Modul 3: Moderne pædagogisk filosofiske retninger (15 ECTS)

Transkript

1 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET København og Århus Forår 2012 Holdnr. Modul 3: Moderne pædagogisk filosofiske retninger (15 ECTS) Studieretning: Pædagogisk Filosofi Modulansvarlig: Asger Sørensen (AS) Undervisere: AS, Thomas A. Rømer (TR), Merete Wiberg (MW) og Pia Rose Böwadt (PB) Formål: Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag: - viden om og overblik over moderne pædagogisk filosofiske teorier og strømninger. - forståelse af deres særlige problemstillinger, samt deres samspil med den øvrige idéhistoriske og filosofiske udvikling. - færdighed i at analysere moderne pædagogisk filosofiske tekster. - færdighed i at vurdere moderne pædagogiske teoriers og strømningers anvendelse i et nutidigt perspektiv. - kompetence mht. at kunne identificere og diskutere indhold, ståsted, forudsætninger og konsekvenser af moderne pædagogisk filosofiske retningers svar på pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger. - kompetence mht. at bidrage til at manøvrere i forhold til komplekse sammenhænge inden for retninger vedrørende uddannelse og pædagogik. Udbytte: Se beskrivelser formål, indhold og tilrettelæggelsesform. Indhold: -Der studeres problemstillinger, der behandles af moderne pædagogisk filosofiske og almenpædagogiske retninger. Disse kan f.eks. være: Praksisfelter, institution og individ, uddannelsers normative idealer og konstitution, politisk dannelse, medborgerskab, verdensborgerskab, autonomi, demokrati, pluralisme, multikulturalisme, religiøs dannelse, sekularisering og tradition, erkendelse og vidensform. Såvel filosofiske som fagvidenskabelige teoridannelser kan indgå. Tilrettelæggelsesform: 1 af 16

2 Undervisningen omfatter oversigtsforedrag, studenteroplæg og fælles analyse og diskussion. Den strækker sig over 15 uger. I 12 af ugerne er der én forelæsning ugentligt, samt øvelser samme dag for den halve årgang (lige uger hold 1, ulige uger hold 2). Se i øvrigt lektionsplan nedenfor. Forelæsningerne finder sted i ugerne En forelæsning udgør to lektioner. Forelæsningerne forudsætter, at teksterne er læst og gennemgår kun selve teksterne, når de vurderes at kræve direkte udlægning og fortolkning. Øvelserne hører til de to foregående uges forelæsninger og er berammet til ugerne 3 til 12. OBS! OBS! Øvelser er på 3 lektioner. Til hver øvelsesgang forbereder en gruppe et oplæg om den foregående uges tekster, og yderligere en gruppe forbereder sig specielt godt ( opponent ). Første lektion udfyldes af oplæg og opposition. Det lægger op til videre analyse og diskussion i anden lektion. Tredje lektion er fortsat diskussion, og de sidste 20 minutter samler øvelseslærer op. Se i øvrigt øvelsesplanen. Grupper dannes i pausen til første forelæsning. Der bliver 6 øvelsesgrupper på hvert af de to hold, som så parvis arbejder sammen, dvs. 1-4, 2-5, 3-6, jf. øvelsesplanen. Derved er der til hver øvelsesgang én stor gruppe, der har ansvaret; den ene halvdel holder oplæg, den anden opponerer. Eksamen: Jf. studieordningen Litteratur: Se under de enkelte gange nedenfor. * foran en tekst betyder, at den vil foreligge på Blackboard. 2 af 16

3 Lektionsplan for Moderne Pædagogisk Filosofiske retninger Forår 2012 Lektion Uge Forelæsninger Tema Øvelser Tema 1 2 Ma-Ti Ma-Ti As Intro As Durkheim Tr Nyere læringsteori Tr Intro + Durkheim Tr Analytisk filosofi Tr Intro + Durkheim Mw Selvet (Foucault) Mw Ny læring + anal fil Mw Taylor Mw Ny læring + Analytisk filosofi Nn Republikanisme Nn Selvet (Foucault) + Taylor Nn Kosmopolititisme Nn Selvet (Foucault) + Taylor Påske Tr Hannah Arendt Tr Republikanisme, Kosmopolitism Tr Postmodernisme Lyotard Tr Republikanisme, Kosmopolitism Nn Almen pædagogik Nn Arendt + Lyotard Nn Benner Nn Arendt + Lyotard As Almen pædagogik + Benner Øvelser oplægs- og opponentgrupper Uge Hold 1 Hold 2 Tema Oplæg Opponent Oplæg Opponent 8-9 Grp. 1 Grp. 4 Grp. 1 Grp. 4 Intro + Durkheim Grp. 2 Grp. 5 Grp. 2 Grp. 5 Ny læring + Analytisk filosofi Grp. 3 Grp. 6 Grp. 3 Grp. 6 Selvet (Foucault) + Taylor Grp. 4 Grp. 1 Grp. 4 Grp. 1 Republikanisme, kosmopolitisme Grp. 5 Grp. 2 Grp. 5 Grp. 2 Arendt + Lyotard 21 Grp. 6 Grp. 3 Grp. 6 Grp. 3 Almen pædagogik + Benner 3 af 16

4 Session 1 Dato og klokkeslæt: Mandag 6/2, kl & tirsdag 7/2, kl Titel: Moderne pædagogisk filosofi Underviser(e): AS Temaer/indhold: Der gives en præsentation af den pædagogiske filosofis mangfoldighed, både i temaer, i skoler, tidskrifter, nationale grupperinger og alle mulige andre aspekter. Det sker ved præsentationer af nogle af de gængse håndbøger og textsbooks. Der understeges en forskel mellem teori og filosofi, mellem videnskabelig undersøgelse og refleksion. Det skal understreges at der kan reflekteres pædagogisk filosofisk i teori og praxis, om viden, erkendelse, læring, erfaring, dannelse etc., om handling, institution, samfund, gruppe, skole, universitet etc., om mål, værdi, ideal, demokrati, retfærdighed, videnskab, æstetik etc. Derfor har dette fag ikke en egentlig lineær progression, men præsenterer især de aspekter af moderne pædagogisk filosofi, som er fremherskende blandt fagmiljøets forskere. Richard Bailey et. al. (ed): The Sage Handbook of Philosophy of Education, Sage, 2010 Randall Curren (ed.): Philosophy of Education, Oxford: Blackwell, 2007 Anne-Marie Eggert Olsen (red.): Pædagogikkens filosofi, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2004 Nigel Blake et. al. (ed): The Blackwell Guide in the Philosophy of Education, Oxford: Blackwell Publishing, Randall Curren (ed.): A Companion to Philosophy of Education, Oxford: Blackwell, 1996 Anton Hügli: Philosophie und Pädagogik, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1999 Se så meget så muligt i så mange som muligt af de nævnte bøger, bladr rundt, se indholdsfortegnelser, index - og prøv at få læst så meget tekst som muligt. OBS! OBS! Det er muligt at købe de ovennævnte bøger fra Blackwell til specialpris med brug af kode. Øvrig litteratur (til sammenligning): Peter Østergaard Andersen m.fl. (red.): Klassisk og moderne pædagogisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, af 16

5 Session 2 Dato og klokkeslæt: Mandag 13/2, kl & tirsdag 14/2, kl Titel: Positivisme Underviser(e): AS Temaer/indhold: Der gives en præsentation af klassisk fransk positivisme inden for pædagogisk filosofi gennem Émile Durkheim argumentation for en republikansk moralsk opdragelse baseret på disciplin, glæde ved tilknytning til grupper og autonomi. Der vises hvordan Durkheim pædagogiske filosofi er tæt forbundet med hans moralfilosofi og hans politiske filosofi, især hans argumentation for en demokratisk indretning af staten. Der præsenteres også hans diskussion af forholdet mellem det nationale og det kosmopolitiske. Primær: Durkheim, Émile: L Éducation morale (1925a), Paris: Fabert, 2007, [70] (findes på engelsk som * Durkheim: Moral education, New York: Free Press, 1961, pp ) Sekundær: *Cladis, Mark S.: Emile Durkheim and moral education in a pluralistic society in G. Walford & W.S.F. Pickering (Eds.): Durkheim and Modern Education, London: Routledge, 1998, pp [14] *Miller, Willie Watts: Teaching autonomy Walford, G. & W.S.F. Pickering (Eds.): Durkheim and Modern Education, London: Routledge, 1998, pp [20] Læsning af ovenstående tekster. Supplerende litteratur: Durkheim, Émile: Opdragelse, uddannelse og sociologi, Carit Andersen & Finn Suenson, 1975 Steven Lukes: Émile Durkheim. His and Work, Stanford University Press, Stanford, Cal., 1985 * Sørensen, Asger: "Durkheims ansats til en etik for det moderne samfund - og en metodologisk kritik af den filosofiske etik" i A. Greve (red.): Sociologien om velfærd - gensyn med Émile Durkheim, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 1998, s *Durkheim, Émile: Value Judgements and Judgements of Reality (1911) in Durkheim: Sociology and Philosophy, New York: Free Press, 1975, pp [18] 5 af 16

6 Session 3 Dato og klokkeslæt: Mandag 20/2, kl , hold 1(Å) , & tirsdag 21/2, kl , hold 1(K) Titel: Nyere læringsteori Underviser(e): TR Temaer/indhold: En diskussion af retninger indenfor nyere læringsteori og om deres brug og betydning og begrænsninger ift pædagogik og uddannelse. Især omtales den piagetbaserede konstruktivisme og den tilknyttede projektarbejdsform, og dens forbindelse med radikal konstruktivisme og nyere systemteori. Derudover drøftes forskellige versioner af den sociokulturelle skole, herunder Vygotsky, situeret læring og Bakthin. Endvidere diskuteres nogle forskellige muligheder i Deweys uddannelsesfilosofi, især i struktureringen af hans erfaringsbegreb. Endelig læses en kritik af læringsbegrebet hos Gert Biesta. Primær: *Lave, Jean & Etienne Wenger: Situated Learning, Cambridge: Cambridge University Press, s (findes dansk oversættelse) Schön, Donald: The Reflective Practitioner, London: Ashgate 1983, s (ch. 2). (findes dansk oversættelse) *Glasersfeld, Ernst von: Introduction: Aspects of Constructivism, I Fosnot, Catherine (ed.): Construcitivism theory, perspectives and practice, New York: Teachers College Press 1996, s Dewey, John: Democracy and Education, New York: The Free Press, 1916, ch. 12: Thinking in Education & ch. 19: Labor and Leisure. Sekundær: *Biesta, Gert: Against Learning Reclaiming a language for education in an age of learning, Nordisk Pedagogik, nr. 1, 2004, s *Jensen, Rasmus Ugilt Holten Jensen. En kantiansk intervention i læringsteorien, Nordisk Pedagogik, nr. 4, 2007, s OBS! Schöns og Deweys tekster skaffes selv. Alle udgaver og oversættelser kan anvendes. Læsning af ovenstående tekster 6 af 16

7 Session 4 Dato og klokkeslæt: Mandag 27/2, kl , hold 2(Å) , & tirsdag 28/2, kl , hold 2(K) Titel: Analytisk filosofi Underviser(e): TR Temaer/indhold: Der introduceres til en række problemstillinger inden for den analytiske filosofi i bred forstand. Omtale af hhv. Moores og Russels bidrag til den sproglige vending. Den logiske positivisme og dens værdimæssige problemer, herunder omtale af emotivismen. Den sene Wittgensteins filosofi, sprogspillene, og dens indflydelse på nyere pædagogisk og social filosofi, f.eks. hos Lyotard, diskursanalyse, britisk uddannelsesfilosofi etc. Primær: *Peters, Richard S.: Uddannelse som indvielse i Dale, Erling Lars & Krogh-Jespersen, Kirsten: Uddannelse og dannelse læsestykker til pædagogisk filosofi, Århus: Klim, 2004, s Preston, Aaron: Analytical Philosophy, i The Internet Encyclopedia of Philosophy, (28 sider). Sekundær: *Blake, Nigel m.fl. (red.): The Blackwell Guide in the Philosophy of Education, Oxford: Blackwell Publishing, 2003, s (introduktionskapitel) *Rømer, Thomas Aastrup: Læring og evaluering i sprogspil, Nordisk Pedagogik, nr.1, 2003, s Læsning af ovenstående tekster. 7 af 16

8 Session 5 Dato og klokkeslæt: Mandag 5/3, kl , hold 1(Å) , & tirsdag 6/3, kl , hold 1(K) Titel: Selvet og Foucault Underviser(e): Merete Wiberg Tema/Indhold: Foucaults begreber om selvteknologi og governmentality er relevante i en pædagogisk kontekst mhp. en diskussion af hvad det er vi forstår ved mennesket som subjekt og hvordan disciplineringen/transformeringen af det menneskelige selv foregår/har foregået indenfor samfundets forskellige institutioner, herunder opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Begrebet selvteknologi bruges til at beskrive, hvordan mennesket har forstået sig selv og transformeret sig selv med hensigten at være i overensstemmelse med forskellige kulturelt og historisk betingede idealer. Litteratur knyttet til undervisningen alle i kompendium: M. Foucault (1988): Two technologies of the Self. I: Martin, L.H., Gutman, H. P.H. Hutton (red.): Technologies of the Self. The University of Massachussetts Press, Amherst.(s ) Foucault, M. (2003). Overvågning og straf, Frederiksberg: Det lille Forlag (sidetal følger) Foucault, M. (2008) 4. forelæsning, 1.februar 1978, I: Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning, Kbh.: Hans Reitzels Forlag Heede, D. (2003). Det tomme menneske introduktion til Foucault, Kbh.: Museum Tusculanum, kap. 2 (Selvets historie) Nielsson, R. Michael (2009). Michael Foucault - En introduktion, Kbh.: Hans Reitzels Forlag, kap.4 Læsning af ovenstående tekster Supplerende læsning Rose, N. (1996). Inventing our Selves, New York: Cambridge University Press 8 af 16

9 Session 6 Dato og klokkeslæt: Mandag 12/3, kl , hold 2(Å) , & tirsdag 13/3, kl , hold 2(K) Titel: Charles Taylor og autenticitetens etik Underviser(e): Merete Wiberg Tema/Indhold: Charles Taylor foretager i bogen Modernitetens ubebehag Autenticitetens etik en diagnose af hvad det vil sige at være et moralsk selv i det moderne samfund. Hvad betyder selvrealisering vs. moralitet i det moderne samfund? Denne diskussion lader Taylor kredse om begrebet autenticitet og spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et moralsk selv. Synspunktet er, at et menneskes identitet hænger sammen med, hvad det værdsætter og hvilke værdier, der har betydning for det. I pædagogisk sammenhæng er Taylors tænkning om det moralske selv interessant i forhold til de dannelsesidealer som opstilles og diskuteres i den pædagogiske diskurs. Taylor, C.: Modernitetens ubehag autenticitetens etik, Århus: Forlaget Philosophia, Med indledning af Morten Raffnsøe Møller OBS! Taylors tekst skaffes selv. Alle udgaver og oversættelser kan anvendes. Supplerende læsning Taylor, C. (1996). Foucault on *Freedom and Truth Coyzens Hoy (red.). Foucault: A Critical Reader. Oxford: Blackwell Læsning af ovenstående. 9 af 16

10 Session 7 Dato og klokkeslæt: Mandag 19/3, kl , hold 1(Å) , & tirsdag 20/3, kl , hold 1(K) Titel: Republikanisme Underviser(e): Pia Rose Böwadt Temaer/indhold: Der gives en introduktion til moderne diskussion af demokrati, medborgerskab, forholdet mellem liberalisme og republikanisme. Habermas fremhæves i forhold til betydningen af borgerlig viljesdannelse. Via Honneth fremhæves Dewey for hans forståelse for nødvendigheden af socialt sammenhold og materielt grundlag for demokratiet. Med Pettit får en uddybning og skærpelse af den republikanske kritik af liberalismen. * Held, David: The Possibilities of Democracy, Theory and Society, Vol. 20, No. 6 (Dec., 1991), pp [15] * Habermas, Jürgen: Drei normative Modelle der Demokratie (1992) in Habermas: Die Einbeziehung des Anderen, Frankfurt a.m.: Suhrkamp, 1996, pp [16] (findes på engelsk in Habermas: The Inclusion of the Other og på dansk i Habermas: Demokrati og retsstat: en tekstsamling, Hans Reitzel, 2005) * Honneth, Axel: Democracy as Reflexive Cooperation, Political Theory, vol. 26, no. 6, 1998, pp [21] * Pettit, Philip: Reworking Sandel s Republicanism, The Journal of Philosophy, Vol. 95, No. 2 (Feb., 1998), pp [24] * Patten, Alan: The Republican Critique of Liberalism, British Journal of Political Science, Vol. 26, No. 1 (Jan., 1996), pp [20] Læsning af ovenstående tekster. Supplerende litteratur: Held, David: Models of Democracy, Polity, 2006 * Kymlicka, Will: Citizenship Theory in Kymlicka: Contemporary Political Philosophy. An Introduction, Sec. Ed., Oxford University Press, 2002, kap. 7, pp [42] * Brookfield, Stephen: Learning Democratic Reason: The Adult Education Project of Jürgen Habermas, Teachers College Record, vol. 107, no. 6, 2005, pp [42] 10 af 16

11 Session 8 Dato og klokkeslæt: Mandag 26/3, kl , hold 2(Å) , & tirsdag 27/3, kl , hold 2(K) Titel: Kosmopolitanisme Underviser(e): Pia Rose Böwadt Temaer/indhold: Der gives en præsentation af Kants projekt om evig fred som et dannelsesprojekt, hvor folkeretten bidrager til, at verdensborgeren kan blive et pædagogisk ideal. Der gives en præsentation af moderne diskussioner om kosmopolitisme, krig, global retfærdighed etc. Bl.a. præsenteres Habermas kritiske videreførelse af Kants projekt, der bl.a. diskuterer med såkaldte realister og tager stilling til såvel Marx kritik af den politiske økonomi den institutionelle udvikling siden Kant. Primær: Kant, Immanuel: Zum ewigen Frieden (1795/96) in Kant: Werke (1964), Bd. VI, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1983, BA 1-112/104 [60] (findes på dansk som Til den evige Fred) Sekundær: * Jürgen Habermas: Hat die Konstitutionalisierung des Völkerrechts noch eine Chance? in Habermas: Das gespaltene Westen, Frankfurt a.m.: Suhrkamp, 2004, pp [80] (findes på engelsk som kap 8. i Habermas: The Divided West (Polity Press, 2006) OBS! Kants tekst skaffes selv. Alle udgaver og oversættelser kan anvendes. Læsning af ovenstående tekster Supplerende litteratur: * Huggler, Jørgen: Cosmopolitanism and peace in Kant's essay on 'Perpetual Peace', Studies in Philosophy and Education, vol. 29, nr. 2, 2010, s * Anderson, Perry: Arms and Rights. Rawls, Habermas and Bobbio in an Age of War, New Left Review, 31, 2005, pp Kemp, Peter: Verdensborgeren som pædagogisk ideal, København: Hans Reitzel, * Scheuerman, William E.: Postnational democracies without postnational states? Some sceptical Reflections, Ethics & Global Politics, Vol. 2, No. 1, 2009, pp * Sørensen, Asger: Folkene lov i Imperiets tidsalder John Rawls om retfærdig krig i Mogens C. Jacobsen m.fl. (red.): John Rawls politiske filosofi, Malmö: NSU Press, 2009, s Walzer, Michael: Arguing about War (New Haven & London: Yale University Press, 2004). 11 af 16

12 Session 9 Dato og klokkeslæt: Mandag 16/4, kl , hold 1(Å) , & tirsdag 17/4, kl , hold 1(K) Titel: Hannah Arendt Underviser(e): TR Temaer/indhold: En gennemgang af centrale træk ved Hannah Arendts filosofi. Om hendes syn på tænkning og forholdet mellem tænkning og praksis/handling, samt om hvorledes dette forbinder sig med de menneskelige aktivitetsformer, som hun beskriver i The Human Condition. Desuden en drøftelse af hendes pædagogiske filosofi og forholdet mellem pædagogisk konservatisme og progressivisme. Primær: *Arendt, Hannah: The Crisis of Education, I Arendt, Hannah: Between Past and Future, London: Pinguin Books, 1968, s *Arendt, Hannah: The Human Condition, Chicago: The University of Chicago Press, 1999 (opr. 1958), s (kapitel 1), s (starten af kapitel 5: Action). Sekundær: *Øverenget, Einar: Hannah Arendt, København: Gads Forlag 2001, s (kap. 5). *D entreves, Maurizio Passerin: Arendt s theory of jugdment, I Villa, Dana (ed.): The Cambridge Companion to Hannah Arendt, Cambridge: Cambridge University Press, 2000, s Rømer, Thomas Aastrup: Teori og praksis i professionsuddannelserne, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 2., 2010, s Læsning af ovenstående tekster. 12 af 16

13 Session 10 Dato og klokkeslæt: Mandag 23/4, kl , hold 2(Å) , & tirsdag 24/4, kl , hold 2(K) Titel: Postmodernisme Underviser(e): TR Temaer/indhold: Gennemgang af centrale træk ved Lyotards postmodernisme. Dels en redegørelse for hans analyse af vidensbegrebets funktionalisering og hans begrebet om performativity. Altså hele hans kritisk-sociologiske kulturanalyse. Derudover en drøftelse af hans mere opbyggelige indsats, hans brug af Wittgenstein og hans referencer til begreberne i Kants æstetik. Endelig en drøftelse af hans normative ideer, hans begreb om videnskabelig terror og om videnskabelig aktivitet som nye træk og refleksive bedømmelser. Lyotard, Jean-Francois: The Postmodern Condition, Manchester: Manchester University Press, (findes dansk oversættelse) OBS! Lyotards tekst skaffes selv. Alle udgaver og oversættelser kan anvendes. Læsning af ovenstående. 13 af 16

14 Session 11 Dato og klokkeslæt: Mandag 30/4, kl , hold 1(Å) , & tirsdag 1/5, kl , hold 1(K) Titel: Almenpædagogiske problemstillinger Underviser(e): Pia Rose Böwadt Mål: At give indsigt i hvad almenpædagogik er, herunder i 4 grundlæggende almenpædagogiske problemstillinger: Pædagogikkens handlingsproblem, normproblem, institutionsproblem og erkendelsesproblem. Temaer/indhold: Pædagogikkens handlingsproblem, normproblem, institutionsproblem og erkendelsesproblem drøftes i forbindelse med en diskussion af hvad almenpædagogik er. Herunder diskuteres spørgsmålet om almenpædagogikkens status i forhold til discipliner med pædagogisk psykologisk, pædagogisk sociologisk og pædagogisk antropologisk tilgang. Ligeledes diskuteres forholdet mellem almenpædagogik og pædagogisk filosofi. På basis af von Oettingens bog diskuteres temaerne: (1) hvad vil det sige at handle pædagogisk?, (2) hvilke normer er det vigtigt at formidle videre, og hvorfor?, (3) hvad kendetegner pædagogiske institutioner?, (4) hvilken viden råder pædagogisk professionelle personer over? Alexander von Oettingen: Almen pædagogik. Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål. Gyldendals lærerbibliotek I alt 202 sider. OBS! Oettingens tekst skaffes selv. A. v. Oettingens bog bedes læst på forhånd. Supplerende litteratur: Michael Uljens. Allmän pedagogik. Lund: Studentlitteratur, af 16

15 Session 12 Dato og klokkeslæt: Mandag 7/5, kl , hold 2(Å) , & tirsdag 8/5, kl , hold 2(K) Titel: Ikke-affirmativ pædagogik og traditionsformidling + øvelser Underviser(e): Pia Rose Böwadt Mål: Indblik i Dietrich Benners praxeologiske almenpædagogiske filosofi med særlig henblik på en ikke affirmativ pædagogik og problemet vedr. traditionsformidling. Temaer/indhold: Ud fra indledningen diskuteres meningen med Benners principper om Bildsamkeit (dannelsesmulighed) og opfordring til fri selvvirksomhed og deres sammenhæng med hans regulative principper vedrørende pædagogisk transformation af samfundsmæssige krav og påvirkninger, samt hans ikke-hierarkiske sideordning af praksisfelter. Ud fra kap. 1-3 diskuteres hvorfor disse principper munder ud i en ikke-affirmativ pædagogik. Ud fra kap. 5 diskuteres forskellige traderingsproblemer i den moderne tilværelse. Endelig drøftes Benners begreber om negativitet og erfaring i kap. 6. Dietrich Benner: Tekster til dannelsesfilosofien mellem etik, pædagogik og politik. Århus: Klim OBS! Benners tekst skaffes selv. Alle udgaver og oversættelser kan anvendes. Benners bog bedes læst på forhånd. Supplerende litteratur: Roland Reichenbach: Demokratisches Selbst und dilettantisches Subjekt. Demokratische Bildung und Erziehung in der Spätmoderne 15 af 16

16 . Session 13 Dato og klokkeslæt: Mandag 14/5, kl , hold 1(Å) og hold 2(Å) 14-17, & tirsdag 15/5, kl , hold 1(K) og hold 2(K) Titel: Øvelser (til session 11 og 12) Underviser(e): AS 16 af 16