Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Afsnit Y07 Barselsgruppen Regionshospital Viborg

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Generel Klinisk Studieplan Mdul 11: Kmpleks klinisk virksmhed Afsnit Y07 Barselsgruppen Reginshspital Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Ledelsen af kvindeafdelingen varetages af en afdelingsledelse bestående af ledende verlæge, versygeplejerske g chefjrdemder. Afdelingsledelsen frestår i fællesskab den verrdnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje g drift indenfr de rammer, der er fastlagt af hspitalsledelsen. Kvindeafdelingen består af ét sengeafsnit, fødegang, ambulatrium, kntinensklinik, sekretariat, jrdemderknsultatiner g fertilitetsklinik. Sengeafsnit Y07 består af 3 grupper. En gynæklgisk gruppe, en svangregruppe g en barselsgruppe. Sygeplejestuderende på mdul 11 tilknyttes barselsgruppen. Fødegangen er placeret på 5. etage g består af 6 fødestuer g en peratinsstue til akut secti. Desuden dispnerer kvindeafdelingen ver stuer på patienthtellet til barselspatienter med nrmalt frløb. Ambulatrium Y18 er placeret på 8. etage g består af et gynæklgisk- g bstetrisk ambulatrium g kntinensklinik. Sekretariatet er placeret på 8. etage g har desuden lægesekretærer placeret i afdelingens frskellige afsnit. Jrdemderknsultatinerne er placeret 6 frskellige steder i Vibrg g Skive kmmune. Fertilitetsklinikken ligger på Reginshspital Skive. Fr yderlig infrmatin se hjemmesiden: Samarbejdsrelatiner I afsnit Y07- barselsgruppen er ansat: SSA/sygehjælpernes arbejdspgaver er primært knyttet til patienterne i barselsgruppen. Afdelingsjrdemderen er primært tilknyttet svangrepatienter, hvr hun er ansvarlig fr den jrdemderfaglige msrg fr gravide. Jrdemderen, har i samarbejde med HR- afdelingen, Uddannelse Side 1 af 13

2 sygeplejersken i barselsgruppen, ansvaret fr pfølgning efter kmplicerede fødsler. Læger. De bstetriske læger kmmer flere gange dagligt i afsnittet. I barselsgruppen deltager de i behvsstuegang. Afdelingssekretæren/øvrige sekretærer sørger fr jurnalskrivning, indkaldelse af patienter, bking af f.eks. undersøgelser, behandlinger g ambulante tider. Rengøringsassistenterne varetager rengøring, pfyldning af skabe g tilberedning af mad. Fødegangen. Y07 barselsgruppen arbejder tæt sammen med jrdemødre g SSA ere på fødegangen, idet vi mdtager mødre g børn med specielle behv fr bservatin g behandling. Nenatalafsnittet B56. Vi arbejder tæt sammen med persnale på B56 mkring mødre hvis børn er indlagt på B56. Børnelægerne kmmer dagligt til behvsstuegang g kan kntaktes ved akut behv fr lægelig bistand til børn sm er indlagt på Y07- barselsgruppen. Fysiterapeuterne. En fast tilknyttet fysiterapeut tilbyder barselsgymnastik 3 gange m ugen, mens mødrene er i afsnittet. Fysiterapeuten er gså behjælpelig med bl.a. instruktin til patienter med bækkenløsning, symfyseløsning samt vejrtrækningsøvelser efter secti fretaget i fuld narkse. Ligeledes er det fysiterapeuter, der tilrettelægger g udfører øvelsesprgram fr børn med frskellige ekstremitetsdefrmiteter. Operatins- g anæstesiafdelingen samarbejder Y07 med mkring patienter, der skal have fretaget planlagt eller akut secti. Prtørerne følger/transprterer patienterne til undersøgelse, behandling g verflytning til htel mm. Bianalytikerne kmmer dagligt i afsnittet fr at tage bldprøver på indlagte patienter. Patient kategrier I barselsafsnittet indlægges mr g barn når graviditet eller fødsel har haft et patlgisk frløb, dvs. der er særlige behv fr bservatin, behandling g pleje af enten mr eller barn, eller begge. Hvis et barn verflyttes til nenatalafsnit B56 indlægges mderen ligeledes på Y07-barselsgruppen den eller de første dage hvis hun er 1. gangsfødende eller hvis hun har kmplikatiner. Desuden indlægges mr g barn, g såvidt muligt gså far, til bservatin fr frældreevne, hvis de sciale myndigheder kræver dette. I alle tilfælde pfrdres faderen til at være medindlagt, da vi prøver at støtte p m hele familien. Vi vejleder familier sm helhed m de nrmale fysiske g psykiske frandringer i barselsperiden g hvilke situatiner de skal være pmærksmme på, g vi hjælper frældrene til at lære at tlke barnets signaler samt behv fr msrg g pleje i nyfødthedsperiden. Desuden sørger vi fr at behandle specifikke prblemer sm mr/barn kan have. De hyppigst frekmmende patientkategrier er: Mødre indlagt efter elektiv eller akut secti Mødre med større fødselslæsiner Mødre med blødning mere end ca ml. eller hvis mødrenes almene tilstand er påvirket Mødre med præeklampsi HR- afdelingen, Uddannelse Side 2 af 13

3 Mødre med tvillinger Mødre med krniske sygdmme(f.eks. epilepsi, Mb Chrhn g stfskiftesygdmme) Mødre med mastitis Mødre med endmetritis Mødre med fr tidligt fødte børn ned til uge 36 Mødre til børn med lav fødselsvægt Mødre med børn til bservatin g behandling, hvr mødrene har haft gestatinel diabetes Mødre eller børn til bservatin fr infektin Mødre med psykiske lidelser Mødre med børn til bservatin pga at mr har fået speciel medicin f.eks. epilepsimedicin eller antidepressiva Meget unge mødre (under 18 år) Mødre i belastede sciale frhld Centrale kliniske prblemstillinger Fr alle indlagte patienter gælder, at der ydes sygepleje sm følger: Sygepleje i frbindelse med etablering af mr/far barn kntakt Sygepleje/ pædaggiske handlinger mhp. at frældre lærer deres barns behv (fysiske g psykiske) at kende Sygepleje i frbindelse med ammeetablering Sygepleje til mødre der flaskeernærer deres barn Sygepleje i frbindelse med sndeernæring af det nyfødte barn Sygepleje i frbindelse med barnets pleje Sygepleje i frbindelse med lysbehandling af det nyfødte barn Præ- g pstperativ sygepleje til secti patienter Sygepleje i frbindelse med smerter Sygepleje i frbindelse med blødning Sygepleje i frbindelse med præeklampsi Sygepleje til mødre med sygdmme sm ikke er graviditetsrelaterede Sygepleje g bservatin af barnet hvr mr f.eks. har fået medicin eller har haft gestatinel diabetes Sygepleje til meget unge g/eller scialt belastede mødre Sygepleje mhp. at styrke familiens netværk (Familie, sciale hjælpefranstaltninger) Tværfaglige g tværsektrielle frhld Afsnit Y07- barselsgruppen samarbejder med mange frskellige faggrupper både i g udenfr sygehuset. Nedenstående beskrives de samarbejdspartnere sygeplejersken ftest samarbejder med: Scial- g sundhedsassistenter: Varetager i samarbejde med sygeplejersken hvedsageligt grundlæggende sygepleje, ammeetablering samt medicinadministrering iht. til gældende retningslinjer. Læger: Der er tilknyttet verlæger g reservelæger til afsnittet. Desuden er afsnittet uddannelsessted fr medicinstuderende. Alle patienter skal have tildelt en kntaktlæge efter 24 timer, g det er såvidt muligt kntaktlægen der går stuegang hs den enkelte patient. Lægerne hlder mrgenknference hver dag med jrdemødre g t gange m ugen gså med sygeplejersker, hvr der bliver drøftet frskellige prblemstillinger. I barselsgruppen er HR- afdelingen, Uddannelse Side 3 af 13

4 der udelukkende behvsstuegang hvr patienten selv ønsker at tale med en læge, eller sygeplejersken har nget hun skal tale med lægen m. Lægerne frestår gså alt det kirurgiske i afsnittet såsm fødsel ved secti, syning g undersøgelse af større fødselslæsiner g behandling af akutte g alment dårlige patienter. Akut indlagte patienter bliver undersøgt g får skrevet jurnal af reservelæger. Lægesekretær: Har til pgave at mdtage indkaldte patienter g udfører administative pgaver i frbindelse med patientens indlæggelse. Desuden skriver de jurnaler efter stuegang, bestiller undersøgelser, ambulante tider g svarer på telefnpkald. Afdelingsjrdemder: I barselsgruppen gennemgår afdelingsjrdemderen fødselsfrløbet med familien, hvis dette ikke har fundet sted i ambulatriet. Fysiterapeuterne samarbejder vi med i frbindelse med respiratinsøvelser, bækkenløsning g ekstremitetsdefrmiteter hs nyfødte. Sundhedsplejerskerne i de enkelte kmmuner g Y07 har et tæt samarbejde. Når mødre g børn udskrives fra afsnittet, skriver plejepersnalet en udskrivningsrapprt til sundhedslejersken. Hjemmesygeplejersker. I enkelte tilfælde kan en patient have brug fr besøg af hjemmesygeplejersken til f.eks. frbindskift efter prblemer med secticicatrise. Præsten samarbejder Y07 med i frbindelse med nøddåb g i tilfælde af dødfødsel. Sciale myndigheder. Der kan være et samarbejde med de sciale myndigheder mkring f.eks. ressurcesvage familie. Tlken kan kntaktes ved behv. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Planlagt secti: Krt infrmatin i ambulatriet med udlevering af sectipjece. Kmmer til gruppefrberedelse på Y07, hvr der måles værdier g BMI udregnes, urinstix, vises sectifilm g der gives infrmatiner m tiltag før, under g efter peratinen, vises rundt i afdelingen, der tages bldprøver, laves anæstesitilsyn g udleveres Zantac. På peratinsdagen: Faste, evt. rasering, evt. støttestrømper g evt. drp Pst-perativ sygepleje: Observatin af blødning, uterus, frbinding, kredsløb, væsketerapi, urin, almen tilstand g smerter. Tiltag: mbilisatin, fjernelse af KAD g drp, smertelindring g hjælp til mr-barn kntakt Rigelig blødning under/efter fødsel: Observatin af blødning, uterus, kredsløb, almen tilstand, Hgb. I svære tilfælde bservatin fr blødningsshck Sphincterruptur: Behandling med smertestillende, HUSK g lejring Præeklampsi efter fødsel: Observatin af BT, puls, urin, ødemer, subjektive symptmer, bldprøver g evt. medicinsk behandling Ammeetablering: Der arbejdes ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer iht. de spædbarnsvenlige sygehuse samt 10 skridt md vellykket amning HR- afdelingen, Uddannelse Side 4 af 13

5 Observatin g pleje af det nyfødte barn: Almen tilstand, hud, respiratin, ernæring, udskillelser, kredsløb, smerter g tnus/ reflekser Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), patientlgi (læren m det at være patient), filsfi, religin, etik, sygdmslære g farmaklgi. Indhldet tager afsæt i praksis, udviklings- g frskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese g indlæggelsesstatus: Mdtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale ved indkaldte samt akutte patienter Dataindsamling ud fra patient: navn, CPR, adresse, tlf. g pårørende. Desuden f.eks. erhverv, livsstil (rygning, alkhl, kst g mtin), krnisk g/eller tidligere sygdm samt bligfrhld g netværk. Endvidere dataindsamling fra jurnal f.eks. BMI, anamnese g lægelige plysninger. Indimellem får vi plysninger fra de sciale myndigheder. Ud fra dette kan sygeplejebehvet identificeres Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger hs mr g barn. Desuden drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Identificere, analysere g priritere sygeplejefænmener (f.eks. persnlig hygiejne, respiratin, kredsløb, ernæring, udskillelse, smerter, kvalme/pkast, mbilisering/immbilisering, søvn g hvile, feber, præ- g pstperativ sygepleje. Derudver psykisk familiemæssig g scial situatin) Selvstændigt kan pstille mål fr sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter g/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici Patientkategrien kan f.eks. være patienter til planlagt secti, større fødselslæsiner g blødning ver 1000 ml. Børn født vha. hård cup, børn med lav fødselsvægt g børn til speciel bservatin Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan planlægge g udføre sygeplejen til 2-3 antal patienter alt efter kmpleksitet Kan anvende kliniske retningslinier, tjeklister, E-dk g internettet Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter Fkus på patientfrløb, patientperspektivet Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg I rapprtsituatiner, til knferencer, til tværfaglige g tværsektrielle samarbejdspartnere HR- afdelingen, Uddannelse Side 5 af 13

6 Infrmatin til patient g pårørende Kan varetage indlæggelses- g udskrivelsessamtale med patienten. Herunder med inddragelse af f.eks. patientpjecer Kan anvende g vurdere hvrnår fagsprget/hverdagssprget bruges Kan give infrmatin eller undervisning/vejledning til patienter m undersøgelse g behandling ud fra pædaggiske vervejelser Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab Dkumentere i EPJ: plejeplaner, bservatinsskemaer, tjeklister, sygeplejeepikriser g udskrivningsrapprter Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. Anlæggelse af venfln Anlæggelse g fjernelse af KAD SIK BT-måling SAT-måling Bldsukker-måling Fjerne agraffer Skift af plaster/frbinding Tage mål til støttestrømper Tilslutte ilt/sug Anlæggelse af snde til spædbørn Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets guidlines/referenceprgrammer, kliniske retningslinier, instrukser g plitikker. Findes f.eks. i e-dk Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber I rapprtsituatiner Knferencer Refleksiner med vejledere g medstuderende Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Tager ansvar fr tildelte patienter Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser herfr med vejleder/sygeplejerske Kender g verhlder sit kmpetencemråde Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens (g evt. pårørendes) medbestemmelse g autnmi f.eks. Inddrager sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin argumentatin Identificerer g reflekterer ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen f.eks. Patientens blufærdighed Patientens ønsker g frventninger til f.eks. behandling g pleje Livskvalitet fr den enkelte Familiemæssige relatiner HR- afdelingen, Uddannelse Side 6 af 13

7 Sciale relatiner Tavshedspligten Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Infrmatin m behandling, risici g mål fr behandling Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Kan tilpasse sygeplejen til den enkelte patients situatin g ønsker/behv Kan inddrage sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin sygepleje g argumentatin Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv f.eks. Inddragelse af tlk Patientens tr medinddrages i pleje/behandlingen Kan inddrage præst herunder syghuspræsten eller andet religiøst verhved Kan tage hensyn til specielle kstønsker Kan tage hensyn til specielle livsstile/vaner Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Se patientkategrier g patientfrløb Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks: Gynæklgiske undersøgelser Vaginal g abdminal scanning Pdninger fra cervix Bldtryksmåling Bldsukkermåling Urinundersøgelser Observatin af blødning Røntgen undersøgelser Bldprøvebestilling Observatin af spædbørn herunder respiratinsfrekvens, temperaturmåling mv. Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand KRAM(S) faktrerne (kstvaner, rygevaner, alkhlvaner, mtinsvaner g (stress)) Tage højde fr f.eks. krniske sygdmme Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil Herunder den præ- g pstperative pleje Patienter med smerter g blødning Efter medicinindtagelse Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling HR- afdelingen, Uddannelse Side 7 af 13

8 Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinrummets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Indikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Virkninger, bivirkninger samt interaktiner Administratinsmåde Dseringstidspunkt Krrekt registrering af phældt medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter f.eks. IV antibitika Smertestillende sm mrfika g NSAID- præparater Syntcinndrp Pandil mixtur Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter Paracetaml NSAID-præp. Mrfika Fragmin Antibitika Kan undervise den udvalgte patient i dennes medicinhåndtering f.eks. Paracetaml NSAID-præp. Fragmin Mrfika Antibitika Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Kassatin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Afdelingen deltager i prjekt Nærvær i Arbejdet, sm er netværksprjekt m HR- afdelingen, Uddannelse Side 8 af 13

9 mtivatin g nærvær på 18 sundhedsarbejdspladser i Regin Hvedstaden g Regin Midtjylland med ca ledere g medarbejdere. Aktiviteterne g metderne er baseret på medarbejderinddragelse. Ledelsesudvikling, faglig stlthed, dialg m nærvær g fravær, samt udveksling af best practice mellem ledere g medarbejdere Implementering af Strategi fr Sygeplejefaglig dkumentatin i Regin Midtjylland, med fkus på indlæggelsesstatus, identificering af sygeplejefaglige prblemmråder fr udarbejdelse af plejeplan, den gde verflytning mellem afsnit/afdelinger g sygehuse samt den gde udskrivelse til primær kmmunalt regi Implementering af Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) på afsnitsniveau. DDKM er et natinalt g tværgående kvalitetsudviklingssystem fr sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, reginer, kmmuner g erhvervsliv Frtsat kvalitetssikring af afdelingens gdkendelse sm spædbarnsvenligt Hspital Der er færre barselskvinder (efter ændret barselshvile), der deltager i barselsgymnastik under indlæggelse g undersøgelser viser, at der er flere inkntinente kvinder, der ikke har haft fkus på bækkenbundstræning pstpartum. Derfr har sygeplejegruppen i samarbejde med fysiteratpeuter på hspitalet sat fkus på dette mhp. øget vidensfrmidling samt mtivatin til kvinden pstpartum Der arbejdes med at gøre statinære patientfrløb til ambulante, f.eks. gravide med hyperemesis, samt kvinder der skal have fretaget medicinsk abrt Der er et strt ønske m, at vi i fremtiden kan afvikle mere frmaliserede sygeplejefra i afsnittet, hvr der reflekteres ver kliniske prblemstillinger fra praksis. Vi tænker på såvel planlagte sygeplejeknferencer samt kllegial læring, hvr sygeplejerskerne følger hinanden i deres arbejde Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder På afsnittet kan den studerende, afhængig af hvilket mdul den studerende er på, f.eks. se eller anvende nedenstående metder: Sygeplejeprcessen EPJ Indlæggelsessamtale g udskrivelsessamtaler Ernæringsrisikvurdering Knferencer med læger Sygeplejeknferencer V scre Patientvejledninger (til diverse peratiner) Sygeplejen planlægges g ydes ud fra retningslinjer samt instrukser i såvel specialespecifikke- sm mere generelle metdebøger (E-dk), sm findes elektrnisk på hspitalets intranet Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Kntaktpersner fr den kliniske undervisning se hjemmesiden: +i+afdelingerne/y07-barselsgruppe?editin=1 (afsnit Y07-barselsgruppe) HR- afdelingen, Uddannelse Side 9 af 13

10 vibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kntakt+s (uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige) Den kliniske vejleder vil ca. 14 dage før mdulets start sende en velkmstmail. Velkmstmailen vil bl.a. indehlde mødetider fr den første uge samt navne på den medvejleder sm den studerende tildeles. I den første uge vil der blive afhldt planlægningssamtale/frventningssamtale, hvr den studerende g klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske peride ud fra mdulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder der er i afsnittet. Det frventes, at den studerende er velfrberedt g har udarbejdet følgende inden samtalen: Præsentatin (CV) Status ver det hidtidige frløb Udkast til den individuelle kliniske studieplan Den studerende vil udver kliniske vejleder være tilknyttet en sygeplejerske sm medvejleder. Der tilstræbes, at den studerende følger den kliniske vejleder /medvejleder mest muligt. Den studerendes mødetider krdineres derfr efter deres mødetider. Den studerende får mulighed fr at følge en patient gennem hele indlæggelses frløbet (f.eks. sectipatient til frberedelse, så vidt muligt til peratin g til pst perativt pleje g behandling) Læringsmiljø/Studiemiljø Afsnittet lægger str lægt på, at den studerende skal føle sig velkmmen i afsnittet. Vi er pmærksmme på, hvr str betydning det sciale miljø/arbejdsfællesskab har fr læring. Persnalet vil møde den studerende sm en del af teamet der er i afsnittet g vise interesse fr den studerende. Den første dag vil den studerende blive intrduceret til afsnittet af klinisk vejleder, herunder præsentatin til afsnittet, rundvisning g indsigt i kulturen. Den studerende vil dagligt være tilknyttet den kliniske vejleder, medvejleder eller anden sygeplejerske. De vil i samarbejde planlægge dagen, ud fra de læringsmuligheder der er i afsnittet samt ud fra hvilke læringsmål, der er fr mdulet. Der er litteratur i afsnittet, men ikke til hjemlån. Hjemlån kan finde sted på fagbibliteket. Der er IT adgang på afsnittet. Undervisningsrummet kan bruges sm studierum, hvr der er r til frdybelse. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den HR- afdelingen, Uddannelse Side 10 af 13

11 studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser Fælles refleksin sm planlagt studieaktivitet afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur HR- afdelingen, Uddannelse Side 11 af 13

12 I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e- prtflien. Sygepleje g sygdmslære: Bennedbæk, O (1994). Arvelige egenskaber bldtyper g vævstyper. I: Embrylgi, genetik g medfødte misdannelser. Nyt Nrdisk Frlag Arnld Busck, København. S (6 sider) Espersen, B.T(2000). Pstperativ kvalme g pkastning. I:Sygeplejersken nr. 29 (15 sider) Hermansen, Inge Lise, O Cnnell, Bev. And Gaskin, C.J. (2010). Wmen s Explanatins fr Urinary Incntinence, Their Management Strategies, and Their Quality f Life During the Pstpartum Perid. In: J Wund, Ostmy and Cntinence Nurses Sciety march/april s (6 sider) Hermansen, Inge Lise, O Cnnell, Bev. And Gaskin, C.J. (2010). Are Pstpartum Wmen in Denmark Being Given Helpful Infrmatin Abut Urinary Incntinence and Pelvic Flr Exercises? In: Jurnal f Midwifery & Wmen s Health, Vlume 55, n. 2, March/April s (4 sider) Hertz, J g Scharff-Smith, B. (red)(2004). Obstetrik g gynæklgi. 2. Udgave. Nyt Nrdisk Frlag, Arnld Busck, København. kap. 2, 5-9, (177 sider) Nrlyk A. (2009). Patient i accelereret peratinsfrløb. Side (16 sider) Peitersen, B., Arrøe, M. g Pryds, O. (2008). Gulst hs det nyfødte barn. I: Nenatlgi. Nyt nrdisk frlaf Arnld Busck, København S (12 sider) Peitersen, B., Arrøe, M. g Pryds, O. (2008). Undersøgelser af det nyfødte barn. I: Nenatlgi. Nyt nrdisk frlaf Arnld Busck, København S (15 sider) Peitersen, B., Arrøe, M. g Pryds, O. (2008). Nenatal hypglykæmi. I: Nenatlgi. Nyt nrdisk frlaf Arnld Busck, København S (3 sider) Skiveren, J. (2000). Præ- g pstperativt smertebehandling. I: Klinisk sygepleje 2 Praksis g udvikling. Akademisk Frlag 1. udgave, 1. plag. S (18 sider) Sundhedsstyrelsen (2009). Amning en håndbg fr sundhedspersnale. Kmiteen fr fr Sundhedsplysning 2. Udgave, 1. Oplag S (168 sider) Vedtfte, Drit Ibsen (2007). Pcket-card sm læringsredskab i patient-undervisning et trick til pædaggiske vervejelser? In: Uddannelsesnyt nr. 1, 18. årgang (5 sider) Farmaklgien: Larsen, M D, m.fl.(2006). Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus. Ugeskrift fr læger 168/35 s (4 sider) Tema nummer (2006). Medicin ved indlæggelse. Sygehusaptek Vibrg (4 sider) HR- afdelingen, Uddannelse Side 12 af 13

13