Insolvens blandt danske boligejere 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Insolvens blandt danske boligejere 2010"

Transkript

1 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger med husholdninger, der kun ejer den bolig, de bor i. Ud fra registerstatistikken er det ikke muligt at se, hvilken bolig, der optræder som pant for de forskellige realkreditlån, men for denne gruppe kan husholdningernes realkreditgæld med rimelighed antages at være knyttet til deres bolig. Boligen er enten et enfamilieshus (parcelhus eller række-kædehus) eller en ejerlejlighed. Udsnittet omfatter knap boliger/husholdninger, dvs. omkring 61 procent af alle enfamilieshuse og ejerlejligheder. De resterende 39 procent af boligerne er enten udlejede, eller der er tale om husholdninger, der ejer flere ejendomme. Boliger under Water Hvordan ser det gennemsnitligt ud? I første omgang ses på størrelse af de udestående realkreditlån i forhold til boligens værdi (loan to value ratio = LTV). Realkreditlånene opgøres til kursværdien, mens markedsværdien for de i 2010 ikke handlede ejendomme er beregnet ved at gange ejendomsværdien for året 2009 med en beregnet gennemsnitlig forskelsprocent. Forskelsprocenten beregnes for de i 2010 handlede ejendomme som forholdet mellem salgsprisen og ejendomsværdien for året Den gennemsnitlige forskelsprocent er beregnet på kommuneniveau. Tabel 1 viser resultatet af en sådan beregning af LTVprocenten. Det ses, at de udestående realkreditlån beløber sig til godt halvdelen af ejendommenes værdi eller sagt på en anden måde: Knap halvdelen af ejendommenes værdi er såkaldt 1

2 friværdi efter denne beregning. Friværdien vil imidlertid i en del tilfælde være mindre, da banklån og andre lån ligeledes kan være optaget med pant i boligen. Søjle to og tre i tabellen viser, at LTV-procenten er mindre og solvensen dermed bedre i hovedstadsområdet end i det øvrige land. Tabel 1: Realkreditlånets andel af boligens værdi Hovedstadsområdet 1 Det øvrige land Hele landet Gennemsnitlig LTV i procent Fødevareministeriet arbejder med en opdeling af landets kommuner i kategorierne Bykommune, Mellemkommune, Landkommune og Yderkommune 2. Tabel 2 viser den gennemsnitlige LTV-rate efter denne opdeling. Forskellene er ikke dramatiske, men det kan konstateres, at boligerne i yderkommunerne i gennemsnit har en rimelig solvensgrad, mens solvensen er lavest i Mellemkommunerne. Tabel 2: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter kommunetype Kommunetype Gennemsnitlig LTV i procent Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Husholdningerne kan alternativt opdeles efter hovedpersonens alder. Hovedpersonen i en husholdning defineres som den person i familien, der har den højeste indkomst. Herved fremkommer tabel 3. 1 Efter Danmarks Statistiks definition af hovedstadsområdet. 2 Kriterierne for opdelingen er nærmere beskrevet i Kristensen Inge Toft, Chris Kjeldsen og Tommy Dalgaard (2006). Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt. Danmarks Jordbrugsforskning. Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Tjele. 2

3 Det er på ingen måde overraskende, at LTV-raten falder med alderen. Jo længere tid, man har været ejer af sin bolig, jo mere tid har der været til at afdrage på realkreditlånene, hvortil kommer, at ejendomspriserne på langt sigt overstiger inflationen med ca. 1½ procent point. Der er derfor en naturlig tendens til, at husejere, som har haft boligen i lang tid, har større friværdi. Afdragsfrie lån blev først indført i Tabel 3: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter hovedpersonens alder Hovedpersonens alder A A < A < A < A Gennemsnitlig LTV i procent Det er imidlertid bekymrende, at de helt unge husholdninger har realkreditlån, der i gennemsnit udgør 87 procent af boligens værdi. Det drejer sig om ca husholdninger, som må betegnes som stærkt belånte, og det er i denne gruppe, at man finder mange teknisk insolvente husholdninger. Også i aldersgruppen fra 35 til 45 år er LTV-raten ganske høj. De høje LTV-rater hænger først og fremmest sammen med den stærkt faldende markedsværdi af ejendommene siden Hertil kommer, at indførelsen af afdragsfrie lån har medvirket til at restgælden er forblevet høj hos en del husholdninger. Afdragsfriheden er imidlertid ikke den væsentligste årsag til de høje LTV-rater, da afdragene på et annuitetslån er forholdsvis små i lånets første år. Markedsværdien af ejendommene er faldet yderligere efter 2010, så aktuelt er LTVraterne er uden tvivl større. Tabel 4: Realkreditlånets andel af boligens værdi efter boligtypen Boligtype Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig Gennemsnitlig LTV i procent Endelig kan man, som det er gjort i tabel 4, opgøre LTV-raterne ud fra den boligtype, husholdningerne bor i. Tabellen viser, at stuehusene (på landet) ikke er stærkt belånte 3

4 med realkreditlån, der i almindelighed er den billigste låneform. Det kan undre lidt på baggrund af de problemer for mange hårdt gældsatte landmænd, der har været beskrevet i pressen. En forklaring kan muligvis være, at stuehusene i flere tilfælde udgør en del af landbrugsvirksomheden, og at realkreditlån optages med pant i virksomhedens samlede aktiver, herunder boligerne. Det bliver derfor virksomheden og ikke beboeren, der registerres som låntager. At parcelhuse har en højere belåningsgrad end rækkehuse kan muligvis forklares ved, at rækkehuse typisk er en billigere hustype. En given opsparing/afdrag hos ejeren kommer derfor til at udgøre en større andel af værdien, og lånet afdrages dermed hurtigere. Etageboliger, eller boliger i etageejendomme, dvs. ejerlejligheder er ikke særligt belånte. Det kan undre, da beboerne typisk er yngre end i de andre boligtyper. Forklaringen kan muligvis være den samme som for rækkehusene. Hvorledes fordeler husholdningerne sig med hensyn til solvens og insolvens? Gennemsnitstal dækker over mange forskellige fordelinger. Det kan være sådan, at stort set alle husholdninger har den gennemsnitlige solvensgrad, men det kan også være, at mange husholdninger er stærkt insolvente samtidig med, at mange andre er stærkt solvente. Opdeler man husholdningerne i fire kategorier efter deres solvensgrad, fremkommer billedet i tabel 5. Tabel 5: Fordelingen af solvensgrader for boligfinansiering Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i områderne Procent LTV 80 80<LTV <LTV <LTV Procent Hovedstadsområdet Det øvrige land Hele landet

5 For hele landet er ca. 15 procent af husholdningerne insolvente i relation til realkreditbelåningen. I antal drejer det sig om ca husholdninger. Heraf er 6 procent eller ca husholdninger stærkt insolvente. Det må formodes, at disse tal er større for årene 2011 og 2012, da ejendomspriserne har været faldende i en takt, som ikke er blevet modsvaret af afdrag på lånene. I følge Danmarks Statistiks prisindeks for enfamilieshuse lå priserne i første del af 2012 knap 7 procent under 2010 niveauet. På den baggrund kan det skønnes, at rundt regnet husholdninger i dag er teknisk insolvente i relation til deres realkreditbelåning. Ser man på den geografiske opdeling kan det konstateres, at den højere solvensgrad i hovedstadsområdet slår ud i enderne, idet over 76 procent er meget solvente i det område mod kun 70 procent i det øvrige land, mens kun 3 procent er meget insolvente i hovedstadsområdet mod 7 procent i det øvrige land. Tabel 6: Fordelingen af solvensgrader for boligfinansiering. Flere opdelinger Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i kategorierne Procent LTV 80 80<LTV <LTV <LTV Procent Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Hovedpersonens alder A A < A < A < A Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig

6 Tabel 6 viser fordelingen af husholdningerne på solvensgrader og i forskellige kategorier efter samme opdelinger som i tabel 2 til 4. Tabel 2 ovenfor viste, at yderkommunerne i gennemsnit havde en forholdsvis lav LTV, men alligevel er der i disse kommuner en lige så stor andel (16 %) af insolvente husholdningerne som i landkommunerne og tæt samme niveau som i mellemkommunerne (17 %). Aldersfordelingen ud fra hovedpersonens alder viser, at en tredjedel af de helt unge husholdninger og knap en fjerdel af de lidt ældre er insolvente, mens det kun gælder for 3 procent af de ældste husholdninger. Fordelingen efter den boligtype, som husholdningerne bor i, bekræfter billedet af forholdsvis mange insolvente husholdninger i parcelhusene, mens beboerne i rækkehuse er mest solvente. Opsummerende bliver billedet, at insolvensen er højere uden for hovedstadsområdet, og mere generelt uden for bykommunerne, hvor de største provinsbyer er medtaget. Der er ganske mange unge husholdninger, som er insolvente, og de insolvente husholdninger sidder især i parcelhusene. Husholdninger under Water I ovenstående afsnit blev boligernes solvens beregnet som forholdet mellem de realkreditlån, der er optaget med pant i boligen, og boligens markedsværdi. En sådan solvensberegning er særlig interessant for realkreditinstitutterne, som netop har deres pant i boligen. Kan husholdningerne ikke betale deres ydelser, vil pantet blive indfriet, og realkreditinstitutterne vil få pengene retur svarende til ejendommens markedsværdi minus påløbne omkostninger. En eventuel resterende gæld bliver en personlig gæld for de tidligere husejer; og realkreditinstitutterne må forlade sig på, at personerne kan betale gælden tilbage i fremtiden. Den således beregnede solvens er imidlertid knyttet til en begrænset del af de mange lån, en husholdning kan optage, og til en begrænset del af de værdier, som husholdningen har. Et mere komplet solvensbegreb til belysning af husholdningernes finansielle eksponering omfatter alle lån, herunder alle lån i pengeinstitutter, optagne forbrugslån osv. i tillæg til realkreditlånene, sat i forhold til alle husholdningernes værdier, herunder selvfølgelig markedsværdien af boligen. 6

7 Det er ikke muligt at få alle oplysninger i registrene til en sådan beregning. På lånesiden er opgørelsen forholdsvis fuldkommen, idet realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld foreligger oplyst, mens privat gæld indgår ikke i opgørelsen. Til opgørelse af den samlede formue findes oplysninger om indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot. Hertil kan lægges den efter ovennævnte principper beregnede markedsværdi af ejendommen. Aktiver som bil, båd og andre værdigenstande samt den opsparede pensionsformue foreligger ikke belyst. 3 Det således opgjorte forhold mellem passiver og aktiver betegnes i det følgende HLTV (household loan to value). Tabel 7: Husholdningernes solvens ekskl. pensionsformue Gennemsnitlig Hovedstadsområdet Det øvrige land Hele landet HLTV i procent Kommunetype By- Mellem- Land- Yder Hovedpersonens alder A A < A < A < A Boligtype Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig Tabel 7 viser en opgørelse af de gennemsnitlige HLTV-procenter med husholdningerne fordelt i kategorier som i forrige afsnit. Opgørelsen som altså er uden pensionsformue viser en klart højere gældsætningsgrad end for LTV værdierne. Landsgennemsnittet for LTV blev beregnet til 56 procent, mens det for HLTV er 72 procent. Tendensen til lavere solvens går igen overalt, uden at der er forskydninger mellem kategorierne. Specielt er det værd at lægge mærke til, at de unge husholdninger, der 3 Fra 1997 udgår værdi af bil, lystbåd, campingvogne, kontantbeholdning, aktier og pantebreve uden for depoter samt privat gæld. Den skattemæssige værdi af egenkapitalen i selvstændiges virksomhed udgår; til gengæld indgår værdi af driftsbygninger samt virksomhedens finansielle aktiver og passiver. 7

8 ikke har stor pensionsformue, i gennemsnit er insolvente med en gæld, der overstiger formuen med 17 procent. For gruppen mellem 35 og 45 år er der kun lige balance mellem formuen og gælden. For de ældre over 60, som har en stor pensionsopsparing, der ikke er medtaget i beregningerne, er situationen anderledes komfortabel. Ligesom i forrige afsnit kan fordelingen af HLTV opgøres på forskellige kategorier. Tabel 8 illustrerer resultatet. Den generelle tendens til højere HLTV-procent i forhold til LTV-procenten bevirker, at de insolvente husholdninger fylder mere i billedet. Det er også sådan, at de meget insolvente fylder mere end de mindre insolvente, hvad der ikke var tilfældet for LTV-procenterne. Der er således endnu flere husholdninger, som har en problematisk insolvens, når man ser på den samlede finansielle balance. Tabel 8: Fordelingen af husholdningernes solvens ekskl. pensionsformue. Andele i solvenskategorierne solvente Svagt solvente Svagt insolvente insolvente Andele i kategorierne Procent HLTV 80 80<HLTV <HLTV <HLTV Procent Hele landet Hovedstadsområdet Det øvrige land Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Hovedpersonens alder A A < A < A < A Stuehus Parcelhus Rækkehus Etagebolig

9 Opsummerende er husholdningernes insolvens, når pensionsformuen ikke er medregnet, større end den rent boligmæssige insolvens. Det er specielt hos de unge husholdninger, i yderkommunerne og i parcelhusene, at det står galt til. Er det problematisk? Der forekommer at være en meget stor generationskløft i nettoformuerne, og kløften vil fremstå som endnu større, hvis man kan inddrage pensionsformuen i beregningerne. Der skal imidlertid en udvidet analyse til at vurdere, om der er tale om er et alvorligt problem. Det er naturligt, at unge mennesker, der har megen human kapital og et stort udgiftsbehov, når familierne skal etableres, gældsætter sig. Senere spares der op, og gælden reduceres efterhånden, mens værdien af boligerne stiger. Efter nogle år aftager værdien af den humane kapital, idet der bliver færre resterende arbejdsår. Ved pensionering vil nettoformuen eksklusiv human kapital være højest, hvorefter opsparingen bliver negativ, og nettoformuen reduceres. Der er imidlertid klart uhensigtsmæssige virkninger af stærkt svingende boligpriser. For det første kan nævnes den belastning af det finansielle system, som stærkt faldende boligpriser afstedkommer. For det andet forringes mobiliteten på arbejdsmarkedet, når især en stor del af de yngre boligejere bliver låst fast til deres bolig på grund af boligmæssig insolvens. For det tredje opstår der tilfældige fordelingsvirkninger af stærkt svingende boligpriser. Generationer, der kommer ind på ejerboligmarkedet under (spekulativt) høje boligpriser, bliver fordelingsmæssigt dårligt stillet, mens det modsatte er tilfældet for førstegangskøbere, der kommer ind på markedet under forbigående lave boligpriser. Lignende tilfældige fordelingseffekter fremkommer, når husholdningerne går ud af boligmarkedet 4. Politikker, der fremmer en stabil prisudvikling på boligmarkedet, vil afbøde nogle af disse effekter. 4 I mange tilfælde sker det under omstændigheder, der sender fordelingseffekterne videre til næste generation. 9

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Danske husholdninger på dybt vand

Danske husholdninger på dybt vand Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt 2.386 husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danske boligejeres økonomi

Danske boligejeres økonomi Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten Skak Gintautas Bloze Boligøkonomisk Videncenter Danske boligejeres økonomi under

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld 16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010

Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010 Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 21 Side 1 af 17 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Rapporten bør ses

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 2 212 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 2 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 212, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik METODENOTAT Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik Datagrundlaget for boligudbudsstatistikken Realkreditrådet offentliggør i samarbejde med RealView - e-nettet/realviewtni en række månedlige

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring 5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån I det følgende kan du læse om, hvordan og under hvilke forudsætninger de prisoplysninger, der fremgår af Tjek Boliglån, er indsamlet og beregnet, samt hvad prisoplysningerne

Læs mere