Insolvens blandt danske boligejere 2010
|
|
- Stig Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger med husholdninger, der kun ejer den bolig, de bor i. Ud fra registerstatistikken er det ikke muligt at se, hvilken bolig, der optræder som pant for de forskellige realkreditlån, men for denne gruppe kan husholdningernes realkreditgæld med rimelighed antages at være knyttet til deres bolig. Boligen er enten et enfamilieshus (parcelhus eller række-kædehus) eller en ejerlejlighed. Udsnittet omfatter knap boliger/husholdninger, dvs. omkring 61 procent af alle enfamilieshuse og ejerlejligheder. De resterende 39 procent af boligerne er enten udlejede, eller der er tale om husholdninger, der ejer flere ejendomme. Boliger under Water Hvordan ser det gennemsnitligt ud? I første omgang ses på størrelse af de udestående realkreditlån i forhold til boligens værdi (loan to value ratio = LTV). Realkreditlånene opgøres til kursværdien, mens markedsværdien for de i 2010 ikke handlede ejendomme er beregnet ved at gange ejendomsværdien for året 2009 med en beregnet gennemsnitlig forskelsprocent. Forskelsprocenten beregnes for de i 2010 handlede ejendomme som forholdet mellem salgsprisen og ejendomsværdien for året Den gennemsnitlige forskelsprocent er beregnet på kommuneniveau. Tabel 1 viser resultatet af en sådan beregning af LTVprocenten. Det ses, at de udestående realkreditlån beløber sig til godt halvdelen af ejendommenes værdi eller sagt på en anden måde: Knap halvdelen af ejendommenes værdi er såkaldt 1
2 friværdi efter denne beregning. Friværdien vil imidlertid i en del tilfælde være mindre, da banklån og andre lån ligeledes kan være optaget med pant i boligen. Søjle to og tre i tabellen viser, at LTV-procenten er mindre og solvensen dermed bedre i hovedstadsområdet end i det øvrige land. Tabel 1: Realkreditlånets andel af boligens værdi Hovedstadsområdet 1 Det øvrige land Hele landet Gennemsnitlig LTV i procent Fødevareministeriet arbejder med en opdeling af landets kommuner i kategorierne Bykommune, Mellemkommune, Landkommune og Yderkommune 2. Tabel 2 viser den gennemsnitlige LTV-rate efter denne opdeling. Forskellene er ikke dramatiske, men det kan konstateres, at boligerne i yderkommunerne i gennemsnit har en rimelig solvensgrad, mens solvensen er lavest i Mellemkommunerne. Tabel 2: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter kommunetype Kommunetype Gennemsnitlig LTV i procent Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Husholdningerne kan alternativt opdeles efter hovedpersonens alder. Hovedpersonen i en husholdning defineres som den person i familien, der har den højeste indkomst. Herved fremkommer tabel 3. 1 Efter Danmarks Statistiks definition af hovedstadsområdet. 2 Kriterierne for opdelingen er nærmere beskrevet i Kristensen Inge Toft, Chris Kjeldsen og Tommy Dalgaard (2006). Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt. Danmarks Jordbrugsforskning. Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Tjele. 2
3 Det er på ingen måde overraskende, at LTV-raten falder med alderen. Jo længere tid, man har været ejer af sin bolig, jo mere tid har der været til at afdrage på realkreditlånene, hvortil kommer, at ejendomspriserne på langt sigt overstiger inflationen med ca. 1½ procent point. Der er derfor en naturlig tendens til, at husejere, som har haft boligen i lang tid, har større friværdi. Afdragsfrie lån blev først indført i Tabel 3: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter hovedpersonens alder Hovedpersonens alder A A < A < A < A Gennemsnitlig LTV i procent Det er imidlertid bekymrende, at de helt unge husholdninger har realkreditlån, der i gennemsnit udgør 87 procent af boligens værdi. Det drejer sig om ca husholdninger, som må betegnes som stærkt belånte, og det er i denne gruppe, at man finder mange teknisk insolvente husholdninger. Også i aldersgruppen fra 35 til 45 år er LTV-raten ganske høj. De høje LTV-rater hænger først og fremmest sammen med den stærkt faldende markedsværdi af ejendommene siden Hertil kommer, at indførelsen af afdragsfrie lån har medvirket til at restgælden er forblevet høj hos en del husholdninger. Afdragsfriheden er imidlertid ikke den væsentligste årsag til de høje LTV-rater, da afdragene på et annuitetslån er forholdsvis små i lånets første år. Markedsværdien af ejendommene er faldet yderligere efter 2010, så aktuelt er LTVraterne er uden tvivl større. Tabel 4: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter boligtypen Boligtype Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig Gennemsnitlig LTV i procent Endelig kan man, som det er gjort i tabel 4, opgøre LTV-raterne ud fra den boligtype, husholdningerne bor i. Tabellen viser, at stuehusene (på landet) ikke er stærkt belånte 3
