Multidisciplinær kræftbehandling en vejledning til MDT-konferencen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multidisciplinær kræftbehandling en vejledning til MDT-konferencen"

Transkript

1 Arbejdsdokument 15. juni 2015

2 Forord til vejledning om MDT-konferencer I forbindelse med beskrivelse af kræftpakker i sundhedsstyrelsens regi i kræftplan II juni 2005 med opfølgning i oktober 2007 anbefales Multidisciplinære Team(MDT)-konferencer som et væsentligt element i tilrettelæggelse og gennemførelse af det enkelte patientforløb. Det er ofte her, den endelige beslutning om behandling træffes. (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kraeft/nationale-planer) Der har altid været afholdt konferencer af denne type i forbindelse med kræftudredning og -behandling, men der findes ikke i Danmark en vejledning for, hvordan en sådan konference skal afholdes og hvem, der skal/bør deltage, ligesom det heller ikke er defineret, hvordan oplægget til og afrapporteringen fra konferencen skal være, eller hvordan den videre formidling til den patient, beslutningen vedrører, fastlægges. Der er en række afledte procedurer til MDT-konference, såsom mødestruktur og -infrastruktur, logistik og klinisk beslutningsproces, som kræver en national stillingtagen, konsensus og vejledning. Det er også vigtigt at tilgodese yngre lægers oplæring og rolle på MDT-konferencen. Ved DMCG.dk s repræsentantskabsmøde på Hindsgavl den 29. august 2014 var der en session med fire indlæg om MDT-konference, og denne udmundede i ønsket om en national vejledning. Den gruppe, som stod for sessionen, blev opfordret til at gå videre med dette arbejde med Lene Lundvall som formand. Gruppen er udvidet med et relevant antal deltagere for at tilgodese bred faglig og geografisk repræsentation. Der foreligger en national engelsk vejledning The Characteristics of an Effective Multidisciplinary Team (MDT), 2010, National Cancer Action Team (NHS), UK. Gruppen har valgt at tage udgangspunkt i denne og tilpasse og videreudvikle den til danske forhold. Dette arbejde har til formål at udarbejde en generisk model for MDT-konferencen, samt alle afledte procedurer heraf. Det er arbejdsgruppens intention, at den generiske model kan tilpasses lokale forhold og alle specialer. Arbejdsgruppen har endvidere som grundlag for arbejdet, at såvel Danske Regioner, RKKP, DMCG.dk og Sundhedsstyrelsen har efterspurgt en vejledning, som er bredt klinisk forankret, såvel som understøttende for dansk lov og de eksisterende kræftplaner. Kræftens Bekæmpelse takkes for at bidrage til litteratursøgning. RKKP takkes for økonomisk støtte til projektet. På arbejdsgruppens vegne Lene Lundvall 2

3 Baggrund Dette dokument beskriver og uddyber karakteristika for en effektiv MDT-konference, som de er udstukket i Kræftplan II og Notat om Task Force for kræftområdet fra Sundhedsstyrelsen af Dokumentet er inspireret af National Cancer Action Teams (NHS) guideline for MDT: The Characteristics of an Effective Multi Disciplinary Team (MDT) og udarbejdet af en arbejdsgruppe i regi af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) med henblik på at skabe en vejledning i effektiv tilrettelæggelse og afholdelse af multidisciplinære teamkonferencer (MDT-konferencer). Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af Bilag 1. Introduktion MDT-konferencer indskriver sig som en vigtig del af den danske kræftbehandling siden Kræftplan II (2005), der betoner det multidisciplinære team som drivkraft for pakkeforløbene. MDT-konferencer skal samle en deltagerkreds med det nødvendige kendskab, ekspertise og erfaring til sikring af en høj kvalitet af diagnose, behandling og pleje. MDT-konferencens mål er at behandle patienten som en hel patient, herunder at medtage patientens synspunkter, præferencer og generelle livsforhold, når der træffes beslutning om behandlingstilbud. En MDT-konference træffer beslutninger, der formidles som anbefalinger. Anbefalingerne er aldrig bedre end den information, der er til stede ved selve konferencen. Den endelige beslutning må naturligvis træffes mellem patienten og den relevante kliniker. Det tilstræbes, at yngre læger deltager og bidrager aktivt til MDT-konferencen som del af deres speciallægeuddannelse. Effektivt MDT-arbejde bør resultere i at: Diagnostik, behandling og forløb vurderes af specialister med relevant viden, færdigheder og erfaring for den specifikke kræftsygdom Sikre overholdelse af nationale og lokale kliniske guidelines Sikre overgange mellem specialer og afdelinger Medvirke til overholdelse af kræftpakkeforløb og garantier Sikre ensartethed i udredning, diagnostik, behandling og opfølgning Alle patienter får mulighed for at deltage i relevante kliniske forsøg Opnå større patient sikkerhed Målrettet dataindsamling til gavn for det enkelte individ og for kvalitetssikring og forskning Styrke samarbejde mellem de involverede speciallæger og deraf øget arbejdstilfredshed Sikre faglig og professionel udvikling af MDT-deltagere og observatører, herunder de uddannelsessøgende læger. Optimere ressourceforbrug 3

4 1. Teamet 1.1. Konferencedeltagere Alle relevante lægefaglige specialer der er nødvendige for optimal beslutningskompetence, såvel faste som ad-hoc deltagere, er repræsenteret i MDT-konferencen. Deltagerne skal være tilstrækkeligt kvalificerede m.h.t. ekspertise og specialisering for den pågældende MDTkonference. Den enkelte MDT-konference må selv fastlægge behovet for relevant klinisk kompetence Det tilstræbes, at der deltager flere specialister fra hvert klinisk speciale Forløbskoordinationsfunktionen bør være repræsenteret ved MDT-konferencerne for at sikre kontinuiteten i patientforløbet Kvalificerede stedfortrædere er udpeget på forhånd mhp at dække planlagt/ikke planlagt fravær af faste MDT-deltagere planlagt fravær bør varsles, så erstatning med stedfortræder kan organiseres Observatører er velkomne på konferencen, men regnes ikke som deltagere. Disse kan være fx yngre læger under uddannelse og har ikke noget beslutningsansvar Deltagelse MDT-deltagere (faste og ad-hoc) er i deres arbejdsplan frigjort til deltagelse i MDTkonferencer Faste deltagere er til stede ved diskussionen af alle sager, hvor der er behov for deres bidrag Deltagelse dokumenteres. Ved delvis deltagelse registreres under hvilke sags punkter, den pågældende deltager har deltaget Ad-hoc deltagere indgår ved den eller de sager, der er relevante for dem Alle, der deltager i en MDT-konference, bør præsenteres for konferencen, og navn, titel og afdeling tilføjes på listen over deltagere Ledelse Der er udpeget en overordnet person med ansvar for MDT-arbejdet (den overordnede MDTansvarlige) samt en leder af den konkrete MDT-konference (MDT-konferenceleder). MDTkonferencelederen og den overordnede MDT-ansvarlige behøver ikke at være samme person. MDT-konferencelederen Lederen af den konkrete MDT-konference er ansvarlig for afvikling af den enkelte MDTkonference Lederen har kompetencer indenfor følgende områder: Mødeledelse Kommunikation Interpersonelle relationer Ledelse af forstyrrende personligheder og konflikter 4

5 Facilitator for effektiv konsensuel klinisk beslutningstagning Tidsstyring Forhandlingsledelse Lederens opgave er at: Forberede og/eller godkende oplægslisten og sikre, at MDT-konferencen er beslutningsdygtig og træffe foranstaltninger, såfremt den ikke er Sikre, at alle sager diskuteres og prioriterer, hvis nødvendigt Sikre, at alle relevante MDT-deltagere inkluderes i diskussionen Sikre, at diskussionen er fokuseret og relevant Sikre en god kommunikation/et diskussionsvenligt miljø Fremme evidensbaserede og patientcentrerede beslutninger/anbefalinger Sikre, at egnethed til relevante kliniske protokoller tages i betragtning Sikre, at den aktuelle diskussion og beslutning/anbefaling af behandlingsplan er afsluttet, før en ny sag diskuteres Sikre, at relevante data (demografik og kliniske data) er noteret/dikteret Sikre, at beslutningen er klart opsummeret, dikteret, og at der er en plan for, hvordan patienten orienteres herom indenfor en lokalt fastsat tidsramme Sikre, at det er klart hvem, der effektuerer enhver besluttet handling efter mødet, og at dette føres til referat. Den overordnede MDT-ansvarlige Ansvar for drift af MDT-konference skal placeres entydigt. Den MDT-ansvarlige har et overordnet ansvar for konferenceafviklingen, der rækker ud over de enkelte konferencer. Han/hun er ansvarlig for: Styring/forvaltning og fastsættelse af klare mål for konferencearbejdet At sikre at andre i organisationen har en forståelse for MDT-konferencens betydning og rolle i behandlingen af patienterne, og hvorfor dette er vigtigt i behandling af kræft Lokalt at forhandle om ressourcer, der er nødvendig for MDT-konferencen At viderebringe uhensigtsmæssige forhold, der kan have indflydelse på MDTkonferencens sikkerhed, beslutninger m.m., til ledelsessystemet Og opmærksom på mangelfuld mødedeltagelse og at gå videre til pågældendes ledelse, hvis dette har indflydelse på kvaliteten af MDT-konferencens arbejde/beslutninger/anbefalinger MDT-konferencens deltageres opgaver og omgangsform Hver MDT-konferencedeltager har klart definerede roller og ansvar, som de er bekendte med, og dette ansvar er indskrevet i deres funktionsområder Teamet har aftaler om, hvad der er acceptabel opførsel herunder: 5

6 Gensidig respekt og tillid Alle meninger har samme vægt - forskellige meninger påskønnes Løsninger af konflikter mellem team-medlemmer Opfordring til konstruktiv diskussion/debat Fravær af personlig dagsorden Mulighed for at anmode om og fremskaffe yderligere uddybende informationer ved uklare oplysninger MDT-deltagere spiller en rolle i at dele læring og erfaring vedrørende bedste kliniske praksis med kolleger Personlig udvikling og træning Teamdeltagere anerkender behovet for fortsat læring, og de enkelte deltagere støttes i tilvejebringelse af den nødvendige viden og færdigheder, der kræves for at udfylde deres roller og ansvar i MDT og deres respektive professionelle roller. Støtte er om nødvendigt tilgængelig i MDT, i organisationen og nationalt, og team-deltagerne forfølger den nødvendige personlige faglige udvikling Der forefindes muligheder for dannelse af netværk med henblik på at dele læring og erfaringer med andre MDT både lokalt og nationalt Der er om nødvendigt adgang til træningsmuligheder, der støtter de individuelle roller i MDTkonferencen så som: Lederskab Konferencestyring Færdigheder inden for kommunikation herunder at lytte og formidle mundtligt eller skriftligt Styring af tid Autoritet og gennemslagskraft Brug af IT så som ved video-konferencer Kendskab til anatomi, onkologi, radiologi og patologi (for så vidt team-medlemmerne ikke selv er eksperter på det enkelte område) Der er en undervisnings- og læringsrolle i MDT-konferencen både inden for (evaluering af patient-cases, der tidligere har været oppe på konferencen) og udenfor teamet (kursister /fellows etc.) 6

7 2. Konferencernes infrastruktur 2.1. De fysiske rammer for konferencen Der er et fast lokale indrettet til MDT-konferencen. Lokalet bør være hensigtsmæssigt (stille) placeret samt lydtæt, om nødvendigt, for at sikre fortrolighed i samtalerne Lokalet bør være fysisk af en tilpas størrelse og indretning, så alle MDT-deltagere har en siddeplads og evt. bordplads til PC er/noter etc., og således at de er i stand til at se og høre hinanden samt at kunne se alle de præsenterede data (fx diagnostiske billeder), både når det gælder indenfor egen lokalitet og mellem flere (hospitals-/ Regions-) enheder Teknologi og udstyr (tilgængelighed og anvendelse) Lokaler, hvori der afholdes MDT-konferencer, tilstræbes at have: Adgang til udstyr, som kan projicere og vise radiologiske billeder, inklusiv tidligere undersøgelser Ved behov udstyr/ faciliteter, der kan projicere og vise patologiske præparater (biopsier/resektater), og som giver mulighed for at se/orientere sig i ældre patologibeskrivelser Opkobling til PAS (patientadministrative systemer) Adgang til EPJ/ databaser eller skemaer, hvor det er muligt at dokumentere MDTbeslutninger/-anbefalinger tidstro og aktuelt Ved behov projektionsmuligheder, som giver MDT-deltagerne mulighed for at se og validere MDT-beslutningerne/-anbefalingerne, mens de bliver dikteret/ skrevet. Ved behov faciliteter til at se og tale med deltagere, som er uden for lokaliteten af MDTlokalet (videokonference) og med hvem, al information (radiologiske billeder, patologi og beskrivelser) som bliver vist, kan deles Der er opbakning/bevillinger fra alle aktører til at frembringe nødvendig teknologi og udstyr (inklusiv videokonferenceudstyr), som er af god og funktionel kvalitet, mindst op til et minimum af netværks specifikationer, som tager højde for følgende aspekter: Standarder for dataoverførsler Billedkvalitet Båndvidde og hastighed for up-loading af billeder [høj], tidsforskydning ved tale (i.f.m. diskussioner) [minimal] Inter-hospitals kompatibilitet /på tværs af steder og Regioner etc. Disse specifikationer skal holdes opdateret i forhold til brugbarhed og fremtidige teknologiske landvindinger Der skal være adgang til relevant teknisk support i forbindelse med MDT-konferencernes afholdelse, (under konferencernes afholdelse), hvis der er nogen som helst problemer med diverse IT-systemer, videokonferenceudstyr eller diverse opkoblinger til fjerne lokaliteter under konferencen. 7

8 3. Konferenceorganisation og logistik 3.1. Konferencehyppighed MDT-konferencer afholdes regelmæssigt på fastlagte dage og tidspunkter (f. eks én gang ugentligt). For sjældne cancerdiagnoser kan konferencen afholdes ad hoc, forudsat at konferencen er varslet, så de rette deltagere er til stede MDT-konferencer afholdes indenfor normal arbejdstid, og arbejdet tilrettelægges og koordineres med involverede afdelinger, så alle konferencens deltagere har mulighed for at være til stede Forberedelse til MDT-konferencer Der skal være iværksat rutiner, som sikrer, at alle relevante patienter diagnosticeret med cancer får vurderet deres sygdom på en MDT-konference (jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for kræftpakkeforløb samt nationale guidelines) Sidste frist for henvisning af patienter til en MDT-konference skal fastlægges og bør respekteres En struktureret patientliste distribueres forlods til konferencedeltagerne Listen opbygges, således at den er logisk i forhold til deltagernes involvering. Når tilstedeværelse for enkelte specialer ikke længere er nødvendig, kan disse deltagere forlade konferencen Der skal afsættes tilstrækkelig tid til diskussion af komplekse tilfælde. Dette kan være begrænsende for antallet af patienter, der kan tilmeldes pr. gang. Overskrides antallet skal der etableres rutiner til at orientere henvisende afdelinger om dette Form og indhold af oplæg til konferencen besluttes lokalt (medmindre der findes nationale retningslinjer herfor). Et oplæg til konferencen skal indeholde relevante kliniske oplysninger, herunder anamnese, psykosociale forhold, komorbiditet, almen tilstand, performance status, foretagne og planlagte undersøgelser, patientpræferencen og palliationsbehov. Hvis det foreligger, skal TNM-klassifikationer, oplyses. Der kan endvidere være specialespecifikke oplysninger, som ligeledes skal fastlægges Form og indhold af afrapportering fra konferencen besluttes lokalt. En afrapportering skal dog som minimum indeholde grundlaget for anbefalingerne, behandlingsplan, angivelse af hvem der effektuerer planen og formidler informationen til patienten Det forventes, at konferencedeltagerne (jf. afsnit 1.1) er fagligt kompetente og kender nationale og internationale retningslinjer indenfor deres respektive specialer. Det forventes i øvrigt, at deltagerne møder velforberedte til konferencerne Organisation og administration under MDT-konferencer Det skal klart fremgå, hvem der har henvist patienten og hvilket spørgsmål, der ønskes drøftet på konferencen Et lokalt besluttet oplæg jf præsenteres Ved konferencen skal der være det nødvendige antal onlineadgange til relevante oplysninger (jf. 2.2). 8

9 Der udfærdiges for hver patient et konferencenotat. Oplysningerne skal inkludere rationale for anbefaling af behandling, oplysninger om usikkerheder og evt. uenighed konferencedeltagerne imellem Hvis muligt, kan der under mødet indtastes direkte til relevante kliniske databaser Der er en effektiv koordination og ledelse under konference Koordination efter MDT-konferencen Der er etableret rutiner til at sikre: At patienten informeres om konferencebeslutningen og det videre forløb af en sundhedsfaglig person, der kan vurdere og imødekomme patientens behov for information At rammerne for tilbagemelding er aftalt med patienten forud for konferencen, hvad angår tid, sted, afdeling/person At der er taget højde for den patientrelaterede kontakt i arbejdstilrettelæggelsen til opfølgning på MDT-konferencen At såfremt der ikke kan træffes beslutning p.g.a. ufuldstændige oplysninger, eller hvor nye oplysninger fremkommer på et senere tidspunkt, skal patienten tages op på fornyet MDT-konference At beslutning kan udskydes, såfremt der skal inddrages anden ekspertise At MDT-konferencen informeres, hvis der sker betydelige ændringer af anbefalinger vedrørende behandling eller pleje At patienter henvises til anden MDT-konference (anden afdeling eller andet sygehus), hvis dette er påkrævet. 9

10 4. Kvalitetssikring af MDT-konferencer 4.1. Organisatorisk støtte Der skal være tilstrækkelige ressourcer, hvad angår personer, tid, udstyr og faciliteter til at kunne afholde effektive MDT-konferencer (således som de er beskrevet i det aktuelle dokument) Der skal være tilstrækkelige ressourcer til at kunne følge op på konferencen Dataindsamling, analyse og audit på resultater (outcome) Indsamling og indtastning af data til kliniske databaser foretages i regi af MDT-organisationen. MDT-organisationen skal registrere sin egen aktivitet MDT-konferencen deltager i interne og eksterne audits på selve MDT-processen, resultatet af konferencen og gennemgang af auditdata (fx at se på om den behandling, der blev besluttet er i overensstemmelse med den gældende bedste specialiststandard og overveje, om der er grundlag for at lave en undersøgelse/forskningsprojekt) for at se, om der skal sættes ind for at ændre praksis, hvis det er indiceret eller nødvendigt Forhold af betydning for MDT-konferencer medinddrages i patientspørgeskemaer for at drage nytte af patient feed back og evt. implementere forbedringer som følge heraf, hvis det er relevant Overordnet monitorering og udvikling Formålet med MDT-konferencen og forventet resultat af konferencen defineres lokalt. Der skal være ledelsesmæssig opbakning til konferencen. Den multidisciplinære konferences beslutning kan ikke omstødes af en unidisciplinær konferencebeslutning, uden at MDTkonferencen informeres om baggrunden MDT-politikker, -vejledninger og -protokoller opdateres i takt med, at retningslinjerne revideres MDT-konferencen forholder sig mindst årligt til, om der er forskelle på de behandlinger, som patienter har adgang til forskellige steder i landet. Dette for at fastholde at alle patienter uanset bopæl har ret til samme behandling MDT-konferencen måler mindst en gang om året sin egen effektivitet og proces, og hvor det er muligt, foretages en benchmark på sig selv mod tilsvarende MDT-konferencer, ved at lave kræft peer view processer og/eller anvendelse af andre nationale redskaber. MDT-konferencen selv eller arbejdsgiveren (Regionen) forholder sig til resultaterne Uddannelsesperspektiv Det er vigtigt at tilgodese yngre lægers oplæring og rolle på MDT-konferencen. Yngre læger bør som del af deres uddannelse planlagt deltage på MDT-konference og kan bidrage aktivt til afviklingen med fx fremlæggelse af oplæg. Dette også med henblik på kontinuerlig sikring af den nødvendige ekspertise. 10

11 De næste skridt/fremtiden De karakteristika, som er beskrevet i nærværende dokument for en effektiv MDT-konference skal ses i rammerne af Sundhedsstyrelsens Kræftplan II og III. For yderligere optimering anbefales nedenstående. Der/det bør: I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning etableres formaliseret undervisning i ledelse og organisation af MDT-konferencen Etableres et system for intern og ekstern audit Gennemføres pilotprojekter, som kan vise veje for MDT-konferencerne, så de kan foretage selvvurdering og feedback på områder, som er mindre egnet til peer review, som f.eks. områderne teamwork og lederskab Identificeres udviklingspotentialer/støttefunktioner for MDT-konferencerne Overvejes hvordan web-baseret undervisning kunne understøtte MDT-arbejdet Udvikles et idékatalog, hvor man kan dele velfungerende lokale praktikker i forbindelse med de diverse karakteristika for den effektive MDT-konference Etableres On-line adgang til nationale kliniske databaser mhp beslutningsstøtte Etableres On-line adgang til kliniske databaser mhp på direkte indtastning af data Overvejes at oprette nationale MDT-konferencer mhp second opinion Ved udvikling af nye patientadministrative systemer indarbejdes MDT-moduler. Mere information Hvis du ønsker at se resultaterne af den survey, som danner grundlag for den engelske udgave af vejledningen, henvises til 11

12 Litteraturliste (1) Hong NJ, Wright FC, Gagliardi AR, Paszat LF. Examining the potential relationship between multidisciplinary cancer care and patient survival: an international literature review. J Surg Oncol 2010 Aug 1;102(2): (2) Lamb BW, Jalil RT, Sevdalis N, Vincent C, Green JS. Strategies to improve the efficiency and utility of multidisciplinary team meetings in urology cancer care: a survey study. BMC Health Serv Res 2014;14:377. (3) Prades J, Borras JM. Shifting sands: adapting the multidisciplinary team model to technological and organizational innovations in cancer care. Future Oncol 2014 Oct;10(13): (4) Wille-Jorgensen P, Sparre P, Glenthoj A, Holck S, Norgaard PL, Harling H, et al. Result of the implementation of multidisciplinary teams in rectal cancer. Colorectal Dis 2013 Apr;15(4): (5) Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II - Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. København: Sundhedsstyrelsen; (6) Task force for kræftområdet S. Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter. København: Sundhedsstyrelsen; (7) Lehmann Knudsen J, Ellegaard Christensen M, Hansen B. Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen. København: Nyt Nordisk Forlag; (8) Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats på kræftområet - et sundhedsfagligt oplæg. København: Sundhedsstyrelsen; (9) DMCG.dk. Kræftkirurgi - mere end et håndværk. Præsentation af resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om den kræftkirurgiske status i København, Danmark; (10) Boxer MM, Vinod SK, Shafiq J, Duggan KJ. Do multidisciplinary team meetings make a difference in the management of lung cancer? Cancer 2011 Nov 15;117(22): (11) National Cancer Action Team. The Characteristics of an Effective Multidisciplinary Team (MDT). England: National Health Service (NHS); (12) Taylor C, Munro AJ, Glynne-Jones R, Griffith C, Trevatt P, Richards M, et al. Multidisciplinary team working in cancer: what is the evidence? BMJ 2010;340:c951. (13) Stae of Victoria DoH. Multidisciplinary cancer care - Litterature review. Australia: Department of Health - State Government Victoria; (14) Brannstrom F, Bjerregaard JK, Winbladh A, Nilbert M, Revhaug A, Wagenius G, et al. Multidisciplinary team conferences promote treatment according to guidelines in rectal cancer. Acta Oncol 2015 Apr;54(4):

13 (15) Fleissig A, Jenkins V, Catt S, Fallowfield L. Multidisciplinary teams in cancer care: are they effective in the UK? Lancet Oncol 2006 Nov;7(11): (16) Patkar V, Acosta D, Davidson T, Jones A, Fox J, Keshtgar M. Cancer multidisciplinary team meetings: evidence, challenges, and the role of clinical decision support technology. Int J Breast Cancer 2011;2011: (17) Croke JM, El-Sayed S. Multidisciplinary management of cancer patients: chasing a shadow or real value? An overview of the literature. Curr Oncol 2012 Aug;19(4):e232-e238. (18) Lamb BW, Sevdalis N, Benn J, Vincent C, Green JS. Multidisciplinary cancer team meeting structure and treatment decisions: a prospective correlational study. Ann Surg Oncol 2013 Mar;20(3): (19) van HJ, de ML, Otter R, de VJ, Siesling S. Quality improvement by implementing an integrated oncological care pathway for breast cancer patients. Breast 2014 Feb 25. (20) MacDermid E, Hooton G, MacDonald M, McKay G, Grose D, Mohammed N, et al. Improving patient survival with the colorectal cancer multi-disciplinary team. Colorectal Dis 2009 Mar;11(3): (21) Brown G. Specialist multidisciplinary team working in the treatment of cancer. BMJ 2012;344:e2780. (22) Coory M, Gkolia P, Yang IA, Bowman RV, Fong KM. Systematic review of multidisciplinary teams in the management of lung cancer. Lung Cancer 2008 Apr;60(1): (23) Abdulrahman GO, Jr. The effect of multidisciplinary team care on cancer management. Pan Afr Med J 2011;9:20. (24) Kane B, Luz S. "Do no harm": fortifying MDT collaboration in changing technological times. Int J Med Inform 2013 Jul;82(7): (25) Ruhstaller T, Roe H, Thurlimann B, Nicoll JJ. The multidisciplinary meeting: An indispensable aid to communication between different specialities. Eur J Cancer 2006 Oct;42(15): (26) Kee F, Owen T, Leathem R. Decision making in a multidisciplinary cancer team: does team discussion result in better quality decisions? Med Decis Making 2004 Nov;24(6): (27) Jalil R, Ahmed M, Green JS, Sevdalis N. Factors that can make an impact on decision-making and decision implementation in cancer multidisciplinary teams: an interview study of the provider perspective. Int J Surg 2013;11(5): (28) Raine R, Wallace I, Nic a' BC, Xanthopoulou P, Lanceley A, Clarke A, et al. Improving the effectiveness of multidisciplinary team meetings for patients with chronic diseases: a prospective observational study. Southampton (UK): NIHR Journals Library; 2014 Oct Health Services and Delivery Research 2014 Jan 1. (29) Stephens MR, Lewis WG, Brewster AE, Lord I, Blackshaw GR, Hodzovic I, et al. Multidisciplinary team management is associated with improved outcomes after surgery for esophageal cancer. Dis Esophagus 2006;19(3):

14 (30) Birchall M, Bailey D, King P. Effect of process standards on survival of patients with head and neck cancer in the south and west of England. Br J Cancer 2004 Oct 18;91(8): (31) Kesson EM, Allardice GM, George WD, Burns HJ, Morrison DS. Effects of multidisciplinary team working on breast cancer survival: retrospective, comparative, interventional cohort study of women. BMJ 2012;344:e2718. (32) Ruiz-Casado A, Ortega MJ, Soria A, Cebolla H. Clinical audit of multidisciplinary care at a mediumsized hospital in Spain. World J Surg Oncol 2014;12:53. (33) Lamb BW, Sevdalis N, Arora S, Pinto A, Vincent C, Green JS. Teamwork and team decision-making at multidisciplinary cancer conferences: barriers, facilitators, and opportunities for improvement. World J Surg 2011 Sep;35(9): (34) Taylor C, Shewbridge A, Harris J, Green JS. Benefits of multidisciplinary teamwork in the management of breast cancer. Breast Cancer (Dove Med Press) 2013;5: (35) Taylor C, Ramirez AJ. Multidisciplinary team members' views about MDT working: Results from a survey commissioned by the NationalCancer Action Team. National Cancer Action Team MDT Development Programme; (36) Sharma A, Sharp DM, Walker LG, Monson JR. Colorectal MDTs: the team's perspective. Colorectal Dis 2008 Jan;10(1):63-8. (37) Lanceley A, Savage J, Menon U, Jacobs I. Influences on multidisciplinary team decision-making. Int J Gynecol Cancer 2008 Mar;18(2): (38) Chinai N, Bintcliffe F, Armstrong EM, Teape J, Jones BM, Hosie KB. Does every patient need to be discussed at a multidisciplinary team meeting? Clin Radiol 2013 Aug;68(8): (39) Simcock R, Heaford A. Costs of multidisciplinary teams in cancer are small in relation to benefits. BMJ 2012;344:e3700. (40) Westin T, Stalfors J. Tumour boards/multidisciplinary head and neck cancer meetings: are they of value to patients, treating staff or a political additional drain on healthcare resources? Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2008 Apr;16(2): (41) Ke KM, Blazeby JM, Strong S, Carroll FE, Ness AR, Hollingworth W. Are multidisciplinary teams in secondary care cost-effective? A systematic review of the literature. Cost Eff Resour Alloc 2013;11(1):7. (42) Shah S, Arora S, Atkin G, Glynne-Jones R, Mathur P, Darzi A, et al. Decision-making in Colorectal Cancer Tumor Board meetings: results of a prospective observational assessment. Surg Endosc 2014 Oct;28(10): (43) Taylor C, Atkins L, Richardson A, Tarrant R, Ramirez AJ. Measuring the quality of MDT working: an observational approach. BMC Cancer 2012;12:202. (44) Tattersall MH. Multidisciplinary team meetings: where is the value? Lancet Oncol 2006 Nov;7(11):

15 (45) Wright FC, Lookhong N, Urbach D, Davis D, McLeod RS, Gagliardi AR. Multidisciplinary cancer conferences: identifying opportunities to promote implementation. Ann Surg Oncol 2009 Oct;16(10): (46) Lamb BW, Brown KF, Nagpal K, Vincent C, Green JS, Sevdalis N. Quality of care management decisions by multidisciplinary cancer teams: a systematic review. Ann Surg Oncol 2011 Aug;18(8): (47) Ryan J, Faragher I. Not all patients need to be discussed in a colorectal cancer MDT meeting. Colorectal Dis 2014 Feb 7. (48) Taylor C, Finnegan-John J, Green JS. "No decision about me without me" in the context of cancer multidisciplinary team meetings: a qualitative interview study. BMC Health Serv Res 2014;14:

16 BILAG 1 MDT-konferencens arbejdsgruppe: Lene Lundvall, overlæge, klinikchef, Gynækologisk Klinik, RH (formand) Jens Hillingsø, overlæge, klinikchef, Kir.gas.og transplant.klinik, RH Lone Nørgaard Petersen, overlæge, Onkologisk Klinik, RH Hanne Nellemann (3. og 4. møde), overlæge, Radiologisk Afd., AUH Jon Thor Asmussen (suppl. Hanne internatmøde), OUH Søren Høyer, overlæge, Patologisk Institut, AUH Rikke Hjarnø Hagemann-Madsen, overlæge, Klinisk Patologi, Vejle Sygehus Henrik Lajer, overlæge, Gynækologisk Klinik, RH Torben Rasmussen, overlæge, Lungemedicinsk afd., AUH Michael Borre, overlæge, formand for DMCG Pernille Dehn (sekretær) 16

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Hvad er det? Hvordan? Hvorfor? Kultur 1 Hvad er det? En konference, hvor beslutninger i pakke forløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen Birgitte Seierøe Pedersen Overlæge, speciallæge i onkologi og master i sundheds-it Koncern IT - Region Hovedstaden En MDT- overlæges

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter

Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter The Capital Region Træning i samarbejde erfaringer og fremtidsudsigter Fremtidens sundhedsvæsen Nyborg Strand 2013 Doris Østergaard, DIMS, Center for HR, Region H at kunne bygge bro er kernen i vellykkede

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

At arbejde i traumeteam

At arbejde i traumeteam At arbejde i traumeteam Kommunikation, samarbejde og ledelse Resource Management Få overblik Prioritere og fordele opgaverne Ledelse og team-koordinering God og sikker kommunikation Mobilisering av tilgængelige

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere