Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 4 Fængselsforbundet April 2010

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Volden mod medarbejderne stiger 16 Pludselig er ens liv lagt i deres hænder 7 Indsats mod bandetyrani 18 Ny minister: Jeg vil styrke den resocialiserende indsats 29 Bedre forhold for unge afsonere 10 Færre fejl i fængsel på Falster 12 R for Rune - R for rå 14 Debat Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Navne 15 Tjenestemændenes Forsikring 16 Lån og Spar Bank Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsiden: Forbundets nye æresnål, med det ændrede logo, blev tildelt for første gang på AO Sjællands generalforsamling den 18. marts Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Vi er ikke en flaskeautomat LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Regeringen har skærpet indsatsen mod unge kriminelle, rockere, indvandrerbander, uromagere, demonstranter, hundeejere, hærværksudøvere; for ikke at glemme landets hobbyknivejere. Det kan godt mærkes i vores ende af retssystemet. Vi tager i øjeblikket mod et rekordstort antal arrestanter og dømte. Mange steder ligger belægget på 100 procent. Men vi er altså ikke en flaskeautomat, hvor man blot kan putte beskidte flasker ind i den ene ende og få en kvittering ud i den anden. Der skal faktisk helst ske noget på den anden side af væggen nede i Netto. Nogen skal tage imod flaskerne. Ellers bliver der kaos. På samme måde har det faktisk en betydning, hvor mange kriminelle, vi modtager. Når presset er stort, så bliver fokus rettet mod de umiddelbare problemer. Det vil sige at få styr på bandekonflikterne og få plads til de mange nye indsatte. Andre problemer glider nemt i baggrunden. Det går ud over mere langsigtede mål, om at udvikle arbejdspladsen og styrke den sociale kapital ude i institutionerne. Må jeg i den forbindelse nævne tallet 449. Det er antallet af kollegaer, som er blevet udsat for vold og trusler i Året før var tallet 382. Her er altså et område, hvor tingene går den forkerte vej med arbejdsmiljøet. Aggressioner, verbale overfald og chikane er dagligdag mange steder. Vi er formentlig stadig den arbejdsplads i landet, hvor der er mest vold mod personalet. Hvor er sammenhængen mellem den skærpede indsats mod kriminelle og det, at vi i Danmark faktisk ønsker, at de mennesker, vi straffer, skal komme ud igen til et bedre liv? Det sidste kræver, at der er trygge rammer i fængsler og arresthuse. Det er der ikke i dag. Så derfor: Hvis regeringen vil bruge samme energi og ressourcer på Kriminalforsorgen som på politi og domstole, vil vi i langt højere grad være i stand til at håndtere både de hårde kriminelle og dem, som har vilje til at lægge livet om. Jeg mener, at der bør laves en bred plan for Kriminalforsorgens udvikling. Det skal ikke være en analyse, som alene drejer sig om kapacitetsbehov, som den der netop er sat i gang. Men en analyse som undersøger, om vi løser opgaverne godt nok, om fængslerne er indrettet rigtigt, om behandlingen virker, om vi har det det fornødne personale og om der mangler uddannelse. Kort sagt en plan for hvordan vi skaber en kriminalforsorg, som vi alle ønsker, hvor der ikke er kaos på flaskebåndet. Fængselsfunktionæren

4 Volden mod medarbejderne stiger Landets e oplever flere episoder med vold og trusler fra de indsatte. I 2009 blev der stort set registreret en voldsepisode hver dag i Kriminalforsorgen. I alt 332 voldsepisoder. Det er en stigning på 13 procent i forhold til 2008 og 30 procent i forhold til medarbejdere var involveret i e- pisoderne. Mod 382 medarbejdere i Jobbet som hører dermed stadig til blandt landets farligste. En kendsgerning som blandt andet blev slået fast i en undersøgelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Her endte e sammen med politibetjente på en trist førsteplads. Det var de to offentlige stillinger, hvor flest blev udsat for trusler. I den modsatte ende lå offentlige chefer og bibliotekarer, som stort set aldrig blev udsat for overfald. Især Københavns Fængsler, Statsfængslet Østjylland og Statsfængslet i Nyborg oplever mange overfald. De tre fængsler har alle oplevet en stigning fra 2008 til 2009, og står nu for 66 procent af alle episoder i Kriminalforsorgen. Alene i Statsfængslet Nyborg er der registreret 33 episoder med vold og trusler i Kriminalforsorgens statistik i Ifølge afdelingsformand for Fængselsforbundet, Bo Sørensen, er det endda kun toppen af isbjerget. Han har i sin statistik registreret 74 episoder i Altså mere end dobbelt så mange, som den officielle statistik. Vi har et stort problem her i fængslet. Der går ikke en uge, uden at en af mine kollegaer bliver udsat for vold, trusler og chikane, siger han. En af forskellene på de to opgørelser er, at Bo Sørensen også medtager sexchikane i sin statistik. Det er et stort problem i statsfængslet. Vores problemer med sexchikane hænger efter min mening sammen med det voksende antal indsatte med anden etnisk baggrund. Mange af dem har en helt anden holdning til kvindelige e. De har meget svært ved at respektere kvinder i en funktion, hvor de skal udøve myndighed. Ofte opfatter de ikke vores kvindelige kollegaer som e, men som neutrale personer, som de kan tillade sig at komme med seksuelle henvendelser til. Vi har haft tilfælde, hvor kvindelige kolleger må langtidssygemelde sig på grund af dette problem, siger Bo Sørensen Han mener, at der skal slås langt hårdere ned mod sexchikane: Man skal se på disse krænkelser fuldstændig som man ville vurdere dem, hvis der havde været tale om en hvilken som helst anden person i samfundet. Det skal anmeldes, og domstolene skal vurdere spørgsmålet, siger han. Efterlyser nye initiativer Også formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er skuffet over de nye tal fra Kriminalforsorgen. Det er meget uacceptabelt, at voldskurven igen peger opad. Der viser med al tydelighed, at der ikke bliver gjort nok ved problemerne ude på fængselsgangene, siger han. Formanden mener, at der skal sættes ind over en bred front: Håndteringen af vold og trusler kan blandt andet styrkes ved bedre uddannelse af personalet. Antallet af voldsepisoder stiger igen i Kriminalforsorgen. På to år er der kommet 30 procent flere episoder. 4 Fængselsfunktionæren

5 Vold og trusler i Statsfængslet Nyborg i 2009 De skal trænes i at aflæse kropssprog og bruge konfliktnedtrappende sprog. Samtidig er der behov for bedre personaledækning. Det er vigtigt, at der hele tiden står en kollega klar, hvis uheldet er ude, siger Kim Østerbye. Han peger også på, at der skal være mulighed for at få hjælp, når overfaldet er sket: Defusing og debriefing bør være et tilbud til alle medarbejdere. Alle bør have mulighed for at få negative episoder talt igennem. Det hjælper med at klargøre, hvad der førte til episoden, så det ikke sker igen. Og det hjælper den enkelte med at komme videre. Men det er desværre ikke alle, som får det tilbud i dag, siger han. Arbejdsgruppe Personalechef Liselotte Bering Liisberg i Direktoratet for Kriminalforsorgen, understreger, at man forsøger at komme problemerne til livs. I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som kom med en lang række forslag til forbedringer. Mange af forslagene er siden blevet iværksat. Blandt andet er alle institutioner blevet bedt om at udarbejde en forebyggelsespolitik. Senest har direktoratet iværksat et forskningsprojekt, hvor to forskere skal undersøge problemerne med vold og komme med forslag til, hvad man kan gøre ved det. Forskerne skal blandt andet undersøge, hvad man gør for at forebygge vold og trusler på de enkelte fængsler og hvilken effekt arbejdet har. Vi håber, at der komme konkrete og brugbare ideer ud af forskningsprojektet, siger Liselotte Bering Liisberg. På længere sigt ser personalechefen gerne bedre fysiske rammer for Kriminalforsorgens arbejde. Det har nemlig stor betydning for arbejdsmiljø og trusselsniveau ifølge personalechefen. Af Søren Gregersen 13/01-09: Indirekte trussel mod 10/02-09: Trusler mod navngiven 16/02-09: Trusler mod tilstedeværende e 19/02-09: Seksuel chikane mod civilt ansat personale 23/02-09: Seksuel chikane mod kvindelig 25/02-09: Seksuel chikane mod kvindelig 18/03-09: Trusler mod 23/03-09: Gentagne tilfælde af seksuel chikane mod kvindelig 01/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 03/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 04/04-09: Personlig chikane mod kvindelig 04/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 05/04-09: Trusler mod 10/04-09: Trusler mod et større antal navngivne e 10/05-09: Gentagne trusler mod flere e 10/05-09: Seksuel chikane mod 10/05-09: Trusler mod e samt tilstedeværende personale 10/05-09: Trusler på livet mod 13/05-09: Indsat spytter eller smider vand på 14/05-09: Trusler mod 26/05-09: Indsat skubber til 30/05-09: Trusler mod sundhedspersonale samt tilstedeværende personale 06/06-09: Vold mod 11/06-09: Vold mod 23/06-09: Trusler mod overvagtmester 27/06-09: Trusler mod overvagtmester 03/07-09: Trusler på livet fra to inds. mod civilt ansat personale 08/07-09: Trusler mod sundhedspersonale 14/07-09: Trusler mod 24/07-09: Trusler mod flere e 24/07-09: Trusler på livet mod 26/07-09: Racistiske udtalelser mod 26/07-09: Truende adfærd mod 30/07-09: Truende adfærd 11/08-09: Truende adfærd mod tilstedeværende personale 14/08-09: Trusler mod unavngiven 14/08-09: Seksuelle krænkelse mod to mandlige e 17/08-09: Trusler mod 18/08-09: Trusler mod 18/08-09: Trusler mod 19/08-09: Trusler mod overvagtmester 23/08-09: Trusler mod det tilstedeværende personale samt betjent 24/08-09: Vold mod 24/09-09: Trusler mod 25/08-09: Trusler/chikane mod 25/08-09: Truende adfærd 30/08-09: Trusler mod sundhedspersonale 30/08-09: Trusler mod 30/08-09: Trusler mod 31/08-09: Diverse trusler mod tilstedeværende personale 31/08-09: Trusler mod det tilstedeværende personale 01/09-09: Chikane mod 03/09-09: Vold og trusler samt spytteri mod flere e 05/09-09: Trusler mod civilt ansat personale 16/09-09: Trusler mod navngiven 18/09-09: Trusler mod navngiven 24/09-09: Trusler på livet mod overvagtmester samt dennes familie 24/09-09: Chikane mod navngiven 25/09-09: Trusler på livet mod overvagtmester samt dennes familie 28/10-09: Trusler mod unavngivne e 05/11-09: Racistiske udtalelser mod 05/11-09: Chikane mod 08/11-09: Trusler samt racistisk chikane mod 08/11-09: Chikane mod 22/11-09: Trusler mod 23/11-09: Vold og trusler mod flere e 25/11-09: Trusler mod 01/12-09: Befrielses aktion mod to e 02/12-09: Trusler mod 02/12-09: Trusler på livet mod 07/12-09: Indsat spytter på overvagtmester 13/12-09: Indsat truer 17/12-09: Indsat truer flere e 17/12-09: Indsat forsøger at øge vold mod flere e I løbet af 2009 har personalet oplevet 74 episoder med vold og trusler i Statsfængslet i Nyborg ifølge en statistik fra Fængselsforbundet. I modsætning til den officielle statistik medtager opgørelsen også sexchikane. Fængselsfunktionæren

6 Pludselig er ens liv lagt i deres hænder Fængselsbetjent Anders Talbro frygtede for sit liv, da han blev overfaldet ved en befrielsesaktion. I dag sidder han aldrig med ryggen til andre mennesker. Anders Talbro og hans kollega blev i december omringet af ti maskerede mænd under en ledsaget udgang ved Bispebjerg Hospital i København. De holdt hænderne i lommerne som om de bar våben. I nogle sekunder frygtede Anders Talbro, at han ikke ville slippe med livet i behold. Man står der totalt magtesløs. Man ved ikke, hvad der skal til at ske. Pludseligt er ens liv lagt i deres hænder. Det er meget ubehageligt. I nogle sekunder frygtede jeg for mit liv, siger han. Det lykkedes de maskede mænd at befri den 29-årige fange. De forsvandt hurtigt fra gerningsstedet igen. Jeg er ikke tvivl om, at de bar våben. Hvis de ikke havde fået fangen med, havde de måske også brugt dem, siger Anders Talbro. Aldrig med ryggen til Episoden har mærket Anders Talbro: Det har bidt sig fast. I hvert fald sidder jeg aldrig med ryggen til de andre gæster, når jeg er på restaurant med min kæreste. På arbejdet er Anders Talbro dog ikke mærket af episoden. Her føler han sig stadig tryg: Der er et godt kammeratskab herinde. Vi joker nogle gange om aktionen. Mine kollegaer kan finde på at sige, at jeg ikke kan blive sendt ud af huset, uden at de indsatte slipper fri, siger Anders Talbro. Anders Talbro ved dog ikke, om episoden senere vil få konsekvenser for hans arbejdsliv: Måske vil det dukke op senere, men det er ikke til at sige. Vi må vente og se, siger han. Lige efter bogen Anders Talbro fik efter episoden en debriefing, men har ellers ikke taget imod hjælp. Alt gik lige efter bogen. Jeg blev tilbudt al den hjælp, der var muligt at få, men sagde nej tak, siger han. I stedet talte han meget med sin kæreste om episoden: Havde jeg ikke haft hende, ville jeg nok skulle have haft hjælp udefra. Det er dog ikke hver gang, at e bliver tilbudt hjælp i samme omfang som Anders Talbro. Nogle gange fornemmer ledelsen ikke alvorligheden af de ting, som vi bliver udsat for. Det gælder især, når de nye, unge betjente bliver udsat for vold og trusler, siger Anders Talbro. Af Helle Degn Vold og trusler kan have psykiske konsekvenser, har Anders Talbro erfaret. Han blev udsat for en befrielsesaktion ved Bispebjerg Hospital i december. 6 Fængselsfunktionæren

7 Indsats mod bandetyrani Bedre overblik over banderne skal styrke sikkerheden i fængslerne nu og her. Kriminalforsorgens direktør håber, at man kan iværksætte mere vidtgående tiltag i 2011 eller Fra flere fængsler meldes der om bandemedlemmer, der tyraniserer ansatte og indsatte med trusler, vold og sexchikane. Nu skal et nyt efterretningssystem være med til at forbedre sikkerheden. Vi er ved at have et nyt efterretningssystem klar i samarbejde med politiet. Det er en database, som viser, hvem vi skal passe særligt på. Det skal give overblik over de mange bander, siger Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann. Han oplyser, at der i alt er omkring 80 grupperinger, lige fra løst strukturerede enheder til tæt organiserede sammenslutninger i Danmark: Systemet skal være med til at sikre, at inspektører og sikkerhedschefer på fængslerne løbende er opdateret med oplysninger, siger han. Man vil desuden forsøge at undgå at rivaliserende bander møder hinanden på fængselsgangene ved at fordele de indsatte på nye måder. Flere skal for eksempel placeres på afdelinger for stærkt negative indsatte. Hvis der alligevel opstår uro på fængselsgange, som det blandt andet er sket i Statsfængslet i Nyborg, så er det i første række op til den lokale ledelse at håndtere problemerne. Hvis der er for meget uro, kan man for eksempel flytte folk, lukke hele afdelinger ned eller bruge disciplinærstraffe. I forhold til Nyborg er en del af løsningen Vores interesse er, at der bliver taget hånd om problemerne så hurtigt som muligt, men der mangler penge i statskassen i øjeblikket. Derfor besluttede politikerne i januar, at der først skal laves en grundig analyse af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov, siger Kriminalforsorgens direktør, Wiliam Rentzmann. også ekstra medarbejdere, siger William Rentzmann. Analyse af området På længere sigt skal større kapacitet, flere opdelinger i fængslerne og nye specialafdelinger styrke sikkerheden. Det er umiddelbart noget, der kræver øgede ressourcer, men det ved man først, når man har analyseret situationen til sommer. Vores interesse er, at der bliver taget hånd om problemerne så hurtigt som muligt, men der mangler penge i statskassen i øjeblikket. Derfor besluttede politikerne i januar, at der først skal laves en grundig analyse af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov, siger William Rentzmann. Analysen gennemføres af Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet. Først når analysen er klar til sommer, bliver det konkretiseret, hvordan bandeproblemerne skal løses fremover. Til den tid vil analysen kunne indgå i finanslovsforhandlingerne, så de kan blive iværksat i Måske går der dog endnu et år, før de nye tiltag ser dagens lys. Den situation opstår, hvis politikerne vælger at udskyde tiltagene til næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Den træder i kraft i Horserød og fodlænker I januar afsatte Folketinget 37,5 millioner kroner til akutte forbedringer i Kriminalforsorgen i år. Pengene er primært rettet mod at lette kapacitetspresset og mod sikkerheden i de åbne fængsler. Vi konverterer 30 åbne pladser i Horserød til lukkede. Derved letter vi presset på det lukkede system. Samtidig udvider vi fodlænkeordningen for at lette presset på det åbne system. Endelig styrker vi sikkerheden omkring de åbne fængsler, især Jyderup og Horserød, som har oplevet indtrængning af grupper udefra, siger William Rentzmann. Det er dog usikkert, om der også er penge til bemanding af de nye tiltag. I første omgang er der nemlig tale om en engangsbevilling. Problemet er, at vi ikke kan ansætte mandskab, når vi ikke ved, om vi har pengene til næste år. Det giver i øjeblikket en usikkerhed, som vi håber at få afklaret, siger han I værste fald skal Kriminalforsorgen spare andre steder for at få råd til de nye initiativer. Det kan for eksempel blive nødvendigt at nedlægge pladser i det åbne system for at finansiere en fortsættelse af den udvidede fodlænkeordning, oplyser direktøren. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

8 Ny minister: Jeg vil styrke den resocialiserende indsats Der skal gøres mere for at sikre en meningsfuld tilværelse, når dømte bliver løsladt, siger justitsminister Lars Barfoed (K). I slutningen af februar blev trafikminister Lars Barfoed ringet op af statsministeren. Vil du ikke hellere være justitsminister, lød spørgsmålet fra Lars Løkke. Jo, det ville han godt. Så var det slut med at bekymre sig om motorveje ved Silkeborg og forsinkede IC4- tog. Nu skal den 53-årige politiker i stedet sætte sig ind forholdene i retsvæsenet, hvor der blandt andet er en politi- og domstolsreform, som skal på skinnerne. Og så har landets fængsler og arresthuse også deres problemer at slås med. Det er han klar over: Jeg er meget opmærksom på, at Kriminalforsorgen står over for udfordringer i den kommende tid på grund af den verserende bandekonflikt både fordi belægget er stigende, og fordi de indsatte fra rocker- og bandemiljøet giver udfordringer for sikkerheden i institutionerne, siger Lars Barfoed. Ministeren peger på, at partierne bag Kriminalforsorgens økonomiske aftale har valgt at tilføre 37,5 millioner kroner til fængslerne i år. Det skal give Kriminalforsorgen et godt grundlag for at håndtere disse udfordringer. Samtidig besluttede regeringen at iværksætte et analysearbejde med henblik på at kortlægge kapacitets- og sikkerhedsbehovet, så vi får et godt grundlag for at vurdere den fremtidige situation for Kriminalforsorgen, siger han. Men det er dog ikke skidt det hele. Der er også positive sider af Kriminalforsorgen. Ministeren fremhæver den resocialiserende indsats. I dag får hver fjerde, der bliver løsladt, en ny dom inden for to år. Tre ud af fire vender altså ikke tilbage til Kriminalforsorgen på kort sigt. Det giver Danmark en pæn placering på europæisk plan. Ikke desto mindre, mener Lars Barfoed, at det kan gøres endnu bedre. Jeg lægger vægt på, at Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed sikrer en tæt og konsekvent opfølgende indsats. Der skal gøres mest muligt for at sikre en meningsfuld tilværelse efter løsladelsen. Dette kan for eksempel gøres ved at have et arbejde, en uddannelse og en bolig klar til den løsladte. Lars Barfoed fremhæver Kriminalforsorgens VOKS-projekt, Projekt God Løsladelse og samarbejdet med High Five, som gode projekter, det har stor betydning for de dømtes resocialisering i samfundet. Nu vil ministeren iværksætte en undersøgelse af om indsatsen kan styrkes yderligere: Det gælder både i forhold til Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, siger han. Gode arbejdsvilkår Kriminalforsorgen har også haft problemer med arbejdsmiljøet og arbejdspladens udvikling. Hvor skal fokus lægges på dette område? Kriminalforsorgens hovedopgave drejer sig om indsatte og klienterne, så Kriminalforsorgen skal hele tiden arbejde på at forbedre kvaliteten af både sikkerhedsarbejdet og den resocialiserende indsats. Det kræver, at de ansatte har gode arbejdsvilkår både af hensyn til løsning af opgaven og for at øge trivslen for den enkelte, siger Lars Barfoed. Han mener, at Kriminalforsorgen i høj grad har fokus på området: Kriminalforsorgen ar- Jobrokade: Lars Barfoed overtog jobbet som politisk chef for Kriminalforsorgen den 23. februar. Brian Mikkelsen er i stedet blevet økonomi- og erhvervsminister. bejder for tiden med udvikling af medarbejdere og ledelse og har allerede iværksat en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet. Jeg kan derfor konstatere, at Kriminalforsorgen gør en stor indsats på området. I den forbindelse er det et godt tegn, at sygefraværet er begyndt at falde, siger Lars Barfoed. Blå bog Af Søren Gregersen Lars Barfoed har tidligere været transportminister og forbrugerminister. I 2006 måtte han forlade jobbet som forbrugerminister på grund den såkaldte kødskandale, hvor Fødevarekontrollen blev kritiseret for manglende kontrol af kødgrossister. Inden sin parlamentariske karriere, har Lars Barfoed været direktør for Finansrådet fra 1994 til Han har også haft direktørstillinger i Dansk Handel og Service, Butikshandlens Fællesråd og Dansk Organisation af detailkæder. Barfoed er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1976 og bor i Kokkedal med kone og tre børn. 8 Fængselsfunktionæren

9 Bedre forhold for unge afsonere Den nye ungeafdeling i Statsfængslet i Jyderup giver unge kriminelle mulighed for at lægge deres liv om, uden de bliver påvirket negativt af ældre indsatte. Vi kan allerede se, at vores indsats har stor effekt. De unge forandrer sig virkelig, sådan lyder vurderingen fra lederen af ungeafdelingen i statsfængslet, Charlotte Rode. Selvom det kun er et halvt år siden, at afdelingen åbnede, så oplever hun forandringer blandt de unge. De har tid og mulighed til at tænke sig om, mens de er her. Samtidig lærer vi dem en masse nyt, og de får nye oplevelser. Der er håb for, at de går en lysere fremtid i møde, når de en gang forlader os, siger hun. Egentlig var det ikke Kriminalforsorgens ambition at åbne ungeafdelinger som den i Statsfængslet i Jyderup. Man mener, at unge under 18 år slet ikke hører hjemme i fængslerne. Men virkeligheden er desværre en anden. Der er ikke plads i de sikrede institutioner, og derfor ender de unge alligevel i fængsler og arresthuse. I Statsfængslet i Jyderup er der plads til fem unge. De spænder i øjeblikket i alder mellem år. Ifølge Charlotte Rode har det en positiv effekt at skille de unge indsatte fra de voksne: Vi har ofte oplevet, at de voksne har haft en dårlig indflydelse på de unge indsatte. Det undgår vi ved at skille dem ad, siger Charlotte Rode. Afdelingen har 16 ansatte i form af e, socialpædagoger, en socialrådgiver, en skolelærer, en terapeut samt køkkenpersonale. Den store personaledækning giver mulighed for at være sammen med de unge hele dagen. Det giver os virkelig mulighed for at præge de unge. Vi er jo sammen med dem hele dagen. Vi spiser alle måltider sammen. Vi er sammen med dem i skole, på værkstedet, til sport og så laver vi mad sammen, ser fjernsyn sammen og har en masse fællesaktiviteter. Det er den store forskel fra voksenfængslerne, siger Charlotte Rode. Køkkenvagt og mountainbikes De unge fortsætter deres skolegang, men får også kursus i førstehjælp og brandbekæmpelse. Det er vigtigt, at vi opbygger nye kompetencer hos de unge. Det gælder ikke bare bogligt, men også praktisk, siger Charlotte Rode. Derfor får de unge køkkenvagter: Når man har køkkenvagt skal man ikke bare sørge for, at man selv får noget at spise, men også for, at der er mad på bordet til de andre. De unge lærer altså at tage ansvar. Det er helt essentielt, hvis man skal klare sig godt på den anden side af muren, siger hun. Hverdagen byder også på en række fælles aktiviteter. Der er sport på programmet to gange om ugen, og personalet tager også med de unge ud at cykle, på fisketur eller til museer. Ved at give de unge smag for nye fritidsinteresser, vil de lettere kunne stå imod at falde tilbage i kriminalitet, når de igen er på fri fod, siger hun. Der er struktur og faste rammer i afdelingen. Hverdagen er bundet op på et helt klart regelsæt. For eksempel må de unge ikke opholde sig på hinandens værelser. Bliver aftalerne ikke overholdt, får de unge en advarsel. Og næste gang er det en bøde ligesom i voksenfængslerne. Selvom der bliver holdt hårdt på reglerne, er der også en god portion omsorg for de unge i hverdagen. Her er der en, der hver dag siger godmorgen og godnat til de unge. Her er der altid en at snakke med. Den form for omsorg har mange ikke oplevet før, siger Charlotte Rode. Gider de unge Det at personalet består af en blandet faggruppe, er en styrke, mener Charlotte Rode: Det har en række fordele. Vi har forskellige kompetencer og har derfor bedre mulighed for at nå de unge og deres problemer. Det vigtigste er dog, at personalet vil og gider de unge. De er dybt engageret i deres arbejde og det har en positiv effekt på de unge. Af Helle Degn Fængselsfunktionæren

10 Færre fejl i fængsel på Falster Hvis alt går efter planen, så åbner landets nye fængsel på Falster i Direktoratet for Kriminalforsorgen håber at undgå nogle af de fejl, som skete i Statsfængslet Østjylland. Her skal landets nye fængsel ligge. Efter planen låses dørene bag de første indsatte i Alarmerne virkede ikke, indeklimaet var ringe, flytteprocessen var kaotisk, samarbejdet fungerede ikke. Sådan lød nogle af kritikpunkterne af Statsfængslet Østjylland, da Kriminalforsorgen flyttede fra det gamle statsfængsel i Horsens til nye bygninger på Enner Mark i Nu satser Direktoratet for Kriminalforsorgen på, at en strammere styring af byggeprocessen og en længere indkøringsperiode vil sikre en bedre start, når det nye fængsel på Falster åbner om fem år. Kontorchef i Anlægsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erik Bang, siger: Vi var alle frustrerede over, at entreprenørerne afleverede et byggeri med tusindvis af fejl i Østjylland. Derfor håber vi, at vi med en bedre styringsproces kan sikre os bedre mod fejl og mangler. Samtidig vil vi gerne have en længere indkøringsperiode. Vi arbejder på, at byggeriet står klar længe inden fængslet tages i brug, så der bliver tid til indkøring og til at finde fejl. Direktoratet er i øjeblikket ved at udskrive en konkurrence om Falster-projektet, hvor forskellige arkitektfirmaer giver deres bud på fængslets udformning. Vinderen findes i løbet af sommeren og i løbet af efteråret tages der endelig stilling til projektets udformning. Desuden er der etableret en projektorganisation med brugergrupper og en følgegruppe med repræsentanter fra de faglige organisationer. Et ligger fast. Det bliver ikke en kopi af Statsfængslet Østjylland: Nogle af de samme principper vil gå igen. Det vil sige et lukket fængsel med et godt arbejdsmiljø og gode faciliteter til beskæftigelse og fritid, men det nye fængsel kommer ikke nødvendigvis til at ligne Østjylland. Verden er forandret siden. Bandekonflikterne har for eksempel synliggjort behovet for at dele fængslet 10 Fængselsfunktionæren

11 effektivt op i mindre enheder. Der skal også være mere fokus på undervisning og behandling, siger Erik Bang. Godt og skidt om Østjylland Ved årsskiftet blev Statsfængslet Østjylland evalueret. Evalueringen fremhæver en række problemstillinger omkring fængslets indretning, organisering og ledelse. De fysiske forhold, hvor der er lagt vægt på at skabe lyse åbne rammer, vurderes generelt til at være tilfredsstillende af både personale og indsatte. Men indretningen er ikke problemfri. Det gælder blandt andet i forhold til den dynamiske sikkerhed. Her peger evalueringen på, at den skarpe adskillelse af personale og indsatte svækker samarbejde, overvågning og dermed sikkerheden. En unavngivet medarbejder uddyber det på denne måde i evalueringen: Adskillelsen fungerer ikke særlig godt. I hvert fald ikke på fællesskabsafdelingerne. Det er blevet sådan, at man føler sig fremmed eller uvedkommende. I det gamle fængsel kom du i langt højere grad ind gennem afdelingen, hvorimod du her føler, at hvis du går ind på fællesskabsarealerne, så går man ind på de indsattes domæne. Erik Bang er opmærksom på dette kritikpunkt. Derfor bliver indretningen formentlig anderledes på Falster: Den indretning med vagtrum, som der er på Østjylland, giver måske ikke det mest naturlige samvær mellem indsatte og medarbejdere. På Falster vil vi prøve at skabe sociale forum, som styrker den dynamiske sikkerhed. Synlig ledelse Et andet punkt, hvor Østjylland bliver kritiseret, er på ledelsesområdet. Evalueringen af fængslet konkluderer, at der mangler synlig ledelse på alle niveauer i fængslet. Dette skaber usikkerhed omkring de retningslinjer og arbejdsgange, personalet skal arbejde ud fra og har i den sidste ende konsekvenser for arbejdsklima og den faglige indsats, står der i rapporten. Erik Bang mener, at denne problemstilling primært er et spørgsmål om den måde, arbejdet er tilrettelagt på: Mit udgangspunkt er, at dette kritikpunkt ikke har ret meget med bygningerne at gøre, men det er klart, at vi overvejer, om der er et eller andet, vi kan gøre for at sikre, at ledelsen er synlig. Det er ikke fordi, inspektøren skal sidde i et glastårn midt i bygningen, men man kunne godt forestille sig, at man ved at placere lederne på en anden måde kunne understøtte en synlig ledelse, siger han. Kaotisk flytning Kontorchefen håber også, at opstarten på Falster kommer til at ske mere problemfri, end den man så i Østjylland. Ifølge evalueringen af fængslet på Enner Mark, oplevede mange medarbejdere, at det var svært at finde nye arbejdsrutiner. Mange af de rutiner man havde oparbejdet i Statsfængslet i Horsens, kunne ikke overføres til dagligdagen i det nye fængsel. Jeg tror, at der var mange, der forestillede sig, at de rutiner, man havde inde i Horsens, ville følge med. Så opstod der anarki, og det var svært at styre, siger en medarbejder i evalueringsrapporten. En anden siger: Der var ikke styr på noget. Man forventede, at det var det uniformerede personale, der klarede opgaven. Alt skulle laves om. Vi fik at vide, at vi skulle bruge hovedet og ikke læne os op af regler. Men det er jo en gammel anstalt med en masse bureaukrati, og at tro, at man kan vende det hele på hovedet, bare fordi der kommer nye rammer, er utopi. Erik Bang er dog fortrøstningsfuld. Han tror, at forløbet på Falster bliver anderledes: For det første har vi nu erfaring at trække på. For det andet vil vi tilstræbe at ansætte dele af personalet tidligere. Og for det tredje vil der denne gang blive tale om et helt nyt fængsel, som man positivt skal søge job til. Det bliver ikke som i Østjylland tale om et fængsel, der flytter adresse. Godt nok vil der være sammenhæng med Vridsløselille, men ikke på samme måde, siger han. At det netop bliver Falster, der skal lægge grund til byggeriet, skyldes et regionalpolitisk hensyn. Da den borgerlige regering tog over i 2001, var det blandt andet med et mål om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen. Fængslet på Falster er et af få eksempler på, at dette mål bliver indfriet. Til gengæld kommer det nok til at ligge her lang tid fremover. Erik Bang regner med, at det også skal bruges om hundrede år: Det bliver vi i hvert fald nødt til at tage med i vores planlægning, siger han. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

12 FILMANMELDELSE: R for Rune - R for rå Pulsen banker derudaf. Han sveder koldsved. Alt er kaos inde i hovedet. Men han må og skal holde fokus. Fokus på opgaven. Fokus på sig selv, sine omgivelser, betjentene og medfangerne. Han har taget nogle billardkugler med og har proppet dem ned i en sok samt medbragt et pudebetræk som han kan trække over hovedet på ham som skal overfaldes, for at undgå at blive genkendt. Han er blevet presset til det. Truet til det. Han er simpelthen nødt til det. En indsat er kommet i bad standing hos nogle af de andre dominerende indsatte, som styrer det meste af fængslet. Derfor skal han have tæsk, en seriøs røvfuld. med helt ind i Runes verden. Filmens hovedperson Rune bliver anbragt i det nu lukkede statsfængsel i Horsens til afsoning af en voldsdom på to års ubetinget fængsel og oplever fra dag et af, at gå fra at være et individ, en person til at blive degraderet til blot at være et nummer, et nul, ingenting. Rune er forvirret, utryg, alene, på udebane og allernederst i fødekæden. Straks da Rune har fået anvist sin celle starter problemerne, da en anden indsat inddrager Runes madras og Rune derfor må sove på den bare sengebund. Det viser sig dog at være småting i forhold til det som senere vil ramme Rune. På mine notater, som jeg gjorde mig under filmen står blandt andet, ydmygelse, hierarki, trusler, overfald, tattoos, skinheads, optur, nedtur og afhøringsmetoder. De toneangivende personer i filmen er ud over Rune, Mureren, Albaneren, Den gamle og en Kim. Desuden optræder rapperen L. Ron Harald også i filmen. Varighed: 1 time 36 min. Premiere: 22. april 2010 R: Pilou Asbæk Kim: Kim Winther Instruktør: Tobias Lindholm og Michael Noer Manuskript: Tobias Lindholm og Michael Noer Man stifter i løbet af filmen blandt andet bekendtskab med en voldsom sikringscelleanbringelse, som i sagens natur aldrig er pæn at se på og da slet ikke for folk som ikke har deltaget i en sikringscelleanbringelse før. Desuden oplever man en ret morsom sportsgren som jeg ikke kendte til før, fodboldkamp mellem Jeg sidder, næsten alene, i mørket i den lille biograf hos Nordisk Film. Kun tre andre, som også skal se filmen for første gang, er med. Støj og uro, såvel på lydbilledet som på det visuelle plan, er det der møder en når filmen begynder at rulle over skærmen. Støjen og uroen foregår også inde i Runes hoved. Men det bliver med enkelte filmiske virkemidler rullet ud og rammer publikum, som fra filmens begyndelse bliver trukket Netop ankommet til Statsfængslet i Horsens. Rune bliver visiteret af en Kim og hans kollega. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) 12 Fængselsfunktionæren

13 Rune kommer i problemer på gårdturen. Noget skal betales tilbage. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) undulater. Rune har som så mange andre indsatte ikke rigtigt nogen kontakt med sin familie. Enten fordi han skammer sig og ikke ønsker kontakten til sin familie, eller fordi familien har afstødt ham. Men mormor kommer og besøger Rune, da han ringer til hende og beder hende besøge ham og tage kinderæg med, og så ved vi jo godt hvad det betyder. Man møder også en Kim, som konstant er nødt til at markere sig over for de kronragede, tatoverede, hårdtpumpede og grænsesøgende indsatte på gangen. Kim der ofte er lidt hård i kanten, men som også kan lytte og tale fortroligt med de indsatte hvis de har behov for det, gør på et tidspunkt i filmen, noget som man bare IKKE gør, men det virker alligevel rigtigt. ud af den indsatte. Specielt denne scene gjorde mig lidt utilpas. Utilpas ved tanken om at hele Danmark om kort tid vil få mulighed for at gå i biografen og se filmen. Problemet med sådan en scene er netop at hvis folk tror på at filmen er 100 % ægte virkelighed, så vil vi e fremstå som nogle rå, afstumpede og voldelige typer, som begår overgreb på indsatte i forbindelse med afhøringer, hvilket er så langt fra virkeligheden som det kan være. Men når det er sagt, så kan jeg alligevel varmt anbefale folk at tage familien med ind og se filmen R, dog lige undtaget de mindste, da det er en meget stærk film. Som uniformeret ansat, oplevede jeg flere gange undervejs, mens filmen var i gang, at min krop var i alarm-beredskab og var klar til at rykke ud. Billederne, musikken, lydene, sproget og måden filmen er klippet, gjorde alt sammen sit til at man sad på kanten af stolen og var klar til at yde assistance hvis der blev trykket på den røde knap på overfaldsalarmen. Filmen foregår ligesom i to spor. Det man ser og hører men også det der foregår inde i Runes hoved og det er således op til seeren at udfylde filmen ved at sætte sig i Runes sted. Filmen R, er fiktion frit fortalt over forskellige menneskers oplevelser. Det er en rå film, helt på omgangshøjde med pusher filmene. Af Thomas H. Nielsen Filmen R er en ny dansk film som giver et lille kig ind i fængselsmiljøet set fra en indsats side. Det er ikke en film man har set før. Den er speciel på mange områder. Speciel fordi der kun deltager EN skuespiller, Pilou Asbæk. Alle andre folk er fra fængselsmiljøet. Det er folk som kender miljøet fra begge sider af døren. Fængselsbetjentene i filmen er castet på Statsfængslet Østjylland. De indsatte er tidligere indsatte som alle har afsonet domme i et lukket statsfængsel. Filmen er et godt bud på en realistisk og troværdig film om livet bag tremmer, set med en indsats øjne. Når jeg skriver et realistisk bud på en troværdig film, så dækker det naturligvis over at filmen er fiktion og ikke en dokumentarfilm. Enkelte scener bevæger sig meget langt væk fra virkeligheden. Specielt scenen hvor en indsat bliver afhørt på en meget brutal måde. Tøjet bliver under anvendelse af magt, flået af ham, mens to e råber og skriger og forsøger at fremtvinge en forklaring eller tilståelse Rune ryger i en voldsom magtanvendelse med personalet, som må anbringe Rune i sikringscellen. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) Fængselsfunktionæren

14 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. april 2010 Lidt om uniform og distinktioner/gradstegn Af afdelingsleder Michael Vest, Københavns Fængsler. Jeg er flere gange blevet spurgt af personale, hvorfor Kriminalforsorgen har fravalgt brug af distinktioner/gradstegn. De etater vi i øvrigt ellers sammenligner os med, bruger gradstegn og distinktioner. Jeg har forespurgt uniformsudvalget, via personalechefen i Direktoratet for Kriminalforsorgen om baggrunden for et fravalg, men har endnu ikke modtaget svar i skrivende stund. Muligvis fordi man stadig overvejer for og imod. Ligeledes ville jeg gerne høre mit forbunds holdning for og imod. Jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg for. Ikke så meget for at få noget på skulderen eller fordi jeg har hang til "guldsnore", men mere fordi jeg synes vi har et behov for at synliggøre - både over for indsatte, men også over for ansatte og samarbejdspartnere - hvem vi er. Overordnet synes jeg, at det kan deles i to. Grad og funktion. I forhold til graden er det min opfattelse, at Kriminalforsorgen generelt har et ønske om lederne i højere grad markerer sig som ledere - selvfølgelig primært i adfærd, nærvær og synlig ledelse - men man ønsker samtidig ikke, at det skal være synligt, hvem der er leder og hvem der ikke er. Det synes jeg ikke hænger sammen. I forhold til de indsatte er der ikke en synlig kvittering for den indsatte, at man har talt med en leder. Ligeledes tror jeg, at vi har behov for at tydeliggøre, at vi godt kan have forskellige forventninger til hinanden. I min verden har jeg et sæt forventninger til kompetencerne hos en på prøve med 3 måneders anciennitet, og en anden forventning til kompetencerne hos en erfaren med 20 års anciennitet. Det er muligt at forventningen er, at de på afdelingerne skal løse stort set den samme opgave, men indsigt, forståelse og viden generelt, må nødvendigvis være større med 20 års erfaring. I forhold til funktionerne er det også min erfaring, at man med succes kunne tydeliggøre, hvem der har kompetencen i en given opgave. Jeg har selv i 3 år siddet som vagthavende overvagtmester (209) på Københavns Fængsler. I en skarp operativ situation (ved flugtforsøg, ildebrand, mm.) er det den vagthavende overvagtmesters opgave, at sætte i værk. I praksis betyder det, at situationen kan være sådan, at vagthavende har større charge end en afdelingsleder, fordi situationen tilsiger dette. Det ved vores samarbejdspartnere (politi og brandvæsen), hvorfor de i disse situationer konsekvent går efter at tale med vagthavende. Vi kan, som det er nu, ikke selv se, hvem det er, men ved, at han sidder ovre ved skranken Vi kalder ham i øvrigt 209 i daglig tale (efter telefonnummeret) med det resultat, at vigtig tid kan gå tabt. Under COP 15 blev Københavns Fængsler på grund af optøjer i fængslet på Retortvej anmodet om at stille et antal betjente med en leder i spidsen. Det gjorde vi selvfølgelig, men vi var nødt til at markere vores indsatsleder med grønt tape. Det synes jeg godt vi kan gøre mere professionelt. Derudover har vi i dag holdledere gående i flere af fløjene. Vi ved, at de er der, men når man går ind i en fløj kan man ikke se, hvem der er holdleder. Ligeledes er der hos vores kommende praktikvejledere ligesom hos de afgående - et ønske om, at de skal være rollemodeller for de nye. Det er jeg meget enig i, men lad os dog synliggøre, hvem det er vi vælger som rollemodeller således, at de nye kan se og identificere dem i dagligdagen. Især i et stort hus med mange ansatte og jævnlig udskiftning, kan det som ny være svært at overskue, hvem der er hvem. Svar på uniform og gradstegn Af forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet. Som medlem af det centrale uniformsudvalg har jeg været involveret i drøftelserne om den nuværende uniform, siden den indledende høring og til nu. Flere lokalafdelinger foreslog i høringen at distinktioner på uniform blev genindført. Blandt disse afdelinger var lokalafdelingen på Københavns Fængsler. Der var dog forskellige begrundelser for ønskerne om genindførelse. Forbundet rejste dengang spørgsmålet om distinktioner og gradstegn i uniformsudvalget. På daværende tidspunkt mente direktionen ikke det var nødvendigt. På grund af de mange ledertyper Kriminalforsorgen har, kunne det desuden blive svært at finde gradstegn, der passede på særligt de administrative lederstillinger. Spørgsmålet har senest været rejst i uniformsudvalget i marts måned Der er fortsat ikke tilslutning til genindførelse af distinktioner. Heller ikke for at ledere skal kunne markeres særskilt af hensyn til andre myndigheder. Det kan løses ved anvendelse af brystskilt med f.eks. titel påtegnet, som jeg ved bruges af mange ledere. Der findes, mig bekendt, på de fleste tjenestesteder markeringsveste til brug for indsatslederen, netop for at denne skal være synlig i forbindelse med aktioner og disse veste løser opgaven meget bedre end nogle striber på skulderen kan. Hvad angår eleverne er det under overvejelse i direktoratet om man i lighed med politielever, sygeplejestuderende og konstabelelever skal give dem en særlig markering på uniformen, for at gøre det synligt for andre medarbejdere, at de pågældende kolleger er under uddannelse og derfor har krav på at ældre kollegaer og ledelse er særligt opmærksomme på om de har behov for støtte og vejledning under udførelsen af opgaverne. Generelt er det ikke min opfattelse at den almindelige borger eller samarbejdspartner sætter sig ind i de forskellige statsansattes gradstegnssystemer og derfor ligger symbolværdien mere internt blandt medarbejderne end eksternt. 14 Fængselsfunktionæren

15 NAVNE Forbundets æresnål tildelt Poul Erik Piil Efter indstilling fra AO Sjælland blev Poul Erik Piil på generalforsamlingen den 18. marts 2010 tildelt forbundets æresnål. Æresnålen var kommet næsten lige fra guldsmeden og var den første nål med det nye logo, som blev overrakt. Det var ligeledes første gang, at forbundssekretær René Larsen fik fornøjelsen af at overrække en æresnål. Alt i alt et historisk øjeblik. Poul Erik Piil har siden 2001 været medlem af AO Sjællands bestyrelse. I gennem alle årene, har PEP, som han populært kaldes, været bestyrelsesmedlem og gennem de seneste år afdelingens kompetente sekretær. Inden PEP kom i AO Sjællands bestyrelse, var han i perioden fra oktober 1989 til april 1998 en aktiv og vellidt tillidsmand i Arresthuset i Ringsted. Sammenlagt er det mere end 18 års virke som tillids- og organisationsvalgt. PEP startede på Anstalten ved Herstedvester den 1. januar 1983, men kom relativt hurtigt til Arresthuset i Ringsted. Senere fulgte et job på IT rejseholdet, inden han igen vendte tilbage til Arresthuset i Ringsted. Desuden afløser han i IO (fodlænkeordningen) i Slagelse. Igennem alle årene har PEP markeret sig stærkt fagligt som, og både indsatte og hans kollegaer har respekt og tillid til ham. Fagforeningspolitisk har PEP altid stået for en venlig og åben stil, hvor en skovl kaldes en skovl, og hvor betjenten på gulvet er i centrum. I indstillingen skriver bestyrelsen i AO Sjælland, at de sætter stor pris på PEP s faglige arbejde og ikke mindre på hans person, hans gode humør og hans venlige facon. AO Sjællands bestyrelse mener, at PEP virkelig vil være en værdifuld repræsentant for Fængselsforbundet, hvis han tildeles æresnålen. Det er forbundsledelsen fuldstændig enig i. Og PEP. Ja, han kvitterede med tak og et genvalg til 2 år mere i bestyrelsen. Af forbundssekretær René Larsen, Fængselsforbundet Fængselsbetjent Poul Erik Piil tildeles Fængselsforbundets æresnål af forbundssekretær René Larsen på AO Sjællands generalforsamling den 18. marts Når temperaturen stiger til 7 varmegrader, skal bilen skifte til sommerhjul Vores bilforsikring er med vejhjælp Har du bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring, har du også Tryg Vejhjælp. Det sikrer dig vejhjælpsassistance i Danmark, hvis bilen går i stå. Skift bilens vinterhjul til sommerhjul med Udvidet Tryg Vejhjælp For bare 326 kr. (indeks 2010) om året, kan du købe tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp. Så får du bl.a. to årlige hjulskift på bilen, taxaservice og et årligt tryghedstjek. Alene hjulskift koster normalt mere end prisen for Udvidet Tryg Vejhjælp. Trailer og campingvogn Som noget nyt, giver Udvidet Tryg Vejhjælp dig endnu flere fordele. Hvis din bil har lovligt anhængertræk og du har købt tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp, får du også vejhjælpsassistance, når du kører med campingvogn eller trailer i Danmark. Det gælder uanset, om det er en anhænger du ejer, lejer eller låner. Læs mere om Udvidet Tryg Vejhjælp på tjm-forsikring.dk Eller ring til Kundeservice på telefon Fængselsfunktionæren

16 ID-Nr på din lønkonto Det er nemmere at flytte bank end at flytte bolig Det er nemt at flytte bank Vi har gjort det nemt for dig at få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Du skal blot investere en time af din tid til et møde, så klarer vi resten også kontakten til din nuværende bank. 5 % er værd at flytte for På LSBprivat Løn får du 5 % i rente på de første kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable og gælder pr. 5. februar Kravene for at få LSBprivat Løn er, at du er medlem af FF og sam ler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn får du på baggrund af en alminde lig kreditvurdering. Online: Klik ind på faengselsforbundsbank.dk. På for siden vælger du book møde, så kontakter vi dig. Ring: Ring på og aftal et møde eller hold mødet telefonisk, så skal du ikke bruge tid på transport.

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015 Mødedeltagere: Ole Hansen, (formand), Direktoratet Anne Marie Borggaard, Statsfængslet Midtjylland John Skinnebach-Larsen, Statsfængslet

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22.

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22. Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej 39 2620 Albertslund Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 27 Offentligt SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN 2013 FÆNGSELSFORBUNDET 1 FÆNGSELSFORBUNDET SAMMENFATNING Vold og chikane uden for tjenesten

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere