Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Finsk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Studienævnet for Lingvistik og Finsk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for Finsk forskningsområder: f.eks. sprog, kultur, historie/samfundsforhold, og den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatniveau Finsk, eller til at formidle faget til et dansk publikum - og omvendt - og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med finsk som grundfag består af propædeutik, 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Lingvistik og Finsk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået.. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige 2

3 opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende. Opgavens omfang multipliceres med de studerendes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannel-serne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 ECTS pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum (jfr. 17): F.eks typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi er lig en normalside (ns.) En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum, inklusive noter og abstract til BA-projekt) er lig en normalside (ns). Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med. 19. Studienævnet for Lingvistik og Finsk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise - sikker læse- og taleforståelse og god mundtlig udtryksfærdighed på finsk samt basale færdigheder i skriftlig fremstilling, som kan danne basis for arbejdet i kandidatuddannelserne - et bredt kendskab til finsk kultur i videste betydning, herunder litteratur, historie og samfundsforhold, - kendskab til lingvistiske og litterære analysemetoder. stk. 2 Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt og kandidatuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning, men med mulighed for vejledning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Studiet forudsætter kendskab til finsk svarende til propædeutisk prøve. 23. De studerende forventes at tilegne sig læsefærdighed i svensk, norsk, engelsk og tysk. Der forudsættes endvidere kendskab til finsk i et omfang som propædeutisk kursus, der kan integreres i studieforløbet. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 25. Kronologisk oversigt over uddannelsen Realia Grammatisk Analyse Prøver Censur Vægtning Bedømmelse Intern Intern 5 BE/IB BE/IB 1. semester 1.semester Propædeutik Intern 30 BE/IB 2. semester Finsk i brug Ordstrukturer og Sætningskonstruktioner Studium generale Intern Intern Intern BE/IB 7-trinsskala BE/IB 3. semester 3. semester 3. semester 4

5 Finsk sprogstruktur Ekstern 7-trinsskala 4. semester Studieteknisk Værktøjskasse Intern 5 BE/IB 4. semester Finsk litteraturhistorie og tekststudium Ekstern 25 7-trinsskala 4. semester Det finske sprogs udvikling og variationer Intern 5 BE/IB 4.semester Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 6. semester Mundtlig sprogfærdighed Skriftlig Sprogfærdighed Selvvalgt emne Ekstern Ekstern Intern 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 7. semester 7. semester 7. semester 26. Bachelorprojektet aflægges også såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. 27. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Skriftlig sprogfærdighed og Mundtlig sprogfærdighed, når Finsk i brug er bestået. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojekt, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 29. Undervisningen Realia Grammatisk analyse 1. Semester 30. Eksamen stk. 1. Realia Prøven skal vise, at eksaminanden har overblik over Finlands kulturelle, politiske og sociale forhold, der dækkes i et omfang af et læsemateriale på ca 250 ns.; samt Finlands historie, der dækkes i et omfang svarende til: Matti Klinge, (1977) Et blik på Finlands historie, og Eino Jutikkala & Kauko Pirinen (1982) Finlands historia. Læsematerialet skal godkendes af faglærer. Prøveform: Varighed: Forberedelse: Bunden individuel mundtlig prøve 60 minutter inkl. censur 30 minutter 5

6 Hjælpemidler: Censur og bedømmelse: Vægtning: Ordbøger Intern prøve, bestået/ikke bestået ECTS stk. 2 Grammatisk Analyse Det kræves, at eksaminanden kender det grammatiske begrebsapparat og er fortrolig med den morfologiske og syntaktiske analyse. Analysematerialet er hovedsageligt dansk. Pensum: Arndt, Hans Grammatisk analyse (1996) eller tilsvarende. : Prøveform: Bunden, individuel, skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må bruges; sammen med besvarelsen afleveres en liste over medbragte hjælpemidler Censur og bedømmelse: Intern prøve, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 2. semester 31. Undervisningen Propædeutik 32. Eksamen stk. 1. Propædeutik Prøven skal vise at den studerende kan udtrykke sig mundtligt på finsk i enklere dialog og skriftligt i enklere oversættelse fra dansk til finsk og fra finsk til dansk. Prøven skal endvidere dokumentere den studerendes kendskab til det finske sprogs opbygning samt færdighed i at analysere og beskrive finsk materiale. Pensum: Hämäläinen, Eila, Aletaan og Karlsson, Fred, Finsk Grammatik eller tilsvarende. Den studerende kan vælge mellem to prøveformer a og b: a) aktiv, regelmæssig (mindst 75%) og tilfredsstillende deltagelse i den udbudte undervisning. b) Prøveform: Prøven omfatter en skriftlig, bunden 3 timers prøve under tilsyn uden hjælpemidler og en mundtlig 20-minutters mundtlig prøve, der former sig som en dialog. De to prøver bedømmes som en helhed. Forberedelse til den mundtlige prøve: 15 minutter Hjælpemidler til den mundtlige prøve: Ordbøger Censur og bedømmelse: Intern prøve, bestået/ikke bestået. Vægtning: 30 ECTS 6

7 3. semester 33. Undervisning Finsk i brug Ordstrukturer og sætningskonstruktioner: morfologi, semantik og syntaks Studium generale 34. Eksamen stk. 1. Finsk i brug Disciplinen har til formål at præsentere finsk sprog i brug i autentiske tekster og samtaler. Undervisningsmaterialet vil derfor bestå af tekster på finsk og optagelser af samtaler på finsk. Målet er at opøve receptive færdigheder i forhold til at lytte, læse og forstå teksten. Teksterne og samtalerne diskuteres i forhold til deres funktion og sproglige form, ordforråd og idiomatiske udtryk samt grammatiske konstruktioner. Eksaminanden skal demonstrere forståelse af skrevet og talt finsk på videregående niveau. Eksaminanden skal kunne redegøre for tekstens og optagelsens funktion, indhold og sproglige form Mundtlig prøve. Eksaminanden får udleveret en tekst og en optagelse samt spørgsmål dertil, som danner grundlag for en diskussion. Hjælpemidler: Ordbøger Forberedelsestid: 1 time Varighed: 30 minutter Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: ECTS stk. 2. Ordstrukturer og sætningskonstruktioner: morfologi, semantik og syntaks Disciplinen er en introduktion til feltet morfologi og syntaks. Det tilbyder et overblik over grundlæggende begreber indenfor disse felter og morfosyntaktisk analyse. De vigtigste teoretiske spørgsmål på området behandles, ofte illustreret med fakta fra mange forskellige sprog (bl.a. finsk). Nogle af de emner, som dækkes af dette kursus er: infleksion og derivation, clitics og affikser, produktivitet, paradigmer, leksikale kategorier og valens, afhængighedsrelationer og konstituentstrukturer. Kursusmaterialet vil være artikler og/eller udvalgte kapitler fra tekstbøger om syntaks og morfologi. Der forventes aktiv deltagelse med tilkendegivelse af overvejelser gjort i forbindelse med læsning. Eksaminanden skal demonstrere (a) viden om fundamentale begreber indenfor morfologi og syntaks og (b) evne til at overføre denne viden til analysen af morfosyntaktiske former og strukturer. 7

8 Prøven består af to bundne skriftlige hjemmeopgaver, som skal laves individuelt. Hjælpemidler: Alle Varighed: tre dage til hver Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: ECTS stk. 3. Studium generale Disciplinen afvikles i samarbejde med studienævnene for Antropologi, Forhistorisk Arkæologi, Klassisk Arkæologi og Middelalderarkæologi. Disciplinen udgøres af to dele. Den første og største del skal give den studerende et generelt kendskab til fælleshumanistiske videnskabsteoretiske problemstillinger, videnskabelig metode, akademisk virksomhed og universitetet som institution, herunder humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms, videnskabs- og kulturinstitution samt forbindelsen til social- og naturvidenskaberne. I den anden mindre del lægges der særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring lingvistikkens historie, indhold, metoder og udvikling. Den studerende skal demonstrere et oversigtligt kendskab til væsentlige fælles-humanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art. Der fordres endvidere særligt kendskab til videnskabsteoretiske problemstillinger relateret til lingvistikkens historie, udvikling, indhold og metoder. Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald skal opgavens omfang være sider pr. studerende, inkl. fællestekst. prøve (jft. 12) Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: ECTS. 4. semester 35. Undervisningen Finsk sprogstruktur Studieteknisk værktøjskasse Finsk litteraturhistorie og tekststudium 1 Det finske sprogs udvikling og variationer 36. Eksamen stk. 1. Finsk sprogstruktur Disciplinen skal give et indgående kendskab til finsk fonologi, morfologi, orddannelse og syntaks, samt de strukturelle forskelle mellem finsk og dansk. Derudover opbygges færdighed i at analysere og 8

9 beskrive fænomener inden for de forskellige sproglige niveauer, kendskab til de strukturelle forskelle mellem finsk og dansk, og fortrolighed med relevante håndbøger og opslagsværker. Eksaminanden skal demonstrere kendskab til og indsigt i problemer inden for finsk fonologi, morfologi, orddannelse og syntaks, evt. med udgangspunkt i et forelagt ulæst tekstmateriale. Skriftlig, bunden prøve Hjælpemidler: Ordbøger Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: ECTS stk. 2. Studieteknisk værktøjskasse Værktøjskassen er en række forløb på BA-uddannelsen, som skal sikre, at den studerende får værktøjer til at studere, skrive opgaver og deltage aktivt i studierne. Forløbene består af en række arrangementer (forelæsninger, ekskursioner, møder, intensivkurser, laboratorieundervisning) fordelt over BA-uddannelsens første fire semestre. Aktiv tilfredsstillende deltagelse er nødvendig. Eksaminanden skal demonstrere sine evner til at anvende værktøjerne i værktøjskassen gennem sin deltagelse i studiets andre fag. Derudover skal eksaminanden demonstrere evne til at reflektere over sine værktøjer gennem udarbejdelsen af en portfolio. Udarbejdelse af en portfolio med de produkter som den studerende har produceret gennem de første fire semestre. Ved det første arrangement får den studerende vejledning i at sammensætte en portfolio. Denne portfolio gennemgås kort ved mentor- eller vejledningssamtaler én gang pr. semester. Til eksamensterminen (normalt i den studerendes 4. semester) afleveres den samlede portfolio. a) Under forudsætning af aktiv, tilfredsstillende deltagelse, dvs. mindst 80 % fremmøde til værktøjskassearrangementerne, skal den studerende blot aflevere sin portfolio. portfolioopgave indeholdende produkter fra studieteknisk værktøjskasse og andre fag Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS b) Hvis kravene om aktiv, tilfredsstillende deltagelse ikke opfyldes: aflevering af portfolio samt aflevering af individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 ns. (jfr. 18). Den studerende afleverer sin portfolio på et tidspunkt som aftales med eksaminator. En uge herefter får den studerende udleveret et emne og skal en uge efter udleveringstidspunktet aflevere sin hjemmeopgave. Portfolio og hjemmeopgave indgår med lige stor vægt i bedømmelsen. hjemmeopgave og portfolioopgave indeholdende produkter fra studieteknisk værktøjskasse og andre fag Hjælpemidler: Alle Varighed: En uge 9

10 Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS stk. 3. Finsk litteraturhistorie og tekststudium Prøvens formål er at vise den studerendes sproglige forståelse af de opgivne tekster samt at den studerende kan indplacere Finlands litteratur i en bredere kulturel sammenhæng. Blandt de opgivne tekster udleveres nogle repræsentative finske tekstprøver til oversættelse og analyse samt spørgsmål af litterær karakter. Den studerende skal kunne give et resumé af den læste litteratur, samt kunne indpasse værkerne i deres litteraturhistoriske sammenhæng. Desuden må den studerende være i stand til at orientere sig inden for den finske litteraturhistorie fra Agricola til i dag. Pensum skal godkendes af faglæreren. Der opgives: a) Ca. 00 ns. (jfr. 17) skønlitterær tekst, som den studerende skal kunne sammenfatte og indsætte i den litteraturhistoriske sammenhæng. Teksterne kan efter den studerendes eget valg enten læses på originalsproget eller i oversættelse. Aleksis Kivis Seitsemän veljestä og et værk af Väinö Linna er obligatoriske. b) Ca. 500 ns. skønlitteratur, 30 ns. lyrik, samt 20 ns. sagprosa, som læses på finsk. c) Håndbøger i litteraturhistorie Der må ikke være sammenfald mellem a og b., bunden mundtlig prøve Hjælpemidler: Ordbøger Forberedelsestid: 60 minutter Varighed: 60 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern prøve, 7-trinsskala Vægtning: 25 ECTS stk. 4. Det finske sprogs udvikling og variationer Formålet med kurset er at give et overblik over de finsk-ugriske sprog og det finske sprogs stilling blandt disse, en indføring i det finske sprogs udvikling fra den finsk-ugriske til den nufinske periode samt kendskab til de finske dialekter og forskellige former af det moderne talesprog. Derudover behandles det finske skriftsprogs historie og sammensætningen af det finske ordforråd. Den studerende skal vise kendskab til den finsk-ugriske sprogfamilie og til de historiske forhold mellem de finsk-ugriske sprog. Desuden forventes indblik i finske dialekter og talesprogsformer samt til hovedtrækkene i udviklingen af det finske skriftsprog og i sammensætningen af det finske ordforråd. Eksamen kan afvikles på to forskellige måder: a) Ved aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den udbudte undervisning, en bunden hjemmeopgave på 5-7 ns. (jfr. 18) Hjælpemidler: Alle Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS

11 b) Bunden 48 timers hjemmeopgave (jfr. 11). Hjælpemidler: Alle Varighed: 48 timer Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS semester 37. Supplering 1 års supplering inklusive bachelorprojekt ¾ års supplering, individuelt tilrettelagt plus bachelorprojekt 38. Bachelorprojekt Prøven skal vise, at eksaminanden er i stand til at vælge og bruge en egnet analytisk og/eller empirisk metode til undersøgelse af et begrænset område af faget, som den studerende vælger i samråd med faglæreren. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i udbudte kurser (f. eks. litteratur, historie, det finske sprogs struktur). Alternativt kan eksaminanden selv, i samråd med faglæreren, definere et område. Opgaven skal vise grundigt kendskab til området, færdighed i at bruge finsksprogede tekster i den sammenhæng emnet giver, og hjemmevanthed i den relevante faglitteratur, både på finsk og andre sprog. Prøven skal vise at eksaminanden er i stand til at vælge og bruge en egnet analytisk metode til en undersøgelse af et begrænset empirisk område inden for Finsk kombineret med den studerendes suppleringsfag. Prøven er en kombination af en fri, skriftlig hjemmeopgave og en bunden, mundtlig prøve med udgangspunkt i projektopgaven. Den skriftlige opgaves emne og titel fastlægges af den studerende i samråd med faglæreren. Der skal til opgaven foreligge en dækkende bibliografi. Det vejledende omfang af opgaven er ns. (jfr. 18). Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Resuméet skal have et omfang på 1-2 sider og kan skrives på enten Finsk og engelsk. Er bachelorprojektet affattet på et fremmedsprog kan resuméet skrives på dansk. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald øges kravene til emnets og opgavens omfang i forhold til antallet af studerende. Opgaven afleveres senest 14 dage før den mundtlige prøve. Den mundtlige del omfatter en fremstilling fra eksaminandens side samt en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektopgave. I forbindelse med forberedelsestiden udleveres et eller flere spørgsmål, der danner grundlaget for en drøftelse af den indleverede opgave. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Der foretages en samlet bedømmelse af projektopgaven og den mundtlige præstation. Prøveform:Individuel 11

12 Forberedelse: 45 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af den indleverede opgave og emnet. Hjælpemidler: Alle Varighed: 45 minutter inkl. censur. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem en fremstilling fra eksaminandens side og en dialog mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS-points 7. semester 39. Undervisning Mundtlig sprogfærdighed Skriftlig sprogfærdighed Selvvalgt emne 40. Eksamen stk. 1 Mundtlig sprogfærdighed Disciplinen har til formål at udvikle den studerendes forståelse af talt finsk, kendskab til det centrale finske ordforråd, bevidsthed om finsk udtale og færdighed i at føre en samtale på finsk. Formålet er at opøve den studerendes evne til at kommunikere mundtligt på finsk i dagligdags situationer samt at give korte præsentationer på finsk med udgangspunkt i forskellige temaer. Eksamen skal vise, at den studerende forstår finsk talesprog og kan udtrykke sig mundtligt på korrekt finsk. Prøven er mundtlig og afholdes på finsk. Prøven former sig hovedsagelig som en samtale mellem eksaminator og den studerende. Til forberedelsen udleveres en ukendt tekst, hvorpå samtalen baseres. Både udtale og udtryksfærdighed vurderes. Hjælpemidler: Ordbøger Forberedelsestid: 30 minutter Varighed: 30 minutter Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: ECTS stk. 2. Skriftlig sprogfærdighed Disciplinen har til formål gennem skriftlige øvelser at give den studerende gode færdigheder i at skrive korrekt finsk samt at indøve grammatiske strukturer. Den studerende tilegner sig viden om teksters og sprogs struktur og funktion. Dette søges opnået ved, at den studerende i løbet af undervisningen afleverer et antal opgaver til bedømmelse og diskussion. Opgaverne tager udgangspunkt i forskellige temaer. I undervisningen indgår også øvelser i at oversætte fra dansk til finsk. 12

13 Prøven skal vise, at den studerende kan udtrykke sig skriftligt på korrekt finsk. Ved bedømmelsen lægges vægt på ortografisk, grammatisk og leksikal korrekthed og evne til at opbygge en sammenhængende og velformuleret tekst. Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: ECTS stk. 3. Selvvalgt emne Som grundlag for selvvalgt emneprøve kan eksaminanden bruge emner, der udbydes i undervisning men kan også vælge at definere sit eget genstandsfelt i samråd med vejleder. Eksaminanden skal vise evne til at formulere sig inden for et selvvalgt emne, i overensstemmelse med fagets praksis, og med henvisninger til relevant litteratur. Indlæringsmålet er at opøve den studerendes færdighed i selvstændighed i orientering, behandling og fremstilling inden for specifikke genstandsfelter. Der skal til opgaven foreligge en fyldestgørende bibliografi. Både eksaminand og eksaminator kan kræve en drøftelse af opgaven inden bedømmelsen. Et sådant krav fra eksaminandens side fremsættes i forbindelse med opgavens indlevering. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald øges kravene til opgavens omfang i forhold til antallet af deltagere i studerende. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave på -12 ns (jfr. 18). Emnet aftales i samråd med vejleder. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala Vægtning: ECTS Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Bacheloruddannelsen, 1995 Bacheloruddannelsen, 2005 Propædeutik Propædeutik Grammatisk analyse Dansk sprogstruktur Realia Historie, samfund og kultur *Det finske sprogs struktur Finsk sprogstruktur og Ordstrukturer og sætningskonstruktioner *Det finske sprogs udvikling Det finske sprogs udvikling 13

14 og variation Videnskabsteori *Mundtlig sprogfærdighed I *Skriftlig sprogfærdighed I Finsk litteraturhistorie og tekststudium I Uralistisk og finsk sproghistorie Finsk litteraturhistorie og tekststudium II Mundtlig sprogfærdighed II Skriftlig sprogfærdighed II og variation Studium generale Finsk i brug Finsk i brug Finsk litteraturhistorie (+ valgfagene: Litteraturteori Finsk litteratur og tekststudium) Mundtlig sprogfærdighed Skriftlig sprogfærdighed De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. 43. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 25, 28, 30 stk. 1 og 2, 32 stk. 1, 34 stk. 1, 2 og 3, 36 stk. 1, 2, 3 og 4, 38 og 40 stk. 1, 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september