Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. L. L SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, om hvis forhold i middelalderen intet synes oplyst, kom ved reformationen under landsherren, fra 1544 kongen 1, der 1676 overdrog den til hertugen af Pløn hjemfaldt den til kongen, som derpå besatte kaldet umiddelbart gennem danske kancelli (jfr. Nordborg p med note 8). Ifølge et sagn med flere variationer 2 skulde en ridder eller kæmpe, Svend, have bygget kirken som takoffer for redning efter skibsforlis eller som tak for, at hans skibe vendte velbeholdne hjem fra togt (jfr. Hagenbjærg p. 2564). Kirken ligger relativt højt, vestligt i landsbyen, men ikke på kirkebakkens højeste punkt, der findes lidt syd for koret og optages af det fritstående klokkehus. Koret og skibets romanske del står på omtrent plant terræn, og herfra er der fald mod vest under skibets forlængelse og mod øst under sakristiet. Kirkegården er udvidet mod øst og vest samt i nyeste tid (1920 rne?) stærkt mod syd, hvor det gamle dige tilsyneladende har stået umiddelbart syd for klokkehuset. Norddiget buer en del udad, nordøstre hjørne er afrundet og det syd- 161*

2 2544 ALS NØRRE HERRED 500 østre skråt afskåret. I øst findes et stykke cementeret teglstensmur fra og om resten dobbelte kampestensdiger fulgt af linde- og elmetræer, hvoraf en del stammer fra , da kirkegården som den første på Als blev planeret og beplantet som en have. I øst er der en køreport flankeret af fodgængeråbnin-

3 501 SVENSTRUP KIRKE 2545 Fig Svenstrup. Klokkehus. 2 (på foregående side), snit langs kongen, set mod øst (til venstre) og mod nord (til højre). 3 (på denne side), planer, dels ved fodtømmeret, dels under hammerbåndene, nordvæg (til venstre) og østvæg (til højre). 1:100. Målt af Holger Schmidt ger, som alle har gotiserende støbejernsfløje mellem granitpiller med kors fra Tilsvarende låger mellem piller med kugler findes i nord og vest, den første anskaffet Granitpillerne har 1807 afløst træpiller, der var forsynet med indskriftplader, som senere ophængtes i våbenhuset, hvorfra de nu er fjernet. På østportens tavler stod: De forklarede boe ikke her, dog fredes

4 2546 ALS NØRRE HERRED 502 om stedet, hvor støvet nedlagtes. MDCCCVII, og over Himmarklågen stod: Her hviler støvet, ånden tog hjem 6. Kirkeriste er nævnt og Et *halsjern med tilhørende lænke, nedtaget af østporten , findes i museet på Sønderborg slot (nr. II, 87). To kirkestalde fra 1800 rne, af gule sten med stråtag, flankerer nordlågen, den vestre med seks dobbeltporte, den østre med to. Staldene tilhørte folk fra henholdsvis Stevning og Hjortspring. Det fritliggende klokkehus 9, der som nævnt er placeret på kirkegårdens højeste punkt, på et lille varp, er af eg og middelalderligt; varpet har nu stensat fod af kløvede granitsten og enkelte gravsten. Den interessante, men forfaldne bygning, hvis ydre er stærkt skæmmet af beklædningen med rustne, rødmalede zinkplader, skal istandsættes Bygningen (fig. 2-3), som i konstruktiv henseende er beslægtet med det formentlig noget yngre hus i Egen (p. 2516), har som Kliplev (p. 1965) og Tandslet (p. 2423) haft åbent klokkekammer, der øverst mellem højstolper og»dukker«har været forsynet med indtappede dækbrædder. Bortset fra disse dækbrædder står nordvæggen urørt af senere tiders reparationer. Husets midterste bjælke foroven samt mange af de dobbeltfornaglede stikbjælker og kopbånd stammer fra (indskåret årstal og initialerne N P), mens den midterste højstolpe i syd er indsat 1835 af bygmester Jensen, Svenstrup var klokkehuset ganske»taglam«, og på den vestre side, hvor der ikke fandtes en eneste spån, blev taget repareret med egebrædder 11. Senere forsvandt spåntaget helt, og da bygningen sidst 1855 nyklædtes med træ efter at være blevet beskadiget i en storm, udførtes såvel vægge som tag af de bedste»calmarbrædder«, de første med brede lister over fugerne og taget med lister af to tommer planker 12. Kirken består af romansk kor og skib, der i gotisk tid er stærkt ombygget og forsynet med vestforlængelse og våbenhus i syd. Sakristiet ved korets vestgavl er opført 1789 og tagrytteren over skibet Orienteringen har mindre afvigelse til syd. Den romanske bygning er tilsyneladende opført i to omgange, med kor og triumfmur som ældste del; skellet findes knap tre meter vest for skibets østhjørner, hvor tagværkets murremme er stødt sammen. De to afsnit er af rå kamp med hjørner og døre af sparsomt tilhuggede granitkvadre. Murværket synes fra begyndelsen at have været af dårlig kvalitet; herpå tyder den ret urørte mur bag våbenhuset og de udstrakte gotiske reparationer. Murhøjden over terræn ved skibets nordøsthjørne er ca. 4,9 m. Forneden i langmurenes inderside spores vestflugten af triumfmuren og skibets vestmur, der begge er forsvundet i gotisk tid. Korets nordvindue (146 cm højt udvendig og anbragt 50 cm under murkronen), der var tilmuret udvendig i gotisk tid, er genåbnet

5 503 SVENSTRUP KIRKE 2547 Fig. 4. Svenstrup. Plan. 1:300. Målt af John Petersen Stikket af skibets østligste nordvindue findes muligvis over en yngre pulpiturdør, men ellers er de eneste bevarede enkeltheder i dette bygningsaf- snit de to døre, hvoraf den søndre er i brug, den nordre tilmuret (før ). De er begge rundbuede udvendig og forsynet med fals, som er skjult ved udmuring (fig. 6), og indvendig står syddørens smige karme med en uregelmæssig, rundbuet overdækning. I plan med lysningskarmen har dørene formentlig været dækket af et tympanon, som i syd er udskiftet med et teglstensstik, i nord hugget bort sammen med både karm og indre overdækning; rummet i murlivet er her indrettet til materialkammer med adgang udefra (sml. lukkede stole, p. 2557). Norddørens udvendige slutsten har i ret kraftigt relief et menneskehoved 13 med stærkt fremspringende ører (fig. 13). Begge døres ydre indfatning af middelmådigt hugne granitsten er befriet for kalk 4. Ændringer og tilføjelser. De gotiske byggearbejder, der i middelalderens seneste del gennemførtes i kor og skib, er meget omfattende og fortrinsvis af en sådan art, at de som nævnt må skyldes et stærkt forfald. Alle de gotiske arbejder er udført af munkesten i munkeskifte med ridsefuge. Korets østgavl ommuredes næsten helt fra grunden og forsynedes med ret uregelmæssige, spidsbuede tvillingvinduer med ud- og indvendig fals. Taggavlen fik i fodlinien et to skifter højt blændingsbånd og derover et savskifte og tre spidsbuede højblændinger. Også hele triumfmuren ombyggedes, og den nye, noget tyndere mur fik en stor, rund korbue. Samtidig rejstes nyt tagværk (p. 2548) og en krydshvælving; denne hviler i nordøst på en stor, uregelmæssig pille, som vistnok er oprindelig, og i de andre hjørner på falsede piller; de retkantede kvartstensribber mødes om en rund slutsten.

6 2548 ALS NØRRE HERRED 504 Fig. 5. Svenstrup. Klokkehusets nedblæste vindfløi (p. 2549). El. M Skibets ombygning omfattede et nyt tagværk (p. 2548) og en vestforlængelse, hvortil der foruden munkesten er benyttet rå kamp fra skibets nedrevne gavl. Syd- og vestmuren, der er skalmuret flere gange, står nu udvendig i små teglsten (muligvis fra ), og taggavlen er helt fornyet; det højtsiddende vestvindue er i sin nuværende skikkelse fra forrige århundrede. Et materialkammer, omtalt , var formentlig indrettet i vestenden. Våbenhuset foran syddøren, 1702 kaldet»capell«, blev dette år skalmuret i syd og forsynet med en ny taggavl med svungen gavlkam 7 ; årstallet samt initialerne H T P [hr. Tycho Paulsen, sognepræst ] er indhugget i en granitsten over den senere udvidede dør. Indvendig har hver flankemur to fladbuede blændinger med hver sit vindue, hvoraf de vestre er tilmuret, de østre udvidet i lysningen Langs alle vægge er der smalle, murede bænke. Korets østgavl havde tidligere (præsteindb. 1755) jernankre med årstallet 1679, henvisende til en stor istandsættelse af kirken 7. Sakristiet ved korets gavl er opført af tegl og forsynet med halvtag. Det opførtes 1789 af snedkermester Niels Rasmussen, Hagenbjærg 8. Tagrytteren 15 over skibet er opført 1934 (arkitekt Holger Mundt) af 14 ege og elme fra præstegårdens læbælte og fire ege fra præsteskoven; arbejdet udførtes af bygmester Knudsen, Guderup, og tømrersvend Brodersen, Svenstrup 4 (sml. vindfløj p. 2549). Tagværkerne er alle af eg og samtidige med de gotiske byggearbejder (p. 2547), men over skibets østende er der genanvendt romanske egespær stammende fra spærfag af type som Arrild (Tønder amt p. 1267), med eet eller to hanebånd og til hvert spær to lange, indtappede (eller påbladede), skrå spærstivere, hvoraf de længste har krydset hinanden. Korets tagværk, der istandsattes , har eet hanebånd og korte, lodrette spærstivere, det forlængede skibs har to hanebånd, spærstivere og Andreaskors. Selv om spærfagene i dette tagværk må være afbundet omtrent samtidigt, er det dog muligt at udskille tre afdelinger,

7 505 SVENSTRUP KIRKE 2549 een der strækker sig over skibets østende til østkarmen af syddøren, een over det romanske skibs vestligste del og forlængelsen og endelig een på kun to spærfag mellem de to første 16. Kirken står hvidkalket med tjæret sokkel, gråmalet sugfjæl og rødt tegltag, tagrytteren dog kobbertækt. De fladrundbuede, falsede vinduer i koret og i skibets sydmur (øst for våbenhuset) stammer fra , og førstnævnte år betaltes Asmus Glaser for korets vindue 4. Skibets øvrige vinduer er formentlig fra 1800 rne. Korets nordvindue har blyindfattede ruder, de øvrige fladbuede trækarme, som vist formmæssigt er samtidige med åbningerne, men i høj grad fornyede. Det forlængede skibs loftsbjælker, der stammer L. L Fig. 6. Svenstrup. Skibets norddør (p. 2547). fra og senere, blev ved hovedistandsættelsen, som påbegyndtes 1957 (arkitekt V. Hardie-Fischer), befriet for et gipsloft fra Mange af bjælkerne står med en blå-grå marmorering, som udførtes Arbejdet påbegyndtes af maler Jonas Herdahl, som ikke overholdt sin kontrakt, og derfor blev resten: 10 fag loft at stryge med blå oliefarve og 11 store bjælker at marmorere, overdraget maler Peter Ebbesen 8. Gulvene i sakristi, kor og skib er nylagte, af gule mursten. Solur, anskaffet , af kalksten, malet og forgyldt ; på skibets sydmur, nær østhjørnet. Vindfløje. 1) Af form som en hane (fig. 5), muligvis ældre end 1780, da en ny fløjstang blev opsat 8. Nedfaldet fra klokkehuset ) Fra 1934, på tagrytteren; i kuglen på fløjstangen er der indlagt et dokument 4. Forgyldt 1680, på kirken 7, ifølge præsteindb af form som en hane og med bogstavet A, som betyder»hertzog Augustus«; sidst omtalt KALKMALERIER O og i forbindelse med hovedistandsættelsen 1957 ff. afdækkedes kalkmalerier fra forskellige perioder 18. 1) Fra romansk tid var et såkaldt»stokbrædtornament«i oversmigen af korets nordvindue samt et i puds formet og bema-

8 2550 ALS NØRRE HERRED 506 Fig. 7. Svenstrup. Indre, set mod øst. El. M let indvielseskors midt på hver af skibets langvægge. 2) Fra gotisk tid et i pudsen indridset og bemalet indvielseskors vest for sydvæggens romanske kors; endvidere en rødbrun dekoration fra o på korets hvælv: på hvælvpillerne en murstensfugning, langs ribber og skjoldbuer bladløb og i kappernes isselinie en lang bladstængel. 3) Barokt bladværk, formentlig samtidigt med prædikestolen 1688 og udført som indramning af stolen og den tilhørende dør i triumfmuren. 4) Af ukendt alder, men vistnok til stede før 1839, nymalet 1927, suppleret 1947 og nedhugget 1958 var en serie kongemonogrammer på korets østvæg, dels langs skjoldbuen og dels i de tilmurede vinduer. Serien omfattede kongerne fra Frederik I. til Frederik IX. 5) Fra o et stokbrædtornament omkring triumfbuen, udført af J. Raben, Sønderborg, der samtidig opmalede korvinduets ornament. Alt er nu overhvidtet, kongemonogrammerne dog, som nævnt, nedhugget.

9 507 SVENSTRUP KIRKE 2551 Fig. 8. Svenstrup. Indre, set mod vest. El. M INVENTAR Inventaret er sparsomt og nypudset. Den pågående restaurering er ikke tilendebragt (februar 1962), den nye, træskårne altertavle (Gunnar Hansen: bespisningen i ørkenen) er endnu ikke leveret. Som kirkerummet nu står, danner det en mærkelig kontrast til det interiør, der eksisterede før restaureringen tog sin begyndelse (1957), og er et skoleeksempel på den skæbne, der er fælles for så mange af vore kirker og har været det gennem tiderne. Før var kirken tætpakket med inventar, pulpiturer dækkede skibets vest- og nordvæg, og der var næppe en tom vægplads: malerier, relieffer, tavler med præstenavne, opbyggelige ord og skriftsprog talte alle vegne fra til menigheden. Det var sognepræsten J. N. W. v. Fischer Benzon ( ), der hovedsagelig på egen bekostning omskabte et tomt kirkerum (hvor de nu nedhuggede kongemonogrammer i koret var den eneste prydelse) til et interiør, der mest af alt kunde minde om et 1700tals kirkerum, da sognebørnene endnu ikke var hørt op med at betænke deres kirker med gaver. Alterbordet, der blev flyttet , er muret af mursten i krydsskifte og nypudset, 153 cm langt, 102 cm bredt og 92 cm højt over det nye murstensgulv.

10 2552 ALS NØRRE HERRED 508 Alterklæde, nyere, af rødt fløjl, med ældre, maskinbroderet guldkors købtes 10 alen sort baj (flonel); 1715 blev enkehertugindens navn af ægte sølv samt sølvfrynserne stjålet fra alterklædet blev der købt 11 alen sort fløjl 8 ; alterklædet syedes af jomfru Marie Christine Frost, guldsmed Peter v. Ham (Bøje p. 404) forfærdigede det kongelige navn, krone og årstal [1760] af sølv overflyttedes sølvmonteringen på et nyt, sort klæde 5, hvorimod den lagdes til side ved fornyelsen Bogstaverne (med fornyede tal) anbragtes 1926 på en træplade og ophængtes på kirkens vestvæg 4. Nu på loftet. Altertavlen er for tiden (jfr. fig. 7) et af de af Fischer Benzon til kirken skænkede malerier (jfr. p. 2551), en Rubensk-præget korsnedtagelse, cm; ang. den kommende altertavle, kirkens 4. (eller 5.), se ovenfor. *Altertavler. 1) Den nu kasserede altertavle var leveret 1876 af kunstmaler Pfannschmidt i Berlin (»der einladende Christus«) 12 og den svære, nygotiske ramme af snedker Emil Bunzen, Flensborg 17 (jfr. interiørbillede i Den nordslesvigske Kirke II, 395); nu i museet på Sønderborg slot. 2) Renæssancetavle, der ifølge Haupt viste et godt maleri af Jesu dåb (formodentlig i topstykket) og herunder (i storstykket) nadveren; det sidste var»in Trümmern auf dem Rumpelboden erhalten«. I museet på Sønderborg slot opbevares to gesimsstykker fra den forsvundne tavle (afleveret 1922 fra Flensborgs bymuseum) fik en maler 36, en snedker 12 mk. for tavlens restaurering, og der betaltes yderligere 9 mk. for bladguld 7. Den maledes påny 1752/54 af Hans Ebbesen og 1774 af Jonas Herdahl 8. 3) Af kirkens sengotiske tavle er bevaret to ca. 40 cm høje apostelfigurer, Petrus og Paulus (fig. 10), den sidste nu uden attribut. De svarer så nøje til to apostle i Rise *altertavle (Åbenrå amt p. 1811), at de må være samtidige ( ) og fra samme værksted. Under restaurering (Mogens Larsen). Om plads, se processionskrucifiks. Altersølv. Kalk , 20,6 cm høj, nøje svarende til Hagenbjærg 1718 og som denne med stempel for Sønderborgguldsmeden Jürgen Matzen Jürgensen (Bøje 2733) samt lødighedsstempel: 24. Sekstunget fod over fodplade og glat standkant, glatte, sekskantede skaftled, foldeværksagtig knop med seks rudebosser, hvori ciselerede akantusfirblade, stort bæger (11,3 cm i tvm.). På foden fastnittet et krucifiks og graveret en indskrift med kursiv, der (på tysk) meddeler, at menigheden har ladet kalken forfærdige Sikkert samtidig disk med graveret cirkelkors (tvedelte ender) på skraveret bund. Oblatæske (fig. 11b) anskaffet 1805, men muligvis ældre. På siden graveret skriveskrift:»svenstrup Kirke. Anno 1805.«Vinkande, tysk fabriksarbejde med påsatte evangelistmedailloner (som Hagenbjærg p. 2576). Ude af brug er tre vinkarafler (fig. 12) af krystal, to med sandblæst:»1805. Svenstrup Kirke«, 25 cm høje, een (af oprindelig tre, anskaffet til brug på

11 509 SVENSTRUP KIRKE 2553 alteret) med»svendstrup Kirke 1816«8, 23,5 cm høj (nu uden prop). På loftet. Sygekalk 1715, ganske svarende til den store kalk, men krucifikset lidt anderledes, og indskriften på foden lyder:»zu Gottes Ehre Hat Hr. Statius Plagge Pensionarius aulf Hirsch Sprung Zu diesem Kelch VI Rthr. Verehret das Vbrige hat Tycho Paulsen P.t.Pastor Loci Und die gemeine dazu Gegeben A(nn)o 1715.«15,5 cm høj. Stemplet som hovedkalken blev sygekalken gjort større 7. Samtidig disk med cirkelkors, 11,4cmitvm.Oblatæske(fig. 11a) 1676, men anskaffet 1807, smuk, med drevne barokblomster. 9,3 cm i tvm., ca. 5 cm høj. På låget reliefversaler:»dpw MID 1676«. På siden graveret:»svenstrup Kirke 1807«. Under bunden to ens stempler: BI i nedad tilspidsende skjold, foroven endende i tre spidser. Altersølv m.m forærede enkehertuginde Elisabeth Charlotte en ny kalk, der med disken vejede 32 lod blev begge de forgyldte kalke stjålet 7. I inventariet 1741 omtales en tinkalk blev den gamle tinflaske på 3½ pund omsmeltet og endnu et pund tilføjedes 7. Alterstager, gotiske. 1) Med hvælvet fodog lyseskål samt en af platter ledsaget skaftring, meget lig f.eks. Møgeltønder- Bjolderup (jfr. Tønder amt p. 1312); lysetorn af jern, tre dyreben. Højde 37 cm (uden ben 32,5). 2) Har muligvis været omtrent tilsvarende, men foden er i alt fald fornyet og lyseskålen formodentlig også; profileret lysetorn af messing, skaftet blyfyldt. 27,8 L. L Fig. 9. Svenstrup. Processionskrucifiks (p. 2554). L. L Fig. 10. Svenstrup. Apostelfigurer fra altertavle (p. 2551). cm høje anskaffedes et par nye stager (muligvis disse), et gammelt par blev givet i bytte 7. *3) Lysearme af jern. Inventariet nævner»2de Jern Stick-Arme ved

12 2554 ALS NØRRE HERRED 510 Fig. 11a b. Svenstrup. Oblatæsker 1676 og 1805 (p. 2553, 2552). L. L Alteret«; disse, der nu befinder sig i museet på Sønderborg slot (nr. II, ), er formentlig fra o (samtidig med altertavle nr. 2?) med flad knop under bøjet, balusteragtigt skaft, der bærer den flade lyseskål. Vinkelbøjet, fladt endebeslag til fastgørelse lavedes en del ( )stager af træ 4. Røgelsekar hang 1809 bag alteret (præsteindb.). Messehageler købtes 5 alen rødt lærred til underfoer, alen sort fløjl, 3 lod sølvtresser, 4 alen kattunslærred til underfoer, ½ alen guld- og ½ alen sølvmor samt en smal sølvsnor 7. Processionskrucifiks (fig. 9), unggotisk, o. 1300, typebeslægtet med Hørup- Ketting korbuekrucifikser (p. 2371, 2470). Figuren 42,5 cm, korset 74 cm højt, højre hånd og fod noget defekt og korset uden tværarmenes endefelter. Kropbehandlingen og armene minder stærkt om Ketting, mens korset ved evangelistfelternes udformning og»stammekorset«med de lidt afvigende volutblade svarer til Hørup; lændeklædet, der på det lille krucifiks dækker det fremskudte knæ, er afvigende. Værkstedsfællesskab tør ikke anses for udelukket. Megen kridtgrund er bevaret, men farverne er sekundære. Hudfarven er nu grumset, men synes oprindelig at have været bleg; der er guld på hår og skæg, men det er usikkert, om det er oprindeligt. Lændeklædet er teglstensrødt, men herunder ses grønt og guld, det sidste muligvis oprindeligt. Korset sort og gyldent. På Haupts tid på loftet. Afleveret fra Flensborg bymuseum Vil blive ophængt på triumfvæggen mellem de to apostelfigurer. Alterskranke af smedejern, fra sidste restaurering; dens forgænger stammede vistnok fra altertavlens opsætning Allerede 1740 omtales en alterskranke 7. Døbefont (jfr. fig. 8), romansk, af granit, af ranketype, men næppe fra Haderslevværkstedet, beslægtet med bl. a. Notmark (p. 2498). Under ranken, skilt fra denne ved en smal rundstav, er der en krans af rundbuede bægerblade. I

13 511 SVENSTRUP KIRKE 2555 Fig. 12. Svenstrup. Vinkarafler 1805 og 1816 (p. 2552). L. L kummens overkant to modstående småhuller (fig. 14), 6 4 cm og 5 cm dybe, til et lågstativ; selve kummen måler 75 cm i tvm. (indre mål 55). Den firkantede fods primitive hjørnehoveder var ved undersøgelsen til dels skjult i gulvet ligesom siderne, der formentlig indeholder relieffer skulde malingen udbedres 17. Nordligt i korbuen (Mackeprang: Døbefonte p. 334 f., jfr. p. 67). Dåbsfad, anskaffet , glat, af messing, i ny tid fortinnet; 49 cm i tvm. Ved anskaffelsen solgtes det gamle tinfad for 2 mk. 21. Dåbskande af tin,»antik«. Dens forgænger, af messing, skænket , er på loftet; dens forgænger igen var af blik, købt Håndklædeholder 23, o. 1700, af fyr. Ifølge Haupt smuk, enkel, med en række små, drejede»dukker«. Rødligt marmoreret hvorunder skimtes blåt. På loftet. Korbuekrucifiksgruppe kvitterede Hans Ebbesen B[illed] H[ugger] for»et Krutzefigs som Jeg Haver giort udi Kircken og tuende gam(m)ele Billeder [vel sidefigurer], som staar der hoss«24. Krucifiks af Jes Lind (jfr. nedenfor), skænket , af eg; figuren 54 cm høj. Ustafferet. For tiden i præstegården. Prædikestol (fig. 15) i senbarok, med reliefskåret årstal 1688 og»friderich Ebesen me fe[ci 25 ]t«(f. E. gjorde mig«). I tilslutning hertil meddeler regnskaberne 7, at en ny prædikestol er forfærdiget for 123 mk., hvoraf Fr. Ebbesen i

14 2556 ALS NØRRE HERRED 512 Silderup [Sjellerup, Egen sogn] har fået 74 mk., Jürgen maler 34 mk. for stafferingen, mens det har kostet 7 mk. at hugge hul gennem triumfmuren. Den lille, nette stol, der mærkeligt nok af R. Haupt betegnes som»eine der schlechtesten ihrer Zeit«26, er på fem fag, som danner sider i en regelmæssig polygon. Hvert fag indeholder et konkavt ovalfelt med bladramme og frugter med blade i hjørnerne. I det midterste fag er frugterne forneden erstattet af slanger med et æble i munden, foroven af rovfuglehoveder, som løber ud i tynde snohaler. I vægfeltets hjørner er der kun flade trekantbosser med ribber. I felterne ses indskrifter med reliefversaler, tyske bibelcitater: 1)»Ier. 3. Ich wil Evch Hirten geben«etc., 2)»Marc. 16. Gehet hin in alle Welt«etc., 3)»Math. 10. Ihr seid es nicht die da reden«etc., 4)»Lvc. 10. Wer Evgh(!) höret«etc. og 5)»Ioh. 4. Glavbet nicht einen ieglichen«etc. På hjørnerne enkelte eller dobbelte, snoede søjler med nedhængende vindrueklaser og mellem søjleparrene stående lys i stager. I de smalle frisefelter, der afdeles af glatte fremspring med påsatte blomsterrosetter, er der ligeledes reliefversaler:»das Wort vnsers Gottes bleibet ewiglich. Esa XL.«, ligesom i postamentfelterne, hvis glatte fremspring bærer små løvemasker:»zv Gottes Ehren der Kirchen zv Schwenstrvp Zierde hat H. Tycho Pavlsen p. t. pastor loci mit seiner Ehefrawen Margaretha Pavlsen vnd sämptlichen ein gepfarreten Kirchspiel Levten diese Cantzel verehret«samt årstal og billedskærersignatur. Som hængestykker tjener draperi med kvaster, under midtfaget et frugtbundt; under hjørnerne englehoveder. Svungen underbaldakin med skællagte blade på de smalle ribber; en drueklase forneden er vel forsvundet. Stolen 27 bæres af en kvadratisk jernstang. Samtidig opgang (jfr. ovenfor) gennem triumfmuren ad nyere murstenstrappe gennem en med stolen samtidig dørfløj, der har fladbuet fylding med dobbelt»spejl« fik maler og billedhugger Hans Ebbesen betaling for tre stykker snitværk på indgangen til prædikestolen henstillede kirkesynet 4, at den uheldige opgang ændredes til en lille trætrappe leverede Chr. Frost et timeglas med»4 Glasse«8. Prædikestolens himmel blev 1776 stafferet med ægte guld og sølv af Peter Ebbesen 8. Før restaureringen stod stolen hvidmalet med gyldne bogstaver og til dels brungule ornamenter 28, og herunder lå mindst fire lag maling, af hvilke det næstinderste var Jonas Herdahls fra , med blåt som hovedtone 29. Den ældste staffering blev fremdraget 1961 og konserveret; den er kun delvis, dog således at egetræets farve er gjort ensartet ved et tyndt, brunt påstrøg. Søjlerne er sorte og ligeledes baldakinens kanter. Indskrifterne er cinnoberrøde, og desuden findes der brunt og lidt guld. Stolestaderne er fra , med svære, nygotiske gavle; reguleret og til dels fornyet ved sidste restaurering. Det forrige sæt var vistnok fra 1764/66, da samtlige stolestader forbedredes med»nye Opstænder, Bede Stycker, Dørre og

15 513 SVENSTRUP KIRKE 2557 Fig. 13. Svenstrup. Granithoved fra norddørens slutsten (p. 2547). Fig. 14. Svenstrup. Dobefont (p. 2554). L. L Ryg Stycker« satte Hans Ebbesen numre på dem 4, 1774 overstrøg Peter Ebbesen 25 stole (ca. halvdelen) med blå og bedestykkerne med brun oliefarve 8, sikkert som fuldendelse af Jonas Herdahls ufuldførte arbejde (jfr. prædikestol note 29). Enkelte gavle, med blå maling, bevaret i klokkehuset. Herskabs- og lukkede stole. Foruden de nedenfor omtalte stole, der havde plads på nordpulpituret, og som til dels er bevaret og opstillet i skibets vestende, nævnes 1683 den fyrstelige stol i forbindelse med indkøb af en tylvt brædder. I stolestaderegistret hedder det: Mandsstader på gulvet fra kordøren af: nr. 1 tilhører Hirschsprung og Solbjerggård og har to pladser byggede Jens Himmarck selv en stol til sin kone og sine børn i norddørens»hul« foreligger der en ansøgning om tilladelse til at indrette en stol her med indgang fra kirkegården, idet det oplyses, at kirken ikke har kunnet bruge denne plads i over 100 år(!) 14. Tilladelsen gives provst og sognepræst M. H. Tostrup ( ) til brug for hans enkesæde. Stolen, der senere tilhørte Frydenlund, fjernedes Pulpitur i vest, rimeligvis det som Niels Rasmussen snedker 1789 opsatte 8, men ændret i forbindelse med orglets opsætning 1873 og igen Opgangspanelet har udsavede, svejfede balustre med blå marmorering under den hvide maling, Pulpiturer. Kirken har fra gammel tid haft tre pulpiturer, et på skibets sydvæg, et i vest og et i nord. Hvornår sydpulpituret er forsvundet, fremgår ikke af regnskaberne, men i stolestadefortegnelsen opregnes her stolene nr. 1 7 med hver syv pladser (til mænd). Vestpulpituret blev sænket og afsnittet syd for nordpulpituret omdannet 1873/74 ved orglets opstilling blev 10 søjler (støbejernssøjlerne under orgel- og nordpulpituret)»brunziret«12. Nordpulpituret blev nedbrudt Ved nedbrydningen stod det i det store og hele i den skikkelse, i hvilken det var blevet opført, med barokt fyldingsbrystværn, hvert fyldingsfag (med kvadratisk fylding) flankeret af smalfyldinger. Det hvilede på jernsøjler og overskar på en uskøn måde det lavere- Danmarks Kirker, Sønderborg amt 162

16 2558 ALS NØRRE HERRED 514 liggende vestpulpiturs brystværn. Ifølge stolestaderegistret havde det stolene 1 14 med hver seks pladser (til mænd). Disse stole var bevaret til opbyggede skipper Chr. Frost et pulpitur i skibets nordøsthjørne og fik muren gennembrudt for en udvendig trappe. Dette pulpitur var 5 alen langt og 2½ alen bredt 31 ; senere (1766) betegnes det som»den luckte Kircke Stoel« ansøgte Matth. Joh. Vogelsang og Jørgen Thomsen, Solbjerggård og Hjortspring, om stolestader, idet disse to gårde efter udparcelleringen af Hjortspring hovedgård (tidl. Melvedgård) 1772 ikke havde faste stader i kirken. Det tillodes dem på egen bekostning at bygge en lukket stol i forlængelse af skipper Frosts og med egen, ligeledes udvendig indgang. Den ene indgang blev senere tilmuret nedtoges de nævnte»herskabsstole«med billigelse af de daværende ejere: Witzke, Solbjerggård, Krentzen, Hjortspring og Jacobsen, Møllegård og atter opsat på gulvet i skibets nordvesthjørne 4. Her er de efter sidste restaurering genopsat under orgelpulpituret til nord. Forsiden, mod øst (jfr. fig. 8) har fire fag med fladbuede åbninger, herimellem pilastre og forneden frisefyldinger med dobbelt»spejl«, det øvre med konvekse hjørner; sydsiden, der oprindelig bestod af to fag, har, siden 1960, tre. Døren er oprindelig, mens bagvæggen udgøres af et firfagspanel andetstedsfra, med enkle pro- filfyldinger (før restaureringen på loftet). Blå marmorering og blågrøn farve på rammeværket, formentlig fra 1774, ligger under den nuværende hvide maling. Indvendig er kun konstateret blågrønt. Orgel, leveret af Marcussen og søn (syv stemmer). Facaden hvidmaledes med forgyldte lister. Hovedrepareret 1941 og øget med to stemmer beslaglagdes piberne (i alt 366) til krigsbrug; 1941 forøgedes pibeantallet til Pengeblok, 1800 rne, af fyr, lille kasse på bagbrædt (vel til fastgørelse på stolegavl), to vandrette jernbånd, jernlåge; låsen mangler. På loftet. Klingpung, 1700 rne blev klingpungens sølvklokke stjålet, men 1817 nævnes en»tavle«med en liden sølvklokke 7. Ombæring af klingpung har snart været skik, snart ude af brug, alt efter præsternes indstilling. På loftet. Salmenummertavler, fem i brug, tre på loftet anskaffedes fire tavler til at skrive på med kridt og 1810 yderligere to 4 ; 1875 blev seks tavler sortlakeret 12 ; 1931 blev de malet blå og forsynet med messingtal 4 (jfr. fig. 7). Præsterækketavler. 1) 1748 renoverede Hans Ebbesen det»billede«, hvor præsterne var påtegnet fandt sognepræsten den som luge på Frydenlund, lod den restaurere og opsætte i våbenhuset. Den nævner præsterne fra ) 1961, fortsættelse; skåret af Jürgen Hagemann, Flensborg. Begge i våbenhuset. 3) 1925, skænket af sognepræsten 4, nu på loftet. Malerier. I løbet af sin embedstid skænkede Fischer Benzon en del malerier, som han vistnok for største delen havde indkøbt gennem en kunsthandler i Flensborg. Det er endnu uvist, hvor mange af dem, der atter vil finde

17 515 SVENSTRUP KIRKE 2559 plads i kirken 32. Her skal kun nævnes det store maleri, der fungerer som midlertidig altertavle (fig. 7), samt en ældre, udmærket kopi efter Caravaggio: den vantro Thomas 33. Kun den sidste er ophængt (i sakristiet), de øvrige på loftet. Relieffer. Pastor Fischer Benzon begavede også kirken med en hel samling figurer og relieffer af den flere gange i Sønderjyllands kirker omtalte almuekunstner, Jes Lind, samt af J. Hagemann, Flensborg 4. Krucifikset er omtalt p. 2555, og et relief, barnemordet, er afbildet fig. 16. Kun nogle enkelte vil blive genophængt 34. Tavler. 1 3) 1847 blev tre tavler med inskriptioner opmalet 3. 4) Synsprotokollen omtaler en tavle med»dødevers«af digterpræsten C. A. Lund; den hang»i gamle Dage«uden på våbenhuset, men blev taget ind i dette og indskriften opmalet ) Anbragt»Over Kirkeportens to store Træpiller«og over Himmark-lågen (jfr. p f.). S. A. Claudi-Hansen 1910 Fig. 15. Svenstrup. Prædikestol, skåret 1688 at Friderich Ebbesen (p. 2555). To lysekroner, nyere 4. I koret hang til oprydningen ved sidste restaurering en ampel, som Fischer Benzon havde købt i Damaskus og skænket kirken. Nu fjernet. Standur 36, slutningen af 1700 rne,»rob. Rentch, London«, smukt, velholdt, skænket af»capitän Stratz«. Oprindelig i koret, siden 1929 i våbenhuset 4, for tiden i præstegården. Ligbårer hedder det 5 :»To Liigbaarer, staar paa Kirkeloftet, siden de ikke maae bruges, da Ligene bæres i Hænderne ind paa Kirkegaarden«. To jordpåkastelsesspader, begge helt af træ, den ene med drejet, sortmalet skaft afsluttet af dødningehoved, den anden enkel, med åbent greb, umalet. I klokkehuset. Klokker. 1) 1870.»Umgegossen von Conr. Kleymann in Lübeck Nochmals umgegossne(!) von I. F. Beseler vor(!) Rendsburg 1870«. Palmetbort om halsen, guirlander øverst på korpus. Nyere ophængning. Tvm. 89 cm. Afleveret til krigsbrug 1918, nåede kun til Leipzig, tilbagekøbtes I klokkehuset. 2) (Fig. 17) 1870, af samme. Indskriften meddeler, at klokken var støbt af Michel Dibler 1560, omstøbt 1752 af Ioh. Barthold Holtzmann, København og 162*

18 2560 ALS NØRRE HERRED 516 sidst af I. F. B. Svarende til nr. 1. Tvm. 103 cm. Omhængt 1949 (Aug. Nielsen). I klokkehuset. Klokker. Foruden de i de bevarede klokkeindskrifter nævnte klokker omtaler regnskaberne endnu en klokke: 1693 omstøbtes den lille klokke af Claus Asmussen i Husum 7. Før Beselers omstøbning af de to klokker blev deres indskrifter kopieret 37 (jfr. præsteindb. 1755). På den store klokke læstes:»me fecit Johan Barthold Holtzmann Hafniæ. Soli Deo gloria. Dominus mihi adiutor non timebo quid faciet mihi homo Got mi Michel Dibler anno Optimam Danorum reginam lugendo fracta denuo fusa Hafniæ anno 1752«(»mig gjorde J. H. B. i Kbh. Gud alene æren. Når Gud er min hjælper, vil jeg ikke frygte, hvad mennesket kan finde på at gøre mig. M. D. støbte mig år Under ringning for danskernes gode dronning gik [jeg] itu, men blev støbt påny i Kbh. 1752«). På den lille stod:»sit nornen Domini benedictum. Zu Gottes Ehren und der Gemeine zu Schwenstrup Dienst und Nutzen ist diese Glocke Anno 1708 in Lübeck von Conradt Kleiman umgegossen worden«(»herrens navn være velsignet«). Ligesom den store klokke nævner, at den sprang under ringningen ved dronning Louises død, således beretter regnskaberne, at den lille klokke sprang 1706 under ringning for hertug Chr. Carl 7 og igen o. 1869, mens den store klokke atter skal være sprunget ved Frederik VI.s død 17. GRAVMINDER Mindetavler. 1) O Matthias Tostrup, præst i Svenstrup og provst i Als nørre herred, f. i Himmelev på Sjælland 17. juli 1711, kaldet til denne kirke 7. maj 1745, d. 7. juli 1784, og hustru Petronella Øegaard, f. i Sorø 1. sept. 1714, gift 17. juli 1743, d. <20. april> 17<93>. Kalksten, 93,5 62,5 cm, med hvid profileret kant og sortmalet baggrund for den gyldne kursivskrift (navnene med store skønskriftsbogstaver, på latin). Stenen sad oprindelig i korets ved denne lejlighed tilmurede nordvindue, men blev udtaget 1930 og opsat på korets nordvæg som pendant til nr. 2; dens tykkelse reduceredes til 5 cm 4. 2) Opsat Provst Frederik Ebbesen, f. Sjellerup 1768, d. Slesvig 1836, stænderdeputeret for Als landbesiddere.»dattersønnen, Ingeniør, Dr. Fr. Johannsen satte dette Minde 1930«. Sort marmorplade, cm, med indhuggede, forgyldte versaler. På korets nordvæg. Mindetavle. O. 1562, over den første lutherske præst i Svenstrup Hans (Johannes) Teuxen, d. 22. maj Trætavle med malede versaler. Lang, latinsk indskrift (ni disticha), aftegnet af Søren Abildgaard Gravsten. 1) O Chresten Iørgens af S[te]vning, f. 1742, død 26.? 1801, og hustru Elina Chrestens, f. i Svenstrup? 1732, død 18.? 179?. Grå kalksten, o cm, med reliefkursiv på et i hjørnerne indtunget, ophøjet felt; i de

19 517 SVENSTRUP KIRKE 2561 Fig. 16. Svenstrup. Relief, barnemordet i Bethlehem, skåret af Jes Lind (p. 2559). L. L øvre hjørner svævende småbørn med sejrskrans og palmegren, i de nedre store, svungne blade. I skibets nordmur. 2) O Syns-, Tolv- og Boelsmand Iacob Clausen, f. i Svendstrup 23. maj 1729, d. sammesteds 17. febr. 1806, og hustru Anna Peders Datter, f. i Lillemølle 2. maj 1734, d. i Svendstrup 1. dec og herunder senere tilføjede indskrifter over boelsmand Claus Iacobsen, d. 1823, 62 år, hustru Dorothea Aug. Nissen, d. 1837, 79 år og bmd. Iacob Clausen, d. 1863, 39 år, samt bmd. Iohan C. Clausen d. 1902, 65 år, hustru Ellen Clausen f. Møller, d. 1889, 58 år, bmd. Iacob Clausen, d. 1922, 63 år, hustru Kirstine Clausen f. Vogt, d. 1925, 64 år og bmd. Hans Clausen, d. 1921, 32 år. Rødlig kalksten, cm med reliefskrift, den ældste kursiv, den næstældste skriveskrift og den sidste antikva. Opsat o ved korets østmur, syd for sakristiet 4. 3) O Billedhugger og parcellist Friderich Ebbesen 38, f. i Sjellerop 1730, d. i Sønderlund 18<26>, og hustru Anna Maria f. Møller i Flensb. 1739, d. i Sønderlund 1819, samt sønnen Hans Ebbesen, f. i Sjellerop 1770, d. hjemme 1804,»samt tillige af Faderens Søster A... Maria Ebbesen«, f. i Sjellerop 1727, d. i Sønderlund Kalksten, 170,5 113 cm, med reliefkursiv i stort, ovalt skriftfelt. I hjørnerne evangelistsymbolerne. Stenen er sikkert udført af Fr. Ebbesen selv straks efter hustruens død. Op ad våbenhusets østmur. 4) O Provstinde Anna Margrethe Ebbesen, f. Fogelsang, f. 9. dec. 1778, d. 20. maj Indskriften, med reliefversaler, ender med ordet»og«, men skriftfeltets nedre halvdel er aldrig blevet udfyldt. Kalksten, cm, med skriftfelt i forkrøppet ramme; i hjørnerne her udenfor store, naive evangelistsymboler. Op ad våbenhusets østmur. *5 6) Medlemmer af forpagterslægten Thomsen. To gravsten i rokoko. Trappesten ved gården Hjortsprings nye stuehus (Trap IX, 625).

20 2562 ALS NØRRE HERRED 518 Kirkegårdsmonument Rødlig, glatsleben granitsten med navnene på 30 i verdenskrigen faldne sognemænd, rejst af Svenstrup sogn 39. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Svenstrup præstearkiv: Ba Embedsbog. Ca og Kirkeregnskabsbøger. Ca 3. Diverse regnskabssager. Als nørre herreds provstearkiv: Sager vedr. Svenstrup sogn. Sønderborg provstearkiv (efter 1879): Sager ang. de enkelte sogne. Svenstrup, Sønderborg. Biskoppen over Als og Ærø: Aflev. fra Kiel Abt. 18, nr Svenstrup kirkeregnskabsbog. Samme, nr Svenstrup kirkeregnskabsbog Sager ang. de enkelte sogne. Notmark, Oksbøl, Svenstrup, Tandslet og Ulkebøl. Als nørre herreds kirkeinspektorat: 1811/ Kirkeregnskaber med bilag, Svenstrup sogn. Overdirektionens arkiv (Als): Kirkelige sager vedr. Nordborg, Oksbøl og Svenstrup sogne. Sønderborg landrådsarkiv: Akthæfte nr. 1454/25. RA. Rtk. Revid. rgsk. Kirkeregnskaber: Nyborg provstis kirkergsk Se i øvrigt arkivalier for Sønderborg provsti i almindelighed p Kgl. Bibl.: Præsteindberetning til Thurah Præsteindberetning ved Fr. Ebbesen 31. juli 1809 (NM). Gemeindechronik für Schwenstrup (ved embedet). Svenstrup kirkes synsprotokol (ved embedet). Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger ved S. A. Claudi-Hansen 1910, Chr. Axel Jensen, udat. (noter om inventar), Poul Nørlund 1922 (forskelligt inventar aflev fra Flensborg bymuseum), Mogens Larsen 1957 og 1961 (forundersøgelse af inventar) samt (»prædikestolens snedkerarbejde«, med opmåling), E. Lind 1958 ( kalkmalerier) og Elna Møller 1960 (klokkehus). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Moller 1960, Erik Moltke 1959, 1960 og Vibeke Michelsen S. Abildgaard. Tegning 1776 af Hans Teuxens mindetavle (NM), jfr. dagbogen p J. Raben, i Fra Als og Sundeved, V, 1932, p. 5 og XXIX, 1950, p. 52. H. H. Henningsen, i Den nordslesvigske Kirke II, 393 ff. 1 Vedr. en klage fra hertug Frederik af Slesvig-Holsten over sognepræsten 1636 ff., se Kanc. Brevb. 18. juli og 18. sept og 18. marts og 16. aug. 1637; jfr. BA. Fynske reg fol. 166 f. 2 Raben p. 5 f. 3 Overdirektionens arkiv (Als): Bygningssager. Kirkeinventar. 4 Svenstrup kirkes synsprotokol. 5 Als nr. hrd.s kirkeinspektorat: Kirkergsk. og -bilag. 6 Raben p Biskoppen over Als og Ærø: Aflev. etc. nr Svenstrup kirkeregnskabsbog. 8 Svenstrup præstearkiv: Ca Kirkeregnskabsbøger. 9 Elna Møller: Tømrede klokkehuse, 1960, p. 12 og fig. 18, 28, RA. Rtk. Ekspeditionskontoret f. slesv. sager F. 49. Div. sager vedr. de kgl. kirker på Als og Ærø (Nordborg amt) RA. Tyske kane. I. A. A. ( 1670). 98 II. Akter vedr. forhandl, med enkedronning Dorothea og Hans d. Y. om den gejstl. jurisdiktion på Als og Ærø m.m. 12 Biskoppen over Als og Ærø: Aflev. etc. nr I folkemunde gik norddøren for at være skarpretterens dør, hvorindenfor han havde sin egen stol,»rakkerstolen«(raben p. 7). 14 Aflev. fra Kiel C III 6 (Als bispedømmes visitatorialsager) nr Tagrytterens opførelse var resultatet af et længe næret ønske om at forsyne kirken med et muret tårn. Allerede 1835 leverede en bygmester overslag til et muret tårn»liig det ved Ketting Kirke«! (note 10). 16 Allerede observeret i forrige århundrede af pastor Schmidt, der dog næppe har ret i, at skibet fra første færd kun strakte sig til dørens østkarm (Gemeindechronik). 17 Als nr. hrd.s provstearkiv: Sager etc. 18 Jfr. Raben pr. 21, E. Linds indb samt j. nr. 235/57 og 152/58 (NM). 19 Als nr. hrd.s

21 519 SVENSTRUP KIRKE 2563 kirkeinspektorat: 1811/ Kirkergsk. etc. 20 Raben p Jfr. inventarium 1698 (note 7). 22 Jfr. Den nordslesvigske Kirke p Ikke set af redaktionen. 24 Fyns stiftsøvrighed: Als kirkers rgsk. Læg: Svenstrup kirkes rgsk. 25 Her har stået et»v«, der nu er bortskåret, men har efterladt tydelige spor. 26 Man tør antage, at denne karakteristik ligesom Haupts tilføjelse:»sie ist Bauernarbeit von Ebbesen, einem Eingepfarrten«, grunder sig på en misforståelse af stolens giverindskrift. 27 Ved stolens nedtagning 1961 til hovedreparation konstateredes, at den var samlet på normal snedkervis, med fyldingerne (på renæssancemanér) indsat i false og samlet samtidig med rammeværket. Der konstateredes ligeledes»en besynderlig diagonaldeling af det oprindelige gulv«, en deling der af konservatoren forklares således, at snedkeren har lavet stolen færdig på værkstedet og dernæst opdaget, at den ikke i hel tilstand kunde komme ind gennem kirkedøren. 28 Malet indskrift på underbaldakinens bagside:»malet Chr. Petersen, Hagenberg 1914«. Den underliggende, tilsvarende staffering fra 1874 (note 17). 29 I rgsk. for 1774 (note 8) nævnes det, at Herdahl fik betaling for sit arbejde, der måtte betegnes som forsvarligt, selv om han ikke havde overholdt sin kontrakt; Peter Ebbesen fuldførte arbejdet. I denne forbindelse er det interessant at læse en meddelelse fra Mogens Larsen i brev af 16. nov. j. nr. 198/61 (NM) 1961 ang. farvelaget 1774; han skriver:...»men den maler har... ikke sørget for at bundbehandle sit arbejde ordentligt. Derfor hænger hans farve uendelig dårligt fast..«30 Fyns bispearkiv: Alsø nr. hrd.s breve. 31 Jfr. note 24 under året Sognepræsten har selv omhyggeligt optegnet dem i embedets synsprotokol. De er nævnt hos Raben p. 25 og i Den nordslesvigske Kirke p. 396; fotografier af en del findes i NM. 33 Meddelt af Ulla Haastrup. 34 Synet henstillede 1947 til menighedsrådet at foretage en skønsom reduktion af malerierne i kirkerummet og 1950 aftaltes at reducere de ophængte billeders antal (synsprotokol). 35 Raben p. 10 f. 36 Ikke nævnt i Britten s Old Clocks and Watches and their Makers. 7. udg. London Sønderborg landrådsarkiv: Akthæfte 1454/ Om Fr. Ebbesen, se Raben p. 9 f. 39 Jfr. Raben p. 30 ff. E. M Fig. 17. Svenstrup. Klokke, støbt 1870 af I. F. Beseler, Rendsborg (p. 2559).

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. E. M. 1957 EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der 1292 nævnes som viet S. Morten 1, har i 1300 rne tilhørt den sønderjyske hertug,

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED

Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1958 TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED Om kirkens forhold i middelalderen er intet oplyst. Efter reformationen har den ligget under landsherren 1, dog synes

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED

Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED E. M. 1950 Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED Kirkens værnehelgen er ukendt, men af de bevarede sidealter-figurer (jfr. sidealtertavler p. 2368) tør man måske antage, at kirken

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE

Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE BYGNINGEN Kirkens ældste dele, skib og kor, er fra 1100-tallet, men er stærkt ændrede siden dengang. Hvælvinger og våbenhus er fra 1400-tallet,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Branderup. Ydre, set fra sydvest. El. M. 1953 BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED K irken, der efter kirkelisten i»ribe Oldemoder«betalte en afgift på 4 sk. engelsk (jfr. Nustrup p. 642), har

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere