Den daglige overlevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den daglige overlevelse"

Transkript

1 Den daglige overlevelse En kritisk psykologisk undersøgelse af unge hjemløses daglige livsførelse og i forlængelse heraf et sundhedsfremmende perspektiv på deres handlemuligheder Nina Milde Christiansen Mette Hauch Jensen Integreret speciale i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier v/ Roskilde Universitet Vejledere: Kirsten Grønbæk Hansen Bodil Maria Pedersen Forår 2014

2 Kolofon DEN DAGLIGE OVERLEVELSE Integreret speciale i Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES) Roskilde Universitet Af: Nina Milde Christiansen Mette Hauch Jensen Vejledere: Kirsten Grønbæk Hansen & Bodil Maria Pedersen 2014 Specialet er udarbejdet på baggrund af et kontinuerligt, integreret samarbejde, hvilket betyder, at alle kapitler er skrevet i fællesskab. Nedenstående inddeling af individuelle ansvarsområder er derfor blot en formalitet for at opfylde kravene i studieordningen: Fælles: Afsnit 1.1, 1.1.1, 1.2, og Afsnit 3, og 6.2, Kapitel 7, Kapitel 8. Nina: 1.4, 1.4.1, 1.4.2, 1.4.4, 2.1.1, 3.1.1, 3.1.3, 3.2, 3.2.1, 3.2.4, 3.3.1, 3.3.2, 3.3.4, 3.4, 4.3, 4.3.1, 4.4.1, 5.3, 5.3.1, 5.3.2, 5.3.3, 5.3.4, 5.3.5, 5.3.6, 5.4, 5.4.1, 5.4.2, 5.4.3, 5.4.4, 5.4.5, 5.5.3, Mette: 1.3, 1.3.1, 1.3.2, 1.4.3, 2, 2.1, 3.1.2, 3.2.2, 3.2.3, 3.3, 3.3.3, 3.5, 4, 4.1, 4.2, 4.4, 5, 5.1, 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3, 5.1.4, 5.1.5, 5.2, 5.2.1, 5.2.2, 5.2.3, 5.2.4, 5.2.5, 5.2.6, 5.5, 5.5.1, 5.5.2, 6, 6.1, En stor og hjertelig tak skal rettes mod de fire unge, som deltog i interviewene. Ligeledes takker vi vores inspirerende vejledere. Desuden rettes en tak til projekt UDENFOR for lån af lokaler og samarbejde. Specialet udgør anslag, hvilket svarer til normalsider á 2400 anslag inklusiv mellemrum.

3 Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej (Løgstrup 1991: 25)

4 Abstract This thesis examines how young homeless people in Denmark relate to their everyday life and which conditions this produces for their health and possibility for action. To answer these research questions, a psychological and health promotion perspective is applied. We seek to highlight this problem area through the use of a critical psychological theoretical and methodical approach, which means that the focus is concerned with each individual s subjective perspective and everyday life. Theorists such as Holzkamp (2011, forthcoming, 2005 & 1998), Dreier (2007, 2005, 2002, 1999 & 1993) and Mørck & Nissen (2001) constitute our main literary sources. The empirical material is represented by four qualitative, individual, semi-structured interviews conducted with respectively two currently and to former young homeless persons (age 12 to 23). The picture emerging through the analysis indicates that each of the four young people have some very individual justifications, conditions and meanings linked to the way of relating to their everyday life which indicates an excessive complexity. Despite of this complexity, something common emerges which concerns the meaning of fellowship with others. The everyday life of the young homeless people is to a great extent characterised by being dependant on others allowances, and their participation in different social contexts is likewise both marginalized and illegitimate. Therefore, to create possibilities for both health and action it comes across as important to reduce this dependency of others and to make room for increased freedom to act and stability in their everyday life. These perspectives constitute the basis of a discussion for a potential health promoting initiative focused on young homeless people.

5 1 SPECIALETS PROBLEMFELT INDLEDNING AFGRÆNSNING AF PROBLEMFELTET PROBLEMFORMULERING SPECIFICERING AF PROBLEMFORMULERING EN FORSTÅELSE AF HJEMLØSHED SOCIAL UDSATHED STRUKTURELLE ÅRSAGER TIL STIGNINGEN I ANTALLET AF UNGE HJEMLØSE I DANMARK EN FORSTÅELSE AF SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME I FORHOLD TIL HJEMLØSHED SUNDHEDSFORSTÅELSE DET ÅBNE SUNDHEDSBEGREB STEEN WACKERHAUSEN SUNDHEDSFREMME KRITISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF DET KRITISK PSYKOLOGISKE SUNDHEDSBEGREB SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT AT SKABE VIDEN MULIGHEDS- ALMENGØRELSE: SPECIALETS VALIDITET SPECIALETS METODISKE OVERVEJELSER DEL I: PRÆSENTATION AF DEN IDEELLE KRITISK PSYKOLOGISKE FORSKNINGSMETODE PRAKSIS PRAKSISFORSKNING INTERVIEW DEL II: PERIODEN FORÅR EFTERÅR 2013, EN BESKRIVELSE AF VORES VEJ IND I FELTEN DET UNDERSØGENDE FELTARBEJDE EN PERIODE MED NYTÆNKNING OG FREMSKRIDT PÅ CYKEL SPECIALETS SIDSTE INFORMANT DEL III: SPECIALETS METODEDESIGN BEGRUNDELSE FOR FORLØBSANALYSE INTERVIEWGUIDE TRANSSKRIBERING FORSKERPOSITION KRITISKE OVERVEJELSER ETISKE OVERVEJELSER SPECIALETS TEORETISKE PERSPEKTIV DAGLIG LIVSFØRELSE OG LIVSFØRELSESØKONOMI

6 4.2 LIVSSAMMENHÆNG HANDLESAMMENHÆNG HANDLING, HANDLEMULIGHEDER OG HANDLEBEGRÆNSNINGER ET KRITISK PSYKOLOGISK SUNDHEDSBEGREB FORVENTET EFTERBEVILLING ANALYSESTRATEGI CAMILLA CAMILLAS DAGLIGDAG SOM UNG HJEMLØS FRIHED OG FÆLLESSKAB DOBBELTHEDEN OPSUMMERING CAMILLAS DAGLIGE LIVSFØRELSE I ET SUNDHEDSFREMMENDE PERSPEKTIV KEVIN KEVINS DAGLIGDAG SOM UNG HJEMLØS AFHÆNGIGHED OG FÆLLESSKAB HVAD TÆNKER DE ANDRE OM MIG DEL AF ET FÆLLESSKAB OPSUMMERING KEVINS DAGLIGE LIVSFØRELSE I ET SUNDHEDSFREMMENDE PERSPEKTIV JULIE JULIES DAGLIGDAG SOM UNG HJEMLØS ÆNDREDE BETINGELSER MARGINALISERET DELTAGER ELLER? AT HÅNDTERE BETINGELSERNE OPSUMMERING JULIES DAGLIGE LIVSFØRELSE I ET SUNDHEDSFREMMENDE PERSPEKTIV RASMUS RASMUS DAGLIGDAG SOM UNG HJEMLØS DELTAGELSE PÅ ANDRES BETINGELSER FRED, SVIGT OG HASH OPSUMMERING RASMUS DAGLIGE LIVSFØRELSE I ET SUNDHEDSFREMMENDE PERSPEKTIV AFSLUTTENDE ANALYSEAFSNIT STABILITET ELLER AFHÆNGIGHED SPILLERUM ELLER AFHÆNGIGHED EFTERREFLEKSION, LIVSAMMENHÆNG OG PERSONLIGE FORUDSÆTNINGER OPSUMMERING DISKUSSION FORVENTET EFTERBEVILLING OG SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET UNGE HJEMLØSE AFHÆNGIGHED ELLER MYNDDIGGØRELSE

7 6.1.2 SPILLERUM, STABILITET OG LIVSSAMMENHÆNG DISKUSSION AF DEN ANVENDTE TEORI OG METODE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

8 1 Specialets problemfelt Dette speciale har til formål at belyse problematikken vedrørende unge hjemløse i Danmark. Denne belysning sker med udgangspunkt i fire kvalitative interviews og med et teoretisk perspektiv, der repræsenteres af kritisk psykologi. 1.1 Indledning I perioden fra blev der fra det daværende indenrigs- og socialministerium afsat en halv milliard kroner 1 til udmøntningen af en hjemløsestrategi (Indenrigs- og Socialministeriet 2009). Formålet med hjemløsestrategien var at nedbringe hjemløshed i Danmark, og at så mange hjemløse borgere som muligt hjælpes, så de kommer ud af hjemløshed og får et godt og stabilt liv i egen bolig (Indenrigs- og Socialministeriet 2009: 4). Baggrunden for hjemløsestrategien var blandt andet funderet i optællingen af hjemløse i uge 6 i henholdsvis 2007 og 2009, gennemført af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), som viste, at godt 5000 personer var hjemløse i den pågældende uge. Den seneste hjemløsetælling fra uge 6 i 2013, igen udført af SFI, viste, at antallet at hjemløse var steget til 5892 (Christiansen 2013). Men bag dette tal gemmer der sig en ny voksende gruppe af hjemløse - de unge. Godt hver femte hjemløse i Danmark er under 25 år, og tallet er fortsat stigende. Der peges på flere årsagsforklaringer til at forstå denne udvikling. Forsker Lars Benjaminsen fra SFI peger blandt andet på, at mange af de unge, der ender på gaden, har haft et tidligt debuterende misbrug eller en psykisk lidelse. Benjaminsen udtaler blandt andet, at når en ung så tidligt i livet står i en så marginaliseret position, som det at være hjemløs må betragtes som, er der en betydelig risiko for, at dette er noget, som kan påvirke både den unges aktuelle samt mere langsigtede situation, f.eks. set ift. misbrug og psykisk lidelse (Flyvbjerg & Bruun 2013). Men hvem er disse unge? Gruppen af unge hjemløse ser langtfra ud til at være en homogen gruppe, tværtimod tyder det på, at den er broget og udefinerbar, og årsagsforklaringerne bag fænomenet strækker sig både over strukturelle, individuelle, familiære og sociale mekanismer/forhold, som medårsag/medforklarende til en forhøjet risiko for at ende i hjemløshed (Socialforvaltningen 2012). Generelle kendetegn ved gruppen af unge hjemløse i Danmark er, ifølge SFI s undersøgelse, som det primære, at de ikke har et hjem. Endvidere har mange af de unge tit en belastet og 1 Den halve milliard er finansieret via satspuljeaftalen 2008 (Indenrigs- og Socialministeriet 2009). 4

9 kompliceret opvækst bag sig, svage sociale netværk, lav eller ingen indkomst, ofte et misbrug, kort eller ingen uddannelse og sociale og psykiske problemer (SFI 2013: 40). Når tankerne går på, hvad der definerer en hjemløs, er disse som oftest præget af stereotype forestillinger om en ældre mand med en hund og barnevogn der samler flasker, sælger aviser og sidder på bænken og drikker øl. Der er derimod noget, der tyder på, at med hensyn til de unge hjemløse er det langt mere vanskeligt at skabe en generel kategorisering. Ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, bliver de unge blandt fagfolk kaldt for distanceblændere (Rådet for Socialt Udsatte 2013). Betegnelsen eller fænomenet distanceblændere dækker på den ene side over, at den unge fremstår eller præsenterer sig selv som velfungerende, mens den unge på den anden side kæmper med omfattende og komplekse problemstillinger (ibid.). Ydermere kendetegnes de unges måde at være hjemløs på af nogle andre strategier, end man typisk forbinder hjemløshed med. I en undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg fra konstateres det, at en stor del af de unge overnatter hos venner og familie, hvilket på daværende tidspunkt gjorde sig gældende for cirka 75 % af de unge. Dog har 25 % af de unge prøvet at overnatte på gaden, i parkeringskældre eller lignende (Frederiksberg Kommune 2012: 6). De unge hjemløse bliver på denne måde en mindre synlig gruppe, da de umiddelbart blender ind i mængden med deres tjekkede tøj, smartphones, og hvad der ellers hører til sig til et almindeligt ungdomsliv anno Derudover gør de i højere grad brug af at overnatte hos venner og familie frem for på gaden. På denne måde står de unge hjemløse i kontrast til den stereotype forestilling om en hjemløs person. Langt størstedelen af den nuværende forskning, der eksisterer inden for området, er funderet i en kvantitativ orienteret retning, hvilket betyder, at det bliver muligt at udsige noget om, hvor mange unge der er hjemløse, køns- og aldersfordelinger, generelle karakteristikker ved den unges netværk og sociale relationer, eventuelle misbrugsproblematikker og kriminel baggrund. Disse undersøgelser er som oftest blevet til ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og hjemløsetællinger (se bl.a. Frederiksberg Kommune 2012 & SFI 2013). I forbindelse med vores egen litteratursøgning i forhold til unge hjemløse dukkede der oftest artikler og rapporter op, der omhandlende 2 Undersøgelse er en del af Frederiksbergs Kommunes Hjemløseplan, som er en del af den Nationale Strategi (Frederiksberg Kommune 2012). 5

10 ydre betingelser som reformering af kontanthjælpen, manglende boliger osv. Disse ydre betingelser finder vi relevante, men vi er blevet nysgerrige på, hvilke almene og personlige betingelser der kunne gøre sig gældende for unge hjemløse. Intentionen med dette speciale er at betragte problemstillingen ud fra de unges eget perspektiv og begrundelser. Specialet har til formål at bidrage med dels et psykologisk og et sundhedsfremmende kvalitativt orienteret perspektiv på diskussionen omhandlende unge hjemløse. For hvem er de egentlig, disse unge, som gemmer sig bag statistikkerne, hvad tænker de om sig selv, om omverdenen og fremtiden? Ved at give ordet videre til de unge retter specialet fokus mod et almengjort subjektstandpunkt, som har til hensigt at hjælpe subjektive forståelsesprocesser på vej set fra subjektets ståsted og perspektiv ( ) (Kristensen 2006: 38). Ved at analysere de unges egne fortællinger om livet som ung hjemløs skabes præmissen, at det er de unges egne begrundelser og betydninger vedrørende situationen som hjemløs, der tillægges værdi, og som danner udgangspunkt for den senere analytiske bearbejdning. Det, der i denne sammenhæng træder frem som relevant, er at skabe en nærmere forståelse af de unges daglige livsførelse for derigennem at se på, hvilke handlemuligheder og handlebegrænsninger der ses mulige i forhold til et sundhedsfremmende perspektiv. Denne kraftige stigning i antallet af unge hjemløse bliver blandt andet relevant i en sundhedsfremmende optik 3, da flere undersøgelser med største tydelighed peger på, at livet som hjemløs er både fysisk og psykisk hårdt og nedslidende (Wilkinson & Marmot (red.) 2004: 16). Senest har Rådet for Socialt Udsatte i februar 2013 udgivet rapporten Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark (Davidsen, M. m.fl. 2013), hvoraf hjemløse kategoriseres i gruppen af socialt udsatte (Davidsen, M. m.fl. 2013: 9). Rapporten viser, at der i gennemsnit er en overdødelighed på 7,8 procent for hjemløse mænd og 13,1 procent for kvinder set i forhold til den generelle befolkning. Dette betyder med andre ord, at dødeligheden blandt hjemløse generelt set er: ( ) 3-4 gange højere end i den generelle befolkning (Davidsen, M. m.fl. 2013: 15). Ovenstående tal kan ses som et udtryk for, hvilken betydning hjemløshed har for både det fysiske og psykiske helbred. Tallene fortæller os ikke konkret, hvilke forklaringer der ligger til grund for denne overdødelighed; dog indikerer de, at en sundhedsfremmende indsats over for hjemløse generelt set både kan anses som nødvendig og relevant. Men hvor skal man begynde, hvilke tiltag 3 I den afsluttende del af indledningen samt i afsnittet En forståelse af sundhed og sundhedsfremme i forhold til hjemløshed vil der blive redegjort for, med hvilket teoretisk udgangspunkt dette speciale forstår og definerer sundhed og sundhedsfremme. 6

11 er der behov for, og hvilken sundhedsforståelse giver det mening at arbejde ud fra i forhold til unge hjemløse? I forhold til de unge hjemløse, der som nævnt tidligere kan anses at være marginaliseret i mange af livets henseender, argumenterer Line Lerche Mørck og Morten Nissen for, at den karakteristiske indfaldsvinkel i det sociale arbejde med udstødte unge er: ( ) at en given konstateret afvigelse kriminalitet, misbrug, skoleproblemer m.v. tænkes at være forårsaget af psykiske egenskaber ved de enkelte unge som følge af biologiske defekter, en problematisk opvækst og/eller vanskelige aktuelle sociale betingelser ( ). Det overordnede fokus rettes nærmest pr. automatik mod individet (Mørck, L. & Nissen, M. 2001: 39). Hvis fokus rettes mod individet som afviger, så ses der en risiko for at forglemme de personlige muligheder for udvikling af eget potentiale. Dreier udtrykker dette aspekt ved, at: Blindheden over for, hvilke muligheder jeg har haft, og hvilke jeg nu har for at overvinde bestemte sundhedsproblemer, fører til, at der ses bort fra mine handlepotentialer og grunde. Personen forsvinder ud af billedet som subjekt i og for sin udvikling (Dreier 2005: ). Dette citat fremhæver en betydning af, at sundhed må forstås i en bredere sammenhæng end noget, som blot er forankret til et individuelt ansvar. Dette speciale forstår og definerer sundhed i overensstemmelse med en kritisk psykologisk orienteret tilgang. Heri forstås sundhed som et spørgsmål om praksis og mulighed for handling; dette betyder, at fokus rettes mod, hvordan folk lever, hvad de gør, og hvilke muligheder og råderum de har over deres eget liv (Dreier 2005: 188). I denne sammenhæng bliver det ligeledes relevant at være opmærksom på, hvilken indflydelse den enkelte har over egne livsforhold, samt hvilke handlemuligheder og handlebegrænsninger denne handlesammenhæng stiller til rådighed, således at den enkelte kan blive i stand til at håndtere en given sundhedsmæssig udfordring (Dreier 2005: 189). Med ovenstående in mente bliver det betydningsfuldt at betragte de unge hjemløses situation langt bredere end blot ud fra et biomedicinsk perspektiv. Det bliver derimod interessant at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger de unge hjemløses dagligdag skaber i forhold til sundhed. 7

12 1.1.1 Afgrænsning af problemfeltet Formålet med dette speciale er at skabe en større forståelse af livet som ung hjemløs med særligt fokus på de unges eget perspektiv, hvilket vi vil gøre ud fra et kritisk psykologisk perspektiv med særligt fokus på de unges daglige livsførelse. Indlejret i begrebet daglig livsførelse er en forståelse af, at psykologiske teorier og metoder må beskæftige sig med den enkeltes daglige liv, da det er i denne daglige livsførelse, at den enkelte tilskriver forskellige forhold betydning og relevans (forord i Holzkamp 1998 af Dreier: 4). Derfor bliver begrebet daglig livsførelse centralt for dette speciales vedkommende. Ved at studere de unge hjemløses daglige livsførelse åbnes der op for at få et indblik i, hvad der dels for den enkelte og mere generelt kan udsiges at være på spil, når man befinder sig i en situation som ung hjemløs. I forlængelse heraf er specialets formål endvidere at anskue problematikken vedrørende unge hjemløses daglige livsførelse i et sundhedsfremmende perspektiv ud fra et kritisk psykologisk sundhedsbegreb. Dette betyder, at det bliver relevant at belyse og undersøge, hvilken betydning denne daglige livsførelse har for deres sundhed og dermed mulighed for handling. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan forholder unge hjemløse sig til deres dagligdag? Og med udgangspunkt i det kritisk psykologiske sundhedsbegreb, hvilken betydning har denne daglige livsførelse for deres sundhed og mulighed for sundhedsfremme? Specificering af problemformulering Formålet med dette afsnit er initialt at uddybe den overordnede hensigt med ovenstående problemformulering. Dernæst følger der en gennemgang og præsentation af de anvendte betegnelser og teoretiske begreber og forståelser i problemformuleringen. Betegnelsen (ung) hjemløs og sundhedsforståelse, som dette speciale er baseret på, vil i særdeleshed blive uddybet og præciseret, hvorimod de teoretiske begreber daglig livsførelse 4 og det kritisk psykologiske inspirerede sundhedsbegreb kun kort vil blive præsenteret, da disse begreber præciseres og 4 Begreberne handlemuligheder og handlebegrænsninger vil ligeledes kort blive præsenteret, da disse begreber er snævert forbundet med anvendelsen af begrebet daglig livsførelse. 8

13 uddybes i afsnittet Specialets teoretiske perspektiv. Dette er valgt for at sikre en konsistent forståelse og læsning fremadrettet. Dette speciales problemformulering er delt i to dele med det formål at tydeliggøre, på hvilken måde dette speciale placerer sig inden for de to forskellige fagtraditioner, henholdsvis psykologi og sundhedsfremme. Hvoraf den første del af problemformuleringen eksplicit søger at fokusere på det psykologiske perspektiv i forhold til dette speciales problemfelt, søger den anden del af problemformuleringen derimod at indfange en eksplicit sundhedsfremmende problemstilling. Denne argumentation til trods er det dog ikke hensigten, at problemformuleringen forstås som to adskilte og uafhængige dele. Det er snarere hensigten med problemformuleringen, at den betragtes og forstås som et integreret hele, hvoraf den ene del ikke kan være foruden den anden. Begrundelsen herfor er, at ved hjælp af udforskningen og undersøgelsen af de unge hjemløses daglige livsførelse, handlemuligheder og handlebegrænsninger åbnes der op for at studere, hvilke sundhedsfremmende muligheder og begrænsninger denne daglige livsførelse repræsenterer. Endnu en begrundelse herfor er, at den kritisk psykologiske teoretiske ramme, som denne problemformulering skal belyses med, kan anses som værende en udtalt, integreret, teoretisk retning, hvoraf det vanskeligt kan lade sig gøre blot at benytte enkelte begreber herfra. Særligt i forhold til det kritisk psykologiske sundhedsbegreb bliver det tydeligt, som vi senere skal se, at dette sundhedsbegreb i stor udstrækning kontinuerligt anvender og referer tilbage til egentlige kritisk psykologiske begreber og forståelsesmåder. Dette betyder, at de analytiske fund, som belysningen af den første del af problemformuleringen vil anskueliggøre, danner basis for belysningen af den anden del af problemformuleringen. Begrebet daglig livsførelse er udviklet af Klaus Holzkamp. Holzkamp anses som værende en af hovedpersonerne i udviklingen af den kritiske psykologi (Jartoft 1996: 182). Begrebet daglig livsførelse henleder forskerens opmærksomhed mod at beskæftige sig med den enkeltes daglige liv, da det er i denne daglige livsførelse, at den enkelte tilskriver forskellige forhold betydning og relevans (Forord i Holzkamp 1998 af Dreier: 4). Ved at anvende begrebet daglig livsførelse er hensigten at åbne op for at udvikle et nuanceret billede af den kompleksitet og de facetter, der indgår i den enkeltes liv, eftersom den enkelte studeres i og på tværs af forskellige daglige handlesammenhænge. Formålet med at anvende begrebet i dette speciale er en bestræbelse på at opnå en større indsigt i, hvilke muligheder og begrænsninger livsførelsen som ung hjemløs indebærer. 9

14 I forbindelse med at anvende begrebet daglig livsførelse bliver det ligeledes relevant at studere, hvilke handlemuligheder og handlebegrænsninger denne livsførelse repræsenterer. De handlemuligheder og handlebegrænsninger, som det enkelte subjekt oplever, er altid kontekstuelt bestemt af den sammenhæng, som subjektet indgår i (Dreier 2007: 31). Inden for kritisk psykologi tillægges subjektet mulighed og potentiale for i nogen grad at udøve indflydelse på og udvide de eksisterende handlemuligheder og handlebegrænsninger. Denne indflydelse påvirkes dog af forskellige faktorer. Det kritisk psykologiske inspirerede sundhedsbegreb er hovedsageligt udviklet af Ole Dreier (Dreier 2005). Sundhed bliver i Dreiers definition til et spørgsmål om praksis og mulighed for handling (Dreier 2005: 188). Ved at betragte sundhed ud fra et praksis-orienteret perspektiv bliver det væsentlige i denne sammenhæng at have fokus på, hvordan mennesker lever, hvad de gør, og hvilke muligheder og råderum de har (ibid.). I forlængelse heraf fremhæver Dreier endvidere betydningen af, i hvilken grad det enkelte menneske oplever at have indflydelse på og over egne forhold, samt hvilke personlige forudsætninger den enkelte har for at kunne udvikle og tage del i et eventuelt sundhedsanliggende (Dreier 2005: ). Dreiers definition af sundhed ligger i forlængelse af den sundheds- og sundhedsfremme-forståelse, som specialet er funderet i. Dette perspektiv er ligeledes orienteret inden for et bredt sundhedsbegreb, hvor fokus dels er rettet mod individet, men ligeledes hvor de samfundsmæssige betingelser tillægges afgørende betydning for det enkelte individs potentiale og mulighed for sundhed (Bælum & Sandø 2006: 150). I dette speciale anvendes betegnelsen unge hjemløse som en fælles betegnelse for de unge hjemløse, der er blevet interviewet i forbindelse med genereringen af empirien til dette speciale. Denne betegnelse er dels valgt, fordi den repræsenterer den problematik, som oprindeligt fangede vores opmærksom; at der findes unge hjemløse i Danmark, og at dette yderligere er i stigning. Dels er dette den betegnelse, som anvendes bredt i den generelle samfundsdebat. Den overordnede begrundelse er dog, at de unge selv anvender denne betegnelse til at beskrive deres nuværende eller tidligere situation. Kategorien ung hjemløs anvendes typisk om unge i alderen år (se bl.a. SFI 2013). Denne alderskategori er dog i specialet af forskellige årsager blevet udvidet til ligeledes også at gøre sig gældende for to unge, der på det tidspunkt, hvor de for første gang oplevede, at de stod i en situation som hjemløs, var henholdsvis 12 og 16 år. I de to kommende afsnit følger en uddybning og præcisering af betegnelsen (ung) hjemløs samt specialets sundheds- og sundhedsfremme-forståelse. 10

15 1.3 En forståelse af hjemløshed For at give læseren bedre mulighed for at forholde sig til nærværende undersøgelse af unge hjemløse vil vi gøre klart, hvor specialet placerer sig i forhold til at definere hjemløshed. Der er i Danmark ikke nogen fastlagt definition på hjemløshed (projekt UDENFOR 2014b). Vi vil præsentere forskellige definitioner fra henholdsvis SFI, Socialstyrelsen og Preben Brandt 5. Dernæst vil begrebet social udsathed blive belyst, da vi anser dette som værende relevant i forståelsen af hjemløshed, hvorefter der følger en præcisering af, hvor indeværende speciale placerer sig. Afslutningsvis belyses forskellige strukturelle årsager i forhold til stigningen i antallet af unge hjemløse. Hjemløshed fremstår som en kompleks situation indeholdende mange forskellige problemstillinger. Heraf er det også en udfordring at indfange denne problematik i en definition, og som tidligere nævnt er der ikke nogen entydig definition i Danmark. SFI og Socialstyrelsens definition ligger til grund for de optællinger og opgørelser, der bliver foretaget i Danmark af hjemløse, og må på denne måde siges at danne grundlag for mange andre undersøgelser. Definitionen lyder således: En person defineres som hjemløs, hvis personen befinder sig i én af disse otte situationer, hvor han/hun: Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning. Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem. Opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende pga. hjemløshed. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie eller venner/bekendte. Bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt. Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for en måned og mangler en boligløsning. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for en måned og mangler boligløsning. Derudover findes kategorierne andet og uoplyst, hvor førstnævnte dækker over fx ophold i kolonihavehuse og campingvogne (Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. 2013). 5 Preben Brandt er stifter af projekt UDENFOR (projekt UDENFOR 2014a). 11

16 Ovenstående definition mener vi bliver for snæver til at opfange den kompleksitet af problemstillinger, der karakteriserer den gruppe, som vi undersøger i nærværende speciale - unge hjemløse. Snæver i den forstand, at fokus udelukkende er på, om en person har en bolig eller ej. I forhold til de unge, der danner grundlag for analysen, fremstår deres situation meget forskellig og individuel. Alle fire informanter giver udtryk for, at de i kortere perioder har været nødsaget til at sove på gaden. For de flestes tilfælde har deres situation primært været præget af at være sofasover rundt omkring, men for mange af dem har der i deres periode som hjemløs været længerevarende perioder, hvor de har haft et mere stabilt sted at opholde sig, såsom et herberg eller på en sofa hos en bekendt. Dette til trods er der noget, der tyder på, at der er langt mere på spil end blot ens boligsituation. Preben Brandt mener, at man i langt højere grad bør benytte sig af betegnelsen udstødt frem for hjemløs, da situationen som hjemløs indeholder flere individuelle faktorer end blot det at være hjemløs. Han definerer hjemløshed som følgende: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfylder vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med, at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i allerbredeste forstand - således familiært netværk samt private og offentlige institutioner af enhver slags, idet årsagerne til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på (Brandt 1992: 158). Denne definition fremstår til, i højere grad end den forrige, at indfange den kompleksitet, vi oplevede i mødet med de unge hjemløse. I Brandts definition bliver der både lagt vægt på selve situationen, dvs. det ikke at have en stabil bolig, men ligeledes er der også fokus på en mere generel udstødelse, der finder sted på mange niveauer i samfundet. Denne udstødelse er dobbeltrettet ved dels at være placeret i subjektet og subjektets formåen og mulighed for at handle, men dels også er rettet mod de samfundsmæssige betingelser, der indvirker på subjektet. Som nævnt har vores oplevelse i mødet med de unge hjemløse netop været, at deres situation som hjemløs ikke kun omhandler manglende bolig, men en lang række andre udfordringer. Mange af de unge diskuterer endvidere med sig selv, hvad og hvem de egentlig er, og de har svært ved at placere sig entydigt i hjemløsedefinitionen og nævner i den forbindelse betegnelsen udsat. På denne måde lægger dette speciale sig op ad Brandts definition af hjemløshed, men med en yderligere reference til forståelsen af social udsathed. 12

17 1.3.1 Social udsathed Begrebet social udsathed er, som hjemløshed, et meget komplekst begreb og derfor meget svært at komme med en klar definition på. I det følgende afsnit vil vi med inspiration fra sociolog og professor Jørgen Elm Larsens forståelse af begrebet social udsathed diskutere, hvordan man kan forstå begrebet i særdeleshed i forhold til gruppen af unge hjemløse. Larsen sidestiller social udsathed med betegnelsen social eksklusion og marginalisering: Kernen i begrebet social eksklusion er en ufrivillig ikke-deltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer og -processer, som der ligger uden for individets og gruppens muligheder at få kontrol over (Larsen 2009: 20). Social eksklusion handler om grupper i samfundet, der generelt set er meget dårligt stillet og ekskluderet på en række centrale levevilkårsområder og deraf har en øget risiko for blandt andet lav indkomst, fattigdom, hjemløshed eller ringe boligforhold, social isolation eller få sociale relationer og dårligt helbred (Larsen 2009: 21). Når man bevæger sig som subjekt inden for marginaliseringsfeltet, kan man bevæge sig to veje - enten imod yderligere eksklusion eller inklusion. På denne måde handler udsathed om ikke-deltagelse og eksklusion samt om grupper i samfundet, der af den ene eller anden grund er ramt af flere risikofaktorer og som konsekvens heraf står i en udsat position i forhold til yderligere eksklusion. De unge, som vi har talt med, fortæller alle om liv fyldt med udfordringer i forhold til familie, skolegang, arbejdsliv og social omgang med andre. På denne måde kunne det se ud til, at de alle er i en position, hvor der har været tale om en ophobning af dårlige levevilkår og mangel på deltagelse og dermed eksklusion. Ved yderligere at blive ramt af hjemløshed kunne dette se ud til at øge risikoen for forringelse af muligheder for deltagelse og inklusion i samfundet generelt set 6. I forsøget på at indkredse og forstå betegnelsen hjemløs, set i forhold til den gruppe, vi undersøger i nærværende speciale, mener vi, at det er vigtigt at have øje for både kompleksiteten og marginaliseringsprocessen frem for udelukkende en enkelt problemstilling, som f.eks. hjemløshed. 6 Dette er alle perspektiver, der vil blive berørt i specialets analyseafsnit. 13

18 Som nævnt placerer dette speciale sig hovedsageligt inden for Brandts definition af hjemløshed, men med et yderligere stort fokus på udsathed, marginalisering og eksklusion Strukturelle årsager til stigningen i antallet af unge hjemløse i Danmark På trods af, at dette speciale søger at forstå kompleksiteten i situationen som ung hjemløs ud fra et psykologisk og sundhedsfremmende perspektiv med udgangspunkt i et første person-standpunkt med fokus på daglig livsførelse, anser vi det ligeledes for betydningsfuldt at henlede en vis opmærksomhed på, hvordan ydre, strukturelle betingelser også kunne se ud til at have en betydning i forhold til problemfeltet. Som ovenstående beskriver, kunne det se ud til, at i forhold til hjemløshed er årsagerne mange og komplekse. Der ses dog i disse år nogle strukturelle ændringer i samfundet, der kunne være årsagsbærende i forhold til problematikken om unge hjemløse. Ændringer i de samfundsmæssige strukturer, såsom kontanthjælpsreformen, kommunale nedskæringer og mangel på boliger, er der flere, der peger på som årsagsforklaringer til problematikken om stigningen i antallet af unge hjemløse (se f.eks. SFI 2013: 41). Der er igennem de seneste år, i særdeleshed i de store byer, sket et markant fald i billige ungdomsboliger. Det faktum, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år månedligt modtager ca kr. brutto (Beskæftigelsesministeriet 2014), medfører, at det for de unge kan være umuligt at betale en husleje (Information 2013). Dette skal endvidere ses i kombination med, at regeringen 18. april 2013 i et bredt politisk forlig vedtog grundlæggende ændringer til reformen af kontanthjælpssystemet (Beskæftigelsesministeriet 2013). Den nye kontanthjælpsreform indeholder adskillige ændringer ændringer, som særligt får betydning for unge, uuddannede kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Kontanthjælpen for denne gruppe afskaffes pr. 1. januar 2014 og erstattes med en væsentlig lavere ydelse, den såkaldte uddannelseshjælp (ibid.). Denne gruppe, der før var berettiget til kr. om måneden før skat, vil pr. 1. januar 2014 modtage en ydelse, der svarer til den nuværende SU-sats 7. Heri ses en risiko for, at der vil forekomme en yderligere stigning i antallet af unge hjemløse under 30 år. Derudover ses der generelt store nedskæringer i forhold til indsatsområder for udsatte borgere fra kommunernes side (Kristeligt Dagblad 2012). 7 SU-satsen for udeboende, der er under videregående uddannelse er for 2014 på kr. om måneden før skat (SU 2014). 14

19 Ovenstående kombineret med generel lavkonjunktur i samfundet og dermed benhård konkurrence på arbejdsmarkedet kan ligeledes anses at have en indflydelse på gruppen af aktuelt unge hjemløse og medføre en eventuel stigning i antallet af unge hjemløse. 1.4 En forståelse af sundhed og sundhedsfremme i forhold til hjemløshed Dette speciales forståelse af sundhed og sundhedsfremme placerer sig inden for en tradition, der til dels kan udsiges at være påbegyndt eller ligge i forlængelse af de strømninger, der startede med WHO Ottawa-charteret fra 1986 (WHO 2013 & Komiteen for Sundhedsoplysning 1988). Heri forstås sundhedsfremme som en proces, der faciliterer, at individer bliver i stand til at tage kontrol over egen sundhed, men ligeledes som en proces, der sikrer, at individet gives muligheder til at forbedre egen sundhed (ibid.). Ottawa-charteret markerede ligeledes et skift i fokus fra det enkelte individs eneansvar for egen sundhed og sygdom til at fokusere mere på strukturelle indsatser og politikker i forhold til sundhedsfremme (Green & Tones 2010: 249). Dermed er det sundhedsfremmende perspektiv for specialet orienteret inden for det brede sundhedsbegreb (Bælum & Sandø 2006: ). Med det brede sundhedsbegreb flyttes opmærksomheden fra udelukkende at være orienteret mod risikofaktorer og medicinske interventioner hen imod samfundsmæssige faktorers betydning og borger-inddragelse (ibid.). I og med at der med det brede sundhedsbegreb kommer en øget opmærksomhed på, hvilken betydning samfundsmæssige faktorer spiller i forhold til muligheder og begrænsninger for sundhedsfremme, kommer begrebet social ulighed i sundhed til at fremstå mere centralt i debatten om forebyggelse og sundhedsfremme (ibid.). Social ulighed i sundhed betyder ifølge Bælum og Sandø: ( ) at der oftest er en sammenhæng mellem en given sygdomstilstand og nogle sociale faktorer, som fx den enkeltes uddannelsesniveau, indkomst, erhverv, bolig m.v., ligesom der er en sammenhæng mellem sociale faktorer og livsstil, herunder rygning, ernæring, fysisk aktivitet m.v. (Bælum & Sandø 2006: ). På denne måde er der opmærksomhed på, at strukturelle, samfunds- og miljømæssige forhold har betydning for den enkeltes mulighed for sundhed. I relation til de unge hjemløse, som i mange af 8 Niles Sandø, cand.scient.soc. og akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen (Billesoe 2014). Lotte Bælum, Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2013). 15

20 livets henseender må betragtes som marginaliserede 9 og socialt udsatte, som det blev nævnt i et foregående afsnit, ses der derved potentiel øget risiko for, at de i højere grad end andre jævnaldrende er i øget risiko for at opleve sundhedsmæssigt relaterede problemer og udfordringer samt oplever at have ringere indflydelse på muligheden for at forbedre egen sundhed (Dybbroe & Kappel : 42) Sundhedsforståelse I dette afsnit følger en præcisering af, hvad sundhed i denne sammenhæng er og forstås som. Dernæst bevæger vi os videre til en mere generel præsentation af et sundhedsfremmende perspektiv, der helt konkret er rettet mod unge hjemløse. Sundhed er, på samme måde som sundhedsfremme, et begreb, der er forsøgt defineret af mange forskellige aktører, hvilket betyder, at sundhed er tillagt multiple betydninger. I teksten Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber af Finn Kamper-Jørgensen 11 m.fl. (Kamper- Jørgensen m.fl. 2009: 33-35) er en del af disse definitioner samlet, hvoraf det fremgår, at definitioner af sundhed strækker sig over: sundhed som værende et middel til et mål, som en ressource for dagliglivet, som en evne til at leve livet fuldt, som en mening med tilværelsen, som en kraft og styrke, som evnen til at tage vare på sit helbred m.fl. (Kamper-Jørgensen m.fl. 2009: 34). Alle disse definitioner trækker på forskellige videnstraditioner, hvor det, der vægtes som betydningsfuldt i forhold til sundhed, varierer. Eftersom der findes så mange forskellige definitioner af sundhed, fremkommer det i særdeleshed som en nødvendighed at placere dette speciale inden for en specifik sundhedsforståelse. Som det vil blive præsenteret i det kommende afsnit, er definitionen af sundhed i dette speciale uløseligt forbundet med subjektets mulighed for at handle. Med reference til det kritisk psykologisk inspirerede sundhedsbegreb 12 fastholder vi, at sundhed må defineres individuelt med udgangspunkt i den enkeltes praksis og dermed handling, men at det i denne sammenhæng bliver væsentligt at have fokus på, hvordan individer lever, hvad de gør, og 9 Dette aspekt belyses yderligere i specialets analyseafsnit. 10 Bettina Dybbroe, Lektor i sundhedsfremme ved Roskilde Universitet (RUC 2014a). Nanna Kappel, Lektor, ph.d. ved Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet. Institut for Sygepleje (Metropol 2014). 11 Finn Kamper- Jørgensen, Læge, epidemiolog og lic.med. (Den Store Danske 2014). 12 Det kritisk psykologiske sundhedsbegreb uddybes yderligere i afsnittet Specialets teoretiske perspektiv. 16

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 1 Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 Udarbejdet af: Ilja Sabaj-Kjær, under supervision af projektleder Jesper Hegelund Bertelsen, under Hjemløseplanen, Plan og Projektstaben, Social-

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012 Sundhedsfremme gennem uddannelse Odense den 6. juni 2012 Disposition Uddannelse af borgeren Uddannelse som sundhedspåvirkende faktor. Dagtilbuddet som sundhedsfremmende setting. Politiske og institutionelle

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

2.0 PROBLEMFORMULERING

2.0 PROBLEMFORMULERING Indholdsfortegnelse ABSTRACT 4 1.0 INDLEDNING 6 2.0 PROBLEMFORMULERING 8 2.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL 8 3.0 SPECIALETS STRUKTUR 9 3.1 TEORETISK OG METODISK VINKEL 9 3.2 AFGRÆNSNING 10 3.3 PRÆSENTATION AF AFSNIT

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk Sundhedsfremme blandt unge mænd Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer? Disposition Hvad kendetegner unge mænd?

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere