ved samlivsophævelsen. I de tilfælde hvor parterne ikke har indgået aftale omkring formuedelingen, finder ægteskabslovgivningen ikke analog anvendelse. Hver part udtager derfor, som udgangspunkt, hvad denne har indført i boet. 20 I praksis har der dog, i en vis udstrækning, vist sig behov for, økonomisk at korrigere parternes formue ved samlivsophævelsen. 21 Siden midten af 1970 erne har praksis på området udviklet sig. Praksis illustrerer de problemer, som kan opstå i forbindelse med formueopgøret ved samlivsophævelsen. 22 Praksis slår fast, at den mindre formuende part, under visse betingelser, kan få del i værdier skabt under samlivet. Retspraksis på området har udviklet sig fra det almindelig formueretlige samejebegreb, til det videre samejebegreb og endeligt til kompensationskravet i henhold til dommen U H. 23 Dette afsnit vil hovedsagligt fokusere på tiden frem til U H, herunder det snævre- og det udvidede samejebegreb, for at belyse retsstillingen før Det snævre samejebegreb Efter traditionelle formueretlige regler vil opløsning af et bo, hvor ægteskabslovgivningens regler ikke finder analog anvendelse, foregå med det udgangspunkt, at hver part udtager, hvad denne har indbragt i boet. Altså gælder der en forhåndsformodning for, at det formelle ejerforhold også er det reelle ejerforhold. 24 I de tilfælde hvor intet er aftalt, vil sameje således kun anses som opstået, hvis det kan godtgøres, at et givent aktiv er anskaffet af parterne i fællesskab, eller at parterne har sammenblandet deres økonomi på en sådan måde, at det ikke kan bevises, hvem der ejer aktivet Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s. 104 Side 10 af 71

12 I forhold til delingen af det tilfældigt opståede sameje, forholder det sig sådan, at hver part opnår en andel, i forhold til hvad denne har indskudt, og hvor dette ikke kan godtgøres, i forhold til indtægt. Ved tvivl om delingen bliver løsningen ligedeling. 26 Hvis parterne således har en udgiftsfordeling, der bevirker, at det er den ene part, der ejer og afholder udgifter til de faste værdier, og den anden part, der afholder udgifterne til den daglige husførelse, vil en deling efter de almindelige formueretlige regler bevirke, at kun den ene part har opsparet midler. Denne part vil, ved samlivets ophør, uanset samlivets længde derfor, kunne udtage de faste værdier som f.eks. fast ejendom Det videre samejebegreb For at afbøde på skævheden i formuedelingen ved samlivsophævelsen, der var konsekvensen af deling af formuen efter de almindelige formueretlige regler, begyndte Skifteretterne fra midten af 1970 erne, tillige at inddrage aktiver der ikke var i sameje ved skiftet. Den første afgørende dom på området var U Ø, hvor M ejede en platte- og møntsamling til en værdi af ca kr. og indbo for kr. Begge samlinger var en fælles hobby. Efter 8 års samliv døde M. K havde i løbet af samlivet anvendt sine indtægter til løbende udgifter. Landsretten stadfæstede Skifterettens afgørelse, hvorefter aktiverne var ejet i sameje mellem M og K. Da K ikke havde haft ligeså stor indtægt som M, og M havde ejet mere end K ved samlivets begyndelse, blev K s andel dog sat til at udgøre en fjerdedel. 28 Senere fulgte afgørelser hvori også offentligt registrerede aktiver, såsom fast ejendom, blev inddraget ved delingen. Denne praksis var et brud på de traditionelle formueretlige principper, idet det formelle ejerforhold ikke længere nødvendigvis blev betragtet som værende det reelle ejerforhold. 29 Delingsforholdet blev til at begynde med baseret på parternes økonomiske forhold, svarende til delingsforholdet i det tilfældigt opståede sameje, men udviklede sig efterhånden til at gå mere i retning af ligedeling. Til illustration kan blandt andet henvises til dommene U Ø og U Ø. 30 I U Ø blev der statueret lige sameje om en ejendom, da K, der havde erhvervsarbejde, havde bidraget til opretholdelsen af det fælles hjem. 26 De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s. 106 Side 11 af 71

13 I U Ø fandtes provenuet ved salg af ejendommen at burde deles lige, da begge parter under samlivet havde bidraget til fællesudgifterne efter lige evne. Den endelig afgørelse, i forhold til det videre samejebegreb, hvorefter man kunne sige, at begrebet nu var en realitet, var Østre Landsrets afgørelse af , hvor Landsretten gik ud fra en formodning for ligedeling. 31 Sagens tvist var formueopgøret efter 6 års samliv. Ved samlivets begyndelse medbragte K kr., og M medbragte kr. Da samlivet blev ophævet, var der i boet en ejerlejlighed og en bil anskaffet i M s navn. Parterne havde ingen børn. K havde ca. tjent kr., og M havde tjent kr. under samlivet. M var ikke uenig i, at der var opstået sameje, men uenig med K i, at der skulle ske ligedeling. M påstod i stedet boet delt med ¼ til K og ¾ til ham selv. Landsretten udtalte i sagen: Uanset at det må lægges til grund, at der har været nogen forskel på den samlede kontante indtjening hos hver part under samlivet, findes der dog ikke grundlag for at anvende nogen anden delingsnorm ved samejets opløsning end ligedeling. Praksis havde efter en årrække således udviklet et andet samejebegreb end det traditionelle formueretlige. Dette blev i teorien kaldt det videre samejebegreb og fandt anvendelse både på fast ejendom og løsøre. Begrebet kunne udtrykkes ved følgende retsgrundsætning: Har parter i et ikke ganske kortvarigt samlivsforhold haft fælles økonomi, er der en formodning for at aktiver anskaffet under samlivet til fælles brug er i lige sameje, når blot begge parter i et vist omfang har haft indtægter. 32 Det videre samejebegreb var vanskeligt at indplacere i det formueretlige samejebegreb, da det som ovenfor nævnt så bort fra både det formelle ejerskab og de økonomiske bidrags størrelse. Begrebet var nærmere at betragte som et delingsprincip. 33 Det traditionelle formueretlige samejebegreb værdsætter udelukkende kontante bidrag, hvorimod det senere opståede udvidede samejebegreb, som udtrykt ved retsgrundsætningen ovenfor, i et vist omfang også værdsætter hus- og omsorgsarbejde. 34 Til illustration kan henvises til dommen U Ø, hvor parterne havde ulige indtjening, og K opsagde sin stilling for at passe hjem og børn. Efterfølgende arbejdede K dog også som dagplejemor. Retten statuerede lige sameje om ejendommen, som parterne havde boet i frem til samlivsophævelsen. Det fremgår ikke klart af dommens præmisser, men K s hus- og omsorgsarbejde kan antages at have bevirket, at der blev statueret lige sameje, således at hus- og omsorgsarbejde anvendtes som et støtteargument De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Vibeke Vindeløv, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Retsstillingen for ugifte samlevende, Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 255 Side 12 af 71

14 Først i 1980 tog Højesteret stilling til spørgsmålet om formuedelingen ved ugifte samlevendes samlivsophør. Dette skete i den principielle dom U H, hvor Højesteret afskaffede det udvidede samejebegreb, og i stedet introducerede en ny form for krav, nemlig kompensationskravet, omtalt nedenfor under afsnit 7.2 om kompensationskrav. 7. De enkelte krav Som ovenfor beskrevet er projektets fokus de fire forskellige typer af indbyrdes krav: krav i henhold til sameje, kompensation, berigelse og lån. Nedenfor vil disse forskellige krav blive behandlet hver for sig. Det må dog endnu engang bemærkes, at lån ikke er behandlet dybdegående i dette projekt, idet hovedvægten lægger på de andre krav Ejerforhold særligt om sameje Ugifte samlevende pars ejerforhold til aktiver fastlægges, ligesom for ægtefæller, efter de almindelige formueretlige regler. Det betyder, at sameje som udgangspunkt afhænger af, hvorvidt parterne har indgået aftale herom. Sameje kan dog også opstå ved sammenblanding af parternes økonomiske midler. Bidrag som ydes efter erhvervelsen af et aktiv vil ikke skabe en medejendomsret, medmindre parterne aftaler det. Spørgsmålet om ejerforhold har sammenhæng med reguleringen af indbyrdes krav. Hvis der ikke gives medhold i en principal påstand om ejerskab eller medejerskab, vil den part, der har nedlagt påstand, ofte subsidiært nedlægge påstand om tilkendelse af et beløb, enten i form af kompensation eller berigelse. Beløb, som den part, der ikke er ejer af aktivet, har ydet, således at den anden part, har kunnet erhverve aktivet, kan betragtes som lån, eller et bidrag, der kan danne grundlag for et kompensations- eller et berigelseskrav Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 252 Side 13 af 71

15 Fastlæggelse af ejerforhold eneeje eller sameje Når det vurderes, hvem der i et samlivsforhold, er ejer af et aktiv, eller om aktivet er ejet i sameje mellem parterne, vurderes det først og fremmest, hvad parterne har aftalt. Hvor parterne intet har aftalt, er der en række momenter, der kan tillægges betydning ved afgørelsen af, hvorvidt der er opstået sameje eller ej Aftalt sameje Samlevende kan indgå specifikke aftaler om ejerforholdet, enten ved at aftale ejerskab til et bestemt aktiv, f.eks. ved at komme med på et skøde, eller ved at oprette en samejekontrakt. Desuden kan der indgås en mere generel aftale, i form af en samlivskontrakt, som fastlægger ejerforholdet til parrets aktiver. En sådan aftale kan omfatte både aktiver, der består ved samlivets begyndelse, samt dem der senere erhverves, ved at indsætte bestemmelse herom i samlivskontrakten. Det aftales ofte i en samejekontrakt, at der foreligger sameje i et videre omfang end efter almindelige formueretlige regler, med undtagelse af aktiver der erhverves som gave eller arv fra tredjemand. Ofte undtages tillige aktiver til personligt brug, og de aktiver som hver part har indbragt i samlivet ved dettes begyndelse Sameje hvor intet er aftalt tilfældigt opstået sameje Formelt ejerskab Når ejerforholdet skal fastlægges, er det for det første relevant, hvad parterne har aftalt eller forudsat om dette. Aftalen lægges som hovedregel til grund for, hvem af parterne, der ejer aktivet. Hovedreglen er således, at ejerforholdet fastlægges ud fra parternes aftale, eller hvad parterne har forudsat. Har parterne ikke truffet aftale om ejerskab, er udgangspunktet, at det formelle ejerskab lægges til grund, da dette anses som værende parternes stillingtagen til ejerforholdet. Bevismæssigt bedømmes den formelle registrering forskelligt, alt efter om der følger juridiske forpligtelser med eller ej. Følger der juridiske forpligtelser med såsom hæftelse for lån, skatter mv., formodes det, at parternes valg af hvem der står registreret som formel ejer, ikke er tilfældigt, f.eks. hvor kun den ene parts navn står på et skøde Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 257 Side 14 af 71

16 Dette fremgår blandt andet af afgørelsen U VK, hvor M og K havde aftalt, at K skulle være eneejer af ejendommen. Landsretten fandt, at eftersom det var K, der stod på skødet og havde tinglyst ejendomsret, var K den formelle ejer af ejendommen, uanset at M havde betalt de største ydelser til ejendommen. M s konkursbo blev derfor nægtet ret til at gøre udlæg i ejendommen. Bidrag til aktivets erhvervelse Hvor der ikke foreligger aftale om ejerforholdet, og det heller ikke på anden vis kan godtgøres, hvad parterne har forudsat om ejerforholdet, får det betydning, hvem af parterne der har bidraget til aktivets erhvervelse. Herunder har det betydning, hvem der har erlagt købesummen og hæfter for restgælden. Indirekte bidrag som hus- og omsorgsarbejde tillægges ikke betydning. 39 Dette fremgår af afgørelsen U V, hvor der ikke var bevis for, hvad parterne havde tilsigtet, men hvor K blev betragtet som formel ejer af en del parternes aktiver, idet hun havde erlagt midlerne til erhvervelsen. Der blev altså lagt vægt på det formelle ejerforhold, idet det formelle ejerforhold stemte overens med, at K også var den, som havde erlagt midlerne, der var nødvendige for anskaffelse af aktiverne. Tvivl om formelt ejerskab er reelt ejerskab Der kan opstå tvivl om, hvorvidt det formelle ejerskab også er udtryk for det reelle ejerskab. Dette vil være tilfældet, hvor den ene part er registreret som formel ejer, men den anden part har ydet et væsentligt økonomisk bidrag til erhvervelsen af aktivet. 40 I sådanne tilfælde kan parternes mangeårige økonomiske fællesskab få betydning. I T:FA Ø var K død. M nedlagde påstand om eneeje i forhold til en bil købt ½ år før K s død. Bilen blev købt til en kontantpris på kr., hvoraf K havde bidraget med en bil i bytte til en værdi af kr., mens M havde erlagt hovedparten, kr. Begge parter havde i forbindelse med købet underskrevet et gældsbrev på kr. M anførte, at K var kommet til at stå som medejer, da de var fælles om det hele. K havde ikke noget kørekort, men kunne skaffe en billig forsikring gennem sit arbejde. K havde i samlivsperioden på seks år haft en lidt højere indtægt end M. Afdragene på bilen var betalt over K s konto, hvor M hver måned havde overført afdragsbeløbet. Landsretten fandt, at bilen var i lige sameje mellem M og K, da parterne ikke havde truffet særskilt aftale om ejerforholdet. Retten lagde desuden vægt på, at begges navne stod på købekontrakten og registreringsattesten, og at parterne hæftede fælles for restgælden. Her blev det formelle ejerforhold således set som udtryk for det reelle ejerforhold. 39 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 259 Side 15 af 71

17 I T:FA V hvor K fik medhold i sameje, havde M og K levet sammen i 18 år, dog med visse afbrydelser de sidste seks år af samlivet. K nedlagde under skifte af parternes bo påstand om, at en bil, en campingvogn og en snedkermaskine var i sameje mellem hende og M, uanset at M stod som ejer i henhold til dokumenter udstedt ved erhvervelsen. Landsretten lagde vægt på parternes lange samliv og mente ikke, at M havde godgjort, at parterne, ved erhvervelsen, havde aftalt, at aktiverne skulle tilhøre ham. Desuden lagde retten vægt på, at parterne havde modstridende forklaringer, og at begge parter gennem det mangeårige samliv havde bidraget til betaling af løbende ydelser og nyanskaffelser. Indbo I forhold til sædvanligt indbo statueres ofte sameje, når parterne har sammenblandet økonomi. 41 Det fremgår blandt andet af dommen U H, hvor samlivet ophørte efter 2½ år. Indbo til en værdi af kr. blev antaget at være i sameje. Parret havde begge haft indtægter, og havde haft økonomisk fællesskab med fælles husførelse. Grunden til at der ofte statueres sameje i forhold til indbo, når parterne har sammenblandet økonomi, er formentlig, at indbo ofte er mindre økonomiske værdifulde genstande. Desuden er indbo noget, der bliver udskiftet jævnligt. Der kan endvidere foreligge bevisproblemer, idet det kan være svært at bevise med hensyn til indbo, hvem af parterne der f.eks. ejer en reol eller en sofa. I forbindelse med indbo er det typisk noget, som parterne ikke indgår aftaler om. Det er dog anderledes, hvis der er tale om bil, hus eller båd, idet parterne i disse tilfælde ofte vil have indgået aftale om ejerforholdet. Proformaaftaler Spørgsmålet om proformaaftaler kan også være relevant i forhold til sameje. 42 Det er relevant, idet der ikke kan støttes ret på proformaaftaler. Dvs. at der ikke kan påberåbes ejerskab med hjemmel i en proformaaftale. Et formelt eneejerforhold kan tilsidesættes, hvis ejerskabet anses for proforma. 43 I T:FA V var der tale om en proformaaftale. En bil var indregistreret i K s navn, men både By- og Landsretten anså bilen som værende ejet af M. Begrundelsen var, at det alene var af hensyn til forsikringsforhold, at K s navn kom til at stå på registrering, optagelse af billån med sikkerhed i bilen og forsikring. M havde skrevet under på slutsedlen og havde betalt bilen, som desuden blev brugt af ham i det daglige. 41 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 261 Side 16 af 71

18 Efterfølgende aftale Ejerforholdet kan desuden ændres efterfølgende ved parternes aftale herom, men ikke ved andre efterfølgende omstændigheder, som f.eks. betaling af prioritetsydelse eller ved at arbejde på den andens ejendom. Bidrag som disse vil kun kunne danne grundlag for et formueretligt krav, såfremt der foreligger særlige forhold, der bevirker, at der kan statueres et indbyrdes krav mellem parterne, som beskrevet neden for i afsnittene 7.2 om kompensationskrav og 7.3 om berigelseskrav Sammenfatning Der inddrages flere omstændigheder i vurderingen af, om der er opstået sameje. Har parterne indgået specifik aftale om samejeskab, lægges denne som hovedregel til grund. I de tilfælde hvor parterne intet har aftalt, vil det især være afgørende, hvem der er registreret som formel ejer af aktivet, da dette anses som værende udtryk for parternes stillingstagen til ejerskabet. I ganske særlige tilfælde kan den formelle registrering fraviges, således at den ikke-registrerede part anses som ejer. Dette fremgår af dommen T:FA V, hvor K også blev anset som ejer, grundet parternes mangeårige økonomiske fællesskab, hvor det havde virket tilfældigt, hvem der havde betalt for nyanskaffelser. I de tilfælde hvor der ikke er sket nogen formel registrering af ejerskabet, bliver det afgørende, hvem af parterne der har erlagt ydelsen til anskaffelsen af aktivet, da denne vil blive betragtet som ejer. Har parterne indgået en proformaaftale, kan der ikke støttes ret på denne, og den oprindelige ejer vil derfor blive anset som ejer af aktivet. Dette fremgår af T:FA V hvor M, der havde betalt bilen, blev anset som ejer, idet K udelukkende kom til at stå registreret som ejer grundet forsikringsforhold. Ejerskabet ændres desuden ikke ved efterfølgende bidrag, men kan derimod ændres ved efterfølgende aftale om, at den anden part fremover skal være ene- eller samejer af et aktiv Kompensationskrav Domstolene har i sager omhandlende indbyrdes krav mellem ugifte samlevende truffet afgørelse efter de samme retningslinjer, som gør sig gældende for ægtefæller. En samlever kan ved samlivsophøret blive tilkendt et kompensationskrav frem for et almindeligt formueretligt krav. Kompensationskravet udregnes skønsmæssigt ud fra familieretlige hensyn. 44 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Side 17 af 71

19 Højesteret har afsagt en række domme om kompensationskrav, hvoraf de første domme, der blev afsagt var principielle. Dette drejer sig om dommene U H og U /2H, som udover at være principielle tillige er retsskabende. 45 Dommene er principielle, idet de har fået betydning for senere afgørelser på området. Tillige er dommene retsskabende, hvilket betyder, at Højesteret har skabt en regel for tilkendelse af et kompensationsbeløb. Dog er dommen U H også af stor betydning, idet Højesteret opstillede en række vejledende retningslinjer for tilkendelse af kompensationsbeløb U H kompensationskravet statueres første gang I dommen U H besluttede Højesteret, at ugifte samlevendes formue kunne deles ud fra andre hensyn end de rent formueretlige, idet Højesteret i denne dom skabte kompensationskravet. 47 Den centrale højesteretsdom, er som ovenfor nævnt U H, hvilken er den første højesteretsdom, der tager stilling til en sag om formuedelingen mellem ugifte samlevende. Samlivet mellem M og K havde i denne dom varet ca. fire år. Sagen omhandlede, hvorvidt K kunne få andel i den fortjeneste, som hendes samlever havde opnået ved at sælge en til ham hørende ejendom. Landsretten fulgte den tidligere praksis, hvor der blev statueret sameje ved formuedelingen mellem samlevende, når parterne ikke havde levet i et alt for kortvarigt samliv, aktiverne var erhvervet under samlivet, og hvor begge parter i et eller andet omfang havde bidraget økonomisk til de fælles udgifter. 48 K påstod i Højesteret, at hun havde krav på en skønsmæssig del af fortjenesten. K anførte, at hun havde bidraget til den fælles økonomi, og dermed havde været med til at muliggøre købet af ejendommen. M argumenterede derimod for, at han alene havde afholdt alle udgifter vedrørende huset, og K kun i beskedent omfang havde afholdt udgifter til husholdningen. Højesteret kom frem til, at der ikke kunne statueres sameje om ejendommen. Men Højesteret udtalte i dommen: Og det må lægges til grund, at det var nødvendigt for købet, at begge parter bidrog væsentligt til udgifterne ved ejendommen og ved den fælles husførelse. Flertallet kom derved frem til den konklusion: Under de anførte omstændigheder findes indstævnte (K) imidlertid, når ejendommen blev solgt som sket, at have krav på en vis andel af det opnåede nettoprovenu. K blev således, pga. varigheden af parternes samliv, den fælles benyttelse af ejendommen og forskellen mellem parternes indtægter under samlivet, tilkendt et skønsmæssigt kompensationskrav på kr. ud af en formue på kr. Mindretallet konkluderede derimod, at hverken betragtninger vedrørende 45 Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s Familieøkonomien, Ingrid Lund-Andersen, s. 365 Side 18 af 71

20 erstatning, godtgørelse eller vederlag kunne danne grundlag for noget krav. Mindretallet udtalte: Der kan som følge af det anførte ikke af indstævnte (K) anses ydet noget bidrag af betydning til betalingerne vedrørende ejendommen under parternes samliv i denne. Mindretallet begrundede dette med, at K s indtægter ikke var større end, at disse beløb måtte være gået til K s og hendes barns underhold. Det må bemærkes, at M og K i samlivsperioden havde haft fælles husholdning og økonomi, hvilket betød, at der var tale om et livs- og interessefællesskab. Endvidere var erhvervelsen af ejendommen et fælles projekt, idet det antoges, at M ikke ville have købt huset, såfremt parterne ikke havde boet sammen. Derudover var det en klar forudsætning, at K også ydede økonomiske bidrag til de fælles udgifter. M ville ikke have kunnet klare udgifterne til huset og sit eget underhold foruden K s økonomiske bidrag. Frants Weber udledte af dommen i hans kommentar, at Højesteret havde fundet vejen til en ny juridisk konstruktion, at K s økonomiske bidrag ansås at have været væsentlige og nødvendige, at M ville have opnået en urimelig berigelse, hvis han havde beholdt hele friværdien, at K s krav skulle beregnes ud fra hendes indsats, at det ikke var afgørende, at K ikke havde lidt et tab, og at forudsætningssynspunkter kunne tillægges vægt U /2H anerkendelse af hus- og omsorgsarbejde Foruden den ovenfor omtalte dom findes U /2H, hvor hus- og omsorgsarbejde bliver anerkendt som værdiskabende. Der er lighedstegn mellem U /2H og U H på det område, at U /2H også tager stilling til fordelingen af formuen mellem ugifte samlevende. Dommen omhandlede hvorvidt, der kunne tilkendes K et kompensationskrav, når K stort set udelukkende havde arbejdet i hjemmet gennem et 16-årigt samliv med M. K havde endvidere arbejdet som damefrisør i en periode på et år, hvilket M dog havde været imod. Landsretten valgte at tilkende K kr., og begrundede dette med: Det må endvidere tages i betragtning, at sagsøgerens (K) indsats i hjemmet i hvert fald til en vis grad har været en forudsætning for sagsøgtes (M) nuværende økonomiske situation. Sagen kom i Højesteret, hvor K påstod sig tilkendt kr. ud af M s formue. M havde i 1980 en formue på 1 mio., men han havde siden da ikke ønsket at oplyse nærmere om sine formueforhold. Flertallet imødekom et kompensationskrav til K, idet de konkluderede, at Under samlivet har indstævnte (K) i overensstemmelse med appellantens (M) ønske næsten udelukkende været hjemmearbejdende, og det må antages, at hendes ydelser har været af væsentlig betydning for opbygningen og opretholdelsen af det fælles hjem og har bidraget til at forbedre appellantens (M) økonomi. Under disse omstændigheder findes 49 Webers kommentar til U H i U1982B Side 19 af 71

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN. Familieøkonomien. samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN. Familieøkonomien. samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN Familieøkonomien samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Familieøkonomien Cohabitation: The taboo of the day before yesterday

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100):

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100): Retsudvalget L 100 - Bilag 4 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K. Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker).

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). D O M Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). 17. afd. nr. B-2146-13: B (advokat Eva Tofteberg Persson) mod A (advokat

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Fradrag for dobbelt husførelse

Fradrag for dobbelt husførelse - 1 Fradrag for dobbelt husførelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et begrænset jobudbud, særlige kompetencer eller andre forhold kan medføre, at det i en periode et nødvendigt for at tage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 01-11-2012 31-01-2013 11-13 5400016-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 01-11-2012 31-01-2013 11-13 5400016-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 01-11-2012 31-01-2013 11-13 5400016-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013 Sag 116/2011 (1. afdeling) Halmtorvet 29 A/S (advokat Carsten Lorentzen) mod Rebekka Nørgaard Bach (advokat Karsten Cronwald) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis. Den 3. april 2013

Ejendomsforeningen Danmark. Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis. Den 3. april 2013 Ejendomsforeningen Danmark Renteswaps i andelsboligforeninger og prisreguleringer seneste Højesteretspraksis Den 3. april 2013 Århus Sønder Allé 9 8000 Århus C Tlf: +45 89 31 90 00 Højesteretsdom sag 365/2011

Læs mere

Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til?!

Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til?! Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til? Østre Landsrets dom af 5. november 2014 1. afd., sag B-2478-13 Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for [virksomhed1] (advokat Merete Preisler)

Læs mere

Vilkår for retshjælpsforsikring for almene boligorganisationer (08/05)

Vilkår for retshjælpsforsikring for almene boligorganisationer (08/05) For denne forsikring gælder også Fællesvilkår Industri. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Fællesvilkår Industri og vilkårene for denne forsikringen går sidstnævnte vilkår forud. Ord, begreber og beløb,

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere