Ledelsesberetning 01 Hoved- og nøgletal 11 Resultatopgørelse 12 Balance 13 Egenkapitalopgørelse 15 Pengestrømsopgørelse 16 Noter 17 Påtegninger 46

Transkript

1 Årsrapport 2005

2 Ledelsesberetning 01 Hoved- og nøgletal 11 Resultatopgørelse 12 Balance 13 Egenkapitalopgørelse 15 Pengestrømsopgørelse 16 Noter 17 Påtegninger 46 Bestyrelse og direktion 48 Finansiel ordbog 49

3 01 Storebælts hovedaktiviteter A/S Storebælt har til opgave at: drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen vedligeholde Storebælts jernbaneforbindelse drive og vedligeholde havneanlæg i Odden og Ebeltoft opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over baneanlægget over Storebælt forvalte og sikre tilbagebetalingen af A/S Storebælts gældsportefølje.

4 02 Årsrapport Årets resultat Resultatet af ordinær drift udgør et overskud på mio. kr., hvilket er 455 mio. kr. lavere end i Ændringen kan primært henføres til øgede afskrivninger på 400 mio. kr. Det opnåede resultat er 120 mio. kr. bedre end forventet og betragtes som tilfredsstillende. Omsætningen fra vejforbindelsen er fra 2004 til 2005 faldet med 65 mio. kr. svarende til 3 pct. Den faldende omsætning skyldes lavere priser gennemført hhv. 14. juni (generel takstnedsættelse) og 1. september 2005 (nye rabatprodukter). Den samlede trafikvækst har for året udgjort 7,4 pct. i forhold til 2005, men denne har imidlertid ikke kompenseret for effekten af takstnedsættelsen, og det reelle tab i omsætningen siden takstnedsættelsen er i størrelsesordenen 120 mio. kr. På årsniveau udgør tabet ca. 300 mio. kr. Driftsomkostningerne er på niveau med omkostningerne i 2004 og udgør i alt 273 mio. kr. Afskrivningerne udgør 841 mio. kr. og er ca. 400 mio. kr. højere end i A/S Storebælt har i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S med virkning fra 1. marts 2006 overtaget ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende jernbaneforbindelsen fra Banedanmark. Hidtil er det samlede jernbaneanlæg blevet afskrevet lineært over 100 år. I konsekvens af overtagelsen af ansvaret for reinvesteringerne er den foventede levetid for anlægget blevet revurderet. De samlede finansieringsomkostninger eksklusiv finansielle værdireguleringer udgør mio. kr. mod mio. kr. i Budgettet for 2005 viste en omkostning på mio. kr. Renteomkostningerne for 2005 kan eksklusive værdireguleringer opgøres til 3,7 pct. af selskabets nettogæld. Det må betragtes som tilfredsstillende. I forhold til den forventede, langsigtede realrente på 3,5 pct. p.a. er der tale om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten for 2005 kan opgøres til 1,8 pct. p.a. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udviser et overskud på 319 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 185 mio. kr. I 2004 udgjorde resultatet et overskud på 691 mio. kr. Finansielle værdireguleringer udgør en omkostning på 441 mio. kr., der omfatter dels dagsværdireguleringer på 374 mio. kr., dels valutakursreguleringer på 67 mio. kr. I 2004 udgjorde værdireguleringer 874 mio. kr. Årets resultat før skat udgør et underskud på 122 mio. kr. mod et underskud på 183 mio. kr. i Efter skat udviser årets resultat et overskud på 673 mio. kr. mod et underskud i 2004 på 706 mio. kr. Skat af årets resultat udgør en indtægt på 34 mio. kr. og hertil kommer en indtægt på 788 mio. kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt effekten af nedsættelse af selskabsskatten fra 30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt skat med 27 mio. kr. Samlet udgør årets skat en indtægt på 795 mio. kr. Reguleringen af udskudt skat er en konsekvens af ændringerne af selskabsskatteloven, som blev gennemført i foråret Lovændringen medfører, at en større andel af selskabets optjente skattemæssige underskud under de givne økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes. Resultatet før finansielle værdireguleringer er forbedret med ca. 70 mio. kr. i forhold til det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Resultatet efter skat er imidlertid markant bedre end det forventede overskud på 300 mio. kr., som ligeledes blev oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Afvigelsen skyldes primært, at dagsværdireguleringen efter skat er ca. 320 mio kr. lavere end budgetteret. Værdien af vej og baneanlæg er netto reduceret med 800 mio. kr. Der er i perioden

5 03 gennemført forbedringer af anlæggene for 29 mio. kr. og foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 829 mio. kr. Selskabet har ultimo 2005 købt Mols Linien A/S' havneanlæg i Odden og Ebeltoft til en samlet pris på 226,5 mio. kr. Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2005 negativ med mio. kr. På baggrund af de fremtidige estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 10 år, regnet fra ultimo Selskabets gæld er i 2005 nedbragt med 700 mio. kr. og udgør ultimo 2005 i alt 36,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S mod en garantiprovision på 0,15 pct. yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport og Energiministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af baneforbindelsen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S Storebælt.

6 04 Årsrapport Pengestrømme Begivenheder efter statusdagen Forventninger til 2006 Pengestrømme fra driften udgør mio. kr., hvilket er 69 mio. kr. mindre end i Det er primært ændringer i omsætning og kreditorer. Pengestrømme til investering udgør 277 mio. kr. primært som følge af køb af havne samt anskaffelse af andre materielle anlægsaktiver. Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser. Under finansieringsaktiviteter indgår renteudgifter, værdireguleringer, låneoptagelse, afdrag på gældsforpligtelsen og forskydninger i værdien af derivater, som i alt udgør ca. 4,6 mia. kr. Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2005 udgør mio. kr. Den 1. marts 2006 er ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende baneforbindelsen på Storebælt formelt overdraget fra Banedanmark til A/S Storebælt. Som et led i overdragelsen vil den årlige vederlagsbetaling fra Banedanmark blive øget med 58,8 mio. kr. Den 23. marts 2006 er der indgået aftale mellem Vejdirektoratet og A/S Storebælt om køb af færgehavnene i Spodsbjerg og Tårs. Købesummen udgør 22 mio. kr., og havnene overtages pr. 1. maj Herudover er der ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for Resultatet før værdireguleringer og skat forventes i det kommende år at udgøre et overskud på ca. 100 mio. kr., hvilket er ca. 219 mio. kr. lavere end i Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at falde med knap 6 pct. fra 2005 til 2006, som følge af takstnedsættelserne i I forventningerne til trafikindtægterne indgår en forventet vækst i trafikken på ca. 5 pct. Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 679 mio. kr., der er øget med 58,8 mio. kr., primært som følge af overtagelsen af driftsansvaret for banedelen. Driftsomkostningerne vil stige med ca. 100 mio. kr. som følge af overtagelsen af ansvaret for vedligehold af banedelen, vedligehold af nytilkøbte havne samt tilskud til færgeruten Spodsbjerg Tårs. Øvrige omkostninger, der knytter sig til selskabets hidtidige basisaktivitet, vil være på et uændret niveau. Afskrivningerne vil være på niveau med Renteomkostningerne er eksklusiv værdiregulering budgetteret til at udgøre ca mio. kr. i 2006 mod mio. kr. i Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca. 75 mio. kr.

7 05 Trafik - Storebælt 2005 var et år med betydelige ændringer i trafikbilledet på Storebælt. I forhold til 2004 krydsede flere biler hver dag broen, hvilket er den største tilvækst i biltrafikken på et enkelt år siden broens åbning. I alt passerede knap 9,3 mio. biler broen i 2005, hvilket svarer til en stigning i trafikken på 7,4 pct. i forhold til Til sammenligning udgjorde væksten i den nationale vejtrafik 1 pct. i samme periode (Kilde: Vejdirektoratet). Trafikvæksten på Storebælt er ekstraordinær stor for både personbiler og lastbiler. Den 14. juni 2005 nedsattes prisen for at passere Storebælt med 20 pct. for personbiler og med 5 pct. for lastbiler og busser som et led i en politisk aftale om Storebælt. Den generelle prisnedsættelse blev fra 1. september 2005 suppleret af en Weekendbillet med yderligere 12,5 pct. rabat til personbiler. Samtidig indførtes der rabat til handicappede, der passerer broen med en BroBizz. I de syv måneder af 2005, som prisnedsættelsen har været gældende, vurderes nedsættelsen i sig selv at have givet anledning til en trafikvækst for personbiler på 6 pct. i forhold til samme periode året før. Salget af Weekendbilletter har udgjort godt billetter pr. weekend og har givet anledning til en ekstraordinær høj trafikvækst. Færgerne nord og syd for Storebælt har mistet mindre trafik end ventet som følge af de lavere priser på broen. Det tyder på, at en stor del af væksten på Storebælt kan tilskrives ny trafik. Samtidig smitter den samlede vækst i markedet for trafik mellem det østlige og vestlige Danmark også af på færgerne. Personbiltrafikken er i 2005 steget med knap 8 pct. Trafikvæksten har ligget over forventningen, hvilket specielt skyldes, at trafikanterne har taget hurtigere imod de lavere priser end forventet. Den højere trafik gav sig bl.a. udslag i, at der blev slået flere trafikrekorder i Søndag den 31. juli blev således den hidtil største rejsedag over Storebælt med biler. Lastbiltrafikkens vækst udgjorde i 2005 godt 6 pct., hvilket også var højere end forventningen. Stigningen er særlig bemærkelsesværdig, idet prisnedsættelsen for disse køretøjer kun udgjorde 5 pct. Der er tegn på, at den arbejdsdeling mellem virksomhederne i Øst og Vestdanmark, som den faste forbindelse har givet mulighed for, fortsætter med uformindsket styrke. Det giver, sammen med en god økonomisk vækst i Danmark, anledning til øget godstrafik. Selskabet forventer, at den pæne trafikudvikling kan fortsætte i Det skyldes bl.a., at prisnedsættelsen først slår fuldt igennem efter en tilvænningsperiode hos trafikanterne. Samlet set forventes en stigning på 5 pct. i 2006, hvilket er markant over udviklingen i den almindelige danske vejtrafik. Storebæltsbroens markedsandel af passagertrafikken mellem Øst og Vestdanmark udgjorde 59 pct., mens tog og flytrafikken står for hhv. 27 og 4 pct. og færgetrafikken for 10 pct. 88 pct. af personbilerne og 84 pct. af lastbilerne mellem Øst og Vestdanmark krydsede broen i Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt Procent Prognose Personbiler 1) 4,4 2,5 4,6 7,6 5,7 Lastbiler 3,9 1,4 5,3 6,3 0,0 Busser 4,8 4,0 2,1 0,0 7,1 I alt 4,3 2,3 4,6 7,4 5,0 Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark Trafik pr. døgn på Storebælt Prognose Bro (vej) 59 pct. Færger 10 pct. Tog 27 pct. Fly 4 pct. Personbiler 1) Lastbiler Busser I alt Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

8 06 Årsrapport Storebælts markedsandel i pct. for vejtrafik mellem Øst og Vestdanmark Personbiler 1) Lastbiler Busser Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

9 07 Finansiering Finansforvaltningen i A/S Storebælt sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta og renteeksponering. Målsætninger mv. er nærmere beskrevet i noterne. Låntagning Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har en eksplicit rating fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mulighed for at optage de såkaldte genudlån hos staten. I 2005 blev godt 25 pct. af det relativt beskedne lånebehov på i alt 2 mia. kr. dækket via genudlån. Øvrige lånetransaktioner kom primært fra det svenske marked for realrenteobligationer (swappet til variabelt forrentede EUR) og NOKmarkedet. Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2006 forventes der optaget lån for ca. 5 mia. kr. Hertil kommer finansiering af eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån. Valutarisici Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets låneporteføljer er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to valutaer, jf. grafikken. Renterisici Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i noterne. Selskabet har over de sidste par år dels øget varigheden af porteføljen samt opbygget en realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden. Som følge heraf er følsomheden over for fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt. Selskabet omlagde i 2005 en del af sin realrenteeksponering, der var indekseret til fransk inflation optaget i en periode, hvor det ikke var muligt, at opnå realrenteeksponering i DKK til dansk inflation. Omlægningen betød endvidere en løbetidsforlængelse, hvor selskabet betaler en favorabel realrente på under 2 pct. Herefter er al realrenteeksponering udelukkende relateret til dansk inflation. I forbindelse med udløb af eksisterende capafdækninger har selskabet indgået nye afdækninger på væsentlig lavere renteniveauer, således at knapt 15 pct. af den variabelt forrentede gæld er maksimeret til 3,25 pct. i de næste 5 år. Samlet er ca. 45 pct. af den variabelt forrentede gæld for nærværende afdækket med caps. Det er selskabets generelle forventning, at der i løbet af 2006 vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat før værdiregulering for Kreditrisici Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i noterne. Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA eller AA rating. Det er A/S Storebælts vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter er meget beskeden. Fra og med 1. januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en særlig aftale om sikkerhedsstillelse (CSA A/S Storebælts valutarisici ultimo 2005 Rentefordeling inkl. afdækning DKK 42 pct. EUR 58 pct. heraf afdækket ca. 45%

10 08 Årsrapport aftale). Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til et absolut minimum. Samlet finansomkostning Selskabets finansomkostninger er nærmere beskrevet i tabellen. Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2005 været lavere end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat lave renteniveau i årets løb, hvor der var budgetteret med en vis rentestigning (ECB forhøjede den korte rente med 0,25 pct. primo december, hvilket ikke har nået at påvirke årets resultat). Finansielle nøgletal 2005 Kroner Pct. p.a. Låntagning ,0 mia. heraf genudlån 0,5 mia. Samlet bruttogæld (dagsværdi) 37,3 mia. Nettogæld (dagsværdi) 36,1 mia. Renteomkostninger mio. 3,70 Værdiregulering 441 mio. 1,28 Samlet finansomkostning mio. 4,98

11 09 Rentabilitet Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabilitetsberegningerne, fra og med regnskabsåret Den hidtidige realrente på 4 pct. blev fastsat i midten af 1990'erne på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 vil de langsigtede rentabilitetsberegninger blive beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct. Beslutningen om at sænke den interne realrente er primært baseret på følgende forhold: Udviklingen i markedsrenterne siden midten af 1990 erne Selskabets faktiske finansieringsomkostninger i projektets levetid Gældsporteføljens aktuelle sammensætning og forventninger til den fremtidige realrenteomkostning Det er herefter A/S Storebælts forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 30 år efter åbningen af vejdelen, dvs. i I dette skøn er indregnet effekten af såvel de reducerede indtægter fra vejdelen som de øgede omkostninger til jernbanen og den lavere realrente. Trafikudviklingen efter takstnedsættelsen har udviklet sig lidt bedre end selskabets forventninger hertil, hvilket betyder, at ca. halvdelen af takstnedsættelsen finansieres via øget trafik. De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten. Endvidere er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneforbindelsen. I rentabilitetsberegningerne indgår det endvidere som en central forudsætning, at vejtaksterne løbende indekseres i takt med den almindelige inflation. Som tidligere omtalt blev det i 2005 besluttet at nedsætte taksterne på vejforbindelsen over Storebælt. Endvidere blev ansvaret for teknisk drift og vedligeholdelse samt reinvesteringer i jernbaneforbindelsen overført fra Banedanmark til A/S Storebælt.

12 10 Årsrapport Miljø Arbejdsmiljø I 2005 blev der sat yderligere fokus på arbejdsmiljøet ved at sætte et miljømål for, at arbejdsmiljøet skulle certificeres. Der er lagt en stor arbejdsindsats i at få arbejdsmiljøet yderligere struktureret samt i gennemførelse af den interne uddannelse af medarbejdere. BVQI gennemførte verifikationen i september og i december modtog koncernselskaberne arbejdsmiljøcertifikat efter den internationale standard DS/OHSAS for arbejdsmiljøledelse. Storebæltsforbindelsen er den første bro i verden, hvor arbejdsmiljøet ved drift og vedligehold gennemføres i henhold til kravene i denne internationale standard. Med certificeringen og med regelmæssige audits sikres, at arbejdsmiljøledelsen fungerer efter hensigten, og at det afdækkes, hvor der er forbedringsmuligheder. Den store fokus på arbejdsmiljøområdet har igen i 2005 medført meget få arbejdsulykker under drift og vedligehold af forbindelsen. De senere års positive udvikling er således fortsat med en ulykkesfrekvens i 2005 på 6,1 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Tilsvarende arbejder under Dansk Arbejdsgiverforening (bygge og anlægsvirksomhed) har en ulykkesfrekvens på godt 30 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Trafiksikkerhed Påsejlingen af Vestbroen har sammen med flere vedligeholdsaktiviteter i 2005 resulteret i flere og længerevarende trafikreguleringer end tidligere. På trods af flere trafikreguleringer er trafiksikkerheden dog stor, idet der i 2005 kun har været to trafikulykker med personskade. Det er det laveste antal ulykker siden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 til trods for, at trafikken i denne periode er steget med ca. 60 pct. Det samlede trafikarbejde på Storebæltsforbindelsen (antal køretøjer x vejlængde) er på 200,5 mio. km, hvilket giver en uheldsfrekvens på 0,01 ulykker pr 1 mio. kørte km. Frekvensen for trafikuheld med personskade på de øvrige motorveje i Danmark er opgjort til 0,03, og målsætningen om at ligge under dette tal er således opfyldt. Naturpleje på Sprogø Den største del af Sprogø består i dag af år gammelt moræneler, som er opgravet fra havbunden ved anlægget af den faste forbindelse. Moræneleret har ligget uberørt under Storebælt siden den sidste istid. Der er derfor fra biologer med specialer indenfor planter og dyrelivet stor interesse for at undersøge, hvad der indvandrer af planter og dyr til Sprogø. I hæftet Natur og Trafik på Sprogø fra 2005 er de særlige naturforhold og observationer beskrevet. Naturplejen har siden åbningen af forbindelsen hovedsageligt bestået af nedgræsning med får og kreaturer på de åbne arealer, samt med mellemrum, manuel fjernelse af nye træer og buske samt oprensning af vandhuller. Denne plejeform, uden anvendelse af gødning, tilgodeser forekomsten af overdrev og fremmer dermed et rigt fugleliv. En af de mest synlige effekter for trafikanterne af en god naturpleje på Sprogø er antallet af rastende og ynglende fugle. Den nordatlantiske alkefugl teist er tidligere set raste på Sprogø. I ynglesæsonen 2005 er der registreret 5 ynglende par. Tidligere skulle man være heldig for at se ynglende edderfugle på Sprogø i 2005 er der registreret ca. 100 ynglende par. 26 par grågæs har ynglet på øen, hvilket er betydeligt flere end tidligere. Det grønne regnskab Det grønne regnskab omfatter både daglig drift og vedligehold samt eventuelle ændringer og Serviceentreprenører og medarbejdere Forbrug af ressourcer til renovering, drift og vedligeholdelse af anlæg Ulykkesfrekvens pr. 1 mio. arbejdstimer Ressourcemængder indekseret svarende til 100

13 11 renoveringer af Storebælts anlæg. Ændringer og renoveringer er dog ikke indeholdt i de viste grafer, da disse miljødata kan variere betydeligt fra det ene år til det andet. I figurer og vurderinger indgår miljødata fra årene 2001, 2004 og Det grønne regnskab er ikke udarbejdet for årene 2002 og mindre mængder går til losseplads. Der er således gjort en betydelig indsats for at sortere affaldet samtidigt med, at der produceres mindre affald. Af affaldsmængden på 137 tons går 32 pct. til genbrug, 64 pct. til forbrænding og kun 3,4 pct. går til deponering på losseplads. Dette er under halvdelen af regeringens målsætning vedrørende deponering af affald. Ressourceforbrug 2005 Energi 20,4 TJ* Salt til glatføre 995 tons Papirmaterialer 11 tons Affald 137 tons * Én TJ svarer til ca liter brændstof. Der har ikke i 2005 været miljøuheld knyttet til driften af Storebælts anlæg. Der henvises til Miljøredegørelsen for 2005 for yderligere og mere detaljeret information vedrørende det grønne regnskab og miljøforhold i øvrigt. Ud af det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af anlæggene udgør el forbruget knap 70 pct. med administrationsbygningen, betalingsanlægget samt Østbroen som de væsentligste forbrugere. Samlet er der i 2005 anvendt 3,8 mio. kwh. Emissioner fra elforbruget er klart reduceret på grund af op til 20 pct. anvendelse af vedvarende energi. Affaldsmængderne er opgjort for den almindelige drift og vedligehold. Der er dog ikke produceret væsentlig affald ved ændring af anlæg og renovering af anlæg. Der er en klar tendens til, at mere af affaldet genanvendes og El-forbrug til drift og vedligehold af anlæg (1000 kwh) Genbrug og afskaffelse af affald (ton) Andet: Materielgård, signalskilte, Vester Søgade 10, tre radarstationer til skibsovervågning, Halsskov pumpestation og oppumpning af grundvand til Lejsø

14 12 Årsrapport Hoved- og nøgletal for A/S Storebælt Mio. kr Nettoomsætning, vej Nettoomsætning, bane Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før værdireguleringer Værdireguleringer netto Resultat før skat Skat Årets resultat Anlægsinvestering Obligations og banklån Nettogæld (dagsværdi) Egenkapital Balancesum Nøgletal, pct.: Overskudsgrad (ordinær drift) 70,5 72,2 73,4 74,4 59,6 Afkastningsgrad (ordinær drift) 3,7 4,3 4,7 4,9 4,1 Anlæggenes afkast (ordinær drift) 5,0 5,5 5,9 6,3 5,1 Anm.: Hoved og nøgletal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til defintioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis.

15 13 Resultatopgørelse 1. januar december 2005 (1.000 DKK) Note Indtægter 5 Nettoomsætning Indtægter i alt Omkostninger 6 Andre driftsomkostninger Personaleomkostninger Afskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Omkostninger i alt Resultat af ordinær drift Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Værdireguleringer netto Finansielle poster netto Resultat før skat Skat Årets resultat Overskudet på 672,9 mio. kr. foreslås overført til næste år.

16 14 Årsrapport Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Aktiver Note Langfristede aktiver Immaterielle aktiver 10 Software Immaterielle aktiver i alt Materielle aktiver 11 Vejforbindelse Baneforbindelse Havneanlæg Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver i alt Andre langfristede aktiver 17 Udskudt skat Andre langfristede aktiver i alt Langfristede aktiver i alt Kortfristede aktiver Tilgodehavender Tilgodehavender Derivater Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Kortfristede aktiver i alt Aktiver i alt

17 15 Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Passiver Note Egenkapital 22 Aktiekapital Overført resultat Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Obligationslån og gæld til kreditinstitutter Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Kreditinstitutter Leverandører og andre gældsforpligtelser Derivater Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Egenkapital og gældsforpligtelser i alt Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser 34 Nærtstående parter 35 Begivenheder efter statusdagen Noter uden henvisning

18 16 Årsrapport Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK) Overført Aktiekapital resultat I alt Saldo pr. 1. januar Årets resultat Saldo pr. 31. december Overført Aktiekapital resultat I alt Saldo pr. 1. januar Årets resultat Saldo pr. 31. december

19 17 Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK) Note Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat Finansieringsudgifter netto Regulering for ikke kontante poster Af og nedskrivninger Regnskabsmæssige tab vedr. anlægsaktiver 54 0 Skat Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital Ændring i driftskapital Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Kreditorer og andre gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktivitet Køb af havne Bruttokøb af andre anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Frit cash flow Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Låneoptagelse Nedbringelse af gældsforpligtelser netto Nettofinansieringsomkostninger Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt Periodens ændring i likvide beholdninger Likvide beholdninger primo Likvide beholdninger ultimo Likvide beholdninger ultimo sammensættes således: Indestående i bank og kassebeholdning Værdipapirer og kortfristede indskud Likvide beholdninger i alt ultimo Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,7 mia. kr. pr. 31. december Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af den offentliggjorte årsrapport.

20 18 Årsrapport Note 1 Ændringer i regnskabspraksis Pr. 1. januar 2005 er den anvendte regnskabspraksis ændret i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU. Ved overgangen er anvendt IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS. Sammenligningstal for 2004 er tilpasset de nye regnskabsstandarder. Ændring af IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling, som giver mulighed for at anvende dagsværdiprincippet, er anvendt før ikrafttrædelsesdatoen 1. januar Implementering af standarden får ikke indvirkning på indregningen og måling af finansielle instrumenter. Ændringen fra den historisk anvendte danske regnskabspraksis til IFRS har ikke betydet nogen ændringer i egenkapitalen. Ændringen har dog medført omklassificeringer mellem andre balanceposter. Omklassifikationer vedrører hovedsageligt sammensatte finansielle instrumenter (IAS 32, 39). Den regnskabsmæssige effekt af overgangen til IFRS for 2004 er anført i nedenstående skema: Tidligere Reklassifipraksis kation IFRS Indtægter Nettoomsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt Omkostninger Andre driftsomkostninger Personaleomkostninger Afskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Omkostninger i alt Resultat af ordinær drift Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Værdireguleringer netto Finansielle poster netto Resultat før skat Skat Årets resultat Langfristede aktiver Immaterielle aktiver Software Immaterielle aktiver i alt Materielle aktiver Vejforbindelse Baneforbindelse Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver i alt Andre langfristede aktiver Udskudt skat Andre langfristede aktiver i alt Langfristede aktiver i alt