4 med realkreditlån, der i almindelighed er den billigste låneform. Det kan undre lidt på baggrund af de problemer for mange hårdt gældsatte landmænd, der har været beskrevet i pressen. En forklaring kan muligvis være, at stuehusene i flere tilfælde udgør en del af landbrugsvirksomheden, og at realkreditlån optages med pant i virksomhedens samlede aktiver, herunder boligerne. Det bliver derfor virksomheden og ikke beboeren, der registerres som låntager. At parcelhuse har en højere belåningsgrad end rækkehuse kan muligvis forklares ved, at rækkehuse typisk er en billigere hustype. En given opsparing/afdrag hos ejeren kommer derfor til at udgøre en større andel af værdien, og lånet afdrages dermed hurtigere. Etageboliger, eller boliger i etageejendomme, dvs. ejerlejligheder er ikke særligt belånte. Det kan undre, da beboerne typisk er yngre end i de andre boligtyper. Forklaringen kan muligvis være den samme som for rækkehusene. Hvorledes fordeler husholdningerne sig med hensyn til solvens og insolvens? Gennemsnitstal dækker over mange forskellige fordelinger. Det kan være sådan, at stort set alle husholdninger har den gennemsnitlige solvensgrad, men det kan også være, at mange husholdninger er stærkt insolvente samtidig med, at mange andre er stærkt solvente. Opdeler man husholdningerne i fire kategorier efter deres solvensgrad, fremkommer billedet i tabel 5. Tabel 5: Fordelingen af solvensgrader for boligfinansiering Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i områderne Procent LTV 80 80<LTV <LTV <LTV Procent Hovedstadsområdet Det øvrige land Hele landet
5 For hele landet er ca. 15 procent af husholdningerne insolvente i relation til realkreditbelåningen. I antal drejer det sig om ca husholdninger. Heraf er 6 procent eller ca husholdninger stærkt insolvente. Det må formodes, at disse tal er større for årene 2011 og 2012, da ejendomspriserne har været faldende i en takt, som ikke er blevet modsvaret af afdrag på lånene. I følge Danmarks Statistiks prisindeks for enfamilieshuse lå priserne i første del af 2012 knap 7 procent under 2010 niveauet. På den baggrund kan det skønnes, at rundt regnet husholdninger i dag er teknisk insolvente i relation til deres realkreditbelåning. Ser man på den geografiske opdeling kan det konstateres, at den højere solvensgrad i hovedstadsområdet slår ud i enderne, idet over 76 procent er meget solvente i det område mod kun 70 procent i det øvrige land, mens kun 3 procent er meget insolvente i hovedstadsområdet mod 7 procent i det øvrige land. Tabel 6: Fordelingen af solvensgrader for boligfinansiering. Flere opdelinger Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i kategorierne Procent LTV 80 80<LTV <LTV <LTV Procent Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Hovedpersonens alder A A < A < A < A Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig
6 Tabel 6 viser fordelingen af husholdningerne på solvensgrader og i forskellige kategorier efter samme opdelinger som i tabel 2 til 4. Tabel 2 ovenfor viste, at yderkommunerne i gennemsnit havde en forholdsvis lav LTV, men alligevel er der i disse kommuner en lige så stor andel (16 %) af insolvente husholdningerne som i landkommunerne og tæt samme niveau som i mellemkommunerne (17 %). Aldersfordelingen ud fra hovedpersonens alder viser, at en tredjedel af de helt unge husholdninger og knap en fjerdel af de lidt ældre er insolvente, mens det kun gælder for 3 procent af de ældste husholdninger. Fordelingen efter den boligtype, som husholdningerne bor i, bekræfter billedet af forholdsvis mange insolvente husholdninger i parcelhusene, mens beboerne i rækkehuse er mest solvente. Opsummerende bliver billedet, at insolvensen er højere uden for hovedstadsområdet, og mere generelt uden for bykommunerne, hvor de største provinsbyer er medtaget. Der er ganske mange unge husholdninger, som er insolvente, og de insolvente husholdninger sidder især i parcelhusene. Husholdninger under Water I ovenstående afsnit blev boligernes solvens beregnet som forholdet mellem de realkreditlån, der er optaget med pant i boligen, og boligens markedsværdi. En sådan solvensberegning er særlig interessant for realkreditinstitutterne, som netop har deres pant i boligen. Kan husholdningerne ikke betale deres ydelser, vil pantet blive indfriet, og realkreditinstitutterne vil få pengene retur svarende til ejendommens markedsværdi minus påløbne omkostninger. En eventuel resterende gæld bliver en personlig gæld for de tidligere husejer; og realkreditinstitutterne må forlade sig på, at personerne kan betale gælden tilbage i fremtiden. Den således beregnede solvens er imidlertid knyttet til en begrænset del af de mange lån, en husholdning kan optage, og til en begrænset del af de værdier, som husholdningen har. Et mere komplet solvensbegreb til belysning af husholdningernes finansielle eksponering omfatter alle lån, herunder alle lån i pengeinstitutter, optagne forbrugslån osv. i tillæg til realkreditlånene, sat i forhold til alle husholdningernes værdier, herunder selvfølgelig markedsværdien af boligen. 6
7 Det er ikke muligt at få alle oplysninger i registrene til en sådan beregning. På lånesiden er opgørelsen forholdsvis fuldkommen, idet realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld foreligger oplyst, mens privat gæld indgår ikke i opgørelsen. Til opgørelse af den samlede formue findes oplysninger om indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot. Hertil kan lægges den efter ovennævnte principper beregnede markedsværdi af ejendommen. Aktiver som bil, båd og andre værdigenstande samt den opsparede pensionsformue foreligger ikke belyst. 3 Det således opgjorte forhold mellem passiver og aktiver betegnes i det følgende HLTV (household loan to value). Tabel 7: Husholdningernes solvens ekskl. pensionsformue Gennemsnitlig Hovedstadsområdet Det øvrige land Hele landet HLTV i procent Kommunetype By- Mellem- Land- Yder Hovedpersonens alder A A < A < A < A Boligtype Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig Tabel 7 viser en opgørelse af de gennemsnitlige HLTV-procenter med husholdningerne fordelt i kategorier som i forrige afsnit. Opgørelsen som altså er uden pensionsformue viser en klart højere gældsætningsgrad end for LTV værdierne. Landsgennemsnittet for LTV blev beregnet til 56 procent, mens det for HLTV er 72 procent. Tendensen til lavere solvens går igen overalt, uden at der er forskydninger mellem kategorierne. Specielt er det værd at lægge mærke til, at de unge husholdninger, der 3 Fra 1997 udgår værdi af bil, lystbåd, campingvogne, kontantbeholdning, aktier og pantebreve uden for depoter samt privat gæld. Den skattemæssige værdi af egenkapitalen i selvstændiges virksomhed udgår; til gengæld indgår værdi af driftsbygninger samt virksomhedens finansielle aktiver og passiver. 7
8 ikke har stor pensionsformue, i gennemsnit er insolvente med en gæld, der overstiger formuen med 17 procent. For gruppen mellem 35 og 45 år er der kun lige balance mellem formuen og gælden. For de ældre over 60, som har en stor pensionsopsparing, der ikke er medtaget i beregningerne, er situationen anderledes komfortabel. Ligesom i forrige afsnit kan fordelingen af HLTV opgøres på forskellige kategorier. Tabel 8 illustrerer resultatet. Den generelle tendens til højere HLTV-procent i forhold til LTV-procenten bevirker, at de insolvente husholdninger fylder mere i billedet. Det er også sådan, at de meget insolvente fylder mere end de mindre insolvente, hvad der ikke var tilfældet for LTV-procenterne. Der er således endnu flere husholdninger, som har en problematisk insolvens, når man ser på den samlede finansielle balance. Tabel 8: Fordelingen af husholdningernes solvens ekskl. pensionsformue. Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i kategorierne Procent HLTV 80 80<HLTV <HLTV <HLTV Procent Hele landet Hovedstadsområdet Det øvrige land Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Hovedpersonens alder A A < A < A < A Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig
9 Opsummerende er husholdningernes insolvens, når pensionsformuen ikke er medregnet, større end den rent boligmæssige insolvens. Det er specielt hos de unge husholdninger, i yderkommunerne og i parcelhusene, at det står galt til. Er det problematisk? Der forekommer at være en meget stor generationskløft i nettoformuerne, og kløften vil fremstå som endnu større, hvis man kan inddrage pensionsformuen i beregningerne. Der skal imidlertid en udvidet analyse til at vurdere, om der er tale om er et alvorligt problem. Det er naturligt, at unge mennesker, der har megen human kapital og et stort udgiftsbehov, når familierne skal etableres, gældsætter sig. Senere spares der op, og gælden reduceres efterhånden, mens værdien af boligerne stiger. Efter nogle år aftager værdien af den humane kapital, idet der bliver færre resterende arbejdsår. Ved pensionering vil nettoformuen eksklusiv human kapital være højest, hvorefter opsparingen bliver negativ, og nettoformuen reduceres. Der er imidlertid klart uhensigtsmæssige virkninger af stærkt svingende boligpriser. For det første kan nævnes den belastning af det finansielle system, som stærkt faldende boligpriser afstedkommer. For det andet forringes mobiliteten på arbejdsmarkedet, når især en stor del af de yngre boligejere bliver låst fast til deres bolig på grund af boligmæssig insolvens. For det tredje opstår der tilfældige fordelingsvirkninger af stærkt svingende boligpriser. Generationer, der kommer ind på ejerboligmarkedet under (spekulativt) høje boligpriser, bliver fordelingsmæssigt dårligt stillet, mens det modsatte er tilfældet for førstegangskøbere, der kommer ind på markedet under forbigående lave boligpriser. Lignende tilfældige fordelingseffekter fremkommer, når husholdningerne går ud af boligmarkedet 4. Politikker, der fremmer en stabil prisudvikling på boligmarkedet, vil afbøde nogle af disse effekter. 4 I mange tilfælde sker det under omstændigheder, der sender fordelingseffekterne videre til næste generation. 9
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereDanske husholdninger på dybt vand
Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt 2.386 husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse
Læs mereMange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Læs mereLanddistriktskommuner
Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereFORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereAnsvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering
25. marts 2019 Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering Lidt over halvdelen af realkreditudlånet til boligejere i alderen op
Læs mereAndelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne
4. december 2017 Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Andelsboligmarkedet har over de senere år
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFamiliernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereDanskerne er glade for deres afdragsfrie lån
18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereHøringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder
H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereDanske boligejeres økonomi
Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten Skak Gintautas Bloze Boligøkonomisk Videncenter Danske boligejeres økonomi under
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereFamiliernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed
1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING
Læs mereFlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife, i takt med at livet ændrer sig og det kan livet nå at gøre
Læs mereDen danske sommerhusejer
11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse er:
19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereKDMS (Udlån med pant i boliger m.m.)
KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.) Skabelon LTV Afdragsfrihed (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 2 Skabelon BB12 og
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.
FlexLife Et nyt lån du kan forme, som du vil Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife i takt med, at livet ændrer sig og det kan livet
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereFriværdiernes fordeling status primo 2009
14. februar 2009 Friværdiernes fordeling status primo 2009 Friværdierne i Danmark er nu faldet med næsten 400 milliarder kroner siden de toppede i 3. kvartal 2006. Det svarer til et fald på 20 %, og betyder
Læs mereStore forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld
16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010
Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 21 Side 1 af 17 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Rapporten bør ses
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs merePriserne på ejerboliger falder fortsat
Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne
Læs mere. Sommerhuset købes tæt på bopælen
20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data
Læs mereNotat om Vexa Pantebrevsinvest A/S
November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2011
Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mere6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
Læs mereAnalyse af danskernes boligøkonomiske situation
Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele
Læs mereHøj udbudspris er gift for salget
NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen
Læs mereFamiliernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed
43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING
Læs mereFigur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%
NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereRente, lån og opsparing
Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106
Læs mereMetodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik
METODENOTAT Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik Datagrundlaget for boligudbudsstatistikken Realkreditrådet offentliggør i samarbejde med RealView - e-nettet/realviewtni en række månedlige
Læs mereAf Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000
i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Side 1 af 19 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
(nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele
Læs mereUdlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet
P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 2 212 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 2 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 212, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereUdgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring
5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter
Læs mereStadig sund fornuft i at købe andelsboliger
14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereStatus på andelsboligmarkedet
24. oktober 2012 Status på andelsboligmarkedet I denne analyse ser vi nærmere på den helt aktuelle udvikling på andelsboligmarkedet med udgangspunkt i vores kendskab til markedet qua Danske Bank-koncernens
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereEr de danske familier dybt forgældede?
11. juni 2019 2019:9 Er de danske familier dybt forgældede? Af Bo Møller Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld,
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereStatus på andelsboligmarkedet
5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mere