Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafald på professionsbacheloruddannelserne"

Transkript

1 Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig?

2 Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2010 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\tpj\2868\2868_frafald_professionsbacheloruddannelserne.docx Oktober 2010(13) AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

4 Forord Professionsbacheloruddannelserne, som er mellemlange videregående uddannelser, rummer ca. en tredjedel af alle studerende på de videregående uddannelser. Disse uddannelser er derfor centrale for realiseringen af den danske regerings målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Professionsbacheloruddannelserne har gennem en periode frem til den økonomiske krise været præget af faldende søgning og ikke mindst stigende frafald. Tidligere undersøgelser har peget på, at en mangelfuld sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelser er en af forklaringerne på dette. I dette projekt Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne sættes der fokus på denne problemstilling, vel vidende at også andre forhold i høj grad spiller en rolle. Formålet er at identificere de mest lovende strategier for udvikling af et mere frugtbart forhold mellem teori og praksis. Metodisk sker det gennem både kvantitative og kvalitative analyser, hvor resultaterne fra den kvantitative analyse bruges til at kvalificere den kvalitative undersøgelse. Resultaterne, som fremlægges i dette arbejdspapir, vedrører resultaterne fra de kvantitative analyser, som danner grundlag for udpegningen af uddannelsesinstitutioner til de kvalitative studier. Projektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og gennemføres i et samarbejde mellem DPU, AKF, UCC og Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Torben Pilegaard Jensen Oktober 2010

5 Indhold Sammenfatning Baggrund Tilgang på de forskellige uddannelser historisk set Undersøgelsens formål De udvalgte professionsbacheloruddannelser Diplomingeniør og bygningskonstruktør Sygeplejerske Pædagog Folkeskolelærer Gennemførelse og frafald på professionsbacheloruddannelserne Undersøgelsens design Fuldførelse, frafald eller fastholdelse? Den empiriske metode Det anvendte datamateriale AKF s forskningsdatabase Uddannelser og uddannelsesinstitutioner De forklarende faktorer De studerendes demografiske karakteristika Uddannelsesbaggrund og historik De studerendes sociale baggrund Uddannelsens ydre rammer Uddannelsens perspektiver De beregnede modeller og forklarende faktorer Beskrivende analyse En beskrivelse af de påbegyndte uddannelsesforløb En beskrivelse af de studerende Sammenfatning på den beskrivende analyse Undersøgelsens resultater Beregning af hovedmodeller Frafaldssandsynlighedens tidsprofil Betydningen af demografiske karakteristika Betydningen af uddannelsesbaggrund og historik Betydningen af social baggrund Betydning af uddannelsens ydre rammer og perspektiver De fire uddannelsesretninger Beregning af benchmarkingmodellerne Beskrivelse af benchmarkingmodellernes styrke og følsomhedsanalyser... 47

6 6.3.1 Modellernes styrke og benchmarkingindikatoren Følsomhedsanalyser Opsummering og diskussion af resultater Litteratur English Summary Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E

7 Sammenfatning Motivation og baggrund Det er den danske regerings mål, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Professionsbacheloruddannelserne rummer ca. en tredjedel af alle studerende i videregående uddannelser og er derfor centrale for realiseringen af denne målsætning. Professionsbacheloruddannelserne har dog gennem en periode frem til den økonomiske krise været præget af faldende søgning og ikke mindst stigende frafald. Af samme grund har professionsbacheloruddannelserne også påkaldt sig interesse i forskningsmæssig henseende. Undersøgelsen, som afrapporteres i dette arbejdspapir, har derfor fokus på de studerendes frafald på professionsbacheloruddannelserne. Professionsbacheloruddannelserne omfatter en bred vifte af mellemlange videregående uddannelser. Overordnet set inddeles professionsbacheloruddannelserne i fire grupper, henholdsvis samfundsfaglige, tekniske, sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser. Tidligere forskning har vist, at flere forhold gør sig gældende, når der fokuseres på frafald, og at ikke mindst en manglende sammenhæng mellem den teori, de studerende lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder på praktikstedet uden for uddannelsesstedet, kan være en blandt flere årsager til den faldende søgning og stigende frafald på professionsbacheloruddannelserne (Jensen m.fl. 2008). Undersøgelsen, som afrapporteres i dette arbejdspapir, beskæftiger sig med frafald blandt studerende på fire professionsbacheloruddannelser, henholdsvis ingeniør-/bygningskonstruktør-, sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne. Disse uddannelser er de fire største blandt professionsbacheloruddannelserne i Danmark. Overordnet set bidrager undersøgelsen til at besvare følgende spørgsmål: 1 Hvorledes påvirker faktorer på individniveau frafaldet på professionsbacheloruddannelserne? 2 Påvirker faktorerne frafaldet forskelligt på de forskellige uddannelsesretninger? 3 Er der forskel på uddannelsesinstitutionernes evner til at fastholde de studerende? De kvantitative analyser, der anvendes til at besvare disse spørgsmål, har udover at være interessant i sig selv endvidere til formål at udpege relevante uddannelsesinstitutioner, der synes at være enten særligt gode eller mindre gode til at fastholde de studerende, givet deres individuelle baggrundskarakteristika. De uddannelsesinstitutioner, der udpeges som værende særligt gode eller mindre gode til at fastholde de studerende, indgår efterfølgende i en række kvalitative analyser som afrapporteres i selvstændige rapporter under projektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. 7

8 Om undersøgelsen Udgangspunktet for analysen er tidligere undersøgelsers påvisning af, at studerende, der vurderer og oplever en ringe sammenhæng mellem teori og praksis, har en større risiko for at falde fra på uddannelsen (jf. Jensen m.fl og 2008). En tendens, der også gør sig gældende, når der tages højde for en lang række karakteristika ved de studerende (Jensen og Haselmann 2010). Men frafald blandt studerende på professionsbacheloruddannelserne kan også have mange andre årsager. I udgangspunktet kan frafald betragtes som en individuel beslutning truffet ud fra en række forhold, fx forhold, der knytter sig til den studerende, og forhold, der knytter sig til uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. For så vidt angår forhold, der knytter sig til de studerende, kan disse forhold yderligere opdeles i den studerendes karakteristika, den studerendes sociale baggrund, men også den studerende uddannelseshistorik. For så vidt angår forhold, der knytter sig til uddannelsen og uddannelsesinstitutionen, kan disse forhold opdeles i aspekter, der knytter sig til uddannelsens indre forhold (dvs. uddannelsens indhold, organisering og studiemiljø), uddannelsen og uddannelsesinstitutionen ydre rammer (dvs. uddannelsesinstitutionens geografiske placering) samt uddannelsens perspektiver (dvs. de færdiguddannedes muligheder og beskæftigelsesforhold). I undersøgelsen anvendes såkaldte varighedsmodeller, hvor der fokuseres på varigheden fra et uddannelsesforløb påbegyndes og indtil evt. frafald, uden at uddannelsen er gennemført. Der fokuseres på uddannelser påbegyndt i perioden Der beregnes separate varighedsmodeller for hver af de fire uddannelsesretninger, og der kontrolleres for de studerendes karakteristika, sociale baggrund, uddannelseshistorik samt uddannelsesinstitutionens ydre rammer og uddannelsens perspektiver. På baggrund af de beregnede modeller rangordnes uddannelsesinstitutionerne inden for de fire uddannelsesretninger. De empiriske analyser i undersøgelsen bygger på AKF s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik, som indbefatter en lang række delregistre og omfatter alle personer i Danmark. Endvidere kobles AKF s forskningsdatabase med Det Integrerede Elevregister, som er et separat hændelsesregister, der indeholder informationer om påbegyndt uddannelse med uddannelsesretning, uddannelsesinstitution, start- og slutdato, samt hvorvidt uddannelsen er afbrudt, fuldført eller igangværende. Sidst men ikke mindst er inddraget oplysninger med henblik på at beskrive uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, som fx kommunestørrelse og karakteristika ved det lokale arbejdsmarked i kommunerne. Undersøgelsens resultater Blandt de fire uddannelsesretninger ingeniør-/bygningskonstruktør, sygeplejerske, pædagog og lærer udgør pædagoguddannelsen langt den største uddannelsesretning, mens sygeplejerske og ingeniør-/bygningskonstruktør er de mindste uddannelsesretninger. Der er endvidere en række umiddelbare forskelle imellem de studerende på de fire uddannelsesretninger. Mest karakteristisk er forskellene på de pædagogstuderende i forhold til de ingeniørstuderende. De pædagogstuderende består i langt højere grad af kvinder, de er ældre, der er flere, der har børn, der er flere, der er gift, der er flere, der kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, inden de påbegyndte deres professionsbacheloruddannelse, der er flere, der tidlige- 8

9 re har påbegyndt (men ikke afsluttet) en professionsbacheloruddannelse, og samtidig synes de at have en svagere social baggrund, beskrevet ved forældrenes skilsmisseprocent, uddannelsesniveau og indkomst. Modsat er der primært mænd blandt de ingeniørstuderende, de er yngre, kun få har børn, og kun lidt mere end hver femte er gift. Endvidere er ingeniørstudiet den eneste af de fire uddannelsesretninger, hvor andelen af studerende med en anden etnisk baggrund end dansk faktisk afspejler andelen af personer med anden etnisk baggrund i landet som helhed. For så vidt angår lærerstuderende og sygeplejerskestuderende, placerer de sig nogenlunde jævnt imellem de to ydergrupper ingeniør-/bygningskonstruktør- og pædagogstuderende. Hvad påvirker frafaldet på de fire professionsbacheloruddannelser? Resultaterne fra de beregnede modeller peger på, at jo mere etableret den studerende er, jo mindre er sandsynligheden for at falde fra, idet både studerende, der har børn, og studerende, der er gift, når de påbegynder uddannelsen, oplever en mindre frafaldsrisiko. Personer med indvandrerbaggrund har generelt en større sandsynlighed for at falde fra på den påbegyndte uddannelse. Hvorvidt den studerende er bosiddende i uddannelseskommunen, synes ikke at have nogen væsentlig betydning for frafaldssandsynligheden. For så vidt angår forudgående uddannelse, har studerende, som blot har grundskole som højeste fuldførte forudgående uddannelse, en markant højere frafaldssandsynlighed end andre studerende. Lavest er frafaldssandsynligheden blandt personer, som tidligere har gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Samtidig har studerende, der tidligere har påbegyndt, men ikke afsluttet, en videregående uddannelse (herunder andre professionsuddannelser), en højere frafaldssandsynlighed på det aktuelle uddannelsesforløb. Endvidere spiller karaktergennemsnit fra en evt. ungdomsuddannelse også en rolle, idet et højere karaktergennemsnit derfra reducerer frafaldssandsynligheden. Den positive effekt er dog aftagende, i takt med at det opnåede gennemsnit stiger. Når det kommer til de studerendes sociale baggrund, beskrevet ved forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og civil status på det tidspunkt hvor den studerende var 18 år, så peger resultaterne ikke på, at det skulle have væsentlig betydning for, om de studerende falder fra på deres påbegyndte uddannelse. Kun hvorvidt forældrene er skilt, har en lille betydning, i den forstand at det øger risikoen for, at den studerende falder fra. Med hensyn til uddannelsesinstitutionerne og deres ydre rammer synes uddannelsesinstitutionernes størrelse, samt hvor mange studerende der bor i den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen ligger, at mindske risikoen for, at de studerende falder fra. Dette indikerer, at aspekter omkring studiemiljøets størrelse kan have en betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed. Dog har størrelsen på den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen er beliggende ikke nogen væsentlig betydning for de studerendes risiko for at falde fra på den påbegyndte uddannelse. Ligeledes peger resultaterne ikke på, at karakteristika ved det lokale arbejdsmarked skulle have nogen væsentlig betydning for frafaldssandsynligheden. 9

10 Er der forskel på frafaldet på de fire uddannelsesretninger? Ordsproget om at være ene hane i kurven synes også at gøre sig gældende inden for de fire professionsuddannelser, som er i fokus i denne undersøgelse, men dog ikke i en positiv forstand. Mænd oplever en større frafaldsrisiko på de mere kvindedominerede uddannelser som fx sygeplejerske- og pædagoguddannelserne end deres kvindelige medstuderende. Tilsvarende oplever kvindelige studerende på de mere mandsdominerede ingeniør-/bygningskonstruktøruddannelser en større frafaldsrisiko end deres mandlige medstuderende. Ligeledes spiller de studerendes alder en forskellig rolle inden for de fire uddannelsesretninger, og især blandt sygeplejersker synes det at have en højere alder på det tidspunkt, hvor uddannelsen påbegyndes, at reducere risikoen for, at den studerende falder fra på uddannelsen. På samme vis har den uddannelsesmæssige baggrund forskellig betydning inden for hver af de fire uddannelsesretninger. Fx har personer med en erhvervsfaglig gymnasial uddannelse en noget lavere frafaldssandsynlighed blandt ingeniør-/bygningskonstruktørstuderende. Blandt sygeplejerskestuderende har især studerende, der tidligere har gennemført en kort videregående uddannelse, en lavere frafaldssandsynlighed. Endvidere peger undersøgelsens resultater på, at der inden for hver af de fire uddannelsesretninger eksisterer en form for hurdle, hvor de studerende, hvis denne hurdle forceres, generelt har en mindre risiko for at falde fra på uddannelsen. Som de beregnede modeller er specificeret i denne undersøgelse, synes denne hurdle at befinde sig inden for de første 6 måneder af studiets varighed. Det vil sige at risikoen for at falde fra på uddannelsen er størst inden for den første tid på uddannelsen. Denne hurdle synes for den typiske studerende at være størst på sygeplejerskeuddannelsen, og mindst på pædagoguddannelsen. Er der forskel på uddannelsesinstitutionernes fastholdelse af de studerende? Ja, der er forskel. Selv efter at der i de beregnede modeller er taget højde for forskelle i de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser. Dermed er der altså andre faktorer end dem, der er inddraget i denne undersøgelse, der også giver anledning til forskelle uddannelsesinstitutionerne imellem. Som nævnt ovenfor har det i denne undersøgelse, som er baseret på registerdata, ikke været muligt at inddrage aspekter omkring uddannelsens indre forhold, dvs. uddannelsens indhold og organisering mv. Det vil derfor være nærliggende at pege på, at netop forskelle i uddannelsens indhold og organisering på den enkelte uddannelsesinstitution, kan spille en rolle for de studerendes frafald på uddannelsen. De beregnede modeller er på den baggrund anvendt til, inden for hver uddannelsesretning, at inddele uddannelsesinstitutionerne i tre grupper. Den første gruppe af uddannelsesinstitutioner inden for hver uddannelsesretning synes at være særligt gode til at fastholde de studerende, når man tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, mens mellemgruppen ikke synes at være hverken særligt gode eller mindre gode. Den sidste gruppe synes at være mindre gode til at fastholde de studerende, når man tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser. Generelt er forskellen mellem de uddannelsesinstitutioner, der synes at være særligt gode, og de, der synes at være mindre gode til at fastholde de studerende, mindst blandt lærer- 10

11 seminarierne. Når man, som her i undersøgelsen, tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, er der altså mindst forskel på uddannelsesinstitutionerne blandt lærerseminarierne, mens der er størst forskel på uddannelsesinstitutionerne blandt sygeplejerskolerne og især ingeniørhøjskolerne. Med andre ord synes aspekter, der knytter sig til fx uddannelsens indhold og organisering, at kunne spille en større for frafaldet blandt studerende på sygeplejerskolerne og især blandt ingeniørhøjskolerne. For så vidt angår sidstnævnte rummer de relativt forskelligartede ingeniør-/bygningskonstruktøruddannelser antageligvis en del af forklaringen herpå. For at undersøge resultaternes validitet er gennemført en række følsomhedsanalyser, med henblik på at undersøge om rangordningen af uddannelsesinstitutionerne ændres, når de beregnede modellers forudsætninger ændres. Generelt synes rangordningerne at være relativt robuste over for ændringer i de beregnede modellers forudsætninger, ud over den naturlige variation, der følger af, at der er tale om statistiske modeller. En følsomhedsanalyse, hvor der i stedet for beregning af benchmarkingindikatorer inkluderes indikatorvariabler for den enkelte uddannelsesinstitution, giver dog anledning til nogle ændringer i rangordningerne. I mange tilfælde er den beregnede koefficient til disse indikatorvariabler dog ikke signifikante på 5%-niveau. En sidste følsomhedsanalyse undersøger rangordningernes stabilitet igennem analyseperioden fra , og denne følsomhedsanalyse antyder en vis variation i rangordningerne hen over analyseperioden, uden at der dog vendes op og ned på rangordningerne. 11

12 1 Baggrund Det er den danske regerings mål, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Professionsbacheloruddannelserne rummer ca. en tredjedel af alle studerende i videregående uddannelser og er derfor centrale for realiseringen af denne målsætning. Professionsbacheloruddannelserne har gennem en periode frem til den økonomiske krise, og med deraf følgende stigende ledighed i 2009, været præget af faldende søgning og ikke mindst stigende frafald, hvilket i sig selv er en udfordring for regeringens målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Tidligere forskning har vist, at ikke mindst en manglende sammenhæng mellem den teori, de studerende lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder på deres praktiksted uden for uddannelsesstedet, kan være en blandt flere årsager til den faldende søgning og stigende frafald på professionsbacheloruddannelserne, jf. Jensen m.fl Mange studerende oplever ofte en stor afstand mellem den teori, de lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder på deres praktiksted uden for uddannelsesstedet, hvilket gør de studerendes møde med virkeligheden til en svær proces. Især kan den studerende have svært ved at se formålet med det, de lærer på uddannelsesinstitutionerne, hvilket i sidste ende kan føre til øget frafald. Af samme grund har sammenhængen mellem teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne også påkaldt sig interesse i forskningsmæssig henseende. Denne forskningsmæssige interesse har resulteret i, at Det Strategiske Forskningsråd har skabt et økonomiske grundlag for at gennemføre et større overordnet forskningsprojekt med titlen Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 1. Forskningsprojektet søger at identificere de mest lovende strategier for udvikling af et mere frugtbart forhold mellem teori og praksis inden for professionsbacheloruddannelserne. Det er projektets udgangspunkt, at udviklingen af et mere frugtbart forhold mellem teori og praksis vil kunne bidrage til at øge professionsbacheloruddannelsernes tiltrækning, popularitet og kvalitet samt øge de studerendes motivation for at gennemføre uddannelsen. Forskningsprojektet består af en række delundersøgelser af både kvantitativ og kvalitativ karakter. I dette arbejdspapir afrapporteres den første delundersøgelse, som er en kvantitativ undersøgelse af de studerendes frafald på professionsbacheloruddannelserne. Delundersøgelsen har ud over at bidrage til en generel forståelse af frafaldet på professionsuddannelserne uden dog at knytte denne forståelse op på sammenhængen mellem teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne også til formål at udpege uddannelsesinstitutioner til efterfølgende kvalitative studier. De kvalitative studier afrapporteres særskilt i en række rapporter og arbejdspapirer, og disse undersøgelser vil have særligt fokus på sammenhængen mellem teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne. 1 Se nærmere om projektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne på 12

13 1.1 Tilgang på de forskellige uddannelser historisk set Professionsbacheloruddannelserne omfatter en bred vifte af mellemlange videregående uddannelser. Overordnet set inddeles professionsbacheloruddannelserne i fire hovedgrupper, henholdsvis samfundsfaglige, tekniske, sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser. Dertil kommer et par mindre grupper, som principielt hører ind under de samfundsfaglige. Set over et langt forløb er det samlede antal personer, der er startet på en professionsbacheloruddannelse, steget fra knap i 1985 til lidt over i 2000 og er siden hen faldet lidt til ca i 2006, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Tilgang til professionsbacheloruddannelser for perioden Leisure management, prof.bach Økonomi og it, prof.bach Økonomi og merkantil prof.bach Ingeniører, prof.bach Bygningskonstruktør, prof.bach Maskinmesteruddannelsen *) Søfart 24 Teknik, prof.bach Andre medie prof.bach Journalist, prof.bach It-baseret markedsøkonomi, prof.bach 8 Grafisk design, prof.bach Medie og kommunikation, prof.bach Sygeplejerske, prof.bach Afspændingspædagog, prof.bach Jordemoder, prof.bach Fysio-/ergoterapeut mv., prof.bach Radiografer, prof.bach Optometrist Ernæring-sundhed, prof.bach Bioanalytiker, prof.bach Sundhed, prof.bach Lærer, prof.bach Pædagog, prof.bach Natur og kulturformidling, prof.bach 13 Håndarbejdslærer, prof.bach. N Pædagogik, prof.bach Socialrådgiver, prof.bach Samfund, prof.bach Professionsbachelorer i alt Som det fremgår af tabel 1.1, er væksten i tilgangen til professionsuddannelserne generelt vendt til en tilbagegang efter Som det også fremgår af tabellen, har nogle uddannelser 13

14 bidraget mere end andre til denne udvikling, idet de langsigtede tendenser for de fire hovedgrupper af professionsbacheloruddannelser er noget forskellig. Fx har tilgangen til de samfundsfaglige og sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser været støt stigende siden 1985, dog med et lille fald fra 2005 til 2008, mens tilgangen til de pædagogiske professionsbacheloruddannelser har udvist et relativt stort fald efter Tilgangen til de tekniske professionsbacheloruddannelser har generelt været mere svingende end de øvrige igennem perioden Undersøgelsens formål Fokus i forskningsprojektet er på frafald blandt studerende på fire professionsbacheloruddannelser, henholdsvis ingeniør/bygningskonstruktør, sygeplejerske, pædagog og lærer. Baggrunden for at fokusere på disse fire uddannelser er, at de er de fire største professionsbacheloruddannelser, jf. tabel 1.1. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ingen af de samfundsvidenskabelige professionsbacheloruddannelser indgår i undersøgelsen, hvilket primært skyldes, at disse uddannelsesretninger ikke omfatter særligt mange af de studerende på professionsbacheloruddannelserne. Formålet med de kvantitative analyser, som præsenteres i dette arbejdspapir (der som beskrevet ovenfor er et delelement af det overordnede forskningsprojektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne), er at udpege uddannelsesinstitutioner, der synes at være særligt gode til at fastholde de studerende, og samtidig uddannelsesinstitutioner, der synes at være mindre gode til at fastholde de studerende. De uddannelsesinstitutioner, der udpeges, indgår derefter i en række kvalitative studier, som også indgår i det overordnede forskningsprojekt 2. På den baggrund kan den kvantitative undersøgelsesdel, som præsenteres i dette arbejdspapir, betragtes som første trin i den flertrinsraket, som udgør det samlede forskningsprojekt. Udgangspunktet for analysen i denne kvantitative undersøgelsesdel er, at tidligere undersøgelser har påvist, at studerende, der vurderer og oplever en ringe sammenhæng mellem teori og praksis, herunder mellem det, de lærer på uddannelsesstedet, og den læring, der finder sted på praktikstedet, har en større risiko for at falde fra på uddannelsen, sammenlignet med studerende, hvor det modsatte gør sig gældende (jf. Jensen m.fl og 2008). En tendens, der også gør sig gældende, når der tages højde for en lang række karakteristika ved de studerende (jf. Jensen og Haselmann 2010). Det forventes derfor, at det vil være relevant at søge efter en best practice i forhold til god sammenhæng mellem teori og praksis på uddannelsesinstitutioner, som har et lavt frafald. Vi er opmærksomme på, at der kan være andre udgangspunkter for en vurdering af, hvad en god sammenhæng mellem teori og praksis kan være, end den, de studerende oplever. Men i projektet her, som har fokus på, hvordan en bedre sammenhæng kan bidrage til at mindske frafaldet, ser vi bort fra disse. 2 Den kvalitative analyse sætter fokus på, hvilken måde og med hvilke metoder der kan etableres en god sammenhæng mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. 14

15 1.3 De udvalgte professionsbacheloruddannelser Som beskrevet ovenfor udgør professionsbacheloruddannelserne samlet en bred vifte af mellemlange videregående uddannelser, og kun et mindre udsnit af denne vifte indgår i denne undersøgelse. Til at indgå i undersøgelsen er udvalgt følgende professionsbacheloruddannelser: ingeniør- og bygningskonstruktøruddannelserne (henhører under de tekniske professionsbacheloruddannelser), sygeplejerskeuddannelsen (henhører under de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser), pædagoguddannelsen samt læreruddannelsen (der begge henhører under de pædagogiske professionsbacheloruddannelser). Der er altså ikke udvalgt nogen professionsbacheloruddannelser, der henhører til de samfundsfaglige professionsbacheloruddannelser. Baggrunden for at vælge netop disse uddannelsesretninger er bl.a. ønsket om, at uddannelsesretningerne har et tilstrækkeligt stort omfang, hvad angår antallet af studerende, hvilket fremgår af tabel 1.1, samt antallet af uddannelsessteder, hvilket fremgår nedenfor af tabel 4.1. Et rimeligt volumen er således en forudsætning for de statistiske analyser, som analysen bygger på 3. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af de fire uddannelsesretninger Diplomingeniør og bygningskonstruktør Både ingeniør- og bygningskonstruktøruddannelserne henhører under de tekniske professionsbacheloruddannelser. Uddannelserne beskæftiger sig med konstruktion og udvikling af teknologi. Der gives mulighed for specialisering inden for forskellige fagområder som for eksempel konstruktion og bygning, it og elektronik samt medicin, fødevarer og miljø. Fælles for uddannelserne er, at de sigter mod udviklingen af analytiske evner samt kompetence til at anvende teoretisk viden til at løse praktiske problemer. På de fleste retninger inden for diplomingeniøruddannelsen er indlagt et halvt års lønnet praktik på et af de sidste semestre i studiet. Studiet afsluttes herefter med et bachelorprojekt. Den normerede studietid er typisk 3½ år Sygeplejerske Sygeplejerskeuddannelsen henhører under de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I sygeplejerskeuddannelsen fokuseres der på at yde professionel sygepleje, herunder at tale med syge mennesker og deres pårørende. Gennem uddannelsen opnås viden om både medicinske fag og psykologiske fag. Hovedfaget i den teoretiske undervisning er sygeplejefaget med blandt andet arbejdet med smerte, angst, død, sorg og håb. Uddannelsen foregår som en vekslen mellem teoretisk og klinisk undervisning (praktik), der tilsammen varer 3½ år. Den kliniske undervisning varer i alt 1½ år. Uddannelsen afsluttes med en professionsbachelor i sygepleje. 3 4 Den empiriske metode og statistiske analyser præsenteres nærmere i kapitel 3. Enkelte uddannelser inden for diplomingeniørerne falder uden for normen, idet de har et særligt langt specialiseringsforløb (fx i forbindelse med opstart af egen virksomhed), således at uddannelsens samlende længde bliver 4½ år. 15

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser

Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Midtvejskonference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Torsdag den 29. september

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og optag 3. Frafald på pædagoguddannelsen 4. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen og Søren Haselmann. Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne

Torben Pilegaard Jensen og Søren Haselmann. Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne Torben Pilegaard Jensen og Søren Haselmann Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne Publikationen Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ulf Hjelmar, Torben Pilegaard Jensen, Sebastian Daugaard og Søren Haselmann. Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne

Ulf Hjelmar, Torben Pilegaard Jensen, Sebastian Daugaard og Søren Haselmann. Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne Ulf Hjelmar, Torben Pilegaard Jensen, Sebastian Daugaard og Søren Haselmann Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne Publikationen Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne kan

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob

Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob Christophe Kolodziejczyk, Henrik Lindegaard Andersen, Kræn Blume Jensen og Signe Hald Andersen Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob Publikationen Kommunernes tilkendelse

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dagpenge til nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:1 UDDANNELSE Udviklingen inden for erhvervsuddannelserne 1987/88-1996/97 Indledning Publikationen dækker alle kompetencegivende

Læs mere

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere