af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825"

Transkript

1 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 LuFTkvalitetsvurdering FOr udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr Steen Solvang Jensen Matthias Ketzel Thomas Becker Per Løfstrøm Helge Rørdam Olesen Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 825 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Becker, Per Løfstrøm & Helge Rørdam Olesen Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Maj 2011 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Helge Rørdam Olesen Vejdirektoratet Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Løfstrøm, P. & Olesen, H.R. 2011: Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense. VVM redegørelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 56 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Denne tekniske baggrundsrapport beskriver luftkvalitetsberegninger med OML-Highway modellen langs med motorvejen syd om Odense til støtte for VVM vurdering af udbygning af motorvejen fra 2 til 3 spor i hver retning. Luftkvalitetsberegninger vises for eksisterende forhold i 2008 og med trafikfremskrivning til 2020 samt for forslaget om motorvejsudvidelse i Luftkvaliteten vurderes for antallet af berørte boliger i en afstand af 1000 m fra motorvejen. Grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO 2 ) og partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM 2.5, PM 10 ) forventes ikke overskredet i 2008 eller 2020 i nogen af beregningsalternativerne. Støjreducerende tiltags betydning for luftkvaliteten er også belyst. Luftkvalitet, model, OML-Highway, VVM, motorvej, Odense. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 56 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold Forord 5 1 Sammenfatning Grænseværdier og sundhedseffekter Bidrag til luftforurening langs motorveje Luftforurening langs motorveje Metode for luftkvalitetsberegninger Forudsætninger for eksisterende forhold og forslag for Odense Syd Basis 2008 Eksisterende forhold i Basis 2020 Eksisterende forhold i Forslag 2020 Udvidelse af motorvejen i Sammenligning af basis 2008, basis 2020 og forslag Luftforurening langs motorveje Bidrag til luftforurening langs motorveje Kilder til partikler Kilder til kvælstofoxider Spredning Kemisk omdannelse 21 3 Grænseværdier og sundhedseffekter Grænseværdier Indikatorer for luftforurening i luftkvalitetsvurdering Sundhedseffekter af luftforurening 25 4 Metode for beregning af luftkvalitet og CO 2 emission OML-Highway Input og output 30 CO 2 emission Forudsætninger for eksisterende forhold og forslag for Odense Syd 32 5 Luftkvalitetsvurdering af eksisterende forhold og forslag Basis 2008 Eksisterende forhold i Basis 2020 Eksisterende forhold i Forslag 2020 Udvidelse af motorvejen i Sammenligning af basis 2008, basis 2020 og forslag Støjdæmpende tiltags betydning for luftkvaliteten 50 Referencer 55

6

7 Forord Denne tekniske baggrundsrapport beskriver luftkvalitetsberegninger med OML-Highway modellen langs med motorvejen syd om Odense til støtte for VVM vurdering af udbygning af motorvejen fra 2 til 3 spor i hver retning. Hovedresultaterne indgår tillige i den sammenfattende rapport for VVM-redegørelsen for udvidelse af motorvejen syd om Odense. Luftkvalitetsberegninger vises for eksisterende forhold i 2008 og med trafikfremskrivning til 2020 samt for forslaget om motorvejsudvidelse i Luftkvaliteten vurderes for antallet af berørte boliger i en afstand af 1000 m fra motorvejen. Resultaterne er vurderet i relation til grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO 2 ) og partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM 2.5, PM 10 ) i 2008 og Støjreducerende tiltags betydning for luftkvaliteten er også belyst. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet for Vejdirektoratet. Projektet har været ledet af en styregruppe bestående af Jacob Fryd (formand), Vejdirektoratet, og projektdeltagere fra DMU: Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Becker, Per Løfstrøm, og Helge Rørdam Olesen. Data om motorvejsstrækningen syd om Odense, trafikdata for motorvejen og tilstødende berørte veje samt helårsbolig- og ferieboligaddresser langs motorvejen stammer fra COWI, som står som hovedrådgiver for VVM-redegørelsen. 5

8 1 Sammenfatning 1.1 Grænseværdier og sundhedseffekter Luftforurening kan udgøre en sundhedsbelastning og påvirke naturen negativt. Derfor er der opstillet en række grænseværdier for beskyttelse af mennesker og natur, se Tabel 1.1. Da niveauet af kvælstofdioxid (NO 2 ) ligger over grænseværdien i nogle trafikerede gader i de største byer, og da partikler (PM 10 og PM 2.5 ) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, er det disse stoffer som luftkvalitetsvurderingen af motorvejsudvidelsen fokuserer på. For både NO 2 og partikler fokuserer luftkvalitetsvurdering på de grænseværdier som vedrører gennemsnitsværdier, da disse kommer tættest på overskridelse. Tabel 1.1. Oversigt over grænseværdier og målværdier Stof Grænseværdi Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsdato Kvælstofdioxid (NO 2 ) time 18 gange pr. år Mennesker 2010 Partikler under 2,5 mikrometer (PM 2.5 ) 40 - Gennemsnit, år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker a - Gennemsnit, år Mennesker (2020) Partikler under 10 mikrometer timer 35 gange pr. år Mennesker 2005 (PM 10 ) 40 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 Fodnoter: 1) Målværdi a) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed. Overholdelse af grænseværdierne sikrer ikke, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved koncentrationer under grænseværdien. For partikler er der således tale om en risikovurdering, da der ikke formodes at være en nedre grænse for, hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser. Trafikkens udslip af CO 2 (kuldioxid) er ikke direkte sundhedsskadeligt at indånde, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringer, hvor de afledte effekter af klimaforandringer kan have sundhedskonsekvenser, samt en lang række andre negative konsekvenser for samfundet. CO 2 emissionen vil derfor også blive vurderet for basis i 2008, basis 2020 og motorvejsudvidelsen i Bidrag til luftforurening langs motorveje Luftforureningen af partikler og kvælstofoxider på og langs med en motorvej er bestemt af tre bidrag: regionalt bidrag, bybaggrundsbidrag og vejbidrag. Det regionale bidrag skyldes europæiske og danske forureningskilder og bidrager til koncentrationsniveauet i den regionale baggrund. 6

9 Bybaggrundsbidraget er bestemt af forureningskilder i byen. I større byer er kilderne næsten udelukkende vejtrafik, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafiktætheden. Trafikken i Odense by bidrager således til koncentrationen på og langs motorvejen. Andre lokale kilder er industri, boligopvarmning (fx brændeovne) og energiproduktion, men de spiller en mindre rolle for bybaggrundsbidraget. Endelig er der selve vejbidraget som kommer fra trafikken på motorvejen. Vejbidraget afhænger af udviklingen i emissionsforhold, trafikmængde, køretøjssammensætning og hastighed. 1.3 Luftforurening langs motorveje PM 2.5 og PM 10 PM 2.5 er massen af partikler under 2,5 mikrometer. Fra trafikken bidrager især sodpartikler, men også bremsestøv til PM 2.5. En væsentlig del af PM 2.5 er langtransporterede, såkaldte sekundære partikler. Sekundære partikler er dannet i atmosfæren ved omdannelse af gasarter (bl.a. NO x, SO 2 og ammoniak), og består bl.a. af ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. PM 10 er massen af partikler under 10 mikrometer, og bidraget til PM 10 er domineret af de sekundære partikler og de grove partikler. De grove partikler er mekanisk dannede fra dæk-, bremse- og vejslid samt fra naturlige kilder som fx jordstøv, havsalt og pollen. Fra trafikken er der således et bidrag fra udstødningen, og et ikkeudstødning bidrag som består af dæk-, bremse- og vejslid samt ophvirvling heraf. Det regionale bidrag for partikler (PM 2.5, PM 10 ) er det største bidrag i koncentrationen tæt på motorvejen, efterfulgt af vejbidraget, mens bybaggrundsbidraget er beskedent. NO x NO x (NO+NO 2 ) dannes i forbindelse med forbrændingsprocesser, hvor høj temperatur sammen med ilt oxiderer luftens frie kvælstof (N 2 ) til NO og NO 2. Den del som emitteres som NO 2 betegnes direkte emitteret NO 2. NO kan i atmosfæren omdannes til NO 2 i reaktioner med ozon. NO 2 er således både en direkte emitteret og en sekundær dannet luftforurening. Bidragene til den regionale NO 2 koncentration er bestemt af nationale og internationale emissioner af NO x. Danske og udenlandske NO x kilder bidrager hver med omkring halvdelen til den regionale baggrundskoncentration af NO 2. Bybaggrundsbidraget er bestemt af NO x kilder i byen. I større byer som Odense er kilderne næsten udelukkende vejtrafik, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafiktætheden. Vejbidraget afhænger af udviklingen i emissionsforhold, trafikmængde, køretøjssammensætning og hastighed. 7

10 For NO 2 er det regionale bidrag til koncentrationen tæt på motorvejen relativt lavt, bybaggrundsbidraget betydeligt, og vejbidraget typisk størst. Spredning og kemisk omdannelse Trafikken på motorveje og øvrige veje i det åbne land kan være betydelig, men luftforureningsniveauerne er forholdsvis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Ved vejstrækninger i det åbne land er forureningen lavere ved samme trafikmængder end i lukkede gaderum i byerne. Dels er der mere blæst, da der ikke er læ fra bygninger mv., og dels bliver den forurenede luft hurtigt transporteret væk fra vejen og ikke recirkuleret som i lukkede gaderum i byerne. Luftforureningen aftager hurtigt med afstanden fra vejen. Hvis man betragter et konsekvensområde på nogle få hundrede meter langs en motorvej vil de relevante processer kun være kemiske reaktioner mellem NO, ozon og NO 2, som kan foregå inden for den tid, det tager en luftpakke at blive transporteret over disse afstande. Denne simple fotokemi indgår i beregningerne af koncentrationen af NO Metode for luftkvalitetsberegninger OML-Highway er anvendt til at beregne koncentrationerne langs motorvejen. OML-Highway er en ny GIS-baseret brugervenlig luftkvalitetsmodel for motorveje og andre veje i åbent terræn. Modellen er udviklet for Vejdirektoratet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Aarhus Universitet i samarbejde med det tyske firma Lohmeyer. Modellen er i stand til at beregne luftkvaliteten langs motorveje, landeveje og øvrige veje i åbent terræn. Modellen foretager beregninger time for time over længere tid, fx for et år. Modellen kræver følgende input: et digitalt vejnet med trafikdata, regionale baggrundskoncentrationer (måledata fra Keldsnor i 2008 på Langeland) og meteorologiske data (modelleret med den meteorologiske model MM5 for 2008) samt beskrivelse af beregningspunkter. I modellen er indbygget den europæiske emissionsmodel COPERT IV. De regionale baggrundskoncentrationer er forudsat uændret fra 2008 til 2020, selvom der kan forventes en lille reduktion i de regionale niveauer pga. emissionsreduktion i Danmark og Europa. Energistyrelsens prognose for udviklingen i energieffektivitet for vejtrafikken er lagt til grund for beregning af udviklingen i CO 2 emissionen. Beregningerne er gennemført for alle adressepunkter for helårsboliger og ferieboliger inden for en afstand af m fra motorvejen for at kunne beregne antallet af berørte boliger i forskellige forureningsklasser. 1.5 Forudsætninger for eksisterende forhold og forslag for Odense Syd Eksisterende forhold og forslag for Odense Syd Beregninger er gennemført for tre scenarier: Basis 2008, basis 2020 og forslag Basis 2008 er de eksisterende forhold i 2008 og basis 2020 er de eksisterende forhold i 2020, også benævnt 0-alternativet. I 0-alternativet 8

11 er trafikken fremskrevet til Forslag 2020 er forslaget om udvidelse af motorvejen syd om Odense fra 2 til 3 spor i hver retning. Vejnettet Motorvejstrækningen syd om Odense og tilstødende berørte vejstrækninger samt trafikdata er leveret af COWI som et digitalt vejnet med strækningsnøgler, som gør det muligt at koble vejnettet til trafikdata for eksisterende forhold og til modellerede trafikdata i 2020 fra en EMME trafikmodel for hhv. basis og motorvejsudvidelsen. Motorvejen kaldes i OML-Highway terminologi for beregningsvejen, da beregningerne af luftkvalitet foretages langs med denne vej. Øvrige veje i Odense bidrager også til luftforureningen langs motorvejen, og disse veje kaldes baggrundsvejnettet, se Figur 1.1. De øvrige veje og trafikken herpå stammer fra DMU s vej- og trafikdatabase. Odense Figur 1.1. Beregningsveje (blå) og baggrundsveje (grå) Trafikdata Trafikoplysninger for motorvejen omfatter: årsdøgntrafik (ÅDT), tungtrafik andel (lastbiler og busser), og gennemsnitshastighed. Tabel 1.2 viser gennemsnitlige trafikdata for basis 2008, basis 2020 og hovedforslag 2020 for motorvejsstrækningen. Det ses, at trafikken stiger fra 2008 til Forslaget med motorudvidelsen i 2020 vil give lidt flere lette og tunge køretøjer og lidt højere hastighed end basis situationen i 2020, da kapaciteten på motorvejen øges. 9

12 Tabel 1.2. Gennemsnitlige trafikdata for basis 2008, basis 2020 og hovedforslag ÅDT (antal køretøjer/døgn) Tung trafik (antal/døgn) Tung trafik (%) Gns. hastighed (km/t) Trafikarbejde (mio. vogn km/år) Basis , Basis , Hovedforslag , Som indeks med udgangspunkt i Basis 2020 Basis Basis Hovedforslag Årlig trafikvækst (%) 3,1 2,6 Trafikvækst som indeks basis 2008 til basis Basis 2008 Eksisterende forhold i 2008 Luftkvalitetsvurdering i basis 2008 NO 2 koncentrationsniveauerne i 2008 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.2. Som forventet er koncentrationerne højest tættest ved motorvejen, hvorefter de aftager med afstanden fra motorvejen. Højere koncentrationer findes også langs de trafikerede tilstødende veje. De højeste koncentrationer optræder ved boliger, som ligger i en afstand af omkring 85 m fra motorvejen ved et tilslutningsanlæg, hvor de også er udsat for luftforurening fra tilstødende veje. De højeste koncentrationer på 26,5 µg/m 3 er under grænseværdien på 40 µg/m 3. De højeste koncentrationer er omkring tre gange højere end det regionale baggrundsniveau på 8,6 µg/m 3. Figur 1.2. Årsmiddelkoncentrationen af NO 2 i 2008 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. PM 2.5 koncentrationsniveauerne i 2008 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.3. Som forventet er koncentrationerne højest tættest ved motorvejen, hvorefter de aftager med afstanden fra motorvejen. I forhold til NO 2 er der mindre variation i niveauerne for PM 2.5, idet der er mindre 10

13 forskel på de højeste og laveste niveauer, men den geografiske fordeling er som for NO 2. De højeste koncentrationer på 12,3 µg/m 3 er under grænseværdien på 25 µg/m 3. De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 11 µg/m 3. Figur 1.3. Årsmiddelkoncentrationen af PM 2.5 i 2008 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. PM 10 koncentrationsniveauerne i 2008 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.4. Den geografiske fordeling er som for PM 2.5. De højeste koncentrationer er ved boliger, som ligger i en afstand af omkring 85 m fra motorvejen ved et tilslutningsanlæg, hvor de også er udsat for luftforurening fra tilstødende veje. De højeste koncentrationer på 21,5 µg/m 3 er under grænseværdien på 40 µg/m 3 som årsmiddelværdi. De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 19 µg/m 3. Grænseværdien på 35 årlige overskridelser af en døgnmiddelværdi på 50 g/m 3 vurderes også at være overholdt med en god margin, fordi den erfaringsmæssigt overholdes, hvis årsmiddelværdien er under omkring 32 g/m 3. 11

14 Figur 1.4. Årsmiddelkoncentrationen af PM 10 i 2008 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. 1.7 Basis 2020 Eksisterende forhold i 2020 Luftkvalitetsvurdering i basis 2020 NO 2 koncentrationsniveauerne i basis 2020 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.5. Den geografiske fordeling af koncentrationerne er den samme som i 2008, men niveauerne er væsentligt lavere. De højeste koncentrationer i 2020 er 16,6 µg/m 3 i forhold til de højeste koncentrationer i 2008 på 26,5 µg/m 3. Niveauet er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3. De højeste koncentrationer er omkring dobbelt så høje som det regionale baggrundsniveau på 8,6 µg/m 3. Figur 1.5. Årsmiddelkoncentrationen af NO 2 i basis 2020 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. PM 2.5 koncentrationsniveauerne i 2020 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.6. Den geografiske fordeling af koncentrationerne er den samme som i 2008, men niveauerne er væsentligt lavere. I forhold til NO 2 er der mindre forskel på de højeste og laveste niveauer, da det regionale bidrag er dominerende. 12

15 De højeste koncentrationer på 11,9 µg/m 3 er under grænseværdien på 25 µg/m 3. I forhold til 2008 er koncentrationerne faldet lidt, som en kombinationseffekt af mindre udstødning men mere ikke-udstødning grundet øget trafik. De højeste koncentrationer var i ,3 µg/m 3 og 11,9 µg/m 3 i De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 11 µg/m 3. Figur 1.6. Årsmiddelkoncentrationen af PM 2.5 i basis 2020 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. PM 10 koncentrationsniveauerne i 2020 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.7. Som forventet er koncentrationerne højest tættest ved motorvejen, hvorefter de aftager med afstanden fra motorvejen. I forhold til NO 2 er der mindre variation i niveauerne for PM 10, idet der er mindre forskel på de højeste og laveste niveauer, men den geografiske fordeling er som for NO 2. De højeste koncentrationer er ved boliger, som ligger i en afstand af omkring 85 m fra motorvejen ved et tilslutningsanlæg, hvor de også er udsat for luftforurening fra tilstødende veje. De højeste koncentrationer på 21,5 µg/m 3 er under grænseværdien på 40 µg/m 3. I forhold til 2008 er PM 10 koncentrationerne ikke faldet. Det skyldes en kombinationseffekt af mindre udstødning men mere ikke-udstødning grundet øget trafik, som har udlignet hinanden. Ikke-udstødningsbidraget er højere for PM 10 end det er for PM 2.5. De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 19 µg/m 3. 13

16 Figur 1.7. Årsmiddelkoncentrationen af PM 10 i basis 2020 på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. 1.8 Forslag 2020 Udvidelse af motorvejen i 2020 Luftkvalitetsvurdering i 2020 med motorvejsudvidelse NO 2 koncentrationsniveauerne i 2020 med motorvejsudvidelsen på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.8. Den geografiske fordeling af koncentrationerne er den samme som i basis i 2020, og niveauerne er stort de samme som i basis i 2020, da der kun er små forskelle mellem trafikken i basis i 2020 og motorvejsudvidelsen i De højeste koncentrationer i 2020 med motorvejsudvidelsen er 16,7 µg/m 3, hvilket er det samme niveau som for basis i Niveauet er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3. De højeste koncentrationer er omkring dobbelt så høje som det regionale baggrundsniveau på 8,6 µg/m 3. Figur 1.8. Årsmiddelkoncentrationen af NO 2 i 2020 med motorvejsudvidelsen på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. 14

17 PM 2.5 koncentrationsniveauerne i 2020 på alle boligadresser er visualiseret i Figur 1.9. Den geografiske fordeling af koncentrationerne for motorvejsudvidelsen er som i basis i 2020, og niveauerne er stort set de sammen. De højeste koncentrationer på 11,9 µg/m 3 er ens for motorvejsudvidelsen og for basis 2020, og under grænseværdien på 25 µg/m 3. De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 11 µg/m 3. Figur 1.9. Årsmiddelkoncentrationen af PM 2.5 i 2020 med motorvejsudvidelsen på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. PM 10 koncentrationsniveauerne i 2020 på alle boligadresser er visualiseret i Figur De højeste koncentrationer på 21,5 µg/m 3 er stort set de samme for motorvejsudvidelsen og for basis 2020, og under grænseværdien på 40 µg/m 3. De højeste koncentrationer er kun lidt over det regionale baggrundsniveau på 19 µg/m 3. Figur Årsmiddelkoncentrationen af PM 10 i 2020 med motorvejsudvidelsen på alle boligadresser i en afstand af m fra motorvejen. 15

18 1.9 Sammenligning af basis 2008, basis 2020 og forslag 2020 Sammenligning af emission Emissionsforhold i basis 2008, basis 2020 og ved motorvejsudvidelsen i 2020 er opsummeret i Tabel 1.3. Emissionen af NO x, NO 2 og PM udstødning falder kraftigt fra 2008 til 2020 grundet skærpede emissionsnormer og på trods af stigende trafik fra 2008 til NO 2 emissionen falder mindre end NO x emissionen, da den direkte emitterede NO 2 andel er større i 2020 end i 2008 pga. flere dieselbiler og flere partikelfiltre. Emissionen af PM 2.5, som skyldes både udstødning og ikke-udstødning reduceres ikke så meget som fx NO x, da ikke-udstødningsdelen stiger fra 2008 til 2020 grundet mere trafik. PM 10 emission stiger lidt, da ikkeudstødningsdelen her udgør en større andel end for PM 2.5. CO og VOC reduceres også kraftigt, mens SO 2 kun ændres lidt. CO 2 emissionen er større i 2020 i forhold til 2008 som en kombinationseffekt af øget trafik og en forbedret CO 2 effektivitet. Det er regnet med at CO 2 effektiviteten øges med 17 % fra 2008 til 2020, men dette kan ikke opveje det øgede trafikarbejde på hhv. 40 % og 45 % for basis 2020 og motorvejsudvidelsen i Forslaget om motorvejsudvidelse har generelt marginalt højere emissioner end basis i 2020 pga. af lidt mere både let og tung trafik samt lidt højere hastighed, hvilket giver lidt højere emission. Dette gælder dog ikke for PM 10 emissionen, hvor den lidt højere hastighed ved motorvejsudvidelse giver lidt mindre ikke-udstødning i COPERT IV sandsynligvis pga. mindre bremseslid. Sammenhængen mellem de forskellige dele af ikkeudstødningsdelen og hastigheden er dog usikker i COPERT IV modellen. Tabel 1.3. Emissionsforhold i basis 2008, basis 2020 og ved motorvejsudvidelse i Basis 2020 er sat til 100 Scenarie: NO x NO 2 PM udstødning PM 2.5 PM 10 CO VOC SO 2 CO 2 emission (ton/år) (ton/år) (ton/år) (ton/år) (ton/år) (ton/år) (ton/år) (ton/år) (Indeks) Basis ,3 16,9 32, ,1 0, Basis ,1 11,8 33, ,0 0, Forslag ,2 11,9 33, ,2 0, (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) (Indeks) Basis Basis Forslag Sammenligning af koncentration I Tabel 1.4 er opsummeret minimum, maksimum og gennemsnitlige koncentrationer for basis 2008, basis 2020 og motorvejsudvidelsen 2020 for alle betragtede boliger. 16

19 Koncentrationerne falder fra 2008 til 2020, mens de er stort ens i basis i 2020 og med motorvejsudvidelsen i Maksimum værdierne er marginalt højere for basis 2020 for NO 2 og PM 10, hvilket skyldes en enkelt strækning, hvor basis 2020 har lidt mere trafik end ved motorvejsudvidelsen. Tabel 1.4. Sammenligning af koncentrationer for basis 2008, basis 2020 og motorvejsudvidelsen Tallene refererer til årsmiddelværdier, og Min og Max er møntet på minimum og maksimum for de betragtede boliger PM udstødningsbidrag NO 2 PM 2.5 PM 10 Basis 2008 Min Maks Gns Basis 2020 Min Maks Gns Forslag 2020 Min Maks Gns Sammenligning af antal boliger berørt af luftforurening I Tabel 1.5 er opsummeret det samlede antal af helårsboliger og ferieboliger for basis 2008, basis 2020 og motorvejsudvidelsen Feriebygninger, kolonihaver og anden fritidsbebyggelse indgår ikke i antallet af støj- og luftforureningsbelastede boliger, men der skal foretages en særskilt vurdering af disse ferieboliger. Der er ingen sommerhuse langs strækningen. Som det ses er der helårsboliger langs motorvejen og kun 21 ferieboliger. Koncentrationerne falder fra 2008 til 2020, og antallet af boliger berørt af luftforurening forskydes mod lavere forureningsklasser, mens antallet af boliger i de forskellige forureningsklasser er stort ens i basis i 2020 og med motorvejsudvidelsen i

20 Tabel 1.5a. Antal helårsboliger udsat for luftforurening i afstand af m fra motorvej NO 2 10,0-12,5 12,5-15,0 15,0-17,5 17,5-20,0 20,0-22,5 22,5-26,5 Total Basis Basis Forslag PM ,00-11,25 11,25-11,50 11,5-11,75 11,75-12,00 12,00-12,25 12,25-12,5 Total Basis Basis Forslag PM 10 19,0-19,5 19,5-20,0 20,0-20,5 20,5-21,0 21,0-21,5 21,5-22,0 Total Basis Basis Forslag Tabel 1.5b. Antal ferieboliger udsat for luftforurening i afstand af m fra motorvej NO 2 10,0-12,5 12,5-15,0 15,0-17,5 17,5-20,0 20,0-22,5 22,5-26,5 Total Basis Basis Forslag PM ,00-11,25 11,25-11,50 11,5-11,75 11,75-12,00 12,00-12,25 12,25-12,5 Total Basis Basis Forslag PM 10 19,0-19,5 19,5-20,0 20,0-20,5 20,5-21,0 21,0-21,5 21,5-22,0 Total Basis Basis Forslag

21 2 Luftforurening langs motorveje I dette kapitel gives en kort beskrivelse af kilderne og bidragene til luftforurening langs motorveje samt en beskrivelse af spredning og kemisk omdannelse, idet dette har betydning for at forstå, hvordan luftforureningen er langs motorveje. 2.1 Bidrag til luftforurening langs motorveje Luftforureningen på og langs med en motorvej er bestemt af tre bidrag: regionalt bidrag, bybaggrundsbidrag og vejbidrag. Det regionale bidrag skyldes europæiske og danske forureningskilder og bidrager til baggrundskoncentrationsniveauet. Bybaggrundsbidraget er bestemt af forureningskilder i byen. I større byer er kilderne næsten udelukkende vejtrafik, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafiktætheden. Trafikken i Odense by bidrager således til koncentrationen på og langs motorvejen. Endelig er der selve vejbidraget som kommer fra trafikken på motorvejen. Vejbidraget afhænger af trafikmængde, køretøjssammensætning og hastighed. Da kvælstofdioxid (NO 2 ) ligger over grænseværdien på trafikerede bygader i de største byer, og partikler (PM 10 og PM 2.5 ) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, er kilderne hertil beskrevet mere detaljeret. 2.2 Kilder til partikler I Figur 2.1 er kildebidragene til de forskellige partikelstørrelser skematisk illustreret for en trafikeret vej. 19

22 Antal Masse Sekundære partikler, langtransporteret Grove slidpartikler fra dæk, bremser & vejbelægning Kondensater og andre primære partikler Naturlige kilder primært fra trafik Nano µm Ultrafine PM 10 Sod (trafik) Bremsestøv (trafik) PM 2.5 Figur 2.1. Skematisk oversigt over kildebidragene til de forskellige partikelstørrelser for en trafikeret vej (Palmgren et al., 2005). Hvis man som mål for partikelforureningen betragter antallet af partikler - hvor det er nanopartikler (under 20 nm) og ultrafine partikler (under 100 nm), der er afgørende er forbrændingspartikler fra trafikken dominerende. Et andet mål for partikelforureningen er PM 2.5, der er massen af partikler under 2,5 mikrometer. Fra trafikken bidrager især sodpartikler, men også bremsestøv til PM 2.5. En væsentlig del af PM 2.5 er langtransporterede, såkaldte sekundære partikler. Sekundære partikler er dannet i atmosfæren ved omdannelse af gasarter (bl.a. NO x, SO 2 og ammoniak), og består bl.a. af ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. PM 10 er massen af partikler under 10 mikrometer, og bidraget til PM 10 er domineret af de sekundære partikler og de grove partikler. De grove partikler er mekanisk dannede fra dæk-, bremse- og vejslid samt fra naturlige kilder som fx jordstøv, havsalt og pollen. Fra trafikken er der således et bidrag fra udstødningen, og et ikkeudstødning bidrag som består af dæk-, bremse- og vejslid samt ophvirvling heraf. Det regionale bidrag for partikler (PM 2.5, PM 10 ) er det største bidrag i koncentrationen tæt på motorvejen, efterfulgt af vejbidraget, mens bybaggrundsbidraget er beskedent. 2.3 Kilder til kvælstofoxider NO x (NO+NO 2 ) dannes i forbindelse med forbrændingsprocesser, hvor høj temperatur sammen med ilt oxiderer luftens frie kvælstof (N 2 ) til NO og NO 2. Den del som emitteres som NO 2 betegnes direkte emitteret NO 2. NO kan i atmosfæren omdannes til NO 2 i reaktioner med ozon. NO 2 er således både en direkte emitteret og en sekundær dannet luftforurening. Bidragene til den regionale NO 2 koncentration er bestemt af nationale og internationale emissioner af NO x. Den nationale emissionsopgørelse vi- 20

23 ser, at den største kilde til NO x emission i Danmark er vejtransport efterfulgt af andre mobile kilder og forbrændingsprocesser i energisektoren hovedsageligt fra el- og varmeproduktion. Andre kilder er ikkeindustrielle forbrændingsenheder (gasolie, naturgas, træ) til boligopvarmning i private hjem, samt forbrændingsprocesser i industrien (Nielsen et al., 2010). Danske og udenlandske NO x kilder bidrager hver med omkring halvdelen til den regionale baggrundskoncentration af NO 2 (Ellermann et al., 2010a) Bybaggrundsbidraget er bestemt af NO x kilder i byen. I større byer som Odense er kilderne næsten udelukkende vejtrafik, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafiktætheden. Vejbidraget stammer fra trafikken, og afhænger af trafikmængde, køretøjssammensætning og hastighed. For NO 2 er det regionale bidrag relativt lavt, bybaggrundsbidraget betydeligt, og vejbidraget størst. 2.4 Spredning Trafikken på motorveje og øvrige veje i det åbne land kan være betydelig, men luftforureningsniveauerne er forholdsvis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Ved åbne vejstrækninger i det åbne land er forureningen lavere ved samme trafikmængder end i lukkede gaderum i byerne. Dels er der mere blæst, da der ikke er læ fra bygninger mv., og dels bliver den forurenede luft hurtigt transporteret væk fra vejen og ikke recirkuleret som i lukkede gaderum i byerne. Når vinden blæser på tværs af en åben vejstrækning, finder man de højeste koncentrationer ved vejkanten, nedstrøms. Derefter vil forureningen aftage gradvist efterhånden som den blandes med den renere baggrundsluft. Luftforureningen aftager hurtigt med afstanden fra vejen, se Figur 2.2. Figur 2.2. Luftforureningen fra en vej i det åbne land aftager hurtigt med afstanden pga. fortynding. 2.5 Kemisk omdannelse Forureningskomponenterne i atmosfæren indgår i en mangfoldighed af kemiske reaktioner, men der er en stor forskel på, hvilken betydning de har for forskellige forureningsfænomener. For forureningen, som bliver transporteret over store afstande, og hvor transporttiden regnes i dage, er der mange kemiske processer, som er af en vital betydning. Eksempelvis omdannes kvælstofoxider til salpetersyre, som igen ved reaktion med ammoniak danner ammoniumnitrat. De fleste af sådanne processer 21

24 er dog relativt langsomme, de foregår på en tidsskala af timer eller dage, og er derfor uden betydning for, hvad der foregår tæt på en motorvej. Hvis man betragter et konsekvensområde på nogle få hundrede meter langs en motorvej vil det kun være reaktioner mellem NO, ozon og NO 2, som kan foregå inden for den tid, det tager en luftpakke at blive transporteret over disse afstande. Bilernes udstødningsgasser indeholder en blanding af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af NO og NO 2. Indholdet af NO 2 i udstødningsgasserne for bilparken i 2010 er omkring 18 % af summen af NO og NO 2, som betegnes NO x. Forholdet mellem NO 2 og NO x -koncentrationerne i luften er som regel betydeligt højere end i udstødningsgasserne. Det skyldes, at luften indeholder en anden forureningskomponent, ozon (O 3 ), som ret hurtigt reagerer med NO og omdanner denne til NO 2. De relevante kemiske reaktioner kan lidt forenklet skrives som følgende: NO O3 NO2 NO sollys NO O 2 3 Den anden reaktion (fotolyse af NO 2 ) indeholder faktisk nogle mellemtrin, men de er uden praktisk betydning for det endelige resultat. Det vigtigste er, at mængden af NO 2 i luften i høj grad er afhængig af tilstedeværelsen af ozon. Da koncentrationen af NO på en motorvej, som regel er betydeligt højere end ozonkoncentrationen i luften, er det ozonen som er bestemmende for koncentrationen af NO 2. Som konsekvens af dette ses, at NO 2 -koncentrationen i luften varierer meget mindre end NO x -koncentrationen. Koncentrationen af NO x, som er upåvirket af reaktionen med O 3, varierer nogenlunde i takt med trafikkens emissioner. Variationen i NO 2 -koncentrationer er derimod betydeligt mindre. 22

25 3 Grænseværdier og sundhedseffekter 3.1 Grænseværdier De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EU-direktiver. I maj 2008 er vedtaget et nyt direktiv (2008/50/EF) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". Det er en videreførelse af et sæt tidligere EU direktiver, og det erstatter dem næsten. De fastlægger grænseværdier, målværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer. Et af de tidligere datterdirektiver (om arsen, cadmium mv.) er stadig i kraft, mens alle øvrige direktiver er erstattet af det nye. For mere detaljeret beskrivelse af grænseværdierne henvises til hjemmesiden stoffer/graensevaerdier/. Grænseværdierne er juridisk bindende og fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed. De skal overholdes inden for en given frist, som ikke må overskrides, når grænseværdien er nået. Overholdelse af grænseværdierne sikrer ikke, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved koncentrationer under grænseværdien. For partikler er der således tale om en risikovurdering, da der ikke formodes at være en nedre grænse for, hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser. En målværdi har til formål at reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller for miljøet, og skal så vidt muligt nås i løbet af en given periode. En tærskelværdi for information er et niveau, hvor der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger. En varslingstærskelværdi er et niveau, hvor tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger. I Tabel 3.1 er der en oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier. 23

26 Tabel 3.1. Oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier Stof Grænseværdi Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsdato Kvælstofdioxid (NO 2 ) time 18 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kvælstofoxider (NO x ) Svovldioxid (SO 2 ) 30 - Gennemsnit, år Vegetation time 24 gange pr. år Mennesker timer 3 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år og vinter Økosystemer 2001 Partikler under 2,5 mikrometer (PM 2.5 ) Gennemsnit, år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker a - Gennemsnit, år Mennesker (2020) Partikler under timer 35 gange pr. år Mennesker mikrometer (PM 10 ) 40 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 Bly 0,5 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 Benzen 5 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kulilte (CO) timer (glidende) Maks. Mennesker 2005 Ozon Maks. 8 timer (glidende) Maks. 8 timer (glidende) 25 dage pr. år gns. 3 år Mennesker dage pr. år Mennesker 2020 (referencepunkt) time Maks. Mennesker time Maks. over 3 timer Mennesker (µg/m 3 *timer) AOT40 Maj - juli Vegetation 2010 Arsen 1,5 0,006 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Cadmium 1,5 0,005 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Nikkel 1,5 0,02 - Gennemsnit, år Mennesker (µg/m 3 *timer) AOT40 Maj - juli Vegetation 2020 (referencepunkt) Benz(a)- pyren 1,5,7 0,001 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kviksølv Mennesker - Fodnoter: 1) Målværdi 2) Langsigtet målsætning 3) Tærskelværdi for information 4) Tærskelværdi for varsling 5) I PM10 6) Udviklingen følges 7) Benz(a)pyren anvendes som indikator stof for polyaromatiske kulbrinter (PAH) a) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed. 24

27 3.2 Indikatorer for luftforurening i luftkvalitetsvurdering Trafikkens udslip indeholder en lang række forureninger, som er sundhedsskadelige. Det drejer sig især om partikler, kvælstofoxider, kulilte og en lang række kulbrinter herunder fx benzen og polyaromatiske kulbrinter (PAH). Emissionen af svovldioxid er kraftigt reduceret, da svovlindholdet er meget lavt i brændstoffet. Trafikken bidrager ikke længere til bly pga. blyfri benzin. Da NO 2 ligger over grænseværdien, og partikler (PM 10 og PM 2.5 ) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, er det disse stoffer som luftkvalitetsvurderingen af motorvejsudvidelsen vil fokusere på. Trafikkens udslip af CO 2 (kuldioxid) er ikke direkte sundhedsskadeligt at indånde, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringer, hvor de afledte effekter af klimaforandringer kan have sundhedskonsekvenser, samt en lang række andre negative konsekvenser for samfundet. CO 2 emissionen vil derfor også blive vurderet for motorvejsudvidelsen. 3.3 Sundhedseffekter af luftforurening Luftforurening med partikler anses for at udgøre den største sundhedsbelastning fra luftforurening. Derfor vil den efterfølgende beskrivelse fokusere på partikler. Andre kritiske stoffer er ozon og til dels NO 2 men også kræftfremkaldende stoffer som benzen og PAH Sundhedseffekter og partikler Der er fortsat usikkerhed omkring omfanget af partikelforureningens sundhedsbelastning, da der er manglende viden om præcis hvilke partikler der forårsager de observerede effekter, og hvad præcist den biologiske virkningsmekanisme er i kroppen. Det meste af vores viden knytter sig til partikler målt som vægten af PM 10 og PM 2.5, mens der er sparsomme studier, hvor ultrafine partikler er anvendt som mål. Forskningen viser (Palmgren et al., 2009), at størrelsen og den kemiske sammensætning af partiklerne har indflydelse på sundhedseffekterne. Forskerne vurderer, at de fine partikler (under 2,5 mikrometer) og måske de ultrafine er de farligste typer af partikler. De grove partikler (over 2,5 og under 10 mikrometer) er mindre farlige, da de fanges i kroppens næse og svælg, mens de mindre trænger længere ned i lungerne. De allermindste partikler (ultrafine under 0,1 mikrometer) kan trænge ud i de yderste lungeforgreninger. I sammenligning med de større partikler er der mindre viden om de ultrafine partikler, og dermed også mindre viden og større usikkerhed om deres farlighed. Når man måler antallet af partikler vil langt hovedparten være under 0,1 mikrometer dvs. det som kaldes ultrafine partikler. Udover partikelstørrelsen har den kemiske sammensætning også betydning, således formodes faste partikler som sod og bremsepartikler at være mere sundhedsskadelige end nukleationspartikler, som er væske dråber. 25

28 Som det fremgår af kildebeskrivelsen for partikler er antallet af partikler relateret til udstødningspartiklerne, men det er usikkert hvor farlige disse er. Disse optræder i meget stort antal fx meget små nukleationspartikler med kort levetid, men bidrager meget lidt til massen. Sodpartikler og også bremsepartikler bidrager til massen af PM 2.5, mens dæk- og vejslid udgør en væsentlig del af PM 10 fra trafikken. Bidraget fra trafikken udgør ikke så stor en del af fx PM 2.5 koncentrationer i en gade, da den regionale forurening med sekundært dannet PM 2.5 udgør den største del. Man er således udsat for en meget kompleks sammensætning af partikler med forskellig oprindelse. Korttidseffekter undersøges ved at undersøge samtidige udsving i helbredseffekter og forurening over tid, mens langtidseffekter undersøges ved at følge en stor velkendt befolkningsgruppe over lang tid. Kort- og langtidseffekter af luftforurening er opsummeret i Tabel 3.2. Tabel 3.2. Eksempler på kort- og langtidseffekter af partikelforurening (Palmgren et al., 2009) Korttidseffekter Langtidseffekter Død af hjerte- og lungesygdomme Indlæggelser for hjerte- og lungesygdomme Død af hjerte- og lungesygdomme, lungekræft Nye tilfælde af lungekræft Indlæggelser for slagtilfælde Nye tilfælde af hjerte- og Astmaanfald (voksne og børn) lungesygdomme Bronkitis, nedre luftvejssymptomer, hoste Fosterpåvirkning nedsat fødselsvægt (voksne og børn) Sygedage (indskrænket aktivitet) Medicinforbrug (astma) Nedsat udvikling af lungefunktion hos børn Befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem udsættelse for partikelforurening og dødelighed viser således fra amerikanske studier at dødeligheden stiger med 6-7 % ved en stigning i PM 2.5 på 10 µg/m 3. På baggrund af denne type studier kan man vurdere, hvad sundhedsbelastningen er ved forskellige partikelniveauer eller vurdere, hvad effekten er af forskellige tiltag, som reducerer partikelforureningen. Et dansk forsøg fra 2002 på at opgøre sundhedsbelastningen af PM 10 forureningen har vurderet, at der i Danmark årligt er omkring for tidlige dødsfald, omkring hospitalsindlæggelser, omkring tilfælde af kronisk bronkitis, omkring til fælde af akut bronkitis, omkring astmatilfælde og omkring 3 millioner sygedage (indskrænket aktivitet) (Raaschou-Nielsen et al., 2002). Dette var baseret på at den danske befolkning skønnes at være udsat for en gennemsnitlig eksponering på ca. 22 µg/m 3 PM 10, hvoraf ca. en tredjedel skyldes naturligt skabte partikler. Embedslægeinstitutionerne i Københavnsområdet har i en vurdering i 1999 skønnet at tidlige dødsfald, og ekstra hospitalsindlæggelser per år i Storkøbenhavn kan tilskrives PM 10 forurening (Stadslægen 1999). Miljøstyrelsen anvendte i 1997 et risikoestimat baseret på befolkningsstudier og fandt, at en partikelreduktion med ca. 10 µg/m 3 PM 10 vil medføre et fald i den årlige dødelighed på 120 til 720 personer per million (Larsen et al., 1997). 26

29 I Miljøstilstandsrapporten fra 2009 er det skønnet at ca danskere om året dør før tid som følge af luftforurening med partikler, og at den forventede levetid reduceres med 6-9 måneder som følge af udsættelse for PM 2.5 (Normander et al., 2009). Særlige risikogrupper er personer, som i forvejen lider af lunge- og hjertekarsygdomme, ældre svagelige, fostre og børn, samt personer som er udsat for forhøjede koncentrationer fx i forbindelse med stærkt trafikerede gader. 27

30 4 Metode for beregning af luftkvalitet og CO 2 emission Dette kapitel giver en kort beskrivelse af OML-Highway modellen, som anvendes til beregning af luftkvaliteten langs med motorvejen. Endvidere beskrives de forudsætninger omkring input data, som er lagt til grund for beregningerne af luftkvaliteten langs motorvejen ved Odense. 4.1 OML-Highway OML-Highway er en ny GIS-baseret brugervenlig luftkvalitetsmodel for motorveje og andre veje i åbent terræn (Jensen et al., 2010a, b, c). Modellen er udviklet for Vejdirektoratet af DMU i samarbejde med det tyske firma Lohmeyer. Modellen er i stand til at beregne luftkvaliteten langs motorveje, landeveje og øvrige veje i åbent terræn. Modellen kan bl.a. bruges til at give et bedre informationsgrundlag om emissionsforhold og luftkvalitet i forbindelse med VVM-vurderinger. OML-Highway modellen kan endvidere modellere effekten for luftkvaliteten af støjskærme/volde. OML-Highway modellen er blevet valideret med god overensstemmelse mellem målinger og beregningsresultater langs to motorveje i Danmark (Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen) samt på data fra en norsk motorvej. GIS-baseret brugerflade OML-Highway er en spredningsmodel specielt udviklet til at beskrive spredning af luftforurening langs med veje i det åbne terræn. OML- Highway er baseret på DMU s OML model, som bl.a. benyttes til vurdering af luftkvalitet fra punktkilder i forbindelse med miljøgodkendelser. OML-Highway er en modificeret version af OML modellen, hvor den tager hensyn til forholdene for veje i åbent terræn ved at integrere og videreudvikle en beskrivelse af trafikskabt turbulens, som stammer fra gadeluftkvalitetsmodellen, Operational Street Pollution Model (OSPM). OML-Highway har en let tilgængelig brugerflade baseret på Geografiske Informationssystemer (GIS), se Figur

31 Figur 4.1. Hovedmenuerne i brugerfladen til OML-Highway samt eksempel på en dialogboks i brugerfladen til OML-Highway. OML-Highway er blevet integreret i SELMA GIS, som er udviklet af det tyske firma Lohmeyer. SELMA GIS er et kommercielt værktøj til modellering og visualisering af luftkvalitet og indeholder bl.a. flere tyske luftkvalitetsmodeller. SELMA GIS er baseret på ESRI s ArcGIS, som er et standard GIS program. ArcGIS muliggør programmering af såkaldte extensions, således at man kan tilføje sin egen brugerflade til ArcGIS. SELMA GIS med OML-Highway modellen er programmeret som en sådan udvidelse. Anvendelsesmuligheder Der er en række anvendelsesmuligheder af OML-Highway modellen: VVM-vurdering forbedring af informationsgrundlaget om emission og luftkvalitet i forbindelse med VVM-vurderinger af nye større vejanlæg eller væsentlige ændringer af eksisterende større veje. Systematisk kortlægning - af luftkvalitet og befolkningseksponering og sammenligning med grænseværdier for luftkvalitet Hvad-nu-hvis scenarier beregning af luftkvalitet under forskellige forudsætninger fx alternative linjeføringer, etablering af støjskærme, ændringer i trafikniveau, ændringer i trafiksammensætning, ændrede emissionsforhold mv. Egenskaber Brugergrænsefladen i GIS er opbygget således, at der kun behøves få input data for at kunne køre en kompleks model som OML-Highway. Modellen tager sig af mange mellemliggende beregninger og omformateringer af data input. Koblingen af OML-Highway med GIS er en kombination, der gør det muligt at bruge GIS til at udvælge, visualisere og analysere input og output data. På grund af GIS er det også nemt at oprette beregningspunkter langs veje, og koble input og output data med øvrige data som fx luftfotos, bygningsomrids, befolkningsdata mv. GIS giver også en stor fleksibilitet i håndtering af data fx til at udvælge beregnings- og bag- 29

32 grundsveje, fastsætte beregningspunkter og danne gitternet til emissionsberegninger. Den indeholder også rutiner, som gør det nemt at generere emissionsdata fra trafikken. 4.2 Input og output Input data Modellen kræver et digitalt vejnet med trafikdata, hvorefter modellen automatisk kan generere emissionsdata ud fra det indbyggede emissionsmodul (COPERT IV), som er det samme som i OSPM. Det digitale vejnet skal opdeles i beregningsveje og baggrundsveje. Beregningsveje er veje, som i modellen underopdeles i små arealkilder, som repræsenterer emissionen på vejen. Beregningsvejene er typisk de veje, hvor man ønsker at beregne koncentrationer i forskellige afstande af vejen. Baggrundsveje er alle øvrige veje. Baggrundsvejene bidrager til bybaggrundsbidraget. For at estimere emissionen på baggrundsvejene dannes et gitternet (fx 1km x 1km) over et så stort område at det væsentligste emissionsbidrag fra baggrundsvejene kommer med. I beregningen af koncentrationen på et givent sted indgår såvel beregnings- som baggrundsveje. OML-Highway forudsætter input af meteorologiske data i et bestemt format. Meteorologiske data kan genereres vha. OML meteorologiske preprocessor ud fra landbaserede meteorologiske måledata og meteorologiske måledata opsamlet op igennem atmosfæren. Data kan også være modellerede data med en meteorologisk model. Da det kræver ekspertviden at generere dette, er der også implementeret en beregningsrutine som genererer tilnærmede meteorologiske data alene ud fra almindeligt tilgængelige, landbaserede meteorologiske data. Beregningerne i OML-Highway foregår time for time for en længere periode, fx for et år for beregning af en årsmiddelværdi. OML-Highway modellen kræver også input omkring de regionale baggrundskoncentrationer. Modellen indeholder beregningsformler, der gør det muligt at modellere effekten af støjskærme/volde på spredningen af luftforureningen. Højden og placering af støjskærme/volde skal kendes. Man skal specificere beregningspunkter dvs. de punkter, hvor man ønsker at foretage luftkvalitetsberegninger. Der er en række værktøjer implementeret i brugerfladen, som gør det let at generere disse fx langs beregningsvejen i forskellige afstande. Output Modellen kan beregne koncentrationer af følgende stoffer: NO x, NO 2, O 3, antal partikler, PM 2.5 og PM 10 samt kulilte (CO) og benzen. Ud over de sundhedsrelaterede luftforureninger beregnes også CO 2 emission ud fra brændstofsforbrug. OML-Highway inkluderer således simpel fotokemi, og kan beregne koncentrationen af kvælstofdioxid (NO 2 ), hvor der indgår kemisk omdannelse mellem NO, NO 2 og O 3. 30

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS VVM redegørelse Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Ulas Im, Per Løftstrøm, Jørgen Brandt, Jakob

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Per Løfstrøm 1, Helge Rørdam

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene

Læs mere

VVM redegørelse. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

VVM redegørelse. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 824 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering for 3. LimfjordsFOrbindelse

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Fald i partikelforureningen fra trafik i København AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE

LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE VEJLEDNING I LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE RAPPORT 455-2013 VEJLEDNING I LUFTKVALITETS- VURDERING AF MOTORVEJE Rapport 455-2013 FORFATTERE: Denne rapport er udarbejdet af DCE- Nationalt center for

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Steen Solvang Jensen 1, Per Løfstrøm 1, Ruwim Berkowicz 1, Helge Rørdam Olesen 1, Jan Frydendal 1, Inge-Lise Madsen 1, Karsten Fuglsang 2, Poul Hummelshøj 3

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2 ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Luftkvalitet langs motorveje

Luftkvalitet langs motorveje Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet

Læs mere

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Spørgsmål vedrørende negative helbredseffekter af luftforurening og støj fra vejtransport.

Spørgsmål vedrørende negative helbredseffekter af luftforurening og støj fra vejtransport. Nedenstående spørgsmål om luftforurening og støj fra transport, 30.09.2019 Mogens Westergaard Spørgsmål vedrørende negative helbredseffekter af luftforurening og støj fra vejtransport. Spørgsmål vedrørende

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9 Luftforurening og klima Marts 2009 Luftforurening og klima Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3 KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK

Læs mere

Trafikmængderne er baseret på en trafikprognose for år Prognosen er vist i bilag 1. ÅDT er beregnet ved at gange prognosens HVDT-tal med 0,91.

Trafikmængderne er baseret på en trafikprognose for år Prognosen er vist i bilag 1. ÅDT er beregnet ved at gange prognosens HVDT-tal med 0,91. 30. august 2016 - semi Notat om vejstøj langs Volderslevvej efter Energivejs forlængelse Formål Formålet med beregningerne er følgende: Metode 1. Undersøge, hvor meget støjbelastningen af boliger langs

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Notat Sag: Emne: Til: Fra: Ullerødbyen i Hillerød Kommune Støjberegning Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Jakob Høj Notatnummer: 2219011.01 7. november 2005 Rev.: 1 1 Indledning I dette notat beskrives

Læs mere

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018

Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2019 Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, Lise Marie Frohn Rasmussen, Camilla Geels,

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere