Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 4 Fængselsforbundet April 2010

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Volden mod medarbejderne stiger 16 Pludselig er ens liv lagt i deres hænder 7 Indsats mod bandetyrani 18 Ny minister: Jeg vil styrke den resocialiserende indsats 29 Bedre forhold for unge afsonere 10 Færre fejl i fængsel på Falster 12 R for Rune - R for rå 14 Debat Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Navne 15 Tjenestemændenes Forsikring 16 Lån og Spar Bank Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsiden: Forbundets nye æresnål, med det ændrede logo, blev tildelt for første gang på AO Sjællands generalforsamling den 18. marts Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Vi er ikke en flaskeautomat LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Regeringen har skærpet indsatsen mod unge kriminelle, rockere, indvandrerbander, uromagere, demonstranter, hundeejere, hærværksudøvere; for ikke at glemme landets hobbyknivejere. Det kan godt mærkes i vores ende af retssystemet. Vi tager i øjeblikket mod et rekordstort antal arrestanter og dømte. Mange steder ligger belægget på 100 procent. Men vi er altså ikke en flaskeautomat, hvor man blot kan putte beskidte flasker ind i den ene ende og få en kvittering ud i den anden. Der skal faktisk helst ske noget på den anden side af væggen nede i Netto. Nogen skal tage imod flaskerne. Ellers bliver der kaos. På samme måde har det faktisk en betydning, hvor mange kriminelle, vi modtager. Når presset er stort, så bliver fokus rettet mod de umiddelbare problemer. Det vil sige at få styr på bandekonflikterne og få plads til de mange nye indsatte. Andre problemer glider nemt i baggrunden. Det går ud over mere langsigtede mål, om at udvikle arbejdspladsen og styrke den sociale kapital ude i institutionerne. Må jeg i den forbindelse nævne tallet 449. Det er antallet af kollegaer, som er blevet udsat for vold og trusler i Året før var tallet 382. Her er altså et område, hvor tingene går den forkerte vej med arbejdsmiljøet. Aggressioner, verbale overfald og chikane er dagligdag mange steder. Vi er formentlig stadig den arbejdsplads i landet, hvor der er mest vold mod personalet. Hvor er sammenhængen mellem den skærpede indsats mod kriminelle og det, at vi i Danmark faktisk ønsker, at de mennesker, vi straffer, skal komme ud igen til et bedre liv? Det sidste kræver, at der er trygge rammer i fængsler og arresthuse. Det er der ikke i dag. Så derfor: Hvis regeringen vil bruge samme energi og ressourcer på Kriminalforsorgen som på politi og domstole, vil vi i langt højere grad være i stand til at håndtere både de hårde kriminelle og dem, som har vilje til at lægge livet om. Jeg mener, at der bør laves en bred plan for Kriminalforsorgens udvikling. Det skal ikke være en analyse, som alene drejer sig om kapacitetsbehov, som den der netop er sat i gang. Men en analyse som undersøger, om vi løser opgaverne godt nok, om fængslerne er indrettet rigtigt, om behandlingen virker, om vi har det det fornødne personale og om der mangler uddannelse. Kort sagt en plan for hvordan vi skaber en kriminalforsorg, som vi alle ønsker, hvor der ikke er kaos på flaskebåndet. Fængselsfunktionæren

4 Volden mod medarbejderne stiger Landets e oplever flere episoder med vold og trusler fra de indsatte. I 2009 blev der stort set registreret en voldsepisode hver dag i Kriminalforsorgen. I alt 332 voldsepisoder. Det er en stigning på 13 procent i forhold til 2008 og 30 procent i forhold til medarbejdere var involveret i e- pisoderne. Mod 382 medarbejdere i Jobbet som hører dermed stadig til blandt landets farligste. En kendsgerning som blandt andet blev slået fast i en undersøgelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Her endte e sammen med politibetjente på en trist førsteplads. Det var de to offentlige stillinger, hvor flest blev udsat for trusler. I den modsatte ende lå offentlige chefer og bibliotekarer, som stort set aldrig blev udsat for overfald. Især Københavns Fængsler, Statsfængslet Østjylland og Statsfængslet i Nyborg oplever mange overfald. De tre fængsler har alle oplevet en stigning fra 2008 til 2009, og står nu for 66 procent af alle episoder i Kriminalforsorgen. Alene i Statsfængslet Nyborg er der registreret 33 episoder med vold og trusler i Kriminalforsorgens statistik i Ifølge afdelingsformand for Fængselsforbundet, Bo Sørensen, er det endda kun toppen af isbjerget. Han har i sin statistik registreret 74 episoder i Altså mere end dobbelt så mange, som den officielle statistik. Vi har et stort problem her i fængslet. Der går ikke en uge, uden at en af mine kollegaer bliver udsat for vold, trusler og chikane, siger han. En af forskellene på de to opgørelser er, at Bo Sørensen også medtager sexchikane i sin statistik. Det er et stort problem i statsfængslet. Vores problemer med sexchikane hænger efter min mening sammen med det voksende antal indsatte med anden etnisk baggrund. Mange af dem har en helt anden holdning til kvindelige e. De har meget svært ved at respektere kvinder i en funktion, hvor de skal udøve myndighed. Ofte opfatter de ikke vores kvindelige kollegaer som e, men som neutrale personer, som de kan tillade sig at komme med seksuelle henvendelser til. Vi har haft tilfælde, hvor kvindelige kolleger må langtidssygemelde sig på grund af dette problem, siger Bo Sørensen Han mener, at der skal slås langt hårdere ned mod sexchikane: Man skal se på disse krænkelser fuldstændig som man ville vurdere dem, hvis der havde været tale om en hvilken som helst anden person i samfundet. Det skal anmeldes, og domstolene skal vurdere spørgsmålet, siger han. Efterlyser nye initiativer Også formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er skuffet over de nye tal fra Kriminalforsorgen. Det er meget uacceptabelt, at voldskurven igen peger opad. Der viser med al tydelighed, at der ikke bliver gjort nok ved problemerne ude på fængselsgangene, siger han. Formanden mener, at der skal sættes ind over en bred front: Håndteringen af vold og trusler kan blandt andet styrkes ved bedre uddannelse af personalet. Antallet af voldsepisoder stiger igen i Kriminalforsorgen. På to år er der kommet 30 procent flere episoder. 4 Fængselsfunktionæren

5 Vold og trusler i Statsfængslet Nyborg i 2009 De skal trænes i at aflæse kropssprog og bruge konfliktnedtrappende sprog. Samtidig er der behov for bedre personaledækning. Det er vigtigt, at der hele tiden står en kollega klar, hvis uheldet er ude, siger Kim Østerbye. Han peger også på, at der skal være mulighed for at få hjælp, når overfaldet er sket: Defusing og debriefing bør være et tilbud til alle medarbejdere. Alle bør have mulighed for at få negative episoder talt igennem. Det hjælper med at klargøre, hvad der førte til episoden, så det ikke sker igen. Og det hjælper den enkelte med at komme videre. Men det er desværre ikke alle, som får det tilbud i dag, siger han. Arbejdsgruppe Personalechef Liselotte Bering Liisberg i Direktoratet for Kriminalforsorgen, understreger, at man forsøger at komme problemerne til livs. I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som kom med en lang række forslag til forbedringer. Mange af forslagene er siden blevet iværksat. Blandt andet er alle institutioner blevet bedt om at udarbejde en forebyggelsespolitik. Senest har direktoratet iværksat et forskningsprojekt, hvor to forskere skal undersøge problemerne med vold og komme med forslag til, hvad man kan gøre ved det. Forskerne skal blandt andet undersøge, hvad man gør for at forebygge vold og trusler på de enkelte fængsler og hvilken effekt arbejdet har. Vi håber, at der komme konkrete og brugbare ideer ud af forskningsprojektet, siger Liselotte Bering Liisberg. På længere sigt ser personalechefen gerne bedre fysiske rammer for Kriminalforsorgens arbejde. Det har nemlig stor betydning for arbejdsmiljø og trusselsniveau ifølge personalechefen. Af Søren Gregersen 13/01-09: Indirekte trussel mod 10/02-09: Trusler mod navngiven 16/02-09: Trusler mod tilstedeværende e 19/02-09: Seksuel chikane mod civilt ansat personale 23/02-09: Seksuel chikane mod kvindelig 25/02-09: Seksuel chikane mod kvindelig 18/03-09: Trusler mod 23/03-09: Gentagne tilfælde af seksuel chikane mod kvindelig 01/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 03/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 04/04-09: Personlig chikane mod kvindelig 04/04-09: Seksuel chikane mod kvindelig 05/04-09: Trusler mod 10/04-09: Trusler mod et større antal navngivne e 10/05-09: Gentagne trusler mod flere e 10/05-09: Seksuel chikane mod 10/05-09: Trusler mod e samt tilstedeværende personale 10/05-09: Trusler på livet mod 13/05-09: Indsat spytter eller smider vand på 14/05-09: Trusler mod 26/05-09: Indsat skubber til 30/05-09: Trusler mod sundhedspersonale samt tilstedeværende personale 06/06-09: Vold mod 11/06-09: Vold mod 23/06-09: Trusler mod overvagtmester 27/06-09: Trusler mod overvagtmester 03/07-09: Trusler på livet fra to inds. mod civilt ansat personale 08/07-09: Trusler mod sundhedspersonale 14/07-09: Trusler mod 24/07-09: Trusler mod flere e 24/07-09: Trusler på livet mod 26/07-09: Racistiske udtalelser mod 26/07-09: Truende adfærd mod 30/07-09: Truende adfærd 11/08-09: Truende adfærd mod tilstedeværende personale 14/08-09: Trusler mod unavngiven 14/08-09: Seksuelle krænkelse mod to mandlige e 17/08-09: Trusler mod 18/08-09: Trusler mod 18/08-09: Trusler mod 19/08-09: Trusler mod overvagtmester 23/08-09: Trusler mod det tilstedeværende personale samt betjent 24/08-09: Vold mod 24/09-09: Trusler mod 25/08-09: Trusler/chikane mod 25/08-09: Truende adfærd 30/08-09: Trusler mod sundhedspersonale 30/08-09: Trusler mod 30/08-09: Trusler mod 31/08-09: Diverse trusler mod tilstedeværende personale 31/08-09: Trusler mod det tilstedeværende personale 01/09-09: Chikane mod 03/09-09: Vold og trusler samt spytteri mod flere e 05/09-09: Trusler mod civilt ansat personale 16/09-09: Trusler mod navngiven 18/09-09: Trusler mod navngiven 24/09-09: Trusler på livet mod overvagtmester samt dennes familie 24/09-09: Chikane mod navngiven 25/09-09: Trusler på livet mod overvagtmester samt dennes familie 28/10-09: Trusler mod unavngivne e 05/11-09: Racistiske udtalelser mod 05/11-09: Chikane mod 08/11-09: Trusler samt racistisk chikane mod 08/11-09: Chikane mod 22/11-09: Trusler mod 23/11-09: Vold og trusler mod flere e 25/11-09: Trusler mod 01/12-09: Befrielses aktion mod to e 02/12-09: Trusler mod 02/12-09: Trusler på livet mod 07/12-09: Indsat spytter på overvagtmester 13/12-09: Indsat truer 17/12-09: Indsat truer flere e 17/12-09: Indsat forsøger at øge vold mod flere e I løbet af 2009 har personalet oplevet 74 episoder med vold og trusler i Statsfængslet i Nyborg ifølge en statistik fra Fængselsforbundet. I modsætning til den officielle statistik medtager opgørelsen også sexchikane. Fængselsfunktionæren

6 Pludselig er ens liv lagt i deres hænder Fængselsbetjent Anders Talbro frygtede for sit liv, da han blev overfaldet ved en befrielsesaktion. I dag sidder han aldrig med ryggen til andre mennesker. Anders Talbro og hans kollega blev i december omringet af ti maskerede mænd under en ledsaget udgang ved Bispebjerg Hospital i København. De holdt hænderne i lommerne som om de bar våben. I nogle sekunder frygtede Anders Talbro, at han ikke ville slippe med livet i behold. Man står der totalt magtesløs. Man ved ikke, hvad der skal til at ske. Pludseligt er ens liv lagt i deres hænder. Det er meget ubehageligt. I nogle sekunder frygtede jeg for mit liv, siger han. Det lykkedes de maskede mænd at befri den 29-årige fange. De forsvandt hurtigt fra gerningsstedet igen. Jeg er ikke tvivl om, at de bar våben. Hvis de ikke havde fået fangen med, havde de måske også brugt dem, siger Anders Talbro. Aldrig med ryggen til Episoden har mærket Anders Talbro: Det har bidt sig fast. I hvert fald sidder jeg aldrig med ryggen til de andre gæster, når jeg er på restaurant med min kæreste. På arbejdet er Anders Talbro dog ikke mærket af episoden. Her føler han sig stadig tryg: Der er et godt kammeratskab herinde. Vi joker nogle gange om aktionen. Mine kollegaer kan finde på at sige, at jeg ikke kan blive sendt ud af huset, uden at de indsatte slipper fri, siger Anders Talbro. Anders Talbro ved dog ikke, om episoden senere vil få konsekvenser for hans arbejdsliv: Måske vil det dukke op senere, men det er ikke til at sige. Vi må vente og se, siger han. Lige efter bogen Anders Talbro fik efter episoden en debriefing, men har ellers ikke taget imod hjælp. Alt gik lige efter bogen. Jeg blev tilbudt al den hjælp, der var muligt at få, men sagde nej tak, siger han. I stedet talte han meget med sin kæreste om episoden: Havde jeg ikke haft hende, ville jeg nok skulle have haft hjælp udefra. Det er dog ikke hver gang, at e bliver tilbudt hjælp i samme omfang som Anders Talbro. Nogle gange fornemmer ledelsen ikke alvorligheden af de ting, som vi bliver udsat for. Det gælder især, når de nye, unge betjente bliver udsat for vold og trusler, siger Anders Talbro. Af Helle Degn Vold og trusler kan have psykiske konsekvenser, har Anders Talbro erfaret. Han blev udsat for en befrielsesaktion ved Bispebjerg Hospital i december. 6 Fængselsfunktionæren

7 Indsats mod bandetyrani Bedre overblik over banderne skal styrke sikkerheden i fængslerne nu og her. Kriminalforsorgens direktør håber, at man kan iværksætte mere vidtgående tiltag i 2011 eller Fra flere fængsler meldes der om bandemedlemmer, der tyraniserer ansatte og indsatte med trusler, vold og sexchikane. Nu skal et nyt efterretningssystem være med til at forbedre sikkerheden. Vi er ved at have et nyt efterretningssystem klar i samarbejde med politiet. Det er en database, som viser, hvem vi skal passe særligt på. Det skal give overblik over de mange bander, siger Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann. Han oplyser, at der i alt er omkring 80 grupperinger, lige fra løst strukturerede enheder til tæt organiserede sammenslutninger i Danmark: Systemet skal være med til at sikre, at inspektører og sikkerhedschefer på fængslerne løbende er opdateret med oplysninger, siger han. Man vil desuden forsøge at undgå at rivaliserende bander møder hinanden på fængselsgangene ved at fordele de indsatte på nye måder. Flere skal for eksempel placeres på afdelinger for stærkt negative indsatte. Hvis der alligevel opstår uro på fængselsgange, som det blandt andet er sket i Statsfængslet i Nyborg, så er det i første række op til den lokale ledelse at håndtere problemerne. Hvis der er for meget uro, kan man for eksempel flytte folk, lukke hele afdelinger ned eller bruge disciplinærstraffe. I forhold til Nyborg er en del af løsningen Vores interesse er, at der bliver taget hånd om problemerne så hurtigt som muligt, men der mangler penge i statskassen i øjeblikket. Derfor besluttede politikerne i januar, at der først skal laves en grundig analyse af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov, siger Kriminalforsorgens direktør, Wiliam Rentzmann. også ekstra medarbejdere, siger William Rentzmann. Analyse af området På længere sigt skal større kapacitet, flere opdelinger i fængslerne og nye specialafdelinger styrke sikkerheden. Det er umiddelbart noget, der kræver øgede ressourcer, men det ved man først, når man har analyseret situationen til sommer. Vores interesse er, at der bliver taget hånd om problemerne så hurtigt som muligt, men der mangler penge i statskassen i øjeblikket. Derfor besluttede politikerne i januar, at der først skal laves en grundig analyse af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov, siger William Rentzmann. Analysen gennemføres af Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet. Først når analysen er klar til sommer, bliver det konkretiseret, hvordan bandeproblemerne skal løses fremover. Til den tid vil analysen kunne indgå i finanslovsforhandlingerne, så de kan blive iværksat i Måske går der dog endnu et år, før de nye tiltag ser dagens lys. Den situation opstår, hvis politikerne vælger at udskyde tiltagene til næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Den træder i kraft i Horserød og fodlænker I januar afsatte Folketinget 37,5 millioner kroner til akutte forbedringer i Kriminalforsorgen i år. Pengene er primært rettet mod at lette kapacitetspresset og mod sikkerheden i de åbne fængsler. Vi konverterer 30 åbne pladser i Horserød til lukkede. Derved letter vi presset på det lukkede system. Samtidig udvider vi fodlænkeordningen for at lette presset på det åbne system. Endelig styrker vi sikkerheden omkring de åbne fængsler, især Jyderup og Horserød, som har oplevet indtrængning af grupper udefra, siger William Rentzmann. Det er dog usikkert, om der også er penge til bemanding af de nye tiltag. I første omgang er der nemlig tale om en engangsbevilling. Problemet er, at vi ikke kan ansætte mandskab, når vi ikke ved, om vi har pengene til næste år. Det giver i øjeblikket en usikkerhed, som vi håber at få afklaret, siger han I værste fald skal Kriminalforsorgen spare andre steder for at få råd til de nye initiativer. Det kan for eksempel blive nødvendigt at nedlægge pladser i det åbne system for at finansiere en fortsættelse af den udvidede fodlænkeordning, oplyser direktøren. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

8 Ny minister: Jeg vil styrke den resocialiserende indsats Der skal gøres mere for at sikre en meningsfuld tilværelse, når dømte bliver løsladt, siger justitsminister Lars Barfoed (K). I slutningen af februar blev trafikminister Lars Barfoed ringet op af statsministeren. Vil du ikke hellere være justitsminister, lød spørgsmålet fra Lars Løkke. Jo, det ville han godt. Så var det slut med at bekymre sig om motorveje ved Silkeborg og forsinkede IC4- tog. Nu skal den 53-årige politiker i stedet sætte sig ind forholdene i retsvæsenet, hvor der blandt andet er en politi- og domstolsreform, som skal på skinnerne. Og så har landets fængsler og arresthuse også deres problemer at slås med. Det er han klar over: Jeg er meget opmærksom på, at Kriminalforsorgen står over for udfordringer i den kommende tid på grund af den verserende bandekonflikt både fordi belægget er stigende, og fordi de indsatte fra rocker- og bandemiljøet giver udfordringer for sikkerheden i institutionerne, siger Lars Barfoed. Ministeren peger på, at partierne bag Kriminalforsorgens økonomiske aftale har valgt at tilføre 37,5 millioner kroner til fængslerne i år. Det skal give Kriminalforsorgen et godt grundlag for at håndtere disse udfordringer. Samtidig besluttede regeringen at iværksætte et analysearbejde med henblik på at kortlægge kapacitets- og sikkerhedsbehovet, så vi får et godt grundlag for at vurdere den fremtidige situation for Kriminalforsorgen, siger han. Men det er dog ikke skidt det hele. Der er også positive sider af Kriminalforsorgen. Ministeren fremhæver den resocialiserende indsats. I dag får hver fjerde, der bliver løsladt, en ny dom inden for to år. Tre ud af fire vender altså ikke tilbage til Kriminalforsorgen på kort sigt. Det giver Danmark en pæn placering på europæisk plan. Ikke desto mindre, mener Lars Barfoed, at det kan gøres endnu bedre. Jeg lægger vægt på, at Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed sikrer en tæt og konsekvent opfølgende indsats. Der skal gøres mest muligt for at sikre en meningsfuld tilværelse efter løsladelsen. Dette kan for eksempel gøres ved at have et arbejde, en uddannelse og en bolig klar til den løsladte. Lars Barfoed fremhæver Kriminalforsorgens VOKS-projekt, Projekt God Løsladelse og samarbejdet med High Five, som gode projekter, det har stor betydning for de dømtes resocialisering i samfundet. Nu vil ministeren iværksætte en undersøgelse af om indsatsen kan styrkes yderligere: Det gælder både i forhold til Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, siger han. Gode arbejdsvilkår Kriminalforsorgen har også haft problemer med arbejdsmiljøet og arbejdspladens udvikling. Hvor skal fokus lægges på dette område? Kriminalforsorgens hovedopgave drejer sig om indsatte og klienterne, så Kriminalforsorgen skal hele tiden arbejde på at forbedre kvaliteten af både sikkerhedsarbejdet og den resocialiserende indsats. Det kræver, at de ansatte har gode arbejdsvilkår både af hensyn til løsning af opgaven og for at øge trivslen for den enkelte, siger Lars Barfoed. Han mener, at Kriminalforsorgen i høj grad har fokus på området: Kriminalforsorgen ar- Jobrokade: Lars Barfoed overtog jobbet som politisk chef for Kriminalforsorgen den 23. februar. Brian Mikkelsen er i stedet blevet økonomi- og erhvervsminister. bejder for tiden med udvikling af medarbejdere og ledelse og har allerede iværksat en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet. Jeg kan derfor konstatere, at Kriminalforsorgen gør en stor indsats på området. I den forbindelse er det et godt tegn, at sygefraværet er begyndt at falde, siger Lars Barfoed. Blå bog Af Søren Gregersen Lars Barfoed har tidligere været transportminister og forbrugerminister. I 2006 måtte han forlade jobbet som forbrugerminister på grund den såkaldte kødskandale, hvor Fødevarekontrollen blev kritiseret for manglende kontrol af kødgrossister. Inden sin parlamentariske karriere, har Lars Barfoed været direktør for Finansrådet fra 1994 til Han har også haft direktørstillinger i Dansk Handel og Service, Butikshandlens Fællesråd og Dansk Organisation af detailkæder. Barfoed er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1976 og bor i Kokkedal med kone og tre børn. 8 Fængselsfunktionæren

9 Bedre forhold for unge afsonere Den nye ungeafdeling i Statsfængslet i Jyderup giver unge kriminelle mulighed for at lægge deres liv om, uden de bliver påvirket negativt af ældre indsatte. Vi kan allerede se, at vores indsats har stor effekt. De unge forandrer sig virkelig, sådan lyder vurderingen fra lederen af ungeafdelingen i statsfængslet, Charlotte Rode. Selvom det kun er et halvt år siden, at afdelingen åbnede, så oplever hun forandringer blandt de unge. De har tid og mulighed til at tænke sig om, mens de er her. Samtidig lærer vi dem en masse nyt, og de får nye oplevelser. Der er håb for, at de går en lysere fremtid i møde, når de en gang forlader os, siger hun. Egentlig var det ikke Kriminalforsorgens ambition at åbne ungeafdelinger som den i Statsfængslet i Jyderup. Man mener, at unge under 18 år slet ikke hører hjemme i fængslerne. Men virkeligheden er desværre en anden. Der er ikke plads i de sikrede institutioner, og derfor ender de unge alligevel i fængsler og arresthuse. I Statsfængslet i Jyderup er der plads til fem unge. De spænder i øjeblikket i alder mellem år. Ifølge Charlotte Rode har det en positiv effekt at skille de unge indsatte fra de voksne: Vi har ofte oplevet, at de voksne har haft en dårlig indflydelse på de unge indsatte. Det undgår vi ved at skille dem ad, siger Charlotte Rode. Afdelingen har 16 ansatte i form af e, socialpædagoger, en socialrådgiver, en skolelærer, en terapeut samt køkkenpersonale. Den store personaledækning giver mulighed for at være sammen med de unge hele dagen. Det giver os virkelig mulighed for at præge de unge. Vi er jo sammen med dem hele dagen. Vi spiser alle måltider sammen. Vi er sammen med dem i skole, på værkstedet, til sport og så laver vi mad sammen, ser fjernsyn sammen og har en masse fællesaktiviteter. Det er den store forskel fra voksenfængslerne, siger Charlotte Rode. Køkkenvagt og mountainbikes De unge fortsætter deres skolegang, men får også kursus i førstehjælp og brandbekæmpelse. Det er vigtigt, at vi opbygger nye kompetencer hos de unge. Det gælder ikke bare bogligt, men også praktisk, siger Charlotte Rode. Derfor får de unge køkkenvagter: Når man har køkkenvagt skal man ikke bare sørge for, at man selv får noget at spise, men også for, at der er mad på bordet til de andre. De unge lærer altså at tage ansvar. Det er helt essentielt, hvis man skal klare sig godt på den anden side af muren, siger hun. Hverdagen byder også på en række fælles aktiviteter. Der er sport på programmet to gange om ugen, og personalet tager også med de unge ud at cykle, på fisketur eller til museer. Ved at give de unge smag for nye fritidsinteresser, vil de lettere kunne stå imod at falde tilbage i kriminalitet, når de igen er på fri fod, siger hun. Der er struktur og faste rammer i afdelingen. Hverdagen er bundet op på et helt klart regelsæt. For eksempel må de unge ikke opholde sig på hinandens værelser. Bliver aftalerne ikke overholdt, får de unge en advarsel. Og næste gang er det en bøde ligesom i voksenfængslerne. Selvom der bliver holdt hårdt på reglerne, er der også en god portion omsorg for de unge i hverdagen. Her er der en, der hver dag siger godmorgen og godnat til de unge. Her er der altid en at snakke med. Den form for omsorg har mange ikke oplevet før, siger Charlotte Rode. Gider de unge Det at personalet består af en blandet faggruppe, er en styrke, mener Charlotte Rode: Det har en række fordele. Vi har forskellige kompetencer og har derfor bedre mulighed for at nå de unge og deres problemer. Det vigtigste er dog, at personalet vil og gider de unge. De er dybt engageret i deres arbejde og det har en positiv effekt på de unge. Af Helle Degn Fængselsfunktionæren

10 Færre fejl i fængsel på Falster Hvis alt går efter planen, så åbner landets nye fængsel på Falster i Direktoratet for Kriminalforsorgen håber at undgå nogle af de fejl, som skete i Statsfængslet Østjylland. Her skal landets nye fængsel ligge. Efter planen låses dørene bag de første indsatte i Alarmerne virkede ikke, indeklimaet var ringe, flytteprocessen var kaotisk, samarbejdet fungerede ikke. Sådan lød nogle af kritikpunkterne af Statsfængslet Østjylland, da Kriminalforsorgen flyttede fra det gamle statsfængsel i Horsens til nye bygninger på Enner Mark i Nu satser Direktoratet for Kriminalforsorgen på, at en strammere styring af byggeprocessen og en længere indkøringsperiode vil sikre en bedre start, når det nye fængsel på Falster åbner om fem år. Kontorchef i Anlægsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erik Bang, siger: Vi var alle frustrerede over, at entreprenørerne afleverede et byggeri med tusindvis af fejl i Østjylland. Derfor håber vi, at vi med en bedre styringsproces kan sikre os bedre mod fejl og mangler. Samtidig vil vi gerne have en længere indkøringsperiode. Vi arbejder på, at byggeriet står klar længe inden fængslet tages i brug, så der bliver tid til indkøring og til at finde fejl. Direktoratet er i øjeblikket ved at udskrive en konkurrence om Falster-projektet, hvor forskellige arkitektfirmaer giver deres bud på fængslets udformning. Vinderen findes i løbet af sommeren og i løbet af efteråret tages der endelig stilling til projektets udformning. Desuden er der etableret en projektorganisation med brugergrupper og en følgegruppe med repræsentanter fra de faglige organisationer. Et ligger fast. Det bliver ikke en kopi af Statsfængslet Østjylland: Nogle af de samme principper vil gå igen. Det vil sige et lukket fængsel med et godt arbejdsmiljø og gode faciliteter til beskæftigelse og fritid, men det nye fængsel kommer ikke nødvendigvis til at ligne Østjylland. Verden er forandret siden. Bandekonflikterne har for eksempel synliggjort behovet for at dele fængslet 10 Fængselsfunktionæren

11 effektivt op i mindre enheder. Der skal også være mere fokus på undervisning og behandling, siger Erik Bang. Godt og skidt om Østjylland Ved årsskiftet blev Statsfængslet Østjylland evalueret. Evalueringen fremhæver en række problemstillinger omkring fængslets indretning, organisering og ledelse. De fysiske forhold, hvor der er lagt vægt på at skabe lyse åbne rammer, vurderes generelt til at være tilfredsstillende af både personale og indsatte. Men indretningen er ikke problemfri. Det gælder blandt andet i forhold til den dynamiske sikkerhed. Her peger evalueringen på, at den skarpe adskillelse af personale og indsatte svækker samarbejde, overvågning og dermed sikkerheden. En unavngivet medarbejder uddyber det på denne måde i evalueringen: Adskillelsen fungerer ikke særlig godt. I hvert fald ikke på fællesskabsafdelingerne. Det er blevet sådan, at man føler sig fremmed eller uvedkommende. I det gamle fængsel kom du i langt højere grad ind gennem afdelingen, hvorimod du her føler, at hvis du går ind på fællesskabsarealerne, så går man ind på de indsattes domæne. Erik Bang er opmærksom på dette kritikpunkt. Derfor bliver indretningen formentlig anderledes på Falster: Den indretning med vagtrum, som der er på Østjylland, giver måske ikke det mest naturlige samvær mellem indsatte og medarbejdere. På Falster vil vi prøve at skabe sociale forum, som styrker den dynamiske sikkerhed. Synlig ledelse Et andet punkt, hvor Østjylland bliver kritiseret, er på ledelsesområdet. Evalueringen af fængslet konkluderer, at der mangler synlig ledelse på alle niveauer i fængslet. Dette skaber usikkerhed omkring de retningslinjer og arbejdsgange, personalet skal arbejde ud fra og har i den sidste ende konsekvenser for arbejdsklima og den faglige indsats, står der i rapporten. Erik Bang mener, at denne problemstilling primært er et spørgsmål om den måde, arbejdet er tilrettelagt på: Mit udgangspunkt er, at dette kritikpunkt ikke har ret meget med bygningerne at gøre, men det er klart, at vi overvejer, om der er et eller andet, vi kan gøre for at sikre, at ledelsen er synlig. Det er ikke fordi, inspektøren skal sidde i et glastårn midt i bygningen, men man kunne godt forestille sig, at man ved at placere lederne på en anden måde kunne understøtte en synlig ledelse, siger han. Kaotisk flytning Kontorchefen håber også, at opstarten på Falster kommer til at ske mere problemfri, end den man så i Østjylland. Ifølge evalueringen af fængslet på Enner Mark, oplevede mange medarbejdere, at det var svært at finde nye arbejdsrutiner. Mange af de rutiner man havde oparbejdet i Statsfængslet i Horsens, kunne ikke overføres til dagligdagen i det nye fængsel. Jeg tror, at der var mange, der forestillede sig, at de rutiner, man havde inde i Horsens, ville følge med. Så opstod der anarki, og det var svært at styre, siger en medarbejder i evalueringsrapporten. En anden siger: Der var ikke styr på noget. Man forventede, at det var det uniformerede personale, der klarede opgaven. Alt skulle laves om. Vi fik at vide, at vi skulle bruge hovedet og ikke læne os op af regler. Men det er jo en gammel anstalt med en masse bureaukrati, og at tro, at man kan vende det hele på hovedet, bare fordi der kommer nye rammer, er utopi. Erik Bang er dog fortrøstningsfuld. Han tror, at forløbet på Falster bliver anderledes: For det første har vi nu erfaring at trække på. For det andet vil vi tilstræbe at ansætte dele af personalet tidligere. Og for det tredje vil der denne gang blive tale om et helt nyt fængsel, som man positivt skal søge job til. Det bliver ikke som i Østjylland tale om et fængsel, der flytter adresse. Godt nok vil der være sammenhæng med Vridsløselille, men ikke på samme måde, siger han. At det netop bliver Falster, der skal lægge grund til byggeriet, skyldes et regionalpolitisk hensyn. Da den borgerlige regering tog over i 2001, var det blandt andet med et mål om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen. Fængslet på Falster er et af få eksempler på, at dette mål bliver indfriet. Til gengæld kommer det nok til at ligge her lang tid fremover. Erik Bang regner med, at det også skal bruges om hundrede år: Det bliver vi i hvert fald nødt til at tage med i vores planlægning, siger han. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

12 FILMANMELDELSE: R for Rune - R for rå Pulsen banker derudaf. Han sveder koldsved. Alt er kaos inde i hovedet. Men han må og skal holde fokus. Fokus på opgaven. Fokus på sig selv, sine omgivelser, betjentene og medfangerne. Han har taget nogle billardkugler med og har proppet dem ned i en sok samt medbragt et pudebetræk som han kan trække over hovedet på ham som skal overfaldes, for at undgå at blive genkendt. Han er blevet presset til det. Truet til det. Han er simpelthen nødt til det. En indsat er kommet i bad standing hos nogle af de andre dominerende indsatte, som styrer det meste af fængslet. Derfor skal han have tæsk, en seriøs røvfuld. med helt ind i Runes verden. Filmens hovedperson Rune bliver anbragt i det nu lukkede statsfængsel i Horsens til afsoning af en voldsdom på to års ubetinget fængsel og oplever fra dag et af, at gå fra at være et individ, en person til at blive degraderet til blot at være et nummer, et nul, ingenting. Rune er forvirret, utryg, alene, på udebane og allernederst i fødekæden. Straks da Rune har fået anvist sin celle starter problemerne, da en anden indsat inddrager Runes madras og Rune derfor må sove på den bare sengebund. Det viser sig dog at være småting i forhold til det som senere vil ramme Rune. På mine notater, som jeg gjorde mig under filmen står blandt andet, ydmygelse, hierarki, trusler, overfald, tattoos, skinheads, optur, nedtur og afhøringsmetoder. De toneangivende personer i filmen er ud over Rune, Mureren, Albaneren, Den gamle og en Kim. Desuden optræder rapperen L. Ron Harald også i filmen. Varighed: 1 time 36 min. Premiere: 22. april 2010 R: Pilou Asbæk Kim: Kim Winther Instruktør: Tobias Lindholm og Michael Noer Manuskript: Tobias Lindholm og Michael Noer Man stifter i løbet af filmen blandt andet bekendtskab med en voldsom sikringscelleanbringelse, som i sagens natur aldrig er pæn at se på og da slet ikke for folk som ikke har deltaget i en sikringscelleanbringelse før. Desuden oplever man en ret morsom sportsgren som jeg ikke kendte til før, fodboldkamp mellem Jeg sidder, næsten alene, i mørket i den lille biograf hos Nordisk Film. Kun tre andre, som også skal se filmen for første gang, er med. Støj og uro, såvel på lydbilledet som på det visuelle plan, er det der møder en når filmen begynder at rulle over skærmen. Støjen og uroen foregår også inde i Runes hoved. Men det bliver med enkelte filmiske virkemidler rullet ud og rammer publikum, som fra filmens begyndelse bliver trukket Netop ankommet til Statsfængslet i Horsens. Rune bliver visiteret af en Kim og hans kollega. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) 12 Fængselsfunktionæren

13 Rune kommer i problemer på gårdturen. Noget skal betales tilbage. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) undulater. Rune har som så mange andre indsatte ikke rigtigt nogen kontakt med sin familie. Enten fordi han skammer sig og ikke ønsker kontakten til sin familie, eller fordi familien har afstødt ham. Men mormor kommer og besøger Rune, da han ringer til hende og beder hende besøge ham og tage kinderæg med, og så ved vi jo godt hvad det betyder. Man møder også en Kim, som konstant er nødt til at markere sig over for de kronragede, tatoverede, hårdtpumpede og grænsesøgende indsatte på gangen. Kim der ofte er lidt hård i kanten, men som også kan lytte og tale fortroligt med de indsatte hvis de har behov for det, gør på et tidspunkt i filmen, noget som man bare IKKE gør, men det virker alligevel rigtigt. ud af den indsatte. Specielt denne scene gjorde mig lidt utilpas. Utilpas ved tanken om at hele Danmark om kort tid vil få mulighed for at gå i biografen og se filmen. Problemet med sådan en scene er netop at hvis folk tror på at filmen er 100 % ægte virkelighed, så vil vi e fremstå som nogle rå, afstumpede og voldelige typer, som begår overgreb på indsatte i forbindelse med afhøringer, hvilket er så langt fra virkeligheden som det kan være. Men når det er sagt, så kan jeg alligevel varmt anbefale folk at tage familien med ind og se filmen R, dog lige undtaget de mindste, da det er en meget stærk film. Som uniformeret ansat, oplevede jeg flere gange undervejs, mens filmen var i gang, at min krop var i alarm-beredskab og var klar til at rykke ud. Billederne, musikken, lydene, sproget og måden filmen er klippet, gjorde alt sammen sit til at man sad på kanten af stolen og var klar til at yde assistance hvis der blev trykket på den røde knap på overfaldsalarmen. Filmen foregår ligesom i to spor. Det man ser og hører men også det der foregår inde i Runes hoved og det er således op til seeren at udfylde filmen ved at sætte sig i Runes sted. Filmen R, er fiktion frit fortalt over forskellige menneskers oplevelser. Det er en rå film, helt på omgangshøjde med pusher filmene. Af Thomas H. Nielsen Filmen R er en ny dansk film som giver et lille kig ind i fængselsmiljøet set fra en indsats side. Det er ikke en film man har set før. Den er speciel på mange områder. Speciel fordi der kun deltager EN skuespiller, Pilou Asbæk. Alle andre folk er fra fængselsmiljøet. Det er folk som kender miljøet fra begge sider af døren. Fængselsbetjentene i filmen er castet på Statsfængslet Østjylland. De indsatte er tidligere indsatte som alle har afsonet domme i et lukket statsfængsel. Filmen er et godt bud på en realistisk og troværdig film om livet bag tremmer, set med en indsats øjne. Når jeg skriver et realistisk bud på en troværdig film, så dækker det naturligvis over at filmen er fiktion og ikke en dokumentarfilm. Enkelte scener bevæger sig meget langt væk fra virkeligheden. Specielt scenen hvor en indsat bliver afhørt på en meget brutal måde. Tøjet bliver under anvendelse af magt, flået af ham, mens to e råber og skriger og forsøger at fremtvinge en forklaring eller tilståelse Rune ryger i en voldsom magtanvendelse med personalet, som må anbringe Rune i sikringscellen. (Foto: Magnus Nordenhof Jønck) Fængselsfunktionæren

14 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. april 2010 Lidt om uniform og distinktioner/gradstegn Af afdelingsleder Michael Vest, Københavns Fængsler. Jeg er flere gange blevet spurgt af personale, hvorfor Kriminalforsorgen har fravalgt brug af distinktioner/gradstegn. De etater vi i øvrigt ellers sammenligner os med, bruger gradstegn og distinktioner. Jeg har forespurgt uniformsudvalget, via personalechefen i Direktoratet for Kriminalforsorgen om baggrunden for et fravalg, men har endnu ikke modtaget svar i skrivende stund. Muligvis fordi man stadig overvejer for og imod. Ligeledes ville jeg gerne høre mit forbunds holdning for og imod. Jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg for. Ikke så meget for at få noget på skulderen eller fordi jeg har hang til "guldsnore", men mere fordi jeg synes vi har et behov for at synliggøre - både over for indsatte, men også over for ansatte og samarbejdspartnere - hvem vi er. Overordnet synes jeg, at det kan deles i to. Grad og funktion. I forhold til graden er det min opfattelse, at Kriminalforsorgen generelt har et ønske om lederne i højere grad markerer sig som ledere - selvfølgelig primært i adfærd, nærvær og synlig ledelse - men man ønsker samtidig ikke, at det skal være synligt, hvem der er leder og hvem der ikke er. Det synes jeg ikke hænger sammen. I forhold til de indsatte er der ikke en synlig kvittering for den indsatte, at man har talt med en leder. Ligeledes tror jeg, at vi har behov for at tydeliggøre, at vi godt kan have forskellige forventninger til hinanden. I min verden har jeg et sæt forventninger til kompetencerne hos en på prøve med 3 måneders anciennitet, og en anden forventning til kompetencerne hos en erfaren med 20 års anciennitet. Det er muligt at forventningen er, at de på afdelingerne skal løse stort set den samme opgave, men indsigt, forståelse og viden generelt, må nødvendigvis være større med 20 års erfaring. I forhold til funktionerne er det også min erfaring, at man med succes kunne tydeliggøre, hvem der har kompetencen i en given opgave. Jeg har selv i 3 år siddet som vagthavende overvagtmester (209) på Københavns Fængsler. I en skarp operativ situation (ved flugtforsøg, ildebrand, mm.) er det den vagthavende overvagtmesters opgave, at sætte i værk. I praksis betyder det, at situationen kan være sådan, at vagthavende har større charge end en afdelingsleder, fordi situationen tilsiger dette. Det ved vores samarbejdspartnere (politi og brandvæsen), hvorfor de i disse situationer konsekvent går efter at tale med vagthavende. Vi kan, som det er nu, ikke selv se, hvem det er, men ved, at han sidder ovre ved skranken Vi kalder ham i øvrigt 209 i daglig tale (efter telefonnummeret) med det resultat, at vigtig tid kan gå tabt. Under COP 15 blev Københavns Fængsler på grund af optøjer i fængslet på Retortvej anmodet om at stille et antal betjente med en leder i spidsen. Det gjorde vi selvfølgelig, men vi var nødt til at markere vores indsatsleder med grønt tape. Det synes jeg godt vi kan gøre mere professionelt. Derudover har vi i dag holdledere gående i flere af fløjene. Vi ved, at de er der, men når man går ind i en fløj kan man ikke se, hvem der er holdleder. Ligeledes er der hos vores kommende praktikvejledere ligesom hos de afgående - et ønske om, at de skal være rollemodeller for de nye. Det er jeg meget enig i, men lad os dog synliggøre, hvem det er vi vælger som rollemodeller således, at de nye kan se og identificere dem i dagligdagen. Især i et stort hus med mange ansatte og jævnlig udskiftning, kan det som ny være svært at overskue, hvem der er hvem. Svar på uniform og gradstegn Af forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet. Som medlem af det centrale uniformsudvalg har jeg været involveret i drøftelserne om den nuværende uniform, siden den indledende høring og til nu. Flere lokalafdelinger foreslog i høringen at distinktioner på uniform blev genindført. Blandt disse afdelinger var lokalafdelingen på Københavns Fængsler. Der var dog forskellige begrundelser for ønskerne om genindførelse. Forbundet rejste dengang spørgsmålet om distinktioner og gradstegn i uniformsudvalget. På daværende tidspunkt mente direktionen ikke det var nødvendigt. På grund af de mange ledertyper Kriminalforsorgen har, kunne det desuden blive svært at finde gradstegn, der passede på særligt de administrative lederstillinger. Spørgsmålet har senest været rejst i uniformsudvalget i marts måned Der er fortsat ikke tilslutning til genindførelse af distinktioner. Heller ikke for at ledere skal kunne markeres særskilt af hensyn til andre myndigheder. Det kan løses ved anvendelse af brystskilt med f.eks. titel påtegnet, som jeg ved bruges af mange ledere. Der findes, mig bekendt, på de fleste tjenestesteder markeringsveste til brug for indsatslederen, netop for at denne skal være synlig i forbindelse med aktioner og disse veste løser opgaven meget bedre end nogle striber på skulderen kan. Hvad angår eleverne er det under overvejelse i direktoratet om man i lighed med politielever, sygeplejestuderende og konstabelelever skal give dem en særlig markering på uniformen, for at gøre det synligt for andre medarbejdere, at de pågældende kolleger er under uddannelse og derfor har krav på at ældre kollegaer og ledelse er særligt opmærksomme på om de har behov for støtte og vejledning under udførelsen af opgaverne. Generelt er det ikke min opfattelse at den almindelige borger eller samarbejdspartner sætter sig ind i de forskellige statsansattes gradstegnssystemer og derfor ligger symbolværdien mere internt blandt medarbejderne end eksternt. 14 Fængselsfunktionæren

15 NAVNE Forbundets æresnål tildelt Poul Erik Piil Efter indstilling fra AO Sjælland blev Poul Erik Piil på generalforsamlingen den 18. marts 2010 tildelt forbundets æresnål. Æresnålen var kommet næsten lige fra guldsmeden og var den første nål med det nye logo, som blev overrakt. Det var ligeledes første gang, at forbundssekretær René Larsen fik fornøjelsen af at overrække en æresnål. Alt i alt et historisk øjeblik. Poul Erik Piil har siden 2001 været medlem af AO Sjællands bestyrelse. I gennem alle årene, har PEP, som han populært kaldes, været bestyrelsesmedlem og gennem de seneste år afdelingens kompetente sekretær. Inden PEP kom i AO Sjællands bestyrelse, var han i perioden fra oktober 1989 til april 1998 en aktiv og vellidt tillidsmand i Arresthuset i Ringsted. Sammenlagt er det mere end 18 års virke som tillids- og organisationsvalgt. PEP startede på Anstalten ved Herstedvester den 1. januar 1983, men kom relativt hurtigt til Arresthuset i Ringsted. Senere fulgte et job på IT rejseholdet, inden han igen vendte tilbage til Arresthuset i Ringsted. Desuden afløser han i IO (fodlænkeordningen) i Slagelse. Igennem alle årene har PEP markeret sig stærkt fagligt som, og både indsatte og hans kollegaer har respekt og tillid til ham. Fagforeningspolitisk har PEP altid stået for en venlig og åben stil, hvor en skovl kaldes en skovl, og hvor betjenten på gulvet er i centrum. I indstillingen skriver bestyrelsen i AO Sjælland, at de sætter stor pris på PEP s faglige arbejde og ikke mindre på hans person, hans gode humør og hans venlige facon. AO Sjællands bestyrelse mener, at PEP virkelig vil være en værdifuld repræsentant for Fængselsforbundet, hvis han tildeles æresnålen. Det er forbundsledelsen fuldstændig enig i. Og PEP. Ja, han kvitterede med tak og et genvalg til 2 år mere i bestyrelsen. Af forbundssekretær René Larsen, Fængselsforbundet Fængselsbetjent Poul Erik Piil tildeles Fængselsforbundets æresnål af forbundssekretær René Larsen på AO Sjællands generalforsamling den 18. marts Når temperaturen stiger til 7 varmegrader, skal bilen skifte til sommerhjul Vores bilforsikring er med vejhjælp Har du bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring, har du også Tryg Vejhjælp. Det sikrer dig vejhjælpsassistance i Danmark, hvis bilen går i stå. Skift bilens vinterhjul til sommerhjul med Udvidet Tryg Vejhjælp For bare 326 kr. (indeks 2010) om året, kan du købe tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp. Så får du bl.a. to årlige hjulskift på bilen, taxaservice og et årligt tryghedstjek. Alene hjulskift koster normalt mere end prisen for Udvidet Tryg Vejhjælp. Trailer og campingvogn Som noget nyt, giver Udvidet Tryg Vejhjælp dig endnu flere fordele. Hvis din bil har lovligt anhængertræk og du har købt tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp, får du også vejhjælpsassistance, når du kører med campingvogn eller trailer i Danmark. Det gælder uanset, om det er en anhænger du ejer, lejer eller låner. Læs mere om Udvidet Tryg Vejhjælp på tjm-forsikring.dk Eller ring til Kundeservice på telefon Fængselsfunktionæren

16 ID-Nr på din lønkonto Det er nemmere at flytte bank end at flytte bolig Det er nemt at flytte bank Vi har gjort det nemt for dig at få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Du skal blot investere en time af din tid til et møde, så klarer vi resten også kontakten til din nuværende bank. 5 % er værd at flytte for På LSBprivat Løn får du 5 % i rente på de første kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable og gælder pr. 5. februar Kravene for at få LSBprivat Løn er, at du er medlem af FF og sam ler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn får du på baggrund af en alminde lig kreditvurdering. Online: Klik ind på faengselsforbundsbank.dk. På for siden vælger du book møde, så kontakter vi dig. Ring: Ring på og aftal et møde eller hold mødet telefonisk, så skal du ikke bruge tid på transport.

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget. 2. udgave. 1. oplag 2008.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2009 - Januar 2010 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2010 Nr. 12/1-2009/2010

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere