Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreston Danmark. www.kreston.dk. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer."

Transkript

1 Kreston Danmark Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. Vi kombinerer den mindre virksomheds fordele med den stores ressourcer. SKATTEINFORMATION AUGUST 2005

2 FORORD Efter udsendelsen af Skatteinformation Januar 2005 har der været afholdt folketingsvalg, der som bekendt resulterede i, at VK-regeringen fortsat sidder på taburetterne. Skattestoppet er derfor stadig i kraft. Selv om det ikke administreres så benhårdt som tidligere, synes der ikke at ske en svækkelse af det principielle udgangspunkt om, at skatterne taget over en bred kam ikke må stige. Dette er efter vor opfattelse positivt, hvorimod konsekvenserne af den nye kommunalreform måske giver anledning til en vis bekymring. Overgangen fra 14 amter og 271 kommuner til 5 regioner og 98 kommuner kombineret med en betydelig omlægning af arbejdsopgaverne mellem stat, regioner og kommuner kan ikke gennemføres omkostningsfrit, hvis reformen skal lykkes. Det bliver interessant at følge fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger og ToldSkat, der efter vor opfattelse vil give mulighed for mod- og medspil af en mere robust karakter. Under alle omstændigheder viser erfaringerne, at gevinsterne ved så stor en reform først viser sig efter en årrække. Men verden går videre. Også denne gang er der nyheder på skatte-, moms- og afgiftsområdet, som vil blive behandlet og belyst nærmere i Skatteinformation. Vort billedtema i denne udgave af Skatteinformation er inspireret af Dansk Arkitektur Centers udstilling om verdens højeste bygninger Dream of Tower. Drømme kan blive til virkelighed! Redaktionen er afsluttet den 27. juni Kreston Danmark

3 TAIPEI 101, TAIWAN. OPFØRT 2004, 508 METER SKATTEINFORMATION AUGUST 2005

4 INDHOLD OG SÅ SKAL VI HAVE RETSSIKKERHED Hvad forstås ved retssikkerhed?... 5 Det nye retssikkerhedsprojekt... 5 Forslag til forbedring af retssikkerheden... 6 VEJEN TIL REFUSION AF ENERGIAFGIFTER Gode råd... 7 Reglernes indførelse... 7 Hvem kan få refusion af afgifter?... 7 Procesenergi kontra rumvarme... 7 Opdeling af forbruget... 8 Ny forenkling vedrørende CO2-afgift... 8 HVOR GÅR GRÆNSEN FOR GRÆNSEHANDEL? Gode råd... 9 Forhold til afklaring... 9 Salg af varer... 9 Salg af ydelser Hvornår lukkes hullerne? FLEXLÅN Gode råd Personer Selskaber BESKATNING AF FERIEBOLIG I UDLANDET Gode råd Samspil mellem landenes skatteregler Dansk beskatning Udenlandsk beskatning Lempelse af dobbeltbeskatning VEDLIGEHOLDELSE KONTRA FORBEDRING AF UDLEJNINGSEJENDOMME Gode råd Vedligeholdelses- og forbedringsbegrebet Udlejningsejendomme Opgørelse af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter Opsatte vedligeholdelsesudgifter Fradragstidspunktet Skader på ejendommen Nyerhvervede ejendomme MEDARBEJDEROBLIGATIONER Gode råd Betingelser Værdiansættelse Årlig rentetilskrivning Bruttolønnedgang Indhold

5 FORÆLDRELEJLIGHEDER Gode råd Erhvervsmæssig udlejning Markedslejen Istandsættelsesudgifter og 25% s reglen Salg af lejligheden Salg til barnet og 15% s reglen NYE LOVE Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten Nye sambeskatningsregler Transfer-pricing Skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Tonnagebeskatning Sømandsbeskatning Investeringsselskaber Beskatning ved afståelse af kontrakter...34 Ophørspension Køb af unoterede aktier for pensionsmidler Lempelse af anpartsreglerne for fast ejendom Begrænset skattepligt for personer Skatteforvaltningslov Udvidede kontrolbeføjelser for skattemyndighederne Opkrævning og inddrivelse af fordringer CIRKULÆRER Rentesatser for selskabsskat Momspligt for erklæringer EF- OG HØJESTERETSDOMME Momsfradrag ved salg af ejerandele i virksomhed Honorar for vurdering af udlejningsejendom Autoforhandlers demovogne Værdiansættelse af ejendom interesseforbundne parter Sommerhusudlejning blandet benyttelse Tab på medkommanditist Kommanditist regres LANDSRETSDOMME Virksomhedsordningen sommerhus Parcelhusreglen Moms og registreringsafgift på biler ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Fleksibel lønpakke Brobizz bruttotrækordning Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning Værdi af fri bil ved sale and lease back Maskeret udlodning tab ved salg af båd Gaveafgift et eller flere bundfradrag Afskrivning på laserprintere Negativ indskudskonto ved virksomhedsomdannelse Oprydning i skov og plantage momsbeskatningssted Intet momsfradrag for repræsentation i egen kantine Indhold 3

6 EMPIRE STATE BUILDING, NEW YORK. OPFØRT 1931, 381 METER 4 Udviklingstendenser

7 OG SÅ SKAL VI HAVE RETSSIKKERHED Det står åbenbart ikke så godt til med retssikkerheden i Danmark. Denne artikel beskriver, hvad der menes med retssikkerhed. Regeringens nye retssikkerhedsprojekt kommenteres, og der gives eksempler på, hvor det halter med retssikkerheden, og hvor der let kan sættes ind, hvis der er vilje til det. Ofte udtrykkes der bekymring på retssikkerhedens vegne med alvorsfuld stemme, og der er da også gennem årene taget en række retssikkerhedsinitiativer, herunder da regeringen i februar 2002 nedsatte en retssikkerhedskommission, der skulle komme med forslag til forbedring af borgernes retssikkerhed bl.a. på skatteområdet. Kommissionens betænkning fra 2003 resulterede i en retssikkerhedslov, der trådte i kraft den 1. januar Ikke desto mindre har skatteministeren nu taget initiativ til et nyt retssikkerhedsprojekt med fokus på den enkeltes retssikkerhed. Selv om det naturligvis er positivt med en øget retssikkerhed for den enkelte skatteyder, er der alligevel en tendens til, at mange af initiativerne bedst kan sammenfattes med det gamle mundheld Viel Geschrei und wenig Wolle. Hvad forstås ved retssikkerhed? Retssikkerhedsbegrebet er ikke entydigt. Det er grunden til, at retssikkerhedshensyn kan anvendes som begrundelse for forslag og standpunkter, der er uforenelige eller direkte modstridende. For retssikkerhed er et plusord, som ingen kan være imod. Et centralt element i retssikkerhed er, at det enkelte individ skal kunne forudberegne sin retsstilling, dvs. vurdere konsekvenserne af sine handlinger. Men retssikkerhedshensyn vil ofte trække i hver sin retning og er derfor ikke et operationelt begreb. Begrebet anvendes nemlig i brændpunktet mellem individ og samfund. Hensynet til det enkelte individ skal afbalanceres til samfundet eller helheden. Man kan altså anføre retssikkerhedshensyn, uanset om man foreslår det enkelte individs stilling styrket over for staten, eller om man foreslår statens stilling styrket i forhold til det enkelte in- divid. Derfor skal der udelukkende fokuseres på indholdet, når der fremsættes forslag af hensyn til retssikkerheden. Det nye retssikkerhedsprojekt Det nye retssikkerhedsprojekt med kampagner og idékataloger vil sætte fokus på skatteborgernes retssikkerhed ud fra fire forskellige tilgange, nemlig: 1. Ordentlige regler. Reglerne skal kvalitetssikres både i indhold og i tilblivelse, så de er så enkle, klare og forudsigelige som muligt. 2. Hurtige, rigtige og ensartede afgørelser samt åbenhed og gennemskuelighed i ligningen og klagesagsbehandlingen. Afgørelser skal træffes forudberegneligt og ensartet efter gældende lovgivning, og myndighedernes beslutningsgrundlag skal være objektivt og gennemskueligt. 3. Klagesagsbehandlingen. Optimale rammer skal sikre, at den rigtige afgørelse træffes første gang og så hurtigt som muligt. Og så skal vi have retssikkerhed 5

8 EMIRATES TOWERS HOTEL, DUBAI. OPFØRT 2000, 309 METER 4. Bedre borgerservice generelt samt større tilgængelighed og bedre kommunikation. Borgerne skal opleve hele Skatteministeriet som en tilgængelig, serviceminded og professionel forvaltning. Enkle, klare og forudsigelige regler forudsætter en enkel, klar og forudsigelig verden! Men verden er ikke skruet så enkelt sammen. Naturligvis skal målsætningen til stadighed være, at reglerne er så klare som muligt, og at der er sammenhæng i regelsættet. Og der er meget at gøre på dette punkt, ikke mindst i tilblivelsesfasen, hvor ønsket om at vise politisk handlekraft til tider er blevet vægtet mere end en kvalitetssikring af lovgivningen. Også mediebegivenheder af større eller mindre lødighed kan afstedkomme lovgivning i en sådan hast, at det går ud over kvaliteten. Et godt eksempel er de netop vedtagne ændringer af sambeskatningsreglerne. Regeringen nedsatte et udvalg af eksperter til at gennemgå sambeskatningsreglerne. Udvalget udarbejdede et godt og kvalificeret grundlag for en politisk stillingtagen, men nogle timer før offentliggørelsen bekendtgjorde skatteministeren et lovforslag, der gik på tværs af udvalgets analyser og forslag. Det er en smule forstemmende. Under alle omstændigheder er det urealistisk at tro, at man kan skabe et enkelt og overskueligt skattesystem i en kompliceret og uoverskuelig verden i stadig forandring. Korrekte og ensartede afgørelser er et mål, hvor en af metoderne til større succes end i dag er at fokusere mere på det faglige indhold af opgaven. Skatteministerens ideer om klagesagsbehandlingen fremgår ikke tydeligt af retssikkerhedsprojektet, men den nye skatteforvaltningslov vil medføre et forenklet klagesystem, hvor Landsskatteretten er i centrum. Det er i sig selv positivt. På borgerservicesiden kan der virkelig opnås noget. Der er allerede sket fremskridt i form af eksempelvis skattemappen, og der vil helt sikkert ske yderligere fremskridt ved at fortsætte ad disse stier. Forslag til forbedring af retssikkerheden Med udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige liv er det let at give nogle forslag til forbedring af retssikkerheden. Ledestjernen ved al skattemæssig behandling bør på en helt anderledes kontant måde være, at borgerne ikke skal betale mere, end de er forpligtet til ifølge lovgivningen. Skattemyndighederne burde i denne sammenhæng opfatte sig som en medspiller i stedet for det modsatte. I realiteten kunne den særlige genoptagelseshjemmel i skattestyrelsesloven der foreligger særlige omstændigheder anvendes på alle skæve tilfælde, men bestemmelsen er indført som en sidste udvej for skatteministeren, og derfor holder bukserne rent juridisk ikke til løsning af mange sager. Det giver i øvrigt afgrænsningsproblemer, hver gang sund fornuft skal erstattes med jura. Genoptagelse mere end 3 år og 4 måneder tilbage kan eksempelvis imødekommes, hvis man kan påvise ansvarspådragende fejl fra skattemyndighedernes side. Hvis skattemyndighederne skønsmæssigt takserer den skattepligtige indkomst på baggrund af et godkendt momsregnskab velvidende, at omsætningen derved lander kr. for højt, så er det selvfølgelig ikke ansvarspådragende, da skøn har vide rammer, men skal man tage den svage parts parti (der har smølet), så har skattemyndighederne gået efter et merprovenu ud fra devisen så ka han lære det, ka han. Det er ligeledes urimeligt, at tumult om klagefrister og berostillelse mv. kan medføre, at genoptagelse af uhjemlede forhøjelser i eksempelvis indkomstårene 1999 og 2000 afvises på grund af forældelse samtidig med, at skatteyderen vinder det samme spørgsmål vedrørende indkomståret Det strider voldsomt imod enhver skatteyders retsbevidsthed, at systemet beskytter sig selv i situationer, hvor synspunkterne er frit opfundne og strider imod årtiers retspraksis. På et for borgerne meget følsomt område, nemlig ansvarssagerne, er der også så store forskelle, at det til tider kun kan forklares med mobning. Udsagn som ellers overgår sagen til politiet, og det er jo aldrig rart at skulle møde til forhør og senere i retten gør stort indtryk på almindelige mennesker. Derfor er opfordringen til skatteministeren: holdningsændringer er nødvendige, og gerne under sloganet: Alle skal betale den rigtige skat, men kun én gang. 6 Og så skal vi have retssikkerhed

9 VEJEN TIL REFUSION AF ENERGI- AFGIFTER Danmark er kendt for sine mange afgifter, og en del af disse afgifter hviler på virksomheders og privatpersoners køb af energi. Det danske erhvervsliv har mulighed for at få refunderet alle eller en del af energiafgifterne. På grund af lovgivningens kompleksitet opgiver mange virksomheder på forhånd at finde ud af, om afgifterne kan refunderes. Derfor betaler mange virksomheder højere afgifter end nødvendigt. Hvorfor er reglerne om refusion af energiafgifter så besværlige? For at få svar på dette spørgsmål må vi se på baggrunden for reglernes indførelse. Gode råd Opsæt målere, hvis f.eks. elektricitet bruges både til rumvarme og procesformål. Undersøg størrelsen af den energiafgift, som ikke kan refunderes, før der investeres i genanvendelse af overskudsvarme. En momspligtig virksomhed, som bor til leje, bør anmode udlejer om en oversigt over afgifterne på sit energiforbrug med henblik på en refusion af afgifterne. Reglernes indførelse I midten af 1990 erne blev verden særligt opmærksom på den globale opvarmning, som angiveligt stammer fra afbrændingen af fossile brændstoffer, dvs. olie, gas, kul og træ, der udleder kuldioxid (CO2) i atmosfæren. En række lande, deriblandt Danmark, satte sig som mål at få nedbragt den globale opvarmning ved at søge at formindske udledningen af CO2. Indtil dette tidspunkt var det danske erhvervsliv stort set friholdt for omkostninger til energiafgifter, da afgifterne som hovedregel blev refunderet til erhvervslivet, uanset hvad energien blev brugt til. Danmark besluttede sig for at ændre sin lovgivning, så erhvervslivet ikke længere fik refunderet afgifterne på det forbrug, der kunne sammenlignes med forbruget i de private husholdninger, hvilket vil sige opvarmning af lokaler samt forbrugsvand. Målet var at få erhvervslivet til at spare på energien og dermed formindske udledningen af CO2. Samtidig skulle erhvervslivet kunne konkurrere med virksomheder i andre lande, som ikke havde energiafgifter, og derfor skulle afgifterne refunderes på den energi, der medgik til selve produktionen. Hvem kan få refusion af afgifter? Det første krav til refusion af energiafgifter er, at virksomheden er momsregistreret. Momsfrie virksomheder som pengeinstitutter, forsikringsselskaber, læger og tandlæger kan ikke få refunderet energiafgifter. Den eneste undtagelse til denne hovedregel er virksomheder, som udfører momsfri persontransport med bus, fly eller færge, da Danmark traditionelt altid har givet denne type virksomheder refusion af energiafgifter. Det næste krav er, at energien faktisk forbruges af virksomheden selv. En udlejer af fast ejendom kan ikke få refusion af det energiforbrug, som sker i lejernes lokaler, fordi udlejeren ikke selv har forbrugt energien. Udlejeren har imidlertid mulighed for at videregive energiafgifterne til lejerne, som derefter kan bede om refusion, men det forudsætter, at udlejeren er frivilligt momsregistreret for sin udlejning og opkræver moms af huslejen. Procesenergi kontra rumvarme Når den momspligtige virksomheds eget forbrug af energi er fundet, skal det undersøges, om energien er anvendt i virksomhedens produktion. Det afgiftsmæssige udtryk for denne energi er procesenergi. Procesenergi omfatter typisk den energi, som bruges til at drive virksomhedens produktionsapparat, computere og belysningen i lokalerne. Refusionsretten for forbruget af olieprodukter og gas Vejen til refusion af energiafgifter 7

10 i forbrændingsmotorer er dog begrænset til virksomheder inden for landbrug, skovbrug, gartneri og lignende. Ved forbrug af el til procesformål kan der kun refunderes 3 øre pr. kwh af det såkaldte el-distributionsbidrag, når det årlige forbrug er under 15 mio. kwh. Visse virksomheder inden for de liberale erhverv, f.eks. advokater, arkitekter og revisorer, kan ikke få refunderet nogen del af afgifterne på deres el-forbrug, selv om der er tale om procesenergi. Modstykket til procesenergi er rumvarme, som ikke giver ret til refusion. Som hovedregel anses opvarmning af virksomhedens lokaler og opvarmning af varmt vand til brug i virksomheden som rumvarme. Virksomheden kan dog få refusion af energiafgifter til opvarmning af vand, hvis det varme vand medgår til produktionen af virksomhedens varer, f.eks. i bagerier. Varmt vand til rengøring af virksomhedens produktionsudstyr anses derimod ikke for at medgå til produktionen. Afgifter på opvarmning af særlige lokaler kan refunderes, hvis lokalerne er en integreret del af virksomhedens produktion, f.eks. malekabiner og tørrerum. Opvarmning af rum, der kun tjener til at opbevare virksomhedens varer, giver ikke ret til refusion, f.eks. lagerlokaler. Hvis en installation til produktion af varer, f.eks. en ovn, afgiver overskudsvarme, kan virksomheden stadig få refusion af afgifterne, selv om overskudsvarmen opvarmer det lokale, hvor ovnen befinder sig. Genanvender virksomheden overskudsvarmen i andre lokaler, vil den varme, som genanvendes, blive anset for at være rumvarme, og virksomheden kan ikke få refusion af afgifterne på den genanvendte varme. Dette kan forekomme besynderligt, når selve formålet med energiafgiftslovgivningen er at få virksomhederne til at spare på energiforbruget, men begrundelsen er, at virksomheden ikke må blive fristet til at skabe gratis overskudsvarme ved at bruge mere energi end nødvendigt til selve produktionen. Opdeling af forbruget De fleste virksomheder i Danmark behøver ikke at gøre sig store overvejelser om opdelingen af deres energiforbrug. Ofte vil rumvarmen og det varme forbrugsvand blive leveret af det lokale varmeværk, medens procesenergien, som typisk er elektricitet, leveres af el-værket. Der er dog tilfælde, hvor den samme energikilde bruges både til procesformål og til rumvarme, f.eks. hvis virksomheden har opsat el-radiatorer i sine lokaler. I disse situationer er det som udgangspunkt et krav til refusion af afgifter på den del af el-forbruget, der er procesenergi, at der sker måling af forbruget til procesformål. Kravet om måling har dels til formål at sikre, at der ikke ydes større refusion, end loven foreskriver, og dels at give virksomheden et incitament til at overvåge energiforbruget. Hvis virksomheden ikke finder det lønsomt eller praktisk muligt at installere målere, giver loven mulighed for at beregne rumvarmeforbruget på anden måde. Virksomheden kan eksempelvis anvende elradiatorernes maksimale effekt ganget med 350 timer pr. måned. Man skal dog være opmærksom på, at metoden skal bruges i alle årets 12 måneder, også selv om radiatorerne er slukket i sommerhalvåret. En anden metode er at formindske refusionen med 10 kr. pr. m 2 pr. måned for de lokaler, hvor der findes el-radiatorer. Også her skal metoden anvendes hele året, selv om der i perioder er slukket for varmen. Det er kun muligt at bruge de alternativer til måling, som er beskrevet i lovgivningen. Et skøn over størrelsen af rumvarmeforbruget er ikke omtalt i lovgivningen og vil ikke blive accepteret af myndighederne. Ny forenkling vedrørende CO2-afgift Normalt får virksomheder hele energiafgiften refunderet, når der er tale om procesenergi. En undtagelse er dog CO2-afgiften, hvor langt de fleste virksomheder hidtil har fået refunderet 10% af afgiften, medens enkelte meget store forbrugere har fået refunderet 75% af afgiften. Denne regel er blevet forenklet med virkning fra den 1. januar Forenklingen går ud på, at de virksomheder, som før fik refunderet 10% af afgiften, nu ikke får refunderet afgiften overhovedet. Til gengæld er afgiftssatsen blevet nedsat, således at virksomhedernes omkostninger er uændrede. De virksomheder, som før fik refunderet 75% af afgiften, får nu kun refunderet 72,2%. 8 Vejen til refusion af energiafgifter

11 HVOR GÅR GRÆNSEN FOR GRÆNSE- HANDEL? Der er tradition for, at danske medier bruger den såkaldte agurketid, hvor det ikke vrimler med nyheder, til at omtale danskernes muligheder for besparelser ved indkøb i andre EU-lande i stedet for Danmark, og 2005 har ikke været nogen undtagelse. I foråret har medierne bragt mange artikler og reportager om danskere, som køber campingvogne syd for grænsen til langt lavere priser end i Danmark, og mange gange er sælgeren af campingvognen en dansk virksomhed. Men hvorfor kan et indkøb egentlig være billigere, hvis det foretages i udlandet i stedet for i Danmark? Ikke overraskende er svaret ofte forskellen mellem de danske og udenlandske moms- og afgiftssatser. Gode råd Før der oprettes et salgssted i udlandet, skal det overvejes, om man vil sælge varer eller ydelser. Sælger skal undersøge, om der kan opstå udenlandsk skattepligt ved oprettelsen af salgsstedet. Sælger må under ingen omstændigheder hjælpe køberen med at få varerne transporteret til Danmark. Forhold til afklaring For en dansk virksomhed, som godt kunne tænke sig at sælge til danske kunder med lavere moms og afgifter, melder der sig en række spørgsmål. Hvilket EU-land skal man vælge? Skal man oprette et datterselskab, eller kan man nøjes med at have en udenlandsk postboksadresse? Og hvad skal man gøre for at få varerne hen til kunderne? Det første forhold, som skal afklares, er naturligvis, om satsen for moms og afgifter i det land, som man overvejer, er lavere end i Danmark. Denne overvejelse er sjældent vanskelig, da Dan- mark er det land i EU, som har den højeste kombination af moms og afgifter. I visse lande, f.eks. Sverige, kan enkelte produkter være belagt med lige så høje afgifter som i Danmark, men som hovedregel kan man roligt gå ud fra, at satserne er lavere i de øvrige EU-lande. Derefter skal det afklares, om man i momslovens forstand sælger varer eller ydelser, fordi moms- og afgiftsreglerne er forskellige for varer og ydelser. I momslovens forstand er en vare en fysisk genstand som f.eks. en campingvogn eller et stereoanlæg. Ydelser er salg af alt andet end fysiske genstande, f.eks. software, som kan downloades direkte på kundens pc eller mobiltelefon. Salg af varer I henhold til den bestemmelse i EU s momsregler, som regulerer momsberegningen ved salg af varer, er en vares leveringssted (og dermed det land, som kan gøre krav på moms af salget) det sted, hvor varen befinder sig, når leveringen til kunden finder sted. Med levering forstås det tidspunkt, SAN GIMIGNANO, ITALIEN. OPFØRT I 1000-TALLET, 54 METER Hvor går grænsen for grænsehandel? 9

12 hvor kunden får ret til at råde over varen med en ejers rettigheder. I praksis anvendes det tidspunkt, hvor varen fysisk overdrages til kunden, som leveringstidspunktet. Dette princip betyder, at en sælger kan lade kunden se på en vare og eventuelt opkræve betaling for varen inkl. udenlandsk moms og afgift på sælgerens danske adresse, så længe den fysiske udlevering af varen til kunden sker i udlandet. Sælgeren behøver altså ikke at oprette et udenlandsk datterselskab til at forestå salget af varen. Det er tilstrækkeligt, at sælgeren har en udenlandsk adresse, hvor kunden kan henvende sig og få varen udleveret. Sælgeren skal dog momsregistreres i det land, hvor han udleverer varen til kunden, og afregne den udenlandske salgsmoms og eventuelle afgifter til de lokale myndigheder. Undtagelsen til denne regel er salg af nye biler, hvor der altid skal beregnes moms i det land, hvor bilen skal anvendes. Ved køb af en ny bil i et andet EU-land vil sælgeren ikke opkræve lokal moms, og den danske køber skal betale dansk moms, når bilen ankommer til Danmark. Momsen opkræves typisk af myndighederne i forbindelse med bilens indregistrering på danske nummerplader, hvor der også vil blive opkrævet dansk registreringsafgift. Til gengæld kan brugte biler sælges med udenlandsk moms til danske privatpersoner, når bilerne udleveres i et andet EU-land. Der skal dog stadig betales dansk registreringsafgift, når brugte biler skal indregistreres i Danmark. En bil anses for at være brugt, når den er mere end 6 måneder gammel regnet fra første indregistrering og samtidig har kørt mere end km. Uanset om der sælges brugte biler eller andre varer, er det yderligere en betingelse for opkrævning af udenlandsk moms og afgift, at sælgeren ikke er involveret i at transportere varen fra udlandet til Danmark. Ved indførelsen af EU s indre marked var EU-landene nemlig opmærksomme på, at forskellene i moms- og afgiftssatser landene imellem kunne føre til, at alle postordrevirksomheder og lignende ville etablere sig i de lande, hvor momssatsen var lavest. Derfor blev der indført regler om, at sælgeren skal opkræve moms og afgifter i kundens land, hvis han sælger og transporterer varer for mere end kr. om året til private kunder i andre lande. Erfaringen viser, at denne bestemmelse tages meget alvorligt af de danske myndigheder. I tidli- gere sager er der blevet fastlagt momspligt i Danmark, når sælgeren kun har været overfladisk involveret i transporten, eksempelvis ved at anvise en vognmand inden for samme koncern. Den danske sælger kan enten have et fast varelager i udlandet og nøjes med at demonstrere eller fremvise sine varer i Danmark, eller han kan flytte den vare, som kunden ønsker at købe, til det udenlandske udleveringssted. Når varen skal flyttes fra Danmark til udlandet, anses sælgeren for at have solgt varen til sig selv i udlandet inden udleveringen til kunden. Sælgeren skal derfor udstede en proforma-faktura med angivelse af sit udenlandske momsnummer som modtager og angive værdien af de overførte varer som EU-varesalg på momsangivelsen. Der skal kvartalsvist indsendes en liste over EU-leverancer til myndighederne med den udenlandske momsregistrering som køber. Ved modtagelsen af varerne i udlandet skal der beregnes erhvervelsesmoms (EU-moms) af værdien af de overførte varer. Erhvervelsesmomsen skal angives på den udenlandske momsangivelse, men kan samtidig fradrages som købsmoms. Salg af ydelser Også danske sælgere af en række tjenesteydelser kan tilrettelægge proceduren for salg til danske kunder på en sådan måde, at der skal opkræves lavere udenlandsk moms af salget. Til forskel fra varesalget kan sælgeren af en tjenesteydelse som regel ikke nøjes med at oprette en momsregistrering i et andet EU-land. I mange tilfælde er det umuligt at afgøre, hvor på landkortet en tjenesteydelse er blevet leveret til kunden, og derfor tager reglerne om fastlæggelse af momsbeskatningsstedet for de fleste ydelser til privatpersoner udgangspunkt i, hvor sælgeren har etableret sit faste forretningssted. Ifølge momslovgivningen har en sælger af ydelser sit faste forretningssted dér, hvor han har etableret en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som gør ham i stand til at levere ydelserne. Det er altså ikke nok at lade sig momsregistrere i et andet EU-land for at skabe et fast forretningssted. Det er heller ikke nok at erhverve sig en tom postboksadresse i et andet EU-land for at skabe et fast forretningssted, da disse løsninger mangler tilstedeværelsen af de menneskelige ressourcer, dvs. tilstedeværelsen af indehaveren eller ansatte til at levere ydelsen. 10 Hvor går grænsen for grænsehandel?

13 Skabelsen af et fast forretningssted for ydelser i et andet land vil som regel også medføre udenlandsk skattepligt. Sælgeren skal derfor huske at tage højde for forskelle i skattesatser ved beregningen af den økonomiske fordel ved et udenlandsk salgssted. Når en sælger af tjenesteydelser, der har fast forretningssted i et EU-land, sælger til private kunder i andre EU-lande, er hovedreglen, at der skal betales moms i det land, hvor det faste forretningssted ligger. Dette gælder f.eks. salg af teleydelser i form af telekort med pin-kode og salg af downloaded software, musik eller film. Salg af software, musik eller film på et fysisk medium som f.eks. en cd-rom eller en dvd anses i momsmæssig forstand for at være salg af en vare, selv om produkternes indhold er fuldstændig identiske med de downloadede udgaver. Alle EU-lande har indført moms på tjenesteydelser, men i nogle lande uden for EU er der ikke moms på disse ydelser. Det kunne derfor være fristende for en dansk sælger at etablere sit faste forretningssted uden for EU for helt at undgå moms af sit salg. Risikoen for at miste momsindtægter har dog fået EU-landene til at kræve, at sælgere af ydelser som f.eks. telefoni og downloaded software skal lade sig momsregistrere i EU, når der sælges til EU-købere. SEARS TOWER, CHICAGO. OPFØRT 1974, 442 METER Hvornår lukkes hullerne? Det er klart, at den del af dansk erhvervsliv, som ikke har mulighed for at sælge varer eller ydelser med lav udenlandsk moms og afgift, har et ønske om at få lukket hullerne for at fastholde egen omsætning. Det sker derfor jævnligt, at dele af erhvervslivet prøver at påvirke det politiske system til at ændre reglerne. En ændring af reglerne har imidlertid lange udsigter, da privatpersoners valg af indkøbsland på grund af en lav moms eller afgift er en naturlig del af EU s indre marked. Man kan kun komme denne form for handel til livs ved at harmonisere moms- og afgiftssatserne, så tilskyndelsen til at handle i udlandet bliver mindre, og en sådan harmonisering ser ikke ud til at ligge i kortene inden for en overskuelig fremtid. Vi kan derfor se frem til adskillige år, hvor danske privatpersoner vil planlægge deres store indkøb i udlandet. Hvor går grænsen for grænsehandel 11

14 PETRONAS TOWERS, KUALA LUMPUR. OPFØRT 1997, 452 METER Stefano Cellai / AGE / Scanpix 12 Ophørspension ved salg af virksomhed

15 FLEXLÅN Flexlån er blevet mere og mere almindelige blandt boligejere. Umiddelbart er der ingen skattemæssige konsekvenser af flexlån, herunder heller ikke af den årlige, 3-årlige eller 5-årlige rentetilpasning. Konsekvenserne viser sig først, hvis flexlånet skal omlægges til et andet lån. Flexlån behandles skattemæssigt som kontantlån. Gode råd Skattemæssigt set er private boligejere bedre stillet med obligationslån end med flexlån. Gevinster ved indfrielse af obligationslån er skattefrie modsat gevinster ved indfrielse af flexlån. Skattemæssigt set bør selskaber altid prioritere fast ejendom med flexlån eller kontantlån. Hvis et kurstabsfradrag skal bevares ved låneomlægning, må løbetiden på det nye lån ikke være kortere end løbetiden på det omlagte lån. Personer Mange private boligejere har prioriteret boligen med flexlån på grund af muligheden for en lav rente. Ved lånoptagelsen kan man vælge mellem årlige, 3-årlige eller 5-årlige rentetilpasninger. Der findes også flexlån, hvor kun en andel af hovedstolen rentetilpasses hvert år. Rentetilpasninger har ikke skattemæssige konsekvenser for personer. Der sker kun det, at renteudgiften for det kommende år ændres, og at man muligvis skal have ændret sin forskudsregistrering i samme forbindelse. Omlægning eller indfrielse af et flexlån kan derimod have skattemæssige konsekvenser. Et tab på lånet i forbindelse med omlægningen eller indfrielsen er ikke fradragsberettiget, medens en gevinst er skattepligtig. Gevinsten beskattes som kapitalindkomst med op til 59%. En kursgevinst, der realiseres i forbindelse med afståelsen af ejendommen, er ikke skattepligtig. Der gælder særlige regler for kurstabsfradrag på kontantlån, der blev optaget inden den 19. maj 1993 og indfriet inden den 1. januar Et sådant kurstabsfradrag kan fradrages med lige store årlige beløb over det nye låns løbetid, og ved efterfølgende omlægninger kan kurstabsfradraget føres videre, også på et nyt flexlån. Det er blot en betingelse, at det nye lån ikke har en kortere løbetid end det hidtidige lån. Rentetilpasninger har ikke nogen indflydelse på kurstabsfradraget. Selskaber Selskaber er omfattet af den generelle skattepligt i kursgevinstloven. Det betyder, at selskaber som udgangspunkt har fradrag for alle kurstab og er skattepligtige af samtlige gevinster. Der findes dog undtagelser med hensyn til fradragsretten. Selskaber har ikke fradrag for tab på obligationslån, hvis renten på den underliggende obligation opfylder mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Gevinster på sådanne lån er skattepligtige. Selskaber kan altså med fordel anvende kontantlån eller flexlån. Tab ved indfrielse eller omlægning af flexlån er fradragsberettigede for selskaber, og gevinster er skattepligtige. Rentetilpasninger har ingen skattemæssige konsekvenser for selskaber. Flexlån 13

16 BESKATNING AF FERIEBOLIG I UDLANDET Der er flere og flere danskere, som ønsker at købe feriebolig i udlandet især sydpå, hvor klimaet er mere stabilt. Nogle ønsker udelukkende at bruge ferieboligen selv, medens andre vil udleje ferieboligen helt eller delvist. Derudover kan en feriebolig være en god investering. Når drømmeboligen er fundet, melder der sig en række skattespørgsmål. Denne artikel forsøger at give svar på nogle af disse spørgsmål. Derudover beskrives de danske skatteregler ved køb af feriebolig i udlandet, og der er en oversigt over skattereglerne for fast ejendom i de lande, hvor danskere typisk køber ferieboliger. TOWER BRIDGE, LONDON. OPFØRT 1894, 65 METER Gode råd Undgå ubehagelige overraskelser! Sørg altid for at få et overblik over de danske og de udenlandske skatteregler inden købet. Søg professionel, lokal rådgivning, inden købsaftalen underskrives. Samspil mellem landenes skatteregler Som udgangspunkt beskattes indkomst fra udlejning mv. af ferieboligen i ferieboligens hjemland. Herudover kan Danmark også beskatte denne indkomst på grund af sit skattemæssige globalindkomstprincip. Der kan derfor opstå situationer med dobbeltbeskatning, som skal løses enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter de interne danske lempelsesregler. Så uanset, hvor ferieboligen er beliggende, vil der ikke ske dobbeltbeskatning. Dansk beskatning Køb i privat regi Hvis en person, som er bosiddende og fuldt skattepligtig til Danmark, ejer en feriebolig i udlandet, skal ferieboligen beskattes på samme måde som en feriebolig i Danmark. Det betyder, at der skal betales ejendomsværdiskat. Den årlige ejendomsværdiskat udgør 1% af ejendomsværdien op til kr. og 3% af resten. Beregningsgrundlaget er ejendommens handelsværdi, hvis der ikke findes en offentlig vurdering i udlandet, der afspejler ejendommens handelsværdi. Hvis en sommerbolig udelukkende benyttes til udlejning, og ejeren har fraskrevet sig retten til at råde over sommerboligen i enhver henseende, skal der ikke betales ejendomsværdiskat. Boligen udgør da en erhvervsvirksomhed og behandles som enhver anden udlejningsejendom. Reglerne for rene udlejningsejendomme vil ikke blive behandlet nærmere. Ved delvis udlejning kan der vælges mellem to principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Indkomsten kan opgøres enten efter sommerhusreglen eller efter et regnskabsmæssigt princip. Uanset hvilket princip, der anvendes, beskattes indkomsten som kapitalindkomst. Efter sommerhusreglen medregnes der et beløb til indkomsten svarende til 60% af den del af bruttolejen, som overstiger kr. Bruttolejen er lejeindtægten, herunder særskilt betaling for el, varme og telefon mv. Hvis bruttolejen eksempelvis udgør kr. i alt, medregnes der kun kr. til indkomsten. Til gengæld er der ikke fradrag for omkostninger. Når sommerhusreglen anvendes, skal der desuden betales ejendomsværdiskat for hele indkomståret. Efter det regnskabsmæssige princip kan de faktiske udgifter, der er forbundet med udlejningen, fradrages i lejeindtægten. Øvrige udgifter, såsom ejendomsskatter, fællesudgifter, vedligeholdelse og afskrivning på inventar, er også fradragsberettigede, men fradraget er begrænset til antal udlejningsdage/365. Uanset hvilket princip, indkomsten opgøres efter, kan eventuelle renteudgifter fratrækkes. Fortjeneste ved salg af en udenlandsk feriebolig er skattefri i samme omfang som fortjeneste ved salg af et sommerhus i Danmark. Køb i selskabsregi En hovedaktionær kan vælge at lade selskabet erhverve ferieboligen i udlandet, men denne løsning 14 Beskatning af feriebolig i udlandet

17 kan få skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren. De danske regler for sambeskatning er blevet ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. De nye regler betyder bl.a., at selskaber ikke længere skal selvangive indkomst fra udenlandske ejendomme. Selskaber kan dog vælge international sambeskatning (se nærmere herom i kapitlet Nye love ). Ved valg af international sambeskatning skal det danske selskab fortsat selvangive indkomst fra udenlandske ejendomme. Dansk selskabsbeskatning af en udenlandsk feriebolig gælder kun, hvis selskabet har valgt international sambeskatning. En udenlandsk feriebolig skal i skattemæssig henseende behandles på samme måde som en feriebolig i Danmark. For et selskab er ferieboligen en udlejningsejendom, og selskabet er derfor skattepligtigt af nettolejeindtægten. Selskabet kan afskrive på inventar og har også fradrag for renteudgifter. Danske selskaber betaler ikke ejendomsværdiskat. Ved salg af ferieboligen er et selskab skattepligtigt af en eventuel avance. Konsekvenser for hovedaktionæren Hvis en arbejdsgiver stiller en sommerbolig til rådighed for en medarbejder, uden at medarbejderen betaler fuld leje for sommerboligen, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig udgør en procentdel af boligens værdi pr. uge afhængig af, hvornår boligen benyttes. For ugerne udgør den skattepligtige værdi 0,5% af ejendomsværdien pr. uge og for årets øvrige uger 0,25% af ejendomsværdien pr. uge. Den skattepligtige værdi er 16,25% på årsbasis. Hvis der ikke foreligger en offentlig vurdering, der afspejler ejendommens handelsværdi, ansættes boligens værdi skønsmæssigt ved årets begyndelse. For hovedaktionærer er det rådigheden over sommerboligen, der beskattes, og ikke kun den faktiske anvendelse. Derfor skal hovedaktionærer, der kan disponere over en bolig i hele året, beskattes med 16,25% af boligens værdi. Der vil dog ske nedslag i beskatningen, hvis sommerboligen udlejes eller stilles til rådighed for ikke-nærtstående personer. Hvis sommerboligen eksempelvis er udlejet eller udlånt til selskabets personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes den skattepligtige værdi for hovedaktionæren med 5 x 0,5% fra 16,25% til 13,75%. Hvis to hovedaktionærer deler en sommerbolig, skal den skattepligtige værdi på helårsbasis deles mellem de to hovedaktionærer. Hvis der er tale om et personalesommerhus, skal en hovedaktionær dog ikke beskattes med den fulde skattepligtige værdi på 16,25%. Et personalesommerhus er et sommerhus, som arbejdsgiveren stiller til rådighed, og som anvendes af medarbejdere i minimum 13 uger pr. år. Heraf skal mindst 8 uger ligge i højsæsonen, dvs. i ugerne Det er en betingelse, at de medarbejdere, der anvender sommerhuset, ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og at de ikke er nærtstående til hovedaktionæren. Hovedaktionærens brug af et personalesommerhus beskattes på samme måde som for de øvrige medarbejdere. Det vil sige, at der kun sker beskatning af de uger, hvor hovedaktionæren rent faktisk anvender sommerhuset. Hvis hovedaktionæren ikke betaler for rådigheden eller brugen af sommerhuset, beskattes han af den manglende betaling enten som yderligere løn eller som maskeret udbytte. Der vil være tale om personlig indkomst, og der skal betales AM-bidrag, uanset om der er tale om løn eller udbytte. Selskabet har fradrag for beløbet, hvis hovedaktionærens manglende betaling af leje anses for at være yderligere løn. Fradraget reduceres dog med lejeindtægten, da selskabet er forpligtet til at medregne en leje svarende til markedslejen, uanset om hovedaktionæren rent faktisk betaler leje eller ej. Udenlandsk beskatning Nedenfor følger en oversigt over beskatning af feriebolig i de lande, hvor det er mest populært at købe feriebolig i disse år. De valgte lande er Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet og Spanien. Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med alle de valgte lande, og alle disse lande kan beskatte fast ejendom i henhold til landets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Når der skal betales udenlandsk skat af egen bolig, af indkomst fra udlejning og af en eventuel avance ved salg af ferieboligen, skal disse indkomster opgøres og selvangives efter skattereglerne i det pågældende land. Beskatning af feriebolig i udlandet 15

18 GÅSETÅRNET, VORDINGBORG. OPFØRT CA. 1365, 26 METER Frankrig Frankrig har regler om ejendomsværdiskat (ISF) og ejendomsskat, og begge skatter opkræves, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Skatterne beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen. Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Frankrig er skattepligtig, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Avance ved salg af en feriebolig i Frankrig er principielt skattepligtig for både personer og selskaber, men efter nuværende praksis vil der alligevel normalt ikke blive opkrævet skat. Det må dog antages, at denne retstilstand kun vil gælde, indtil der er indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Italien I Italien er der regler om ejendomsværdiskat og ejendomsskat (ICI), og begge skatter opkræves, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Skatterne beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen, og skattesatserne varierer alt afhængig af, hvilken kommune ferieboligen ligger i. Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Italien er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person eller et selskab. Avance ved salg af en feriebolig er skattepligtig både for personer og selskaber, hvis ferieboligen sælges, inden der er gået 5 år efter anskaffelsen. Grækenland Grækenland har regler om en statslig ejendomsskat (FAP) og en kommunal ejendomsskat (TAP), som begge opkræves, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Den statslige ejendomsskat beregnes som 0,7% af den del af ferieboligens skattemæssige værdi, der ligger over en bundgrænse på euro. Bundgrænsen gælder for hver enkelt ejer. Den kommunale ejendomsskat beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen og varierer mellem 0,25% og 0,35%. Grækenland opkræver ikke ejendomsværdiskat. Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Grækenland er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person eller et selskab. Avance ved salg af en feriebolig er skattefri, hvis boligen ejes af en person. Hvis ejeren derimod er et selskab, er avancen skattepligtig. Tyrkiet Tyrkiet opkræver ejendomsskat, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Ejendomsskatten beregnes generelt som 0,2% for boliger og 0,1% for jord på grundlag af ejendomsvurderingen. Satserne varierer alt afhængig af, hvilken kommune ferieboligen ligger i. Der beregnes yderligere 0,2% i ejendomsskat, hvis ferieboligen ligger i en storbykommune, men kun yderligere 0,1%, hvis ferieboligen ligger i en landkommune. Tyrkiet opkræver ikke ejendomsværdiskat. Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Tyrkiet er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person eller et selskab. For personer er der en skattefri bundgrænse. Selskaber beskattes med en endelig skat på 22%. Avance ved salg af en feriebolig i Tyrkiet er skattefri for personer, hvis ferieboligen først sælges efter mere end 4 års ejertid. Selskaber er derimod normalt skattepligtige af en avance ved salg af fast ejendom. Spanien Spanien opkræver ejendomsskat, uanset om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. Ejendomsskatten beregnes på grundlag af ferieboligens ejendomsværdi, og skatteprocenten varierer alt afhængig af, hvilken kommune ferieboligen ligger i. Spanien opkræver ikke ejendomsværdiskat. Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Spanien er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person eller et selskab. Avance ved salg af en feriebolig er skattepligtig både for personer og selskaber med 35%. Lempelse af dobbeltbeskatning Personer skal betale dansk ejendomsværdiskat af en udenlandsk feriebolig. Derudover skal nettolejeindtægten med fradrag af renter indgå i den danske indkomstopgørelse. Personer er skattefrie af en avance ved salg efter de almindelige danske regler om familiens sommerbolig. Selskaber skal beskattes af nettolejeindtægten med fradrag af renteudgifter. En avance ved salg af ferieboligen er skattepligtig. Da de valgte lande i vidt omfang også beskatter de samme indkomster, er Danmark forpligtet til at give et nedslag i den danske skat, således at der ikke sker dobbeltbeskatning. 16 Beskatning af feriebolig i udlandet

19 Ved selvangivelsen i Danmark skal indkomsten fra den udenlandske feriebolig opgøres efter danske regler. I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de valgte lande lemper Danmark for dobbeltbeskatning efter kreditmetoden, undtagen overenskomsten med Frankrig, hvor Danmark er forpligtet til at lempe efter eksemptionmetoden, bortset fra fortjeneste ved salg af ferieboligen. Ved kreditmetoden gives der lempelse for den del af den danske skat, som falder forholdsmæssigt på den udenlandske indkomst, dog maksimalt den skat, der er betalt i udlandet. Eksemptionlempelsen beregnes på samme måde, men nedsættelsen i den danske skat er ikke maksimeret til den skat, der er betalt i udlandet. Hvis den danske ejendomsværdiskat f.eks. udgør kr., og der er betalt kr. i ejendomsværdiskat i det pågældende land, vil ejendomsværdiskatten i Danmark blive nedsat til kr., hvis der lempes efter kreditmetoden, men 0 kr., hvis der lempes efter eksemptionmetoden. Ejendomsskat Der skal ikke betales dansk ejendomsskat af en udenlandsk feriebolig, og der vil derfor ikke opstå dobbeltbeskatning. Ejendomsværdiskat Selskaber betaler ikke dansk ejendomsværdiskat, og der skal derfor ikke lempes for dobbeltbeskatning. Personer betaler dansk ejendomsværdiskat. Hvis ferieboligen ligger i Frankrig eller Italien, kan der opstå dobbeltbeskatning, fordi begge disse lande også opkræver ejendomsværdiskat. Hvis ferieboligen ligger i Frankrig, bortfalder den danske ejendomsværdiskat dog fuldstændigt på grund af eksemptionlempelse. Hvis ferieboligen derimod ligger i Italien, skal den danske ejendomsværdiskat kun nedsættes med den ejendomsværdiskat, der er betalt i Italien. Hvis den danske ejendomsværdiskat er større end den italienske ejendomsværdiskat, skal differencen betales i Danmark. Det er indtil videre ikke afklaret, om den græske ejendomsskat ligner den danske ejendomsværdiskat så meget, at der skal gives nedsættelse i den danske ejendomsværdiskat for den græske ejendomsskat. Indkomst ved udlejning Samtlige valgte lande beskatter indkomst fra udlejning af fast ejendom. Da Danmark også beskatter en positiv nettoindkomst fra ejendomsudlejning, opstår der dobbeltbeskatning både for personer og selskaber. Lempelse af dobbeltbeskatningen skal ske efter kreditprincippet, bortset fra indkomst fra en feriebolig i Frankrig. Hvis den danske skat er større end den skat, der er betalt i udlandet, medfører kreditprincippet, at differencen opkræves i Danmark. Hvis den udenlandske skat er størst, er indkomsten reelt skattefri i Danmark, men skal alligevel selvangives her. Hvis nettoindkomsten fra udlejningen efter fradrag af renteudgifter er negativ, skal dette underskud selvangives i Danmark. Der bliver i givet fald ikke tale om dobbeltbeskatning. Selv om der er betalt skat i udlandet, kan der ikke opnås lempelse for denne skat i den danske skatteberegning. Et dansk selskab skal ikke betale skat af indkomst fra en feriebolig i Frankrig, da lempelsesmetoden er eksemption, og den danske selskabsskat er en proportionalskat. Personer skal heller ikke betale dansk skat af indkomst fra en feriebolig i Frankrig, men indkomsten medtages ved den danske skatteberegning og betyder, at anden dansk indkomst beskattes på et højere niveau på grund af de progressive statsskatter. Avance ved salg I Danmark beskattes selskaber af avance ved salg af en feriebolig uanset ejertid. Spanien, Grækenland, Frankrig og normalt også Tyrkiet beskatter selskaber af avance ved salg af fast ejendom uanset ejertid, hvorved der opstår dobbeltbeskatning. I Frankrig er der dog p.t. tilsyneladende stilstand, således at Frankrig ikke beskatter avance ved salg af fast ejendom, før en eventuel ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark er forhandlet på plads. For samtlige lande gælder det, at en eventuel dobbeltbeskatning skal lempes efter kreditmetoden. Det betyder, at der minimum bliver fuld dansk skat af en avance ved salg af fast ejendom, men en del af skatten skal betales i udlandet. Da personer i Danmark normalt kan sælge familiens feriebolig skattefrit, opstår der ingen dobbeltbeskatning. Der skal dermed kun betales en eventuel skat af avancen i udlandet. Beskatning af feriebolig i udlandet 17

20 BURJ AL ARAB HOTEL, DUBAI. OPFØRT 1999, 321 METERILLE KÆNGURU Jeremy Woodhouse/Masterfile/Scanpix 18 Beskatning af ejerlejlighedsforeninger og deres medlemmer

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt?

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? - 1 Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I juni 2012 købte jeg 5,941% Danske Bank 2004 et erhvervsobligationslån optaget af Danske Bank i

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2012 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort vand- og energi- afgifter. I denne folder kan du få et overblik over hovedreglerne

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Godtgørelse af vandog energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan i

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer.

Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. SKATTEinformation august 2006 Kreston Danmark Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. Vi kombinerer den mindre virksomheds fordele

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: bn-aps@post.tele.dk www.buchognoergaard.dk

Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: bn-aps@post.tele.dk www.buchognoergaard.dk buch & nørgaard REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: bn-aps@post.tele.dk www.buchognoergaard.dk RevisorInformerer Juli 2007 Feriebolig i udlandet

Læs mere

Skatteinformation august 2006

Skatteinformation august 2006 Skatteinformation august 2006 STATSAUTORISERET REVISOR A /S Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Statsautoriseret revisionsaktieselskab Andrupsgade 4 II. 7620 Lemvig. Telefon 96 900 300. Telefax 97 81 06

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder?

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2014 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vand- og energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand?

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? - 1 Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vi har købt hus i Thailand, og vi har fået at vide, at der skal betales

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition RISSKOV REVISION ORIENTERER August 2014 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: DEL 1: DEL 2: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har interesse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S

Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Skatteinformation august 2007 Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Agerlandsvej 1 Postboks 28 8800 Viborg Tlf. 86 62 92 22 Fax 86 62 93 75 www.uw.dk Foto: Piotr & Co / Fritz Hansen A/S s va

Læs mere