Faglig rejseberetning

Transkript

1 Faglig rejseberetning Individuelt forløb, modul 13 afviklet i Cambodja Af Line Vennize Hansen, ERG512 lvha2@stud.ucl.dk Tidsperiode for opholdet: 16. august 26. september 2015 (6 uger) Praktiksted: National Borey for infants and Children i Phnom Pehn Målgruppe: Et børnehjem for 120 handicappede og HIV ramte børn. Alderen varierer fra babyer på 3 måneder til unge i 20 erne. I den ene afdeling bor børnene, hvor de er inddelt efter køn og alder. Her spiser de dagens måltider og sover på sovesale. I den anden afdeling er træningsafdelingen. Her inddeles børnene efter funktionsniveau. De svageste og mest immobile er i terapirummet hvor de modtager fysisk træning. De bedste og mest mobile er i aktivitetsrummet. Mit forløb blev planlagt og udformet i samarbejde med den Save a Heart danske organisation Save a Heart. Sanne, der er CEO and Sanne Larsson Founder af organisationen, sørgede for kontakt videre til den Tlf lokale organisation i Cambodja, som står for fordelingen af Mail: info@saveaheart.dk pladser på deres børnehjem og skoler. Herudover står de for indlogering i Cambodjas hovedstad. Save a Heart hjalp desuden med det praktiske, som flybilletter og forsikringer. Sanne fra Save a Heart, har selv været i alle lande, som hun sender folk til. Det skaber en tryghed, at hun kan rådgive med egne erfaringer. Derudover ved hun hvad man taler om, hvis man har problemer med noget relateret til landet, fx kulturelleproblemer. Jeg valgte at rejse til Cambodja i modul 13, da jeg gerne ville til et land, hvor de har nogle anderledes forhold i modsætning til Danmark. Cambodja er i mine øjne et glemt land i forhold til andre lande i Asien og da det var en mulighed gennem Save a Heart faldt valget herpå. Det var vigtigt at der skulle være noget ergoterapeutisk relevans og Save a Heart havde tidligere 1

2 sendt ergoterapeuter til Cambodja. Derudover ville jeg gerne ud og gøre en forskel et sted hvor der var brug for det. I samarbejde med den internationale koordinator på ergoterapeutuddannelsen fik jeg udformet en studieaktivitet, som skulle danne grundlag for mit ophold. Heri havde jeg opstillet nogle læringsmål og formålet med mit ophold. Ergoterapi i Cambodja Ergoterapi er ikke en profession de kender til i Cambodja. På børnehjemmet har de en fysioterapeut ansat, som varetager træningen eller oplæringen af de andre ansatte. Børnene får ergoterapeutisk behandling når der kom frivillige med ergoterapeutiske erfaringer. De ansatte på børnehjemmet kender ikke til ergoterapeuters kompetencer og ansvarsområder. Man skal derfor arbejde meget selvstændigt og selv finde arbejdsopgaver. Derudover skal man være god til at beskrive og forklare hvad man laver med børnene, se de har en forståelse for ens arbejde. Jeg fik ingen vejledning undervejs, men i de 6 uger jeg var på børnehjemmet, var der en australsk ergoterapeut som jeg sparrede med. Hun havde været der 3 gange 9 måneder i alt. Hun havde derfor meget erfaring med børnene og det ergoterapeutiske arbejde, som var muligt at udføre på stedet. Jeg blev en del af aktivitetsrummet, hvor de bedste og mest mobile børn er. De har diagnoser som autisme, cerebral parese, epilepsi og ADHD. Jeg indgik som en del af det faste personale, hvor jeg legede med børnene og aktiverede dem på forskellig vis, fx ved leg på legeplads eller gåtur i gården. Derudover hjalp jeg til ved frokost, hvor stort set alle børn blevet madet med ske. I aktivitetsrummet har de tilknyttet et lille sanserum, hvori der er en hængekøje, en madras og noget forskelligt legetøj. Mit ergoterapeutiske fokus for opholdet var sansestimulering. I samarbejde med den australsk ergoterapeut udvalgte jeg 4 børn, som jeg havde fokus på i mine 6 uger på børnehjemmet. Hun havde kendskab til børnene og deres 2

3 sygdomshistorie, og de blev valgt ud fra, at jeg skulle lave sansestimulering med dem. En af drengene bed sig selv i hånden og tyggede meget på plastik. En dreng var hyperaktiv, mens en anden var meget inaktiv med lav aurosal. Pigen jeg arbejdede med var også inaktiv og sov det meste af dagen. Jeg forsøgte at vække deres understimulerede sanser. Jeg brugte massage af forskellige slags, børstning, tapping, stimulering af vestibulærsansen osv. Drengen, der bed sig i hånden havde epilepsi. Han havde svært ved at mærke og registrere sin hånd. Derfor bed han sig i hånden eller slog den ind i ting, som normalt ville gøre ondt. Han havde store sår på hånden. Jeg arbejdede med hans taktile sans og forsøgte at stimulere ham på forskellige måder. Det tog lidt tid at vænne sig til omgivelserne og det anderledes miljø. Børnene er heldige hvis de sover i en seng, ellers sover de på en madras på gulvet eller direkte på marmorgulvet. Bleer er meget dyrt for dem, så børnene går kun med ble hvis de har fået doneret nogle fra tidligere frivillige. At tørre tis op fra gulvet var en daglig beskæftigelse, da de gør meget lidt ud af toilettræning. Cambodja er et meget varmt land og de har ikke råd til aircondition på børnehjemmet. Der er nogle blæsere, som kæmper for at give lidt ventilation i hvert rum. Når man kommer fra et ressourcestærkt land som Danmark, kan man få en følelse af, at børnene ikke bliver behandlet godt. Men med de ressourcer de havde på børnehjemmet og beskrivelserne af børnenes tidligere liv, så havde de det godt. Efter nogle dage vænner man sig til den konstante varme og optørring af tis, og man gør sit bedste for at børnene får en god dag. Og det gør de som regel. I de 6 uger jeg var sammen med børnene, så jeg ingen beklage sig over tilværelsen. På 6 uger kan man ikke ændre børnenes liv, men man har været med til at gøre en forskel. Det kommer blandt andet til udtryk på deres glade smil, når man mødte på arbejde om morgenen. Derudover fik jeg et fint brev fra de ansatte i aktivitetsrummet, hvor de udtrykte deres taknemlighed over mit arbejde. Jeg har hjulpet de ansatte med at få dagligdagen til at køre, 3

4 ved at have ansvar for nogle af børnene, samt hjælpe i travle spisesituationer. Jeg har på bedste vis forsøgt at formidle mit arbejde videre til de ansatte, så de havde en forståelse for det jeg lavede. Desuden har jeg lavet en logbog til hvert af mine 4 børn, hvori jeg på engelsk har beskrevet mit arbejde, så den næste frivillige ergoterapeut kunne tage over. I løbet af mit ophold har jeg været meget selvstændig. Jeg har ikke tilegnet mig noget nyt viden, men jeg har lært at tænke ergoterapi på andre måder. Det krævede meget tænkning ud af boksen, hvilket jeg helt sikkert kan drage nytte af fremadrettet. Jeg har fået rykket nogle grænser i arbejdet med mennesker. Jeg har oplevet nogle forfærdelig skæbner, men alligevel kunne være i det og fastholde det ergoterapeutiske fokus. Derudover havde jeg en sprogbarriere både i forhold til børnene, men også de andre ansatte. Derfor har jeg arbejdet med alternativ kommunikation, med kropssprog og tegn. Livet uden for børnehjemmet Jeg boede sammen med 30 andre unge, som alle samme have samme formål med at være i Cambodja, nemlig at hjælpe andre igennem frivilligt arbejde. Idet vi alle havde den samme passion for frivilligt arbejde fik vi hurtigt et godt fællesskab. Efter en arbejdsdag brugte vi tid på at udforske hovedstaden fx ved at tage i templer, meditere, få massage, være ude og spise osv. Derudover var vi på weekendture rundt i landet samt en tur til Singapore og Malaysia. Når man skal være i det samme land i en længere periode får man kulturen under huden. Vi gjorde en indsats for at lære lidt af sproget, så vi kunne kommunikere med de lokale. Vi støttede de lokale ved at handle i lokale boder og spise en masse Street Food. Derudover brugte vi tid sammen med de lokale, der arbejdede i vores hus. De viste os den mindre turistede del af landet. Vi lærte også omkring den cambojanske kultur, hvad man bør gøre og helst ikke må gøre. Det kan være svært som dansker at komme til et land som Cambodja. Man skal være klar over at de har færre ressourcer end vi har og dermed er de ikke lige så langt i udviklingen. Man kan godt opleve børn, som må arbejde eller tigge i stedet for at gå i skole. De syge børn får ikke samme behandling som de ville have fået i Danmark, men det betyder ikke de har det dårligt. 4

5 På børnehjemmet bruger de alle de ressourcer de har, for at de skal have det godt. Når man arbejder i Cambodja handler det om at forsøge at passe ind i kulturen og hjælpe til hvor man kan. Jeg har lært at sætte pris på de muligheder vi har i Danmark, samt det danske sundhedssystem. Turen til Cambodja har givet mig mange erfaringer omkring mig selv og mine egne grænser. Jeg har oplevet en anden kultur og ved at være en del af en anderledes hverdag har jeg oplevet mig selv i nye og til tider pressede situationer. Jeg har udviklet mig socialt ved at skulle være en del af et større fællesskab i huset. Derudover var det en udfordring, at al kommunikation foregik på engelsk. En udfordring jeg nu har været glad for, da jeg også har udviklet mine sprogkundskaber. Jeg har fået en masse nye bekendtskaber rundt omkring i verden, som jeg har en oplevelse at dele med. 5