CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

Transkript

1 ISHØJ KOMMUNE MARTS 2013 CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRENE 2008 OG 2011

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk ISHØJ KOMMUNE MARTS 2013 CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRENE 2008 OG 2011 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 001 VERSION 005 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JARU, JAH KONTROLLERET CWN GODKENDT JAH

4

5 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Indledning Formål Forudsætninger 7 2 Sammenfattende resultater og konklusioner 10 3 Elproduktion og forbrug Elforbruget Produktion af vedvarende energi, el Produktion af VE el Beregning af korrektionen for VE el produceret 18 4 Varmeproduktion og forbrug Fjernvarme Individuel opvarmning Procesenergi 24 5 Transport Vejtransport Togtrafik Andre mobile trafikkilder 26 6 Procesudledninger og opløsningsmidler Industrielle processer Raffinaderier og flaring Opløsningsmidler 30

6 6 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 Arealanvendelse 31 8 Landbrug Antal husdyr i kommunen Landbrugsarealer Udledningen fra landbruget 35 9 Affaldsdeponering Spildevand Referencer Bilag 39

7 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 1 Indledning og baggrund 1.1 Indledning Ishøj Kommune har ønsket at få kortlagt CO 2 -udledningen for kommunen som geografisk område for årene 2008 og 2011 med henblik på at få skabt et overblik over de væsentligste kilder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Opgørelserne er de første, som gennemføres for det geografiske område og 2008 anses derfor som referenceåret. Kommunen har tidligere opgjort CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed. 1.2 Formål Det er kortlægningens formål, at indsamle data og beregne CO 2 -udledningen for Ishøj Kommune som geografisk område ved højest muligt detaljeringsniveau for de væsentligste kilder ved anvendelse af KL s CO 2 -beregner, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Alternativt er der anvendt manuelle beregninger, når bedre data foreligger. 1.3 Forudsætninger I forbindelse med kortlægningen er der anvendt en række forudsætninger, som dels beskrives nedenfor, dels beskrives i de enkelte sektorafsnit. For varmeforbruget og trafik er der kun foretaget en opgørelse af udledningen af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre drivhusgasser som metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse forbrugsområder, og de betyder erfaringsmæssigt ganske lidt i den samlede opgørelse. Bidraget fra affald og spildevand, der omfatter udledning af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til CO 2 -ækvivalenter.

8 8 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE CH 4 har ifølge CO 2 -beregneren en drivhusgasvirkning, der svarer til 23 x CO2, og N 2 O har en virkning, der svarer til 296 x CO Dataindsamling og datakilder Data er indsamlet fra en række forskellige kilder: Ishøj Kommune DONG VEKS HMG Energinet.dk Miljøportalen Danmarks Statistik SBI Varmeplan Danmark 2008 (Rambøll og Aalborg Universitet) Energistyrelsen Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) Beregningsmetoder Forudsætningerne for kortlægningen og beregningerne gennemgås i de enkelte sektorafsnit. Kortlægningen er i flest mulige tilfælde gennemført ved hjælp af CO 2 -beregneren (version fra 2012), som COWI og DMU udviklede for Klima- og Energiministeriet og KL i 2008, og som løbende er udviklet og opdateret med nye emissionsfaktorer. Der er imidlertid i nogle tilfælde foretaget mere specifikke beregninger end dem, der kan foretages med CO 2 beregneren. Det er typisk i situationer, hvor der findes nyere opdateringer af f.eks. emissionsfaktorer end de data, som findes i CO 2 -beregneren. Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert sektorafsnit Datanøjagtighed CO 2 -kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der umiddelbart er tilgængelige og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Detaljeringsniveauet eller præcisionsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer.

9 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 9 Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Nedenfor angives definitionen og udregningsmetode på de 3 Tier niveauer, jævnfør vejledningerne om brugen af og dataindsamling til brug for CO 2 beregneren. Efterfølgende vises tillige en grafisk illustration af de forskellige detaljeringsgrader for dataindsamling og beregninger. De 3 Tier niveau er defineret som: Tier 1: Typisk landsudledning (oplysninger fra DMU) x antal indbygger i kommunen / antal indbyggere i Danmark. Tier 2: Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor, som f.eks. antallet af boliger i kommunen med olie som energikilde og et gennemsnits varmeforbrug pr. bolig. Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder. (som f.eks. trafiktællinger og kendte emissionsfaktorer for de forskellige typer af køretøjer). Tier 1 Landsgennemsnit Tier 2 Kommune niveau Tier 3 Enkeltkilder

10 10 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 2 Sammenfattende resultater og konklusioner I Tabel 1 vises en oversigt over de opgjorte drivhusgasudledninger for 2008 og 2011opdelt på sektorer. Tabel 1 viser tillige de anvendte Tier niveauer. Den samlede årlige udledning af drivhusgasser fra Ishøj Kommune som geografisk enhed i 2008 og 2011 er efter korrektion for VE el produceret opgjort til henholdsvis og tons CO 2 -ækvivalenter/år. Det bemærkes, at udledningen af drivhusgasser er faldet fra 2008 til 2011 med ca.13 %. Faldet skyldes primært, at emissionsfaktoren for el er reduceret i takt med indførelse af mere vindproduceret el og sammenlægningen af det Øst- og Vestdanske elnet. Med henholdsvis og indbyggere i kommunen ved udgangen af 2008 og 2011 svarer denne udledning til ca. 6,3 og 5,3 tons CO 2 -ækv./indbygger/år i 2008 og 2011, hvilket er noget lavere end den gennemsnitlige CO 2 -udledning for en gennemsnitlig dansk kommune. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen (2011) opgjort til 10,1 ton CO 2 - ækv./indbygger/år uden hensyntagen til blandt andet handel med el, temperatursvingninger og optaget af CO 2 fra arealanvendelse. Det er især fravær af udledninger fra landbrugssektoren, der trækker den gennemsnitlige CO 2 -udledning ned i Ishøj Kommune. Kommunen har dog også en forholdsvis lav udledning per indbygger fra elforbruget. I figur 1 illustreres udledningen af drivhusgasser på sektorer for Det negative bidrag stammer fra produktionen af VE (vind) el. Den samlede VE el produktion for 2011udgjorde ca. 17 % af det samlede elforbrug i kommunen. CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed udgjorde ifølge opgørelsen til DN for 2011 i alt ca tons, hvilket er ca. 8 % af CO 2 -udledningen for 2011 for kommunen som geografisk område.

11 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 11 Tabel 1 Oversigt over drivhusgasudledningen fordelt på sektorer for 2008 og 2011 samt anvendte Tier niveauer for 2011 opgørelsen (udregnet som CO 2 -ækvivalenter per år). Sektor Anvendt Tier niveau 2008, Tons CO , Tons CO 2 Elforbrug, ukorrigeret Korrektion for VE el-produktion Elforbrug, VE korrigeret Fjernvarme (ikke graddagekorrigeret) Fjernvarme (graddagekorrigeret) Individuel opvarmning, Handel og Service Individuel opvarmning, Husholdninger Individuel opvarmning, industri Individuel opvarmning, landbrug/gartnerier Individuel opvarmning, kommunale og andre off. institutioner Vejtrafik Togtrafik Anden mobil trafik (fly, skib og fiskeri) Anden mobil non-road trafik (industri, huse/haver, landbrug) Procesudledninger, industri Opløsningsmidler Arealanvendelse Landbrug, dyr Landbrug, arealer Affaldsdeponier Spildevand I alt

12 12 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Fordelingen af drivhusgasudledningen udregnet som CO 2 -ækvivalenter mellem sektorerne er illustreret i

13 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 13 Figur 2 og Figur 3 for årene 2008 og Fordelingerne viser, at elforbruget og vejtrafikken var de dominerende sektorer i 2008 med henholdsvis 31 og 30 % af den samlede udledning i kommunen. I opgørelsen for 2011 er udledningen fra elforbruget faldet til 25 % og udledningen fra vejtrafikken steget til 34 %. Den samme tendens ses i mange andre kommuner og den forventes at fortsætte i takt med at mere vedvarende energi indføres i el- og varmeproduktionen. Individuel opvarmning (med bl.a. olie og gas) er den tredje-største sektor med henholdsvis 16 og 18 % af CO 2 -udledningen i 2008 og Fjernvarmen udgør ca. 10 % af udledningen i begge år. Figur 1Fordelingen af drivhusgasudledningen på sektorer for 2011, tons CO 2 -ækvivalenter

14 14 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Figur 2 Fordelingen af den totale CO 2 -udledning inkl. korrektion for VE elproduktion i Landbrug 1% Anden trafik 8% Affald 3% Andet 1% Elforbrug 31% Vejtrafik 30% Ind opv 16% Fjernvarme 10% Figur 3 Fordelingen af den totale CO 2 -udledning inkl. korrektion for VE elproduktion i Anden trafik 9% Landbrug 1% Affald 3% Andet 1% Elforbrug 25% Vejtrafik 34% Ind opv 18% Fjernvarme 9%

15 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 15 3 Elproduktion og forbrug 3.1 Elforbruget Elforbruget er oplyst af DONG for perioden I Tabel 2 vises det opgjorte elforbrug i Ishøj Kommune fordelt på sektorer. Samlegruppen "andre anvendelser" omfatter gadebelysning, jernbaner og øvrigt transport samt gruppen af forbrugere med mindre end 5 MWh i sektoren. I sektoren "offentlige institutioner" udgjorde el, gas, varme og vandforsyning samt kloak og renovationsvæsen ifølge data fra DONG ca. 17 % af forbruget. Resten af forbruget anvendes på andre områder i sektoren "offentlige insitutiuoner". Ishøj Kommune har i CO 2 -regnskabet for kommunen som virksomhed opgjort elforbruget uden gadebelysning for årene 2008, 2009, 2010 og 2011 til henholdsvis 8.507, 8.499, og MWh per år. Det fremgår af Tabel 2, at elforbruget er faldet med ca. 4 % fra 2008 til I 2010 var der dog et særligt højt elforbrug. Tabel 2 Elforbrug i Ishøj Kommune fordelt på sektorer, Mwh per år Sektor Private Landbrug og gartneri Industri Bygge og Anlæg Handel og service Offentlige institutioner Andre anvendelser I alt

16 16 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Emissionsfaktoren for elproduktion oplyses af Energinet.dk (Miljødeklarationer, ). For årene var emissionsfaktoren 457, 489, 455 og 384 kg CO 2 -eqv./mwh (korrigeret for 5 % nettab og opgjort ved 125 %-metoden). For årene 2008 og 2009 er anvendt data for Øst-Danmark, idet det først er fra og med år 2010, at Danmark har haft et sammenhængende elnet med en fælles emissionsfaktor. Udledningsfaktoren oplyses i CO 2 -eqv., således at den samlede udledning af drivhusgasser medtages, herunder udledningen af metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). I Tabel 3 vises CO 2 -udledningen fordelt på sektorer fra 2008 til Tabel 3 CO 2 -udledningen i Ishøj Kommune fordelt på sektorer, tons CO 2 per år. Sektor Private Landbrug og gartneri Industri Bygge og Anlæg Handel og service Offentlige institutioner Andre anvendelser I alt Det fremgår af Tabel 3, at CO 2 -udledningen er faldet med ca. 20 % fra 2008 til 2011, hvilket primært skyldes en løbende reduktion af emissionsfaktoren for fremstilling af el. Den maximale udledning var i 2009, hvor der var en usædvanlig høj emissionsfaktor. Fordeling af CO 2 -udledningen fra elforbruget på sektorer i Ishøj Kommune er proportional med elforbruget i sektorerne. Fordelingen af CO 2 -udledningen på sektorer for 2011 er illustreret på Figur 4.

17 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 17 Figur 4 Fordeling af elforbruget og CO 2 -udledningen i Ishøj Kommune for 2011 fordelt på sektorer Andre anvendelser 1% Offentlige institutioner 24% Private 38% Handel og service 28% Bygge og Anlæg 1% Industri 6% Landbrug og gartneri 2% Det fremgår af figuren, at sektorerne private, handel og service samt offentlige institutioner er de 3 dominerende sektorer og at de tilsammen udgør ca. 90 % af CO 2 - udledningen fra elforbruget i kommunen. Fordelingen af forbruget af brændsler til produktionen af el i Danmark i 2011 er udregnet på baggrund af miljødeklarationer fra Energinet.dk og vist i Figur 5. Figur 5 Fordelingen af brændsler til elproduktion i Danmark i 2011, Energinet, % 3% Kul og brunkul 13% Naturgas 35% Vind, vand og sol 33% Affald, biomasse og biogas Olie 16% Atomkraft Forbruget af kul, brunkul og naturgas (fossile brændsler) til elproduktion har været konstant faldende, og andelen af VE-el forventes at stige i fremtiden.

18 18 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 3.2 Produktion af vedvarende energi, el VE elektricitet produceres ud fra en række kilder: Vindkraft Biogas Biomasse, herunder affald (kun biomassedelen kan betegnes som VE) og træflis Solceller 3.3 Produktion af VE el Elforbruget i Ishøj Kommune kan korrigeres for den VE el, der er produceret. I dette afsnit redegøres for produktionen af VE el og i afsnit 3.4 beregnes korrektionen (fradraget) Vindkraft Opgørelsen over el produceret på vindkraft for 2011 er fundet i Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. Registret indeholder elproduktionen for de vindmøller, som er registreret indenfor kommunens område. Data vises i Tabel 4. Tabel 4 El produceret på vindmøller i kommunen i 2008 og VE el produceret Elproduktion 2008, MWh Elproduktion 2011, MWh Vindmøller 13,814 15,650 VE-el produceret fra vindmøller varierer fra år til år Biogas og biomasse Kommunen oplyser, at der ikke produceres elektricitet fra biogas eller biomasse, herunder affald i Ishøj Kommune Solceller Solceller medregnes ikke ved korrektionen af elforbruget, fordi der allerede ved afregningen er korrigeret for forbruget ("måleren løber baglæns ved produktionen af solcelle el"). Til brug for monitering af elproduktionen baseret på solceller medtages alligevel foreliggende data helt frem til september Energinet.dk har i september 2012 offentliggjort en liste med oplysninger om den samlede installerede solcelle effekt i Danmark opgjort på kommuneniveau.

19 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 19 I Ishøj Kommune er der ifølge listen installeret 39 anlæg med en samlet effekt på 186 kw. Den samlede solcelle effekt var med udgangen af 2011 på kw, som på den offentliggjorte liste fra september 2012 er vokset til i alt kw. Hvis det antages, at den gennemsnitlige solcelle elproduktion er ca. 700 kwh/kwp per år (Ref.: COWI), så kan mængden af produceret solcelle el i Danmark beregnes til kw * 700 kwh/kwp = MWh. Den samlede solcelle elproduktion i Ishøj Kommune kan på samme vis beregnes til 186 kw * 700 kwh/kwp = 130 MWh 130 MWh svarer til ca. 0,2 % af den samlede danske solcelle elproduktion er foregået i Ishøj Kommune. Hvis det antages, at Ishøj Kommune havde den samme andel af produktionen af solcelle el ved udgangen af 2011, var produktionen af solcelle el på i alt 17 MWh i Der findes ikke data for solcelle elproduktionen for året Samlet VE elproduktion. Den samlede produktion af VE el i kommunen i 2011 ud fra vindkraft og biomasse er vist i Tabel 5. Tabel 5 Oversigt over VE el produceret fordelt på forskellige VE kilder i VE-kilde *) Elproduktion, MWh Vindkraft 15,650 Biomasse 0 Biogas 0 I alt 15,650 *) Sol el sættes lig med 0, idet forbruget allerede er korrigeret herfor. Den samlede VE el produktion for 2011 udgjorde ca. 18 % af det samlede elforbrug i kommunen. 3.4 Beregning af korrektionen for VE el produceret Godskrivningen af kommunens egen VE-elproduktion sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug. Ved

20 20 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE samtidig at trække kommunens VE-elproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 1 undgås det, at VE-elproduktion i kommunen dobbeltkonteres. Dette er illustreret nedenfor, hvor der her er taget udgangspunkt i perioden 2011, hvor Ishøj Kommune er blevet en del af det samlede danske elnet. CO 2 el, VEkorrig Elf IK VEprod IK (1 nettab) Elf Dk Elf DK EF VEprod DK, an forbr IK (1 nettab) hvor CO 2el,VEkorrig er CO 2 udledningen fra elforbruget i Ishøj Kommune korrigeret for VE-elproduktion, Elf IK er elforbruget i Ishøj Kommune, VEprod IK er den samlede VE-elproduktion på anlæg inden for Ishøj Kommunes grænser, nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinet.dk (0,07 svarende til 2% transmissionstab og 5 % nettab), Elf DK er det samlede elforbrug i Danmark opgjort af Energinet.dk til GWh i 2011 og EF DK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Danmark. Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf IK EF DK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen. CO 2 -emissionen for elforbruget i 2011 reduceres dermed med CO 2el,VEkorrig = tons CO 2 /år. For året 2011 betyder det, at den ukorrigerede CO 2 -udledning for elforbruget kan reduceres fra tons per år til den korrigerede CO 2 -udledning på tons, således at reduktionen bliver på de beregnede tons. For året 2008 er det beregnet, at den ukorrigerede CO 2 -udledning for elforbruget kan reduceres fra tons per år til den korrigerede CO 2 -udledning på tons, idet reduktionen er beregnet til tons. 1 For Ishøj Kommune var det omgivende elnet lig med det Østdanske fra Fra og med 2011 findes der et samlet dansk elnet, som følge af etableringen af Storebæltskablet.

21 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 21 4 Varmeproduktion og forbrug 4.1 Fjernvarme Ishøj Varmeværk aftager en stor del af det årlige varmeforbrug fra VEKS's fjernvarmesystem. VEKS indgår i et fælles produktions- og forbrugsstyringssamarbejde, varmelast.dk, med fjernvarmeselskaberne CTR og HOFOR (tidligere KE). Samarbejdet skal sikre optimal lastfordeling af kraftvarmeværkerne i hovedstadsområdet ud fra et økonomisk perspektiv. Blandt de større værker der leverer fjernvarme til varmelast-samarbejdet er: Avedøreværket - primært kul og biomasse Amagerværket - primært kul og biomasse Amagerforbrænding - affald Vestforbrænding - affald KARA - affald Heraf ligger Avedøreværket, Vestforbrænding og KARA inden for VEKS' fjernvarmesystem. En stor mængde varme sendes dog årligt rundt mellem de tre fjernvarmeselskaber i varmelast-samarbejdet. Udover den fjernvarme der leveres til Ishøj Kommune fra VEKS forsynes fjernvarmeforbrugerne også af varme fra Ishøj Varmeværk. Varmeværket bruger primært træpiller, men har dog gaskedler til at forsyne spids- og reservelast. VEKS administrerer Ishøj Varmeværk. Varmeværkets varmeproduktion udgør ca. 30 % af fjernvarmeforbruget i Ishøj Kommune og da denne produktion næsten udelukkende er baseret på biomasse er CO 2 -emissionsfaktoren for fjernvarme i Ishøj Kommune lavere end den gennemsnitlige CO 2 -emissionsfaktor for fjernvarme i VEKSsystemet. VEKS har oplyst nettovarmebehovet i Ishøj Kommune (varmesalget) samt dertilhørende CO 2 -emissionsfaktor for 2008 og Af Tabel 6 fremgår nettovarme-

22 22 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE behov - både oplyst og graddagekorrigeret. Af Tabel 7 fremgår CO 2 - emissionsfaktorerne for fjernvarme i Ishøj Kommune. Tabel 6 Nettovarmebehov (oplyst af VEKS) graddagekorrigeret. År Nettovarmebehov, MWh Antal graddage Nettovarmebehov, MWh (graddagekorrigeret) Tabel 7 År CO 2 -emissionsfaktorer for fjernvarme (nettovarmebehov/varmesalg) i Ishøj Kommune (oplyst af VEKS). CO2-emissionsfaktor, fjernvarme i Ishøj Kommune, kg/mwh Fjernvarmeforbruget for kommunale og andre offentlige bygninger i 2008 og 2011 fremgår af kommunens kortlægning af CO 2 for kommunen som virksomhed. Disse forbrug bruges til at specificere fordelingen af fjernvarme på sektorer. For at fordele det resterende fjernvarmeforbrug på sektorer estimeres nettovarmebehovet på baggrund af BBR-data og enhedsvarmebehov fra Varmeplan Danmark (Rambøll og Aalborg Universitet, 2008). Fordelingen af det graddagekorrigerede fjernvarmeforbrug på sektorer samt den dertilhørende CO 2 -emission fremgår af Tabel 8. Tabel 8 Graddagekorriget fjernvarmeforbrug og CO 2 -udledning fordelt på sektorer. Fjernvarmeforbrug an forbruger, MWh CO 2-udledning, ton Private husholdninger Landbrug og gartneri Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og servicevirksomheder Kommunale og andre offentlige institutioner Samlet

23 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Individuel opvarmning På baggrund af BBR-data og enhedsvarmebehov fra Varmeplan Danmark er antallet af forbrugere samt tilhørende nettovarmebehov fordelt på sektorer, installationsformer og brændsler estimeret. På baggrund af varmebehovet samt oplysninger om virkningsgrader og CO 2 -emissionsfaktorer bestemmes CO 2 -udledningen for individuel opvarmning. Nettovarmebehovet og CO 2 -udledningen fordelt på individuelle varmeinstallationer fremgår af Tabel 9. Elforbruget til varmepumper samt elovne/elvarme indgår i det overordnede elforbrug i kommunen og fremgår således blot for at illustrere den varmeproduktion, der dækkes af eldrevne varmeinstallationer. Naturgasforbruget i Ishøj Kommune er oplyst af HMN og naturgasforbruget, olieforbruget til individuel opvarmning for kommunale og andre offentlige bygninger fremgår af kommunens CO 2 -kortlægning for kommunen som virksomhed. De estimerede varmebehov er korrigeret for disse oplysninger. Alle oplysninger er graddagekorrigeret til normalår. Tabel 9 Nettovarmebehov og CO 2 -udledning fordelt på individuelle varmeinstallationer for 2011 Nettovarmebehov an forbruger, MWh CO2-udledning, ton Oliekedel Naturgaskedel Varmepumpe Elvarme Andet Samlet Nettovarmebehov og tilhørende CO 2 -udledning fordelt på sektorer fremgår af Tabel 10.

24 24 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 10 CO 2 -udledning fordelt på sektorer for 2011 (med eldrevne varmeinstallationer) Individuelt varmeforbrug an forbruger, MWh CO2-udledning, ton Private husholdninger Landbrug og gartneri Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og servicevirksomheder Kommunale og andre offentlige institutioner Samlet Elforbruget til individuel opvarmning indgår som en del af det samlede elforbrug i kommunen og er således kun medregnet i Tabel 10 for at illustrere CO 2 - belastningen af eldrevne varmeforsyningsinstallationer. Tabel 11 viser nettovarmebehovet og dertilhørende CO 2 -emission for bygninger med eldrevne varmeforsyningsinstallationer fratrukket. Tabel 11 CO 2 -udledning fordelt på sektorer for 2011 (uden eldrevne varmeinstallationer) Individuelt varmeforbrug an forbruger, MWh CO2-udledning, ton Private husholdninger Landbrug og gartneri Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og servicevirksomheder Kommunale og andre offentlige institutioner Total Da nettovarmebehovet er baseret på enhedsvarmeforbrug skal det ikke graddagekorrigeres.

25 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Procesenergi Der er ikke identificeret ETS-virksomheder (kvotebelagte virksomheder) i Ishøj Kommune.

26 26 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 5 Transport Transportsektoren består af CO 2 -udledninger fra vejtransport, togtrafik og andre mobile kilder. Andre mobile kilder omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug, skovbrug og gartnerier. 5.1 Vejtransport CO 2 -udledningen fra vejtrafikken er beregnet i CO 2 -beregneren på Tier 3 ud fra data om trafiktælling og opgørelser modtaget fra Ishøj Kommune. Trafikarbejdet er opgjort for motorveje i kommunen samt Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej. Strandvejen og Stationsvejen antages begge at være landeveje ved beregningerne i CO 2 -beregneren. De 2 veje antages tilsammen at repræsentere ca. 90 % af kommunens samlede trafikarbejde og at al trafikarbejde i kommunen (ekskl. motorveje) foretages som landevejskørsel Trafikarbejdet er opgjort i personbiler inklusiv taxa, varebiler, lastbiler og sættevogne, busser, motorcykler og knallerter. De anvendte data til beregning af CO 2 -udledningen i CO 2 -beregneren og de opnåede data er vist i Tabel 12. Den samlede CO 2 -udledning under de beskrevne forudsætninger udgjorde fra vejtrafikken tons CO 2 per år i Opgørelse af det samme bidrag på Tier 1 ved anvendelse af CO 2 -beregneren havde resulteret i en udledning på tons per år, hvilket er ca. 20 % mere. Trafikarbejdet er ikke opgjort for Hvis det forudsættes at trafikarbejdet var uændret, så kan CO 2 -udledningen for 2008 beregnes efter samme forudsætninger i CO 2 -beregneren til Tier 1 beregningen ville vise tons/år i 2008.

27 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 27 Tabel 12. Anvendte vejtrafikdata til beregning af CO 2 -udledningen for Trafikarbejdet i mio. km Trafikarbejdet i mio. km Tons CO 2 per Køretøjstype per år*, motorveje per år*, landeveje år Personbiler Varebiler 29 8, Lastbiler Busser 2 1, Knallerter 0 0,1 6 Motorcykler 1 0,4 149 I alt , * oplysninger, som er indtastet i den kommunale CO 2 -beregner CO 2 -emissionen fra vejtrafikken er blevet den dominerende kilde i kommunen i Det samme billede ses i andre danske kommuner, hvor det forventes at transportsektorens andel af den samlede CO 2 -emission vil øges i de kommende år. Det sker i takt med at mere vedvarende energi indføres i el- og varmeproduktionen. 5.2 Togtrafik Togtrafik kan enten opgøres på Tier 1 eller Tier 2 niveau. På Tier 1 anvendes indbyggerantallet i kommunen, mens det på Tier 2 er den opmålte sporlængde, der sammenholdes med den samlede sporlængde i Danmark og landsudledningen. Beregning af CO 2 -udledningen fra togtrafik foretages på højest muligt Tier niveau, hvilket i dette tilfælde bliver Tier 2. Sporlængden i kommunen er opmålt på et kort til i alt ca. 3 km. Beregningen af CO 2 -udledningen fra togdrift i 2011 er foretaget med CO 2 - beregneren og resulterer i en udledning på 224 tons/år. Det skal bemærkes, at der på dette Tier niveau ikke tages hensyn til, hvilke tog, der anvendes på strækningen. Den tilsvarende udledning var i 2008 på 219 tons. Hvis indbyggerantallet var anvendt på et Tier 1 niveau beregnes CO 2 -udledningen til 922 tons i Andre mobile trafikkilder CO 2 -udledningen fra flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsudledningen samt indbyggerantallet i Ishøj Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den

28 28 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE danske befolkning om CO 2 -udledningen fra disse områder ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningerne foretages ved hjælp af CO 2 -beregneren. Indbyggerantallet i Ishøj Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2009 og 1. januar 2012 i alt og Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt og Landsudledningen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik og de beregnede CO 2 -udledninger fremgår af tabellerne i de efterfølgende afsnit Flytrafik Landsudledningen for flytrafik og de beregnede CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 13. Tabel 13 CO 2 -udledninger for 2008 og 2011fra flytrafikken (kun indenrigsflyvning). Landsudledning i tons CO 2 Udledningen i Ishøj Kommune, Tons CO Landsudledningen i beregningen omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes af DMU ved beregning af de nationale udledninger Skibstrafik Landsudledningen for skibstrafik og de beregnede CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 14. Tabel 14 CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 fra skibstrafikken. Landsudledning i tons CO 2 Udledningen i Ishøj Kommune, Tons CO Landsudledningen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik (rutetrafik) i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes af DMU ved beregning af de nationale udledninger.

29 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Fiskeri Landsudledningen for fiskeri og de beregnede CO 2 -udledninger for 2011 fremgår af Tabel 15. Tabel 15 CO 2 -udledninger for 2011 fra fiskeriet. Landsudledning i tons CO 2 Udledningen i Ishøj Kommune, Tons CO Non-road trafik Non-road trafik omfatter udledninger fra brændstofforbruget til brug indenfor industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier, som områderne er defineret nedenfor. Non-road industri Non-road industri omfatter udledninger fra brændstofforbrug i ikke-vejgående maskiner som gravemaskiner, trucks etc. der anvendes i f.eks. bygge- og anlægsprojekter, til trucks i lagerhaller mv. Non-road have/hushold Non-road have/hushold omfatter udledninger fra brændstofforbrug i ikkevejgående maskiner som græsslåmaskiner, fræsere etc. Non-road landbrug og skovbrug Non-road landbrug og skovbrug omfatter udledninger fra brændstofforbrug i ikkevejgående maskiner som traktorer, skovmaskiner etc. Landsudledningen for non-road trafik og de beregnede CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 16.

30 30 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 16 Oversigt over CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 for non-road trafik fordelt på sektorer. Non-road kilde Landsudledning i tons CO 2, 2008 Tons CO 2, i Ishøj Kommune, 2008 Landsudledning i tons CO 2, 2011 Tons CO 2, i Ishøj Kommune, 2011 Industri Haver/hushold Land-/skovbrug I alt

31 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 31 6 Procesudledninger og opløsningsmidler 6.1 Industrielle processer Ishøj Kommune oplyser, at der ikke findes industrielle processer som emitterer CO 2 som en del af processerne. Relevante industrielle processer er f.eks. glas-, glasuld-, tegl-, cement- og kalkværker samt røggasrensning med kalk. 6.2 Raffinaderier og flaring Det findes ikke raffinaderier i kommunen og flaring forekommer derfor ikke. 6.3 Opløsningsmidler CO 2 -udledningen fra opløsningsmidler opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsudledningen samt indbyggerantallet i Ishøj Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den danske befolkning om CO 2 - udledningen fra dette område ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningerne for 2011 foretages ved hjælp af CO 2 -beregneren. Landsudledningen for opløsningsmidler og de beregnede CO 2 -udledninger for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 17. Indbyggerantallet i Ishøj Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2009 og 1. januar 2012 i alt og Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt og Tabel 17 CO 2 -udledninger for 2008 og 2011for opløsningsmidler. Landsudledning i tons CO 2 i 2008 Tons CO 2 i Ishøj, 2008 Landsudledning i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2 i Ishøj,

32 32 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 Arealanvendelse Udledningerne fra arealanvendelse er opdelt i 2 kategorier: Den del som udleder drivhusgasser og den del som optager. Udledningen stammer fra kommunens anvendelse af handelsgødning, kalk og spagnum. Optaget stammer fra kulstofoplagring ved øget beplantning og etablering af vådområder. Ændringerne i arealanvendelse opgøres i forhold til referenceåret 1990, hvis data foreligger. Ellers anvendes de senest tilgængelige data. Ændringerne i arealanvendelse og forbruget af handelsgødning, kalk og spagnum er oplyst af Ishøj Kommune og vist i Tabel 18. Tabel 18 Data for arealanvendelse og forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum. Arealanvendelse 2011 Enhed Landbrugsareal konverteret til vådområde siden 0 ha 1990 Landbrugsareal konverteret til sø siden ha Skovrejsning, løvskov siden ha Skovrejsning, blandet skov siden ha Handelsgødningsforbrug i kommunalt regi 1) Kg N/år Kalkforbrug i kommunalt regi 2) 0 Kg kalk/år Spagnumforbrug i kommunalt regi 3) 3 m 3 /år 1) Data oplyst af Ishøj Kommune 2) Kalk anvendes sjældent p.g.a. jordtypen 3) Forbruget er minimalt De samlede CO 2 -udledninger (se Tabel 19) fra arealanvendelse er beregnet i CO 2 - beregneren. Der findes ikke data for 2008, som derfor forudsættes som værende de samme for 2011.

33 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 33 Tabel 19 Den samlede CO 2 -udledning fra arealanvendelse. CO 2 -udledninger fra arealanvendelse Udledning Enhed CO 2 af handelsgødningsforbrug 85 ton CO 2 CO 2 af spagnumforbrug 0,6 ton CO 2 CO 2 fra skovrejsning 0 ton CO 2 CO 2 fra etablering af vådområder 0 ton CO 2 CO 2 fra etablering af søer 0 CO 2 fra arealer med høst af tørv 0 ton CO 2 I alt fra arealanvendelse 86 ton CO 2

34 34 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 8 Landbrug Udledningerne fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasudledninger, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH 4 ), fra gødningsopbevaring (især lattergas N 2 O) samt CO 2 og N 2 O fra markdrift, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning. Metan- og lattergas-udledningerne forbundet med husdyrproduktion mv. omregnes til CO 2 -ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO 2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO 2 ). Udledningerne fra landbruget er i denne opgørelse beregnet i CO 2 -beregneren (version fra 2012). Inddatering af relevante data til brug for beregninger i CO 2 -beregneren er baseres på følgende forhold: Antallet af husdyr i kommunen indenfor de i beregneren valgte dyrekategorier under Tier 1, se afsnit 8.1, samt De dyrkede landbrugsarealer i kommunen fordelt på antallet af hektar (ha) for forskellige typer af afgrøder Data er indsamlet af DCE og kan findes på Miljøportalen, se beskrivelsen i afsnit 8.2.

35 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Antal husdyr i kommunen Antallet af dyr indenfor de enkelte kategorier af dyr på kommuneniveau, som er anvendt ved beregningerne i CO 2 -beregneren stammer fra det GHI (Plantedirektoratets Gødnings- og Husdyrindberetning) for planåret 2009/10 (afrapporteret i 2011). GHI anses for at være mere retvisende end det Centrale Husdyr Register og derfor mere præcis end data for tidligere opgørelser. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget findes på Miljøportalen under CO 2 -beregneren. For opgørelsesåret 2011 har det været muligt at finde de seneste data for husdyr på Miljøportalen under registreringen Ishøj Kommune. Opgørelsen er foretaget på Tier 1. De anvendte data fremgår af Tabel 20. Tabel 20 Oversigten over antal dyr fordelt på dyrearter. Dyreart Antal dyr Heste 54 Malkekøer 0 Ammekøer 21 Kvier 20 Tyre og tyrekalve 10 Moderfår 72 Modergeder 40 Søer 0 Smågrise 0 Slagtesvin 0 Dådyr 0 Mink 0 Raccon 0 Æglæggere 200 Slagtekyllinger 0 Kalkuner 0 Gæs 0 Ænder 0 Beregningerne i CO 2 -beregneren viser, at den samlede CO 2 -udledning i 2011 for husdyr udgør 187 tons CO 2 -eqv. Antages antallet af dyr for at være uændret fra 2008 til 2011 kan det i CO 2 - beregneren opgøres, at CO 2 -udledningen ville være 207 tons CO 2 -eqv. i Landbrugsarealer Data for anvendelsen af landbrugsarealer er hentet fra Miljøportalen, men stammer oprindeligt fra landmændenes indberetninger til FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri for dyrkningsåret Arealet af forskellige afgrøder på organiske jorde er inkluderet i data.

36 36 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE DCE har leveret data til Miljøportalen, hvor de særlige forhold ved tilvejebringelsen af data er beskrevet. Beregningerne af opgørelsen for landbrugsarealer og afgrøder er foretaget i CO 2 - beregneren på Tier 2 for typer af landbrugsarealer. De anvendte data, som er hentet fra kommunekoden Ishøj Kommune i DCE s opgørelse, fremgår af Tabel 21. Tabel 21 Oversigt over anvendelse af afgrøder i kommunen i 2008 og Afgrøde 2008, ha 2011, ha Vintersæd Vårsæd Raps Majs 0 0 Kartofler og roer 0 0 Frøgræs 6 22 Græs i omdrift Vedvarende græs Brak, randzone 1 0 Grøntsager og andre havekulturer 0 0 Elefantgræs 0 0 Pil og anden energiskov 0 0,2 Øvrige arealer Totalt landbrugsareal Beregninger fra CO 2 -beregneren viser, at drivhusgasudledningen for 2008 og 2011 udgør henholdsvis og tons CO 2 -eqv./år. 8.3 Udledningen fra landbruget Den samlede CO 2 -udledning fra landbruget (dyr og arealanvendelse) for 2008 og 2011 er beregnet til i alt og tons/år.

37 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 37 9 Affaldsdeponering CO 2 -udledningen fra affaldsdeponering opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsudledningen samt indbyggerantallet i Ishøj Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den danske befolkning om CO 2 - udledningen fra dette område ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningen er en mere simpel metode end den, der anvendes i CO 2 -Beregneren, hvor der ligeledes tages hensyn til befolkningstallet siden 60-erne og således giver historisk set mere retvisende billede af CO 2 -udledningen. Data for befolkningstallet fra har ikke umiddelbart været tilgængelig og data før og efter kommunesammenlægningen er ikke umiddelbart sammenlignede på grund af forskellige opgørelsesmetoder. De foreliggende data for udviklingen i befolkningstallet er medtaget i bilag til eventuel senere anvendelse. Indbyggerantallet i Ishøj Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2012 på i alt Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt Beregningerne er fortaget ved hjælp af CO 2 -beregneren. Landsudledningen fra affaldsdeponier og de beregnede CO 2 -udledninger fremgår af Tabel 22. Den tilsvarende beregning i CO 2 -beregneren for 2008 er opgjort til tons. Tabel 22 Drivhusgas-udledninger fra affaldsdeponier for 2008 og Landsudledning i tons CO 2 -eq. i 2011 Tons CO 2 -eq. i Ishøj, 2008 Tons CO 2 -eq. i Ishøj,

38 38 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 10 Spildevand CO 2 -udledningen fra spildevand opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsudledningen samt indbyggerantallet i Ishøj Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den danske befolkning om CO 2 -udledningen fra dette område ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Alternativt skulle udledningen beregnes som Ishøj Kommunes andel af den samlede udledning fra Avedøreværket og antages at have samme spildevandssammensætning. Ishøjs andel kunne opgøres efter tilledt spildevandsmængde, antal borgere i kommunen eller kommunens ejerandel. Det vurderes, at en Tier 1 beregning er en repræsentativ opgørelsesmetode for spildevand i Ishøj Kommune. Beregningerne for 2008 og 2011 er foretaget ved hjælp af CO 2 -beregneren. Indbyggerantallet i Ishøj Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2012 i alt indbyggere. Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt i alt Landsudledningen for spildevand og den beregnede CO 2 -udledninger fremgår af Tabel 23. Den tilsvarende beregning i CO 2 -beregneren for spildevand og året 2008 er opgjort til 715 tons CO 2 -eqv. per år. Tabel 23 CO 2 -udledningen for 2011 fra spildevand. Landsudledning i tons CO 2 -eq. i 2011 Tons CO 2 -eq. i Ishøj, 2008 Tons CO 2 -eq. i Ishøj,

39 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Referencer Energinet.dk. Under klima og Miljø findes link til Miljødeklarationer og Miljødeklaration af 1 kwh el. DCE oplyser de endnu ikke publicerede nationale emission for 2011 for andre mobile transportkilder, opløsningsmidler, affaldsdeponier og spildevand. Varmeplan Danmark, Rambøll og Aalborg Universitet, Miljøportalen. Danmarks Statistik, Statistikbanken.

40 40 CO 2-UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 12 Bilag Bilag 1: Befolkningstallet i kommunen fra : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Kilder: KMD s befolkningsprognose Danmarks Statistik.