B E R E T N I N G

Transkript

1 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E B E R E T N I N G Temaer: I Tage I Facadeudsmykning 3

2 BvB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990 som led i indførelse af kvalitetssikring på byfornyelses området. BvB s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer samt deraf afledte bekendtgørelser. BvB er en offentligretlig institution, underkastet de regler der gælder for offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Socialministeriet og Rigsrevisionen. Bestyrelsen udpeges af Socialministeriet for en 4-årig periode på grundlag af indstillinger fra en række interesseorganisationer. BvB har fælles direktion med Grundejenes Investeringsfond. Der er indgået en administrationsaftale mellem selskaberne. BvB s formål er at gennemføre eftersyn, at yde økonomisk støtte til udbedring af skader, og at opsamle og formidle erfaringer af byggeteknisk art. Bedre boliger, bygninger og byer BvB er sammen med sbs datterselskaber af Grundejernes Investeringsfond (GI). Den overordnede mission både for BvB, GI og sbs er at medvirke til at skabe bedre boliger, bygninger og byer i Danmark. 4

3 BvB Erfaringsformidling Erfaringsformidlingen har høj prioritet BvB har i 2004 taget flere nye initiativer på formidlingsområdet. Kursusaktiviteten er øget, og en række udviklingsprojekter er gennemført i samarbejde med GI og andre af byggeriets parter. 06 Tema I Tage To nye projekter om tage I 2004 er igangsat to projekter, der skal gøre det lettere at vælge det rigtige undertag og få vejledning i, hvorledes taget opbygges helt ned i detaljen. 10 Eftersyn Dækningsberettigede svigt og skader Gennemsnittet for dækningsberettigede svigt og skader i 2004 udgør 3,8 %. Det er en stigning i forhold til sidste års 0,6 %. Erfaringerne viser, at procenten kan svinge fra år til år. 14 Skadedækning Færre skadeanmeldelser, men tagene giver problemer BvB har i 2004 modtaget 16 skadeanmeldelser, hvilket er ca. en halvering i forhold til sidste år. Mens antallet af anmeldelser svinger fra år til år, er der ikke væsentlige udsving i, hvilke bygningsdele der skadeanmeldes tagkonstruktionen er fortsat det dominerende problem. 18 Tema Facadeudsmykning Når facaden krakelerer God renoveringsskik handler også om kulturarv. Med gammelt håndværk og moderne teknologi er det nu muligt at genskabe stuk og lave holdbar renovering af facadeudsmykning. 22 Økonomi Regnskab og hovedtal 2004 Indbetalingerne til BvB og antallet af nye støttetilsagn er halveret i perioden De senere års reduktion i støtten til byfornyelse slår nu igennem. 1

4 BvB har udgivet en række byggetekniske publikationer. Se, download eller bestil publikationerne på 2

5 2004 Erfaringsformidling En af BvB s vigtige opgaver er at formidle byggetekniske erfaringer til byggeriets parter. Dette er en stor og sammensat gruppe, der bl.a. omfatter bygherrer, rådgivere, entreprenører, håndværkere, kommuner og forskningsinstitutioner. Når formidlingen skal være vedkommende, må den målrettes den enkelte gruppe. Ud over at orientere om svigt og skader, ser BvB også fremad ved at tage initiativer og give konkrete vejledninger, der kan resultere i byggeri af bedre kvalitet. Årsberetningen og det byggetekniske tillæg er væsentlige elementer i BvB s formidlingsindsats, men der er mange andre indsats- og formidlingsområder. De vil blive gennemgået i det følgende. Projekt om murbindere En skalmur løsnede sig i 2003 fra gavlen af en etageejendom og styrtede ned på en legeplads. Årsagen var tærede murbindere. Den alvorlige skade dannede baggrund for udviklingsprojektet Korroderede trådbindere i murværk. Projektet er initieret af Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut, og BvB har været GI s repræsentant i projektet. Projektet er afsluttet januar 2005 og har resulteret i en vejledning, primært rettet mod rådgivere, en folder til bygningsejere, en vejledning til håndværkere, og et BYG-ERFA blad, som opsummerer essensen af, hvilke tiltag der er nødvendige. Projekter med støtte fra GI BvB arbejder tæt sammen med Grundejernes Investeringsfond (GI) om at udvikle bygningsrenoveringen. GI kan finansiere initiativer, projekter og forsøg inden for bl.a. byfornyelse, byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse. GI har udarbejdet en forsøgshandlingsplan. I denne indgår bl.a. projekter, der er initieret af BvB. Informationsmøder for bygherrer m.fl. BvB inviterer årligt til fire informationsmøder, to i Århus og to i København. På møderne bliver bl.a. gennemgået typiske byggetekniske problemer, bygherrens valg af kvalitetsniveau og gode råd til styring af byggesagen. BvB har endvidere afholdt et specialarrangement i Ålborg for arkitekter og ingeniører. Læs nærmere om disse projekter på Projekter om tage Gode Tage og Dansk Undertagsklassifikationsordning (DUKO) er to store projekter, der vil medvirke til at sikre bedre tagløsninger med længere levetid og færre skader. Læs nærmere side 6 og 9. Begge projekter har modtaget støtte fra GI. Informationsmøder for eftersynsfirmaer Der er afholdt to informationsmøder, et i Århus og et i København, for de firmaer, der foretager eftersyn for BvB. Møderne er et godt forum for at udveksle informationer om ny byggeteknisk viden og drøfte problemstillinger, som har vist sig i forbindelse med eftersynene. Denne gensidige erfaringsudveksling er af stor betydning. 3

6 BvB viser vejen til de gode løsninger BvB har endvidere afholdt introduktionsgennemgang på tre ejendomme, hvor medarbejdere fra tre eftersynsfirmaer er blevet vejledt i at udføre eftersyn og skrive rapport til BvB. Informationsmøder på tekniske skoler BvB har orienteret lærlinge og lærere på Teknisk Skole i Roskilde om sine byggetekniske erfaringer. BvB har i tidligere år holdt tilsvarende kurser på andre tekniske skoler og vil udvide denne aktivitet i Årsmøde i Teknisk Landsforbund BvB stod sammen med BYGERFA for et ca. 4 timer langt arrangement på Teknisk Landsforbunds årsmøde med titlen Sådan undgås byggeskader. På mødet blev bl.a. gennemgået typiske byggetekniske problemer, skader på tage, den underliggende statistik samt behovet for læring blandt udførende i byggebranchen. Der blev også orienteret om en række vigtige udviklingsprojekter. Kurser om vådrum BvB har været medunderviser på et kursus hos Byggecentrum. Kurset er baseret på By og Byg Anvisning 200 Vådrum. Der har endvidere været afholdt et kursus om vådrum for Københavns Kommune. Kurser om undertage I forbindelse med etablering af den nye undertagsklassifikationsordning DUKO har BvB sammen med Byggeskadefonden (for støttet nybyggeri) holdt to foredrag om undertage. Foredragene var henholdsvis for interessegrupper og for undertagsproducenter. BvB s byggetekniske tillæg BvB s byggetekniske tillæg udgøres i år af publikationen Gode Tage, som er en del af GI projektet af samme navn. Artikel i Servicehåndbogen om tage Servicehåndbogen, som henvender sig til ejere af andels- og ejerboliger, har i 2004 bragt en artikel fra BvB med titlen Gode Tage. bvb.dk På BvB s hjemmeside har der været et stigende antal besøgende i forhold til sidste år. I alt personer har besøgt hjemmesiden gange, dvs. at hver bruger gennemsnitligt har været inde på hjemmesiden mere end 3 gange i løbet af året. Udover en generel orientering om BvB byder hjemmesiden på en række faciliteter som f.eks.: BvB ERFA med byggetekniske erfaringer, BvB Billedarkiv med fotos af svigt og skader, Elektronisk nyhedstjeneste og kursustilmelding. BvB har i 2004 udsendt 5 nyhedsbreve. Virksomhedskontakt BvB tager hvert år kontakt til en række virksomheder med henblik på erfaringsudveksling. BvB har i år besøgt Holbæk Jernstøberi og gipspladefabrikken Gyproc. Der har også været afholdt møder med byggevareproducenterne Icopal og Isover. 4

7 Samarbejde med BYG-ERFA BYG-ERFA producerer BYG-ERFA blade, der angiver løsninger på aktuelle byggetekniske problemer. BvB er repræsenteret i bestyrelsen og i teknikergruppen, der varetager den byggetekniske kvalitetssikring af erfaringsbladene. BvB s byggetekniske tillæg og folderen om den ny hjemmeside blev sidste år udsendt til BYG-ERFA s ca abonnenter i bl.a. arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder. BvB vedlægger ofte BYG-ERFA blade ved afrapportering af sine eftersyn, idet disse blade er udtryk for god byggeskik. Indsats mod fejl og mangler SBi udgav i oktober 2004 en rapport, hvori det antages, at der årligt er byggefejl for ca. 12 mia. kr. Erhvervs- og Byggestyrelsen indkaldte på den baggrund en række af byggeriets parter til et seminar med det formål at diskutere løsninger til at nedbringe disse byggefejl. BvB deltog i konferencen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har siden udarbejdet handlingsplan for en indsats mod fejl og mangler i byggeriet. Indsatsen er opdelt i forskellige indsatsområder med deltagelse af en række organisationer, der hver for sig er ansvarlige for deres delområde. BvB er deltager i indsatsområdet Kvalitetssikring. Selskab for Bygningsfysik Selskab for Bygningsfysik er et selskab under Ingeniørforeningen IDA, som har til formål at afholde foredrag om bygningsfysiske emner. BvB er repræsenteret i bestyrelsen. Der har bl.a. været arrangementer om skimmelsvamp på træbaserede plader, informationsdag om fugt på Lunds Tekniske Universitet og stål i murværk, som bl.a. handlede om tærede murbindere. Samarbejde om bedre læring Dansk Byggeri har i december 2004 inviteret en række af byggeriets parter til at deltage i et eller flere af 13 projekter, som alle handler om bedre læring i byggeriet. BvB finder, at det er et godt initiativ, og har meddelt Dansk Byggeri, at vi mener at kunne bidrage konstruktivt til 5 af projekterne. Ønske om bedre kvalitetssikring BvB har taget initiativ til en drøftelse mellem de to byggeskadefonde og Erhvervs- og Byggestyrelsen om en forbedring af kvalitetssikringen af det støttede byggeri. Dansk Byggeri har vist interesse for området og har deltaget i et enkelt møde. Ønsket om en forbedring af kvalitetssikringen indgår i den handlingsplan, som er omtalt i det følgende. 5

8 TEMA Tage GODE TAGE Genvej til bedre tagløsninger Projekt GODE TAGE er et formidlingsprojekt, der sætter fokus på god byggeskik ved renovering og udskiftning af tage. Projektet tilbyder en række nye værktøjer til bygherrer, rådgivere, entreprenører og uddannelsessteder. BvB s statistikker viser et stort antal byggetekniske svigt i de tagkonstruktioner, der er blevet renoveret eller udskiftet i de senere år. Problemet er ikke specifikt for bygningsrenoveringer, men et generelt problem i hele byggeriet. Med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond har BvB taget initiativ til projekt Gode Tage. Målet med projektet er at udforme et informativt og lettilgængeligt materiale, som kan gøre det nemmere for parterne i byggeriet at vælge gode byggetekniske løsninger, og derved reducere antallet af svigt og skader i tagene. Sikre, robuste og gennemprøvede løsninger Projekt Gode Tage illustrerer løsninger for tre tagtyper: sadeltaget, mansardtaget og københavnertaget med tagbelægning af enten vingetagsten eller naturskifer. Tagopbygningen er i alle tilfælde et ventileret tag med enten fast undertag og tagpap eller diffusionstæt, såkaldt tung, banevare. 6

9 Vindplade Ventileret hulrum Undertagspap Fodbræt Redskaber til projektering og udførelse En web-side med gode råd om planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring af udvalgte tagløsninger, illustreret ved hjælp af drejelige 3D-illustrationer, fotos og videoklips, tekniske anvisninger og detailtegninger. Materialet kan gratis downloades og bruges af rådgivere og udførende. Web-siden vil løbende blive opdateret. Cd-rom En cd-rom udgave af på udgivelsestidspunktet. Cd-rommen forventes i modsætning til websiden ikke opdateret. Forhandler og pris kan ses på (27) Taglægte Hafte Siderende i zink Publikation En publikation med introduktion til tagproblematikken og gode råd om valg af tagløsninger primært rettet mod bygherrer og rådgivere. Publikationen udsendes som tillæg til BvB s beretning for Undervisningsmateriale Et undervisningsmateriale (PowerPoint) til brug ved undervisning på tekniske skoler og i andre uddannelsessammenhænge. (28) Zinkbeklædning Hafte Trin for trin illustrationer I projekt Gode Tage illustreres de forskellige dele af en tagopbygning med både fotos, snit og perspektivtegninger. Der er lagt særlig vægt på at vise udførelsen af erfaringsmæssigt vanskelige detaljer i lettilgængelige trin-for trin illustrationer. (29) 7

10 Mobil mock-up Der er bygget 2 mobile mock-up er (demonstrationsmodeller i skala 1:1) med udsnit af en sadeltagskonstruktion. Den ene model vil i en periode være opstillet hos Byggecentrum. Den anden vil blive transporteret rundt i landet og opstillet på tekniske skoler, byggemesser mv. Projekt Gode Tage er finansieret af GI og gennemført i samarbejde med Fogh & Følner Arkitekter, Kvorning Design samt sbs. 8

11 Tema Tage DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Aps En ny klassifikationsordning for undertagsprodukter skal gøre det lettere for bygherrer og rådgivere at finde et undertag, der passer til den øvrige tagkonstruktion. Med udgangspunkt i den enkelte byggeopgave vælges mellem undertage i fire anvendelsesklasser. BvB har sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden (for støttet nybyggeri) stiftet Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS (DUKO). Der er tale om en frivillig ordning, hvor producenter og leverandører af undertage mod gebyr kan få deres materialer klassificeret, når de bl.a. dokumenterer en række egenskaber som f.eks. styrke, vejrbestandighed og bygbarhed. Den ny ordning, der er startet i slutningen af 2004, er en videreudvikling af den ordning, som Dansk Byggeri etablerede for nogle år siden. Samlet kravniveau (points) Anvendelsesklasse L ML MH H Der vil løbende ske revision af den ny ordning. Ved at gå ind på hjemmesiden og besvare nogle relativt få spørgsmål om tagets konstruktion, kan man både få oplysning om tagets anslåede risikoklasse samt oplysninger om, hvilke undertagsprodukter, der er klassificeret hertil. Fire anvendelsesklasser DUKO opdeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser. Hvilken klasse man skal vælge afhænger af det tag, som undertaget indgår i. Der er fem forhold, som afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget: Tagdækning, taghældning, kompleksitet, tilgængelighed og klimapåvirkning For hvert af de fem forhold beregner man et antal points (et såkaldt kravniveau). Det samlede antal points (det samlede kravniveau) afgør anvendelsesklassen. De fire anvendelsesklasser er: Lav, Middellav, Middelhøj og Høj. Der stilles de største krav til produkter i anvendelsesklasse Høj. 9

12 2004 Eftersyn Formålet med BvB s eftersyn er at registrere svigt og skader, så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring over for de ansvarlige parter. BvB kan gennemføre indtil to eftersyn. For ejendomme, hvor ejeren har fået tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 ( gammel ordning ), skal BvB kun gennemføre et 5-års eftersyn. For ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 ( ny ordning ) kan BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. Ultimo 2004 har BvB gennemført 5-års eftersyn af ombygninger efter gammel ordning, samt 1-års eftersyn af 452 ombygninger efter ny ordning. Af sidstnævnte ejendomme er der i alt gennemført 5-års eftersyn af 100 ejendomme. Det akkumulerede antal eftersyn fremgår af diagram 1. Svigt Svigt er, når materialer, konstruktioner eller bygningsdele ikke har de egenskaber, som de bør have i henhold til indgåede aftaler, offentlige forskrifter eller almindelig god byggeskik. Skade Skade er, når svigt giver sig udslag i brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse. GAMMEL ORDNING 5-års eftersyn BvB har i år gennemført 141 eftersyn, herunder 8 særlige byggetekniske undersøgelser. Der er registreret svigt og skader i 703 ud af bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 32 %. Ved 8 eftersyn er der registreret så kritiske svigt og skader, at de er dækningsberettigede hos BvB. Problemerne vedrører tagkonstruktionen i 7 ejendomme og vådrum i 1 ejendom. NY ORDNING 1-års eftersyn BvB har i år gennemført 97 eftersyn, herunder 3 særlige byggetekniske undersøgelser. Der er regi- 10

13 antal Diagram 1. Akkumuleret antal eftersyn / / / / / (9 mdr.) 5-års eftersyn (gl. ordning) 1-års eftersyn (ny ordning) 5-års eftersyn (ny ordning) % Diagram 2. Udvikling i svigt og skade 1995/ / / / / års eftersyn (gl. ordning) 1-års eftersyn (ny ordning) 5-års eftersyn (ny ordning) streret svigt og skader i 394 ud af bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 31 %. Ved 1 eftersyn er der registreret så kritiske svigt og skader, at det er dækningsberettiget hos BvB. Forholdet vedrører tagkonstruktionen. 5-års eftersyn BvB har i år gennemført 5-års eftersyn i 73 sager, hvor BvB tidligere har gennemført 1-års eftersyn. Der er registreret svigt og skader i 296 ud af bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 28 %. Der blev ikke registreret dækningsberettigede svigt eller skader. Ved disse eftersyn var kun 43 % af de byggetekniske problemer, der blev påvist ved BvB s første eftersyn, blevet udbedret i den mellemliggende periode. For at opnå en højere grad af udbedring, gør BvB bl.a. i forbindelse med afrapporteringen af BvB s første eftersyn ejeren opmærksom på, at han ved passivitet risikerer at tabe en efterfølgende sag mod entreprenør eller rådgiver samt muligheden for skadedækning hos BvB. Udviklingen i svigt og skade Ved sine eftersyn har BvB siden 1995 gennemgået i alt bygningsdele. Som det fremgår af diagram 2, har niveauet for svigt og skader været svingende gennem årene, men siden år 2000 kun med mindre årlige udsving. Dækningsberettigede svigt og skader Kun få af de registrerede svigt og skader er så kritiske, at de ud fra en byggeteknisk vurdering 11

14 % 6 Diagram 3. Dækningsberettigede sager i procent af alle eftersyn / / / / / (9 mdr.) 5-års eftersyn 1-års eftersyn 5-års eftersyn (ny ordning) 2004 opfylder betingelserne for at være dækningsberettigede. Ved 5-års eftersyn, gammel ordning, er der i år registreret kritiske svigt og skader i 5,7 % af ejendommene. Heri indgår det i sidste års beretning omtalte større ejendomskompleks med fugtog ventilationsproblemer i tagene. Se også Skadedækning og Økonomi. Ved 1-års eftersyn, ny ordning, er der registreret dækningsberettigede forhold i 1 %, mens der ved 5-års eftersyn, ny ordning, ikke blev registreret dækningsberettigede forhold. Gennemsnittet for dækningsberettigede sager i forhold til samtlige eftersyn i 2004 udgør således 3,8 %. Det er en stigning i forhold til sidste år, men, som det fremgår af diagram 3, kan procenterne svinge meget fra år til år. Flest problemer i tage BvB har i de sidste 4 år foretaget detaljerede dataregistreringer baseret på eftersynsfirmaernes oplysninger. Databasen indeholder nu data fra alle 1-års eftersyn, der er gennemført siden 1999, og alle 5-års eftersyn, der er gennemført siden Taget er fortsat den bygningsdel, som giver anledning til flest byggetekniske problemer. Der er ved 1-års og 5-års eftersyn registreret svigt og skader i henholdsvis 76 % og 80 % af de eftersete tage. Tematiske undersøgelser I forbindelse med gennemførelse af de normale eftersyn er der foretaget særlige, tematiske undersøgelser i 4 ejendomme med henblik på at afdække eventuelle ventilationsproblemer i ejendomme med københavnertag. Temaundersøgelsen, der er foranlediget af ventilationsproblemerne i det nævnte større ejendomskompleks, vil foruden de allerede gennemførte 4 eftersyn omfatte yderligere 6 ejendomme i løbet af En konklusion vil først foreligge, når samtlige 10 ejendomme er undersøgt. Nye breve og informationsmateriale BvB har i 2004 gennemført en omfattende omskrivning af sine breve, foldere og vejledninger. De har fået ny layout og er skrevet i et moderne, letlæseligt sprog, for at øge forståelsen og gøre indholdet lettere tilgængeligt. Efterfølgende har BvB kontaktet en række ejere for at høre deres opfattelse. Ejerne giver udtryk for, at materialet er let læseligt, let forståeligt og i det hele taget godt og brugbart. 12

15 BvB INFORMATION BvB INFORMATION BvB BvB INFORMATION 2004 BvB BvB INFORMATION 2004 Vejledningerne er rigtig gode. Vi er kede af, at vi ikke havde samme hjælp, da vi skulle til at byforny... Ditlev Nielsen Kort og godt om Byggeskader Byggeskader Eftersyn Eftersyn Skadedækning Skadedækning Erfaringsformidling Erfaringsformidling BYGGESKADER Hvilke skader kan anmeldes Inden De anmelder en byggeskade Sådan udfylder De skadeanmeldelsen DOKUMENTATION TIL BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet 1-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten 13

16 2004 Skadedækning BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væsentlige byggeskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB s virke er bl.a. knyttet sammen med kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets udførelse, så antallet af byggeskader, som BvB skal dække, så vidt muligt minimeres. Fra det tidspunkt hvor byggeriet er afleveret, har entreprenører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imidlertid en del bygherrer besvær at få entreprenører og rådgivere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader, hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgift. Fra det år dækker BvB indtil 95 % af udgiften til udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt levetid og eventuelle forbedringer i den byggetekniske kvalitet. Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen. Anmeldte skader BvB har i år modtaget 16 skadeanmeldelser mod 38 anmeldelser sidste år der er tale om ca. en halvering af anmeldelserne i forhold til sidste år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (se diagram 4). Det akkumulerede antal skadesager har siden 1997 konstant udgjort 4-6 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har BvB siden sin oprettelse modtaget 158 skadeanmeldelser. BvB har hidtil modtaget ca. to tredjedele af anmeldelserne i tilknytning til eftersynene og ca. en tredjedel efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode. I de seneste år har der været en stigning i antallet af anmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode er udløbet. I 2004 udgjorde denne andel 50 %. Tage er fortsat det største problem Skader på tag udgør fortsat den største andel af de skader, der anmeldes til og anerkendes som dækningsberettigede af BvB. I diagram 5 ses fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og anerkendte skader i perioden Verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør 39 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør 54 % af alle de anerkendte skader. 14

17 antal Diagram 4. Skadeanmeldelser pr. år antal Diagram 5. Skadeanmeldelser fordelt på primære skadetyper tag facader vådrum vandinstallationer andre Alle anmeldte skader Heraf anerkendte skader Anmeldelser vedrørende tag består af flere forskellige skadetyper, men fælles for dem er, at de registrerede problemer knytter sig til fejl både i projekteringen og under udførelsen. Diagram 6. Reservationsbeløb fordelt på bygningsdele Tagskader er forholdsmæssigt dyre at udbedre bl.a. på grund af de ofte store udgifter til stillads. Af det samlede reservationsbeløb til skadeudbedring udgør skader på tag således 66 % af det afsatte beløb (se diagram 6). vandinstallationer vådrum andre BvB har i 2004 modtaget anmeldelse af en stor tagskade. Der er anmeldt manglende ventilation og opfugtning af tagkonstruktionen på et større ejendomskompleks. Ejendommene er ombygget for ca. 101 mio. kr. Udbedring af skaderne vurderes at ville beløbe sig til ca. 43 mio. kr. På nuværende facader tag 15

18 Status for alle skadeanmeldelser siden 1990 Verserende sager ultimo 2004 ultimo skade anerkendt, afventer udbedring, retssag o.l under behandling, endnu ikke afgjort Afsluttede sager ultimo 2004 ultimo skade anerkendt og udbedret af BvB skade anerkendt, udbedret af parterne bortfaldet afvist Antal sager i alt siden tidspunkt har BvB endnu ikke truffet afgørelse, om skaderne er dækningsberettigede, da en række forhold af juridisk og teknisk karakter først skal afklares. Den økonomiske effekt af BvB s regresbestræbelser er, at de ansvarlige betaler erstatning eller, at de foretager udbedring af de pågældende skader uden beregning. Skadesager med regres Behandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB i tilknytning til den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB udover den byggetekniske vurdering skal forholde sig til, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar gældende (regres) overfor en eller flere af byggeriets parter. Det er bl.a. en forudsætning for BvB s dækning, at ejeren har reklameret rettidigt overfor de ansvarlige. I disse sager vurderes det nøje, om det vil være muligt at opnå en mindelighedsløsning, hvor de involverede parter selv afhjælper forholdene. I 2004 er det således lykkedes at opnå forlig i 4 sager, hvor den anslåede udbedringsudgift i alt beløb sig til ca. 1,7 mill. kr. Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB via en konstruktiv dialog at opnå en hurtig løsning til fordel for alle parter, som alle samtidig sparer omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advokathonorarer. På side 19 omtales en af disse skadesager, som nu er udbedret. Er det ikke muligt at opnå en forligsmæssig løsning, vil regresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af voldgiftssag. I disse skadesager vil det ofte være ensbetydende med et langt sagsforløb over flere år. Skadesager uden regres Behandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byggeteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning. Det samme gør sig gældende i de situationer, hvor f.eks. rådgiveren eller entreprenøren - inden udløbet af den 5-årige ansvarsperiode - er gået konkurs eller lignende. Sager der er bortfaldet Nogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden, mens sagen er under behandling i BvB. I ca. halvdelen af de bortfaldne anmeldelser har de ansvarlige således foretaget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsyneladende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB, hvorefter de ansvarlige udbedrer de påtalte forhold uden BvB s egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren vælger at trække anmeldelsen tilbage. Sager der afvises på grund af manglende væsentlighed Af de anmeldte skader afvises en del mindre skader på grund af manglende væsentlighed. I 2004 drejer det sig om ca. 18 % af anmeldelserne. Skaderne afvises, fordi udbedringsudgiften er relativ lille, 16

19 eller skaden er af mindre betydning. Der kan f.eks. være tale om revner i og afskalninger af oplægsmørtel for tagryggen eller bundglaslister i enkelte badeværelsesvinduer forhold som hører ind under den almindelige drift af ejendommen. Hurtig afklaring af skadeanmeldelser Det er målet, at afklaringsfasen fra det tidspunkt BvB har alle relevante oplysninger fra ejeren og til BvB beslutter om en skade kan anerkendes eller ej ikke varer længere end 4 måneder i gennemsnit. Inden for denne 4 måneders periode skal BvB også have gennemført eventuelle tekniske undersøgelser. I 2004 har BvB afgjort 67 % af sagerne inden for en 4 måneders periode. Byggeteknisk komplicerede sager f.eks. rørskader, hvor det er nødvendigt med flere undersøgelser, kan tage længere tid. GODT SAMARBEJDE HURTIG UDBEDRING Efter en kort udbedringsperiode på 3 uger kunne ejeren af Tøjhushavevej 14 i Randers glæde sig over en tagdækning uden svigt. Da ejeren af ejendommen modtog BvB s 1-års eftersynsrapport, blev hun klar over, at der var problemer med tagdækningen. Rapporten konstaterede bl.a., at tagstenene ikke var bundet korrekt, og at der var for stor afstand mellem de skrå hjørneafskæringer. Dette medfører en øget belastning af undertaget med hensyn til regn, sne og UV-bestråling. På den baggrund reklamerede ejeren over for de udførende for at få forholdene udbedret. Derefter anmeldte ejeren skaden til BvB, som anerkendte forholdet som en dækningsberettiget skade. Samtidig indtrådte BvB i det syn og skøn, som ejeren allerede havde udmeldt. Da syn og skøn var afsluttet, meddelte entreprenøren, at han ville udbedre svigtene på taget. Entreprenøren og BvB s repræsentant mødtes på ejendommen, og her blev det aftalt, hvordan udbedringen skulle gennemføres. Entreprenøren gik i gang med det samme. Undervejs samarbejdede han med BvB s repræsentant om forskellige detaljer i udbedringen. 3 uger efter var udbedringen gennemført, og entreprenøren har oplyst, at han har fyret det tag-sjak, som stod for byfornyelsesarbejdet. 17

20 Tema Facadeudsmykning Når facaden krakelerer Gammelt håndværk genskaber nedbrudte facadeudsmykninger med moderne materialer Temaet om facadeudsmykning er udarbejdet i samarbejde med arktekt m.a.a. Niels Nielsen og stukkatørfirmaet Rubin Stuk & Søn. Foto: Jens V. Nielsen / Ole Konstantyner. Det kræver samme tålmodige håndværk at renovere nedbrudte facadeudsmykninger på historiske bygninger, som det gjorde at skabe dem for hundrede år siden. Forskellen ligger i materialerne. I dag har glasfibre og rustfrit stål afløst den ødelæggende jernarmering, og uensartede blandinger af beton og mørtel er erstattet af standardiserede materialer. Det var stukkatører, der udførte de sirlige facadeudsmykninger på byhusene fra slutningen af tallet, som præger gadebilledet i mange danske byer. Et tålmodigt arbejde med store kunstneriske kvaliteter, hvor simple murstenshuse med tykke lag af mørtel og det dengang nye materiale, jernbeton forvandledes til noget, der mindede om græske templer. Når stukkatøren i dag arbejder med facadeudsmykninger, er det i forbindelse med renovering af nedbrudte ornamenter på ældre bygninger. 18

21 Det regnfulde danske klima og vinterens vekslen mellem tø og frost kombineret med byernes luftforurening tærer hårdt på de detaljerede dekorationer. Fugten trænger ind i betonen og angriber jernarmeringen. Når jernet ruster, vokser det op til ti gange i størrelse, og bevirker, at selv kraftige dekorationer sprænges i stykker. I dag anvendes derfor ikke jern som armering, men derimod glasfibre og syrefast rustfrit stål. Teknologisk avancerede materialer, som ikke fandtes for hundrede år siden. hver enkelt stukkatørmesters erfaringer med materialet. Derfor er det i dag også svært at reparere på nedbrudte bygningsudsmykninger. Udfyldninger af revner eller påsætninger af nye ornamentdele skal nemlig ske med et materiale med samme egenskaber, som det oprindelig ornament, for at skaderne ikke skal opstå igen. Derfor anbefales det ofte at støbe helt nye dekorationselementer, selvom det i første omgang er en dyrere løsning. Samme udvikling har betonen gennemgået. I dag støbes facadeudsmykninger i det moderne materiale, fiberbeton. Tre dele bakkegrus blandet med én del hvid cement og én del glasfibre. Yderligere tilsættes ofte kemiske stoffer, der skal gøre betonen mindre vandsugende, eller mere flydende. Med fiberbeton er det muligt at lave små detaljerede ornamenter med tykkelser ned til 1,5 centimeter. For hundrede år siden var mørtel og beton ikke standardiserede byggematerialer. Forholdet mellem bindemidler, tilslagsmaterialer og vand afhang af Rekonstruktion på Trianglen Billederne viser resultatet af stykkatørens arbejde på en ejendom ved Trianglen i København. Den stærkt skadede karnapudsmykning er rekonstrueret og står i dag i mere holdbare materialer som en del af en fortællende bygningsfacade. 19

22 Når facaden skal genskabes Et skadet bygningsornament kan i princippet genskabes på tre forskellige måder. I heldigste fald kan støbeformen laves ud fra et tilsvarende, men intakt ornament andetsteds på bygningen. Oftest må der rekonstrueres ud fra et skadet ornament, og i værste fald må der støbes helt forfra ud fra ældre fotografier. Ved renoveringen af geometrisk bestemte facadeudsmykninger under vinduer eller ved tagfod laves en opmåling på stedet af det nedbrudte ornament. På baggrund af opmålingen laves en negativ form i gips, hvor der støbes en kopi af originalen i gips. Gipskopien er udgangspunkt for et nyt antal forme, hvori det færdige ornament støbes i beton i det ønskede antal eksemplarer. Billedet til højre viser en etageejendom i Assensgade i København med nyrenoverede gesimser og facadeudsmykninger. Stukkatørfaget i fare for at uddø Stukkatørfaget oplevede en storhedstid i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Byggeriet blomstrede i København, og tidens arkitekturmode dikterede, at bygningernes konstruktioner skulle pakkes ind i fantasifulde ornamenter med historiske referencer. Siden da er det gået tilbage for faget. Især efter Anden Verdenskrig, hvor gennembruddet for den funktionalistiske arkitektur betød en fornægtelse af enhver form for overflødig dekoration på bygningernes facader. Omkring 1980 stod det så slemt til at stukkatørfaget var i fare for at uddø, og Nationalmuseet tog initiativ til at oprette lærerpladser, for at sikre vedligeholdelsen af landets historiske bygninger for fremtiden. I dag findes omkring ti praktiserende stukkatørmestre i Danmark, der alle har adresse i og omkring København. Fagligt er stukkatørerne organiseret i Stukkatørlauget København og murerlaugene under Dansk Byggeri. 20

23 Kunstfærdige blomsterranker Renoveringen af en kompleks facadeudsmykning som en blomsterranke starter med at elementet afformes med et gummimateriale, hvori en kopi støbes i gips. Herefter starter retucheringen, hvor gipskopien repareres med gips, og genskabes i den oprindelige udtryk. Ud fra den reparerede gipskopi laves en ny gummiform, hvori en ny version af det originale ornament støbes i fiberbeton. Gesimser i lange baner En typisk opgave er gesimser. Gesimser rekonstrueres, ved at trække gipsen på lange arbejdsborde. Ud fra opmålinger på stedet klippes elementernes profiler ud i blik, der spændes på rammer af træ, som trækkes henover den flydende og langsomt hærdende gips. Kopien i gips anvendes til at lave en form, hvori det endelige facadeudsmykning støbes i beton. 21

24 2004 Økonomi Årets resultat Den primære drift der inkluderer en realiseret kursgevinst på obligationsbeholdningen på ca. 3 mill. kr. viser et underskud på 1,8 mill. kr. Underskuddet opvejes dog af et overskud ved gennemførelse af 1- og 5-års eftersyn på 10,8 mill. kr. Årsresultatet udviser derfor et driftsoverskud på ca. 9,1 mill. kr. Der har i 2004 været urealiserede kurstab på obligationsbeholdningen på 2,1 mill. kr. BvB s egenkapital udgør nu 55,8 mill. kr. I de sidste 5 år har der været en positiv udvikling med overskud og voksende egenkapital. Den primære årsag hertil er overskuddet på 5-års eftersyn af sager med tilsagn før 1. januar 1998, hvor der kun gennemføres ét eftersyn. Antallet af disse sager er imidlertid stærkt faldende (i 2003: 226 eftersyn, i 2004: 141 eftersyn, i 2005: anslået 67 eftersyn). Faldet i disse sager vil i de kommende år resultere i en kraftig reduktion af overskuddet ved eftersyn. En prognose for de næste 5 år indikerer, at der fra år 2007 vil være risiko for et driftsunderskud, som vil stige de følgende år og resultere i en tilsvarende reduktion af BvB s egenkapital. GI har i ydet BvB rentefrie lån på i alt 30 mill. kr. Forrentningen af denne kapital har indtil nu tilført BvB renteindtægter på i alt ca. 14,1 mill. kr. GI s bestyrelse har i 2004 godkendt at udskyde forfaldstidspunktet på lånene fra 2006 til år 2012 med en afvikling over 3 år ( ). Forlængelsen vil være et positivt bidrag til at forbedre økonomien 22

25 i BvB, men vil ikke i sig selv være nok til at vende et driftsunderskud til et driftsoverskud. Såvel bidragets størrelse som forholdet mellem udgifter og hensættelser til hhv. eftersyn og skadedækning er betydelige faktorer i BvB s økonomi. Der redegøres herfor i de følgende afsnit. Tilsagn og bidrag er faldende BvB s aktiviteter finansieres ved bidrag, der indbetales for ejendomme, der efter den 30. juni 1990 har modtaget tilsagn om støtte efter byfornyelsesloven. Bidraget udgør 1,5 % af ombygningsudgiften. På landsplan udgør den gennemsnitlige ombygningsudgift 6,7 mill. kr. pr. ejendom. Der hensættes 1 % til eftersyn m.m. og 0,5 % til skadedækning. Kommunen indbetaler bidraget, når ombygningsregnskabet er godkendt. De samlede bidrag siden 1990 udgør ultimo 2004 ca. 251,1 mill. kr. Heraf udgør årets andel 12,7 mill. kr. Ud fra kendte tilsagn, hvor byfornyelsessagen endnu ikke er afsluttet, forventes der i de kommende år at ske indbetaling for 337 byfornyelsessager med samlede ombygningsudgifter på ca. 2,6 mia. kr. Dette svarer til et forventet bidrag til BvB på i alt 39 mill. kr. Som ovenfor nævnt udgør indbetalingerne til BvB 12,7 mill. kr. i I 2001 udgjorde de indbetalte bidrag 23,7 mill. kr. Over en periode på 4 år er bidragene således reduceret med 46 %. Reduktionen i indbetalingerne skyldes den kraftige reduktion af investeringsrammen til støtte til byfornyelse, som er sket i en årrække. I 2001 registrerede BvB, at de anslåede ombygningsudgifter i byfornyelsessager, hvor der efterfølgende skal indbetales bidrag til BvB, udgjorde mill. kr. For nye tilsagn i 2004 udgjorde de tilsvarende ombygningsudgifter 572 mill. kr. De støttede ombygningsudgifter er således reduceret med ca. 53 % over 4 år. Byfornyelsesreform 2004 Folketinget vedtog i december 2003 en ny byfornyelseslov. Der er først og fremmest tale om en kraftig forenkling af reglerne og helt nye principper for støtte. Byfornyelsen skal i højere grad bygge på privat initiativ og private midler. BvB har i 2004 registreret 94 nye tilsagn heraf 67 efter det nye regelsæt med samlede ombygningsudgifter på 380 mill. kr. Efter det ny regelsæt er alle arbejder, der indgår i det godkendte byfornyelsesprojekt, omfattet af BvB, uanset størrelsen af den offentlige støtte. Det betyder, at bygningsejere fremover også får egne arbejder forsikret hos BvB. Bidraget til BvB, der betales af det offentlige, beregnes af den samlede ombygningsudgift. For ejer- og andelsboliger medfører loven en stærk begrænsning i mulighederne for et få tilskud til forbedringsarbejder. Efter den ny lov kan der kun ydes støtte til arbejder på klimaskærmen og direkte kondemnable forhold. Af de nævnte 67 tilsagn vedrører 23

26 Tabel 7. Procentvis fordeling af sager efter nyt regelsæt fra Andels- og ejerboliger Udlejningsboliger Antal sager Antal sager i forhold til ombygningsudgift Ombygningsudgift i mill. kr Akkumuleret % Akkumuleret % < 2, , ,0-10, ,0-20, ,0-50, ,0-100,0 100 de 15 sager ejer- eller andelsboliger med samlede ombygningsarbejder for 38 mill. kr., svarende til en gennemsnitlig ombygningsudgift på 2,5 mill. kr. I tabel 7 er vist den procentvise fordeling af sager i forhold til ombygningsudgiften. For de private udlejningsboliger skal forbedringsudgifterne fremover finansieres via lejeforhøjelser efter lejelovens regler. Der kan i den forbindelse ydes indfasningsstøtte til lejerne i en periode på indtil 10 år. Vedligeholdelsesudgifter skal ejeren som udgangspunkt selv betale, dog kan kommunen bevilge tilskud hertil. Af de 67 tilsagn i 2004 vedrører de 52 sager denne kategori af arbejder med samlede ombygningsarbejder for 342 mill. kr., svarende til en gennemsnitlig ombygningsudgift på 6,6 mill. kr. I tabel 7 er vist den procentvise fordeling af sager i forhold til ombygningsudgiften. Udgifter til eftersyn Udgifterne incl. særlige bygningsundersøgelser udgør i gennemsnit følgende for de eftersyn, der er afrapporteret i 2004: 5-års eftersyn gammel ordning kr. 1-års eftersyn ny ordning kr. 5-års eftersyn ny ordning kr. Beløbene vil variere fra år til år afhængigt af omfanget af små og store sager. Ombygningssager efter gammel ordning er generelt af større omfang end efter ny ordning. Overskud på eftersyn Ud over at dække de direkte eftersynsudgifter kan hensættelsen hertil også anvendes til dækning af BvB s administrationsudgifter. I sager efter gammel ordning, hvor der kun skal gennemføres ét eftersyn (5-års), anvendes kun ca. 33 % af hensættelsen til eftersynet. Dette har betydet et overskud på disse sager i 2004 på ca. 9,0 mill. kr. Dertil kommer et overskud på i alt ca. 1,8 mill. kr. på 1- og 5-års eftersyn ( ny ordning ). Det akkumulerede overskud på eftersyn udgør p.t. 52,5 mill. kr. og udgør dermed den væsentligste årsag til, at BvB s egenkapital er vokset til 55,8 mill. kr. Det forventes, at overskuddet på eftersyn i perioden vil udgøre i alt ca. 20 mill. kr. Dette vil medvirke til en forøgelse af egenkapitalen, men forøgelsen bliver dog noget mindre, da det skønnes, at der vil blive et underskud på den primære drift (driftsudgifter større end renteafkast). Samlede udgifter til to eftersyn De samlede udgifter ved at gennemføre både 1- og 5-års eftersyn er beregnet for de i alt 100 sager, der er afrapporteret inden for de sidste år. Den samlede udgift udgør i gennemsnit kr. Dette svarer til ca. 88 % af det beløb, der er hensat til gennemførelse af to eftersyn. BvB får derved større eftersynsudgifter end efter den gamle ordning med kun ét eftersyn, men merudgiften modsvares forhåbentligt af, at svigt og skader vil blive opdaget og udbedret på et tidligere tidspunkt, og at der efterfølgende vil blive anmeldt færre skader til BvB. 24

27 Skadedækning Udgifter til skadesagsbehandling og udbedring Ultimo 2004 udgør de samlede nettoudgifter siden 1990 til udbedring af skader ca. 6,5 mill. kr. Herudover har der været afholdt udgifter til undersøgelser, syn og skøn, advokathonorar m.v. for ca. 3,1 mill. kr. skade, og der er hensat et eventualbeløb for denne sag på ca. 43 mill. kr. Der er efterfølgende modtaget skadeanmeldelse herpå. Sagen er kompliceret, og der skal først ske en afklaring af såvel juridiske som yderligere byggetekniske forhold, før BvB kan tage endelig stilling til, om forholdet kan anerkendes som en dækningsberettiget skade. Eventualbeløb Når BvB i forbindelse med eftersynene vurderer, at et forhold ud fra en byggeteknisk vurdering principielt er dækningsberettiget, opgøres der i en note i regnskabet et eventualbeløb svarende til den skønnede udbedringsudgift. Er der ikke indgivet skadeanmeldelse inden to år efter eftersynets afrapportering til ejeren, slettes den pågældende eventualforpligtigelse, idet det antages, at forholdet er udbedret af byggeriets parter. For byggeskader, der anerkendes på grundlag af en skadeanmeldelse, opgøres et eventualbeløb på tilsvarende måde. Når skaden er udbedret, slettes eventualbeløbet. Er hensættelserne tilstrækkelige? Skader kan anmeldes indtil 20 år efter byggeriets aflevering. Udarbejdelse af en egentlig prognose for forholdet mellem de forventede udgifter til skadedækning og hensættelserne hertil, vil kræve en lang erfaringsperiode. Skal der på nuværende tidspunkt foretages et skøn, kan det f.eks. ske ved at se på, hvor mange kritiske svigt og skader, der er registreret ved de gennemførte eftersyn. I de ejendomme, hvor der er gennemført eftersyn, anslår BvB udgifterne til udbedring af dækningsberettigede forhold til 74,2 mill. kr., hvilket svarer til 88 % af de hensatte beløb til skadedækning for de pågældende ejendomme. Ultimo 2004 udgør det samlede eventualbeløb ca. 67,4 mill. kr. fordelt med 46,8 mill. kr. fra eftersynssager, der er gennemført inden for de sidste to år, og 20,7 mill. kr. fra godkendte skadesager. I februar 2004 har BvB afrapporteret sit 5-års eftersyn af et større ejendomskompleks. Der er bl.a. registreret problemer med ventilation i tagene. Ved eftersynet er forholdet alene ud fra en byggeteknisk vurdering anset for en dækningsberettiget Der er i beregningerne ikke taget hensyn til, at udbedringen i en række sager bliver foretaget i mindelighed, eller at udgiften bliver reduceret via regres overfor entreprenør/rådgiver, hvorfor den anførte procent reelt vil være mindre. Der er ikke taget hensyn til mulige skadeudbedringer i den resterende dækningsperiode (efter det 5. år og indtil det 20. år efter ombygningens aflevering). Dette vil først være muligt på et langt senere tidspunkt. 25

28 Regnskab 2004 Sammendrag - regnskabet i sin helhed kan rekvireres. RESULTATOPGØRELSE mill. kr mill. kr Bidrag 12,745 19,259 Eftersyn Hensat andel af årets bidrag -8,497-12,839 Anvendte hensættelser til årets afholdte eftersyn m.m. 20,475 23,869 Forskydning i hensættelse til eftersyn 11,978 11,030 Udgifter til årets lovpligtige eftersyn -9,653-10,316 Eftersyn efter regulering af hensættelser 2,325 0,714 Skadedækning Hensat andel af årets bidrag -4,248-6,420 Anvendte hensættelser til skader, jfr. nedenfor 2,127 1,570 Forskydning i hensættelse til skadedækning -2,121-4,850 Afholdte udgifter vedrørende anmeldte skader -2,640-1,721 Ejerandel og regres m.m. 0,513 0,151 Skadedækning efter regulering af hensættelser -4,248-6,420 Resultat af bidrag, eftersyn og skader 10,822 13,554 Administrationsudgifter Personaleudgifter -9,465-9,450 Afskrivninger -0,364-0,789 Øvrige driftsomkostninger -3,021-2,704 Administrationsudgifter -12,850-12,943 Finansielle poster 11,080 13,959 Resultat af primær drift -1,770 1,016 Årets driftsresultat 9,052 14,569 BALANCE mill.kr mill. kr Aktiver Obligationer, likvider og tilgodehavender 202, ,442 Passiver Egenkapital 55,776 48,867 Hensat til eftersyn 31,075 43,054 Hensat til skadedækning 83,379 81,258 Hensættelser 114, ,312 Skyldige omkostninger 2,341 2,263 Gæld til GI 30,000 30,000 Samlet gæld 32,340 32,263 Passiver i alt 202, ,442 26

29 ØKONOMISKE NØGLETAL ultimo ultimo Bidrag i alt Antal sager med bogført bidrag akk mill. kr mill. kr Indbetalte og tilgodehavende bidrag akk. 251, ,401 Bidrag pr. sag kr kr Gennemsnitligt og afrundet bidrag Heraf hensat til eftersyn Heraf hensat til skadedækning Hensat og anvendt til eftersyn mill. kr mill. kr Indbetalt og hensat til eftersyn akk. 158, ,587 Afholdte udgifter til eftersyn akk. 74,475 64,823 Overskydende hensættelser, overført til driftsregnskabet akk. 52,532 41,710 Hensat til fremtidige eftersyn, jf. balancen akk. 31,075 43,054 Hensat og anvendt til skadedækning mill. kr mill. kr Indbetalt og hensat til skadedækning akk. 93,063 88,814 Afholdte udgifter i forbindelse med skadesagsbehandling akk. 3,144 2,265 Afholdte udgifter til skadedækning, netto akk. 6,540 5,291 Hensat til fremtidig skadedækning, jf. balancen akk. 83,379 81,258 Eventualbeløb pr ) mill. kr mill. kr Principielt dækningsberettigede ved eftersyn, 2 sidste år 2) 46,783 2,676 Godkendte dækningsberettigede skader, verserende sager 20,649 14,254 Eventualbeløb pr ,432 16,930 Eventualbeløb for større sag, afrapporteret februar ) 0 43,125 Eventualbeløb i alt 67,432 60,055 år 2004 år 2003 Pengestrøm mill. kr mill. kr Driftens likviditet -6,956 4,115 Anvendt til nettoinvestering i obligationer 9,647-3,226 Forøgelse af likviditet 2,691 0,889 1) Beløbene er ikke regnskabsført, men fremgår af note til regnskabet. Beløbene søges i størst mulig omfang dækket af byggeriets parter. 2) Registreret ved eftersyn inden for de sidste 2 år. 3) I 2004 indgår beløbet under Principielt dækningsberettigede ved eftersyn, 2 sidste år. Skadeanmeldt i 2004, men spørgsmålet om eventuel anerkendelse afventer afklaring af yderligere juridiske og byggetekniske forhold. 27

30 2004 Bestyrelse og medarbejdere BESTYRELSE MEDARBEJDERE PR Advokat Niels Arthur Andersen, Formand Ejendomsforeningen Danmark Landsformand Klaus Hansen Lejernes Landsorganisation Direktør Jan Hansen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Fuldmægtig Jana Eger Schrøder Kommunernes Landsforening Vicekontorchef Elsebeth Korsholm Københavns og Frederiksberg kommuner Direktion Adm. direktør, cand. polit. Lars Axelsen Vicedirektør Preben Stenalt Teknisk afdeling Søren P. Bjarløv, Teknisk chef, arkitekt m.a.a. Anita Agger, bygningskonstruktør Orla Christoffersen, arkitekt m.a.a. Margrethe Petri Godtkjær, arkitekt m.a.a. Peter Gottliebb, teknikumingeniør Inger Kauffmann, arkitekt m.a.a. Kristian Køie, arkitekt m.a.a. Lene Neble, arkitekt m.a.a. Frank B. Reigstad, bygningskonstruktør Juridisk/administrativ afdeling Inge-Marie Kryger, Juridisk chef, cand. jur. Lars B. Christensen, cand. jur. Pia Jensen, sagsbehandler Charlotte Olsen, cand. jur. Ulla Misser Sørensen, sagsbehandler REVISION ERNST & YOUNG Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsaut. revisor Hans-Ole Reichhardt Statsaut. revisor Henning I. Jensen 28

31 Beretning 2004 BvB maj 2005 Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: BvB og Jens V. Nielsen Tryk: Nofoprint Oplag: Facadefotos er fra egendomme i kvarteret omkring Israels Plads i København. Stukarbejder side 18 til 21 er udført af stukkatørfirmaet Rubin Stuk & Søn. 5