3 (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

Transkript

1 Høringsnotat vedrørende Høring over udkast til 12 bekendtgørelser vedr. miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug implementering af IE-direktivet. Forslag til 4 nye bekendtgørelser og ændring af 8 bekendtgørelser blev sendt i ekstern høring den 10. september 2012 med frist for at afgive høringssvar den 12. oktober Udkastene blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 54 høringssvar, hvoraf 9 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til ændringsforslagene. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til ændringsforslagene: Aalborg Kommune, Advokatrådet, Affald Danmark, Alectia, Assens Kommune, Brancheforeningen for Biogas, Bryggeriforeningen, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center A/S, Datatilsynet, DGtek A/S, DI, DONG Energy, Energi- og Olieforum, Energistyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Force, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, Genvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kerteminde Kommune, KL, Kommunekemi, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Gylleramte, Miljøstyrelsens referencelaboratorium for målinger af emissioner til luften, Naturstyrelsen, Novozymes, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, RenoSam, Rudersdal Kommune (fælles høringssvar sammen med Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner), Skanderborg Kommune, Sønderborg Kommune, Vattenfall og Weel & Sandvig. Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til ændringsforslagene: Arbejdstilsynet, FSR danske revisorer, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kystdirektoratet, Roskilde Universitet, Uddannelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og 3F. Miljøstyrelsens kommentarer til de indkomne høringssvar kan ses i bilagene til dette høringsnotat sorteret efter relevant bekendtgørelse. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der mere detaljerede oplysninger om høringssvarene indhold, henvises der til høringssvarene. Ud over de ændringer, der fremgår af dette høringsnotat, er der foretaget lovtekniske ændringer i bekendtgørelsesudkastene.

2 2 Høringssvar vedr. Bilag nr. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1 (Godkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 3 (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder (NY) 4 Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 5 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme (NY) 6 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer 7 og turbiner (Gasmotorbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOCbekendtgørelsen) 8 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering 9 (VOC produktbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg, hvor der fremstilles titandioxid 10 (Titandioxidbekendtgørelsen) (NY) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 11 (Spildevandsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om forurenet jord 12 (Miljøtilsynsbekendtgørelsen) (NY)

3 Bilag 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Generelt DN ser generelt, at: Udledningskravene hæmmer virksomhedernes muligheder for ressourceeffektivitet. 8 års retsbeskyttelsen fjernes. Der kun udarbejdes én lov, der omfatter miljøgodkendelser svarende til IE-direktivet, og ikke to, som det sker i dag. BREF -arbejdet styrkes ved, at alle BREF noterne samles under en samlet indsats. Der udarbejdes klare retningslinjer for miljøsagsbehandlerne i, hvordan der skal foretages vurderinger af det omgivende miljø, og at vilkårene i miljøgodkendelserne baseret på BAT altid skal strammes i henhold til 21, stk. 2, og miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. Der skal altid udarbejdes overensstemmelsestabeller ved høring af implementeringsforslag af EU direktiver. Der arbejdes på en implementeringspraksis, hvor EU direktiverne implementeres 1:1. De 23 branchebilag får hver deres bekendtgørelse. Indførelse af forpligtigende sigtelinjer for udarbejdelse af miljøgodkendelser i første omgang for valg af affaldshåndteringsteknik og emissionsbegrænsningsteknik. Miljøstyrelsen er enig i, at udledningskrav skal stilles, så de ikke hæmmer virksomhedernes muligheder for ressourceeffektivitet. Dette emne vil også blive behandlet i den kommende godkendelsesvejledning. Den 8 års retsbeskyttelse er lovbestemt. Opmærksomheden henledes desuden på, at Virksomhedsudvalg II drøftede, om den 8 års retsbeskyttelse skulle fastholdes. Erhvervsorganisationerne fandt, at retsbeskyttelsen burde fastholdes selv med de begrænsninger IE-direktivet giver. Hvad angår DN s forslag om én lov, der omfatter miljøgodkendelser svarende til IEdirektivet, henvises til det høringssvar, Miljøstyrelsen gav i forbindelse med IED-lovforslaget, nemlig at lovforslaget ikke var egnet til gennemførelse af større og mere gennemgribende ændringer af miljølovgivningen, både henset til implementeringsfristen d. 7. januar 2013 og det igangværende arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen, som sandsynligvis vil få indflydelse på den fremadrettede regulering af natur- og landbrugsområdet. BREF-arbejdet er blevet samlet og styrket, som anbefalet af Virksomhedsudvalg II. Der er nedsat en national følgegruppe, som skal koordinere og afstemme danske interesser, der er nedsat en baggrundsgruppe, som følger revisionen af husdyr BREF en, der er igangsat et partnerskab om LCP BREF en, og flere andre partnerskaber er på vej, bl.a. for ressourceef-

4 fektive rensningsteknologier for vand samt for affaldsbehandling. Desuden er planlagt en stor kommunikationsindsats. 4 Vejledning om vurderinger af det omgivende miljø samt BAT-vurderinger vil blive behandlet i den kommende godkendelsesvejledning. Der er ikke tradition for at offentliggøre tabeller over, hvorledes et direktiv er gennemført i dansk ret. Det er ikke muligt at gennemføre en praksis, hvor direktiver forsynes med en forside eller bilag, der redegør for dansk gennemførelse. Visse direktivbestemmelser kan være meget præcise, for eksempel grænseværdier, mens andre kræver, at hvert medlemsland udfylder direktivets målsætninger gennem særlige nationale systemer. De sidstnævnte kan ikke stå alene. Desuden skal nye EU-regler ikke gennemføres som helt nye systemer ved siden af eksisterende. Det ville være for byrdefuldt og gøre miljølovgivningen helt uoverskuelig. Miljøstyrelsen er derfor ikke indstillet på, på dette område at ændre implementeringspraksis. Branchebilagene er et samlet regelsæt med flere ens bestemmelser på tværs af bilagene. Det er desuden ikke usædvanligt, at der skal anvendes flere forskellige branchebilag til en godkendelse. Derfor er det mest praktisk at holde dem sammen i én bekendtgørelse. Selvom de er samlet i én bekendtgørelse, vil der kunne ske opdatering af ét (eller flere) bilag uden, at alle bilag tages op til revision. Økonomiske konsekvenser Landbrug & Fødevarer vil gerne se de økonomiske konsekvensberegninger. Miljøstyrelsens bemærkninger Bekendtgørelsen medfører nye krav, der giver anledning til administrative byrder, bl.a. kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport og monitering af jord- og grundvandstilstanden. Erhvervs- og vækstministeriet vurderer i deres høringssvar, at bekendtgørelsen giver anledning til administrative byrder for erhvervslivet, der overstiger 3 mio. kr. årligt, hvorfor der skal gennemføres en såkaldt ex ante undersøgelse af bekendtgørelsen en undersøgelse, der kan føre til overvejelser om, hvorvidt der kan gøres noget for at reducere de administrative omkostninger. Der afventes resultat fra undersøgelsen om de økonomiske konsekvenser. Basistilstandsrapport Hvor skal der udføres basistilstandsrapport Kommunekemi finder det uklart, om udarbejdelse af basistilstandsrapport alene relaterer sig til det areal, det aktuelle delanlæg er placeret på, eller om det drejer sig om det den samlede virksomhed.

5 Som det fremgår af bemærkningerne til IED-lovforslaget, skal basistilstandsrapporten dække virksomhedens areal, som er det område, miljøgodkendelsen dækker. Dette skal forstås som det areal, hvor den påtænkte aktivitet, der involverer relevante farlige stoffer, skal placeres, og som godkendelsen af aktiviteten derfor vedrører. Arealet vil fremgå af ansøgningen om godkendelse. Inden for dette areal skal jord- og grundvandsmålinger udføres ved hvert sted, hvor oplysninger om tidligere brug indikerer, at der med en vis sandsynlighed har været anvendt de samme relevante stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover, jf. udkast til godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 6, pkt De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af udkast til godkendelsesbekendtgørelsen. Klageadgang over at skulle udføre basistilstandsrapport Affald Danmark, Landbrug & Fødevarer, RenoSam, Dansk Byggeri og DI er af den opfattelse, at der bør kunne klages over, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, og omfanget af den. Det lå til grund for L88, at afgørelser om hvorvidt der skulle udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med godkendelser, ikke skulle kunne påklages alene, men kun sammen med afgørelsen om godkendelse. Derimod var det hensigten, at afgørelser om, at der skulle udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med revurdering, skulle kunne påklages særskilt. Baggrunden herfor er beskrevet udførligt i lovforslagets bemærkninger. De fremkomne bemærkninger ændrer ikke billedet. Overgangsbestemmelser Affald Danmark og Landbrug & Fødevarer har bemærkninger til overgangsbestemmelserne. Overgangsbestemmelserne er tilstræbt lagt tæt op ad de tilsvarende bestemmelser i IED. Det er klart, at bestemmelserne baserer sig på tre betingelser, at ansøgningen er fuldstændig, at der er givet en godkendelse, og at virksomheden er i drift 7. januar Det er naturligt, at det er godkendelsesmyndigheden, der vurderer om en ansøgning er fuldstændig, mens det er virksomheden, der tidligt efter bekendtgørelsens ikrafttræden må vurdere, om driftsændringen rent praktisk kan gennemføres inden for fristen. Dette lægger efter MST opfattelse op til et samarbejde mellem myndighed og virksomhed for at undgå spildt arbejde. Det er ikke i strid med bekendtgørelsen, at man aftaler, at sagen afgøres efter de nye regler. MST mener ikke, at en sådan aftale kræver en bestemmelse i bekendtgørelsen. Relevante farlige stoffer

6 Affald Danmark, Landbrug & Fødevarer, DI og KL har bemærkninger til definitionen af relevante, farlige stoffer. 6 Affald Danmark har foreslået, at der kommer en henvisning til del 4 i bilag 1 i klassificeringsforordningen, der omhandler miljøfarer. KL mener, der bør udarbejdes en konkret liste over relevante, farlige stoffer. Landbrug & Fødevarer mener, relevante bør defineres nærmere. Bryggeriforeningen efterlyser et afskæringskriterium for, hvilke stoffer som er relevante, og foreslår afskæringskriterierne indarbejdet i selve bekendtgørelsen. De fremkomne bemærkninger har givet anledning til ændring af godkendelsesbekendtgørelsen. Der er ændret i 2, hvor der vil blive indsat en definition af relevante, farlige stoffer som beskrevet i lovbemærkningerne til lovforslag L88. Miljøstyrelsen er ikke indstillet på at imødekomme Affald Danmarks ønske om en henvisning til del 4 i bilag 1 i klassificeringsforordningen, der omhandler miljøfarer. Del 4 i bilag 1 i klassificeringsforordningen vedrører farer for vandmiljøet, dvs. overfladevand, og er således ikke dækkende for grundvandsrisiko. Påvirkning af grundvand eller overfladevand kan desuden ske indirekte, fx kan der ved udsivning af stærk syre til jorden i visse tilfælde ske frigivelse af tungmetaller fra jorden på grund af forsuringen af jorden. Desuden har Miljøstyrelsen ikke imødekommet Bryggeriforeningen og KL s forslag om en bruttoliste eller afskæringskriterier - for relevante, farlige stoffer i forhold til jord- og grundvandsforurening. Grundet de meget varierende måder, stofferne anvendes på inden for de enkelte brancher, samt den stadige introduktion af nye farlige stoffer anser Miljøstyrelsen det ikke for hensigtsmæssigt at udarbejde bruttolister eller afskæringskriterier - for relevante, farlige stoffer i forskellige brancher. Virksomheder der skal lave basistilstandsrapport Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det af bekendtgørelsen direkte fremgår, hvilke listepunkter der er omfattet (klar forventning om at fødevarevirksomheder ikke er omfattet), og at der kun er krav om basistilstandsrapport, hvis de relevante, farlige stoffer hidrører fra en aktivitet omfattet af IED. RenoSam ønsker svar på, hvem der skal have udført en basistilstandsrapport, og ud fra hvilke kriterier.

7 Vejledningen om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger vil belyse, hvorledes man konkret vurderer, om en virksomhed skal udarbejde basistilstandsrapport. Definition af relevante, farlige stoffer vil blive tilføjet i 2 i godkendelsesbekendtgørelsen og vil blive beskrevet yderligere i vejledningen. 7 Miljøstyrelsen er opmærksom på, at vejledningen skal oversendes til Folketingets Miljøudvalg, når den udkommer, som Landbrug & Fødevarer har henledt opmærksomheden på. Miljøstyrelsen kan hvad angår fødevirksomheders pligt til at udarbejde basistilstandsrapport henvise til høringsnotatet vedrørende L88, hvoraf det fremgår, at det umiddelbart ikke er sandsynligt, at typiske fødevarevirksomheder bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer i et omfang, der kan begrunde udarbejdelsen af en basistilstandsrapport, men at det omvendt ikke kan udelukkes, at dette konkret kan forekomme. De fremkomne bemærkninger har givet anledning til at ændre 15 i udkast til godkendelsesbekendtgørelsen, så det fremgår, at de relevante stoffer skal stamme fra en IED-aktivitet. Miljøstyrelsen har ændret bilag 6, punkt 1.2, så der ikke længere står en konkret angivelse for antal boringer og dybden af dem. Dette vil i stedet fremgå af den kommende vejledning om basistilstandsrapporten. Derved imødekommes bemærkningerne fra DONG. Monitering DI og Landbrug & Fødevarer har anført, at fordi det ikke er den fulde ordlyd, der er gentaget fra IED art. 16, stk. 2, 2. led, vil virksomheder, der i dag har en systematisk overvågning, blive pålagt udgifter til endnu en overvågning, når der skal udtages prøver af henholdsvis jord og grundvand. Landbrug & Fødevarer har desuden påpeget, at der er forkerte henvisninger i 34. Miljøstyrelsen er opmærksom på de forkerte henvisninger. Dette vil blive rettet i godkendelsesbekendtgørelsen. Det er Miljøministeriets opfattelse, at art. 16, stk. 2, 2. led, alene giver mulighed for at ændre hyppigheden af overvågningen ud fra en risikovurdering. Eksempelvis kan det dreje sig om stoffer, der kun langsomt vil kunne sprede sig til grundvandet, og hvor hyppigheden for overvågning af grundvandet derfor kan nedsættes til fx hvert 10. år ud fra en konkret vurdering. Godkendelsesbekendtgørelsen 24, stk. 2 vil blive præciseret, så det fremgår, at moniteringen som udgangspunkt skal finde sted mindst hvert 5. år for grundvand og mindst hvert 10. år for jord, men at hyppigheden kan nedsættes, hvis det er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening.

8 8 Øvrige bemærkninger Vattenfall henstiller, at der i vejledningen skabes mulighed for en gradueret indsats, der afspejler de specifikke lokaliteter og omstændigheder. Basistilstandsrapport og vurdering af forskel i forureningsniveau i forbindelse med driftsophør indebærer iht. IE-direktivet ikke en konkret risikovurdering. Risikovurdering sker i forhold til eventuel restforurening, en situation, der beskrives i den kommende vejledning. De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre i udkast til godkendelsesbekendtgørelsen. Advokatrådet foreslår, at samspillet mellem 15 og 16 i udkast til godkendekendelsesbekendtgørelse tydeliggøres. Miljøstyrelsen ønsker ikke at tydeliggøre samspillet mellem de to bestemmelser ved at ændre i bekendtgørelsen, men den kommende vejledning om udarbejdelse af basistilstandsrapporter vil mere detaljeret beskrive sagsforløbet. De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre i udkast til godkendelsesbekendtgørelsen. BAT ved bilag 1-virksomheder DI er imod den direkte anvendelse af gamle BREF-dokumenter, hvor der ikke eksisterer nye. DI anbefaler, at teksten i 28, stk. 2 omformuleres, så de gamle BREF er fra IPPC direktivet kan indgå som en del af vurderingsgrundlaget. De gamle BREF er er udarbejdet med et andet hjemmelsgrundlag, og de var udarbejdet til at have en vejledende funktion. Renosam mener, at bestemmelsen bør udgå. Affald Danmark mener, at det kan være hensigtsmæssigt, at myndighederne inddrager BREF-dokumenter i deres vurdering, men mener ikke, at konklusionerne i disse BAT-referencedokumenter kan ligge til grund for vurderingen. Det er ikke det, dokumenterne er lavet til, og Miljøstyrelsen har jo også efter Affald Danmarks opfattelse selv erkendt, at konklusionerne i BREF-dokumentet for affaldsforbrænding ikke kan bruges til at fastsætte grænseværdier i forbrændingsbekendtgørelsen. Det samme gør sig sandsynligvis gældende på andre områder, hvorfor Affald Danmark foreslår en mere blød formulering om, at myndighederne kan inddrage konklusionerne fra BAT-referencedokumenter, hvis det er relevant. Eventuelt kunne stk. 2 udgå helt, da det under alle omstændigheder vil være naturligt for myndighederne at se på indholdet i BAT-referencedokumenterne.

9 IED artikel 13, stk. 7, fastslår, at konklusionerne i gamle BREF er skal lægges til grund, indtil nye BAT-konklusioner er vedtaget. Derfor er dette princip gennemført i bekendtgørelsen. På den anden side er det klart, at ordlyden af de gamle konklusioner ikke kan binde længere, end ordlyden rækker. Emnet vil blive uddybet i den kommende vejledning om godkendelser. 9 BAT fravigelse af BAT I 32 omtales, at der kan være et dansk BAT niveau, som kan være strammere end en EU BAT konklusion. DI er ikke bekendt med, at der eksisterer eller anvendes en generel procedure hos godkendelsesmyndighederne, som fastlægger et nationalt BAT niveau ud over bekendtgørelsen med standardvilkår. Denne del af fravigelsesmulighederne ser DI gerne begrænset mest muligt, da det vil kunne stille danske virksomheder væsentligt dårligere end de europæiske konkurrenter. Landbrug & Fødevarer anerkender, at miljøministeren har tilkendegivet, at hun ikke ønsker at sænke det danske beskyttelsesniveau, hvorfor der kan forekomme situationer, hvor de danske grænseværdier er skærpede i forhold til BAT-konklusionen. Det er helt afgørende, at det er fuldstændigt klart, hvem der kan foretage disse skærpelser, og i hvilke situationer dette kan ske. Det er afgørende, at det ikke er den enkelte sagsbehandler eller decentrale myndighed, der kan vurdere, hvorvidt der er hjemmel til at skærpe vilkårene. Ligeledes bør det fra centralt hold defineres, hvad der er BAT fastlagt i Danmark. Landbrug & Fødevarer antager, at formuleringen som fastlagt i Danmark skal tolkes således, at der er tale om et generelt BAT-niveau, som fremgår af en specifik lov eller bekendtgørelse, og ikke et BAT-niveau, der kan fastsættes i hver enkelt konkret sag. Det bør således ikke være en tilfældig decentral myndighed, der skal lægge det danske BAT-niveau. Det er ikke tanken, at der generelt fra centralt hold skal fastlægges et BAT-niveau, der er anderledes end det, der er fastsat i EU. Derimod kan der være situationer, hvor der konkret i enkelte godkendelser allerede kan være fastlagt vilkår, der er strengere end de, der fremgår af en ny BAT-konklusion. Det er ikke hensigten, at myndigheden fastsætter lempede krav i forhold til de allerede gældende. Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet tilfredse med Miljøministerens udmelding i betænkningen afgivet i forbindelse med L 88, hvori det fremgår, at udgangspunktet for det danske niveau for BAT er, at det skal flugte med EU-niveauet. Denne udmelding skal dog følges op af regler, der sikrer, at de enkelte myndigheder og sagsbehandlere ikke uden videre kan fravige de europæiske BAT-konklusioner. Derfor er det helt afgørende, at bekendtgørelsens formuleringer ikke giver for meget rum til fortolkninger, ligesom der skal være meget klare rammer for, hvornår en BAT-konklusion kan fraviges og ud fra hvilke kriterier. Landbrug & Fødevarer mener ikke, man har opnået dette med denne bekendtgørelse, hvorfor en række ændringer er foreslået.

10 Hvis en BAT-konklusion åbner op for fortolkning eller fastlægger emissionsgrænser i et interval, bør det stå klart, at det er myndighedens opgave at fastlægge fornuftige vilkår i samarbejde med virksomheden og under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, hvor både de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold inddrages i relation til den konkrete sag. Det bør ikke, som det ses hos visse myndigheder, automatisk betyde emissionsvilkår med den laveste grænseværdi med henvisning til BAT. I den forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det bør være myndigheden, der bærer bevisbyrden, hvorfor de må sætte sig ind i de bagvedliggende BREF-dokumenter, der er relateret til den konkrete produktion. 10 Miljøstyrelsens vurdering: Emnet vil blive behandlet i den kommende godkendelsesvejledning. Brug af BAT ved bilag 2-virksomheder DI nævner, at bilag 4, punkt G om oplysningskrav for virksomheder, som ikke er omfattet af IE direktivet, henviser til, at anvendelse af bedste tilgængelige teknik skal beskrives efter kriterierne i Bilag 5. Bilag 5, der i nuværende form tager et 1:1 udgangspunkt i IE direktivet, bør for Bilag 2 virksomheder reduceres til et omfang, som kan begrundes i nationale forhold bl.a. baseret på Miljøbeskyttelseslovens intentioner om anvendelse af renere teknologi. Bilag 5 er i praksis en direkte afskrift af IE direktivets bilag III og fremgår af 28 at være reference for fastlæggelse af BAT på et niveau svarende til EU's BAT konklusioner for virksomheder omfattet af IE direktivet. Der opstår en overimplementering af IE direktivet ved, at direktivets kriterier for fastlæggelse af BAT udbredes til også at omfatte Bilag 2 virksomheder uden, at der er fremlagt en analyse af, at disse kriterier overensstemmende svarer til hidtidige nationale kriterier for, hvad et dansk niveau for BAT er. DI finder det endvidere vigtigt, at bilag 5 med kriterierne for BAT udvides med henvisninger til, at konkrete afgørelser om BAT niveauet skal følge almindelige danske forvaltningsprincipper om proportionalitet m.v. i den konkrete afgørelse. Således bør bilag 5 for anvendelse rettet mod Bilag 1 virksomheder suppleres med det økonomiske forbehold indskrevet i punkt 16 i præamblen til direktivet. Dette forbehold har også gyldighed for anvendelse rettet mod Bilag 2 virksomheder i forlængelse af bemærkningen ovenfor. BAT krav til danske virksomheder, som ikke er omfattet af IE direktivet, skal ikke udsættes for en automatisk glidning hen imod BAT på EU niveau, uden at dette er genstand for en bevidst procedure, som involverer de berørte parter, og hvor proportionalitetsprincippet vægtes højt. Energi- og Olieforum peger på, at anvendelse af en økonomisk proportionalitetsbetragtning ikke fremgår af bekendtgørelsens tekst, hvilket kan betyde, at dette princip vil blive tillagt mindre betydning og medføre, at virksomhederne pålægges uforholdsmæssigt store investeringer i ny teknologi.

11 Proportionalitetsprincippet er et ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der bygger på domstolspraksis gennem en lang årrække. Det er unødvendigt og juridisk uhensigtsmæssigt at indskrive princippet i enkeltstående bestemmelser. Se i øvrigt Miljøstyrelsens vurdering under kommentering af høringssvar om bilag 3 og 4 oplysningskrav, som kommer længere nede. 11 Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II om, at der udarbejdes BAT-tjeklister for listevirksomheder på bilag 2 uden standardvilkår, hurtigst muligt gennemføres. Arbejdet med BAT-tjeklister for listevirksomheder på bilag 2 forventes påbegyndt i Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at det ikke skal være muligt for godkendelsesmyndigheden at fastsætte yderligere vilkår end standardvilkårene. 36, stk. 3 bør derfor udgå. Standardvilkår er netop standardvilkår, der dækker standardsituationerne. Det kan ikke udelukkes, at der i de konkrete sager er særlige forhold, der bør reguleres miljømæssigt. Hvis virksomheden ønsker det, er der jo altid klagemuligheden. Præcisering af tungtvejende miljøhensyn DI mener, at muligheden i 32 for at afvige fra eksisterende BAT konklusioner, hvis tungtvejende miljøhensyn taler herfor, bør omformuleres, så den dækker, at den myndighed, som varetager arbejdet med miljøgodkendelsen kan afvige fra BAT konklusionen, hvis lokale hensyn til arealer omfattet af vandramme- eller habitatdirektivet tilsiger dette. Landbrug & Fødevarer mener, at denne formulering kan tolkes meget elastisk og dermed potentielt kan undergrave et ensartet BAT-niveau mellem både kommune- og landegrænser, hvilket er yderst problematisk. Desuden er det en unødvendig formulering, idet man har taget hensyn til miljøbeskyttelsen i anden lovgivning, fx via habitatdirektivet. Energi og Olieforum ønsker det nærmere specificeret, hvilke hensyn der skal ligge til grund for en skærpelse af vilkår i forhold til BAT begrundet i et tungtvejende hensyn til miljøbeskyttelsen. De går ud fra, at proportionalitetsprincippet fortsat vil være gældende? Derfor kan det også undre, at der kan stilles krav udover BAT, der netop afspejler den bedst tilgængelige teknologi. Hvad skulle være bedre end den bedste teknologi? DONG ENERGY peger på, at der i 32 nævnes, at der kan fastsættes strengere vilkår, end det fremgår af BAT-konklusioner, hvis den bedste tilgængelige teknik fastlagt i Danmark er skærpet i forhold til BAT-konklusioner, eller hvis tungtvejende hensyn til miljøbeskyttelsen taler herfor. Det bør præciseres, at de situationer, hvor det kan komme i anvendelse, er i for-

12 bindelse med områder, hvor der er krav om særlige hensyn som f.eks. Natura 2000 områder eller Habitat områder. 12 Dansk Byggeri ønsker en højere grad af eksplicitering af, hvad tungtvejende hensyn til miljøbeskyttelsen dækker over i 32. Det er altafgørende, hvis godkendelses- eller tilsynsmyndigheden stiller mere vidtrækkende krav end beskrevet i BAT-konklusionerne, at kravene har en mere præcis legitimitet end begrebet tungtvejende hensyn. Begrebet tungtvejende hensyn til miljøbeskyttelsen kan vanskeligt præciseres i en bekendtgørelsestekst, da det netop er meningen, at de lokale forhold skal kunne begrunde det, og de kan jo variere en del. Baggrunden er direktivets artikel 14, stk. 4, og artikel 18. EU-retlige miljøkvalitetsnormer eller nationale miljøkvalitetskriterier kan navnlig danne baggrund for en skærpelse. Habitat-krav og danske krav som følge af vandrammedirektivet er klare eksempler. Tungtvejende hensyn kan imidlertid anvendes bredere. Det vil blive uddybet i godkendelsesvejledningen. BAT afprøvning af ny teknik I Danmark gøres der i disse år meget for udvikling af miljøteknologi og andre tilgange til renere teknologi. 33 i forslaget til godkendelsesbekendtgørelsen giver mulighed for at dispensere fra emissionskrav en gang i en periode på op til ni måneder for et anlæg for at afprøve ny teknik. DI opfordrer Miljøstyrelsen til i en senere vejledning til godkendelsesbekendtgørelsen at arbejde videre med, hvordan denne regel kan anvendes, til at en teknisk afprøvning af et anlæg reelt kan gennemføres, f.eks. hvor flere stoffer skal testes i samme tekniske anlæg, men hvor den samlede testserie vil strække sig ud over 9 måneder. For større anlæg kan en enkelt ni måneders afprøvningsperiode være svær at udnytte teknisk optimalt, hvorfor det kan være nødvendigt at arbejde med faseopdelte afprøvninger og aftalte tilretningsplaner, hvis emissionskrav ikke overholdes. Dermed kan den samlede afprøvningsperiode strække sig over mere end en ni-måneders periode, men hver enkelt fase kan ikke overskride ni måneder. Dette skal selvfølgelig foregå i et samarbejde med godkendelsesmyndigheden. DONG Energy ønsker en præcisering af, hvad der menes med ny teknik. Ved afprøvning er det ikke kun den tekniske indretning, men også de stoffer, som indgår i forsøget, der er formålet med afprøvningen. Kan samme teknik få en ny periode på 9 måneder, hvis der ønskes afprøvet den samme tekniske indretning (eventuelt med mindre modifikationer), men med andre stoffer? Emnet vil indgå i en kommende godkendelsesvejledning. Bestemmelsen er ny, og der kendes ikke noget til, hvor meget den vil blive anvendt. En vis nærmere præcisering vil kunne ske i en vejledning, men en mere omfattende vejledning må afvente, at der har været noget praksis, eller at Kommissionen kommer med nærmere vejledning.

13 13 Offentliggørelse af BAT-konklusioner Landbrug & Fødevarer værdsætter, at Miljøstyrelsen gør BAT-konklusionerne tilgængelige på sin hjemmeside. Der er dog et behov for, at det ikke kun er konklusionerne, der stilles til rådighed for de relevante parter, men også hele BREF en og det bagvedliggende materiale, der er baggrund for BREF en. Dette vil være endnu mere relevant med Kommissionens udmeldinger om kortere BREF er, hvor baggrundsviden og referencer ikke automatisk vil blive indført i BREF en. BREF-dokumenterne vil blive tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside. Baggrundsdokumenter og det bagved liggende materiale er ikke offentligt tilgængeligt. Miljøstyrelsen vil i særlige tilfælde kunne tilvejebringe materiale via de danske medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe. Afgørelse af, hvilken BAT-konklusion der er den relevante Landbrug & Fødevarer: Det fremgår af 28, at relevante BAT-konklusioner skal lægges til grund i forbindelse med godkendelse og revurderinger af bilag 1-virksomheder. Det bør ligeledes fremgå, hvordan myndigheder og virksomheder skal forholde sig, hvis der er uenighed om, hvorvidt en aktivitet er omfattet af en BAT-konklusion. Eftersom det er virksomhederne, der har den mest detaljerede viden om deres processer og aktiviteter, mener Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at det bliver myndigheden, som skal løfte bevisbyrden, hvis de er uenige med virksomhedens vurdering af, hvilken BAT-konklusion der er dækkende. Det er en del af afgørelsen at beslutte, hvilke regler, herunder BAT-konklusioner, der skal lægges til grund for afgørelsen. Det er godkendelses- eller tilsynsmyndigheden, der afgør dette. Afgørelsen kan påklages på sædvanlig måde. Emnet om fastlæggelse af virksomhedens hovedaktivitet, der er afgørende for revurderingskadencen, vil blive behandlet i den kommende godkendelsesvejledning. Andre aktiviteter end dækket af en BAT-konklusion: Det fremgår af 28, stk. 3, at myndigheden kan fastlægge vilkår, hvor en BAT-konklusion ikke omhandler alle aktivitetens eller processens potentielle miljøpåvirkninger. Landbrug & Fødevarer mener, at dette er en hel unødvendig og problematisk tilføjelse, som skal fjernes. En BAT-konklusion tager netop stilling til potentielle og relevante miljøpåvirkninger, hvorfor det må antages, at hvis BAT-konklusionen ikke omhandler en miljøpåvirkning, er det, fordi man har vurderet, at det ikke er relevant. Direktivets artikel 14, stk. 6, åbner mulighed for, at myndighederne kan fastsætte netop sådanne krav, som er omtalt i 28, stk. 3. Disse fastsættes efter samråd med virksomheden.

14 14 Dette vil blive præciseret i bestemmelsen, da forvaltningslovens 19 om partshøring ikke dækker denne situation. Forskellige tidsrum for emissionsgrænseværdier Det er uklart, hvad det betyder 30, stk. 1, når det fremgår, at emissioner ikke må ligge over de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT for samme eller kortere tidsrum. Landbrug & Fødevarer finder ikke nogen begrundelse for, at danske myndigheder skal kunne fastsætte krav, der forholder sig til kortere tidsrum end dem, der er angivet i BATkonklusionen. Det er meget uklart, hvad intentionen med formuleringerne i 30, stk. 2, 3 og 4, er. Som de er beskrevet nu, kan det forstås, at myndighederne kan fastsætte grænseværdier, der er forskellige fra dem omhandlet i stk. 1, så længe emissionerne ikke ligger over de emissionsniveauer forbundet med den bedste tilgængelige teknik i BAT-konklusionerne. Det kan næppe være intentionen, at man på den måde giver godkendelsesmyndigheden frie tøjler til at skærpe grænseværdier uafhængig af BAT-konklusionerne. Miljøstyrelsen medgiver, at direktivteksten er meget uklar på dette område. Skærpelser af grænseværdierne vil skulle hjemles i 32. Der er rundt om i Europa forskellige traditioner for at udtrykke miljøkrav forskellige midlingstider, referenceperioder mv og Miljøstyrelsen ser stk. 2 således, at vilkårene kan opstilles på dansk, selv om en BAT-konklusion måtte være udtryk for en anden tradition at udtrykke det pågældende krav på. Spørgsmålet vil blive nærmere belyst i den kommende godkendelsesvejledning. I 32, stk. 3, fremgår det ikke, at afgørelser skal sendes til Miljøstyrelsen, som det fremgår af 31, stk. 3, hvilket undrer Landbrug & Fødevarer. Miljøstyrelsens bemærkning: Årsagen er, at afgørelser efter 31 skal sendes til Kommissionen. Det skal afgørelser efter 32 ikke. Implementeringsfristen på fire år i revurderingssager (bilag 1) DI er kritisk overfor, om fireårsfristen i praksis kan gennemføres for alle virksomheder ( 40, stk. 3). DI foreslår, at Miljøstyrelsen indskriver i vejledningen til miljøtilsynet, at miljøtilsynet ved håndhævelse af overholdelse af vilkår i form af disse tidsfrister skal fraregne den tid, en godkendelsessag eventuelt har ligget til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsbehandlingstiden kan blive en faktor i et samlet sagsforløb. Det bør sikres, at virksomheder ikke bliver sanktioneret, hvis de kommer i klemme i myndighedernes sagsforløb. Landbrug & Fødevarer er klar over, at kravet om revurderinger, når der foreligger en ny BATkonklusion, udspringer af direktivet, men mener, at det er helt afgørende, hvordan dette krav forvaltes, og at retsbeskyttelsen på otte år så vidt muligt fastholdes. Det fremgår af 40, stk.

15 3, at det er tilsynsmyndigheden, der har ansvaret for at tilrettelægge revurderingen på en sådan måde, at vilkårene, der fastlægges som resultat af revurderingen, kan overholdes senest fire år efter den frist, der fremgår af bilag 7. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at man kan leve op til dette ansvar, hvis der indføres maksimale sagsbehandlingstider og forpligtende tids- og handleplaner. Når tilsynsmyndigheden tilrettelægger revurderingen, er det meget vigtigt, at virksomhederne gives den fornødne tid til at gennemføre eventuelle investeringer eller andre ændringer som følge af nye BAT-konklusioner, uanset at myndigheden er presset for så vidt angår 4-års fristen. Dette vil særlig være relevant for mange fødevarevirksomheder, der har flere anlæg. 15 Dansk fjernvarme mener, at de fire år særdeles vanskelige at overholde. Energi og Olie Forum mener, at det ikke fremgår klart, om bilag 5, pkt. 8 Den tid, der er nødvendig for indførelse af den bedste tilgængelige teknik giver mulighed for udvidelse af den fireårige implementeringsfrist. Af hensyn til raffinaderiernes normale Turn- Around cyklus skal der være mulighed for at dispensere fra de fire års implementeringsfrist for nye BAT-krav, der måtte påbydes raffinaderierne som følge af opdatering af BREF- referencedokumenter eller BAT- konklusioner. Driftsstop, som følge af den fire årlige implementeringsfrist, vil påføre raffinaderierne betragtelige meromkostninger i form af driftstab. Raffinaderierne har en Turn- Around- cyklus på fem til seks år. Derudover vil der typisk skulle påregnes en projekteringstid på to år, afhængigt af projektets kompleksitet. IED åbner da også op for at dispensere for implementeringsfristen på fire år jævnfør betragtning (22). Dispensationsmuligheden bør også gælde for de danske raffinaderier. Advokatrådet: Bekendtgørelsens kapitel 14 omhandler revurdering af eksisterende kap. 5- godkendelser. Efter 40 skal tilsynsmyndigheden tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Det fremgår ligeledes af bestemmelsen, at revurderingen skal omfatte alle miljøforhold i godkendelsen, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at 14 bør justeres i forhold til MBL 41a. I MBL er kriteriet, at revurdering skal finde sted, hvis væsentlige ændringer i den tilgængelige teknologi giver mulighed for en betydelig reduktion i virksomhedens emissioner. Dette er vel ikke nødvendigvis sammenfaldende med Kommissionens offentliggørelse af en ny BAT-konklusion? Miljøbeskyttelsesloven blev ændret i 2012, og der blev indsat et nyt stk. 3 i 41 a:»stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal tage godkendelsen af bestemte listevirksomheder op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41.

16 Indsættelsen, der træder i kraft 7. januar 2013, giver hjemmel til, at revurdering skal ske, når der er vedtaget BAT-konklusioner. Dette gælder ved siden af reglen om pligt til revurdering, hvis væsentlige ændringer i den tilgængelige teknologi giver mulighed for en betydelig reduktion i virksomhedens emissioner. Direktivets artikel 21, stk. 3, indeholder en absolut frist på fire år fra offentliggørelsen af BATkonklusionerne i EU-Tidende, inden for hvilken revurderingen skal være gennemført, og eventuelle nye vilkår skal være overholdt. Godt nok indeholder betragtning 22 denne hensigtserklæring: I særlige tilfælde, hvor revurdering og ajourføring af godkendelsen viser, at en længere periode end fire år efter offentliggørelsen af en afgørelse om BAT-konklusionerne kan være nødvendig for at indføre ny bedst tilgængelig teknik, kan de kompetente myndigheder fastsætte en længere periode i godkendelsesvilkårene, hvis dette er begrundet ud fra kriterierne i dette direktiv. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en betragtning ikke har samme juridiske værdi som, hvis artikel 21 indeholdt en formel undtagelse fra fire-årsreglen. Styrelsen mener derfor ikke, at der kan indsættes en retsregel om udsættelse af fire års-fristen. 16 Retsbeskyttelsesperioden DN mener, at revisionspligten for miljøgodkendelser på hvert 10. år er blevet blandet sammen med den danske regel om 8 års retsbeskyttelse på miljøgodkendelser, der betyder, at myndighederne ikke må ændre vilkårene inden for denne periode. Det har skabt forvirring og forståelsesproblemer. RenoSam anmoder om, at myndighederne tilrettelægger revurdering af godkendelser (nye bilag 1 virksomheder, der skal have revurderet deres godkendelse inden 1. juli 2015 samt virksomheder, der skal have revurderet deres godkendelse senest 4 år efter offentliggørelse af BAT-konklusioner), så det sikres, at der ikke igangsættes unødig godkendelsesarbejde efter de eksisterende eller de nye regler. Dansk Byggeri: Retsbeskyttelsen ændres for de virksomheder, der flytter fra bilag 2 til bilag 1, og som derefter skal have revideret deres godkendelser senest 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne. Dansk Byggeri indstiller til myndighederne, at de holder sig orienteret om tidsplanen for BAT-konklusionerne, så der ikke gennemføres revisioner af virksomhedernes godkendelser kort tid, inden der offentliggøres en BAT-Konklusion. Affald Danmark foreslår ligeledes, at myndighederne holder sig orienteret om tidsplanerne for BAT-konklusioner, så der ikke gennemføres revisioner kort tid inden, der offentliggøres en BAT-konklusion. MST er enig i, at det er uhensigtsmæssigt med to dybtgående revurderinger inden for kort tid. Det er et emne, der vil blive taget op i den kommende godkendelsesvejledning med henblik på

17 at fastlægge praktiske løsninger. Det fremgår af bemærkningerne til L88, at det er tanken at fastholde kravet til en revurdering mindst hver tiende år for virksomheder, hvor der ikke er en BAT-konklusion. 17 Landbrug & Fødevarer mener, at 41, stk. 2, bør tilpasses i overensstemmelse med lovbemærkningerne til L 88, s. 20, hvor det fremgår, at det er hensigten, at påbudsfristen skal respektere retsbeskyttelsesperioden, hvis ikke påbuddet relaterer sig til en BAT-konklusion. Det foreslås, at sidste sætning bør lyde: For ændringer, som ikke følger af BATkonklusionen, kan/skal tilsynsmyndigheden fastsætte en anden gennemførelsesfrist, der respekterer den danske retsbeskyttelse på 8 år. Dette vil blive præciseret. Administrative bestemmelser og klage over afgørelser Landbrug & Fødevarer mener, at det er afgørende, at virksomhederne bliver hørt, inden der sker en offentliggørelse, og at der er mulighed for at klage, hvis der er uenighed om, hvilke oplysninger der skal offentliggøres. Virksomhederne vil blive hørt i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler. Det fremgår af 48, stk. 1 b, at det skal offentliggøres, hvis der er fastsat lempeligere emissionsgrænseværdier end i de relevante BAT-konklusioner. Landbrug & Fødevarer kan ikke se argumentationen for, at det ikke skal offentliggøres, hvis der er sat skrappere emissionsgrænseværdier, eftersom relevansen for offentligheden burde være den samme. Det følger af direktivets artikel 24, stk. 2, f), at lempeligere grænseværdier skal offentliggøres. Der er dermed ikke grundlag for at ændre reglen. Klage Landbrug & Fødevarer: Det beskrives i 49, hvordan man i visse tilfælde kan klage over en myndigheds afgørelse om, at en virksomhed ikke er godkendelsespligtig. Landbrug & Fødevarer anerkender, at man ifølge Miljøbeskyttelsesloven 37, stk. 1-2, ikke kan klage i det modsatte tilfælde, hvis man er uenig i, at en virksomhed er godkendelsespligtig. Det er dog Landbrug & Fødevarers klare holdning, at klageadgangen bør gælde for begge tilfælde, hvorfor der opfordres til at sikre denne adgang, så man kan påklage kravet om godkendelsespligt, før der stilles krav om indsendelse af ansøgning.

18 37 var ikke oppe til debat i forbindelse med behandlingen af L88. Baggrunden for reglen er, at det er dansk forvaltningsrets hovedregel, at der ikke kan ske særskilt påklage af delbeslutninger i forbindelse med afgørelse af en sag. Når der kan klages fra tredjemand over, at etablering mv. af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, er det fordi, at afgørelsen slutter sagen. 18 Dansk Byggeri peger på den manglende klarhed omkring muligheden for at klage. I Kapitel 17 om administrative bestemmelser og klage over afgørelser, 49, stk. 5, kan godkendelsesmyndighedens afgørelse om overholdelse af vilkår ikke påklages, men i 49, stk. 6, kan tilsynsmyndighedens afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport godt påklages. Dansk Byggeri vil gerne anbefale en større form for stringens i bekendtgørelsen og en generel mulighed for at klage, hvis virksomheden ikke finder, at tilsynsmyndighedens påbud er fair. En klagemulighed skal derfor være mulig, også når det handler om godkendelsesmyndighedens afgørelse om overholdelse. Det lå til grund for L88, at afgørelser, om hvorvidt der skulle udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med godkendelser, ikke skulle kunne påklages alene, men kun sammen med afgørelsen om godkendelse. Derimod var det hensigten, at afgørelser om, at der skulle udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med revurdering, skulle kunne påklages særskilt. Baggrunden herfor er beskrevet udførligt i lovforslagets bemærkninger. De fremkomne bemærkninger ændrer ikke billedet. Der er ikke tale om, at der ikke skulle kunne klages over påbud om manglende overholdelse af vilkår. Miljøbeskyttelseslovens 68 giver i stk. 3 en beskrivelse af, hvilke tilsynsafgørelser der ikke kan påklages. Denne bestemmelse gælder fortsat. Brug af standardvilkår Landbrug & Fødevarer mener, at det fremgår af bekendtgørelsen 29, stk. 1, at standardvilkår kun vil erstatte BAT-kravene, så længe disse er på linje med eller skrappere end BATkonklusionen. Landbrug & Fødevarer er helt uforstående over for denne formulering, idet hele ideen bag standardvilkårene netop er, at de bygger på BAT. Ligeledes er pointen, at de skal give ens krav til virksomhederne. Det bør således ikke være den enkelte myndighed eller virksomhed, der skal foretage en sådan vurdering af, hvad der er BAT. Der bør være Miljøstyrelsens opgave løbende at opdatere standardvilkårene, når en ny BREF foreligger. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at 29 bør omformuleres, så sætningen på betingelse af, at vilkårene ikke er lempeligere end BAT-konklusionen eller konklusionen i en BAT referencedokument fjernes. Dette vil sikre en mere ensartet administration, hvor myndighederne decentralt ikke vil kunne fastsætte yderligere krav.

19 Plastindustrien mener, at det, at branchebilagene med standardvilkår nu flyttes over i en særskilt bekendtgørelse, vil gøre det nemmere at læse og forstå kravene til de enkelte brancher. I den forbindelse opfordrer de til, at Miljøstyrelsen tager initiativ til at udarbejde nye bilag med standardvilkår for de virksomhedsgrupper, der flyttes fra bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen til bilag 2, fx for det nye listepunkt D 211. Blot advarer de imod, at man i en ny bekendtgørelse for branchebilag benytter lejligheden til at indføre nye krav som BAT og substitution af stoffer på listen over uønskede stoffer. 19 De branchebilag, der kommer til at gælde for en række bilag 1 virksomheder, vil blive opdateret af Miljøstyrelsen på baggrund af relevant BAT-konklusion, når en sådan foreligger. Branchebilagene vil altså fortsat komme til at bygge på BAT. Det er ikke besluttet, om der skal udarbejdes nye branchebilag, men D 211 kunne være en mulig kandidat, hvis det besluttes. Genvindingsindustrien: Ved den seneste høring i april 2012, fremgik det af høringsbrevet, at ændringsforslaget ville indeholde en gennemskrivning af bilag 5 i bekendtgørelsen (branchebilag med standardvilkår) for at ensarte opbygning og formulering af standardvilkårene på tværs af brancherne. Dette blev ikke gennemført ved den seneste høring, og nu er arbejdet med at ensarte opbygningen og formulering af standardvilkårene på tværs af brancherne sat i stå, fordi standardvilkårene nu skal udskilles i en særskilt bekendtgørelse, hvilket de ikke er tilfredse med. Dels fordi det har konsekvens for de virksomheder, der er omfattet af standardvilkår, fordi det ikke kan sikres, at ensartede aktiviteter på tværs af brancher med standardvilkår reguleres ens. Men også fordi det har betydning for de virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår. Standardvilkårene fungerer allerede i dag som en vilkårsbank, hvor myndighederne kan hente inspiration til udarbejdelse af miljøgodkendelser til virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår, og det er derfor vigtigt, at de er ensartede, opdaterede og begrundede. Vi anser det ikke som en forenkling at lave en særskilt bekendtgørelse til standardvilkårene. Godkendelsesbekendtgørelsen bør indeholde alle regler vedrørende miljøgodkendelse, så man som både virksomhed og myndighed nemt kan finde de gældende regler. Sådan er det ikke i dag. Indtil alt samles i godkendelsesbekendtgørelsen, bør der derfor være henvisninger til alle relevante bekendtgørelser, hvis disse indeholder krav, der supplerer godkendelsesbekendtgørelsen. Vi vil derfor opfordre miljøstyrelsen til hurtigst muligt at få gennemskrevet standardvilkårene, ligesom det også er ønskeligt, at de bliver stående i godkendelsesbekendtgørelsen. Vi ønsker, at Miljøstyrelsen målrettet vil arbejde på at samle alle regler vedrørende miljøgodkendelse et sted for at mindske administrationen for både virksomheder og myndigheder. Miljøstyrelsen har allerede gennemført en gennemskrivning af standardvilkårene, så de nu er i rækkefølge, og så vilkår, der regulerer ens forhold, er formuleret ens. Denne gennemskriv-

20 ning blev foretaget og var i høring i foråret Der udestår p.t. en opdatering af branchebilagene ift. ny BAT. Denne opdatering kommer i høring i 4. kvartal Miljøstyrelsen har af forenklingshensyn valgt at udskille branchebilagene i en særskilt bekendtgørelse om standardvilkår. Branchebilagene er meget omfangsrige og af rent teknisk karakter og egner sig derfor til en særskilt udgivelse, der kan fungere som et opslagskatalog. Der er henvisning til den nye bekendtgørelse i godkendelsesbekendtgørelsen. Overgangsregler RenoSam finder ikke, at Miljøstyrelsen bør fastsætte så korte tidsfrister for udnyttelse af godkendelser i verserende sager, jf. 53, stk. 3, at der er risiko for, at godkendelsen bortfalder. Tidsfristen bør i stedet afspejle den konkrete virksomheds samlede tidsplan for myndighedsbehandling og etablering af det fysiske anlæg. Landbrug & Fødevarer For verserende godkendelsessager er det helt centralt, at det står helt klart, hvornår en ansøgning er fuldstændig, så der er enighed om, hvilken version af godkendelsesbekendtgørelsen der er gældende, og at der er fastlagt tids- og handleplaner, hvor myndigheder og virksomheder har forpligtet sig til, hvilke oplysninger der skal leveres hvornår. Desuden er det vigtigt, hvordan man definerer, at en virksomhed er i drift, og hvem der vurderer, om det kan ske inden 7. januar I den sammenhæng skal endnu engang henvises til ønsket om sagsbehandlingstider, idet langsommelig myndighedsbehandling ikke bør hindre en virksomheds idriftsættelse. Affald Danmark: Det fremgår af 53 stk. 3, at verserende sager, hvor der er indsendt fuldstændig ansøgning inden 7. januar 2013 færdigbehandles efter reglerne i den eksisterende bekendtgørelse, men kun hvis godkendelsen og idrifttagning sker inden den 7. januar 2014; ellers bortfalder godkendelsen. Hvis man på forhånd ved, at dette ikke kan lade sig gøre, færdigbehandles verserende sager efter den nye bekendtgørelse. Affald Danmark mener, at det for større anlæg kan være svært at vurdere tidsplanen, især da det både er myndighedsbehandlingen og det fysiske anlæg, der skal være etableret inden 7. januar Det forekommer ikke helt klart, hvem der laver afvejningen er det myndighederne, der hurtigst muligt skal melde tilbage til ansøgerne, om de satser på at meddele godkendelse efter de gamle regler hurtigst muligt, eller om sagsbehandlingen bliver nødt til at ske efter de nye regler? Miljøstyrelsens bemærkninger Fristen 7. januar 2014 er direktivbestemt. MST har præciseret bestemmelsen sådan, at dette fortsat er hovedreglen. Den pågældende virksomhed kan for at undgå usikkerhed vælge så tidligt i processen, som det er muligt, om man ønsker behandling og gennemførelse inden for fristen, eller om man ønsker, at sagen allerede da behandles efter de nye regler. Frister offentliggørelse