Lærende møder og konferencer i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærende møder og konferencer i praksis"

Transkript

1 Lærende møder og konferencer i praksis

2

3 Steen Elsborg og Ib Ravn Lærende møder og konferencer i praksis People s Press

4 Lærende møder og konferencer i praksis Steen Elsborg og Ib Ravn, udgave, 1. oplag 2006 Udgivet af People s Press Tilrettelæggelse: Jan Birkefeldt Omslag: Lotte Bruun Rasmussen Illustrationer: Lars Andersen Tryk: Nørhaven Book, Viborg ISBN Samarbejdspartnere i projekt»det lærende møde«danske Bank, v. Michael Leslie Ahlstrand, Rezidor SAS Hospitality (Radisson SAS-hotellerne), v. Ole Sorang, Hotel Legoland, v. Gunner Bendtsen, Odense Congress Center, v. Holger Brodersen, Nyborg Strand, v. Claus Frank Hansen, Projektgruppen på Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet Steen Elsborg, cand.scient.soc., aktionsforsker, Ib Ravn, Ph.D., lektor, projektleder, Malene Rix, M.A., proceskonsulent, Nina Tange, cand.scient.soc., proceskonsulent, Læs mere på

5 Indhold 1 Projekt»Det lærende møde« Fra belærende møder til lærende Mødets fysiske rammer skal indbyde til dialog Oplæg skal bearbejdes af deltagerne Netværk og videndeling blandt deltagerne Mødet skal styres blidt og stramt At planlægge et lærende møde Teknikker Hilse på Kollegaskilsmisse Facilitators dialog med publikum Knæk foredraget over Oplæg som interview Spørgekort Papirrefleksion Minimøder Deltagerne styrer taleren Plukke i plenum Bundte spørgsmål Talerbord Gruppearbejde med instruks Caféopsætning Brug input til egne projekter To gratis konsulenter Frokost, der skaber kontakter

6

7 1 Projekt»Det lærende møde«på det traditionelle medarbejdermøde har den administrerende direktør netop afsluttet sit oplæg med årets status. Dirigenten spørger, om der er nogen spørgsmål. Som ventet er der ingen på de snorlige rækker, der markerer. Dirigenten kan ikke holde det ud i mere end fem sekunder. Han trækker sine egne spørgsmål frem fra inderlommen og stiller direktøren et par stykker, og så er 7

8 seancen slut. Pinligheden er afværget, men igen i år blev medarbejderne hægtet af. På det lærende møde har den administrerende direktør netop afsluttet sit oplæg og er klar til at tage mod spørgsmål. Men der kommer ingen. I stedet skyller bruset fra 100 stemmer op mod scenen. Dirigenten har bedt medarbejderne om at vende sig ind i de smågrupper, de sidder i, og tale om det, de lige har hørt, så de kan formulere et par spørgsmål til direktøren. 10 minutter senere ligger der 70 velformulerede spørgsmål på bordene i salen. Dirigenten beder forventningsfuldt om at få det første. Forskning og udvikling i lærende møder Den sidste scene er fra et af de møder, der blev afholdt i forsknings- og udviklingsprojektet»det lærende møde«. Learning Lab Denmark gennemførte i perioden juli 2004 til februar 2006 dette projekt i samarbejde med fire mødesteder og en af deres store kunder: Rezidor SAS Hospitality (med bl.a. Radisson SAS-hotellerne), Odense Congress Center, Hotel Legoland og Nyborg Strand samt Danske Bank. Vi fandt frem til 30 store møder og konferencer, der skulle afholdes de pågældende steder. Det var en bred buket af bl.a. åbne konferencer for sundhedsprofessionelle, årsmøder for idrætsforeninger, introduktionsdage for 100 nye ansatte i koncernen, kursuslignede forløb for jurister og it-folk, store informationsmøder for medarbejdere og regionale kundekonferencer. Sammen med mødearrangørerne ændrede rådgiverne Malene Rix og Nina Tange på disse møder i et forsøg på at inddrage deltagerne mere og dermed øge deres udbytte og læring. Aktionsforsker Steen Elsborg observerede, samlede data sammen og fungerede mellem møderne som evaluerende sparringspartner. Projektleder var lektor Ib Ravn. Projektet blev finansieret af partnerne og af Bevillingsudvalget for Turisme under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det udsprang af 8

9 et tidligere projekt finansieret samme sted fra, Fremtidens Mødekoncept, hvor begrebet»det lærende møde«blev dannet. Tæt på 2000 mødedeltagere har evalueret de nye tiltag, der blev indført på møderne i projektet. Projektets samarbejde med analysebureauet Instant-Answer gjorde det muligt at få deltagernes evalueringer umiddelbart efter hvert møde, hvilket bidrog til den løbende kvalificering af arbejdet. Projektets samlede resultater bearbejdes i skrivende stund (februar 2006) af projektgruppen og søges i den kommende tid offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter og i dansk fagpresse. Blandt resultaterne kan nævnes, at mødedeltagerne generelt udtrykker sig meget positivt, og at stemningen på møderne var markant bedre, end arrangører og deltagere var vant til. Det fremgår meget tydeligt af data, at der er et stort udækket behov for møder, hvor man som deltager får mulighed for at bringe sine egne indfaldsvinkler og erfaringer i spil. Tre fjerdedele af deltagerne evaluerer de nye tiltag som et stort plus. Kun på de helt traditionelle konferencer så vi en egentlig modstand mod den involverende form. Den kom fra et klart mindretal af deltagerne, der foretrak at lytte til input fra de inviterede eksperter. Mødearrangørerne er generelt yderst tilfredse med de nye tiltag. Hovedparten har allerede inden projektets afslutning besluttet at gå videre med de perspektivrige resultater. Gode råd om møder Ordet»møde«benyttes blandt hoteller og andre mødesteder til at betegne ethvert arrangement, der benytter mødelokaler, uanset om det er en kongres, en konference, et kursus eller et hvilket som helst andet møde. Da fire af vores partnere i projektet er mødeudbydere, kaldte vi derfor projektet»det lærende møde«. Vores emne her er altså ikke de mange mindre møder, man holder i organisationer og i arbejdslivet, og hvis formål primært er at koordinere en fælles indsats og træffe beslutninger. Det kræver 9

10 meget andet end lige læring. For nærværende er det møder og konferencer, hvor det handler om kommunikation af budskaber, inspiration og læring. Denne bog giver gode råd om, hvordan man kan gøre konferencer og større møder mere lærende. Vi forudsætter, at læseren allerede ved, hvordan man arrangerer en sædvanlig konference, så derfor skriver vi intet om registrering, logistik, overnatning, markedsføring o.l. I bogens første del gennemgår vi projektets centrale resultater og erkendelser om det at planlægge og gennemføre en lærende konference. I bogens sidste del beskriver vi detaljeret de teknikker, som vi i projektet har haft gode erfaringer med at tage i anvendelse i forandringen af mødernes indhold og form. Enkelte af teknikkerne er gengangere eller bearbejdede versioner af 9 teknikker til lærende møder, en pjece skrevet af Ib Ravn og Nina Tange og kendt som»den gule bog«. Den blev produceret i forbindelse med»fremtidens mødekoncept«i

11 2 Fra belærende møder til lærende I lærende møder er det vigtigt, at deltagernes viden bliver bragt i spil. Det er udmærket, at inviterede eksperter og oplægsholdere sender kloge ord ud i salen, men deltagerne har også ressourcer og erfaringer, de gerne vil formulere og prøve af i samtale med de andre deltagere. Belæring skal erstattes af læring. 11

12 Hvad er der egentlig i vejen med traditionelle konferencer? Den traditionelle konference er opbygget omkring en række minutters oplæg, hver efterfulgt af spørgsmål og diskussion. Mange større møder i organisationer og på arbejdspladser følger samme model: En leder præsenterer nogle PowerPoints, medarbejderne stiller spørgsmål, og så er det slut. Og hvad er der så galt med det? Oplæg er envejskommunikation Som tilhører kan man typisk klare 3-4 oplæg af et par timers varighed på en dag, så begynder opmærksomheden lige så langsomt at skride. Forskning viser, at man kan kun koncentrere sig minutter ad gangen, så skal der ske noget andet. Men det gør der ikke på traditionelle konferencer. Derfor siver deltagerne ud af salen midt på eftermiddagen; de har fået nok. Det sædvanlige mønster, hvor foredrag udgør ca. 80 procent af programmet, er alt for meget. Deltagerne gøres passive De 5-10 minutter efter hvert oplæg, hvor deltagerne kan sige noget, er alt for lidt. Nogle få overivrige spørgere stjæler af og til taletiden, og oplægsholderen svarer ofte alt for detaljeret. Det er meget vanskeligt at få en meningsfuld diskussion i gang i en gruppe på 100 personer. Gruppearbejde er diffust og planløst Når der bliver lavet grupper, er de ofte for store. Her bliver det så et helt nyt plenum at skulle kæmpe for taletid i. Og opgaven er som regel:»diskutér emne X«, men hvorfor? Hvor skal diskussionen nå hen? Nogle få meget talende hijacker diskussionen, og resten synes, de spilder tiden. Ekspertpaneler er bare mere snak fra podiet Alle i panelet føler sig kaldet til at besvare ethvert spørgsmål fra 12

13 salen og gør det omstændeligt. Tilhørerne er fortsat reduceret til passivt tv-publikum. Programmet opfordrer ikke til videndeling Der findes i programmet ikke designede processer med henblik på, at deltagerne skal udveksle viden og erfaringer med hinanden, og deltagerne udnytter kun i meget begrænset omfang pauser til at netværke i. Her taler man med sin medbragte kollega. Det syn på læring, der ligger bag den traditionelle konference, kaldes i undervisningskredse for tankpasserpædagogik: Folk er tomme tanke, og læreren står og fylder på, indtil tanken er fyldt op, og man kan gå hjem. Sådan tænker mødearrangører også:»når vi samler alle disse deltagere, skal de sandelig have fyldt på!«og så begynder man at proppe programmet med oplægsholdere. Og den leder, der tilrettelægger et møde for sine medarbejdere, tænker på det budskab, han vil have presset igennem:»nu skal de forstå, at sådan og sådan «Men forskning i kommunikation og pædagogik viser, at det er uhyre svært at skabe medejerskab til indhold og proces på denne måde og dermed sikre effektiv læring. At sidde på sin flade og høre foredrag inspirerer kun yderst sjældent til, at man tænker og handler anderledes, og folk har en naturlig barriere over for budskaber, som andre forsøger at presse ind i hovedet på dem. Der skal helt sikkert hældes benzin på, men vores hjerner og kroppe er motoren i det hele, og den går i stå, hvis vi som deltagere ikke selv træder på speederen! Konferencer skal skabe samblomstring mellem mennesker Møder og konferencer ser vi som små begivenheder, hvor folk deltager for at blive inspireret til at håndtere udfordringer og udrette de projekter, som de har i deres (arbejds)liv. De deltager for 13

14 at få næring til at blomstre, og på konferencer og møder er det oplagt at lade deltagerne blomstre i kraft af hinanden. For halvtreds år siden stod de kloge på podiet, men i dagens vidensamfund er de fleste så veluddannede, at konferencens største videnressourcer befinder sig i salen. En lærende konference skal med andre ord give deltagerne lejlighed til at komme på med deres egne erfaringer og projekter og videndele med de andre deltagere. Derfor har vi formuleret fem designprincipper for det lærende møde: 1. Oplæg skal være koncise Ingen konference uden oplæg, men de skal være korte, provokerende og fyndige. Med vægt på sidste halvdel af det traditionelle foredrag, hvor konklusioner og perspektiver præsenteres. Hvis emnets kompleksitet gør et længere oplæg nødvendigt, så læg en pause ind i talestrømmen efter minutter. 14

15 2. Aktiv fordøjelse af oplæg Deltagerne skal gives lejlighed til aktivt at fortolke og forstå oplægget. Det er ikke nok, de bare sidder passivt og lytter til oplægget. De skal have tid og lejlighed til at tænke og tale om dét, de hørte, og sætte det i forbindelse med det, de i forvejen vidste eller mente om emnet. Ellers er oplægget spildt. 3. Selvformulering Mødearrangørerne skal indlægge processer, hvor deltagerne kommer på banen med de erfaringer, projekter og overvejelser, de selv går og pusler med inden for oplæggets tema. De skal selv formulere sig og ikke bare lytte til oplægsholderne. Man vil fortælle om egne initiativer og tanker til nogle ligesindede. Selvformuleringen, diskussionerne og de fælles overvejelser sikrer relevans for den enkelte og giver mødets indhold et personligt perspektiv. 4. Videndeling og netværk Konferencen skal endvidere indeholde selvstændige aktiviteter, der uafhængigt af det specifikke oplæg lader deltagerne møde og udveksle viden med hinanden. Der skal være veltilrettelagte processer, der bringer fremmede sammen om fagligt relevante emner. Det er en afgørende erfaring fra dette projekt, at disse processer skal understøttes professionelt. Det gør man ved at facilitere mødet, hvilket vil sige at skabe rammer og fremdrift i mødet på en sådan måde, at det bliver let for deltagerne at nå det resultat, de ønsker (facilis latin: let at gøre). Hvis de fire principper ovenfor ses som fire fingre på en hånd, er faciliteringen tommelfingeren, der sætter hånden i stand til at gribe om mødet og holde det fast. Det sidste designprincip er derfor: 5. Alle processer skal faciliteres På en lærende konference spiller dirigent eller ordstyrer en langt mere fremtrædende rolle, end man er vant til. Særligt når man 15

16 rykker ved den vanlige opfattelse af, hvad der kan foregå på store møder, bliver det endnu mere afgørende, at ordstyreren skaber tryghed om, hvad der skal foregå og hvorfor. Processen skal i sig selv være givende. Den moderne ordstyrer facilitatoren har ansvaret for det. 16

17 3 Mødets fysiske rammer skal indbyde til dialog Når man ønsker at skabe en lærende konference eller et stort lærende møde, er det vores erfaring fra projektet, at det stiller helt bestemte krav til de fysiske rammer. De fysiske rammer skal understøtte deltagerne i at være aktivt involverede i mødet. Generelt skal man gå efter lokaler, der er større, end hvad man normalt vil vurdere som passende. Et stort rum med flytbare møbler er den perfekte ramme. Det har den fordel, at man kan holde deltagerne inde i rummet i forbindelse med mindre gruppearbejder o.l., og det medvirker til at skabe en intens stemning i forløbet, sammenlignet med en situation, hvor man må sende deltagerne ud i grupperum eller i tilstødende lokaler. I projektet har vi håndteret grupper på op til 300 mennesker ved at stille mange mindre borde op i et stort lokale. Det er vigtigt, at bordene ikke er for store, idet brede borde kun giver mulighed for dialog med sidemanden. Ved smalle, aflange borde kan man tale hen over bordet. Her er det vores erfaring, at borde med plads til seks personer er den optimale størrelse. Det giver mulighed for dialog i grupper på både to, tre og seks personer. Det afgørende er, at de fysiske rammer gør det naturligt for folk at komme i kontakt med hinanden og med mange forskellige i løbet af dagen. De fleste konferencesteder vil uden problemer kunne leve op til disse krav; det kræver bare lidt ekstra omtanke og god og tidlig forberedelse. Det kan for eksempel være en udfordring at skabe dialog og dynamik i rummet, når man har et gammeldags auditorium med 17

18 fastskruede stolerækker og en scene i den ene ende. Her må man tænke kreativt i forhold til at anvende tilstødende omgivelser. I et lokale af den type skruede vi op for dynamikken ved at sende deltagerne ud i lobby og sidelokaler for at diskutere et oplæg. Da de kom ind igen, hængte vi flipoverpapirerne med resultater fra deltagernes refleksion op i hele lokalet. Det gav lokalet en lidt mere rodet og meget mere dynamisk udstråling. Samtidig fik vi deltagerne til at skifte plads efter hver større pause. Det er vores generelle erfaring, at det er en rigtig god idé at ændre den fysiske indretning i større pauser for på den måde at give ny energi til rummet og gøre det helt naturligt at mødes med nye deltagere. Husk at understrege over for deltagerne, at de ikke 18

19 skal efterlade mapper eller andet på bordet, når de går til pause. Hvis man ikke kan ændre på bordopstillingen, så skal man opfordre deltagerne til at sætte sig et nyt sted og på den måde gøre det legitimt og naturligt for alle at flytte sig rundt (på side 57,»Kollegaskilsmisse«, skriver vi mere om, hvordan det kan gøres). På en lærende konference»stresser«vi deltagerne i højere grad, end det sker ved en mere traditionel konference i positiv forstand! Aktivitetsniveauet skal være højt, og der skal foregå forskellige ting. Det er i den forbindelse en god idé at sørge for, at man har mulighed for at gribe de chancer, der måtte opstå for at gøre læringsrummet dynamisk. Hav mange forskellige former for remedier til rådighed også ud over det som oplægsholderne har bedt om. Sørg for, at der er mindst to flipovers, at der kan klistres papirer og skemaer på væggene, at der er tomme overheads og penne, skriveredskaber etc. Når faciliteterne er til stede, har man som facilitator eller oplægsholder bedre mulighed for at improvisere og gribe ideer fra deltagerne, som pludselig opstår. 19

20 4 Oplæg skal bearbejdes af deltagerne Oplægsholdere med faglig dybde er en uundværlig ingrediens på en konference eller et stort møde. Som mødeplanlægger med ambition om at skabe en lærende begivenhed skal man medvirke til at ændre det traditionelle billede af en konference, hvor tilhørerne læner sig tilbage, og en ekspert eller en chef i mere eller mindre flydende form deler ud af sin visdom, mens der lyttes andægtigt, og hvor rollen som deltager går ud på at slå ørene ud, lytte interesseret og prøve på at lade være med at falde i søvn Men husk ikke at smide barnet ud med badevandet. Selv om vores fokus her er mobilisering af deltagernes egen læring og egen viden, er et skarpt fagligt oplæg altid en inspiration. I dette afsnit viser vi, hvordan man kan gøre udbyttet af et sådant oplæg væsentligt større for deltagerne. Dialog med oplægsholder Sørg på forhånd at gøre det klart for oplægsholderne, at der er tale om et lærende møde eller en lærende konference. Det er af betydning, fordi samarbejdet mellem facilitator og oplægsholder skal være tættere og ofte med en lidt anden arbejdsdeling, end det er tilfældet på en almindelig konference. Som facilitator har man i højere grad brug for at vide noget om oplægget for at kunne bygge op til det og understøtte det på den rette måde. Oplægsholderen må også være indstillet på at være mere i dialog med tilhørerne. 20

21 Vær derfor omhyggelig med at formidle designprincipperne til oplægsholderen fra begyndelsen og få accept på, at han eller hun er indstillet på at overholde både designprincip 1 (det koncise og fyndige oplæg) og være aktiv medspiller i designprincip 2 (aktiv fordøjelse af oplæg). Husk, at denne aftale skal foregå i en dialog, for det er selvfølgelig afgørende vigtigt, at også oplægsholderen oplever aftalen som helt rigtig. Udgangspunktet for en god dialog med oplægsholderen kan være en liste over det, der efter din overbevisning skaber et inspirerende og samtidig energigivende oplæg. Vores observationer peger på nedenstående punkter som afgørende for, at et foredrag brænder igennem: At oplægsholderen er personligt til stede: gør sit budskab klart synliggør sit engagement At formidlingsformer kombineres: blander tale med visuelle virkemidler går efter en billedskabende præsentation bruger PowerPoints til illustration og ikke som manuskript At oplægsholderen forholder sig aktivt til deltagerne: demonstrerer at det, der siges, er direkte rettet til deltagerne gør det klart hvordan oplægget er målrettet til deltagerne kombinerer input med dialog Hvilke teknikker kan understøtte et oplæg? Uanset hvordan oplægget bliver, kan man som facilitator anvende bestemte teknikker, der hjælper deltagerne til bedre at forstå og tilegne sig oplæggets indhold. Her præsenteres en række teknikker, som vi har afprøvet i projektet med gode resultater. De beskrives i detaljer i bogens sidste del. Den største succes, helt uafhængig af mødetype, har været anvendelsen af korte samtaler mellem deltagerne af en varighed på 21

22 2-10 minutter de såkaldte minimøder. Disse samtaler foregår mellem to, tre eller fire deltagere og kan afholdes både midtvejs i oplæg og umiddelbart efter (»Minimøder«er beskrevet i detaljer på side 70). Der er flere grunde til at holde disse minimøder. For det første er det en simpel måde at give deltagerne mulighed for at fortolke og formulere de væsentligste indtryk fra oplægget for sig selv og de andre deltagere. Det skaber læring det bundfælder sig. Fordi vi mener, at dette er så afgørende vigtigt, har vi eksperimenteret med mange forskellige varianter af disse minimøder, og ud fra de erfaringer har vi udviklet et koncept for at anvende denne teknik. For det andet kan et minimøde i et længere oplæg fungere som et nødvendigt og forløsende åndehul for deltagere og for oplægsholderen, som får lejlighed til at overveje resten af sit oplæg. Det er også vores erfaring, at deltagerne får lettere ved at holde koncentrationen, når de på denne måde selv kommer på banen (»Knæk foredraget over«er beskrevet i detaljer på side 62). For det tredje fungerer minimøderne som en grobund for en god dialog, fordi deltagerne får formuleret og afprøvet deres overvejelser og spørgsmål, hvilket gør det lettere for dem at tage ordet i plenum bagefter. I projektet har vi konstateret en øget spørgelyst efter minimøderne, og det er tydeligt, at de spørgsmål, der kommer frem i plenum, er mere velovervejede og alment interessante. Det giver også spørgeren en mulighed for at tale på vegne af flere end sig selv, hvilket er befordrende for spørgelysten hos nogle. En variant af anvendelsen af minimøder som forberedelse af spørgsmål er at supplere med spørgekort. Det er blanke kort, der ligger på bordene, som deltagerne skriver deres spørgsmål på. Herfra kan spørgsmålet så læses op af personen selv eller af facilitator (»Spørgekort«, se side 66). Man kan med fordel anvende minimøder mange gange i løbet af en konference. Det er vores erfaring, at det hurtigt bliver naturligt. Det er imidlertid vigtigt, at man sikrer, at deltagerne hele 22

23 tiden møder nye udfordringer i disse minimøder. I begyndelsen kan man godt bare opfordre til, at man taler sammen om de umiddelbare tanker, som man har fået ved at høre den første del af oplægget, men så skal deltagerne næste gang udfordres af et mere konkret spørgsmål. Et minimøde er ikke at forveksle med en snakkepause deltagerne skal sættes til at løse en konkret opgave. Af hensyn til koncentration er det bedst at give deltagerne ét spørgsmål at arbejde med ad gangen. Vi opdagede i løbet af projektet, at meget kritiske eller negativt formulerede spørgsmål til minimøderne kan komme til at præge stemningen i resten af forløbet også ud over det enkelte oplæg. Så det er vigtigt, at de spørgsmål, som facilitator sætter minimøderne i gang med, er konstruktive og fremadrettede, som for eksempel:»hvad synes du er særligt interessant her?«eller»hvad bringer du selv til dette emne?«. 23

24 Spørgsmål af den karakter understøtter læringsudbyttet, fordi de opfordrer deltagerne til at overveje eller undersøge, hvordan deres viden og tænkning er blevet udfordret. Derved opnås nye erkendelser for den enkelte, og også andre deltagere kan blive inspireret til at forstå og se nye sammenhænge. Denne konstruktive vinkel er et alternativ til den almindelige reaktion, hvor man leder efter fejl og huller i et oplæg. Det skaber ikke meget læring. Men det er stadig fornuftigt at forholde sig kritisk problematiserende til de nye impulser. Deltagerne skal blot anspores til at gøre det i et fremadrettet lys. I løbet af konferencen kan deltagerne på denne måde også få inddraget deres eget perspektiv. Som et eksempel på, hvordan man kan skabe progression i minimøderne kan fremhæves en særlig variant, hvor deltagerne gives et par minutter til at tænke over spørgsmålet i stilhed først. De noterer et par tanker ned på et stykke papir og går således forberedte i gang med minimødet (»Papirrefleksion«, se side 68). I projektet har vi endvidere med et godt resultat organiseret minimøderne på den måde, at deltagerne interviewer hinanden, hvor det afsluttes med, at mødets facilitator i plenum»plukker guldkornene«uden krav om, at alle skal fremlægge. For at få succes med minimøder skal man sørge for: at give deltagerne ét spørgsmål at arbejde med ad gangen at spørgsmål skal være fremadrettede og konstruktive at skabe progression i minimøderne giv deltagerne større og større udfordringer at fortælle hvor lang tid, der samtales, men også tilpasse afhængigt af talelyst i situationen 24

25 Gennemfør spændende opsamlinger Det er en stor udfordring som facilitator at sikre dynamiske og engagerende opsamlinger, både efter oplæg og efter deltagernes egne aktiviteter. Når det gælder oplæg, giver den traditionelle model med spørgsmål fra salen og svar fra oplægsholderen ingen garanti for, at de første spørgsmål er de mest centrale for hovedparten af deltagerne. Derfor har vi eksperimenteret med at lade facilitator spille en mere aktiv rolle i denne sammenhæng. Vi har for eksempel gode erfaringer med, at facilitator»bundter spørgsmålene«. Hvis deltagerne får lidt tid til at formulere spørgsmål sammen med sidemanden, kan facilitator gå rundt og lytte med og på den måde danne sig et billede af temaerne for deltagernes spørgsmål. Herefter kan facilitator så styre spørgsmålene i retning af, hvad der forekommer mest interessant for flertallet. Facilitator kan også fastholde et tema og bede flere deltagere kommentere og spørge ind til det, før oplægsholderen kommer på banen. Det giver mulighed for nuanceringer og forbedrer oplevelsen af sammenhæng, og samtidig kan det sætte dialog i gang mellem deltagerne (»Bundte spørgsmål«, se side 76). Skal der samles op efter deltagerstyrede aktiviteter, for eksempel gruppearbejder, anbefaler vi en ændring af den traditionelle model, hvor en referent fremlægger gruppens resultater. Uanset emnet kan energien næsten ikke undgå at falde efter den tredje gruppe. Vi har i stedet med held brugt teknikken»at plukke i plenum«, hvor man som facilitator åbent lægger op til, at de, der ønsker det, kan komme på banen og fortælle om deres og gruppens pointer. Hermed forbliver energiniveauet højt, og den pligtskyldige aflevering af rub og stub undgås. (»Plukke i plenum«, se side 74). Også i denne sammenhæng kan man som facilitator vælge at bundte indlæggene efter emne. Hvilken model for opsamling man vælger er i sig selv ikke afgørende. Det centrale er, at man som facilitator på en og samme tid 25

26 får sikret, at energien i rummet bevares, at deltagerne får gode muligheder for at komme på banen med netop det, som de synes er væsentligt, og at tiden til debat prioriteres efter flertallets ønsker. Talerbord Vi har eksperimenteret med at bruge et såkaldt talerbord. Her stiller oplægsholderen sig til rådighed for deltagerne efter sit oplæg. Deltagerne opfordres af taler og facilitator til at komme hen og fortsætte dialogen i pausen. Særligt interesserede får en ekstra mulighed for at være i dialog, og deltagere med mere specifikke 26

27 spørgsmål, som måske ikke har interesse for alle, kan afvente denne mulighed. Vi har udelukkende gode erfaringer med denne teknik. Ikke alene deltagerne, men også oplægsholderne har evalueret det som positivt at få denne udvidede mulighed for at være i dialog (»Talerbord«, se side 78). Oplæg som interview En særlig måde at gøre oplægget levende på, som det er værd at fremhæve fra projektet, er at ændre formen fra et traditionelt foredrag til et interview. Oplægsholderen taler tit mere frit og levende og bliver nærværende på en meget naturlig måde. Det kræver dog, at oplægsholderen er tryg ved at blive interviewet. Interviewet skal gennemføres på en anerkendende måde og ud fra forhåndsaftaler om rammen for interviewet. På samme måde som det foregår, når folk interviewes til tv, hvor skabelonen oftest også fastlægges i samarbejde med den interviewede. Det er en form, som efter vores vurdering med fordel kan anvendes til at give adspredelse særligt velegnet på konferencen med flere indlæg. En af fordelene ved denne teknik er, at det bliver meget naturligt for alle at gå ind i en umiddelbar dialog med oplægsholderen, idet dialogsituationen allerede er skabt af interviewer. En variant af denne teknik er, at oplægsholder først holder et mere traditionelt oplæg, som bliver efterfulgt af et uddybende interview (»Oplæg som interview«, se side 64). 27

28 5 Netværk og videndeling blandt deltagerne I projektet afprøvede vi aktiviteter, der giver deltagerne mulighed for at udveksle viden, erfaringer og ideer med hinanden så al opmærksomheden på en konference ikke er rettet op mod talerstolen. Disse teknikker skulle også understøtte dannelsen af netværk mellem deltagerne. Vi gjorde den erfaring, at den slags tiltag skal indføres gradvist. Tiltagene ligger langt fra den traditionelle opfattelse af, hvad der skal foregå på en konference, og det kan være vanskeligt at få deltagerne med på disse processer. Dette til trods for at de deltagere, der har prøvet det, evaluerer forløbene meget positivt. Så ønsker man at implementere sådanne selvstændige processer for videndeling, så skal der enten være tale om deltagere, der er vant til i deres arbejdsliv, eller også skal man på konferencen gradvist opbygge en platform af tryghed og fælles forståelse, så debatklimaet bliver positivt, åbent og udbytterigt at deltage i. Som et eksempel, på hvor nødvendigt det er at bygge op til disse projekter, kan vi nævne, at vi uden succes har eksperimenteret med at introducere denne form for processer på traditionelt opbyggede konferencer som et selvstændigt punkt til erstatning for endnu et oplæg. En anden væsentlig erfaring fra vores projekt er, at mens man godt kan få folk til at bytte pladser og sidde i forskellige opstillinger i løbet af dagens arbejde, så er det ikke en god idé at lave planer for, hvor og med hvem de eksempelvis skal spise frokost. Det er vores erfaring, at folk generelt ikke bryder sig om, at facilitator 28

29 forsøger at styre»den frie tid«på en konference pauserne og måltiderne. Det opleves af mange som kunstigt. Aktiviteter, der decideret har med læring at gøre, vil deltagere gerne stille op til, men de rent sociale elementer som pauser og frokost viste det sig i projektet vanskeligere at få deltagerne til at eksperimentere med. Grundlæggende drejer det sig selvfølgelig om, hvad der har motiveret deltagerne til at komme: Procesdelen skal understøtte det formål, som deltagerne kommer med ellers oplever de det som proces for processens egen skyld. De fleste konferencedeltagere har konferencens faglige indhold i tankerne, når de ankommer. De vil som regel gerne møde andre mennesker undervejs og udveksle med dem, men for nogle mennesker skal der ikke meget til, før det at hilse på og sludre med fremmede opleves som kunstigt og ufrit især hvis det iscenesættes på en anderledes og lidt udfordrende måde. 29

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Faciltering af videnprocesser

Faciltering af videnprocesser Faciltering af videnprocesser ESB-netværkets årlige temakonference 2016 Odense, tirsdag d. 19. april 2016 kl. 10.20-14.00 b Ravn, Ph.D., lektor DPU/Aarhus Universitet, Campus Emdrup ravn@edu.au.dk og www.edu.au.dk/fv

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG 9TEKNIKKER - TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG LÆRENDE MØDER På de fleste konferencer og møder er der for mange præsentationer og deltagerne er for passive. Her er ni teknikker, hvormed mødedeltagerne kan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Generelt om formater 5 Forslag til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

STORGRUPPE- PROCESSER

STORGRUPPE- PROCESSER STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen Anderledes mødeoplevelser vejen til den gode mødeoplevelse en videreudvikling af meetovater uddannelsen ErhvervsturismeAkademiet for Midtjylland i samarbejde med Annhansen concept+competence anderledes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Hils på hinanden ved bordene Nina Tange - NTA@DPU.DK Aarhus Universitet Forskning og udvikling Fremtidens mødekoncept 2003-2004 Det lærende møde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Guide til workshopholdere

Guide til workshopholdere Guide til workshopholdere På Velfærdens Innovationsdag 2012 KONTAKT Anne Kjær Skovgaard Projektleder E: innovationsdag@mm.dk T: +45 3393 9323 Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 DK-1009 København

Læs mere

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen Feedback værktøjer Skab arbejdsglæde - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde og finde frem til, hvordan I kan udvikle den sammen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mød Alfred Josefsen til en debat omkring ledelse af vidensmedarbejdere

Mød Alfred Josefsen til en debat omkring ledelse af vidensmedarbejdere Mød Alfred Josefsen til en debat omkring ledelse af vidensmedarbejdere Dato: 05-01-2016 Arr.nr.: 316867 Fordeling af score: Score 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal besvarelser Antal deltagere Svarandel Gns. score

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Anderledes Mødeoplevelser - en videreudvikling af Meetovator uddannelsen

Anderledes Mødeoplevelser - en videreudvikling af Meetovator uddannelsen Vidste du, at 2 ud af 3 virksomheder efterlyser det interaktive, lærende møde? Kunderne er trætte af traditionelle møder og søger med lys og lygte efter nye måder at gennemføre deres møder, konferencer

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere