NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

Transkript

1 NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> R A PPO RT Miljøvurdering - Del 2

2 NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2 Rapport UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERET I ET TEKNIKERUDVALG MED FØLGENDE MEDLEMMER: Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet Projektleder Niels Korsgaard, Vejdirektoratet Afdelingsleder Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet Civilingeniør Jakob Fryd, Vejdirektoratet Myndighedschef Winnie Vestergård, Kystdirektoratet Geolog Line Henriette Broen, Kystdirektoratet Teknisk direktør Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune Civilingeniør Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune Civilingeniør Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden Direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, Bycirklen i Frederikssundfingeren Arkitekt Søren Rasmussen fra By- og Landskabsstyrelsen har deltaget som observatør i teknikerudvalget. FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN: COWI, Rambøll, Claus Bjarrum Arkitekter, DHI og Hansen & Henneberg REDAKTION: Marianne Lund Ujvári og Niels Korsgaard, Vejdirektoratet LAYOUT: Rambøll FOTOS: Barker & Barker, Claus Bjarrum Arkitekter, Rambøll, COWI og Vejdirektoratet GRUNDKORT: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen OPLAG: 100 TRYK: Lassen Offset ISBN: ISBNnet: COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2010

3 NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-REDEGØRELSE >>> MILJØVURDERING DEL 2 RAPPORT 353 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 3 3. Forslag Metode Lovgrundlag og planforhold Fredninger og reservater Landskab og jordbund Arkæologi og kulturarv Friluftsliv Støj 171 DEL Luft og klima Lys Forurenet jord Grundvand Overfladevand Råstoffer og affald Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området 363 DEL Fjorden Plante- og dyreliv i Natura 2000-området Befolkning, erhverv og socioøkonomi Mangler 607 Appendix 1: Vurdering af forslag S2c 611 Kort- og bilagsoversigt (i del 4) 625 DEL 4 Kortbilag

4

5 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Kapitel 11 - Luft og klima Indholdsfortegnelse 11. Luft og klima Metode og afgrænsning Anlæg Drift De nordlige forslag Basis Konsekvenser af N1 forslagene Konsekvenser af N2 forslagene De sydlige forslag Basis Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2 forslagene Konsekvenser af S3 forslagene Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning af forslagene Grundlag for vurdering Afværgeforanstaltninger Anlæg Drift Forslag til reduktion af energiforbrug og CO 2 emissioner i anlægsfasen Referencer

6 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA 11. LUFT OG KLIMA 11.1 Metode og afgrænsning Der er foretaget en beregning af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i forbindelse med byggeriet af Fjordforbindelsen og fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen samt en vurdering af mulige gener forbundet hermed. Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening samt deres emissioner af NO X (kvælstofilter), CO (kulmonooxid), CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), VOC (flygtige organiske forbindelser - Volatile Organic Compounds) og partikler. NO X og partikler har den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende stoffer herunder drivhusgassen CO 2. Den regionale forurening med NO X skyldes især vejtrafik og andre mobile kilder samt strømproduktion i kraftværker, der i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Elforbruget i forbindelse med anlægsarbejderne giver således en indirekte emission, idet en stor del af forbruget dækkes af strøm fra kraftværker. Hertil kommer en regional forurening med SO 2, hvor kraftværker også yder et væsentligt bidrag. Vejtrafikken bidrager direkte til den regionale forurening gennem forbruget af brændstof. Det samme gør anlægsarbejderne med forskellige entreprenørmaskiner samt til søtransport og transport i lastbiler af materialer, opgravet jord m.m. i forbindelse med byggeriet. NO X medfører forsuring, overgødskning og dannelse af ozon. NO 2 omdannes i lungerne til nitrat, nitrit, salpetersyrling og salpetersyre, som er luftvejsirriterende. Der sker i atmosfæren en kemisk omdannelse af NO x, hvorved der hurtigt dannes NO 2. NO 2 har en typisk levetid i atmosfæren på ca. et døgn, hvilket svarer til en typisk transport på ca. 400 km. Danske udslip af NO x bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. NO 2 kan tørafsættes på beplantningen, hvilket dog sker relativt langsomt og derfor kun har ringe betydning for belastningen af naturen. NO 2 omdannes langsomt i atmosfæren til salpetersyre, som hurtigt tørafsættes, men da omdannelsen sker langsomt transporteres hovedparten ud af landet, inden de afsættes på overfladen//11-14/. Når SO 2 kommer i kontakt med fugten i luften omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling, der begge er slimhindeirriterende med gener for øjne, næse og luftveje. Svovldioxid kan desuden virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. Koncentrationen i danske byer er normalt så lave, at svovldioxid er uden sundhedsmæssig betydning. VOC er en samlebetegnelse for en række flygtige organiske forbindelser som fx Benzen, C 6 H 6 og er sammen med partikler kræftfremkaldende. Herudover medvirker VOC til dannelsen af ozon, der virker luftvejsirriterende og reducerer lungefunktionen hos børn og astmatikere. Partikelforurening medfører gener i øjne, næse og hals, udvikling eller forværring af hjerte- karsygdomme, allergi, astma og bronkitistilfælde samt kræft. Partiklernes størrelse har stor betydning. Selv om de store partikler umiddelbart er dem, der forekommer mest generende, er de mindste partikler de farligste, fordi de trænger længere ned i lungernes alveoler og bronkier. Partiklernes størrelse opgøres normalt som PM 10, dvs. partikler mindre end 10 µm. 224

7 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Koncentrationen af skadelige stoffer tæt ved Fjordforbindelsen er afhængig af emissionerne fra anlægsarbejder og trafik, baggrundsforureningen, meteorologiske og topografiske forhold, vegetation og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og fortynding af luftforureningsstofferne. EU s grænseværdi for sundhedsbeskyttelse overfor NO 2 er på 40 μg/m 3 som årligt gennemsnitsniveau med en timeværdi på 200 μg/m 3 (som dog må overskrides op til 18 gange/år), mens årsgrænseværdien for beskyttelse af plantevækst er på 30 μg/m 3. For Danmark er disse værdier gældende fra 2010 //11-1/. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større byer og i landområder/ /11-2/. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet: Gade - på stærkt trafikerede gader Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder. Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Den er i mange tilfælde domineret af den forurening som udsendes i områder uden for landets grænser. På bybaggrundsstationerne registreres desuden den forurening, som udsendes i byområdet. Her bidrager kilder som trafik og boligomvarmning samt eventuelle bidrag fra industrier. Resultaterne er repræsentative for forureningen i områder (fx boligkvarterer), som ikke ligger direkte op til stærkt trafikerede gader. På gadestationerne er trafikken umiddelbart forbi stationen den væsentligste kilde for stoffer som kvælstofoxider, kulmonooxid og til dels PM 10. Gadestationerne er i alle tilfælde placeret på fortovet umiddelbart op til kørebanerne på en tæt trafikeret gade i bymidten. I Tabel 11-1 er gengivet resultaterne af målte NO 2 koncentrationer på en række målestationer. Det fremgår, at årsgennemsnittet på 40 µg/m³ blev overskredet på de gadestationerne i København og Århus i 2007 og I bybaggrunden, som er målt på hustage i de 4 største byer eller inde i parker, er grænseværdien ikke overskredet. Modelberegninger viser, at grænseværdien på 40 µg/m³ også overskrides på mange andre trafikerede gader i København og på Frederiksberg. Der har ikke været problemer med at overholde timemiddelværdien på 200 µg/m³ //11-3/. I mere åbne gaderum og uden for byerne vil forureningsniveauerne ved trafikerede veje være forholdsvis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Modelberegninger for 16 udvalgte gader i Frederiksborg Amt i år 2000 viste koncentrationer under 40 µg/m³ ved trafikmængder op til knap biler//11-4/. Tabel 11-1 Målte NO 2 koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 / 2008 Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime København/1103* Gade 52 / / 169 København/1257** Gade 41 / / 149 Århus/6153 Gade 40 / / 120 Odense/9155 Gade 32 / / 136 Aalborg/8151 Gade 34 / / 138 København/1259*** Bybaggrund 19 / / 79 Århus/6159 Bybaggrund 19 / / 81 Odense/9159 Bybaggrund 17 / /

8 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime Aalborg/8159 Bybaggrund 16 / / 94 Lille Valby/2090 Regional 9 / / 50 Keldsnor/9055 Regional 9 / 9 55 / 51 Grænseværdi * Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca køretøjer pr. dag ** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca køretøjer pr. dag ***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr Det fremgår direkte af Tabel 11-1, at en grænseværdi for vegetation på 30 µg/m³ ikke er noget problem i Danmark, da niveauet i åbne landområder er under 20 µg/m³. I Lille Valby syd for Frederikssund lå forureningen således på 1/3 af grænseværdien. Der er to grænseværdier for partikler, som tager udgangspunkt dels i et årsgennemsnit, og dels i en døgnmiddelværdi. For PM 10 skal årsgennemsnittet overholde en grænse på 40 µg/m 3. En døgnmiddelværdi på 50 µg/m 3 må højst overskrides 35 gange om året. Tabel 11-2 viser målte partikel koncentrationer for PM 10 på de samme målestationer som ovenfor. Det fremgår, at grænseværdien for årsmiddelværdien ikke var overskredet ved målestationerne. Derimod har der været overskridelser af døgnværdien på 50 µg/m³ både i 2007 og i Også her vil mere åbne byrum medføre lavere forureningsniveauer. Langs Holbækmotorvejen i Fløng med en årsdøgntrafik på ca biler blev der i 2008 målt et niveau for PM 10, der lå væsentligt under grænseværdien. Tabel 11-2 Målte partikel koncentrationer (µg/m³) PM 10 i Danmark 2007 / 2008 Station Type Årsmiddelværdi 36. højeste døgnmiddelværdi København/1103* Gade 38 / / 59 København/1257** Gade 30 / / 47 Århus/6153 Gade 27 / / 40 Odense/9155 Gade 35 / / 46 Aalborg/8151 Gade 33 / - 44 / - København/1259*** Bybaggrund 24 / / 30 Århus/6159 Bybaggrund 25 / - 36 / - Aalborg/8159 Bybaggrund 27 / - 40 / - Lille Valby/2090 Regional 24 / / 27 Keldsnor/9055 Regional 24 / / 31 Grænseværdi * Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca køretøjer pr. dag ** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca køretøjer pr. dag ***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr I takt med indførelsen af katalysatorer på biler er der sket et fald i emissionen af kulilte fra trafikken. CO-niveauerne forventes at være faldet med en faktor 4 fra 1995 til 2010 pga. forbedring af bilparken og brændstof //11-5/. Der er fastsat en grænseværdi på µg/m 3 målt som den største 8-timers glidende middelværdi over et år. 226

9 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel 11-3 viser målte koncentrationer for CO på de samme målestationer. Det fremgår, at den gældende grænseværdi ikke er overskredet ved målestationerne. Tabel 11-3 Målte CO koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 Station Type Årsmiddelværdi 8 timers maks. værdi (glidende middelværdi) København/1103* Gade 530 / / København/1257** Gade 556 / / Århus/6153 Gade 372 / / Odense/9155 Gade 463 / / Aalborg/8151 Gade 540 / / København/1259*** Bybaggrund 287 / / 693 Lille Valby/2090 Regional 251 / / Grænseværdi * Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca køretøjer pr. dag ** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca køretøjer pr. dag *** Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr Flygtige organiske stoffer (VOC) udgøres af en lang række stoffer, herunder bl.a. benzen. Målinger på Jagtvej i København viste i 2007 en årsmiddelkoncentration på 2,0 μg benzen/m 3 i luften, samt at niveauet er mere end halveret over en 10 års periode. Grænseværdien er 5,0 μg benzen/m 3. Det samlede udslip af SO 2 fra vejtrafikken er efter indførelsen af svovlfattig benzin/diesel i 1999 lavt. Således udgør udslippet af SO 2 fra vejtrafikken kun omkring 2 % af det samlede SO 2 udslip i Danmark. I supplement hertil er der for alle kilder opgjort energiforbrug og CO 2 bidrag, som vil have indflydelse på det globale klima. Der er ikke regnet på andre drivhusgasser, da deres bidrag i denne sammenhæng ikke forventes at betyde noget. Der er ikke foretaget en beregning af luftkvaliteten langs vejene efter etablering af Fjordforbindelsen, men alene foretaget vurderinger ud fra foreliggende viden, herunder ovennævnte luftkvalitetsmålinger samt fra andre beregninger foretaget i forbindelse med miljøundersøgelser//11-6//11-7/. Der angives forslag til afværgeforanstaltninger til formindskelse af luftforureningen samt anbefalinger til overvågning Anlæg I anlægsfasen vil forureningen fra landbaseret udstyr primært komme fra følgende kilder: Transport med lastbil af materialer til byggepladserne Transport med lastbil af jord fra gravearbejder Brug af gravemaskiner og andet entreprenørmateriel Tomgangsemission på byggepladsen Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen Indirekte emission som følge af energiforbrug Indirekte emission som følge af materialeforbrug. 227

10 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Forureningen fra marint baseret udstyr vil primært komme fra følgende kilder: Transport af bløde aflejringer på pram med motor eller pram med slæbebåde fra udgravning til deponeringssted i Kattegat. Her er kalkuleret med slæbebåde. Transport på pram af beton til fundamenter og piller i N1, N2 og S1 forslagene Pram med gravemaskiner til afgravning / oprensning af bløde aflejringer fra pram Pram med rammemaskine til ramning af pæle på vand til fundamenter og skibsstødsikring i N1, N2 og S1 forslagene samt spuns i S2 og S3 forslagene Pram med maskine med grab / skovl til placering af del af materiale til ny dæmning og fjernelse af eksisterende dæmning i N1 og N2 forslagene Pram med maskine til trækning af spuns i S2 og S3 forslagene Pram med pumpe til indbygning af sand under tunnel og tilbagefyld ved tunnel i S2a og S3 Flydende Rig til placering af tunnelelementer i S2a og S3a Arbejdsbåde / hjælpebåde til lokal transport og bugsering. Forslag S6 indebærer ingen marin transport eller arbejde udført fra pramme, idet det antages, at udboret materiale ikke sejles væk, men deponeres på land. Der er medtaget emissioner fra dieseldrevet entreprenørmateriel og transport samt den indirekte CO2 emission fra materialeforbrug (fremstilling og transport af materialer). I anlægsarbejdet indgår en række entreprenørmaskiner og fartøjer, som skønnes anvendt på basis af tidligere erfaringer med lignende anlægsarbejder. Da de præcise maskintyper ikke er fastlagt endnu, er der defineret en række standard entreprenørmaskiner og fartøjer med en given motorstørrelse. Der er ikke regnet på emissionerne fra tomgangskørsel i forbindelse med læsning og lastning. I kraft af den megen transport af både jord og materialer vil lastbilerne have en emission meget lokalt på pladserne. Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og både er beregnet på basis af EU-krav til emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid /11-9/. Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet af transportkilometre /11-10/. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs. Udledning af CO 2 kommer dels fra forbrænding af fossile brændstoffer (benzin og diesel) i entreprenørmaskiner, både og lastbiler samt indirekte via et forbrug af materialer. Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med konstruktionsarbejdet f.eks. pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i løsning S6 en tunnelboremaskine. Udledning af CO 2 fra fremstilling af stål, beton og asfalt er baseret på nøgletal, tal fra betonproducenter samt LCA studier /11-8/. Bygge- anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres betydeligt. 228

11 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Da der er relativ stor usikkerhed forbundet til opgørelsen er opsummeringen af de samlede emissioner for det enkelte forslag afrundet Emission fra transport på land For transport medtages transport af jord fra vej og bro-/tunnelarbejde. Transporten er beregnet ud fra estimerede jordmængder, antallet af lastbiler samt transportlængde og fordelingen mellem land- og bykørsel//11-9/. Ved transport af materialer medregnes: Beton Stål og armering Spuns. Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med konstruktionsarbejdet fx pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i løsning S6 en tunnelboremaskine. Erfaringen viser, at både brug af pumper til grundvandssænkning og boremaskiner giver et ikke ubetydeligt bidrag til den samlede CO 2 emission Emission fra transport til søs Ved transport af bløde aflejringer forudsættes i beregningerne anvendt pramme, der trækkes af slæbebåde fra udgravningsområdet til en deponering i Kattegat. Det samme materiel forudsættes anvendt til transport af beton til fundamenter og piller //11-10/. En del af entreprenørarbejdet foregår med entreprenørmateriel placeret på pramme. Der er i beregningerne ikke medregnet transport til arbejdsstedet af de enkelte entreprenørmaskiner, selv om transporten forbundet hermed godt kan implicere betydelige transportafstande, fx hvis materiellet skal hentes fra et fremmed land. Herudover anvendes mindre arbejds-/hjælpebåde til transport af mandskab og lokal bugsering af pramme med entreprenørmaskiner Drift Emissionerne fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen er afhængige af trafikmængde, hastighed og sammensætning af køretøjer på de enkelte strækninger. Vurderingerne er foretaget på baggrund af trafikmodelberegningerne samt tilhørende beregninger af emissioner for et basisscenario 2018 (0-alternativ) //11-11///11-12/. Luftforureningsberegningerne er baseret på resultaterne fra trafikmodelberegningerne, samt på emissionsfaktorer for de forskellige køretøjstyper. Beregningerne er gennemført for trafik udlagt på det samlede beregningsvejnet i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng, men ekskl. zoneintern trafik. Luftforureningen fra vejtrafikken er for hvert forslag beregnet som de samlede emissioner af de betragtede luftforureningskomponenter i ton pr. år på modelvejnettet. På baggrund af trafikberegningerne for person-, vare- og lastbiltrafik i de enkelte forslag samt den danske bilparks sammensætning og alder beregnes de samlede emissioner for hvert forslag. Nogle forslag er dog ikke selvstændigt beregnet, da de minder om hinanden. Der er ikke foretaget spredningsberegninger af luftkvaliteten. Som tidligere nævnt vil forureningsniveauerne ved trafikerede veje i mere åbne gaderum og uden for byerne være forholdsvis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Luftkvaliteten er vurderet ud fra de omtalte må- 229

12 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA linger og beregninger foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser på andre lokaliteter og sammenholdt med situationen i de forskellige vejforslag De nordlige forslag Basis Trafik Til brug for de trafikale vurderinger er der etableret en basis 2018 prognose, hvor Frederikssundsmotorvejen forudsættes ført helt til Frederikssund. Prognosen for de overordnede veje i Frederikssund fremgår af den følgende Figur Figur 11-1 Referenceprognose 2018 for Frederikssund by, hverdagsdøgntrafik Som det ses har Kronprins Frederiks Bro den største trafikbelastning, idet der her forventes en trafik på godt biler på en hverdag i 2018 uden etablering af en fjordforbindelse. Trafikken på J. F. Willumsens Vej er noget mindre, idet der kører ca biler på strækningen mellem Færgevej og Frederiksværkvej Luftforurening Luftkvalitetsgrænserne vurderes ikke overskredet langs J. F. Willumsens Vej hverken i dag eller i Dette er begrundet i følgende: Modelberegninger af koncentrationer for NO 2 langs Nordstensvej/Hostrupsvej i Hillerød i 2000 viste ingen overskridelser af grænseværdierne. Trafikintensiteten og hastigheden på Nordstensvej/Hostrupsvej er lidt lavere end på J.F. Willumsens Vej. Til gengæld har J. F. Wil- 230

13 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA lumsens Vej et væsentligt bredere gadeprofil og lavere bygninger langs siderne, hvilket medfører bedre spredningsforhold //11-4/. I forhold til 2000 vil NO 2 -koncentrationerne alt andet lige være lavere på grund af skærpede krav til køretøjernes emissioner. PM 10 -grænseværdierne overskrides ikke på Jagtvej i København, hvor trafikniveauet er af samme størrelsesorden som på J. F. Willumsens Vej i Partikelemissionen fra bilernes udstødning falder fremover som følge af skærpede krav til nye biler //11-13/ Konsekvenser af N1 forslagene Anlæg I Tabel 11-4 vises emissionerne under anlæg i N1 forslagene. Tabel 11-4 Samlet emission under anlæg af N1 forslagene Emissioner NO X (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) N1a N1b N1c NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides ved de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen er mindre i forslag N1b og moderat i forslag N1a og N1c i forbindelse med arbejdet med etablering af niveauskilte kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej, hvor der ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2 -udslip svarer til, hvad ca (N1b) (N1a og N1c) danskere udleder på et år. Tabel 11-5 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem N1a og N1c: Moderat N1b: Mindre PM 10 Lille Lokal Mellem N1a og N1c: moderat N1b: Mindre NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre 231

14 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Drift I Tabel 11-6 vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Tabel 11-6 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner for N1 forslagene i forhold til Basis 2018 Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018 N1a og N1c N1b Trafikarbejde (Mio. km pr. år) Energiforbrug (GJ pr. år) Emissioner ,16 % 19 0,13 % ,09 % ,08 % CO (Ton pr. år) ,14 0,02 % 1,54 0,02 % NO X (Ton pr. år) ,47 0,06 % 1,36 0,05 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 % VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 % CO 2 (Ton pr. år) ,09 % ,08 % Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år i forslag N1 svarende til 200 danskeres forbrug. Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner fra trafikken er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. F. Willumsens Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca biler på et hverdagsdøgn til ca biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten langs J. F. Willumsens Vej så meget, at grænseværdierne overskrides. Tabel 11-7 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Mindre PM 10 Lille Lokal Lang Mindre NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 232

15 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Konsekvenser af N2 forslagene Anlæg I de følgende tabel vises emissionerne ved anlæg i N2 forslagene. Tabel 11-8 Samlet emission under anlæg af N2a Emissioner NOx (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) N2a N2b NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen er mindre i forslag N2b og moderat i forslag N2a i forbindelse med arbejdet med etablering af niveauskilte kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej-Kocksvej og Frederiksværksvej, hvor der ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2 -udslip svarer til hvad ca (N2b) (N2a) danskere udleder på et år. Tabel 11-9 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N2a og N2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem N2a: Moderat N2b: Mindre PM 10 Lille Lokal Mellem N2a: Moderat N2b: Mindre NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre Drift I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år i forslag N2 svarende til ca. 200 danskeres forbrug. Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. F. Willumsens Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca biler på et hverdagsdøgn til ca biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten langs J. F. Willumsens Vej i en grad, at grænseværdierne overskrides. 233

16 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner for N2a og N2b i forhold til Basis 2018 Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018 N2a N2b Trafikarbejde (Mio. km pr år) Energiforbrug (GJ pr år) ,16 % 19 0,13 % ,09 % ,08 % Emissioner CO (Ton pr. år) ,14 0,02 % 1,54 0,02 % NO X (Ton pr. år) ,47 0,06 % 1,36 0,05 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 % VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 % CO 2 (Ton pr. år) ,09 % ,08 % Tabel Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring N2a og N2b i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Mindre PM 10 Lille Lokal Lang Mindre NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 11.3 De sydlige forslag Basis Trafik Der er ingen betydende veje i området, hverken i dag eller i 2018 inden etablering af en mulig fjordforbindelse her Luftforurening Forureningen vil her svare til en situation ude på landet langt fra trafikerede veje svarende til situationen på Danmarks Miljøundersøgelsers målestation i Lille Valby. 234

17 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg I den følgende tabel vises emissionerne for S1. Tabel Samlet emission under anlæg af S1 Emissioner NO X (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) S NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2 -udslip svarer til hvad ca danskere udleder på et år. Tabel Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem Mindre PM 10 Lille Lokal Mellem Mindre NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre Drift I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. 235

18 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner i forhold til basis 2018 for forslag S1 Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til Basis 2018 Basis 2018 Basis 2018 S1, 80 km/t S1, 90 km/t Trafikarbejde (Mio. km pr. år) ,23 % 32 0,23 % Energiforbrug (GJ pr. år) ,21 % ,23 % Emissioner CO (Ton pr. år) ,58 0,27 % 29,28 0,39 % NO X (Ton pr. år) ,64 0,14 % 4,56 0,18 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % CO 2 (Ton pr. år) ,21 % ,23 % Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug. Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca biler. Dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende sommerhuse på Tørslev Hage. Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Tabel Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Mindre PM 10 Lille Lokal Lang Mindre NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 236

19 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Konsekvenser af S2 forslagene Anlæg I den følgende tabel vises emissionerne for S2 forslagene i anlægsperioden. Tabel 11-16: Samlet emission under anlæg i S2a og S2b Emissioner NO X (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) S2a S2b NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2 -udslip for begge forslag svarer til hvad ca danskere udleder på et år. Tabel Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2a og S2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem Mindre PM 10 Lille Lokal Mellem Mindre NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre Drift I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. 237

20 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner forslag S2a og S2b. Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til S2 Basis 2018 Basis 2018 Basis 2018 S2, 80 km/t S2, 90 km/t Trafikarbejde (Mio. km pr. år) ,23 % 32 0,23 % Energiforbrug (GJ pr. år) ,21 % ,23 % Emissioner CO (Ton pr. år) ,58 0,27 % 29,28 0,39 % NO X (Ton pr. år) ,64 0,14 % 4,56 0,18 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % CO 2 (Ton pr. år) ,21 % ,23 % Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca biler. Dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende sommerhuse på Tørslev Hage. Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug. Nær rampeanlæggene, vil der kunne være områder hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men dette vil næppe berøre sommerhuse på Tørslev Hage. Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Tabel Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2 forslagene i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Mindre PM 10 Lille Lokal Lang Mindre NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 238

21 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Konsekvenser af S3 forslagene Anlæg I den følgende tabel vises emissionerne opdelt på en række poster. Tabel 11-20: Samlet emission under anlæg af S3a NO X (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) S3a S3b NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen er størst nær arbejdspladsen ved rampeanlægget, men vil ellers svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2 - udslip svarer til hvad danskere udleder på et år. Tabel 11-21: Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3a og S3b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem Moderat PM 10 Lille Lokal Mellem Moderat NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre Drift I den følgende tabel vises ændringer i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca biler. Dette vurderes at påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 sandsynligvis overskrides ved de nærliggende sommerhuse liggende ved rampeanlæggene på Tørslev Hage. Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug. 239

22 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner i forhold til basis 2018 for for forslag S3a og S3b Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til Basis 2018 Basis 2018 Basis 2018 S3, 80 km/t S3, 90 km/t Trafikarbejde (Mio. km pr. år) ,23 % 32 0,23 % Energiforbrug (GJ pr. år) ,21 % ,23 % Emissioner CO (Ton pr. år) ,58 0,27 % 29,28 0,39 % NO X (Ton pr. år) ,64 0,14 % 4,56 0,18 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % CO2-(Ton pr. år) ,21 % ,23 % Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Tabel Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3 forslagene i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Moderat PM 10 Lille Lokal Lang Mindre NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 11.4 Konsekvenser af S6 forslaget Anlæg I den følgende tabel vises emissionerne opdelt for S6. Tabel 11-24: Samlet emission under anlæg af S6 S6 NO X (ton) PM (kg) NMVOC (kg) CO (kg) SO 2 (kg) CO 2 (ton) I alt

23 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Der foregår her intet arbejde fra pramme eller transport til søs. NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med vej- og brobyggeriet. Der vil ikke forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de nærmest liggende boliger. Det samlede CO 2 -udslip svarer til hvad ca danskere udleder på et år. Tabel Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Mellem Mindre PM 10 Lille Lokal Mellem Ingen NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre CO Lille Regional/global Mellem Mindre SO 2 Lille Regional Mellem Mindre CO 2 Lille Global Mellem Mindre Drift I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. Tabel Ændringerne i trafikarbejde, energiforbrug, CO2-emissioner i linjeføring S6 S6 Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018 Trafikarbejde (Mio. km pr. år) ,23 % Energiforbrug (GJ pr. år) ,23 % Emissioner CO (Ton pr. år) ,13 0,36 % NO X (Ton pr. år) ,33 0,17 % PM 10 (Ton pr. år) 96 0,22 0,23 % VOC (Ton pr. år) 266 0,47 0,18 % SO 2 (Ton pr. år) 75 0,18 0,23 % CO2-udslip (Ton pr. år) ,23 % Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis CO 2 - udslippet øges med omkring ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug. 241

24 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Nær rampeanlæggene vil der kunne være områder, hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men ingen sommerhuse på Tørslev Hage berøres heraf. Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Tabel Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning NO X Lille Lokal/regional Lang Mindre PM 10 Lille Lokal Lang Ingen NMVOC Lille Lokal Lang Mindre CO Lille Regional/global Lang Mindre SO 2 Lille Regional Lang Mindre CO 2 Lille Global Lang Mindre 11.5 Sammenligning af forslagene I alle forslag er der beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip i forhold til Basis 2018 i driftsfasen. CO 2 -udslippet øges med omkring Ton pr år i forslag N1a, N1b og N1c og N1b og med omkring ton pr. år i de sydlige forslag. Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter. Stigningerne er samlet set størst for de sydlige forslag.. For de nordlige løsninger med niveaufri krydsning, N1a, N1c og N2a, vil grænseværdierne for NO 2 formentligt overskride grænseværdierne periodevist under anlægsarbejdet, ved de boliger som ligger lige op de kryds, hvor der skal underføres (Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej) S3 forslagene vil på Tørslev Hage sandsynligvis resultere i, at grænseværdierne for NO 2, ved de sommerhuse som ligger nærmest rampeanlæggene, i perioder overskrides. Dette gælder både i anlægs- og driftsfasen. 242

25 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Tabel Oversigt over de forskellige forslags virkning på luftkvaliteten i forskellige områder. VIRKNIGER AF LUFTKVALITET OVERORDNET VIRKNING N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Tørslev Hage Øst for fjorden, nord Øst for fjorden, syd Vest for fjorden, nord Vest for fjorden, syd Driftsfasen Tørslev Hage Øst for fjorden, nord Øst for fjorden, syd Vest for fjorden, nord Vest for fjorden, syd Signaturforklaring: Ingen virkning Lille virkning Moderat virkning Væsentligvirkning Grundlag for vurdering Ovenstående beregninger skal ses som forenklede overslag og et bedste estimat med den nuværende viden på det nuværende stadie af projektet. Tallene er forbundet med usikkerhed, både hvad angår mængder, og specielt hvad angår emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne tager blandt andet ikke hensyn til forskellige betontyper eller ståltyper, hvilket kan ændre billedet for den enkelte løsning men næppe signifikant de enkelte løsninger i mellem. Der er ikke udført følsomhedsanalyser eller foretaget beregninger af usikkerhederne, Ved beregning af emissioner i forbindelse med anlægsarbejderne er der dog så vidt muligt foretaget skøn, der ligger på den sikre side, dvs. overestimerer emissionerne Afværgeforanstaltninger Anlæg Generelt vil der forud for anlægsarbejdet blive informeret om arbejdets karakter, varighed og mulige gener. Oplysningerne vil blive offentliggjort i medierne samt direkte til de berørte beboere i området. Der vil løbende være en dialog imellem borgere og Vejdirektoratet for at sikre, at særligt beboere i nærområdet, der risikerer at blive påvirket direkte, får tilbudt de afværgeforanstaltninger, der bedst muligt afhjælper eventuelle gener. 243

26 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA Der foreslås følgende generelle foranstaltninger til at nedbringe emissioner til luften. Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af gener fra emission fra dieselmotorer vil blive overvejet i forbindelse med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne: Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationære dieselmotorer (kompressor, generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen Katalysator til fjernelse af NO 2 monteres på entreprenørmaskiner og lastbiler anvendt i anlægsfasen Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer mv. som opfylder specifikke skærpede emissionskrav fx Trin 3b. Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv. som opfylder specifikke skærpede emissionskrav fx EURO 5 Der anvendes diesel med maks. 0,005 % svovl i alle diesel køretøjer og maskiner (reducerer også partikelemission) Anvendelse af miljødiesel i slæbebåde og arbejdsbåde med max. 0,05 % svovl Håndhævelse af maksimalt tilladt tid for tomgangskørsel Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv.) Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner Indhente miljødeklaration hos leverandører med henblik på at benyttede de materialer, der er bedst egnede og mindst miljøbelastende. Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener vil blive overvejet i forbindelse med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne: Vanding ved støvproblemer Alle veje, indkørsler, fortov mm. som skal have belægning, bør færdiggøres hurtigst muligt. Belægning eller stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering Installation af hjulvaskere, hvor køretøjer kører ud fra en byggeplads eller afvaskning af lastbiler og udstyr før de forlader området Fejning af de omkringliggende transportveje jævnligt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes. Det skal primært af arbejdsmiljømæssige hensyn sikres, at både emissioner af partikler fra jordhåndtering og dieselemissioner reduceres mest muligt. For at sikre arbejdsmiljøet er der friskluftindblæsning til den underjordiske arbejdsplads i forslag 6. Overskudsluften blæser ud gennem skakter og andre huller til det fri. Udblæsningsluften vil indeholde en ukendt mængde af støv fra håndtering og transport af jord samt dieselpartikler fra entreprenørmateriel og lastbiler, som kører i tunnelen. Udblæsningen skal derfor foregå på steder, hvor spredningsforholdene er gunstige, således at der ikke forekommer lokale overskridelser af grænseværdier Drift Der planlægges etableret længdeventilation med impulsventilatorer, også kaldet jetfans i tunnellerne i S2, S3 og S6 forslagene. De danske vejtunneller, Limfjorden og Guldborgsund, er udført med længdeventilation. Ventilationssystemet vil i det daglige være med til at sørge for det nødvendige luftskifte og samtidigt være i stand til at kontrollere luften i situationer, hvor grænseværdierne i tunnelerne overskrides. I forbindelse med S3 forslagene, hvor en overskridelse af grænseværdierne for NO 2 for de nærmeste sommerhuse ved tunnelramperne er sandsynlig, vil der kunne etableres to former for af- 244

27 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA værgeforanstaltninger for at nedbringe NO 2 bidraget i nærområdet. Dels kan selve udformningen af tunnelportalerne og de nærmeste omgivelser medvirke til spredning af NO 2 så nærbidraget nedsættes og dels vil der kunne etableres rensning af luften fra tunnelen, med en deraf følgende generel lavere belastning med NO Forslag til reduktion af energiforbrug og CO 2 emissioner i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen, med henblik på minimering af energiforbruget kan være følgende: Arbejde med konstruktionsmetoder, der begrænser oppumpningen af grundvand Effektiv udnyttelse af kraner, så belastningen af disse minimeres Så vidt muligt at benytte eldrevet udstyr samt entreprenørmaskiner med ny teknologi. Det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra anlægsarbejderne fx ved i projekteringsfasen at lægge vægt på at vælge armeringsstål og beton, der er fremstillet med mindst mulig brug af energi, og på at vælge metoder og procedurer, der begrænser energiforbruget. Der vil blive iværksat tiltag at fremme de ansattes brug af kollektiv transport eller øget samkørsel i privatbil. 245

28 RAPPORT 353 KAPITEL 11 LUFT OG KLIMA 11.7 Referencer /11-1/ Bekendtgørelse nr. 137 af : Bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer /luftkvalitetsbekendtgørelsen) /11-2/ Danmarks Miljøundersøgelser. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser. On line data. /11-3/ Danmarks miljøundersøgelser, Spørgsmål 687 til Trafikministeren: Faglig vurdering vedr. luftforurening fra motorvej. Svar fra DMU 3. februar /11-4/ Danmarks miljøundersøgelser, Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg amt, Faglig rapport nr. 503 /11-5/ Jensen, S.S., 2000: Luftkvaliteten i byerne bliver bedre. - Ny Viden fra Miljøstyrelsen /11-6/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i anlægsfasen. /11-7/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i driftsfasen. /11-8/ K. A. Pihl og H. Birgisdottir, Anlæg af 1 km motorvej samt Power point præsentation fra ASI Solutions Plc. /11-9/ COWI, Emissionsopgørelse anlægsfasen FRSU /11-10/ COWI, Emission fra sejlads, fartøjer, skibskilometre og udnyttelsesgrad /11-11/ Tetraplan, VVM for udbygning af ny fjordforbindelse ved Frederikssund trafikberegninger. Trafikafledte miljø- og sikkerhedsmæssige effekter. /11-12/ TMM-systemet (version 3.0) /11-13/ Faglig vurdering vedr. luftforurening fra motorvej, DMU-notat, 2010 /11-14/ Danmarks miljøundersøgelser, Luftbåren kvælstofforurening 246

29 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Kapitel 12 - Lys Indholdsfortegnelse 12. Lys Metode og afgrænsning De nordlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af N1 forslagene Konsekvenser af N2 forslagene De sydlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2 forslagene Konsekvenser af S3 forslagene Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning af forslagene Grundlag for vurderingen Afværgeforanstaltninger Referencer

30 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS 12. LYS 12.1 Metode og afgrænsning I dette afsnit præsenteres de gener, der kan være forbundet med lys både i anlægs- og driftsfasen. Der kan være tale om en række forskellige typer lys, afhængig af om det er belysning fra arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje. Påvirkningerne kan være midlertidige eller permanente og medføre påvirkninger på en række miljøforhold. I vurderingen af konsekvenser af en øget lyspåvirkning er sårbarheden af området og miljøet en vigtig faktor. Områder, der i dag ikke er påvirket af lys, vurderes generelt at være mere sårbare, mens der i lyspåvirkede områder forventes en lavere sårbarhed. Det gælder eksempelvis det åbne land contra byområder. I dette kapitel beskrives de eksisterende lysforhold overordnet set, hvorefter principperne for belysning ved de forskellige linjeføringer beskrives. Der gives en generel beskrivelse af konsekvensen af belysning under anlæg og drift, men for detaljerede beskrivelser af påvirkningerne henvises til de respektive fagkapitler. De specifikke effekter af lyspåvirkningerne som eksempelvis påvirkninger af fugle eller landskab, behandles i de respektive fagkapitler De nordlige forslag Eksisterende forhold De nordlige linjeføringer ligger overvejende i områder, der allerede er lyspåvirkede. Størsteparten af N1 og N2 ligger inden for byområdet, hvor der er en høj grad af vejbelysning. Bolig- og erhvervsområderne er derved allerede i dag præget af lys, både fra vejbelysning og fra trafikken på J. F. Willumsens Vej og det tilstødende vejnet. På østsiden af fjorden, på strækningen mellem Frederikssundsvej og bygrænsen, er det omkringliggende landskab i mindre grad påvirket af lys, idet der ligger rekreative arealer og landbrugsarealer op til J. F. Willumsens Vej. Figur 12-1 J. F. Willumsens Vej set i østlig retning ud for afkørslen til Frederikssund sygehus - her ses vejbelysning i begge sider af vejen. 248

31 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Selve Kronprins Frederiks Bro er belyst, hvilket betyder, at der allerede i dag er lyspåvirkninger på tværs af fjorden. På vestsiden af fjorden er landskabet og miljøet som beskrevet for området øst for Frederikssund, kun i mindre omfang præget af lyspåvirkninger. Der er lyspåvirkninger fra Skovnæsvej, der ved koblingen til Kronprins Frederiks Bro er belyst, men i øvrigt er området ikke belyst. Lyspåvirkningerne er derved begrænset til lyskegler fra biltrafikken. Det omkringliggende landskab består af naturområder, landbrugsarealer og rekreative områder, som i dag ikke er særligt lyspåvirket sammenlignet med bymæssig bebyggelse Konsekvenser af N1 forslagene Anlæg Under anlægsfasen vil der være lyspåvirkninger fra arbejdspladserne. Desuden vil der være lyspåvirkninger fra selve arbejdsarealerne, i det omfang det er nødvendig at arbejde, når det er mørkt. Arealer i det åbne land vurderes generelt at være mest sårbare over for lyspåvirkninger. Ved etablering af N1 arbejdes der primært i byområdet og i mindre grad i det åbne land. Imidlertid etableres arbejdspladser øst for bygrænsen på nordsiden af J. F. Willumsens Vej i det rekreative område, Græse Ådal. Langs linjeføringen etableres arbejdspladser ved over- eller underføringer af stiforbindelser på tværs af J. F. Willumsens Vej samt ved Kronprins Frederiks Bro. Disse arbejdspladser vil sandsynlig medføre lysgener af omgivelserne. På vestsiden af fjorden etableres ligeledes broarbejdspladser tæt på vandet, dels ved broens forbindelse til Skovnæsvej, dels ved faunapassagen og den nye adgangsvej til Golfbanen. Disse arbejdspladser ligger i det åbne land og tilfører derved området en større lyspåvirkning. Derudover etableres en arbejdsplads syd for Skovnæsvej ved krydset af Bygaden. Placeringen i det åbne land kan medføre lysgener i et område, der ikke i dag er præget af lyspåvirkninger. Påvirkningen vurderes at være på regionalt niveau på fjorden, da der kan være en større spredning af lys på fjorden sammenlignet med på land, hvor bevoksning og bebyggelse kan have en afskærmende effekt. Ved N1b arbejdes der med niveaufrie skæringer på J. F. Willumsens Vej. Dette medfører, at der skal etableres færre arbejdspladser sammenlignet med N1a og N1c, hvor der etableres broarbejdspladser langs vejen. Tabel 12-1 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af J. F. Willumsens Vej Lille Lokal Kort Mindre Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat Lyspåvirkning af Skovnæsvej Mellem Lokal Kort Mindre 249

32 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Drift På strækningen gennem bymæssig bebyggelse opsættes der vejbelysning efter de generelt gældende vejregler ved: Signalregulerede kryds På vejstrækningen igennem Frederikssund By, inkl. brostrækningen, der både belyses på kørebanen og på undersiden i brofaget Ramper ved Frederiksværkvej Sideveje hvor der sker ændringer i forbindelse med eksisterende belysningsanlæg. I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning endeligt fastlægges. Bolig- og erhvervsområderne i Frederikssund vurderes at være mindre følsomme over for belysning fra vej og trafik, eftersom der allerede i dag findes faste lyskilder og lys fra trafikken. Den øgede trafikmængde vurderes derfor kun i begrænset omfang at øge lyspåvirkningen. Derfor er intensiteten i Tabel 12-2 angivet som ingen. Ved en broløsning kan der forekomme gener forårsaget af bilernes lyskegler, der vil feje hen over fjorden. Da der allerede er en bro i dag, vurderes det omkringliggende miljø at være mindre sårbart over for denne påvirkning. Der kan være tale om en øget påvirkning i forhold til i dag, grundet øget trafik på længere sigt, men samlet set vurderes ændringerne af lysforholdene at være marginale, hvorfor intensiteten igen er angivet som ingen. På strækningen i åbent land er det ikke planlagt at opsætte vejbelysning. Her vil lyspåvirkningerne udelukkende stamme fra trafikken. Intensiteten vurderes minimal, da der ikke etableres ny vej, men er tale om et eksisterende vejtracé. I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige forskelle mellem påvirkningerne af N1a, N1b og N1c. Tabel 12-2 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af J. F. Willumsens Vej Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af Skovnæsvej Ingen Ingen Ingen Ingen Konsekvenser af N2 forslagene Anlæg Lyspåvirkningerne ved etablering af broen i N2 vil være mindre end ved N1, hvad angår arbejdsarealer i forbindelse med etablering af selve broen. Det skyldes at broen i N2 etableres i tilknytning til eksisterende bro. Derved koncentreres lyspåvirkningerne langs eksisterende vejtracé, frem for at blive spredt over et større areal på fjorden. Arbejdspladserne har imidlertid samme placering som ved N1, på nær de arbejdspladser, der knytter sig til broen. Samlet set vurderes påvirkningerne af N2 i store træk, at blive de samme 250

33 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS som beskrevet for N1. Ligeledes vurderes påvirkninger fra N2a og N2b også at være ens, med undtagelse af etableringen af broer ved J. F. Willumsens Vej ved løsning N2a. Tabel 12-3 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af J. F. Willumsens Vej Lille Lokal Kort Mindre Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat Lyspåvirkning af Skovnæsvej Mellem Lokal Kort Mindre Drift Principperne for belysningen af vejen i forslag N2 svarer til de beskrevne retningslinjer for N1, dvs. at der opsættes belysning inden for den bymæssige bebyggelse samt på broen. De samlede påvirkninger i driftsfasen forventes at være sammenlignelige med effekterne fra N1 forslagene. Tabel 12-4 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af J. F. Willumsens Vej Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af Skovnæsvej Ingen Ingen Ingen Ingen 12.3 De sydlige forslag Eksisterende forhold Ved de sydlige linjeføringer er mængden af belysning i dag langt mere begrænset end tilfældet er ved de nordlige linjeføringer. På østsiden af fjorden ligger vejforslagene i det åbne land, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er belysning, men blot en mindre lyspåvirkning fra Sydbyen og spredte bebyggelser i området. Fjorden vurderes at være sårbar over for belysning, da der i dag ingen belysning er ved denne del af fjorden, bortset fra begrænset belysning af skibstrafikken. På Tørslev Hage og i Tørslev er der belysning, der dog er begrænset, da der er tale om henholdsvis et sommerhusområde og en mindre landsby. På de øvrige strækninger på den vestlige side af fjorden vil vejen blive placeret i det åbne land, der ikke er præget af lyspåvirkninger i dag, og derfor vurderes at være sårbare over for lyspåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen. 251

34 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Figur 12-2 Gammel Færgegårdsvej, der går igennem Tørslev Hage set i vestlig retning. Der er ikke belysning på vejen i dag og kun begrænset belysning ved selve sommerhusene. De sydlige linjeføringer følger dette tracé, og medfører derved en væsentlig øget lyspåvirkning Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg Ved anlæg af S1 kan der forekomme gener i anlægsfasen fra selve arbejdsarealet, samt fra arbejdspladser. Da der både arbejdes på land og på vand ved etablering af broen, er influensområdet relativt stort. Lyspåvirkningen vil stamme fra maskiner, transport af materialer på land og til vands samt fra belysning af arbejdsarealer. På østsiden af fjorden vil der blive placeret en arbejdsplads ved tilslutningsanlægget ved Marbækvej. Derudover etableres en større arbejdsplads ved kysten, der delvis placeres ude i fjorden. På grund af fjordens sårbarhed over for lyspåvirkninger, vurderes arbejdspladsen ved fjorden at være den mest kritiske af de planlagte arbejdspladser i relation til lysgener. På vestsiden af fjorden etableres ligeledes en arbejdsplads ved kysten. Desuden etableres mindre arbejdspladser ved faunabroen vest for Tørslev Hage, ved Tørslevvej, tilslutningen til Ny Landerslevvej samt ved tilslutningen til Skibbyvej. Arbejdspladserne på vestsiden af fjorden er relativt små sammenlignet med arbejdspladserne på østsiden af kysten, men de ligger ved kysten eller i det åbne land, hvor der i dag kun er lille lyspåvirkning, hvorved sårbarheden over for belysning er høj. Ved tilslutningen til Skibbyvej/Lyngerupvej etableres en større arbejdsplads, hvorfra der også kan forventes lysgener. Tabel 12-5 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af kystlandskabet øst for fjorden Lille Lokal Kort Mindre Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat Lyspåvirkning af kystlandskabet vest for fjorden Lille Lokal Kort Mindre 252

35 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Drift Der er ikke regnet med opsætning af vejbelysning på strækningen, men der opsættes vejbelysning efter vejreglerne ved rundkørslerne. I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning på den dobbeltrettede cykelsti ved Lyngerup/Skibbyvej fastlægges, ligesom afgrænsningen af vejbelysningen fra rundkørslerne ved tilslutningsanlæggene op ad ramperne skal fastlægges. Generelt vil biler i det åbne land samt over fjorden tilføre en ny vedvarende lyspåvirkning til området. Vejen vil ligge under terræn igennem Tørslev Hage, og der vil desuden være støjskærme og beplantning, der i en vis udstrækning også vil afskærme lyskeglerne og vejbelysningen. Da broen passerer igennem følsom natur og er tæt på sommerhusområdet på Tørslev Hage vurderes det, at hverken bro eller kørebane skal oplyses, ud over hvad der kræves af markeringslys af hensyn til skibstrafikken og evt. flytrafik. Der vil dog være lyskegler fra bilerne, der vil øge mængden af lys over fjorden. Fjorden er sårbar over for belysning, men intensiteten af påvirkningen vurderes at være lille. I det åbne land vil påvirkningen generelt være størst på de strækninger, hvor vejen ligger på dæmning, hvilket bl.a. er tilfældet nord for Onsved. Tabel 12-6 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af kystlandskabet øst for fjorden Lille Lokal Lang Mindre Lyspåvirkning af fjorden Lille Regional Lang Moderat Lyspåvirkning af kystlandskabet vest for fjorden Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af S2 forslagene Anlæg Påvirkningerne af begge S2 forslag forventes at være sammenlignelige med påvirkningerne af S1. På østsiden af fjorden vil der blive etableret en supplerende arbejdsplads ved Marbækvej, og arbejdspladsen ved kysten vil blive placeret længere ude i fjorden. På vestsiden af fjorden er arbejdspladsen ved kysten afløst af en tunnelarbejdsplads vest for Tørslev Hage. Det betyder imidlertid ikke, at kysten friholdes for lyspåvirkning, idet selve anlægsprojektet foregår på tværs af fjorden Drift I driftsfasen er påvirkningerne på land sammenlignelige med påvirkningerne fra S1 på land, men der vil være begrænsede effekter af fjorden. Den korte tunnel vurderes ikke at påvirke fjorden lysmæssigt, fordi bilerne allerede inden kysten føres via ramper ned i sænke- eller cut-andcover tunnelen. 253

36 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Tabel 12-7 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af kystlandskabet øst for fjorden Lille Lokal Lang Mindre Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af kystlandskabet vest for fjorden Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af S3 forslagene Anlæg På østsiden af fjorden vil arbejdspladsen ved kysten være større end for S2 forslagene, og der kan derfor i dette område forventes en lidt større lyspåvirkninger. Samlet set vurderes påvirkningerne i anlægsfasen dog at være på niveau med S2, da anlægsarbejderne i relation til lyspåvirkningen ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden Drift I driftsfasen er påvirkningerne også sammenlignelige med S2, men der kan forventes en mindre påvirkning ved Tørslev Hage, idet tunnelen er længere, og bilerne derved kører under terræn på en længere strækning igennem sommerhusområdet Konsekvenser af S6 forslaget Anlæg Placeringen af arbejdspladserne ved S6 adskiller sig fra de øvrige sydlige linjeføringer bl.a. ved at friholde kysten. På østsiden af fjorden er arbejdspladsarealerne koncentreret omkring tilslutningsanlægget ved Marbækvej, mens arbejdspladsen på vestsiden er trukket længere mod vest i tilknytning til den borede tunnels rampe. Overordnet set vurderes påvirkningerne fra arbejdspladserne, at svare til påvirkningerne ved de øvrige sydlige forslag. Derimod er påvirkningerne væsentligt reducerede i forhold til påvirkning af fjorden samt på Tørslev Hage, grundet anlægsmetoden og tunnelens længde. Tabel 12-8 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af kystlandskabet øst for fjorden Mellem Lokal Kort Mindre Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af kystlandskabet vest for fjorden Lille Lokal Kort Mindre Drift På udvalgte strækninger kan der i driftsfasen, forventes påvirkninger svarende til de beskrevne påvirkninger for de øvrige sydlige løsninger. Det gælder på østsiden af fjorden fra Frederikssundsvej mod tunnelen og på vestsiden af fjorden, hvor vejen igen føres i terræn i det åbne land 254

37 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS vest for Tørslev. Der vil ikke være lyspåvirkninger på hele strækningen, der føres i tunnel, hvilket betyder, at de samlede lyspåvirkninger vil være mindre end for de øvrige sydlige forslag. Dette ses dog ikke afspejlet i Tabel 12-9, på grund af detaljeringsgraden i tabellens kategorier. Tabel 12-9 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Lyspåvirkning af kystlandskabet øst for fjorden Lille Regional Lang Mindre Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Lyspåvirkning af kystlandskabet vest for fjorden Lille Regional Lang Mindre 12.4 Sammenligning af forslagene Belysningen i anlægsfasen omfatter ved alle linjeføringer belysning af arbejdspladser og arbejdsarealer. Der vil være forskelle i antal arbejdspladser og arbejdets art og omfang. Selve graden af påvirkningen skal findes ved at vurdere sårbarheden af de berørte områder. Det er også tilfældet i driftsfasen, hvor der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lyskegler og vejbelysning. Generelt er områder der allerede er præget af lys fra enten bebyggelse, vejbelysning eller biler, mindre sårbare over for lys, end områder der ikke allerede er præget af lys. Derfor er lyspåvirkningen i Frederikssund by mindre, sammenlignet med strækninger i det åbne land. Ved de nordlige linjeføringer placeres vejen i eksisterende tracé hvorved påvirkningen i driftsfasen bliver mindre end tilfældet er ved de sydlige linjeføringer, der primært placeres i det åbne land, der stort set er upåvirket af lys i dag. Fjorden vurderes ligeledes at være sårbar over for lyspåvirkninger, da der i dag kun er meget sparsom belysning ved fjorden. Den nordlige del af fjorden omkring Frederikssund vurderes således at være mindre sårbar over for lys, idet der allerede i dag eksisterer en lyskilde på tværs af fjorden i form af Kronprins Frederiks Bro. 255

38 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS Tabel Sammenfattende tabel forlys påvirkninger af de 11 forslag. Lysåvirkning Samlet vurdering N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Lyspåvirkning af landskabet øst for Lyspåvirkning af fjorden Lyspåvirkning af landskabet vest for Driftsfasen Lyspåvirkning af landskabet øst for Lyspåvirkning af fjorden Lyspåvirkning af landskabet vest for Signaturforklaring: Ingen Mindre Moderat Væsentlig Grundlag for vurderingen Vurderingerne er foretaget på baggrund af en teori om at områder, der ikke er påvirkede af lys i dag, vil være mere sårbare over for etablering af et vejanlæg. Påvirkningerne ses derved som forskellen imellem de eksisterende forhold og forventningerne til fremtidige lysforhold. Lysforholdene kan ændre sig i det endelige projekt, både i forhold til den endelige placering af arbejdspladser og omfanget af arbejde i mørke samt i forhold til belysning af veje. Vejbelysningen forventes at svare til de beskrevne retningslinjer anvendt i denne vurdering, som på visse strækninger er reguleret af vejreglerne. Ved belysning af den sydlige højbro, S1, ligger omfanget af belysning dog ikke helt fast, da dette skal fastsættes efter krav til skibs- og flysikkerheden Afværgeforanstaltninger I anlægsfasen kan der med fordel opsættes hegn omkring arbejdspladserne og i det omfang det er muligt langs arbejdsarealer. Hegnene skal fungere som afskærmning af en del af belysningen på pladserne. Endvidere skal det sikres, at belysningen ikke medfører blænding af beboere eller trafikanter. Belysning af rundkørsler er en trafiksikkerhedsmæssig foranstaltning, som er foreskrevet i Vejreglerne. Der vil i de konkrete tilfælde blive valgt armaturer, der giver så lille en påvirkning af landskabet som muligt I forhold til belysning på broforslagene (N1a, N1b, N1c, N2a, N2b og S1) kan der blive tale om særlige forhold i relation til fugle, hvilket beskrives særskilt i Kapitel

39 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS 12.6 Referencer /12-1/ Vejdirektoratet, Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse Landskabsmæssig vurdering og arkitektonisk koncept. 257

40 RAPPORT 353 KAPITEL 12 LYS 258

41 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Kapitel 13 - Forurenet jord Indholdsfortegnelse 13. Forurenet jord Metode og afgrænsning De nordlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af N1 forslagene Konsekvenser af N2 forslagene De sydlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2 forslagene Konsekvenser af S3 forslagene Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning af forslagene Grundlag for vurdering Afværgeforanstaltninger Referencer

42 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD 13. FORURENET JORD 13.1 Metode og afgrænsning Oplysninger om ejendomme kortlagt efter jordforureningsloven /13-1/ i korridorer omkring henholdsvis de nordlige og de sydlige linjeføringer stammer fra Region Hovedstaden Koncern Miljø fra november 2008 /13-2/ med supplerende oplysninger i september 2009 /13-3/, mens oplysninger om afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer er indhentet fra Danmarks Miljøportal i 2008 /13-4/. Derudover er luftfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra syv udvalgte år i perioden gennemgået systematisk med henblik på at identificere fokusarealer i det åbne land omkring linjeføringerne, hvor der kan være risiko for forurening fra deponeret affald. De identificerede fokusarealer er fyld- og lossepladser, tørve- og grusgravsområder, opfyldninger, blødbundsområder, vandhuller og industri- og erhvervsarealer. Umiddelbart synes der at være sammenfald mellem identificerede potentielt forurenede fokusarealer og de allerede kortlagte arealer, hvorfor arealerne nævnes ved deres kortlægningsnummer, et fortløbende unikt nummer i henhold til jordforureningsloven /13-1/. Grundlaget for konsekvensvurderingerne er de udarbejdede skitseprojekter til de enkelte forslag. Vurderingerne af de potentielle påvirkninger omfatter midlertidige påvirkninger i anlægsfasen og de permanente påvirkninger i driftsfasen. Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1), kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening De nordlige forslag Eksisterende forhold På østsiden af Roskilde Fjord følger begge de nordlige linjeføringer, N1 og N2, den eksisterende J. F. Willumsens Vej, som udbygges i forbindelse med etableringen. Hele vejtracéet fra omkring udkørslen ved Øglekærgård og videre mod vest ud til Fjorden, er områdeklassificeret, hvilket vil sige, at jorden i hele tracéet kan være lettere forurenet i henhold til jordforureningslovens 50a. Herudover er der langs nordsiden af vejtracéet et antal V1-kortlagte lokaliteter. Umiddelbart syd for vejtracéet er der ligeledes flere V1-kortlagte ejendomme, samt tillige flere ejendomme kortlagt på vidensniveau 2. I Tabel 13-1 er angivet de kortlagte ejendomme, der øst for Fjorden grænser op til de foreslåede vejtracéer. Ejendommene er benævnt fra øst mod vest. Se kort Bilag De V2-kortlagte ejendomme øst for fjorden er nærmere beskrevet i det følgende. Lokalitet Frederikssund Transformerstation, Ådalsvej 3, 3600 Frederikssund. V2-kortlagt i Der er påvist forurening med olie og chlorerede opløsningsmidler i poreluft og trichlorethylen (TCE) og BAM (et nedbrydningsproduktet fra pesticiderne chlorthiamid og dichlobenil) i primært grundvand. Der er påvist TCE på op til 140 µg/l og BAM på op til 5,7 µg/l. I 2006 er der udarbejdet forslag til et afværgeprogram i form af en ventilationsløsning for oprensning af forureningen i det 260

43 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD umættede sandlag. Det videre forløb er på nuværende tidspunkt ikke kendt. De aktuelle forureningsforhold skal undersøges i forbindelse med en detailprojektering. Lokalitet Nasser Auto, Falkenborgvej 1A, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i I 2006 er der i poreluften i området ved tidligere sprøjtemalingsværksted og TCE-kar påvist benzen på 0,018 mg/m 3 og TCE på op til 1,9 mg/m 3. Der er i 2 boringer filtersat 2-4 meter under terræn (m u.t). i det sekundære grundvand konstateret total kulbrinter på op til 110 µg/l, TCE på op til 3,1 µg/l samt spor af cis-1,2-dce under grundvandskvalitetskriteriet. I området er der ca m moræneler, 10 m smeltevandssand og derpå kalk. Der er ikke fundet forurening i jorden. Lokalitet Bohnstedt-Petersen A/S, Kocksvej 23, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i I 1994 konstateres en diesel/benzin forurening i forbindelse med udvidelse af Kocksvej. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har i 2005 udført afværgeforanstaltning ved fjernelse af tanke og forurenet jord. Restforurening udgør 39 kg kulbrinter, ca. 0,5 kg BTEX under bygning samt ca. 72 kg kulbrinter og 0,125 kg BTEX under Kocksvej. På ejendommen er der fortsat forurening i jorden omkring olieudskiller og kloak fra værksted med en koncentration af total kulbrinter på op til mg/kg TS, ligesom der i det sekundære grundvandsmagasin er koncentrationer af kulbrinter på 650 µg/l. Lokalitet Shell Service, Færgevej 88, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt. I 1999 er der udført afværgeforanstaltninger i form af opgravning af 10 tanke, olieudskiller, sandfang samt det gamle kloaksystem. I alt 1464 tons forurenet jord er fjernet. Der er efterladt forurening i tre gravefronter og tre steder i bunden af udgravningen centralt på grunden. Forureningen er vurderet ikke at udgøre en risiko for miljøet. Tabel 13-1 Kortlagte V1 og V2 ejendomme øst for Roskilde Fjord langs linjeføringerne N1 og N2 Adresse / Branche Lokalitetsnr. Kortlagt Forurenet medie 1) Påviste Potentielle stoffer / stoffer Nordsiden af vejen Frederikssundssundvej 30. Olietanke over 6000 liter Askelundsvej 2, 4 og 6. Benzin- og servicestationer Askelundsvej 1. Benzin- og servicestationer Askelundsvej 3. Olietanke over 6000 liter Frederiksværkvej 20. Olietanke over 6000 liter Frederiksværkvej 18 Olietanke over 6000 liter Sydsiden af vejen V1 V1 V1 V1 V1 V1 Olie Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, organiske opløsningsmidler, PAH er Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler Olie Ådalsvej Transformerstation Frederiksværkvej 16. Statoil servicestation, autoreparationsværksteder Falkenborgvej 5. Autoservice Falkenborgvej 1A Fremstillingsvirksomhed V2 V1 V1 V2 J + Gv. Gv. Olie, TCE, BAM Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, organiske opløsningsmidler, PAH er Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler Olie, TCE 261

44 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Adresse / Branche Lokalitetsnr. Kortlagt Forurenet medie 1) Påviste Potentielle stoffer / stoffer Kocksvej 34. Olietanke over 6000 liter Kocksvej 40. Autoreparationsværksteder Kocksvej 23. Benzin- og servicestationer Færgevej 88. Shell Service, benzin- og servicestation V1 V1 V2 Olie V2 J Olie-benzin Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, organiske opløsningsmidler, PAH er. Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler Diesel-benzin 1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget undersøgelser. Vest for Fjorden er en enkelt V2-kortlagt ejendom ( ) beliggende umiddelbart op til N1 linjeføringen. Det er et træskibsværft beliggende ud til fjorden, hvor den vestlige del af anlægsarbejdet i forbindelse med vej- og dæmningsarbejdet til N1 skal udføres. Lokalitet Brandt-Møller, O. Bådebyggeri, Skovnæsvej 6, 3630 Jægerspris. V2 kortlagt i I 2008 udtages matr.nr. 8i og 10b af kortlægningen, da jorden kun er lettere forurenet med tjærestoffer og tungmetaller. Herefter er kun en del af matr.nr. 8y V2-kortlagt pga. overfladeforurening med total kulbrinter på op til mg/kg TS, benz(a)pyren 11 mg/kg TS, PAH er 66 mg/kg TS, bly mg/kg TS, kobber mg/kg TS og zink mg/kg TS. Tabel 13-2 V2-kortlagte ejendomme vest for Fjorden ved linjeføring N1. Lokalitetsnr. Branche Forurenet medie 1) Påviste stoffer Skovnæsvej 6 V2 J Kulbrinter, PAH er og metaller Træskibsværft 1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget undersøgelser Konsekvenser af N1 forslagene Anlæg For linjeføringen N1 findes tre forskellige forslag benævnt N1a, N1b og N1c. N1a og N1c udføres begge som niveaufrie krydsninger af J.F. Willumsens Vej, ved at J.F. Willumsens Vej nedgraves og føres under henholdsvis Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. Forslagene afviger udelukkende fra hinanden ved to forskellige broløsninger. N1b har samme broløsning som N1a, men afviger fra N1a og N1c ved gennem Frederikssund by at blive etableret i niveau med eksisterende J.F. Willumsens Vej og med lyskryds til de to krydsende veje: Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. Der vil ved anlægsarbejdet, hvor der graves fra terræn, skulle bortgraves store mængder jord, der vil omfatte såvel forurenet som uforurenet jord. Hovedparten af den forurenede jord vil være fyldjord. I tilfælde med hotspot forureninger kan den intakte jord dog også være forurenet. Der vil således skulle håndteres forurenet jord under alt gravearbejdet. 262

45 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Vejforslagene går igennem flere kortlagte arealer, hvor der er en øget risiko for forekomst af jordforurening ikke mindst ved V1-kortlagte arealer (bl.a. Statoil servicestation på Frederiksværkvej 16), hvor der altså kan optræde forurening, der endnu ikke er dokumenteret. I de tilfælde, hvor en større jordforurening fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet, kan dette overordnet have en gavnlig effekt på miljøet. Omvendt vil en fjernelse af en mindre/ikke kraftig forurening ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet. I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende miljøpåvirkninger: Spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted til disponeringssted (dels fra ladet og dels fra materiel etc.) Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet jord og transport af jorden Udvaskning af forureningskomponenter (opløselig) fra evt. mellemdepoter. Påvirkningens intensitet og varighed afhænger af, hvor kraftig forureningen er. I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger. Det skal i hele processen tilstræbes at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres over kortest mulig afstand. I forbindelse med anlægsarbejderne for N1a og N1c skal der ske grundvandssænkning eller afledning af vand nær forurenede arealer, hvilket kan medvirke til en spredning af forureninger i grundvandet i sænkningens influenszone. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal de eventuelle påvirkninger fra en grundvandssænkning undersøges nærmere. Bortskaffelse af oppumpet forurenet vand vil kræve tilladelse fra myndighederne, og der kan blive stillet krav om rensning af vandet inden afledning. Grundvandssænkningens influenszone og konsekvenserne af en mobilisering af grundvandsforureningerne fra de enkelte ejendomme er behandlet i kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte ejendomme beliggende indenfor influenszonen, men udenfor det egentlige anlægsområde, er kort omtalt i det følgende: (V2), Smedetoften 9, Frederikssund Fra 1976/77 til 1992 var der HT-busserviceanlæg på lokaliteten. I 1995 er der udført en orienterende forureningsundersøgelse, hvor der blev påvist en kraftig olieforurening på et areal for overjordiske dieselolietanke på den nordøstlige del af ejendommen. Jorden var forurenet med olieforbindelser fra terræn og ned til grundvandet, hvor der blev fundet frifase. I jorden blev der i 4 m u.t. påvist mg/kg dieselolie. I 1996 er olieforureningens udbredelse i jord og grundvand undersøgt. Jordforureningen er begrænset til den nordligste halvdel af ejendommen. Det er i rapporten vurderet, at grundvandsforureningen ikke udgør en risiko fro Frederikssund Kommunes kildeplads ved Ådalsværket. Forureningen er vurderet at bevæge sig mod nordvest. En del af ejendommen er i 2003 kortlagt på V (V2), Ellekær 4, Frederikssund Phønix Tagpap og Vejmaterialer A/S har været på ejendommen fra

46 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD I 1989 blev der på den sydøstlige del af ejendommen fundet forurening med butanol og terpentin. Forureningen blev gravet bort. Samtidig blev der i det terrænnære grundvandsmagasin påvist lavt indhold af tri- og tetrakloethylen, som ikke kunne henføres til virksomheden. Grundvandsforureningen blev undersøgt nærmere i En boring placeret i et dødishul af begrænset omfang viste indhold af TCE på 42 µg/l og PCE på 1 µg/l, mens nedbrydningsprodukterne med Cis-1,2-diklorethylen var på µg/l og vinylklorid på 950 µg/l. Udenfor dødishullet blev der i boringer filtersat i sandlag, der ligger direkte ovenpå kalken, kun fundet relativt lave koncentrationer af PCE og TCE og ingen nedbrydningsprodukter. Forureningen i dødishullet blev i 1991 og igen i 1993 fundet til at udgøre en isoleret grundvandsforurening, som ikke havde sammenhæng med forureningen påvist i det primære magasin. Det vurderedes i rapporten, at forureningen i dødishullet kunne skyldes deponering af tønder eller lignende i forbindelse med opfyldning af dødishullet, men at der ikke var truffet tegn på dette ved de udførte boringer. Forureningen afgrænset til dødishullet kan tilføres det primære magasin ved lækage gennem morænelerslaget. Med de på daværende tidspunkt konstaterede potentialeforhold blev det vurderet, at forureningen ville bevæge sig mod Roskilde Fjord og dermed ikke true vandindvindingsinteresser (V2), Holmensvej 19, Frederikssund Der har på ejendommen været en entreprenørvirksomhed uden vedligeholdelse af materiale fra og med vedligeholdelse af materiel samt påfyldningsplads til brændstof fra Det daværende Frederiksborg Amt fik i 2003 fra Danbolig oplyst, at jorden var forurenet med oliestoffer, hvorfor ejendommen efterfølgende (i 2003) blev kortlagt som forurenet (V2). Der er i sagsmaterialet fra regionen ingen oplysninger om omfanget af forureningen (V2), Holmensvej 9, Frederikssund Fra 1962 ca har der været skumplastvirksomhed på ejendommen. Op til midt i 80 erne er TCE anvendt til at vaske gulve i. I 2000 er der udført en orienterende undersøgelse på ejendommen. Der blev i 5 af 13 boringer påvist indhold af total kulbrinter på mg/kg. Kraftig forurening med gasolie til 5 m u.t. blev påvist omkring to nedgravede l olietanke. Omkring et udendørs kemikalielager blev der i poreluften til en dybde af 4,5 m u.t. fundet kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler TCE og TCA på op til µg/m 3. TCE og TCA er også fundet i området omkring udendørs brandbokse. Endvidere er der fundet overfladeforurening med et tjærelignende produkt ved en dieselolietank. Det er vurderet i rapporten, at forureningerne kun udgør en begrænset risiko for grundvandsressourcen, da ejendommen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser og med strømningsretning mod fjorden. Ejendommen er kortlagt i 2001 som forurenet på V2. I 2002 er fremsendt oplæg til supplerende undersøgelser. Resultatet af disse foreligger ikke i det fremsendte materiale fra Regionen. Tabel 13-3 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre Drift Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. 264

47 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Tabel 13-4 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen Konsekvenser af N2 forslagene Anlæg Hovedparten af de forurenede ejendomme er beliggende øst for fjorden, hvor de to nordlige linjeføringer N1 og N2 er identiske. Øst for fjorden er påvirkningerne af forslag N2a og N2b under anlægsfasen derfor sammenlignelige med påvirkningerne beskrevet for N1 forslagene. Vest for fjorden er der kun én kortlagt ejendom i undersøgelsesområdet, og denne berøres ikke af anlægsarbejdet af hverken forslag N2a eller N2b. Tabel 13-5 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre Drift Der forventes ikke at være påvirkninger med hensyn til forurenet jord i driftsfasen for N2 forslagene. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. Tabel 13-6 Sammenfatning af konsekvenser, N2 a og N2b driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen 13.3 De sydlige forslag Eksisterende forhold Ingen af de sydlige forslag forløber gennem områdeklassificerede arealer. Endvidere er der meget få kortlagte ejendomme i det sydlige område. Linjeføring S1 går øst for fjorden tæt forbi den V2 kortlagte ejendom og til- og frakørselsramper ved Marbækvej skærer ind over den kortlagte ejendom. Der er på ejendommen deponeret affald i opfyldte vandhuller. Endvidere er der påvist forurening i forbindelse med værkstedsaktiviteter. Vest for fjorden går linjeføringen forbi den V2 kortlagte ejendom og nord for Lyngerup skærer Ny Landerslevvej ind over det V1 kortlagte areal Begge de kortlagte ejendomme er tidligere råstofgrave, der efterfølgende er anvendt som losseplads. 265

48 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Tabel 13-7 Kortlagte V1- og V2-ejendomme langs de sydlige linjeføringer Branche Lokalitetsnr. Kortlagt Forurenet medie 1) Påviste Potentielle stoffer / stoffer Øst for Fjorden: Marbækvej 49 Losseplads, autoreparationsværksted, maskinfabrik Vest for Fjorden: Vangedvej 1B, Onsved Losseplads Lyngerupvej 52 / Landerslevvej 50 Losseplads V2 J + Gv. Olie, Pb, Zn, TCE V2 J Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre afhængigt af fyldtypen V1 J Olie 1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget undersøgelser. De V2-kortlagte ejendomme ved de sydlige løsningsforslag er nærmere beskrevet i det følgende. Lokalitet Losseplads, Marbækvej 49, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i Der har været losseplads, autoværksted og maskinfabrik, mens der i dag er værksted og flyveplads. Der er konstateret forurening i forbindelse med værkstedsaktiviteter og opfyldte vandhuller, hvorfor de kortlagte områder ligger noget spredt på ejendommen. I 2004 er der påvist jordforurening med tungmetaller (især bly og zink) og et mindre indhold af olie i en opfyldt mose. Endvidere er der 2 m u.t. ved overjordiske tanke vest for værkstedsbygninger påvist gasolie på mg/kg TS og øst for bygninger lettere forurening med kulbrinter i overfladen. I 2006 er der udført en supplerende undersøgelse, hvori det konkluderes, at de tidligere konstaterede olieforureninger omkring og under værkstedsbygningen ikke har spredt sig til det primære grundvand. I en boring på den centrale del af ejendommen er der 7-9 m u.t påvist indhold af TCE på 3,1 µg/l, mens der i de øvrige 3 filtersatte boringer ikke er fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet. Der er heller ikke påvist indhold af kulbrinter i vandprøverne. Lokalitet Maglehøjgård Losseplads, Vangevej 1B, Onsved, 4050 Skibby. V2 kortlagt i Der har været kontrolleret losseplads fra Pladsen er slutafdækket med lettere blyforurenet jord. Der er ikke udført forureningsundersøgelser af pladsen. Der moniteres løbende for forurening i grundvandet. I 1988 er der konstateret perkolatudsivning fra lossepladsen. Kontrolboringer står nord for lossepladsen i grundvandets afstrømningsretning Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg Der er kun meget få kortlagte ejendomme ved linjeføring S1, hvorfor påvirkningerne i forbindelse med håndtering af forurenet jord er meget begrænset set for projektet som helhed. Der vil lokalt ved anlægsarbejde på de kortlagte ejendomme, hvor der graves fra terræn, skulle bortgraves og håndteres forurenet jord. Påvirkningerne vil i disse tilfælde lokalt svare til påvirkningerne beskrevet for de nordlige løsninger. 266

49 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Det er ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det forventes imidlertid, at der ved de sydlige løsninger skal håndteres en mindre mængde forurenet jord end i tilfældet med de nordlige løsninger, hvilket afspejler sig i vurderingen af den overordnede betydning. Tabel 13-8 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen Drift Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. Tabel 13-9 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen Konsekvenser af S2 forslagene Anlæg Idet linjeføringen er horisontalt sammenfaldende med S1 er påvirkningerne fra S2a og S2b sammenlignelige ved anlæg af de tre forslag. S2 forslagene omfatter en kort tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S2a) eller "cut-and-cover" tunnel (S2b). Der er ikke kendskab til forurening i de aktuelle fjordsedimenter, hvorfor det vurderes, at ingen af løsningerne vil have en negativ påvirkning ved håndtering og deponering af fjordsedimenter. Øvrige påvirkninger fra sedimenthåndtering i fjordmiljøet behandles andet sted i nærværende rapport (Kapitel 18, Fjorden). I forbindelse med anlægsarbejderne for S2a og S2b skal der ske grundvandssænkning. Dette kan mobilisere grundvandsforureninger fra kortlagte ejendomme indenfor grundvandssænkningens influenszone. Omfanget af denne zone samt konsekvenserne af en grundvandssænkning er behandlet i Kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte ejendomme, der er beliggende i influenszonen for en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen af S2a og S2b, er kort beskrevet i det følgende: (V2), Roskildevej 156, Frederikssund En tidligere metalvarefabrik og vulkaniseringsvirksomhed. Ejendommen har fra før 1972 været anvendt til metalvarefabrik. I dag er der autoværksted, beboelse, butik og kontorer. I 1995 er der i det terrænnære grundvand 8 m u.t. påvist TCE på op til µg/l. TCE er også påvist i poreluften. I 2006 er der i en undersøgelse for risikovurdering over for indeklima fundet lave koncentrationer af PCE og TCE på op til 0,008mg/m 3 i poreluften i 2 á 10 poreluftprøver (V2), Vinkelvej 30 A, Frederikssund I var der på ejendommen møntvask- og rens. I 2003 er der i en boring filtersat i det terrænnære grundvand 5 m u.t. påvist PCE på µg/l, TCE på 83 µg/l og nedbrydningsprodukter primært i form af cis-1,2 dichlorethylen på 83 µg/l. I hovedsageligt én af 3 poreluftprøver er der fundet PCE på 6 mg/m 3. Forureningen i grundvandet er påvist på den nordlige del af grunden, mens poreluftforureningen er fundet på den sydlige del. Det er i rapporten vurderet, at grundvandsforureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin, men at den ikke 267

50 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD udgør en risiko for vandindvindingen. Den overordnede strømningsretning for grundvandet er vurderet at være mod vest mod Roskilde Fjord. I 2004 er der ved supplerende poreluftundersøgelser på naboejendomme fundet PCE på op til µg/m 3. Der er ikke sket yderligere i sagen siden (V2), Maglehøjparken 1 / Marbækvej 4, Frederikssund Ejendommen har fra været benyttet til tjærefabrik (bl.a. af firmaet Phønix). I 1952 blev der registreret fenolforurening (0,8-0,9 mg/l) i vandet i en boring til Søndre Vandværk samt i Frederikssund Andels Svineslagteris boring. Der blev udført en afværgeboring på tjæregrunden, som senere på året i 1952 blev stoppet igen, da der ikke længere blev konstateret fenol i de omtalte boringer. Der er efterfølgende lavet flere udredninger af forureningsfanens udbredelse. I 1969 og 1977 blev der igen konstateret forhøjet fenolindhold i flere boringer. Ådalsvandværkets boringer, der var placeret i nordlig retning for forureningen, blev på et tidspunkt flyttet mod øst, samtidig med at boringen på svineslagteriet, blev nedlagt, hvorved grundvandsbevægelsen ved depotet ændredes. Det er i Region Hovedstaden konkluderet at fenolforureningen ikke mere truer vandforsyningen. Grunden blev solgt og skulle i 1975 bebygges, hvorved der i jorden blev fundet nedgravet tjæreog bitumenrester, tromler, kar etc. i flere meters dybde. I jorden blev der påvist indhold af tjære på 25 µg 89 mg/kg. Forurenet jord til 2 m u.t. blev afgravet (påbegyndt i 1981) og anbragt i en miljøgodkendt støjvold (specialdepot) på den vestlige del af ejendommen. Der er ingen renbundsprøver efter opgravningen (V2), Engtoftevej 8, Frederikssund Området udgør i dag kommunens rensningsanlæg og stadion. Tidligere var der losseplads på området med bl.a. dagrenovation fra København. Pladsen var aktiv frem til Ved etablering af et bassin blev der fundet gamle cykelstel og andet lossepladsaffald. Der synes ikke at være udført egentlige forureningsundersøgelser på området (V1 og V2), Stationsparken 1-36 og A.C. Hansensvej 14, Frederikssund Kortlagt på V1 (i 2006) på baggrund af at DSB i perioden har benyttet matriklerne som fyldplads, oplag og baneterræn. Fylden er oplyst til at bestå af jord, sten, grus, skærver samt sveller- og skinneaffald fra DSB s centralværksted. Der er i 1992 fundet kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler på sporniveau i poreluften. I 1996 er et område beliggende syd for banegårdsarealet omkring Frederikssund Gl. Station undersøgt. Der blev fundet 3,2 m fyld bestående af muldblandet sand iblandet bygningsaffald, slagger og mindre mængder erhvervsaffald. Der er herud over ikke fundet indikation på forurening i de 12 boringer. I overfladeprøverne er der påvist lettere forurenet jord med indhold af tungmetaller. I 1997 er der på en del af ejendommen i forbindelse med opførelsen af boliger sket udskiftning af de øverste fyldlag. På Frederikssund Gl. station er der i 1996 udført oprydning af en olieforurening omkring et dieselpåfyldningsanlæg og olieoplag. Der er ikke efterladt forurening på selve DSB-arealet, men i skellet mod nord, indeholder jorden oliekomponenter på omkring mg/kg. Tabel Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i anlægsfasen Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen Drift Som for linjeføring S1 forventes der i driftsfasen af S2 ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. 268

51 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Tabel Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen Konsekvenser af S3 forslagene Anlæg Linjeføringen for S3 er horisontalt sammenfaldende med S1 og S2. S3 forslagene omfatter en lang tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller "cut-and-cover" tunnel (S3b). Påvirkningerne i anlægsfasen af S3a og S3b vurderes at svare til påvirkningerne af S1 og S2 forslagene. Tabel Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning Drift Tilsvarende for S1 og S2 forslagene forventes der i driftsfasen for S3 forslagene ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. Tabel Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i driftsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning Konsekvenser af S6 forslaget Anlæg Forslag S6 afviger fra de øvrige sydlige løsninger ved at være en boret tunnel under fjorden og Tørslev Hage med kombination af vej i terræn. Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne af vej i terræn og ramper skulle håndteres, bortskaffes og deponeres jord på tilsvarende vis som beskrevet for S1, S2 og S3 forslagene. I forbindelse med etableringen af en boret tunnel vil der ved borearbejdet med tunnelboremaskiner (TBM) fremkomme store mængder opboret materiale fra undergrunden kaldet tunnelmuck, som efterfølgende skal håndteres, bortskaffes og deponeres. Slutdeponeringen for tunnelmucken er ikke besluttet. I forbindelse med borearbejdet og afhængigt af konsistensen af de gennemborede jordarter samt boremetoden, kan der blive tilsat forskellige typer af kemiske produkter som f.eks. skum med tensider, forseglingsfedt og smøreolie. Disse stoffer vil potentielt kunne findes i tunnelmucken og den efterladte jord. Det forventes, at der udarbejdes en vurdering af risikoen for udvaskningen af disse kemiske stoffer fra mucken. I den samlede vurdering af konsekvenserne af S6 bibeholdes risikoen dog for udvaskningen af kemiske stoffer fra de store mængder tunnelmuck. Risikoen vurderes imidlertid til at være moderat og kortvarig. Endvidere skal der tages højde for, at der ved boring i kalk kan forekomme et naturligt højt indhold af cadmium, der kan overskride grænseværdien for ren jord på 0,5 mg/kg. 269

52 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD Ved anlægsarbejdet for S6 skal der ske en grundvandsænkning, der har en væsentlig større influenszone end for de øvrige linjeføringer. Dette betyder at grundvandsforureninger fra flere V2- kortlagte ejendomme, end ved de øvrige linjeføringer, skal inddrages i vurderingen af, om der sker en utilsigtet mobilisering af forureningen. Konsekvenserne af grundvandssænkningen er behandlet i Kapitel 14. Grundvand, mens de V2-kortlagte ejendomme i influenszonen kort er beskrevet i det følgende. Øst for fjorden er der tale om de samme V2-kortlagte ejendomme som omtalt under anlægsarbejdet for S2, mens der vest for fjorden er tale om følgende: (V2), Lyngerupvej 69, Lyngerup By, 3630 Jægerspris DK-benzin. I forbindelse med udskiftning af et tankanlæg i 1995 fandtes en forurening med benzin på op til 370 mg/kg i 5,2 m u.t. Der fjernes ca t forurenet jord. Der efterlades restforurening i bunden af udgravningen skønnet til t jord. Nedstrøms for forureningen er der i 1997 påvist indhold af kulbrinter på µg/l i en boring filtersat 6-8 m u.t. Det er i 1998 og 2006 vurderet, at der skal gøres yderligere af hensyn til grundvandet. Forureningen er genfundet i Der er ikke foretaget yderligere i sagen siden. Det vides derfor ikke, hvordan forureningssituationen ser ud i 2010, eller hvor forureningsfanen har bevæget sig hen. Hvis forureningen er nået ned i det primære magasin er det sandsynligt, at fanen har bevæget sig mod nord. De aktuelle forureningsforhold for lokaliteter som (V2), (V2) og (V2), der alle er beliggende i periferien af influenszonen, skal evt. ligeledes undersøges nærmere i forbindelse med en detailprojektering. Tabel Sammenfatning af konsekvenser, S6 anlæg Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Moderat Drift Tabel Sammenfatning af konsekvenser, S6 drift Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen 270

53 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD 13.4 Sammenligning af forslagene Der vil hovedsageligt skulle håndteres forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen for de nordlige løsningsforslag samt evt. håndteringen af kemikalier i tunnelmucken fra borearbejdet i forslag S6. Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord for nogen af løsningerne. Tabel Oversigt over forslagenes virkning på forurenet jord PÅVIKNING PÅ FORURENET JORD OVERORDNET VIRKNING N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Forurenet jord Driftsfasen Forurenet jord Signaturforklaring: Ingen Mindre Moderat Væsentlig Grundlag for vurdering De kortlagte ejendommes placering i forhold til de enkelte linjeføringer er velkendte. Kortlægningerne er baseret på systematiske undersøgelser af historiske data, hvorfor kendskabet til de forurenede ejendomme vurderes at være godt. Imidlertid er selve forureningernes udstrækning og koncentration på de enkelte ejendomme ikke altid fuldt ud belyst. På trods af de systematiske kortlægninger kan der i områder være ikke kendte jordforureninger, hvilket imidlertid vurderes at være af mindre omfang Afværgeforanstaltninger I forbindelse med håndtering af forurenet jord, hvilket især er aktuelt for de nordlige løsninger, skal der forud for anlægsarbejdet laves forureningsundersøgelser og udarbejdes en jordhåndteringsplan samt en plan for håndtering af oppumpet forurenet grundvand. Der skal i forbindelse med jordarbejdet træffes foranstaltninger til at nedbringe støvgener ved gravearbejdet. Dette kan være i form af vanding, overdækning af jorddepoter, overdækning af lastvognes lad ved transport, vaskesluser osv. Endvidere skal lugtgener nedbringes ved f.eks. overdækning af jorddepoter og gravning i lukkede telte med undertryk og endelig kan spredning af jord mindskes ved renholdelse af færdselsveje såvel inde som uden for byggeområdet. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at iværksætte oprensning af forureninger på stedet før anlægsarbejdet påbegyndes. I forbindelse med afværgeforanstaltninger kan der være behov for at iværksætte overvågning af opstillede vilkår. Ved S6 skal der i forbindelse med håndtering af tunnelmuck fastlægges hvilke borekemikalier, der må benyttes, herunder vurdering og godkendelse af kemikalierne inden ibrugtagning. 271

54 RAPPORT 353 KAPITEL 13 FORURENET JORD 13.6 Referencer /13-1/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelsen af lov om forurenet jord (jordforureningsloven) /13-2/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 18. november /13-3/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 10. august 2009 med supplement 27. oktober 2009, 11. november 2009, 17. december 2009 og 18. januar /13-4/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2008: 272

55 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Kapitel 14 - Grundvand Indholdsfortegnelse 14. Grundvand Metode og afgrænsning Definitioner og begreber Beskrivelse af kort Metode til vurdering af kvælstofproblematikker Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag De nordlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene Konsekvenser af N1b og N2b forslagene De sydlige forslag Eksisterende forhold Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2a forslaget Konsekvenser af S2b forslaget Konsekvenser af S3a forslaget Konsekvenser af S3b forslaget Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning mellem alternativer Afværgeforanstaltninger Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige forslag Referencer

56 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND 14. GRUNDVAND Med de relativt dybe udgravninger som indeholdes i specielt de sydlige tunnelforslag, er det vurderet, at det bliver nødvendigt at foretage store indgreb i grundvandsforholdene for S2, S3 og S6 forslagene. Grundvandsforholdene er derfor medtaget som selvstændigt kapitel i rapporten. Vurderingen af grundvandsforholdene anses for vigtige, idet de vurderes at have betydning for: Vandindvindingsforholdene i området Påvirkninger af bygninger som er utilstrækkeligt funderede Afdræning af vådområder Spredning af forurening fra forurenede lokaliteter, depoter mm. Fjorden som recipient for det oppumpede grundvand Metode og afgrænsning Til belysning af grundvandsforholdene og konsekvenserne af de enkelte forslag er der udført en omfattende dataindsamling bestående af: Eksisterende viden fra diverse offentlige databaser, herunder GEUS Jupiter-databasen Geofysisk kortlægning i to større områder ved landfæsterne for de sydlige linjeføringer S2, S3 og S6 Information fra boringer til kortlægning af geologi i landfæsteområderne Flowlogs og geofysisk borehulslogging i en række boringer En serie længerevarende prøvepumpninger med relevante observationsboringer i området En række vandprøvetagninger og vandanalyser af grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner i området Flowlogging i en eksisterende vandforsyningsboring i området Indsamling af pejledata for grundvandspejlet fra Region Hovedstadens pejlinger i området fra november Data er beskrevet nærmere i referencerne /14-2//14-3//14-4//14-5/. Den indsamlede eksisterende data og den nye geologiske/hydrogeologiske viden er efterfølgende analyseret, vurderet og samlet, så den bl.a. udgør parametergrundlaget i en numerisk hydraulisk grundvandsmodel for området, omfattende de sydlige forslag /14-1/. I grundvandsmodellen er der opstillet en detaljeret lokalmodel med finere netstørrelse og med afgrænsning som angivet på Figur Uden for lokalmodellens geografiske udbredelse er den grovere sjællandsmodel anvendt /14-19/. Sjællandsmodellen er en del af en landsdækkende grundvandsmodel opstillet af Danmarks og Grønlands geologisk Undersøgelser (GEUS). Modellen er, ud fra den tolkede geologi fra lokalmodellen samt sjællandsmodellen, koblet med de kortlagte hydrogeologiske parametre, som grundvandsspejl og hydrauliske ledningsevne for hver af de ligeledes kortlagte geologiske lag. Grundvandsmodellen er opstillet i modelsoftwaren MIKE Zero og udgør en model for jordlagenes sammensætning i området, som den er kortlagt udfra de udførte borings- og geofysikundersøgelser. Inden for lokalmodellens geografiske afgrænsning er geologien tolket detaljeret ud fra geofysiske undersøgelser og al tilgængelig viden fra boringer. Inden for dette område er udbredelser tolket for, hvor der: Findes områder med sand i terræn Findes et øvre sandmagasin Findes et dybere sandmagasin Ligger sand direkte aflejret ovenpå kalkmagasinet Findes sand hele vejen fra terræn og ned til kalkmagasinet. 274

57 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Da datagrundlaget er bedst i de områder, hvor de nye boringer er etableret og de nye geofysiske undersøgelser er foretaget, er de tolkede udbredelser af de forskellige sandmagasiner mest pålidelige i disse områder, jf. /14-3//14-4/. Modellen er nærmere beskrevet i /14-1/ og lokalmodellens geografiske afgrænsning fremgår af Figur Figur 14-1 Geografisk afgrænsning for lokalmodel Der er udarbejdet geologiske længdesnit langs de forslag, som kræver sænkninger af grundvandspejlet, herunder S2, S3 og S6 forslagene. Disse er anvendt til afklaring af, hvordan de enkelte forslag kan gennemføres, og hvilke påvirkninger disse vil medføre for grundvandet. De geologiske snit fremgår af referencerne /14-4//14-5/. Figur 14-2 Geologisk længdeprofil med magasintyper og S6 forslag Grundvandsmodellen er efterfølgende brugt til simulering af de grundvandsmæssige tiltag inden for de enkelte forslag, herunder at estimere de vand- og kvælstofmængder, som fjorden tilføres med det oppumpede grundvand fra grundvandssænkningerne. 275

58 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Konsekvenserne for udledning af oppumpet grundvand til fjorden behandles i kapitel 18. Fjorden. Andre konsekvenser for vandmiljøet ved øget kvælstofindhold i grundvandet behandles i Kapitel 15. Overfladevand. Grundvandssænkningernes konsekvenser for overfladevand behandles i kapitel 15. Overfladevand, for natur i Kapitel 17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området samt Kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura Sænkningerne i det øvre grundvandsmagasin vil desuden kunne påvirke landbrugsarealer (udtørring m.v.). Disse konsekvenser er behandlet i Kapitel 20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi Definitioner og begreber I de følgende kapitler anvendes flere specifikke fagbegreber. For at sikre den rette forståelse, er disse beskrevet/defineret i dette afsnit. Grundvandsmagasin: Afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. Primært grundvandsmagasin: Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding til drikkevandsforsyning og vandindvinding. Typisk anvender man de dybere magasiner i områder, hvor der også findes mere terrænnære grundvandsmagasiner, da de oftest er bedre beskyttet og indvindingsmulighederne større. Se Figur Sekundært grundvandsmagasin: Typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsformål. Alle andre grundvandsmagasiner end de primære -se Figur Grundvandsspejl: Grundvandets niveau i et jordlag/geologisk aflejring. Det kan måles fx i en boring, som er filtersat i det geologiske lag. Omregnes ofte til meter over en defineret standard som fx DVR90. Koten angiver grundvandspotentialet i det lag, som boringens filter står i. Frit grundvandspejl: Frit vandspejl i et grundvandsmagasin findes, når koten for vandspejlet ligger lavere end koten for toppen af den geologiske aflejring, hvor grundvandsmagasinet findes. Dette betyder, at den øverste del af magasinet ikke indeholder grundvand, men er tørt eller delvist tørt. Frit grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Det drejer sig fx om grundvand i sand eller kalk, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også Spændt grundvandsmagasin. Spændt grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvor vandet står under tryk. Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning. Over det vandførende lag findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold, er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner. Artesisk grundvandsmagasin: Hvis vandspejlets trykniveau ligger over terræn, betegnes magasinet som artesisk. Magasintype: Grundvandsmagasiner inddeles alt efter de fysiske forhold, såsom om det er sand eller kalk og om trykforholdene er spændte eller frie, i forskellige typer. Kildeplads: Det område, hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret. 276

59 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Geologisk vindue: Et hul i lerdæklaget enten fra terræn og ned til grundvandsmagasinet eller mellem to grundvandsmagasiner. Kan bestå af sand/grus eller andet som er mere permeabelt end ler. Et geologisk vindue er et centralt element ved beskrivelse af grundvandsmagasinerne og deres dæklag og i forbindelse med vurdering af nedbørens nedsivning til grundvandet. FREDSØL: Vandsamarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Ølstykke Vandværk. Figur 14-3 Drikkevandsinteresser i området Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSDområderne omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden (Figur 14-3). Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD): I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource (Figur 14-3). 277

60 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD): Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (Figur 14-3). Område med særlige begrænsninger på vandindvindingen: Områder, hvor der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser, med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydelig, eller at der stilles krav om foranstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning (Figur 14-3). Nitratfølsomme indvindingsoplande: De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I nitratfølsomme indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan medføre væsentlige forøgelser af grundvandets nitratindhold (Figur 14-3). Saltvandsindtrængning: Saltvandsindtrængning kan forekomme i kystnære indvindingsboringer, hvor havvandet trænger gennem havbunden og ind under fastlandet som en kile under det ferske grundvand. Saltvandskilens form og udstrækning afhænger bl.a. af afstrømningen fra grundvandsmagasinet til havzonen. Øges en kystnær indvinding, kan det medføre at afstrømningen til havet mindskes, hvorved saltvandskilen vil bevæge sig længere ind under land, hvilket giver en øget saltvandsindtrængning. Ved de grundvandssænkninger, som forventes foretaget ved de sydlige linjeføringer, kan der være tale om saltvandsindtrængning. Der er ikke i dag viden omkring indholdet af saltvand i kalkmagasinet under Roskilde Fjord. Redox: Dækker over to processer, reduktion og oxidation, hvor der sker en udveksling af elektroner imellem det stof, der reduceres, og det stof, der oxideres. Processerne kan foregå rent kemisk, men ofte kan bakterier spille en rolle. Disse processer spiller en væsentlig betydning i forhold til mulig pyritoxidation og mulig nitratreduktion. Redoxgrænse: Det sted i et geologisk lag, hvor oxidationen er nået til fra jordoverfladen. Grænsen vil typisk kunne ses som et farveskift i sedimentet. Over redoxgrænsen, hvor der hersker iltrige forhold, vil rødlige og gullige farver dominere. Under redoxgrænse, hvor der er reducerende forhold og iltfrit, vil farverne typisk være grålige og sorte. Nitratreduktion: Proces, hvor nitrat overordnet er reduceret til frit kvælstof (N 2 ). Nitratreduktion opdeles typisk i to overordnede grupper, hvor den ene er mikrobiel reduktion ved organisk stof (normalt omtalt som denitrifikation), og den anden er kemisk reduktion, som dog sandsynligvis også er katalyseret af biologisk aktivitet. Kemisk reduktion af nitrat kan finde sted, hvis der er pyrit (FeS 2 jernsulfid) i systemet. Oxidationen af sulfid i pyrit er en forholdsvis langsom proces. Andre måder, hvorved nitrat kan reduceres, er ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af frit kvælstof, ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af ammonium, og ved reduktion med methan og dannelse af frit kvælstof. Ved reduktion til ammonium bevares N i systemet, mens de andre reaktioner fjerner N fra systemet. Hvilke af de former for nitratreduktion (reduktion ved organisk stof eller kemisk reduktion), som er den mest betydende, kan undersøges ved analyse af redoxfølsomme komponenter og bakterietællinger/14-15/. Pyritoxidation: Pyrit er en kemisk forbindelse, jernsulfid (FeS 2 ), som kan findes i jordlagene. De dannes ved omsætning af organisk materiale under iltfattige forhold. Ved oxidering (iltning) af forbindelsen, kan der frigives jern og sulfat samt eventuelt nikkel, der har været bundet i forbin- 278

61 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND delsen. Pyritoxidation kan foregå med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet, eller med atmosfærisk ilt i en umættet zone. Hovedårsagen til pyritoxidationen vurderes at være faldende vandspejl som følge af vandindvinding/grundvandssænkning, hvorved der skabes mulighed for, at ilt kan transporteres til tidligere vandmættede og iltfrie zoner. Der henvises til /14-13//14-14/ for yderligere teori. På kildepladsen for nødforsyningsanlægget nord for Marbæk, kan der i dag forekomme pyritoxidation med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet. Ved grundvandssænkninger og ved introduktion af geologiske vinduer omkring tørdokke og udgravninger til tunnelmaskiner, kan der blive tilført atmosfærisk ilt til grundvandet ved kildepladsen. Dette kan medføre højere koncentrationer af nikkel og sulfat i grundvandet i forhold til i dag, hvor der ikke er noget problem i forhold til drikkevandskvaliteten. Projektundersøgelser: Forundersøgelser til beskrivelse/kortlægning af de geotekniske, geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold således, at alle forhold er kortlagt og projektet kan planlægges og projekteres i alle detaljer inden byggestart Analytiske beregninger: Analytiske beregninger er helt eksakte beregninger baseret på det teoretiske matematiske grundlag. Analytiske beregninger kan specielt anvendes, når kendskabet til jordlagenes opbygning enten understøtter en plan simpel model, bestående af vandrette jordlag med samme permeabilitet (gennemstrømmelighed) i hele laget, eller hvor kendskabet til jordlagene er så begrænset, at der kun kan opstilles en plan model. Numerisk hydraulisk grundvandsmodel: En matematisk beregningsmodel, der i princippet er en simulering af forholdene i naturen. Den kan anvendes til beregninger af strømninger i jordlagene, når der regnes på forskellige påvirkninger. Modellen er opbygget af såkaldte kasser med indbyggede parametre, tolket eller estimeret ud fra forsøg, boringer eller anden kortlægning. Påvirkning kan evt. være en kraftig vandindvinding, en dyb sænkning for et tunnelanlæg eller måske forureningsspredning fra en forurenet grund. Cellefangedæmninger: Cellefangedæmning anvendes, når konstruktioner skal bygges på vand. Eksempelvis etableres 2 stk. spunsvægge med eks. 10 m s afstand mellem hinanden i en hesteskoform ud i fjorden. Mellemrummet (cellen) udfyldes med sand, og derefter kan det omsluttede areal udgraves tørt under grundvandssænkning, afskåret fra fjorden. Konstruktionsomrids: Det omrids, som konstruktionen udgør, når den ses fra oven. Portal: Portalbygning er det betonbygværk, som udgør forbindelsesleddet mellem rampen og tunnelen. Portalbygningen indeholder tunnelmundingen/åbningen. Pumpesump: Laveste sted i udgravning/færdig konstruktion, hvor afdrænet vand samles og bortpumpes. Trug: I dette tilfælde er det anvendt om et betontrug og skal forstås som en tæt konstruktion af beton, der enten udføres så tung, eller forankres til de underliggende jordlag, at vejen ovenover kan føres under grundvandspejlet uden at grundvand skal afdrænes. Løsningen er markant dyrere end en traditionelt udført drænet vejkasse Beskrivelse af kort Grundvandsmodellen simulerer, hvilke påvirkninger af grundvandsmagasinerne der vil være ved de sydlige forslag, S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Endvidere er der simuleret, hvilken effekt eventuelle afværgetiltag kan have for forslagene, S2a, S3a og S6. 279

62 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Fra hver simulering er der uddraget data, som viser, hvilken effekt grundvandssænkningerne vil have for grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin og det øvre sandmagasin i området. Der er i alt 17 kort, der løbende refereres til i nærværende kapitel: Kort 14.1 B til kort B samt B. På kort 14.1 B til kort B er placeringen af indvindingsboringer vist, tilhørende Åbjerg og Marbæk vandværker, andre indvindingsboringer til vandværker i området, aktive private indvindingsanlæg (markvandingsboringer, enkeltanlæg til husholdningsbrug samt andre virksomhedstyper), indvindingsboringer til Frederikssunds Forsynings nødforsyningsanlæg i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FREDSØL) nord for Marbæk og det tidligere Strandvangens Vandværk (Vandværket er lukket i 1995 pga. forurening, men har fungeret som afværgeanlæg indtil 2005). For hvert forslag er vist: Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen i kalkmagasinet kombineret med det simulerede grundvandspotentiale i kalkmagasinet Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet. Påvirkningen i det øvre sandmagasin fra sænkningerne i kalkmagasinet er kun vist, hvor der i følge den tolkede geologiske model findes sandmagasiner. Hvor de forskellige sandmagasiner findes og dermed deres udbredelser, er i nærværende undersøgelse kun vurderet inden for den geografiske afgrænsning af lokalmodellen i grundvandsmodellen, jf. Figur Tolkninger af, hvor disse magasiner findes i området uden for lokalmodellen, er taget fra den Nationale Vandressource Model /14-19/. Udbredelserne er bedst tolket, hvor datagrundlaget er mest fyldestgørende, dvs. i de områder, hvor der i 2009 i forbindelse med de supplerende undersøgelser blev etableret nye boringer og foretaget geofysiske undersøgelser /14-3//14-4/. På kortene, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin, er endvidere vist de tolkede udbredelser af områder, hvor der findes sand/grus i terræn (fra jordartskort og boringsdata), og hvor der ifølge data er sand hele vejen fra terræn og ned til kalken. I de sidstnævnte områder er der direkte hydraulisk kontakt mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinet. De kort, som viser påvirkningerne af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen i kalkmagasinet, er bl.a. anvendt til en vurdering af om: Sænkningerne kan påvirke private indvindingsanlæg som markvandingsboringer og drikkevandsboringer til private hushold negativt Der vil ske en forringelse af forholdene på kildepladsen ved de tre nødforsyningsboringer tilhørende FREDSØL Hvordan sænkningerne kan påvirke forholdene i OSD-områderne, både øst og vest for Roskilde Fjord Hvad risikoen er for nedsivning af kvælstof fra det øvre sandmagasin til kalkmagasinet. De kort, som viser sænkningen i det øvre sandmagasin anvendes i miljøvurderingens Kapitel 15., Overfladevand, Kapitel 17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området samt Kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura 2000, til vurdering af henholdsvis målsatte vandløb og sårbar natur Metode til vurdering af kvælstofproblematikker I forbindelse med grundvandssænkninger vil der ske en udledning af det oppumpede grundvand primært til Roskilde Fjord. Det udledte vand indeholder kvælstof, som vil belaste fjorden. Størrel- 280

63 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND sen af denne belastning vil være afhængig af, hvor meget vand der skal udledes, og hvor stor koncentrationen af kvælstof er. I forbindelse med forundersøgelserne er koncentrationen af total kvælstof, koncentrationen af ammonium og koncentrationen af nitrat målt i grundvandet i de forskellige magasiner. I beregningerne fra grundvandsmodellen er simuleret, hvor stor koncentrationen af total N vil være i det oppumpede vand, ud fra en udgangskoncentration på 15 mg/l total N i det øvre sandmagasin og et indhold i kalkmagasinet på 0,6 mg/l total N. Disse mængder udgør gennemsnitsværdierne ud fra de målte koncentrationer i grundvandet. Øget grundvandsoppumpning vil ændre nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet og dermed sandsynligvis sænke det nedsivende vands opholdstid i sedimenterne mellem de to grundvandsmagasiner. Dermed mindskes den tid, der er til at opnå ligevægt, og den aktuelle reduktionskapacietet mindskes. Øget vandindvinding vil ofte også øge oxidationen i sedimenterne som følge af en vandspejlssænkning. Derved vil ilt bruge af reduktionskapaciteten og mindske muligheden for, at de reducerende stoffer i sedimenterne er tilgængelige for nitratreduktion fremover /14-18/. Der er opstillet et scenarium uden nitratreduktion og et scenarium med nitratreduktion, hvor halveringstiden ud fra de målte koncentrationer i det øvre sandmagasin og kalkmagasinet er estimeret til 1,5 år. En nærmere vurdering af nitratreduktionskapaciteten er foretaget i afsnit Nitratsårbarhed i området For nærmere at vurdere den konkrete nitratsårbarhed i de områder, som påvirkes af grundvandssænkningerne, er der med udgangspunkt i /14-17/ foretaget vurdering af dybden til redoxgrænse, dæklagstykkelser, vandspejlets beliggenhed i de øvre aflejringer og geologiens sammensætning fra redoxgrænsen til toppen af det primære grundvandsmagasin. Til en vurdering af reduktionskapaciteten i området omkring de sydlige linjeføringer er der foretaget en analyse af, hvor dybt redoxgrænsen befinder sig i de nye boringer, som blev etableret i forbindelse med forundersøgelserne /14-4/. Over redoxgrænsen forventes kapaciteten for nitratreduktion at være opbrugt, mens der forventes at være kapacitet for nitratreduktion i aflejringerne i de reducerede sedimenter. Nitratreduktion kræver desuden vandmættede forhold, og derfor er grænsen til det første vandspejl kortlagt ud fra vandspejlspejlinger i de nye boringer /14-4/. Endvidere betyder opholdstiden af vandet meget for, hvor lang tid der er til at reaktionerne kan foregå, hvilket afhænger af typen af de geologiske aflejringer mellem de to grundvandsmagasiner. Opholdstiden er længere, jo mere ler, der findes mellem de to magasiner. Derimod er opholdstiden forholdsvis kort i de områder, hvor der er geologiske sandvinduer mellem de to magasiner /14-18/. Det kan ligeledes være meget forskelligt, hvad indholdet af reducerende stoffer er i de forskellige sedimenter, og hvor meget kapacitet, der dermed er for reduktion af nitrat /14-16/. Herudover vil reduktionspotentialet afhænge af tilførsel af reducerende stoffer. Bl.a. medfører plantedække løbende tilførsel af organisk stof på overfladen, hvor det vaskes ned. Dette sker generelt i de øverste jordlag fra 0 til 3 m under terræn. Overordnet findes det øverste grundvandsmagasin med høje koncentrationer af nitrat dybere end 3 m under terræn, og derfor forventes reduktion med organisk stof ikke at være den dominerende reaktion ved nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet. På Figur 14-4 ses resultatet af den analyse, som er foretaget på baggrund af de nye boringer. Generelt ses store variationer i dybden til redoxgrænsen og variationer i andelen af ler i de aflejringer, som ligger mellem redoxgrænsen og det primære grundvandsmagasin. I flere boringer har det ikke været muligt at kortlægge grænsen, da den ligger dybere end boringens dybde. Det 281

64 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND har kun været muligt med sikkerhed at angive andelen af lerede aflejringer mellem det øverste grundvandsmagasin og kalkmagasinet i de boringer, som går ned i kalkmagasinet. Figur 14-4 Kortlægning af redoxgrænsen På Tørslev Hage ligger redoxgrænsen højt, hvilket stemmer godt overens med at Tørslev Hage ikke er landbrugsområde og ikke har været belastet med kvælstof fra gødning. På baggrund af den nuværende viden forventes reduktionskapaciteten at være meget varierende i de områder, hvor der vil ske grundvandssænkning, og de områder, som påvirkes heraf. I området omkring kildepladsen nord for Marbæk vurderes nitratsårbarheden at være forholdsvis høj, og der er målt høje koncentrationer af nitrat i det øvre grundvandsmagasin. Det samme gør sig gældende vest for Roskilde Fjord, sydvest for Tørslev Hage. Der er indsat en ensartet nedbrydningskonstant i grundvandsmodellen for hele modelområdet. Dette forhold er en væsentlig forenkling af virkeligheden. Der er ikke nok viden om indholdet af reducerende stoffer i de geologiske aflejringer til at kunne foretage en mere detaljeret vurdering af reduktionsraten. En del af nitraten i grundvandet vil med stor sandsynlighed blive reduceret i zonen under redoxgrænsen, afhængigt af mængden og reaktiviteten af de reducerende stoffer, som dog ikke kendes med det nuværende datagrundlag Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag De sydlige forslag vil alle give påvirkninger af grundvandet. De forventede påvirkninger er kortlagt gennem en screening af de foreliggende skitseprojekter for S1, S2 og S3, S6 forslagene/14-9//14-10//14-11//14-12/. 282

65 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND I Tabel 14-1 fremgår de direkte påvirkninger af forslagene, i form sænkningsbehovet, samt varigheden og stationeringen af det berørte område. Tabel 14-1 S1, Højbro. Stationering, tidsperioder og sænkningskrav. Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav Varighed S1 Trug til måned til 8. måned Bredde 22 m S2a Tørdok til måned til 23. måned Bredde 180 m Øst C&C til måned til 35. måned samt øst Bredde 30 m rampe Vest C&C Fra til måned til 23 måned samt vest Bredde 30 m rampe S2b Øst C&C. Fra til måned til 22. måned Sektion 4-6 Bredde 40 m Øst rampe Fra til måned til 28. Bredde 30 m måned Vest C&C til måned til 40. Sektion 1-3 Bredde 40 m måned Vest rampe til måned til 25. Bredde 30 m måned S3a Tørdok til Fra 1. måned til 20. Bredde 200 m måned Tørdok til måned til 35. Bredde 200 m. måned Øst C&C til Fra 35. måned til 44. Bredde 30 m måned Øst rampe til Fra 32 måned til 44. Bredde 30 m måned Vest C&C til Fra 8. måned til 25. Bredde 30 m måned Vest rampe til Fra 8 måned til 25. Bredde 30 m måned S3b Øst C&C til Fra 2. måned til 28. Sektion 6+7 Bredde 40 m måned Øst C&C til Fra 2. måned til 28. Sektion 8 Bredde 40 m måned Øst C&C til Fra 2. måned til 28. Sektion 9 Bredde 30 m måned Øst rampe til Fra 12. måned til 28. Bredde 30 m måned Vest C&C til Fra 23. måned til 43. Sektion 4+5 måned Vest C&C til Fra 23. måned til 43. Sektion 3 måned Sænkning Behovet for sænkning af grundvandsspejlet for strækningen varierer fra 0 m op til 1,5 m i det primære grundvandsmagasin -11 m Fra -8 m ved til 0 ved Fra -12,5 m -7 m. Fra -20 m til -10 m Fra -10 m til 0 Fra -10 m til -20 m Fra 0 m til -10 m. -11 m -11 m Fra -11 til -5 m Fra -5 m til 0 m Fra -12 m til -8 m Fra -8 m til 0 m Fra -19 m til -14 m Fra -14 m til -9 m. Fra -9 m til -3 m. Fra -5 m til 0 m. Fra -19 m til -17 m Fra -17 m til -14 m 283

66 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav Varighed Vest C&C til Fra 23. måned til 43. Sektion 1-2 måned Vest rampe til Fra 10 måned til 25. måned S6 Øst rampe til måned til 36. måned Bredde 30 m Vest rampe til Fra 18 måned til 42. Bredde 30 m måned Sænkning Fra -14 m til -8 m Fra -9 m til 0 m Fra -20 m til 0 m. Fra -18 m til 0 m Der er under denne gennemgang af skitseprojekterne gjort følgende antagelser: De foreliggende overordnede tids- og arbejdsplaner fra skitseprojekterne har ikke muliggjort en detaljeret opdeling af arbejderne for S2a og S2b, og der er her formentlig påregnet lidt længere sænkningsperioder, end det vil være nødvendigt i en detaljeret tidsplan De nødvendige oppumpningsboringer for tørholdelsen er placeret på vand 2 m uden for konstruktionsomridset for forslagene, mens de på land er placeret ca. 5 m uden for konstruktionsomridset. Forskellen i afstand skyldes, at det forventes, at der for alle de marine midlertidige anlæg udføres dæmninger, som udformes til de aktiviteter som skal udføres. Derfor vil oppumpningsboringer stå tættere ved konstruktionerne på vanddelen end på landdelen I skitseprojekterne er det oplyst, at grundvandet skal sænkes i det primære magasin (lag af kalk og sand/grus på kalk i lagene under udgravningsstederne, Figur 14-2). Herved sænkes grundvandet til et niveau, der hindrer at vandtrykket kan løfte lagene i udgravningens bund. Ligeledes sikres det, at der ikke vil forekomme opadrettet strømning fra det primære grundvandsmagasin, som kan forårsage opblødning af udgravningens bund. På baggrund af de kommende projektundersøgelser er det muligt, at der kan afgrænses områder, hvor fuld sænkning af grundvandspejlet i lag under udgravningsstederne ikke er nødvendig. På baggrund af det eksisterende geologiske længdeprofil er der udført en indledende afgrænsning, hvor sænkning i de dybe lag formentlig ikke er nødvendig. Denne afgrænsning er anvendt i beregninger af påvirkninger fra grundvandssænkningen for de aktuelle forslag (S1, S2a, S2b, S3a, S3b og S6). Afgrænsningen er beskrevet i Tabel Data fra tabellen er efterfølgende anvendt i den opstillede grundvandsmodel og til beregning af påvirkningerne på omgivelserne af forslagene. Tabel 14-2 Sænkningskrav i det primære grundvandsmagasin, som konsekvens af planlagte udgravninger for de valgte forslag. Forslag Aktivitets Område Stationering S1 Trug på Tørslev Hage til Bredde 22 m S2a Tørdok til Bredde 180 m Øst C&C samt rampe til Bredde 30 m Vest C&C samt rampe Fra til Bredde 30 m S2b Øst C&C. Fra til Sektion 4-6 Bredde 40 m Øst rampe Fra til Bredde 30 m Nødvendig sænkning i primært grundvandsmagasin. Ja Ja Ja Ja fra til Ja fra til Ja 284

67 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Forslag Aktivitets Område Vest C&C. Sektion 1-3 Stationering til Bredde 40 m Vest rampe til Bredde 30 m S3a Tørdok til Bredde 200 m S3B Tørdok til Bredde 200 m. Øst C&C til Bredde 30 m Øst rampe til Bredde 30 m Vest C&C til Bredde 30 m Vest rampe til Bredde 30 m Øst C&C. Sektion 6+7 Øst C&C. Sektion 8 Øst C&C. Sektion til Bredde 40 m til Bredde 40 m til Bredde 30 m Øst rampe til Bredde 30 m Vest C&C. Sektion 4+5 Vest C&C. Sektion 3 Vest C&C. Sektion 1-2 Nødvendig sænkning i primært grundvandsmagasin. Ja Ja, fra til På resterende strækning anses den opnåede sænkning at være tilstrækkelig Ja Ja Ja Ja Ja Ja, fra til På resterende strækning anses den opnåede sænkning at være tilstrækkelig Ja Ja Ja Ja til Ja til Ja til Ja Vest rampe til Ja, fra til På resterende strækning anses den opnåede sænkning at være tilstrækkelig S6 Øst rampe til Bredde 30 m Ja Vest rampe til Bredde 30 m 14.2 De nordlige forslag For de nordlige forslag vil der kun skulle grundvandsænkes i forbindelse med underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej, dvs. forslag N1a, N1c og N2a. Dette skyldes at J. F. Willumsens Vej føres til kote -3 m, svarende til ca. 6 m under terræn, mens trug og pumpesump føres til kote -5 m, hvilket er ca. 7-8 m under niveauet for det aktuelle grundvandspejl, der ligger ca. 0,5-1 m under terræn. jf. /14-7//14-8/. Ja Underføringen ved Frederiksværksvej vurderes at kunne udføres tørt uden påvirkning af grundvandspejlet. 285

68 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Alle øvrige steder (brofundamenter) udføres udgravninger under grundvandspejlet som våde udgravninger med støbninger under vand. Denne metode kræver hverken oppumpning af grundvand eller sænkning af grundvandspejlet Eksisterende forhold I dag ligger J. F. Willumsens Vej over grundvandsspejlet. Med den planlagte underføring føres vejen med pumpesump ned i kote -5 m. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af senglacialt smeltevandssand, der iht. det udførte pumpeforsøg, er relativt permeabelt. Aflejringerne er ikke kortlagt i detaljer mod øst, nord og syd. De udførte boringer mod vest viser dog, at laget af smeltevandssand er betydeligt, og at det formentligt står i forbindelse med de sandaflejringer, som andre steder i Frederikssund har givet anledning til væsentlige grundvandsoppumpninger i forbindelse med anlægsarbejder, f. eks Sivegadeprojektet. Nordvest og sydvest for underføringsområdet er der registreret en del blødbundsaflejringer, hvor sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag tørlægges. Såfremt der findes bygninger funderet på disse aflejringer, vil sætninger af bygningerne kunne forekomme. I området for underføringerne findes adskillige forureninger, som grundvandssænkningen vil kunne påvirke. Den overordnede retning af den eksisterende grundvandsstrømning er fra øst mod vest dvs. mod fjorden. Vandindvindingen på Ådalsværket fra kalkmagasinet er beliggende i en afstand af 1500 m fra underføringen. Kalkmagasinet antages at være i hydraulisk forbindelse til de lag, som underføringen skal funderes i, og hvori grundvandsænkningen skal udføres Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene For både forslag N1a og N1c og N2c skal der udføres den samme underføring af J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej/Kocksvej, hvorfor konsekvenserne af forslagene er de samme. De grundvandsmæssige konsekvenser ved en tørholdelse i forbindelse med etableringen af underføringen vurderes at være: Påvirkning af nærliggende forureninger i området Påvirkning af grundvandsindvindingsforholdene på Frederikssund Forsynings indvinding øst for byen Risiko for at igangsætte eller forøge sætningsprocesser i jordlag under utilstrækkeligt funderede huse og andre bygninger i nærområdet. I det foreliggende skitseprojekt er tørholdelsen af afgravningen til underføringen under Odinsvej/Kocksvej ikke beskrevet i detaljer /14-7/. Derfor er der, på baggrund af det udførte pumpeforsøg ved J. F. Willumsens Vej /14-3/ /14-5/ samt skitseprojektet /14-7/, udført analytiske beregninger af grundvandssænkningen i forbindelse med etableringen af underføringen. De udførte boringer når ikke til en dybde, der kan afgøre, om det vil være hensigtsmæssigt at føre spunsvægge til en sådan dybde, at det afskærer grundvandsstrømningen fra syd og fra nord. I det følgende antages det, at der ikke gennemføres dyb spunsning. Såfremt de kommende detailundersøgelser for underføringen viser, at en afskæring af de vandførende sandlag vil være mulig, bør det overvejes at indføre dette i projektet Anlæg Grundvandssænkning Ved underføringen ved Odinsvej/Kocksvej føres N1a med pumpesump ned i kote -5 m og vil derfor kræve en sænkning af grundvandsspejlet i området for selve underføringen og for ramperne 286

69 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND på hver side af underføringen. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af senglacialt smeltevandssand, som iht. det udførte pumpeforsøg vil give anledning til en væsentlig oppumpning af grundvand for at holde afgravningsområdet tørt i anlægsfasen. Boringerne skønnes, på baggrund af den tolkede transmissivitet for pumpeforsøget i boring X3 (DGUnr ) og analytiske beregninger, at kunne give anledning til en grundvandsoppumpning på op mod 100 m 3 /time for at sikre tørholdelsen. Grundvandsoppumpningen vil påvirke omgivelserne betydeligt, idet den vil give betydelig sænkning af vandspejlet i området. En påvirkningsradius på op mod 1000 m må anses for realistisk. En samlet oppumpning vil, såfremt vandet ikke reinfiltreres, over anlægsperioden på et år være på lidt under m 3 grundvand. På baggrund af det foreliggende skitseprojekt af N1a og den geologiske lagdeling, vurderes grundvandssænkning at kræve op mod 7 oppumpningsboringer syd for og 7 nord for J. F. Willumsens Vej. Endvidere vil den forventede relativt store grundvandssænkning medføre sænkning af grundvandsspejlet i området mod nordvest og sydvest, hvor der ifølge de geologiske kort er markeret en del sætningsgivende aflejringer. Disse består formentlig af tørv og gytje. Huse og andre bygninger, funderet på disse aflejringer, risikerer at få sætningsskader, såfremt grundvandssænkningen uhindret breder sig i området. Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde) Den overordnede grundvandsstrømning er fra øst mod vest, og en grundvandssænkning for underføringen kan forøge strømningen af evt. forurenet grundvand fra kortlagte forurenede lokaliteter, beliggende mod øst, jf. Kort 13.1 A. Samtidigt kan det nedsætte strømningen, eller måske opfange strømningen af evt. forurenet grundvand fra de vestlige forurenede lokaliteter, der ellers afvander mod kysten. Der er registreret en V2 kortlagt forurenet lokalitet, 00029, tæt på oppumpningen, og der er endvidere konstateret en trichlorethylenforurening i boring X4 (DGUnr ), som kan stamme fra denne kilde. Grundvandssænkningen vil enten tiltrække forureningen eller nedsætte udstrømningen mod fjorden. Efter stop af oppumpningen vil den oprindelige tilstand genetablere sig og udstrømningen mod fjorden fortsætte. Der er desuden nord for oppumpningen registreret følgende V2-kortlagte lokaliteter: (olieforurening), (klorerede opløsningsmidler), (oliestoffer) og (Oliestoffer og klorerede opløsningsmidler), som er nærmere beskrevet i kapitel 13, Forurenet jord. Specielt lokalitet indeholder kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler i jorden, men dette er pt. ikke undersøgt i grundvandet. Lokalitet indeholder forurening påvist i det øvre grundvand. Placeringen af de forurenede lokaliteter fremgår af kort 13.1 A. Der er på baggrund af de foreliggende geologiske oplysninger ikke viden om den hydrauliske kontakt mellem oppumpningsanlæggene og de to sidstnævnte kortlagte V2 lokaliteter. Den nødvendige grundvandssænkning kan tiltrække grundvandet beliggende under de to lokaliteter, hvis der er hydraulisk kontakt. Såfremt den hydrauliske kontakt gennem sandlag skulle være til stede, vil en evt., forurening under lokaliteterne blive trukket mod grundvandssænkningen ved underføringen. Den evt. forureningsfane vil således i oppumpningstiden få en markant drejning mod syd. Forureningen kan evt. også sent i grundvandssænkningsperioden risikere at slå igennem til oppumpningsboringerne og medføre, at det oppumpede grundvand kan være forurenet. 287

70 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Den evt. forureningsspredning anses ikke at kunne true drikkevandsindvindingen, hvorfor den vurderes som en acceptabel påvirkning. Trænger forurening frem til oppumpningsstedet kan det blive nødvendigt at rense det oppumpede vand, inden det udledes. Grundvandspejl i indvindingsboringer Vandindvindingen mod øst (Ådalsværkets indvinding), som ligger ca m fra grundvandssænkningen, vil forventeligt kun blive marginalt påvirket, dvs. sige en grundvandsænkning på < 0,25 m. Kildepladsen er beliggende uden for den afstand som pt. estimeres at være grundvandssænkningens påvirkningsradius. Kildepladsen har dog selv en påvirkningsradius og kombineret med grundvandssænkningens vil der, som følge af en fastholdt indvinding, være en marginal påvirkning af vandspejlet. Utilstrækkeligt funderede bygninger For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen giver sætninger i lagene under disse. For at afklare omfanget af utilstrækkeligt funderede bygninger skal der i detailfasen gennemføres en bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et evt. reinfiltrationsprojekt, dvs. et anlæg som leder det oppumpede grundvand tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen. Derved kan sænkninger under utilstrækkeligt funderede bygninger reduceres eller fuldstændigt undgås. Udledning til Roskilde Fjord Kvælstof- og fosforindholdet i det oppumpede grundvand forventes på baggrund af målte koncentrationer af nitrat-, nitrit og ammonium i grundvandet til skønsmæssigt at være beliggende fra 2-4 mg/l for kvælstof og ca. 0,1 mg/l for fosfor. I kortlægningen blev den højeste kvælstofkoncentration målt et godt stykke nedstrøms for underføringen under Odinsvej/Kocksvej, hvorfor det er antaget at kvælstof- og fosforkoncentrationen i det udledte vand vil være på henholdsvis 2 mg N/l og 0,1 mg P/l. De miljømæssige konsekvenser af udledningen til fjorden er behandlet i kapitel 18, Fjorden. Tabel 14-3 Sammenfatning af virkningerne på grundvand af forslag N1a, N1c og N2a i anlægsfasen Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Spredning fra nærliggende forureninger Mellem Regional Kort Mindre Ændringer i grundvandskvalitet ved Frederikssund Forsynings kildeplads til Ådalsværket Lille Regional Kort Mindre Sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt). 288

71 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Drift Underføringen af J. F. Willumsens Vej udføres som en tæt konstruktion, som et betontrug, gravitationssikret eller forankret med jordankre i de underliggende jordlag. Der udføres derfor ikke grundvandssænkning for dette anlæg i driftsfasen. Der vil derfor heller ikke være påvirkninger af grundvandet i driftsfasen som følge af denne underføring Konsekvenser af N1b og N2b forslagene Der sker ingen grundvandssænkninger i forbindelse med disse forslag i hverken anlægs- eller driftsfasen, hvorfor der ingen konsekvenser er for grundvandet De sydlige forslag Eksisterende forhold I forslag S1 anlægges vejen på det meste af strækningen over det eksisterende grundvandspejl. På en strækning mellem stationering og anlægges vejen med et drænniveau, der ligger under grundvandspejlet. På denne strækning afgraves vejen i geologiske lag, bestående af moræneler og smeltevandssand til et niveau, der er under det øvre grundvandsspejl. Udgravninger for brofundamenter udføres som såkaldte våde løsninger, hvor udgravning og betonstøbning udføres vådt. Anlæg af brofundamenter vil derfor ikke kræve grundvandssænkning. Ved gennemførelse af tunnelforslagene, S2a, S2b, S3a, S3b og S6, skal der udgraves i morænelersaflejringer, i sand direkte oven på kalklagene eller direkte ned i kalken. Udgravningen i forbindelse med anlægsarbejdet vil kræve tørholdelse for ramper, portaler, cut-and-cover tunneler og tørdokke. I de områder, som bliver påvirket af grundvandssænkningerne, er der flere steder registreret en del blødbundsaflejringer, hvor sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag tørlægges, jf. kort 5.2 i /14-2/. Såfremt der findes bygninger funderet på disse aflejringer, vil sætninger af bygninger kunne forekomme. Alle grundvandspåvirkninger af de sydlige forslag skal beskrives og løses inden for de bindinger, der er fastlagt i love og planer. Disse er beskrevet i kapitel 5, Planforhold, specielt på basis af de udpegede grundvands- og drikkevandsinteresser, jf. Figur Følgende anlæg/forhold kan blive påvirket af de forventede grundvandssænkninger: Aktive private indvindingsanlæg (bl.a. markvandingsanlæg og husholdningsanlæg) Kildepladser (Nødforsyningsanlægget til FREDSØL og Marbæk Vandværk samt Åbjerg Vandværk) Ændringer i grundvandskemien (saltvandsindtrængning, pyritoxidation mm.) Forureninger i området. Disse er nærmere beskrevet i kapitel, 13 Forurenet jord, og tilhørende kort 13.1B Sætningsskader på utilstrækkeligt funderede bygninger Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg Grundvandssænkning Som konsekvens af den lave beliggenhed for dræn og vejbane i de eksisterende aflejringer af smeltevandssand med højt vandspejl på strækningen fra stationering til , skal der udføres en mindre grundvandssænkning over den angivne strækning. Grundvandssænkningen vil betyde en sænkning af det primære grundvandspejl i området med tilhørende dræning af nærområdet. Grundvandssænkningen vurderes over en større delstrækning i midtområdet at skulle 289

72 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND udføres i moræneler og i randområderne i smeltevandssand med hydraulisk kontakt til kalkmagasinet. Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde) Der forventes ikke påvirkninger i form af spredning fra forurenede lokaliteter ved grundvandssænkningerne ved forslag S1. Grundvandspejl i indvindingsboringer Der forventes ingen negativ påvirkning af kildepladserne til vandforsyningerne i området. Utilstrækkeligt funderede bygninger For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes grundvandet tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger under utilstrækkelig funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at projektere/dimensionere det for projektet evt. nødvendige reinfiltrationsanlæg, til beskyttelse af bygninger og tekniske anlæg. Udledning til Roskilde Fjord Der vurderes på baggrund af analytiske beregninger kun at være behov for en mindre grundvandsoppumpning på m 3 /time, som forventes udført med en blanding af filterboringer, sugespidser og dræn. Ifølge tidsplanen er disse udgravninger angivet at skulle udføres over 4 måneder. På baggrund af den foreliggende vandanalyse fra boring S41 ( ), filtersat i det primære grundvandsmagasin på Tørslev Hage siden, angives et kvælstofindhold på 0,5 mg N/l. Fosfor er her målt til 0,2 mg P/l. Tabel 14-4 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S1 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i primært grundvandsmagasin, kildepladser Ingen Regional Kort Ingen Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Ingen Lokal Kort Ingen Ændring af strømningsretning i primært magasin for forurenet vand fra forurenede lokaliteter Ingen Regional Kort Ingen Sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Ingen* *: Under forudsætning af de beskrevne projektforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet overvågningsprogram/reinfiltrationsprojekt) Drift Der udføres ikke nogen permanent dræning af anlægget, og der anses derfor heller ikke at være nogen påvirkninger af grundvandet i driftsfasen. 290

73 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Konsekvenser af S2a forslaget Anlæg For at opnå tørholdelse af arbejdsområder og lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit og Tabel Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag Oppumpningsmængder ved de forskellige sydlige forslag S2a 1400 S2b S3a S3b 1200 S6 Oppumpning m 3 /time år 1 år 2 år 3 år Figur 14-5 Forslag S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Oppumpningsrater i m 3 /time. På baggrund af skitseprojektet for forslag S2a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin. For forslag S2a består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte lokaliteter. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil dog blive afskåret fra udgravningen med tætte spunsvægge. Disse spunsvægge vil blive rammet/vibreret ned i den nedre moræne, som er aflejret over kalkmagasinet. Herved forventes sænkningen af grundvandet at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand og kalk. Beregnede påvirkninger af sænkningen af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.1 B og 14.2 B. På kort 14.1 B er der også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 291

74 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende: Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 3-4 m af grundvandspejlet i de øvre sekundære sandmagasiner i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Større sænkninger i sekundære magasiner under fjorden er beregnet, men disse anses dels behæftet med større beregningsusikkerhed, dels anses sænkninger af vandspejlet under fjorden for uproblematiske og behandles ikke nærmere Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 2-3 m i de tre nødforsyningsboringer administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED- SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk Ændringer af strømningsretningen for trichlorethylenforureningen (TCE-forurening) ved det tidligere Strandvangens Vandværk. Vandværket er lukket i 1995, men har fungeret som afværgeanlæg efterfølgende indtil Kilderne til denne forurening stammer sandsynligvis fra de to V2-kortlagte lokaliteter og 00110, jf. kapitel 13 Forurenet jord Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Kraftig påvirkning af vandspejlet i boring , forsynende Marbækvej 58 (markvanding) med en sænkning på 4-6 m i det primære magasin. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes tvivlsom i den nuværende udformning Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg (markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område, både øst og vest for fjorden Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige kalkmagasin Svag påvirkning (<1 m) af grundvandsspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk vandværk (Marbæk Vandværks kildeplads), samt mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads Saltvandsindtrængning til det primære magasin Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Påvirkning af utilstrækkeligt funderede bygninger. Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin Grundvandssænkningerne i det primære grundvandsmagasin påvirker vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger til følge i de områder, hvor magasinet findes. Sænkningerne i det øvre magasin vil indtræde, hvor der findes såkaldte sandvinduer med åben hydraulisk kontakt til det underliggende sandmagasin, eller hvor laget af moræneler mellem de to magasiner er tyndt. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at udvekslingen også kan ske i områder, hvor sandvinduerne p.t. ikke er kortlagte og derfor ikke implementeret i grundvandsmodellen. Det skal dog nævnes at de beregnede sænkninger i de områder, der er i berøring med kystlinien, formentlig er en del større end de faktiske sænkninger, idet vand fra fjorden må forventes at udligne de beregnede sænkninger i de kystnære områder. Beregningsmæssigt er det vanskeligt at udføre nøjagtige beregninger i disse randfelter i modellen, og det vurderes, at såfremt sandlommer i de øvre lag afdrænes nedad, vil betyde at der vil strømme fra kystzonen ind i randfelterne. Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg Sænkningerne af det primære grundvandspejl ved de 3 nødforsyningsboringer nord for Marbæk anses ikke for kritisk for grundvandsmagasinet, idet grundvandspejlet stadig holdes spændt og kalkmagasinet i kote -10 m er vanddækket. Sænkningen vil dog række ind i områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen og nitratføl- 292

75 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND somme indvindingsoplande. Desuden vil sænkningen i anlægsperioden bortlede noget af det grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke er behov for at indvinde i området. Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende til ca m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være mulig. Det vurderes, at vandspejlet i få tilfælde vil blive sænket for dybt, hvilket vil sige til niveauer ned i kalken. Herved blotlægges kalken og der føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring kan medføre oxidation af den pyrit, der findes i kalken og derved skabe en uønsket stigning i nikkelindholdet i grundvandet. En yderligere spredning af nødforsyningen på yderligere en eller 2 boringer længere væk fra såvel kyst som anlæg vil dog formentlig kunne sikre den omtalte nødforsyning. De udestående detailundersøgelser, som foretages ved detailprojekteringen, (når der er valgt et forslag), kan muligvis klarlægge om nødforsyningen på de 3 eksisterende nødforsyningsboringer kan opretholdes. Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk Grundvandsstrømmen under det tidligere Strandvangens vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen for tørdok og ramper vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen mod grundvandsænkningen og vil trække den potentielle forurening med sig. Retningen vil stadig være mod kysten, idet tørdok og ramper er beliggende ved kysten. Det vurderes at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget under anlægsarbejdet, og det oppumpede vand vil herefter få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. Koncentrationsniveauet for TCE, i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere Strandvangens Vandværk, kendes ikke i dag. Den sidste måling var på 20 g/l i boring , og den måling er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningsstedet ved tørdokken forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen 1/10 til 1/100. Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Ved forurenede lokaliteter, i de områder hvor der er en påvirkning af det øvre grundvandsmagasin, kan der evt. forekomme en øget nedsivning af forureningskomponenter eller ændrede nedbrydningsforhold af forureningskomponenter i de øvre geologiske aflejringer grundet ændringer i jordens vandindhold. De forureninger, som der kan være tale om, fremgår af Kort 13.1 B. Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring på Marbækvej 58 Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved boring med ca. 5 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende for de aktuelle indvindingsforhold. Det må derfor påregnes enten at ændre pumpeinstallationen eller at sikre en anden forsyning i anlægsperioden. Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg som markvandingsboringer vil formentlig ikke give anledning til problemer. Markvandingsboringerne anvendes kun periodevis i vækstsæsonen, og den samlede oppumpning er begrænset. Eventuelle oxidationsprocesser i kalken skønnes ikke at kunne give vandkvalitetsproblemer, idet perioden for mulig oxidation vil være kortvarig. Vandet vil også fremover kunne anvendes til markvanding. Det samme vurderes at være tilfældet for indvindingsanlæg til private husholdninger. Disse anvendes hele året, men generelt er vandforbruget meget mindre for disse anlæg i forhold til spidsbelastningerne i markvandingsboringerne. Der forventes derfor ikke at være problemer i forhold til private indvindingsanlæg til husholdning. 293

76 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand Den relativt store grundvandssænkning i området kan give anledning til en forøget nedsivning af det øvre kvælstofholdige grundvand i de øvre terrænnære sandmagasiner. Nedsivningen foregår i dag allerede i de geologiske åbne sandvinduer, men sænkningen i det primære grundvandsmagasin vil i påvirkningsområdet skabe en forøget nedadrettet gradient, der markant vil forstærke denne proces. Det nedre grundvandsmagasin har i dag generelt lave koncentrationer af kvælstofforbindelser svarende til 0-1 mg N/l, dette til trods for at magasinet stedvist kun er ringe beskyttet. Det nedsivende øvre grundvand har indhold af kvælstof i størrelsesordenen mg N/l. Forholdet er modelleret i den opstillede grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,3-0,6 mg N/l i løbet af anlægsfasen, som dermed ikke afviger væsentligt fra de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. Disse modelberegninger er udført på baggrund af forventet nedbrydning af nitraten under transporten til det primære magasin og er således kun et udtryk for kvælstofindholdet ved oppumpningsstedet og ikke ved nedsivningsområderne (sandvinduerne). Idet vandkvalitetskriteriet for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,3-0,6 mg total kvælstof/l svarende til 2-2,5 mg nitrat/l for acceptabel, men det vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Den beregnede stigning i kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin forventes umiddelbart acceptabel, set ud fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduer under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ligge på mg/l. Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk Sænkning af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd vil være begrænset (<1m) og anses ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne, idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger. Saltvandsindtrængning til det primære magasin Der vil under oppumpningsperioden på ca. 3 år, med en oppumpningsmængde på op til 800 m 3 /time, være tale om vending af strømningsretning under fjorden fra at være opadgående i fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlag eller i det primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at bevæge sig mod tørdok og ramper. Det er usikkert, hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt at fronten vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt, at den over de 3 år vil nå frem til oppumpningsstedet ved tørdok og ramper. I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe de aktuelle forhold med begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten kan være lang og formentlig > 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på m 3, fordelt ligeligt over året, vurderes den saltvandsindtrængning, som der formentlig vil forekomme under etablering af forslag S2a, ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen (indvindingsmængde og grundvandskvalitet.) 294

77 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand og som udledes til fjorden, er beregnet som mængde pr. måned og er vist i nedenstående Figur Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - med nitratreduktion S2a S2b 800 S3a S3b 700 S6 Stofmængde (kg total N/måned) år år år år Figur 14-6 Sydlige forslag. Oppumpede og udledte kvælstofmængder angivet i kg/måned. Der er forudsat nitratreduktion ved strømning fra sandmagasin til det primære magasin. Tilsvarende er de samlede oppumpede grundvandsmængder i anlægsperioden opdelt på år angivet i den efterfølgende tabel. Tabel 14-5 Samlede oppumpede grundvandsmængder fordelt år i anlægsperioden År S2a S2b S3a S3b S6 Vest mio. m 3 /år Øst mio. m 3 /år Vest mio. m 3 /år Øst mio. m 3 /år Vest mio. m 3 /år Øst mio. m 3 /år Vest mio. m 3 /år Øst mio. m 3 /år Vest mio. m 3 /år Øst mio. m 3 /år 1 0,3 3,3 0,0 4,4 1,5 3,8 0,5 5,0 0,0 3,6 2 4,1 2,8 0,5 4,5 4,7 3,6 3,2 5,0 4,3 3,2 3 0,0 1,4 4,4 0,4 0,5 3,6 8,9 1,4 8,1 3,1 4 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,5 5,9 0,0 4,0 0,0 Total (m 3 ) 4,4 7,4 6,6 9,2 6,8 12,5 18,5 11,4 16,5 10,0 I arbejdet med grundvandsmodellerne er det supplerende søgt estimeret, hvor stor en del af den oppumpede grundvandsmængde, som er hentet inde fra de udpegede OD og OSD områder. I denne proces er på Kort B angivet det område, hvorfra vandet strømmer til oppumpningsstederne under anlægsperioden. Den angivne perimeter angiver området hvor det senest oppumpede vand befandt sig, da oppumpningsperioden i sin tid begyndte. Kvantificeringen af grundvandsmængderne og områderne er bestemt med en betydelig usikkerhed, men giver dog et omfang og en størrelsesorden af de områder og vandmængder, der strømmer til oppumpningsstederne fra de udpegede OD og OSD områder. Vandmængderne er angivet i Tabel

78 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Tabel 14-6 Oversigt over tiltrækningsoplande for de enkelte løsningsforslag. Løsnings- forslag Vest for Fjorden mio. m 3 OSD mio. m 3 OD mio. m 3 OBD mio. m 3 Total mio. m 3 Øst for Fjorden mio. m 3 S2a 2,0 1,8 0,6 0,0 4,4 1,9 2,7 2,7 0,1 7,4 S2b 4,8 1,3 0,4 0,0 6,6 3,1 3,1 2,9 0,2 9,2 S3a 2,2 3,5 1,1 0,0 6,8 2,6 6,0 3,7 0,2 12,5 S3b 8,9 7,3 2,4 0,0 18,5 4,0 4,0 3,3 0,2 11,4 S6 1,0 14,3 1,1 0,0 16,5 0,7 5,9 3,4 0,0 10,0 OSD mio. m 3 OD mio. m 3 OBD mio. m 3 Total mio. m 3 Det skal understreges, at ovennævnte tabel ikke er reduceret for de vandmængder, som til daglig strømmer fra drikkevandsområderne og ud i fjorden. Tabellen er heller ikke et udtryk for de grundvandsmængder, som mistes til drikkevandsforsyning, idet områderne i dag ikke anvendes til vandindvinding. Den udledte kvælstofmængde er beregnet på baggrund af de i dag målte kvælstofkoncentrationer i såvel de øvre sekundære, som de nedre primære grundvandsmagasiner. Kvælstofindholdet i de øvre magasiner er højest mg/l for total N, svarende til mg/l nitrat. Kvælstoffet, som forefindes som nitrat, vil specielt blive nedbrudt under redoxgrænsen, som beskrevet i afsnit Der er anvendt en nedbrydningsrate, som er søgt valideret ud fra en forventning om, at der i dag er en ligevægt mellem kvælstofindholdene i det sekundære og det primære magasin (Valideringen er rapporteret i /14-1/). Det skal understreges, at den anvendte nedbrydningsrate, som er brugt i grundvandsmodellen kan være mindre, da nedbrydningsforholdene (størrelsen af nitratreduktionen) er komplekse og derfor ikke umiddelbart kan modelleres med stor sikkerhed. Den forøgede nedsivning, som er en følge af grundvandssænkningen, kan ændre på de forhold, hvorunder grundvandsmodellen er valideret. Betragtes kvælstofkoncentrationen i de øvrige sandlag som konservativ, hvilket betyder at det ikke nedbrydes under strømningen til det primære magasin, forøges de mængder af kvælstof, der oppumpes fra grundvandssænkningerne markant. Figur 14-6 viser de oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden med nitratreduktion. Det ses af figuren, at der ved S2a i de første 12 måneder udledes ca. 100 kg total kvælstof/md. De følgende 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 50 kg/md. I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. 296

79 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - uden nitratreduktion S2a S2b S3a S3b S6 Stofmængde (kg total N/måned) år år år år Figur 14-7 Oppumpede og udledte kvælstofmængder under forudsætning af at kvælstoffet ikke nedbrydes under strømningen i det primære/sekundære magasin. Mængder angivet i kg/måned. På Figur 14-8 og Figur 14-9 er indholdet af nitrat i det oppumpede vand vist for de sydlige forslag, med og uden reduktion. Når det er afklaret hvilket forslag, der skal gennemføres, bør man i detailundersøgelserne sørge for at medtage analyser af reducerende stoffer i de geologiske aflejringer og andre faktorer til belysning af reduktionskapaciteten. 297

80 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - uden nitratreduktion S2a S2b S3a S3b S Koncentration (mg/l) år år år år Figur 14-8 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige forslag uden nitratreduktion Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - med nitratreduktion 4,5 S2a S2b 4,0 S3a S3b 3,5 S6 3,0 Koncentration (mg/l) 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, år år år år Figur 14-9 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige forslag med nitratreduktion Utilstrækkeligt funderede bygninger For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en 298

81 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et overvågningsprogram og evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes grundvandet tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger under utilstrækkelig funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at projektere/dimensionere det for projektet nødvendige overvågningsprogram og evt. reinfiltrationsanlæg til beskyttelse af bygninger og tekniske anlæg. Tabel 14-7 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2a i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i sekundære magasiner Stor Regional Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin ved nødforsyningsboringer Stor Regional Kort Moderat Ændring af strømningsretning i primært magasin for TCEholdigt vand fra området ved Strandvangens Vandværk Lille Regional Kort Mindre Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Mellem Lokal Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding Marbækvej 58 Stor Lokal Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding i øvrige aktive private indvindingsanlæg Lille Regional Kort Mindre Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand i indvindingsområde Mellem Regional Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin ved Marbæk Vandværk Lille Regional Kort Mindre Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Stor Regional Lang Mindre Risiko for sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt). 299

82 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Drift Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning af grundvand Konsekvenser af S2b forslaget Anlæg For tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit og Tabel Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre forslag. På baggrund af skitseprojektet for forslag S2b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin. For S2b består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte områder. Dette betyder bl.a. at grundvandssænkningen også vil omfatte lagene under fjorden. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag S2a. Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på kort 14.3 B og 14.4 B. På kort 14.3 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. Oppumpningen og grundvandssænkningerne i S2b afviger fra forslag S2a i følgende forhold: Påvirkning af grundvandspejlet i boring , der forsyner Marbækvej 58 (markvanding) med en sænkning på 2-3 m, hvilket er mindre end for forslag S2a. Anvendelse af boring til indvindingsformål kan være påvirket Saltvandsindtrængning til det primære magasin Udledning af oppumpet grundvand til fjorden. Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring på Marbækvej 58 Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved boring med ca. 2-3 m, hvilket kan være generende eller direkte ødelæggende for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningerne er mindre end for S2a. Saltvandsindtrængning til det primære magasin Der vil under oppumpningsperioden på ca. 3 år med en oppumpningsmængde på op til 800 m 3 /time være tale om vending af strømningsretningen under fjorden fra at være opadgående i fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlaget eller i det primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at bevæge sig mod ramper og udgravninger for cut-and-cover tunneler. Det er usikkert hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt, at denne front vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt, at den over de 3 år vil trænge sig frem til oppumpningsstedet ved "cut-and cover" anlægget og ramperne. 300

83 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe de aktuelle forhold med begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten kan være lang og formentlig > 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på m 3 fordelt ligeligt over året vurderes den saltvandsindtrængning, som formentlig vil ske under etablering af forslag S2b, ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen (indvindingsmængde og grundvandskvalitet.) Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som der udledes til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 125 kg total kvælstof/md. De følgende 12 måneder udledes der ca. 220 kg/md. De sidste 18 måneder udledes der ca. 180 kg/md. I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. Tabel 14-8 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i sekundære magasiner Stor Regional Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin ved nødforsyningsboringer Stor Regional Kort Moderat Ændring af strømningsretning i primært magasin for TCEholdigt vand fra området ved Strandvangens Vandværk Lille Regional Kort Mindre Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Mellem Lokal Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding Marbækvej 58 Mellem Lokal Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding i øvrige aktive private indvindingsanlæg Lille Regional Kort Mindre Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand i indvindingsområde Mellem Regional Kort Moderat 301

84 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i primært magasin ved Marbæk Vandværk Lille Regional Kort Mindre Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Mellem Regional Lang Mindre Risiko for sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt) Drift Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning Konsekvenser af S3a forslaget Anlæg For tørholdelsen af arbejdsområder og lign. skal udføres to større grundvandssænkninger. Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hagesiden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit og Tabel Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag. På baggrund af skitseprojektet for S3a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning i det primære magasin for de 2 områder på henholdsvis øst og vestsiden. For forslag S3a består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag S2a. Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.5 B og 14.6 B. På kort 14.5 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. Oppumpning og grundvandssænkningerne resulterer i følgende påvirkninger: 302

85 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-6 m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 5-6 m i de tre nødforsyningsforinger administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED- SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk, som kan få større betydning end for forslag S2a og S2b, da strømningsretningen vil være mod syd og mod tørdokken i forhold til S2a og S2b, hvor retningen var mod fjorden. Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring forsynende Marbækvej 58 (markvanding) med en sænkning på ca. 8 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for S2a Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige kalkmagasin, som er højere end for S2a Svag påvirkning (1-2 m) af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk vandværk (Marbæk Vandværks kildeplads), samt <1 m mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads. Påvirkningen af det vandspejlet i det primære magasin er højere end for S2a og S2b. Saltvandsindtrængning til det primære magasin Det oppumpede grundvand udledes til fjorden Risiko for ændringer af grundvandskemi på kildepladserne i området Påvirkning af utilstrækkeligt funderede bygninger. Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land minder om S2a og S2b, men er (marginalt) større for sænkningerne. Imidlertid vurderes S3a at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som S2a og S2b. Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er større end for forslag S2a og S2b. Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for kildepladsen som ved S2a og S2b. Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk Grundvandsstrømmen under Strandvangens tidligere vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen for tørdok og ramper vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen mod grundvandsænkningen og trække forureningen med sig. Retningen vil være mod syd og mod tørdokken. Det vurderes, at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget ved anlægsarbejdet, og det oppumpede vand vil herefter få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde Fjord, eller vil kunne blive trukket mod indvindingen ved nødforsyningsanlægget nord for Marbæk. Koncentrationsniveauet for TCE i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere Strandvangens Vandværk kendes ikke i dag. Den højeste måling var på 20 g/l i boring og den er 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen og til oppumpningssted ved anlægsstedet ved tørdokken, forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen 1/10 til 1/

86 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en mindre risiko for spredning af TCE til kildepladsen. Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større ved S3a end ved S2a kan betydningen af dette være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog svare til påvirkningerne ved S2a, men (marginalt) kunne være større end for S2a. Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring på Marbækvej 58 Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved boring med ca. 8 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningen er større end for forslag S2a, hvor konsekvensen betyder en mindre virkning på recipienten, mens konsekvensen ved S3a betyder en moderat virkning på recipienten. Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand Betingelserne er de samme som for S2a, Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,4-0,9 mg N/l i løbet af anlægsfasen, som dermed er lidt højere end de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,4-0,8 mg total kvælstof/l, svarende til 2-4 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet. Dette vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel, set ud fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ligge på mg/l. Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk Sænkningen af vandspejlet i indvindingsboringerne ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk vurderes til 1-2 m og anses ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne, idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger. Saltvandsindtrængning til det primære magasin Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin er større end for S2a og S2b. Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for grundvandsressourcen og saltvandsindtrængning som ved S2a. I forbindelse med detailfasen bør koncentrationen i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende lag undersøges nærmere, og det ovenstående estimat revurderes. Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur Der henvises i øvrigt til afsnit

87 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende 12 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 250 kg/md. I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg Hvis der i forbindelse tørdokken introduceres et geologisk sandvindue, kan dette forårsage pyritoxidation, som kan påvirke grundvandskvaliteten i forhold til sulfat og nikkel, jf under anlægsfasen. Det forventes dog at være en mindre påvirkning, som ikke vil give en negativ effekt på kildepladsen ved nødforsyningsanlægget nord for Marbæk. Utilstrækkeligt funderede bygninger Konsekvenserne er som beskrevet for S2a. Tabel 14-9 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3a i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i sekundære magasiner Stor Regional Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin ved nødforsyningsboringer Stor Regional Kort Moderat Ændring af strømningsretning i primært magasin for TCEholdigt vand fra området ved Strandvangens Vandværk Lille Regional Kort Moderat Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Mellem Lokal Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding Marbækvej 58 Stor Lokal Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding i øvrige aktive private indvindingsanlæg Lille Regional Kort Mindre Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand i indvindingsområde Mellem Regional Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk Lille Regional Kort Mindre 305

88 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Stor Regional Lang Mindre Risiko for sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt) Drift Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvands påvirkning Konsekvenser af S3b forslaget Anlæg For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit , afsnit og Tabel Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre forslag. På baggrund af skitseprojektet for S3b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin for de nævnte områder. For forslag S3a består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de ovennævnte områder. I lighed med S2a vil grundvandssænkningen også omfatte lagene under fjorden. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag S2a. Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på kort 14.7 B og 14.8 B. På kort 14.7 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 306

89 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser: Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 4-5 m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 3-4 m i de tre nødforsyningsforinger, administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED- SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. Ændringer af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk, som ved S2a Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end for S2a og S2b, men mindre i forhold til S3a Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring , som forsyner Marbækvej 58 (markvanding) med en sænkning på ca. 6-7 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes at være tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for forslag S2a, men mindre i forhold til S3a Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige kalkmagasin. Højere end for forslag S2a, men mindre i forhold til S3a Saltvandsindtrængning til det primære magasin som for S2b Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land minder om S2a og S2b, men er (marginalt) større for sænkningerne, men mindre i forhold til S3a. S3b vurderes at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som S2a, S2b og S3a. Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er større end for forslag S2a og S2b, men mindre end for S3a. Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for kildepladsen som ved S2a, S2b og S3a. Ændring af strømningsretningen for den TCE-forureningen Vurderingen er den samme som for S2a. Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Da påvirkningen af det øvre vandspejl er lidt mindre ved S3b end ved S3a, kan betydningen af dette være mindre i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for S3a. Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring på Marbækvej 58 Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved boring med ca. 6-7, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er det beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,3-0,7 mg N/l i løbet af anlægsfasen, hvilket er på samme niveau som de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. 307

90 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof i form af nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,3-0,7 mg total kvælstof/l, svarende til 2-3 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet, men det kan betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel set ud fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ligge på mg/l. Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur Der henvises i øvrigt til afsnit Figur 14-6 viser, at der de første 9 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende 18 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md. I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. Saltvandsindtrængning til det primære magasin Vurderingen er den samme som for S2b. Utilstrækkeligt funderede bygninger. Konsekvenserne er som for S2a. Tabel Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i sekundære magasiner Stor Regional Kort (4år) Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin ved nødforsyningsboringer Stor Regional Kort Moderat Ændring af strømningsretning i primært magasin for TCEholdigt vand fra området ved Strandvangens Vandværk Lille Regional Kort Mindre Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Mellem Lokal Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding Marbækvej 58 Stor Lokal Kort Moderat 308

91 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding i øvrige aktive private indvindingsanlæg Lille Regional Kort Mindre Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand i indvindingsområde Mellem Regional Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk Lille Regional Kort Mindre Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Mellem Regional Lang Mindre Risiko for sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt) Drift Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvandspåvirkning Konsekvenser af S6 forslaget Anlæg For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit og Tabel Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel, mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag. Som en konsekvens af de dybe startniveauer for tunnelboremaskinerne samt etablering af ramper, skal der udføres betydelige grundvandssænkninger på Frederikssundssiden samt vest for Tørslev Hage. På baggrund af skitseprojektet for S6 løsningen vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, som består af lag af kalk og sand på kalk i de to områder /14-12/. De øvre sandlag, som findes på Frederikssundssiden, vil blive afskåret fra udgravningen med tætte spunsvægge, som vil blive rammet/vibreret ned i den nedre moræne, som er aflejret over kalkmagasinet. Herved forventes sænkningen, at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand og kalk. På Tørslev Hage-siden forventes kun begrænsede mængder af øvre sand. De kortlagte sandforekomster har alle fuld kontakt til det primære grundvandsmagasin, så her vil en afskæring ved spunsvægge stort set ikke virke reducerende på vandtilstrømningen. 309

92 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på kort 14.9 B og B. På kort 14.9 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser: Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-7 m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere. Påvirkningen af vandspejlet det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 6-12 m i de tre nødforsyningsforinger, administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED- SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er noget større end for de andre forslag Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end for de andre forslag Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk, som kan få større betydning end for de andre forslag Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring , der forsyner Marbækvej 58 (markvanding) med mere end 12 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål i anlægsfasen forventes tvivlsom. Større påvirkning end for de andre forslag Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg (markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område både øst og vest for fjorden. Øst for fjorden op til 1 m og vest for fjorden op til 5 m Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige kalkmagasin. Større end for de andre forslag Svag påvirkning (3-4 m) vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk Vandværks kildeplads samt 1 m mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Større risiko end ved de andre forslag Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. Højere koncentrationer i forhold til de andre forslag Risiko for ændringer af grundvandskemi på kildepladserne i området Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet for tidligere benzinstation. Brug af grout. Sænkninger af vandspejlet i øvre sekundært magasin Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag. S6 vurderes imidlertid at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som de andre forslag. Sænkninger af det primære grundvandspejl Sænkningerne af det primære grundvandspejl ved de 3 nødforsyningsboringer nord for Marbæk kan være kritiske for grundvandsmagasinet, idet grundvandspejlet bliver frit og kalken blotlægges i anlægsperioden. Sænkningen vil række ind i området med særlige drikkevandsinteresser, områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen og nitratfølsomme indvindingsoplande, og i anlægsperioden 310

93 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND bortlede noget af det grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke er behov for at indvinde i området. Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende til ca m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være mulig. Den ene af boringerne skal sløjfes, da den ligger midt i vejtraceet. I de andre to boringer vurderes vandspejlet at blive sænket for dybt og i endnu højere grad blotlægge kalken. Ved blotlægning af kalken føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring kan medføre oxidation af den tilstedeværende mængde pyrit i kalken, hvorved der kan skabes en uønsket stigning i nikkelindholdet i grundvandet. En yderligere spredning af nødforsyningen, på yderligere en eller to boringer længere væk fra såvel kyst som anlæg, vil dog formentlig kunne sikre den beskrevne nødforsyning. I detailprojekteringen bør problemstillingen i forhold til opretholdelse af nødforsyningen i anlægsperioden kortlægges nærmere. Kildepladsen bliver potentielt påvirket af saltvandsindtrængning, spredning af TCE, kvælstofnedsivning samt pyritoxidation. Det betyder, at det er usikkert om kildepladsen kan bevares på et acceptabelt kvalitetsniveau efter anlægsarbejdet er afsluttet. Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk Grundvandsstrømmen under Strandvangens tidligere vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen ved udgravninger for tunnelboremaskiner vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen mod grundvandsænkningen og trækker forureningen med sig. Retningen vil være mod syd. Det vurderes, at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget ved anlægsarbejdet, og det oppumpede vand herefter vil få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. Efter anlægsarbejdet er stoppet, vil den efterladte TCE-forurening blive trukket mod nødforsyningsanlægget nord for Marbæk, såfremt dette igen sættes i drift. Koncentrationsniveauet for TCE i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere Strandvangens Vandværk kendes ikke i dag. Den højeste måling var på 20 g/l i boring og den er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningssted ved anlægsstedet ved tørdokken, forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen 1/10 til 1/100. Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en stor risiko for spredning af TCE til kildepladsen. 311

94 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større end for de andre forslag, kan betydningen af dette være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for de andre forslag. Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring på Marbækvej 58 Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved boring med > 12 m, hvilket vurderes at være direkte ødelæggende for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne ejendom forventes, at en anden forsyning etableres i anlægsperioden. Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin i de private indvindingsboringer kan give anledning til problemer i forhold til opretholdelse af den nødvendige vandforsyning. Vest for fjorden ses påvirkninger af grundvandsspejlet på 2 til 5 m for 15 boringer fra og øst for fjorden ses kun små påvirkninger (<1 m). Der kan for enkelte anlæg være tale om, at de allerede har installationer, som sidder så kort under det nuværende vandspejl, at en mindre sænkning i en tør sommer vil give problemer for anlæggets drift. Med den relativt store mængde boringer og vandspejlspåvirkning kan der opstå indvindingsproblemer for nogle af dem. Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er det beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,4-0,9 mg N/l i løbet af anlægsfasen, som dermed er lidt højere i forhold til de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof i form af nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,4-0,9 mg total kvælstof/l, svarende til 2-4,5 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet, men det vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som må forudses for kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel set ud fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ligge på mg/l. Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk Sænkningen af vandspejlet i indvindingsboringerne på Marbæk Vandværks kildeplads og Åbjerg Vandværks kildeplads vil være på 2-3 m, hvilket vurderes ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne, idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger. 312

95 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Saltvandsindtrængning til det primære magasin Der vil under oppumpningsperioden på ca. 4 år med en oppumpningsmængde på op til 1400 m 3 /time være tale om vending af strømningsretning i fjorden fra at være opadgående i fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlag eller i det primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at bevæge sig mod udgravninger til tunnelboremaskiner. Det er usikkert, hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt at den vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt at den over de 4 år vil nå oppumpningsstedet. I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe de aktuelle forhold med formodentlig begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten vil være lang og formentlig > 100 år, hvilket er længere end for de andre forslag. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som uacceptable påvirkninger med den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på m 3 fordelt ligeligt over året vurderes saltvandsindtrængningen at kunne få en væsentlig betydning for indvindingsmængde og grundvandskvalitet. I en detailfase bør bl.a. koncentrationsniveauet i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende lag kortlægges nøjere og ovenstående estimat bør revurderes. Udledning af oppumpet grundvand til fjorden Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur Der henvises i øvrigt til afsnit Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 175 kg total kvælstof/md. De følgende 18 måneder udledes der ca. 800 kg/md. De sidste 6 måneder udledes der ca. 600 kg/md. I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg I forbindelse med udgravninger til tunnelmaskiner forventes, at der introduceres geologiske sandvinduer ned til kalkmagasinet. Samtidigt blotlægges kalken ved udgravningsområderne i anlægsperioden. Dette vil forårsage pyritoxidation, som påvirker grundvandskvaliteten negativt i forhold til sulfat og nikkel, jf Der forventes, at være en større påvirkning af kildepladsen ved nødforsyningen nord for Marbæk, som ligger, hvor udgravningen til tunnelmaskinerne vest for fjorden er placeret. Disse ændringer i grundvandskemien efterlades, når anlægsarbejdet indstilles og indholdet af nikkel kan være steget til niveauer over kvalitetskriteriet for drikkevand på 20 g/l. Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet for tidligere benzinstation Grundvandssænkningen i det primære magasin vil på Tørslev Hage-siden få en udstrækning, der gør at den vil påvirke grundvandet under Lyngerup og under den V2 kortlagte lokalitet Status for den forurenede lokalitet kan ses i kapitel 13 Forurenet jord, hvor det fremgår at der findes restforurening på lokaliteten, som i dag truer bl.a. Femhøj Vandværks kildeplads. Der er 313

96 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND ikke i dag etableret afværgeforanstaltninger i forhold til denne forurening, som dermed kan blive mobiliseret i retning mod fjorden ved de planlagte grundvandssænkninger. Idet den kortlagte forurening er meget kraftig, og det ikke vides, hvornår der lokalt tages hånd om forureningen, foreslås det, at der i detailfasen laves supplerende undersøgelser med henblik på den fremtidige håndtering af forureningens. En igangsætning af en afværgeoppumpning ved lokaliteten i anlægsperioden for grundvandssænkningerne kan muligvis være den optimale løsning for fastholdelse af forurening på stedet så forureningen spredes yderligere. Utilstrækkeligt funderede bygninger Konsekvenserne er som beskrevet for S2a. Brug af grout S6 adskiller sig fra de forslag ved behovet for injicering af cementbaseret grout i lagene over tunnelboremaskinen ved startgruben på Frederikssund-siden og over boremaskinen ved modtagegruben på Hornsherred-siden samt ved hver enkelt af de planlagte ni tværtunneler. En cement baseret grout er en flydende masse, der består af vand tilsat cement og forskellige procesforbedrende og produktstabiliserende additiver. En recept vil typisk indeholde ca. 800 kg cement og 100 kg additiv i 450 l vand. Med udgangspunkt i generelle erfaringer, er der i det følgende beskrevet potentielt indhold af kemiske stoffer, deres skadevirkninger på miljøet, risiko for udslip, samt muligheder for at reducere miljøpåvirkning. Cement og cementprodukter består af kalciumaluminater og silikater, der under forbrænding i rotérovn danner cementklinker. Efterfølgende foretages en formalning af de fremstillede klinker, og ved formalningen tilsættes ofte formalningsmidler (grinding aid), der typisk vil indeholde forskellige aminer og alkoholaminer. Aminer og alkoholaminer har en miljømæssig effekt og kan ved udslip med eksempelvis oppumpet grundvand kunne påvirke miljøet i nærområdet omkring udledningsstedet. Cement indeholder krom VI i ganske små koncentrationer på typisk under 2 mg/kg (0,0002 %). De procesforbedrende og produktstabiliserende additiver vil typisk omfatte stoffer, der forhindrer sedimentation, samt sikrer trykstabilitet og pumpbarhed. Der vil typisk være tale om enten uorganiske produkter af typen mikrosilika eller bentonit, eller om organiske produkter af typen polymerer af sulfonerede organiske stoffer, der som følge af indholdet af organisk stof ofte vil være tilsat konserveringsmidler i form af fungicider og bakteriedræbende stoffer. Der kan for enkelte produkters vedkommende være tilsat glycoler, alkoholer, organiske syrer eller lignende, og i enkelte tilfælde også salte af eksempelvis tin. Foruden de anvendte fungicider og bakteriedræbende stoffer vil der være stoffer, der skal mærkes som miljøfarlige (N) og med risikosætningerne R50/53, R51/53 eller R52/53. Herud over vil der naturligt være et indhold af metaller og tungmetaller i de uorganiske komponenter. En del af indholdsstofferne vil være opløselige i vand, og vil kunne påvirke grundvandet i nærheden af injektionsstederne. Hvor grundvand fra disse områder oppumpes og udledes bør der foretages en risikovurdering af de produkter, der påtænkes anvendt. Ved større anlægsarbejder kan der med fordel fokuseres på et aktivt tilvalg af det miljømæssigt bedste produkt blandt lige egnede produkter, ligesom der ofte vil kunne opnås fjernelse af konserveringsmidler hvor volumen er stort og opbevaringstiden er kort. 314

97 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Den nøjagtige sammensætning og mængde af den cementbaserede grout er ikke fastlagt, men vil blive fastlagt under de supplerende geotekniske, geologiske undersøgelser i området og ved aktivt tilvalg af miljøacceptable produkter, hvor uønskede miljøpåvirkninger indbygges i projektet sideløbende med projekteringen af cementinjiceringen. Tabel Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S6 i anlægsfasen Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sænkning af vandspejl i sekundære magasiner Stor Regional Kort Mindre Sænkning af vandspejl i primært magasin ved nødforsyningsboringer Stor Regional Lang Væsentlig Ændring af strømningsretning i primært magasin for TCEholdigt vand fra området ved Strandvangens Vandværk Lille Regional Op til lang Moderat Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter Mellem Lokal Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding Marbækvej 58 Stor Lokal Moderat Væsentlig Sænkning af vandspejl i primært magasin, indvinding i øvrige aktive private indvindingsanlæg Lille til mellem Regional Kort Mindre Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand i indvindingsområde Mellem Regional Kort Moderat Sænkning af vandspejl i primært magasin ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk Lille Regional Kort Mindre Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Stor Regional Lang Op til væsentlig Ændringer i grundvandskvalitet på kildeplads Lille Regional Kort Mindre Påvirkning af forurening ved Lyngerup Mellem Regional Kort Moderat 315

98 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Risiko for sætning af utilstrækkeligt funderede bygninger (inklusive reinfiltration) Lille Lokal Kort Mindre* Brug af grout, Injicering af cementbaseret injektionsmasse Mellem Regional Lang Moderat *: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt) Drift Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning Sammenligning mellem alternativer De sydlige forslag vil i anlægsfasen omfatte større grundsænkninger end de nordlige forslag, hvorfor der generelt er flere grundvandsrelaterede effekter i de sydlige forslag. De største indgreb sker for den borede tunnel, S6. I driftsfasen giver hverken de nordlige eller de sydlige forslag anledning til grundvandsoppumpninger. 316

99 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Tabel Oversigt over linjeføringernes virkning på grundvandsforhold Farvekoderne refererer til den samlede betydning for delelementerne. VIKNINGER PÅ GRUNDVAND N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Grundvand i øvre magasin i nord Grundvand i øvre magasin i syd Bygninger i Nord Bygninger i syd Kildeplads for Ådalens vandværk Kildeplads for Åbjerg vandværk Kildeplads ved nødforsyningsanlæg Kildeplads for Marbæk vandværk Grundvand i primært magasin i syd Privat indvindingsanlæg Marbækvej 58 Øvrige private indvindingsanlæg Signaturforklaring: Ingen virkning Mindre virkning Moderat virkning Væsentlig virkning Grundlag for vurdering Det skal for de udførte vurderinger og sammenligninger understreges, at alle vurderinger er udført på baggrund af, hvad der må betegnes som indledende undersøgelser. Undersøgelsesniveauet skal opgraderes i forbindelse med en projekteringsfase, så det eksempelvis inden for de projekteringsmæssige rammer opfylder kravene, som beskrevet i den gældende funderingsnorm EC 7 (Eurocode 7). Kvaliteten af de foreliggende data anses for rimelig, men tætheden af kortlægningen er på et indledende niveau, og det er absolut nødvendigt at dette grundlag udbygges når det endelige forslag er valgt. Det kan være i form af såvel supplerende geologisk, geofysisk og hydrogeologisk kortlægning, mens det i andre områder vil gælde kortlægning af bygninger og eksisterende indvindingsinstallationer. Forholdet er for de enkelte forslag søgt skitseret nærmere i Tabel Det anses ligeledes for vigtigt at den opstillede vurdering af den overordnede betydning efterprøves i forbindelse med udbygningen af kortlægningen, og såfremt der mod forventning skulle opstå afvigelse der forværre betydningen, skal dette nødvendigvis kompenseres eller afværges ved overvågning, afskæring eller reinfiltration af grundvand Afværgeforanstaltninger Foranstaltninger til sikring af de enkelte projekters gennemførelse udføres på 4 niveauer: 317

100 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Geologiske/hydrogeologiske projektundersøgelser til detailkortlægning af oppumpningssteder og reinfiltrationssteder, afskærende spunsvægge, blødbundsområder, saltvandsforhold, redoxforhold mm. Registrering af bygninger indenfor risikozone ved underføring for J. F. Willumsens Vej,tunnelløsningeri syd, herunder også indhentning af oplysninger om forurenede lokaliteter (V2)og potentielt forurenede lokaliteter (V1) udenfor de undersøgelsesområder, som indgik i kortlægningen /14-2/ og /14-3/. Herunder kan der også være tale om efterprøvninger af statusrapporteringer af en vis alder. Desuden registreringer af enkeltindvindingsanlæg og muligvis også større indvindingsanlæg for afklaring af detailpåvirkning og konsekvens Overvågning af potentielt påvirkede områder herunder områder, som risikerer at blive tørlagt af grundvandssænkninger, fx vådområder og forurenede lokaliteter, sætningstruede bygninger Beredskab/reinfiltrationsanlæg for at imødegå uønskede påvirkninger. Kulfilteranlæg for rensning af oppumpet grundvand. I forhold til kvælstofproblematikken kan der foretages afværgetiltag med reinfiltrering af oppumpet grundvand på principielt to måder: Infiltration af det oppumpede vand ned i kalkmagasinet. Dette vand forventes at have en grundvandskemisk sammensætning svarende til grundvandskvaliteten i kalkmagasinet. Generelt vil denne løsning have en positiv effekt på nedsivningshastigheden mellem magasinerne (længere opholdstid) og også være positivt i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det øvre sandmagasin, som vil være mindre. Infiltration af det oppumpede vand ned i det øvre sandmagasin. Dette vil have en positiv effekt i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det øvre sandmagasin, som vil være mindre, men den vil også kunne være give en større nitratudvaskning fra overfladen til det øvre magasin. Denne løsning vil forøge nedsivningen af grundvand fra det øvre magasin til det nedre, da gradienten mellem de to vandspejl vil blive forøget. Hvis der skal afværges i forhold til kvælstofproblematikken bør løsningen planlægges, så de andre grundvandskemiske problemstillinger også tilgodeses. I nedenstående Tabel er opstillet de afværgeforanstaltninger, som foreslås udført for de enkelte forslag. 318

101 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Tabel Sammenfatning af mulige afværgeforanstaltninger for de enkelte forslag. Forslag Projektundersøgelser Registrering Projekteringsaktiviteter/ overvågning Beredskab N1a Geologiske / hydrogeologiske undersøgelser Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. Kulfilterbehandling af oppumpet grundvand Bygningsovervågning Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord N1b N1c Geologiske / hydrogeologiske undersøgelser Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. Kulfilterbehandling af oppumpet grundvand Bygningsovervågning Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord N2a Geologiske / hydrogeologiske undersøgelser Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. Kulfilterbehandling af oppumpet grundvand Bygningsovervågning Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord N2b S1 Geologiske / hydrogeologiske undersøgelser Overvågning af vådområde S2a Geologiske / hydrogeologiske/ grundvandskemiske undersøgelser Registrering af indvindingsanlæg. Bygningsregistrering Overvågning ved TCE forurening Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord S2b Geologiske / hydrogeologiske/ grundvandskemiske undersøgelser Registrering af indvindingsanlæg. Bygningsregistrering Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord S3a Geologiske / hydrogeologiske/ grundvandskemiske undersøgelser Registrering af indvindingsanlæg. Bygningsregistrering Efterprøvning vedr. vurdering vedr. TCE fremtrængning og saltvandsfremtrængning. Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord Overvågning ved TCE forurening 319

102 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Forslag Projektundersøgelser Registrering Projekteringsaktiviteter/ overvågning Beredskab S3b Geologiske / hydrogeologiske/ grundvandskemiske undersøgelser Registrering af indvindingsanlæg. Bygningsregistrering Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord S6 Geologiske / hydrogeologiske/ grundvandskemiske undersøgelser Bygningsregistrering. Registrering af indvindingsanlæg Suppl. V2 kortlægning af Afklaring af fremtidig kildeplads for FRED- SØL. Afværgeanlæg ved V2 lokalitet Reinfiltration ved reduktion af udledning til fjord. Afværgeoppumpning Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, at projektere/dimensionere et evt. reinfiltrationsanlæg i detaljer. Der er dog, ud fra den foreliggende analytiske model, opstillet et reinfiltrationsscenarie, som vurderes at neutralisere ændringerne i grundvandstanden så meget, at den ligger inden for normale årstidsvariationer i områderne under anlægs- og reinfiltrationsområdet I reinfiltrationsscenariet er der regnet med 8-12 reinfiltrationsboringer, hvor % af det oppumpede grundvand reinfiltreres tilbage i sandmagasinet i en afstand af m fra underføringens dybdepunkt. Reinfiltration skønnes at omfatte op mod 50 m 3 /t, hvilket vil medføre en forøgelse af oppumpningen til op mod 125 m 3 /time, hvorved netto oppumpningen (vandoverskuddet) vil være ca. 75 m 3 /time. Der findes ikke naturlige recipienter i området, hvorfor alt overskydende vand forventes udledt til fjorden gennem fx regnvandsledninger langs J. F. Willumsens Vej. På baggrund af de ovenfor nævnte oppumpnings- og reinfiltrations ydelser kan forventes følgende samlede vandmængder over anlægstidsplanen på 1 år og som angivet i Tabel for en 40 % reinfiltration og en ca. 80 % reinfiltration. Tabel Oppumpede, reinfiltrerede og udledte vandmængder Grundvandsmængder m 3 /år Oppumpet Reinfiltreret Udledt 40 % reinfiltration 1,2 mio. 0,5 mio. 0,7 mio. 80 % reinfiltration 1,6 mio. 1,3 mio. 0,3 mio. Ændringer i grundvandsstanden vurderes på denne måde neutraliseret, så den ligger inden for normale årstidsvariationer i områderne uden for anlægs- og infiltrationsområdet. Det påpeges dog, at de opgivne ydelser og grundvandsmængder er angivet med en betydelig usikkerhed, og at et evt. design af et reinfiltrationsanlæg derfor vil kræve yderligere forundersøgelser i detailfasen indholdene bygningsregistreringer samt supplerende geologiske, geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser i området Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige forslag For at belyse, hvilke effekter reinfiltration af grundvand under grundvandssænkningerne kan have for de mulige påvirkninger, er der undersøgt 3 forskellige kompenserende tiltag (afværgeforanstaltninger). Der er kun undersøgt reinfiltration i det primære magasin for S2a, S3a og S6, og 320

103 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND disse kan ses som eksempler på, hvilke slags hydrauliske påvirkninger, der kan forventes kompenseret ved reinfiltration i kalkmagasinet Reinfiltration for S2a Der er for S2a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelsen ved reinfiltration for at: undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved tidligere Strandvangens Vandværk minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde minimere påvirkning af nødforsyningsboringer afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin Vandmængden, der oppumpes i S2a er beregnet til ca. 900 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 250 m 3 /time, hvilket betyder at nettobelastningen af fjorden reduceres fra en udledningsmængde over 800 m3/time til ca. 680 m 3 /time, samtidig med at nitratindholdet reduceres. Resultatet af modelleringen kan ses af kort B og B. Af kortene fremgår følgende: Sænkningen i det primære magasin vil være begrænset ved nødforsyningsboringerne, hvorved kvælstofnedsivningen vil være reduceret. Nødforsyningsanlægget må forventes ved den rette reinfiltration, at kunne holdes operativt uden andre indgreb. Saltvandsindtrængningen vil være reduceret, men dette er dog betinget af, at det oppumpede vand kan fordeles hensigtsmæssigt Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk strømmer nu direkte mod kysten, hvor det før strømmede mod oppumpningsanlægget. Dette betyder, at der ikke længere er risiko for en evt. efterladt forurening i nødforsyningsboringernes indvindingsopland. Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser af de geologiske aflejringers kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat Reinfiltration for S3a Der er for S3a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelse og reduktion af kvælstofoppumpning ved reinfiltration for at: Undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk Minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde Minimere påvirkning af nødforsyningsboringer Afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin Reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin Vandmængden der oppumpes S3a er beregnet til ca m 3 /time. Heraf reinfiltreres 360 m 3 /time. Nettooppumpningen som før var beregnet til ca. 950 m 3 /time vil således blive reduceret til 720 m 3 /time og samtidigt forventes nitratkoncentrationen ligeledes at blive reduceret i oppumpningsvandet. Resultatet af modelleringen kan ses af kort B og B. Af kortene fremgår følgende: 321

104 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Sænkningen i det primære magasin vil være mere begrænset ved Marbæk og syd for Marbæk. Nedsivningen af nitrat vil herved blive reduceret, hvorved udledningen af kvælstof til fjorden ligeledes vil blive reduceret Påvirkningen af nødforsyningen er reduceret Saltvandsindtrængningen vi være reduceret, men dette er dog betinget af at det oppumpede vand infiltreres mere hensigtsmæssigt i forhold til det viste scenarium. Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk ses nu på basis af det optegnede grundvandspotentiale i det primære magasin på kort B i højere grad at strømme direkte mod kysten. Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser af de geologiske aflejringer kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat Reinfiltration for S6 Der er for forslag S6 ved modelberegninger undersøgt muligheder for at stoppe saltvandsindtrængningen til kildepladsen/områder med særlige drikkevandsinteresser ved reinfiltration. I beregningen er dog forudsat, at saltvandsgrænsen er beliggende vest for kysten på Frederikssundssiden. Resultatet af modelleringen kan ses af kort B og B. Vandmængden der oppumpes i S6 er beregnet til ca m 3 /time. Heraf reinfiltreres 1330 m 3 /time. Det er simuleret en meget kraftig reinfiltration idet ca. 75 % reinfiltreres. Med disse resultater reduceres nettooppumpning til ca. 500 m3/time i sammenligning med de tidligere beregnede op til 1350 m 3 /time. På baggrund af kortene og vurderes det at: Saltvand bør kunne holdes væk fra kildeplads Sænkninger i både det primære grundvandsmagasin og det øvre grundvandsmagasin området begrænses Tilstrømning af TCE-holdigt vand fra det tidligere Strandvangens Vandværk afværges, så dette ikke længere ender indenfor kildepladsens opland og efterfølgende tiltrækkes af indvindingsboringerne Nødforsyningsboringer vil formentlig stadig ikke kunne anvendes bæredygtigt til fuld forsyning i anlægsperiode, men de vil formentligt kunne anvendes efterfølgende omend den ene boring skal forsegles, idet den ligger i vejtrace Sænkningen af vandspejlet i det primære magasin reduceres, hvorved nedsivning af nitratholdigt grundvand fra øvre magasiner ligeledes reduceres. 322

105 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND Overvejelser om reinfiltration bør afvente: Vurderinger af fjordmiljøet om fjorden kan tåle de beregnede udledningsmængder af kvælstof Supplerende projektundersøgelser til kortlægning af dels sandvinduer og dels nedbrydningsforhold af nitrat. Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af: Supplerende geologisk hydrogeologisk kortlægning Detaljerede undersøgelser af de geologiske aflejringers kapacitet og evne til reduktion af nitrat, En nærmere analyse på baggrund af mere detaljerede hydrogeologiske undersøgelser, som forventes i forbindelse med detailprojektering af et givent forslag og Flere målinger af grundvandets indhold af specielt nitrat, ammonium, total kvælstof og samt andre parametre. Der bør også i boringer til kalkmagasinet under Roskilde Fjord udtages vandprøver til analyse af grundvandskvaliteten. Eventuelle afværgeforanstaltninger både i forhold til mulig saltvandsindtrængning og i forhold til kvælstofproblematikken bør ses samlet i forhold til den for projektet mest optimale løsning for minimering af uacceptable påvirkninger. 323

106 RAPPORT 353 KAPITEL 14 GRUNDVAND 14.6 Referencer /14-1/ Fjordforbindelsen. Grundvandsmodel. Modelopsætning. Rambøll Januar /14-2/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Kortlægningsrapport. Februar /14-3/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Supplerende kortlægningsrapport. Udkast November/december /14-4/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk placeringsundersøgelse Datarapport nr. 1 inklusive bilag. September /14-5/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk placeringsundersøgelse Datarapport nr. 2 inklusive bilag. Oktober /14-6/ Frederikssund. Supplerende kortlægning. Flowlogging i Rambøll december /14-7/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag N1 Ny fjordforbindelse syd for den nuværende bro. /14-8/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag N2 Udbygning af den nuværende fjordforbindelse. /14-9/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag S1 Ny motortrafikvej på Højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage. /14-10/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag S2 Ny motortrafikvej i kort tunnel mellem Marbæk og Tørslev Hage. /14-11/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag S3 Ny motortrafikvej i lang tunnel mellem Marbæk og Tørslev Hage. /14-12/ COWI, Teknisk beskrivelse af forslag S6 Ny motortrafikvej i boret tunnel under Roskilde Fjord og Tørslev Hage. /14-13/ Jensen, T.F., Larsen, F., Kjøller, C. og Larsen, J.W, Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation forårsaget af barometerånding/-pumpning. Arbejdsrapport Nr. 5 fra Miljøstyrelsen, /14-14/ Larsen, F. og Postma, D., Nickel mobilization in a groundwater well field: Release by pyrite oxidation and desorption from manganese oxides. Environ. Sci. Technol., 35, /14-15/ Urup, J. Undersøgelse og matematisk modellering af nitrattransport og reduktion i vandmættet makroporøs moræneler på henholdsvis en skov- og en landbrugslokalitet. Geologisk Institut, Københavns Universitet, Januar /14-16/ Ernstsen, V. Reduktion af nitrat under rodzonen. Plantekongres 2006, Herning, 10.januar /14-17/ Hansen, B, Nielsen, A.M., Iversen, C.H. og Søndergaard, V. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. Geo- Vejledning 5. GEUS Maj /14-18/ Mossin, L., Olesen, H., Larsen, G. og Greve, C, Nitratreduktion jordens naturlige evne til at nedbryde nitrat. Geologisk nyt 1/04. /14-19/ Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2008/65. National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen, Britt S. B. Christensen & Anette Nørgaard. 324

107 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Kapitel 15 - Overfladevand Indholdsfortegnelse 15. Overfladevand Metode og afgrænsning Målsætning for overfladevand De nordlige forslag Eksisterende forhold Det fremtidige afvandingssystem Konsekvenser af N1 forslagene Konsekvenser af N2 forslagene De sydlige forslag Eksisterende forhold Det fremtidige afvandingssystem Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2 forslagene Konsekvenser af S3 forslagene Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning mellem alternativer Grundlag for vurdering Afværgeforanstaltninger Referencer

108 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND 15. OVERFLADEVAND Såvel udbygningen af den eksisterende fjordforbindelse som etableringen af en ny forbindelse kan påvirke vandløb, søer og kystvande midlertidigt eller permanent gennem: Omlægning af vandløb Nedlæggelse af søer Ændring af kystlinje og dybdeforhold Reduceret vandføring i vandløb som følge af grundvandssænkning Oprettelse af regnvandsbassiner Ændret hydrologi i vandløb ved tilledning af vejvand Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet (vandløb, søer og kystvande) sammen med vejvandet. De to første punkter er behandlet i Kapitel 17 om Plante og dyreliv, mens de fysiske ændringer i fjorden og effekter i fjorden af udpumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkning i anlægsfasen er behandlet i Kapitel 18 om fjorden. Nærværende kapitel behandler de fire sidste punkter i forhold til gældende krav og målsætninger for vandområderne. Grundvandssænkning Under bygning af enkelte vejstrækninger kan det være nødvendigt at sænke grundvandsspejlet midlertidigt. Det er især nødvendigt ved tunnelløsningerne S2, S3 og S6. Ved S2a og S3a er det især etableringen og tørholdelse af tørdokken til støbning af tunnelelementer, der kræver en anseelig grundvandssænkning, mens det for S2b og S3b er in-situ-støbegruben, der kræver tørholdelse. En analyse af grundvandspotentialet i områderne omkring vejstrækningerne indikerer, at der lokalt kan være behov for dræning eller permanent grundvandssænkning ved flere af de åbne regnvandsbassiner. Disse er, for de sydlige løsninger S1, S2 og S3, bassin B1 og bassin B2. For den sydlige løsning S6 er der behov for lokal sænkning af grundvandet under de åbne bassiner B1, B2 og B3. For de nordlige løsninger N1 og N2 er der behov for lokal, men permanent, grundvandssænkning under bassin B2. Overvejelser vedrørende grundvandssænkning under bassiner er detaljeret beskrevet af /15-16/. Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer overfladisk uden forsinkelse fra topografi eller vegetation. Dette kan give anledning til både oversvømmelser, store vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden en række stoffer, der stammer fra fx dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og spild fra uheld på vejen. Hvis vandet nedsives, kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet, og hvis vandet ledes til søer og vandløb, kan det påvirke dyr og planter dér. Det er derfor standard i større vejanlæg at opsamle vejvandet i mere eller mindre lukkede afvandingssystemer og lede det til regnvandsbassiner med reguleret afløb. Dette vil dels udjævne vandføringsvariationerne og dels tilbageholde en del af de forurenende stoffer Metode og afgrænsning De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport /16-12/ på grundlag af feltbesigtigelser, regulativer, regionplaner, recipientkvalitetsplaner og supplerende oplysninger fra Frederikssund Kommune, fra det nu nedlagte Frederiksborg Amt og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Virkningerne af grundvandssænkningen er vurderet på baggrund af en modellering af grundvandssænkningens effekt på det øvre grundvandsspejl (Kapitel 15 Grundvand). Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længdeog tværprofil og nedbørsdata fra DMI. Vurderingerne er foretaget på baggrund af Vejdirektoratets regler om afvandingskonstruktioner /15-1/. Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet i /15-2/ og /15-3/. 326

109 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Afløbene fra regnvandsbassinerne reguleres, så afstrømningen udjævnes. Afstrømningen begrænses til max. 2 l/ha/s ved afledning til vandløb. Afledningen til fjorden begrænses til max. 50 l/ha/s, da der her ikke er risiko for erosion. Forurenende stoffer Vejvand indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i recipienten: Suspenderet stof Kvælstof, fosfor, organisk stof Tungmetaller PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer Pesticider Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler. Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion samt udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk nedfald. Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer i vandløbene og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne fosfor og kvælstof øger planktonproduktionen især i søer og hav, mens atter andre stoffer er toksiske og kan evt. ophobes i de vandlevende organismer. Om koncentrationen af stofferne er så høj, at den vil påvirke organismer i recipienten afhænger af trafikbelastningen, vandets eventuelle rensning og vandets fortynding i recipienten. I Tabel 15-1 er angivet nogle koncentrationsniveauer af forurenende stoffer i vejvand fra danske og udenlandske undersøgelser /15-1/. Det skal bemærkes, at de angivne koncentrationer af forurenende stoffer stammer fra undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med store variationer i fundne koncentrationer. Det er påvist en sammenhæng mellem trafikmængden og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig variation i sammensætningen af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den første afstrømning væsentlig højere koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen efter lang tids regn. 327

110 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel 15-1 Koncentrationsniveauer for nogle af de vigtigste forurenende stoffer i vejvand samt angivelse af de indtil 2006 gældende miljøkvalitetskrav (benævnt vejledende kvalitetskrav i tabellen) for hhv. ferskvand og havvand. Det er nu kommunerne, der i forbindelse med behandling af udledningstilladelser opstiller konkrete krav til den enkelte udledning /15-1/, /15-9/, /15-10/,/15-11/ og /15-20/. Forurenende stoffer i vejvand Typiske stofkoncentrationer i vejvand Typiske udløbskoncentrationer fra regnvandsbassin Vejledende kvalitetskrav Ferskvand Vejledende kvalitetskrav Havvand Nødvendig fortynding i recipienten mg/l mg/l mg/l mg/l Suspenderet stof Organisk stof Total N (kvælstof) 1-2 0,8 1,2 - - Total P (fosfor) 0,2-0,5 0,1 0,2 - - Cu (kobber)* 0,005 0,025 0,004 0,020 0,012* 0,0029* 3 12x Pb (bly)** 0,05-0,125 0,015 0,090 0,0072 0, x Zn (zink) 0,125 0,40 0,1 0,2 0,110 0, x PAH, (polycykliske aromatiske kulbrinter) 0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0,001 0x * For kobber er de anførte kvalitetskrav øvre værdier, mens selve udledningen ikke må øge baggrundsniveauet med mere end 0,001 mg/l. **Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin Fastsættelsen af krav til udledning af vejvand er efter kommunalreformen i 2007 udlagt til kommunerne. Samtidig blev en række generelle nationale kvalitetskrav til stofkoncentrationer i overfladevand /15-9/ afløst af en myndighedsvurdering i de konkrete tilfælde /15-10/. Vejvand har dog så varierende en sammensætning, at Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning /15-8/ anbefaler, at der stilles krav til selve regnvandsanlæggets udformning og funktion frem for til koncentrationen af enkelstoffer. Herunder tages hensyn til vandområdets følsomhed jf. Vandrammedirektivet. Et passende udgangspunkt vil være at vurdere, om de tidligere gældende nationale kvalitetskrav kan overholdes efter passage af afvandingssystemet med forsinkelsesbassiner og efter fortynding i recipienten. Ved langsom afstrømning gennem beplantede forsinkelsesbassiner kan % af de forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer reduceres effektivt /15-4/. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde kravene til vandkvalitet for bl.a. kobber, bly og zink (Tabel 15-1) Målsætning for overfladevand I den tidligere regionplan, nu Landsplandirektiv, er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger på tre hovedmålsætninger: A - skærpet, B - generel og C lempet /15-6/,/15-7/. Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte målsætninger. 328

111 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND På Figur 15-1 ses målsatte vandløb i undersøgelsesområderne. To generelt målsatte vandløb berøres direkte af de sydlige linjeføringer. Roskilde Fjord er udlagt med en skærpet målsætning og berøres også af linjeføringerne. Ingen målsatte søer berøres af linjeføringerne, og søer behandles derfor ikke yderligere. Nedenfor specificeres, hvordan vandløb og kystvande placeres i de tre hovedmålsætninger. Vandløb Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser: A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B0 - Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv B1 - Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 - Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk B3 - Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk C-F - Forskellige grader af lempet målsætning. Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna Indeks, DVFI) /15-6/. Kystvande Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B og C som vandløb og søer. A1 - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand A3 - Kritiske naturforhold A4 - Opvækstområde for fisk A5 - Bundgarnsfiskeri B - Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv C1-4 - Forskellige grader af lempet målsætning, f.eks. klappladser og erhvervshavne. Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål for sigtdybde, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne, kvælstof og fosfor. 329

112 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Figur 15-1 Målsatte vandløb i projektområdet. Der er ingen målsatte søer, men til gengæld er fjorden A- målsat i hele det viste område De nordlige forslag Eksisterende forhold Langs de første ca. 1,3 km af den eksisterende J. F. Willumsensvej, fra Frederikssundsvej til Ådalsvej, sker afvandingen blot til kantnedsivning. Fra Ådalsvej til Kronprins Frederiks Bro sker afvandingen til et separat vejafvandingssystem, der dog delvist er integreret med det kommunale regnvandssystem, ligesom der er et fælles udløb til Roskilde Fjord umiddelbart syd for broen. Vest for fjorden afvander vejen formodentlig til markdræn og kantnedsivning Vandløb og kystvande Der er ingen målsatte vandløb og søer nær de nordlige linjeføringsforslag, men via det kommunale regnvandssystem sker der en afledning af vejvand til Græse Å, ca. 1 km nord for linjeføringen. 330

113 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Græse Å Græse Å udspringer syd for Lynge og udmunder efter ca. 15 km i Roskilde Fjord nord for Frederikssund. Åen har et opland på 33 km 2 og har ved udløbet en median vandføring på ca. 210 l/s om vinteren og ca. 100 l/s om sommeren. Hele Græse Å er B-målsat, hvoraf de nederste ca. 10 km er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt i dag, bl.a. på grund af spildevandspåvirkning /15-7/. Roskilde Fjord Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1), og enkelte kyststrækninger er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger /15-7/. Fosforbelastningen er reduceret gennem de senere år og målsætningen herfor opfyldt, men stort set alle øvrige del-målsætninger, inklusive kvælstofbelastning og indhold af miljøfremmede stoffer, er endnu ikke opfyldt. De miljøfremmede stoffer er vurderet på målinger i Frederiksværk Bredning (nær det gamle Stålværk) og i Roskilde bredning, men ikke rutinemæssigt i Løbet. Det er især indholdet af kobber og zink i muslinger, der er for høje, mens indholdet i vandet generelt lever op til kravene i /15-9/. Analyser af overfladesedimentet på 21 stationer i Løbet i forbindelse med nærværende undersøgelse viste, at for 6 stationer lå indholdet af et eller flere stoffer over den forventede baggrundskoncentration, men under et niveau hvor der forventes skadelige effekter. Det drejede sig især om TBT, cadmium, kobber og zink. En enkelt station syd for klappladsen ved Kølholm havde et kobberindhold på et niveau, hvor der kan være begyndende økotoksikologiske effekter Det fremtidige afvandingssystem For begge de nordlige linjeføringsforslag vil der blive etableret et nyt afvandingssystem med kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til grundvandet. Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, der kan være åbne eller overdækkede. Bassinerne etableres med olieudskilning og reguleret afløb, således at olie tilbageholdes og partikler bundfælder. Afløbet er reguleret, således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås, og stuvningsvoluminet er af en størrelse, så overløb beregningsmæssigt højst finder sted en gang hvert femte år. Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er der regnet med årsmiddelnedbør på 600 mm. Overfladevand fra de nye forslag separeres fuldstændigt fra Frederikssund Kommunes afløbssystem. Dette medfører separat vejafvandingsledninger, bassiner, pumpestationer, udløb og udløbsledninger /15-3/. Der bliver fem nye regnvandsbassiner, hvoraf de tre beliggende udenfor Frederikssund by er åbne bassiner. 331

114 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Figur 15-2 Placering af regnvandsbassiner langs de to nordlige linjeføringer. Kun placeringen af bassin B2 syd for Færgegården er forskellig i de to forslag. I tabellen nedenfor er de enkelte regnvandsbassiner og deres udledning gennemgået. Tabel 15-2 Gennemgang af de enkelte bassiner ved de nordlige forslag. Bassinerne er ens for N1 og N2 forslagene bortset fra bassinet B2 syd for Færgegården. Den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen; den gennemsnitlige udledning er ca. 1/10 heraf. Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s Øst for fjorden B5, linjeføring N1/N2. Der etableres et jordbassin i en lavning syd for sygehuset øst for Frederikssund. Bassinet modtager vejvand fra 2,63 ha vej og har et areal på 1292 m 2. Udledningen foregår mod nord til et kommunalt regnvandsbassin ved sygehuset, og derfra til den nedre del af Græse Å og Roskilde Fjord. 0,5 (5,3) Kommunalt ledningssystem ( og via Græse Å til Roskilde Fjord) 160 (Græse Å. ved udløbet til Roskilde Fjord) 332

115 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s B4, linjeføring N1/N2. Overdækket betonbassin under terræn mellem Birkevænget og Odinsvej. Bassinet modtager vand fra 3,1 ha vej og har et volumen på 950 m 3. Vandet pumpes til Roskilde Fjord. 0,60 (50) Roskilde Fjord - B3, linjeføring N1/N2. Overdækket betonbassin under terræn ved Færgevej. Modtager vand fra 2,2 ha vej og har et volumen på 575 m 3. Vandet pumpes til Roskilde Fjord 0,4 (50) Roskilde Fjord - Vest for fjorden B2, linjeføring N1. Der etableres et jordbassin på 1680 m 2 øst for Skovnæsvej. Bassinet modtager vand fa 2,8 ha vej. Bassinet ligger ca. i kote -1 m, og afløbsvandet pumpes via en trykledning til Roskilde Fjord 0,5 (50) Roskilde Fjord - 333

116 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s B2, linjeføring N2. Der etableres et jordbassin på 1915 m 2 på engarealet syd for Færgegården. Bassinet modtager vand fra 3,5 ha vej. Bassinet ligger ca. i kote -1 m, og afløbsvandet pumpes via en trykledning til Roskilde Fjord. 0,5 (50) Roskilde Fjord - B1, linjeføring N1/N2. Der etableres et jordbassin på 1230 m 2 sydvest for Skovfogedhus. Bassinet modtager vand fra ca. 2,5 ha vej. Bassinet ligger i en granbeplantning hvoraf en del er fredskov. Bassinet har afløb til et markdræn i et lavbundsareal ca. 200 m sydøst for bassinet 0,5 (5,0) Markdræn i kanten af golfbanen, sydøst for bassinet. Arealet dræner til Roskilde Fjord Konsekvenser af N1 forslagene Anlæg Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er de blottede jordoverflader udsat for erosion og udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og kemikalier, der bruges under byggeriet. For at beskytte recipienterne, etableres de kommende regnvandsbassiner tidligt i byggefasen, og hvor dette ikke er muligt eller praktisk, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til at partikler kan bundfældes inden en eventuel udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer og jorddepoter. Langs de nordlige linjeføringer er der ingen nærliggende ferske recipienter. Kun fjorden modtager overfladeafstrømning og fortyndingen er her stor. Ved anvendelse af ovennævnte afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningen på fjordens miljø at være uden betydning. 334

117 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel 15-3 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Kort Mindre Drift Samtidig med at vejens befæstede areal øges væsentligt bliver hele strækningen forsynet med kantopsamling og afledning af regnvand via tætte rør til bassiner med lang opholdstid og reguleret afløb. Der er i forvejen ingen erosionsproblemer ved direkte udledning til Roskilde Fjord, men tilføjelse af bassiner til afvandingssystemet giver mulighed for tilbageholdelse af suspenderet materiale og af partikelbundne forurenende stoffer. Der vil også være en bedre mulighed for opsamling af olie og kemikaliespild ved eventuelle ulykker, og dette giver en forøget beskyttelse af fjorden. Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B5 og videre i det kommunale regnvandssystem til et bassin vest for hospitalet og derfra til Græse Å. Vejafstrømningen bidrager med 2-3 promille af åens vandføring og vil ingen negativ effekt have på vandløbets mulighed for at leve op til målsætningen (B1, gyde- og opvækstvand for laksefisk) engang i fremtiden. Strækningen gennem Frederikssund By afvandes via de to nye, overdækkede bassiner B3 og B4, som vil bidrage til at forbedre kvaliteten af det vejvand, der allerede nu udledes i fjorden. Udledningen sker nær broen, der er det mest strømfyldte sted i fjorden, og opblandingen vil derfor ske hurtigt. På den vestlige strækning har bassin B2 udløb direkte til fjorden. Da der ikke er erosionsrisiko i fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal afløbshastighed end ved afløb til et vandløb ( Tabel 15-2). Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt område af fjorden, er fortyndingen også her hurtig og tilstrækkelig til, at der heller ikke lokalt vil ske en negativ påvirkning af fjordens miljø. Afløbsvandet fra bassin B1 tænkes nedsivet via dræn i et lavbundsareal i kanten af golfbanen oven for strandengen. Området afvandes i forvejen mod fjorden via dræn og grøfter, og det er derfor ikke sandsynligt at grundvandet påvirkes. Alternativt kan det foreslås at føre afløbet helt ud til fjorden, evt. via en af de eksisterende dræn eller grøfter. Afløbet fra regnvandsbassiner har et indhold af kvælstof i størrelsesordenen 1 mg N/l eller ca. 5 kg N/ha/år, og det svarer stort set til den atmosfæriske deposition. For de nordlige forslag svarer det til ca. 70 kg N/år, mens de noget længere sydlige forslag giver ca. 140 kg N/år. Dette betyder dog ikke en forøget belastning af vandløb eller fjord (herunder Natura 2000-området). Hvis regnen var faldet på jorden, ville den alligevel ende i vandløb og fjord via grundvand, dræn eller overfladisk afstrømning og ville her formentlig have opnået en kvælstofkoncentration i størrelsesordenen 3-5 mg N/l, som er niveauet for vandløb og øvre grundvand i området /15-17/. I de områder, hvor vejen lægges over tidligere landbrugsjord, eller hvor den fortrænger fredsskov, der typisk erstattes med skovrejsning på landbrugsjord, vil udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet reduceres yderligere, da udvaskningen fra landbrugsjord er væsentlig højere end fra andre områder. Fosforkoncentrationen er i størrelsesordenen 0,1-0,2 mg P/l, hvilket svarer nogenlunde til områdets vandløb. Fosforbelastningen er et af de få områder, hvor fjorden opfylder målsætningen /15-7/. 335

118 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i nogen grad sammen med suspenderet stof i regnvandsbassinerne. Når den udledte mængde fortyndes i vandløb eller fjord, vil der ikke være problemer med at overholde grænseværdierne for hverken ferskvand eller havvand. Dette gælder også for et stof som kobber, hvor baggrundsniveauerne for fjorden er forholdsvis høje i forhold til kvalitetskravene. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet i kapitel 18, Fjorden. Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af N2 forslagene Placeringen af regnvandsbassiner for N2 vil være ligesom for N1, bortset fra at Bassin B2 er rykket ca. 300 m mod nordvest. Der vurderes ikke at være forskel mellem N1 og N2 på virkningerne på miljøet hverken under anlæg eller drift Anlæg Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Kort Mindre Drift Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Lang Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre 15.3 De sydlige forslag Eksisterende forhold Da linjeføringen i modsætning til de nordlige forslag ikke følger eksisterende veje, er der ingen eksisterende afvanding. Men der er planlagt et regnvandsbassin for den kommende Frederikssundsmotorvej med afløb til Marbækrenden. 336

119 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Vandløb og kystvande Langs de sydlige linjeføringer findes der to målsatte vandløb, der desuden er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Marbækrenden Øst for fjorden passerer linjeføringerne det rørlagte vandløb Marbækrenden. Vandløbet udspringer få hundrede meter øst for Frederikssundsvej og passerer under det planlagte tilslutningsanlæg mellem den kommende Frederikssundsmotorvej og den nye fjordforbindelse. Vandløbet er 2,7 km langt og rørlagt på hele strækningen bortset fra de sidste 100 m inden udløbet i Roskilde Fjord mellem Marbæk og Hammer Hage. Vandløbet modtager 11 rørlagte dræn- og spildevandstilløb på strækningen. Figur 15-3 Bortset fra de nederste 100 m er Marbækrenden rørlagt på hele sit løb. Alligevel er den B3- målsat på hele strækningen nedstrøms Frederikssundsvej, og det meste af strækningen er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke foretaget måling af vandføring i vandløbet, men ud fra oplandsareal (5,5 km 2 ) og målt arealafstrømning i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås til hhv. 20 og 40 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve hvor afløbet fra det planlagte regnvandsbassin vil blive tilsluttet. Der er desuden planlagt et regnvandsbassin i forbindelse med den kommende Frederikssundsmotorvej med udløb til Marbæk Rende lige vest for Frederikssundsvej. Dette bassin modtager vand fra 8 ha vejareal og kan forventes af have en middelafstrømning på 1,3 l/s med en afløbsbegrænsning på 2 l/ha/s. Dette giver en maksimal afstrømning på 16 l/s. B3-målsætningen på hele strækningen fra Frederikssundsvej til udløbet i fjorden betyder, at vandløbet skal have et alsidigt plante- og dyreliv og kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedder og karpefisk. Der er også knyttet et krav om at forureningsgraden ikke må overstige forureningsgrad II, svarende til faunaklasse 5 (DVFI/15-6/). Denne målsætning er ikke opfyldt, og væsentlige forbedringer kan først opnås, når større dele af vandløbet frilægges. Frederikssund Kommune har til hensigt at frilægge strækninger af vandløbet, når det bliver muligt, og målsætningen betyder også, at eventuelle indgreb i vandløbet ikke må forhindre, at målsætningen kan opfyldes i fremtiden. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttel- 337

120 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND seslovens 3, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbet uden en dispensation fra Kommunen. Mademose Å Vest for fjorden krydser linjeføringen Mademose Å nord for Tagmosen vest for Lyngerup. Åen er ca. 4,6 km lang fra udspringet i Mademosen til udløbet i Roskilde Fjord syd for Tørslev Hage. Nord for Tagmosen er vandløbets længde ca. 1,3 km, hvoraf hovedparten, ca. 1 km, er rørlagt. Af de 3,3 km vandløb mellem Tagmosen og fjorden er kun ca. 200 m rørlagt (Figur 15-4). Figur 15-4 Der er planlagt et nyt rampeanlæg over en rørlagt strækning af Mademose Å nord for Tagmosen. Denne strækning foreslås frilagt og rykket mod øst (markeret med en hvid streg), således at den kun krydses af linjeføringen en enkelt gang. Den målsatte del af vandløbet ligger nedstrøms rampeanlægget. Der er ikke foretaget måling af vandføring i åen, men ud fra oplandsareal (5,7 km 2 ) og målt arealafstrømning i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås til hhv. 8 l/s og 23 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve ved afløbet fra Tagmosen. Mellem Mademosen og Tagmosen er vandløbet ikke målsat, men nedstrøms Tagmosen ændres målsætningen successivt. Således er de første ca. 900 m B0-målsat, de næste ca m er B3 målsat og de resterende ca. 1,4 km, fra Tørslevvej og indtil udl/15-15øbet i Roskilde Fjord, er B1-målsat, dvs. som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Mademose Å er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Ændringer i vandløbet, f.eks om- eller frilægninger, kræver således dispensation både fra vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven /15-13/,/15-15/. 338

121 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Figur 15-5 Mademose Å fremtræder som en bred grøft, når vandføringen er lav om sommeren. Mademose Å, ved krydsningen med Tørslevvej, august Roskilde Fjord Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1) og enkelte kyststrækninger, bl.a. rundt om Tørslev Hage, er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger /15-7/. Til badevandsmålsætningen hører især hygiejniske og æstetiske krav. Målsætningerne for fjorden og deres manglende opfyldelse er omtalt ovenfor i afsnit Det fremtidige afvandingssystem Afvandingssystemet vil ligesom for de nordlige forslag blive etableret som et tæt system med kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til grundvandet. Ligeledes vil systemet indeholde åbne og lukkede bassiner med reguleret afløb og olieudskilning. Overløb kan beregningsmæssigt højst finde sted en gang hvert femte år. Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er regnet med en dimensionsgivende årsmiddelnedbør på 600 mm. For S1 er der planlagt ét regnvandsbassin øst for fjorden og tre bassiner vest for fjorden (Tabel 15-7). For S2 og S3 er der planlagt ét åbent og ét lukket regnvandsbassin øst for fjorden og 2 åbne og 2 lukkede bassiner vest for fjorden. Nær den østlige og vestlige tunnelportal etableres 2 af de i alt 3 lukkede bassiner som portal bassiner som en integreret del af tunnelrampen. Den borede tunnel S6 er væsentlig forskellig fra de øvrige sydlige linjeføringer, især pga. af et anderledes længdeprofil. S6 omfatter 5 bassiner, heraf 3 åbne bassiner og 2 lukkede portalbassiner i tunnelramperne (Tabel 15-8) 339

122 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Figur 15-6 Placering af regnvandsbassiner langs de sydlige linjeføringer. Portalbassiner ved tunnelportalerne er ikke vist. Tabel 15-7 Placering af regnvandsbassiner for S1, S2 og S3 forslagene. Den gennemsnitlige og maksimale udledning af vand fra bassinerne er vist i tabellen. Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s Øst for fjorden B 4. Der etableres et jordbassin på arealet mellem jernbanen og den nye vej. Bassinet har afløb via et rør til Marbækrenden ca. 400 m mod syd. S1: 1,2 (12,8) S2: 1,1 (11,5) S3: 0,9 (9,4) Marbækrenden 15 I den øvre del af vandløbet Bassinareal: S1: 3130 m 2 S2: 2800 m 2 S3: 2300 m 2 Portal Øst. Der etableres et lukket bassin i tunnelrampen. Afløbet pumpes via udløbsledning til fjorden. S2: 0,5 (50) S3: 0,3 (50) Roskilde Fjord Bassinvolumen: S2: 1155 m 3 S3: 700 m 3 340

123 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s Vest for fjorden Portal Vest. Der etableres et lukket bassin i tunnelrampen. Afløbet pumpes via udløbsledning til fjorden. S2: 0,5 (50) S3: 0,2 (50) Roskilde Fjord Bassinvolumen: S2: 1155 m 3 S3: 370 m 3 B 3. Der etableres et lukket bassin på det ubebyggede areal i sommerhusbebyggelsen syd for linjeføringen. Bassinet ligger højt i terrænet (men dybt) og tæt på vejen og afløbet pumpes via et kort rør mod syd til fjorden. S1: 1,0 (50) S2: 0,8 (50) S3: 0,5 (50) Roskilde Fjord - Bassinareal: S1: 3850 m 2 S2: 2960 m 2 S3: 1690 m 2 B 2. Der etableres et jordbassin nordøst for Maglehøjgård Afløb mod syd via en ca. 500 m lang ledning til Roskilde Fjord. S1: 0,8 (50) S2: 0,8 (50) S3: 0,8 (50) Roskilde Fjord 15 Bassinareal: S1:1950 m 2 S2: 3500 m 2 S3: 2020 m 2 B 1. Der etableres et jordbassin i forbindelse med ramperne ved vejudfletningen nord for Tagmosen. Bassinareal: S1: 3360 m 2 S2: 3360 m 2 S3: 3360 m 2 S1: 1,3 (13,7 S2: 1,3 (13,7) S3: 1,3 (13,7) Mademose Å, hvis rørlagte løb bliver åbnet på en 700 m lang strækning og forlagt ca. 200 m mod øst 8 341

124 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel 15-8 Placering af regnvandsbassiner for det sydlige linjeføringsforslag S6, boret tunnel. Den gennemsnitlige og den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen. Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s Øst for fjorden B 3. Der etableres et jordbassin på 1660 m 2 nær tunnelrampen øst for udfletningen til Marbækvej. Bassinet betjener 3,7 ha reduceret areal og udløbet føres til Roskilde Fjord. 0,7 (50) Roskilde Fjord - Portal Øst. Der etableres et lukket bassin i tunnelrampen. Afløbet pumpes via udløbsledning til fjorden. Bassinvolumen: S6: 430 m 3 S6: 0,2 (50) Roskilde Fjord Vest for fjorden Portal Vest. Der etableres et lukket bassin i tunnelrampen. Afløbet pumpes via udløbsledning til fjorden. S6: 0,1 (50) Roskilde Fjord Bassinvolumen: S2: 100 m 3 B 2. Der etableres et jordbassin på 2460 m 2 øst for Maglehøjgård. Bassinet betjener 4,8 ha reduceret areal og udløbet føres til Roskilde Fjord. Afløb mod sydøst via en ca. 500 m lang ledning Roskilde Fjord. S1: 0,9 (50 Roskilde Fjord - 342

125 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Beskrivelse Årsmiddel og (maks.) udledning l/s Recipient Placering af nye regnvandsbassiner Middelvandføring, recipienten l/s B 1. Der etableres et jordbassin på 3285 m 2 i forbindelse med tilkørselsramperne ved vejudfletningen nord for Tagmosen. 1,3 (13,4) Mademose Å, hvis rørlagte løb bliver åbnet og forlagt ca. 200 m mod øst Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er der risiko for at de blottede ubevoksede jordoverflader udsættes for erosion og udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og kemikalier (olie og brændstof), der anvendes i forbindelse med byggeriet. For at beskytte recipienterne etableres de planlagte regnvandsbassinerne tidligt i byggefasen. Hvor dette ikke er muligt, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til, at partikler kan bundfældes inden en evt. udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer og jorddepoter. Langs de sydlige linjeføringer er der især risiko for udvaskning direkte til fjorden og til Mademose Å, som er det eneste åbne vandløb i området. Hvor linjeføringen krydser Mademose Å nord for Tagmosen, er åen i dag rørlagt, men åbnes og forlægges op til 200 m mod øst på en ca. 700 m lang strækning i forbindelse med vejanlægget. Denne del af vandløbet er ikke målsat, men der er risiko for, at især finkornet materiale føres med strømmen til de nedstrøms målsatte områder. Denne risiko nedsættes ved at etablere den nye vandløbsstrækning tørt og først lede vand til, når den er færdiganlagt. Marbækrenden, der er rørlagt på hele strækningen, er kun i ringe grad truet af anlægsarbejderne. Ved først at slutte bassin B4 til renden når det er færdigetableret, reduceres risikoen for utilsigtet udledning af suspenderet materiale. Ved anvendelse af ovennævnte afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningerne af anlægsfasen på vandløbenes og på fjordens miljø at være minimale. Tabel 15-9 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forslag S1, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Ingen Ingen Ingen Ingen lille Lokal Kort Mindre 343

126 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Drift Ved anlæg af en ny vej, hvor et areal befæstes, og regnvandet opsamles og afledes via bassiner i stedet for via dræn eller nedsivning til grundvandet, sker der en ændring af de hydrologiske forhold snarere end yderligere hydraulisk belastning af recipienten. Vandet, der opsamles og udledes, ville under alle omstændigheder være endt i recipienten blot på et senere tidspunkt og måske i en jævnere strøm. I det omfang at en ny vej og sideanlæg er lagt på tidligere landbrugsjord, spares miljøet endvidere for den mængde gødning, der ellers ville være udbragt og udvasket fra arealet. Dette er i særlig grad tilfældet for S1 og de øvrige sydlige forslag, hvor langt størstedelen af den nye vej løber over mere eller mindre intensivt drevne landbrugsarealer. I driftsfasen belaster vejanlægget således ikke fjorden (Natura 2000-området) yderligere med kvælstof og fosfor. Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B4 til Marbækrenden. Vejvand fra B4 vil udgøre ca. 7 % af middelvandføringen i Marbækrenden, og de miljøfremmede stoffer i vejvandet vil bliver fortyndet tilstrækkeligt til at de ikke udgør en risiko. Vejvandet vil således ingen negativ effekt have på vandløbets mulighed for at leve op målsætningen (B3, karpefiskevand) på et senere tidspunkt. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet i kapitel 18, Fjorden. På den vestlige del af strækningen vil bassinerne B2 og B3 have udløb direkte til fjorden. Da der ikke er erosionsrisiko i fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal afløbshastighed end ved afløb til et vandløb. Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt område af fjorden, vurderes fortyndingen at være hurtig, og tilstrækkelig til at der ikke vil ske en negativ påvirkning af fjordens miljø. Udledningen fra bassin B1 tilføres Mademose Å ved Tagmosen ved starten af den målsatte del af åen. Udledningen vurderes ikke at forhindre at målsætningen for vandløbet kan realiseres i fremtiden idet regnvandsudledningen fortyndes tilstrækkeligt i recipienten. Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forlsag S1, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af S2 forslagene Regnvandsbassinerne for S2 er ligesom for S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule mindre, da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på overfladevandet hverken under anlæg eller drift, bortset fra at det ved anlæg af tunnelen er nødvendigt at foretage en grundvandssænkning i området omkring den kommende tunnel og ramper Anlæg Virkningerne for S2 er identiske med virkningerne beskrevet for S1. Derudover gælder for S2, at grundvandssænkningen i anlægsfasen betyder, at vandføringen i Marbækrenden og Mademose Å 344

127 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND kan blive påvirket. Det er særlig kritisk i sommermånederne, hvor den naturlige vandføring i forvejen er lav. Det kan derfor som en afværgeforanstaltning blive nødvendigt at tilbageføre en del af det oppumpede grundvand enten direkte i åerne eller for Mademose Ås vedkommende til de omliggende vådområder, Tagmosen og Mademosen, ved udpumpning eller reinfiltrering. Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Kort Mindre Drift Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af S3 forslagene Anlæg Regnvandsbassinerne for S3 svarer til S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule mindre, da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel mellem de sydlige løsninger på virkningerne på overfladevandet hverken under anlæg eller drift. Ligesom for S2 betyder grundvandssænkningen ved tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre grundvand til Mademose Å og Marbækrende. 345

128 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Kort Mindre Drift Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre Konsekvenser af S6 forslaget Anlæg S6 har et mindre vejareal over jorden end de øvrige sydlige linjeføringer og har, foruden de to portalbassiner, og kun tre regnvandsbassiner, hvor de andre har fire. Bassinet B3 på østsiden af fjorden er rykket helt tæt på nedkørselsrampen, og det har udløb via et rør direkte til Roskilde Fjord, således at påvirkning af Marbækrende undgås bortset fra krydsningen med åen samme sted som anlægget krydser Frederikssundsvej. På vestsiden af fjorden undgås bassinet i sommerhusområdet, og det første bassin B2 ligger syd for tunnelrampen nær Bavnehøj og har direkte udløb til fjorden, dvs. uden påvirkning af Maglemose Å. Bassin B1 ligger i rampen nord for Tagmosen lige som ved de øvrige sydlige linjeføringer, og det har afløb til Maglemose Å ved Tagmosen. Også ved denne linjeføring om- og frilægges et stykke af åen, og der kan derfor kortvarigt afgives noget suspenderet stof til den nedstrøms liggende del af åen. Ligesom for S2 og S3 betyder grundvandssænkningen ved anlægget af tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre grundvand til Mademose Å og Marbækrende i anlægsfasen. 346

129 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, anlægsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Kort Mindre Drift Sammenlignet med de øvrige sydlige forslag, er der kun tre bassiner i alt, hvoraf de to afvander direkte til fjorden, og kun B4 afleder til Maglemose Å. Fortyndingen i vandløbet er tilstrækkelig til at fortynde evt. skadelige stoffer i vejvandet, og vil ikke være til hinder for at målsætningerne bliver opfyldt. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på overfladevand mellem S6 og de øvrige sydlige linjeføringer. Tabel Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, driftsfase. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen Tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandløb og fjord. Lille Lokal Lang Mindre 15.4 Sammenligning mellem alternativer Forskellen mellem de nordlige og sydlige linjeføringer er små og uvæsentlige, og forskellene imellem forslagene er endnu mindre. Forskellene er så små, at enkelte forslag ikke kan fremhæves frem for andre. Ingen af forslagene vil, med de indbyggede regnvandsbassiner, give anledning til belastning af Natura 2000-området med større mængder næringssalte end tilfældet er i dag. Belastningen af Roskilde Fjord med tungmetaller og miljøfremmede stoffer er behandlet i kapitel 18, Fjorden. 347

130 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND Tabel Sammenfattende tabel for påvirkninger af overfladevand af de 11 forslag. Påvirkning af overfladevand Samlet vurdering N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Græse Å Mademose Å Marbækrenden Roskilde Fjord Grundvand Driftsfasen Græse Å Mademose Å Marbækrenden Roskilde Fjord Grundvand Signaturforklaring: Ingen Mindre Moderat Væsentlig Grundlag for vurdering Der stilles normalt ikke specifikke krav til indholdet i regnbetingede udledninger, men der stilles derimod krav til indretning og funktion af afløbssystemet inklusive regnvandsbassiner /15-8/. Det skal dog sikres, at udledningen ikke forårsager erosion i vandløbene, akut giftvirkning i vandområdet og ikke er til hinder for, at de modtagne vandområder kan opnå god økologisk kvalitet inden år 2015, jf. Vandrammedirektivet og /15-20/. Til at vurdere dette, er det undersøgt, om de overordnede målsætninger og bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i vandløbet og middelafstrømning fra vejen, og om udledningen af næringsstoffer er i modstrid med målene og fjorden /15-7//15-10//15-20/ Afværgeforanstaltninger Vejvandssystemet inklusive kantopsamling og hensigtsmæssigt indrettede regnvandsbassiner udgør tilsammen effektive afværgeforanstaltninger, der skal beskytte grundvand, vandløb, søer og kystvande mod de potentielt skadelige virkninger af vejvand. Ved rigtig udformning og den rette hensyntagen under etableringen, kan virkningen af et vejprojekt på grund- og overfladevand begrænses væsentlig eller helt forhindres. Risikoen for reduceret vandføring eller tørlægning af vandløbene, som følge af grundvandssænkning i anlægsfasen ved de sydlige løsninger, kan afværges ved reinfiltration af det oppumpede grundvand eller ved direkte udpumpning af grundvandet øverst i vandløbet. Der bør foranstaltes overvågning af vandløbene således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes efter behov. 348

131 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND 15.6 Referencer /15-1/ Vejdirektoratet Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner. Vejregelrådet. 84pp. /15-2/ Regnearket JJ Bassinberegning Ver6.xls fra 21. januar /15-3/ COWI 2009 Beregningsforudsætninger afvanding NOT-017_Rev 2.0 /15-4/ Hvitved-Jacobsen et al Treatment systems for urban and highway run-off in Denmark. Science of the Total Environment. 146/147: /15-5/ Iversen, H.L. & Ovesen Vandføringsevne i danske vandløb Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr pp. /15-6/ Miljøstyrelsen Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1998. /15-7/ HUR Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinjer og redegørelse. Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen. /15-8/ Miljøstyrelsen Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens vejl. nr. 5/1999 /15-9/ Miljøstyrelsen Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriet. (i 2006 delvist erstattet af /15-10/) /15-10/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. /15-11/ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken. /15-12/ Miljøstyrelsen Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet. /15-13/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om vandløbsregulering og - restaurering m.v. Miljøministeriet. /15-14/ Miljøstyrelsen Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og pp. /15-15/ Miljøministeriet Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009. Miljøministeriet. /15-16/ Miljø- og Energiministeriet Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr /15-17/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. Faglig rapport fra DMU nr. 711 /15-18/ Rambøll Fjordforbindelse Kortlægningsrapport. Udarbejdet for Vejdirektoratet. /15-19/ Ellermann, T Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. Hovedland. 86 pp. /15-20/ By- og Landskabsstyrelsen Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Udkast i forhøring, Januar Miljøministeriet, 190 pp + bilag. /15-21/ COWI Bassiner (efter overvejelser vedr. grundvand), Notat til VD, 11. november

132 RAPPORT 353 KAPITEL 15 OVERFLADEVAND 350

133 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Kapitel 16 - Råstoffer og affald Indholdsfortegnelse 16. Råstoffer og affald Metode og afgrænsning De nordlige forslag Jordbalance Forbrug af råstoffer Bortskaffelse af affald Konsekvenser af de nordlige forslag De sydlige forslag Jordbalancen Forbrug af råstoffer Bortskaffelse af affald Konsekvenser af de sydlige forslag Sammenligning af forslag Grundlag for vurdering Afværgeforanstaltninger Referencer

134 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD 16. RÅSTOFFER OG AFFALD 16.1 Metode og afgrænsning I dette kapitel er jord-/sedimentbalancen og det skønnede forbrug af de mest betydende råstoffer, herunder bygge- og anlægsmaterialer, samt den forventede affaldsmængde i projektet, opgjort overslagsmæssigt for hver af de nordlige og sydlige forslag. Samtlige mængder fremgår af /16-1/ og er udregnet på baggrund af de foreliggende skitseprojekter. Forbruget af råstoffer er forsøgt sat i forhold til den tilgængelige ressource ud fra oplysninger hentet i Danmarks Statistik /16-2/. Der er ikke kendskab til øvrige store anlægsprojekter i området, der vil kunne begrænse adgangen til ressourcer. I det følgende er de overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter beskrevet og vurderet, og der er opstillet en jordbalance for de enkelte forslag, opdelt på muld, råjord, fjordsedimenter og tunnelmuck. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i de mængder, der ifølge jordbalancen skal transporteres ud af projektet. Der er ikke taget højde for de mængder, der genanvendes i projektet, da mængderne til dette er af samme størrelsesorden for de enkelte forslag. Muld og råjord forventes fjernet på lastvogne via det eksisterende vejnet, mens fjordsedimenterne forventes fjernet ad søvejen på pramme. Der er ikke set på transportafstande, da det er forudsat i projektet, at alt materiale kan disponeres/afsættes indenfor en radius af 20 km på land og indenfor 30,5 sømil til vands, vel vidende, at såfremt der træffes jord med kraftig forurening, skal dette transporteres til godkendt modtageanlæg i fx København, Sorø eller Kalundborg. Mængderne af forurenet jord er for nuværende ikke kendt, hvorfor der ikke kan regnes på transporten af disse. Der vil i projektet og især for strækningen igennem Frederikssund skulle håndteres forurenet jord, da strækningen etableres langs flere forureningskortlagte ejendomme. Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven /16-3/, Jordflytningsbekendtgørelse /16-4/, Restproduktbekendtgørelsen /16-5/ og Miljøbeskyttelseslovens 19 /16-6/. Der er i konsekvensvurderingerne imidlertid ikke taget stilling til håndtering af forurenet jord, da jorden forud for anlægsfasen forudsættes klassificeret, så jord/sediment i anlægsfasen kan håndteres og disponeres miljømæssigt korrekt og forsvarligt på baggrund af gældende lovmæssige regler og de heraf affødte tilladelser, der måtte foreligge forud for projektet. Dette gælder for både transport, genindbygning, lokal mellemdisponering samt slutdeponering. De eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt forurenede arealer er beskrevet i Kapitel 13, Forurenet jord. I forbindelse med transport af jord- og sedimenter er der ikke set på den generelle belastning fra transport, da dette er vurderet i Kapitel 11, Luft og klima. Foruden jordbalancen er der udfærdiget en opgørelse over det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer i de enkelte forslag. Konsekvensvurderingerne er også her baseret på mængden af råstoffer i de enkelte forslag, da en større mængde alt andet lige har en større indflydelse på miljøet. Der er ikke set på energiregnskaber for fremstilling/indvinding af de forskellige typer af råstoffer, da det i de enkelte forslag er de samme typer af råstoffer, der indgår. Der er ligeledes ikke taget hensyn til, at der ved både opgravning og fjernelse af jord/sedimenter vil være et brændstofforbrug. Der henvises til Kapitel 11 om Luft og klima for nærmere beskrivelse af dette. Endelig er der i konsekvensvurderingerne vurderet mængder af affald. Det forudsættes, at alt affald fra projektet håndteres og bortskaffes forsvarligt i henhold til gældende regler, hvorfor forskellen imellem de enkelte forslag alene er et spørgsmål om mængder. 352

135 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Der er i nærværende kapitel ikke foretaget en vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen, da der ikke skal håndteres jord/sediment og affald i driftsfasen De nordlige forslag Jordbalance De skønnede jord-/og sedimentbalancer for de nordlige forslag fremgår af Tabel Tabel 16-1 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de nordlige forslag. Jordarbejder Muld Enhed N1a N1b N1c N2a N2b Muldafrømning m Muld til genanvendelse i projektet m Muld til genanvendelse andre steder m Muld til bortskaffelse m Råjord Jordafgravning m Jord til genanvendelse i projektet m Jord til genanvendelse andre steder m Jord til bortskaffelse m Fjordmateriale Fjordsediment til oppumpning/ m våd afgravning Fjordsediment tør afgravning m Fjordsediment til genbrug m Fjordsediment til bortskaffelse m Sum afrømning/afgravning m Sum genanvendelse m Sum bortskaffelse m Jord-/sedimentbalancen for N1a og N1c er ens, da forslagene kun adskiller sig fra hinanden ved forskellige broløsninger. Der fremkommer ved forslagene et overskud af både muld, råjord og fjordsediment, som skal bortskaffes. Den samlede mængde muld og råjord til bortskaffelse er omkring m3 og hertil m3 fjordsediment, der skal fragtes bort. N1b etableres i niveau med den eksisterende J. F. Willumsens Vej og afviger dermed fra N1a og N1c, der føres under de eksisterende veje, Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. De to forskellige forslag afspejles i jordbalancen, hvor der skal håndteres en mindre mængde jord i N1b end ved N1a og N1c. Det skønnes, at der i N1b ikke skal bortskaffes råjord, men at der er overskud af muld på ca m3, som skal bortskaffes. Mængden af fjordsediment til oppumpning og bortskaffelse er ens for de tre forslag, nemlig på m3. N2a og N2b adskiller fra de øvrige nordlige forslag i valget af brotype og placeringen af denne, hvilket giver en ændret og øget linjeføring på landdelen vest for fjorden. Dette betyder, at en større mængde muld skal afrømmes. Forskellen på N2a og N2b er, at N2a anlægges med niveaufrie krydsninger af J. F. Willumsensvej (altså nedgraves), mens den anden anlægges i terræn. Muldafrømningen og afgravningen af råjord er således større for N2a end for N2b. Den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse er henholdsvis m 3 for N2a og m 3 for N2b, mens oppumpningen og bortskaffelsen af fjordsedimenter er ens for N2a og N2b, nemlig på m

136 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes mest muld/råjord i forslag N2a. Inddrages mængden af fjordsedimenter er den totale mængde af jord/sediment ligeledes størst for N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1-forslagene. Den mindste mængde jord-/sediment til bortskaffelse på m 3 er fra forslag N1b. Langs linjeføringerne øst for fjorden er der kortlagt adskillige potentielt forurenede (V1) og forurenede (V2) ejendomme. Endvidere er hele området områdeklassificeret, hvilket vil sige, at jorden er vurderet som lettere forurenet. Der vil ved alle de nordlige forslag øst for fjorden således skulle håndteres forurenet jord. Omfanget af forureningerne er ikke kendt fuldt ud, jf. Kapitel 13, Forurenet jord. I alle de nordlige forslag regnes der med genanvendelse af både muld og råjord, mens der ikke genanvendes fjordsedimenter. De samlede mængder materiale til genanvendelse fremgår af Tabel 16-1 og er i størrelsesordenen m 3 i N2b til m 3 i N1a og N1c. Der forventes at være behov for midlertidigt jorddepot til opbevaring af genbrugsmaterialer. I forbindelse med detailprojekteringen skal hele jordlogistikken og placering af mellemdepoter planlægges nøjere. Hvis forurenet jord eller muligt forurenet jord ønskes mellemdeponeret, skal det ske efter aftale med myndighederne, og det kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 19. I særlige tilfælde fx hvis der er tale om et større omfang eller langvarige aktiviteter, kan tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 komme på tale Forbrug af råstoffer Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer fremgår af Tabel Tabel 16-2 Skønnet forbrug af væsentligste råstoffer for de nordlige forslag. Belægningsarbejder Enhed N1a N1b N1c N2a N2b Asfalt totalt forbrug tons Heraf genbrug tons Stabilgrus og bundsikring totalt forbrug m Heraf genbrug m Beton - ny tons Bro- og tunnelarbejder Beton m Friktonsmateriale/sten mm. importeret m Stål og jern tons Forbruget af asfalt er i samme størrelsesorden for alle de nordlige forslag, varierende mellem tons og tons, med størst forbrug i N2a og mindst i N1b. Asfaltmængderne svarer til ca. 1,8 % af det samlede årlige forbrug af asfalt til vejformål i Danmark (2007 tal) /16-8/. Det forventes, at asfalten vil kunne skaffes inden for regionen. Der er ikke oplysninger om genanvendelse af asfalt i projektet. Forbrug af asfalt giver anledning til miljøbelastning såvel ved produktion som ved udlægning, hvorfor genanvendelse så vidt muligt bør prioriteres. Forbrug af stabil- og bundsikringsgrus varierer fra m 3 i N1b til m 3 i N2a. Den samlede indvinding af sand, grus og sten i Region Hovedstaden og Region Sjælland var i 2007 og 2008 henholdsvis 8,6 mio. m 3 og 6,4 mio. m 3 /16-2/. Da vejprojektet for de nordlige linjeføringer forventes etableret over en 3-årig periode, vurderes det årlige forbrug ikke at give problemer i forhold til muligheden for at få adgang til ressourcerne. 354

137 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Det materiale, der skal anvendes til at bygge dæmninger med i både forslag N1 og N2 indgår ikke i Tabel 16-2, da materialet antages at være omfattet i det materiale, der genanvendes i jordbalancen i Tabel På fjorden og i de anlæg, der støder op til fjorden forventes der imidlertid ikke anvendt lettere forurenet eller forurenet jord til genindbygning. Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er således størst for N2a og mindst for N1b. Dette skyldes, at der generelt skal udføres mest belægningsarbejde i forbindelse med det nedgravede forslag (a) og i forslaget med længst vejstrækning på landsiden vest for fjorden (N2). Ved broog tunnelarbejdet er forbruget af beton og stål/jern størst for N1a og mindst for N2b. Gøres det samlede forbrug op i hhv. m 3 og tons er dette størst for N1a og N1c, efterfulgt af N2a, N1b og til sidst N2b med det mindste forbrug. De forslag, der omfatter niveaufrie krydsninger, er således de mest råstofforbrugende. Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-2, vil der være forbrug af bl.a. materialer til etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning, hvilket forventes at være næsten ens for de enkelte forslag Bortskaffelse af affald Den forventede affaldsmængde for de nordlige forslag er vist i Tabel Tabel 16-3 Skønnet affaldsmængde for de nordlige forslag Enhed N1a N1b N1c N2a N2b Opbrudt asfalt til bortskaffelse tons Beton (bygværk og kørebane) til bortskaffelse m Stål og jern til bortskaffelse tons Produktion af affald og genanvendeligt materiale vil stamme fra opbrydning af eksisterende vejarealer, nedbrydning af ejendomme og ikke mindst nedtagningen af den eksisterende Kronprins Frederiks Bro med tilhørende dæmninger. Endvidere skal det eksisterende brofogedhus rives ned. I en senere fase af projekteringen vil muligheder for genanvendelse af visse materialer, herunder til stenkastning og som erstatning for visse af dæmningsmaterialerne, blive undersøgt. Der skønnes at være en ensartet mængde af opbrudt asfalt, der skal bortskaffes fra de enkelte forslag, på tons. Hertil kommer for de tre N1 forslag m 3 beton og 500 tons stål og jern fra nedrivning af den eksisterende bro. I N2 bevares den eksisterende bro til den vestgående trafik, mens der syd for denne etableres en ny bro til den østgående trafik. Affaldsmængden er derfor mindre for N2. Generelt skal det producerede affald kildesorteres og opdeles i fraktioner og så vidt muligt genanvendes i projektet. De producerede affaldsmængder skal behandles efter Frederikssund Kommunes anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet /16-7/. Overholdes gældende regler, forventes det, at der ikke vil være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, være en generel miljøpåvirkning Konsekvenser af de nordlige forslag Jord- sedimentbalancen i N1a og N1c er ens, mens der i N1b skal bortskaffes en noget mindre mængde muld. Forbruget af råstoffer og mængden af affald for N1a, N1b og N1c er ens. Over- 355

138 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD ordnet vurderes konsekvenserne for de enkelte forslag i N1 således at være stort set identiske, som det fremgår af Tabel Tabel 16-4 Sammenfatning af konsekvenser for N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre Påvirkninger i anlægsfasen vurderes for N2 at være sammenlignelige med påvirkningerne i N1, da jordbalancen og forbruget af råstoffer til de to forslag er af samme størrelsesorden, om end affaldsmængden er lidt mindre i N2. Tabel 16-5 Sammenfatning af konsekvenser for N2a og N2b i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre 16.3 De sydlige forslag Jordbalancen De skønnede jord-/sedimentbalancer for de sydlige forslag fremgår af Tabel Jord-/sedimentbalancen er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det, grundet anlægslogistik og udførelsesperioder, ikke vil være muligt at transportere materiale på tværs af fjorden ad de nye forbindelser. Imidlertid ses der i nærværende kun på de samlede mængder, hvorfor de summerede mængder ikke er splittet op, men er angivet samlet for hver enkelt forslag. I tabellen er opgravning/oppumpning af fjordmaterialer splittet op på henholdsvis tør og våd afgravning. Fjordsedimenter, der afgraves vådt, giver anledning til sedimentspild, mens de øvrige fjordmaterialer afgraves bag spuns. 356

139 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Tabel 16-6 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de sydlige forslag, alle tal er i m 3 S1 S2a S2b S3a S3b S6 Jordarbejder Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Muld Afrømning 37,5 105,0 42,5 109,5 42,5 109,5 51,5 110,5 39,0 110, 143,3 5 Genanvendelse 17,5 37,5 12,5 37,5 12,5 37,5 27,5 39,5 15,0 39,5 65,3 i projektet Genanvendelse andre ste- der Bortskaffelse 20,0 67,5 30,0 72,0 30,0 72,0 24,0 71,0 24,0 71,0 78,0 Råjord Jordafgravning 90,0 417,5 211,5 395,5 211,5 395,5 970,0 500,0 120,0 342, ,7 Genanvendelse 90,0 167,5 38,5 214,0 38,5 214,0 841,5 187,5 30,0 127,5 883,5 i projektet Genanvendelse 0 45, andre ste- der Bortskaffelse 0 250,0 173,0 181,5 173,0 181,5 128,5 312,5 90,0 215,0 529,2 Fjordmateriale Oppumpning/våd 40, ,0 50,0 480,0 20,0 0 af- gravning Tør afgravning ,9 412,3 295,0 625,0 0 Genbrug 30, ,3 130,8 47,0 106,0 0 Bortskaffelse 10, ,6 331,5 728,0 539,0 0 Tunnelmuck 660,0 Sum afrømning/- gravning Sum genanvendelse Sum bortskaffelse 690, , , , , ,0 387,5 784,8 433, ,0 318, ,8 347,5 825,1 788, ,0 939, ,2 Linjeføringerne S1, S2 og S3 er horisontalt sammenfaldende og adskiller sig kun fra hinanden ved overførslen over fjorden, hvor S1 er en højbro, S2 omfatter en kort tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S2a) eller cut-and-cover tunnel (S2b) og S3, der omfatter en lang tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller cut-and-cover tunnel (S3b). Da det er valgt at lægge vejen lavt af hensyn til tracering og støjgener ved Tørslev og Tørslev Hage, er der et større jordarbejde en normalt forventet. Beregninger af balancen af jord (muld og råjord) på land viser for alle forslag et overskud af jord, undtagen ved det østlige vejarbejde for S1. Det er endnu ikke planlagt, hvordan jorden genanvendes/deponeres. Da det af anlægstekniske årsager ikke vil være muligt at transportere jorden på tværs af fjorden, skal der findes en anvendelse af jorden på både øst og vest siden. Overskudsjord forventes disponeret indenfor en radius af 20 km på land og 30,5 sømil til vands. Den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse er m 3 (i S1) m 3 (S3a) samt m 3 ved den borede tunnel. Hertil kommer fjordsedimenter på mellem m 3 (S1) m 3 (S3a) og tons tunnelmuck (S6). Samlet skal der borttransporteres den største mængde fra S6, efterfulgt af S3a. Det forventes, at størstedelen af overskudsjorden for de sydlige forslag er uforurenet, da linjeføringerne kun passerer ganske få kortlagte arealer, og er uden for de områdekortlagte arealer. 357

140 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Imidlertid er det ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer. I de sydlige forslag forventes der genanvendt muld, råjord og fjordsedimenter på samlet mellem m 3 i S1 op til m 3 i S3a Forbrug af råstoffer Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer er vist i Tabel Tabel 16-7 Skønnet råstofmængde for de sydlige forslag S1 S2a S2b S3a S3b S6 Arealer for midlertidige jorddeponier for de sydlige forslag (S2, S3 og S6) fremgår af Kapitel 7, Landskab og jordbund. Jorddeponierne er skitsemæssigt placeret, idet der skal ske en nøjere planlægning af hele jordlogistikken og placeringen af mellemdepoter i forbindelse med detailprojekteringen. Belægningsarbejdehed En- Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Asfalt totalt forbrug tons Heraf genbrug tons Stabilgrus og bundsikring, totalt forbrug m Heraf genbrug m Beton ny tons Bro- og tunnelarbejder Beton m Friktionsmateriale/sten mm. importeret m Stål og jern tons Forbruget af råstoffer er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det af anlægstekniske årsager ikke vil være muligt at transportere råstofferne på tværs af fjorden i anlægsfasen. Imidlertid ses der her kun på de samlede mængder, som for både asfalt og stabilgrus er i samme størrelsesorden for alle de sydlige forslag. Størst mængde af asfalt og stabilgrus forventes brugt i S1, S2a og S2b, derefter i S3a og S3b og til sidst S6. Der er ikke taget stilling til om noget kan genbruges. Mængden af asfalt og stabilgrus/bundsikring forventes ikke at give problemer i forhold til de tilgængelige ressourcer. Forbruget af råstoffer til bro- og tunnelarbejder varierer for de sydlige linjeføringer - hvis der ses på beton og friktionsmaterialer samlet mellem m 3 til m 3 med størst mængde i S3a. Hertil kommer mængden af stål og jern på mellem tons. Det stenmateriale, der skal anvendes til at sikre portalerne og dæmningerne i S1, S2 og S3 fremgår ikke af tabellen, da det indgår som en del af genbrugsmaterialerne i jordbalancen. Ligeledes fremgår mængden af stenbeskyttelsen af de færdige tunnelanlæg (S2a, S2b, S3a og S3b) heller ikke af tabellen. Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-7, vil der være forbrug af bl.a. materialer til etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning. Dette forventes at være tilnærmelsesvis ens for de enkelte forslag. 358

141 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Bortskaffelse af affald Den forventede affaldsmængde for de sydlige forslag er vist i Tabel Tabel 16-8 Skønnet affaldsmængde for de sydlige forslag. S1 S2a S2b S3a S3b S6 Enhed Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Opbrudt asfalt til bortskaffelse tons Beton (bygværk og kørebane) til bortskaffelse tons Stål og jern til bortskaffelse m Produktion af affald i de sydlige linjeføringer stammer alene fra opbrydning af eksisterende vejarealer og er i størrelsesordenen tons. De producerede affaldsmængder skal behandles efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet /16-7/. Overholdes gældende regler, forventes det, at der ikke vil være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, være en generel miljøpåvirkning Konsekvenser af de sydlige forslag Påvirkninger i anlægsfasen ved S1 vurderes at være sammenlignelige med påvirkningerne i de nordlige forslag N1 og N2, da mængden af jord- og sediment til bortskaffelse er i samme størrelsesorden, om end råstofforbruget er noget højere for S1. Tabel 16-9 Sammenfatning af konsekvenser for S1 i anlægsfasen. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre I forslag S2 og S3 er mængden af muld og råjord til bortskaffelse sammenlignelige med mængderne i forslag S1. Derimod er mængden af fjordsediment til bortskaffelse væsentligt højere i S2 og S3 forslagene, hvorfor den overordnede påvirkning mht. jordbalancen vurderes at være moderat for disse to forslag. De råstofmængder, der skal anvendes er mht. belægningsarbejder tilnærmelsesvis ens for S1, S2 og S3, mens råstofmængden til bro- og tunnelarbejder er væsentligt øget for S2 og S3 forslagene i forhold til S1. Den overordnede påvirkning mht. råstoffer vurderes som mindre for S1 og moderat for de øvrige sydlige forslag. 359

142 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Tabel Sammenfatning af konsekvenser for S2a og S2b i anlægsfasen. Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre Tabel Sammenfatning af konsekvenser for S3a og S3b i anlægsfasen. Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre Mængden af overskudsmuld/-råjord for S6 er større i forhold til de øvrige sydlige forslag og dertil kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. Tabel Sammenfatning af konsekvenser for S6 i anlægsfasen. Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre 16.4 Sammenligning af forslag Der vil ved anlægsarbejdet for N1, afhængigt af hvilket forslag der vælges, skulle bortskaffes muld/råjord i størrelsesordenen m m 3 samt omkring m 3 fjordsediment. For N2 er den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse m m 3 samt m 3 fjordsedimenter. Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes mest muld/råjord i forslag N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1 forslagene. I anlægsarbejdet for S1 er mængden af jord- og sediment til bortskaffelse i samme størrelsesorden som i de nordlige forslag, mens der ved S2 og S3 skal borttransporteres en væsentlig større mængde af især fjordsediment. Størst mængde skal borttransporteres i forslag S3a, hvor mængden af muld og råjord til bortskaffelse er på m 3 og hertil kommer m 3 fjordsediment. Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er højere i de sydlige forslag end ved de nordlige forslag. Råstofforbruget til belægningsarbejderne i S2 og S3 er med hensyn til mængden af asfalt og stabilgrus af samme størrelse som for S1, mens mængden af beton, friktionsmaterialer, stål og jern er væsentlig højere end i S1. Alt andet lige vil det betyde en større miljøpåvirkning fra S2 og S3 forslagene. 360

143 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD Affaldsmængden fra de sydlige løsninger stammer kun fra bortskaffelse af opbrudt asfalt, mens der ikke skønnes at være beton og stål/jern til bortskaffelse. Den samlede affaldsmængde for de sydlige løsninger er således mindre end for de nordlige forslag. Der vil i forbindelse med bortskaffelsen af affald fx ved transport og slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. Generelt regnes der dog med, at de producerede affaldsmængder behandles efter gældende anvisninger, hvorfor der ikke forventes at være yderligere konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. Anlæggelsen af S6 afviger fra de øvrige forslag ved at være en boret tunnel under fjorden i kombination med vej i terræn. Mængden af overskudsmuld/-råjord er større i forhold til de øvrige sydlige forslag, og dertil kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. Råstofforbruget og affaldsmængden i form af opbrudt asfalt er af samme størrelsesorden som for de øvrige sydlige forslag. Tabel Oversigt over løsningsforslagenes miljøpåvirkninger ved håndtering af råstoffer og affald PÅVIKNING AF RÅSTOFFER OG AFFALD OVERORDNET VIRKNING N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 Anlægsfasen Muld-/ jordbortskaffelse Forbrug af råstoffer Bortskaffelse af affald Signaturforklaring: Ingen Mindre Moderat Væsentlig Grundlag for vurdering Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor omfang og udførelse af anlægsarbejdet ikke kendes i detaljer. Derfor er der foretaget en række antagelser vedrørende arbejdsprocesserne, som måske ændres, når der foreligger en detaljeret plan for anlægsarbejdet Afværgeforanstaltninger Der skal i projektet gøres en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved at anvende genanvendelige materialer og ved genanvendelse af alle potentielle genanvendelig affaldsfraktioner. Umiddelbart vil det for linjeføringen gennem bymæssig bebyggelse være vanskelig at genanvende større mængder råjord i projektet, hvorfor der må træffes aftaler med Frederikssund Kommune om evt. nyttiggørelse i nærliggende projekter. 361

144 RAPPORT 353 KAPITEL 16 RÅSTOFFER OG AFFALD 16.6 Referencer /16-1/ Mail fra COWI til Rambøll d med skema over råstoffer og jordbalance /16-2/ Udtræk fra Danmarks statistik , /16-3/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). /16-4/ Miljøministeriet, bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen). /16-5/ Miljøministeriets, bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge og anlægsarbejder (Restproduktbekendtgørelsen). /16-6/ Miljøministeriets, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /16-7/ Regulativ for erhvervsaffald i Frederikssund Kommune, /16-8/ Asfaltindustrien, asfalt nr. 1, 2008: 362

145 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura området Indholdsfortegnelse 17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området Metode og afgrænsning Dataindsamling Baggrund for vurderinger Eksisterende naturforhold Nordlige linjeføringer Sydlige linjeføringer Nordlige forslag Konsekvenser af N1 forslagene Konsekvenser af N2 forslagene Sydlige forslag Konsekvenser af S1 forslaget Konsekvenser af S2 forslagene Konsekvenser af S3 forslagene Konsekvenser af S6 forslaget Sammenligning af forslagene Grundlag for vurdering Afværgeforanstaltninger Referencer

146 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET 17. PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET I dette kapitel beskrives konsekvenserne for plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området ved gennemførelse af hver af de seks mulige linjeføringer for ny forbindelse over Roskilde Fjord. De vurderede naturforhold omfatter: 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, overdrev, heder, strandeng, vandløb og søer) Områder med særlige naturværdier som f.eks. skovarealer, gamle skovbryn, der kan fungere som vigtige ledelinjer i landskabet eller som yngle-/rasteplads for flagermus, samt øvrige spredningsveje Arter, der er beskyttede i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV Områdets øvrige dyrearter, herunder rødlistede eller fredede arter Metode og afgrænsning Naturforholdene for de nordlige og sydlige linjeføringer beskrives enkeltvis fra øst mod vest. Dernæst vurderes mulige konflikter med hver enkelt linjeføring i anlægs- og driftsfase. De forskellige forslag til de enkelte linjeføringer behandles ikke i dette kapitel, da de er ens på de strækninger, hvor der er berøring med naturforhold (for tekniske beskrivelser af forslagene, se /17-7/). En undtagelse er i forbindelse med grundvandssænkning ved anlæg af forskellige tunnelforslag, hvor der er en mindre forskel i påvirkning mellem forslagene. Til sidst sammenlignes de 11 forslag, og der gives en overordnet vurdering af konsekvenser for de behandlede naturforhold (se kapitel 4 for beskrivelse af metode). Lovmæssige bindinger for områderne er beskrevet i kapitel 5 om planforhold og lovmæssige bindinger. Beskrivelser af påvirkninger i anlægsfasen omhandler alle inddragede arealer til anlægget. Det vil typisk være arbejdspladser langs med vejanlæg og større arbejdspladser til maskiner og skurvogne m.m. samt det inddragede areal til tracéet. Midlertidige arbejdspladser i forbindelse med anlægsfase er vist på relevante figurer i teksten. Der projekteres med en midlertidig ekspropriationsgrænse på 10 m på hver side af vejen i åbent land, langs veje i bymæssig bebyggelse anvendes 5 m og langs lokalveje kun 2-5 m. Grænserne kan afviges og er fastsat for hver enkelt linjeføring med hensyn til bebyggelse og andre følsomme forhold. I dette kapitel henvises til kortene: Kort 17.1 A Naturforhold, Nordlige linjeføringer Kort 17.1 B Naturforhold, Sydlige linjeføringer Kort 17.2 A Afværgeforanstaltninger, Nordlige linjeføringer Kort 17.2 B Afværgeforanstaltninger, Sydlige linjeføringer Kort 17.3 Biologiske værdier Dataindsamling Information om eksisterende naturforhold, herunder afgrænsning af naturtyper, følger kortlægningen til nærværende rapport /17-8/ /17-9/. Feltarbejdet til kortlægningen blev gennemført i forår/sommer 2008 samt i sommeren 2009 i to på forhånd definerede undersøgelsesområder (Figur 17-1). Feltarbejdet er afgrænset og målrettet følgende arter eller arealer: 364

147 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV Arter og habitatnaturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 120, Roskilde Fjord Habitatnaturtyper generelt Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Fortidsminder og sten- og jorddiger omfattet af museumslovens 29a Fredede og rødlistede arter. Af specifikt eftersøgte arter blev følgende bilag II- og IV-arter ikke fundet ved kortlægningen: skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl, løgfrø, grønbroget tudse samt mygblomst. Figur 17-1 Undersøgelsesområder hvori der er foretaget feltundersøgelser Baggrund for vurderinger Påvirkninger af 3-arealer, der ligger inden for Natura 2000-området, er ikke omtalt i dette kapitel. Der henvises til kapitel 20, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området, for en nærmere beskrivelse af disse områder. Barriereeffekten af linjeføringerne er dog omtalt for hele strækningen i nærværende kapitel. Støj i anlægsfasen samt trafikstøj i driftsfasen er ikke inddraget i vurderingerne, da der ikke er registreret støjfølsomme dyrearter i undersøgelsesområderne. Angivelse af mål for inddraget eller påvirket areal er udelukkende vejledende, da disse først endeligt fastlægges i projekteringsfasen. 365

148 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Fauna Vurdering af faunaen i området er foretaget på grundlag af de kortlagte observationer samt generel viden om dyrenes adfærd. De store pattedyr bevæger sig generelt over større afstande end de mindre dyr, selv om både rådyr og ræv er relativt stedfaste det meste af deres liv (Figur 17-2). I vurderingerne er der taget udgangspunkt i, at det er essentielt, at arterne har mulighed for at sprede sig over maksimale afstande for at sikre deres overlevelse og mulighed for genetisk tilpasning til ændrede miljøfaktorer. Stor vandsalamander Spissnudet frø Daglig aktivitetsafstand Maksimal spredningsafstand Skrubtudse Brud Pindsvin Lækat Husmår Rådyr Ræv 0, km Figur 17-2 Spredningsafstande for pattedyr, padder og krybdyr (efter/17-13/). For de mindre mobile dyrearter er det desuden af stor betydning at sikre deres levesteder. Dette gælder i særdeleshed for et land som Danmark med et intensivt udnyttet landskab, hvor mange populationer allerede er forholdsvis små og isolerede. Padder er ofte tilknyttet et bestemt vandhul, hvor de yngler om foråret (marts-maj), og omkringliggende enge, moser og skove, hvor de søger føde og opholder sig resten af året. I forbindelse med årstidsbestemt vandring kan padder dog søge nye egnede levesteder, og her er de afhængige af korridorer i landskabet, da de ikke kan bevæge sig gennem for eksempel store markområder. Påvirkning af paddearterne og deres levesteder afværges bl.a. ved udlægning af erstatningsbiotoper, etablering af faunapassager over/under veje eller andre barrierer samt opsætning af paddehegn /17-1//17-14//17-15/. Det er umiddelbart vanskeligt at observere flagermus, da de er nataktive og vanskelige at studere og optælle i felten. Om dagen sover dyrene i gamle træer eller på åbne lofter/under taget af fx gamle huse og kirker. De enkelte arter har forskellig adfærd med hensyn til fødesøgning, yngleog rasteområder samt vinterkvarterer. For de arter, der er observeret i undersøgelsesområderne under feltundersøgelserne, opholder brun-, dværg- og langøret flagermus sig primært i gamle træer, mens skimmel- og sydflagermus foretrækker bygninger. Om vinteren går flagermusene i dvale i gamle træer eller bygninger for de fleste arters vedkommende, men vand- og langøret flagermus kan også trække længere væk for at gå i dvale under jorden, fx i kalkgruber /IV/. Da det er vanskeligt at skelne arterne fra hinanden og at bestemme deres lokale udbredelse, foretages vurderingerne i dette kapitel for dyregruppen som helhed. 366

149 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Fugle, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, omtales i kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura Der er ikke registreret andre beskyttelseskrævende fuglearter i undersøgelsesområderne. Kvælstofemission Effekten af øget emission fra trafik og anlægsarbejde vurderes ud fra mængden af kvælstofoxider (NO x ) samt den forventede anslåede trafikbelastning, som beregnet i kapitel 11, Luft og klima /17-7/. Der er ikke foretaget modellering af spredning og nedfald af kvælstof i landskabet, men ud fra undersøgelser omkring andre danske mortorveje laves en kvalitativ vurdering. Modellering (se /17-21/) af kvælstofdeposition for den nye motorvejsstrækning ved Kliplev-Sønderborg viser, at der med en trafikbelastning på ca køretøjer udledes kvælstof svarende til ca. 187 ton NO x /år eller ca. 0,5 kg/ha/år på selve vejen. Kvælstofdepositionen falder eksponentielt med stigende afstand fra midterrabatten, og størstedelen af nedfaldet findes inden for en afstand på ca. 500 m fra midterrabatten /17-20/. Størstedelen af kvælstofemissionen i anlægsfasen stammer fra transport af opgravet sediment på pramme ud af fjorden samt transport af materiel og jord til og fra arbejdspladserne på lastbiler. Begge kilder spredes altså over et stort område, og den lokale påvirkning er yderst begrænset og vurderes for ingen af forslagene at udgøre en påvirkning af beskyttede naturtyper eller dyrearter Eksisterende naturforhold Omgivelserne omkring de seks linjeføringer til en ny fjordforbindelse domineres af Roskilde Fjord. Den særlige udformning af Roskilde Fjord med dens bredninger, snævringer, de mange øer og holme, de lavvandede forhold samt de forskelligartede kystformer med strandenge, lavbundsområder, overdrev og skove danner grundlag for fjordens store betydning som naturområde. Omkring de sydlige linjeføringer er øen Kølholm et markant indslag i fjordlandskabet med den 14 meter høje bakke på sydenden. Geologisk er Kølholm en del af Skuldelev Ås-formationen, som strækker sig fra Endelev Rev 10 km nord for Frederikssund over Kølholm til Lejre. Langs kysten på den vestlige bred af Roskilde Fjord domineres af store sammenhængende arealer med strandenge og rørsump. Øst for fjorden er strandengsarealerne mere begrænsede. Fjorden har især stor betydning for både yngle- og rastefugle, og af hensyn til rugende fugle blev der i 1995 oprettet et vildtreservat i Roskilde Fjord (jf. kapitel 6 om fredninger og reservater). Roskilde Fjord er desuden udpeget som Natura 2000-område, bestående af EF-Habitatområde nr. 120 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr (jf. kapitel 19, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området). 367

150 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur 17-3 Udsigt til den eksisterende Kronprins Frederiks bro fra rørsump langs vestsiden af Roskilde Fjord Nordlige linjeføringer Omkring de nordlige linjeføringer består omgivelserne på land, uden for Natura 2000-området, overvejende af bymæssig bebyggelse i Frederikssund og derudover et kulturlandskab med landbrug og spredt bebyggelse. Øst for fjorden findes to vandløbssystemer: Sillebro Å, der er udpeget som et område med biologisk værdi og vurderes at fungere som en spredningskorridor for områdets dyreliv, samt Græse Å. Omkring begge vandløb er der udpeget områder med lavbundsarealer, som er reserveret til eventuelle naturgenopretningsprojekter. Yderligere er der i 1999 plantet 50 ha ny skov, som er udlagt til fredskov syd for den eksisterende J. F. Willumsens Vej. Vest for fjorden findes store sammenhængende naturområder i og omkring Færgelunden, der sammen med strandengene, Egelunden og Nordskoven, længere mod nord udgør et stort område med biologisk værdi. Færgelunden er en gammel løvskov på stejle skrænter med flere gamle stendiger og gravhøje, som har store naturmæssige såvel som rekreative værdier. Skoven huser også gamle træer, der sandsynligvis fungerer som levested for flere arter af flagermus, der alle er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret egentlige faunapassager på den del af Skovnæsvej, der udvides ved begge de nordlige linjeføringer, men ved Frederikssund Golfklub er der etableret en underføring, der forbinder golfbanen nord og syd for vejen, og som sandsynligvis benyttes af mindre pattedyr i området. Den vigtigste ledelinje vurderes på nuværende tidspunkt at være skovbrynene i Egelunden og Færgelunden, som strækker sig i forlængelse af hinanden på begge sider af den eksisterende Skovnæsvej. Omkring de nordlige linjeføringer er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af flagermus. 368

151 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Sydlige linjeføringer Omgivelserne ved de sydlige linjeføringer på land adskiller sig fra de nordlige ved at der på nuværende tidspunkt ikke findes en større vej i landskabet. Området er stærkt domineret af kulturlandskab med landbrug. Området rummer beskyttede naturarealer, der ligger spredt i landskabet. Det drejer sig øst for fjorden om Marbæk Rende samt en række 3-beskyttede søer og moser. Nogle af disse søer og moser har en god paddefauna, herunder bilag IV-arter. Mellem Oppe Sundby og Store Rørbæk er der inden for de sidste ti år plantet et nyt skovareal på ca. 10 ha, som dog på grund af den unge alder endnu ikke er af større naturværdi. Vest for fjorden udgøres de 3-beskyttede arealer af Mademose Å samt en række spredte vandhuller og moselokaliteter, der overvejende har en god paddefauna, omfattende bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Omkring udløbet for Mademose Å til Roskilde Fjord er der udpeget lavbundsarealer, og det samme gælder for et areal nord for Tørslev Hage (Kort 17.3). Alle de sydlige linjeføringer forløber gennem eller syd for Tørslev Hage, der er et stykke randmoræne, som danner et næs ud i fjorden. Størstedelen af Tørslev Hage fungerer i dag som et sommerhusområde, og der er beskyttet strandeng langs hele kysten. Desuden ligger der et åbent areal, der er fredet på grund af udsigten over fjorden. Der er registreret flere arter af flagermus på Tørslev Hage. Den vigtigste ledelinje i landskabet omkring de sydlige linjeføringer vurderes at være selve kysten på begge sider af fjorden. I Tabel 17-1 gives en kort beskrivelse af de 3-områder, der i dette kapitel vurderes potentielt at kunne blive påvirket af en eller flere af de seks linjeføringer. Tabel 17-1 Oversigt over 3-beskyttede områder, der omtales i teksten. Områder, der ud fra en konkret vurdering, antages potentielt at kunne blive påvirket direkte eller indirekte af de mulige linjeføringer er medtaget. Forekomst af bilag IV- arter i de omtalte lokaliteter er markeret med +. Lokalitetsnumre og beskrivelse følger tidligere kortlægning /17-8//17-9/. 3 type Lok. nr. Bilag Naturværdier IV-arter Nordlige linjeføringer Sø Ø103 + Sø syd for J. F. Willumsens Vej ved Øglekærgård med forekomst af bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Søen er eutrofieret og under tilgroning med bredbladet dunhammer. Sø V112, V113 Søer i golfbane med en rimelig vandkvalitet og en varieret bredvegetation domineret af bredbladet dunhammer. Mose V102 + Afgræsset mose med vældpræg. Mosen vurderes at være et fint fourageringsområde for padder og flagermus. Sydlige linjeføringer Mose ø209 + Oversvømmet mose. Sø ø206, ø207, ø208 + Søer i opdyrkede arealer. I ø206 og ø207 er der forekomst af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Overdrev v2135 Overdrev på Tørslev Hage, uafgræsset, udlagt som ubebygget zone langs vej i sommerhusområdet. Vegetationen er domineret af draphavre, men vegetationen er generelt artsrig med forekomst af gul snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks. Meget rig dagsommerfuglelokalitet, potentielt levested for markfirben. Sø V2080, v2084, v2085, v Søer af varierende kvalitet, dog med forekomst af stor vandsalamander i v2084 på trods af ringe forhold for arten, samt spidssnudet frø i de andre to søer, som er af bedre naturkvalitet. 369

152 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET 3 type Lok. nr. Bilag Naturværdier IV-arter Mose v Tagmosen, mose, sø samt eng. Engen i den østlige del af mosen består af en artsrig vegetation, domineret af mose-bunke, stortoppet hvene og blåtop samt en stor bestand af den sjældne stivtoppet rørhvene. Mose v2121 Tagrørssumpe samt en fin mose med almindelig star, toradet star og trenervet snerre. Sø v2118 Lille vandhul med stejle brinker og ringe vandkvalitet. Mose v2073, v Tilgroet mose med spidssnudet frø. I mosen ligger et lille fladvandet vandhul med fin vandkvalitet (v2075). Sø v Sø i grusgravsområde med stejle, fortrinsvist åbne skrænter og pilekrat i bunden. Sø v2124 Sø med ø og omgivende lavtliggende arealer, der for en stor del som minimum oversvømmes i hele vinterperioden. Sø v2084, + Oprenset Sø med stejle bredder og uklart vand. Sø v Langstrakt, lysåben sø med bilag IV-arten spidssnudet frø og god naturværdi Nordlige forslag Forløbet af de to nordlige linjeføringer er stort set ens, med undtagelse af strækningen på vestsiden af Roskilde Fjord, hvor N1 ilandføres ca. 350 m syd for den eksisterende bro og tilsluttes den eksisterende Skovnæsvej. På begge sider af fjorden udvides eksisterende veje (J. F. Willumsens Vej og Skovnæsvej) fra to til fire vejbaner. På kort 17.1 A ses hvilke naturarealer der er registreret omkring forslagene. De registrerede arealer omfatter både 3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle områder er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur. Der er registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander samt arter af flagermus, som alle er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Af øvrige padder er lille vandsalamander, grøn frø og skrubtudse registreret. Alle tre arter er fredet. Af øvrige pattedyr er almindelig markmus og ræv registreret i undersøgelsesområdet. Desuden kan der forventes pindsvin, hare, egern, grævling, lækat, ilder, husmår og måske brud og skovmår samt andre arter af mus og spidsmus. Der er desuden registreret rådyr på lokaliteter, spredt ud over hele undersøgelsesområdet Konsekvenser af N1 forslagene Anlæg 3-områder Øst for fjorden findes en 3-beskyttet sø syd for J. F. Willumsens Vej (lokalitet ø103, Figur 17-4). Da den midlertidige ekspropriationsgrænse til vejen er på 10 m, er afstanden mellem søen og vejen i anlægsfasen ca. 70 m. Da søen ligger højere end vejen, vurderes det, at søen ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. Syd for Skovnæsvej, vest for fjorden, findes to 3-beskyttede vandhuller på Frederikssund Golfklubs baner. Fra et regnvandsbassin, der etableres syd for vejen, er der en afstand til vandhullerne på ca. 130 m, og det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af disse vandhuller i anlægsfasen for N1 (lokalitet v112 og v113, Figur 17-5). 370

153 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur 17-4 Grønlien skov og 3-vandhul med bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af de nordlige forslag. Øvrige naturforhold Øst for Roskilde Fjord udvides J. F. Willumsens Vej mod syd ind i Grønlien Skov, der består af et nyplantet skovområde udlagt til fredskov (Figur 17-4). Der inddrages et areal på ca m 2 til anlæg af N1, og arealet består af blandet løvskov, der er meget tæt og mere eller mindre uden urtelag /17-8/17-9/. Det vurderes, at skoven på nuværende tidspunkt har størst værdi for fugle og mindre pattedyr, og at inddragelsen af det nordligste skovbryn ikke vil medføre en forringelse af denne værdi. Vest for fjorden udvides den eksisterende Skovnæsvej, der etableres en underføring af den eksisterende Egelundsvej, og der placeres et regnvandsbassin, hvorved der sammenlagt inddrages et areal på ca m 2 af skovarealerne i Færgelunden (Figur 17-5). En del heraf består af nytilplantede arealer og unge nåletræsbeplantninger, der er biologisk uinteressante, ligesom urtelaget i skoven generelt er præget af forstyrrelse. Dog findes der skovbryn både nord og syd for N1, der består af gamle bøge, aske og stilk-egetræer. Den fredede art, skov-hullæbe, findes enkelte steder i skoven. Det vurderes, at inddragelse af arealer, der nu består af skovbryn med gamle løvtræer både nord og syd for den eksisterende Skovnæsvej, vil have mindre betydning for naturværdien samt strukturen og funktionen af området. Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold og lovmæssige bindinger. 371

154 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur 17-5 Fredskovsarealer ved Færgelunden, 3-beskyttede søer, underføring af en lokalvej til Egelundsvej samt faunapassage under Skovnæsvej. Desuden er angivet lokalitetsnumre for besigtigede lokaliteter. Bilag IV-arter I søen øst for Frederikssund (ø103, Figur 17-4) findes bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Da afstanden mellem arbejdsområderne og søen i anlægsfasen er på ca. 70 m, vurderes der ikke at ske en direkte påvirkning af disse to arter. Eftersom padderne ikke er registreret nord for vejen, vurderes en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen ikke at have betydning for arternes spredningsmuligheder. Det vurderes endvidere, at den eksisterende vejs barriereeffekt er så stor for padder, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig barriere), hvorfor det ikke formodes, at padderne i lokalitet ø103 har rasteområder nord for vejen. Det vurderes således, at der i anlægsfasen ikke vil være en påvirkning af bilag IVpaddernes økologiske funktionalitet i området øst for fjorden. Der er ikke registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander vest for fjorden ved de nordlige linjeføringer. Vest for fjorden er skovene omkring Færgelunden levested for arter af flagermus (Figur 17-6,) og skovbrynene vurderes at fungere som ledelinjer for flagermus /17-8//17-10/. Ved etablering af N1 forslagene vil der, omkring den eksisterende Skovnæsvej, blive inddraget omkring 200 m skovbryn med gamle træer, som potentielt er mulige raste- og ynglepladser for flagermus. Det forudsættes at der i detailfasen foretages feltundersøgelser af eksakte levesteder for flagermus, og hvis det viser sig at være nødvendigt at fælde træer, der huser flagermus, vil det blive sikret, at fældningen foregår i september eller oktober i samarbejde med en kyndig flagermusekspert /17-23/. Herved minimeres risikoen for at forstyrre ynglende- eller rastende flagermus. Det anbefales at den erstatningsskov, der skal kompensere for det inddragede areal, af hensyn til flagermusene, etableres i nærområdet og således, at insektlivet stimuleres og dermed på sigt giver nye yngle- og rasteområder for områdets flagermus. Der vil desuden blive opsat flagermuskasser som midlertidig kompensation for de eventuelle tab af træer, der fungerer som raste- og yngleplads for flagermus (Kort 17.2 A). Det inddragede areal udgør dog kun en begrænset del af et stort sammenhængende område, der ligeledes er levested for flagermus. Det vurderes derfor, med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger, at den økologiske funktionalitet for flagermus i området kan opretholdes. 372

155 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de nordlige linjeføringer, men er ikke fundet /17-8/ /19-9/. Figur 17-6 Registreringer af flagermus omkring Færgelunden /17-8/. Linjeføring N1 og N2 er angivet med henholdsvis hvid og sort farve. Øvrige dyrearter I anlægsfasen for N1a, N1b og N1c vil der være en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen på grund af arbejdspladser og færdsel med store maskiner. Dette har især betydning for de større pattedyr. Da der vest for fjorden primært arbejdes i det åbne land, antages det, at der ikke opsættes afskærmning af tracéet, hvorved passage af vejen vil være mulig. Det vurderes således, at barriereeffekten for større pattedyr i anlægsfasen er af mindre betydning. Foruden de nævnte bilag IV-padder (jf. ovenstående afsnit) der er registreret i søen (ø103) øst for fjorden, er der ligeledes registreret grøn frø i søen. I søerne på golfbanen vest for fjorden er der registreret lille vandsalamander (v112) og skrubtudse (v113). Jævnfør beskrivelse af bilag IVpadder i anlægsfasen for N1 forslagene vurderes det heller ikke, at de øvrige padder på lokalitet ø103 vil blive påvirket negativt i anlægsfasen. Det samme gælder for padderne på lokalitet v112 og v113, da der i anlægsfasen vil være en afstand på mindst 130 m mellem søerne og arbejdspladsen med regnvandsbassinet. Det vurderes således, at der ikke vil være en negativ påvirkning af de øvrige padder grundet anlægget af N1 forslagene. 373

156 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Tabel 17-2 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning 3 søer (øst og vest) Ingen Ingen Ingen Ingen Arealinddragelse Grønlien Skov Mindre Lokal Lang Ingen Arealinddragelse Færgelunden Mindre Lokal Lang Mindre Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Lille Regional Mellem Mindre Øvrige Padder Ingen Ingen Ingen Ingen Drift 3-områder Da afstanden til 3-søen øst for fjorden (ø103, Figur 17-4) i driftsfasen er på ca. 80 m, vurderes det, at søen ikke vil blive påvirket. Vest for fjorden passerer linjeføring N1 to mindre vandhuller (Lokalitet v112 og v113, Figur 17-5) beliggende på Frederikssund Golfklubs baner ca. 100 m sydøst for vejudvidelsen af Skovnæsvej. Der nedsives regnvand fra vejen i området, men det vurderes, at der i driftsfasen for N1 forslagene ikke vil være nogen påvirkning af disse vandhuller. Øvrige naturforhold Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af skovarealer i driftsfasen for N1 forslagene. På strækningen umiddelbart vest for Roskilde Fjord er strandengene og Færgelunden i forslaget til ny kommuneplan for Frederikssund Kommune udpeget som en del af et større område med biologiske værdier /17-12/. Ifølge planen må der i de udpegede områder ikke foretages ændringer, der overskærer de udpegede områder, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Ved etablering af N1a, N1b eller N1c øges den eksisterende Skovnæsvej fra to til fire spor, og vil dermed skabe en øget barriereeffekt på tværs af den biologiske udpegning, som dermed vurderes at blive forringet. Da der etableres en faunapassage under linjeføringen, vurderes det dog, at der er foretaget tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger til at afværge den negative effekt. Faunapassagen dimensioneres til rådyr (B-niveau) /17-18/. Bilag IV-arter For bilag IV-padderne i søen øst for Roskilde Fjord (ø103, Figur 17-4) vurderes en udvidelse af J. F. Willumsens Vej ikke at påvirke arternes økologiske funktionalitet. Selv bredden af vejen forøges fra to til fire spor, vil padderne ikke blive mere isoleret end under de nuværende forhold, da den eksisterende vej allerede i dag udgør en så markant barriere, at padder vil have meget vanskeligt ved at krydse vejen. 374

157 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Det vurderes, at linjeføringen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus i området. Vandflagermus flyver generelt lavt, men da arten oftest følger vand og desuden er gode til at manøvrere og undvige forhindringer, vurderes det ikke at etablering af N1 forslagene vil påvirke den økologiske funktionalitet for arten. Af de øvrige registrerede arter (Figur 17-6) vurderes det desuden, at dværgflagermus i en vis udstrækning vil anvende den nye faunapassage. Øvrige dyrearter Ved etablering af N1 forslagene udvides den eksisterende veje. Fordoblingen af anlægsbredden fra to til fire spor, etableringen af autoværn, hævningen af vejen samt den forventede trafikstigning vurderes at udgøre så stor en ændring i barriereeffekten, at det fra et faunamæssigt synspunkt er sammenligneligt med anlæg af en helt ny vej. Behovet for faunapassager vurderes at være størst i skoven og ved naturlige stærke ledelinjer i det åbne land fx ved kysten eller skovbrynene. Øst for Roskilde Fjord vurderes der at være tilstrækkelig passagemulighed mellem Grønlien Skov og naturområderne ved Græse Å ved den eksisterende tunnel med tilhørende ledebeplantning. Det kan dog overvejes at erstatte en del af asfaltbelægningen i tunnelen med jord/sand. Vest for fjorden mindskes barriereeffekten af N1 forslagene ved at udforme den nye adgangsvej til Egelundsvej hensigtsmæssigt i forhold til passage af fauna samt ved at forsyne den med ledebeplantning på sydsiden. Selvom der er tale om en vejtunnel, der ikke er ideel som faunapassage, vurderes det, at den kan fungere som spredningsvej for de fleste mindre og mellemstore pattedyr, herunder grævling samt den rødlistede skovmår. Desuden vil der som udgangspunkt blive etableret faunarør for hver ca. 250 m på de dele af Skovnæsvej der hæves i forbindelse udbygningen. Rådyr formodes derimod ikke at ville bruge vejtunnelen, men kan i stedet bruge den planlagte faunapassage vest herfor (Figur 17-5). Placeringen af denne faunapassage i en lille dal langs et skovbryn vurderes at være ideel fra et naturmæssigt synspunkt. Hvis den resterende strækning af Skovnæsvej (fra lige nord for Gerlev og videre sydvest mod Lyngerup) på et tidspunkt skal udvides til fire spor, vil det ikke være muligt at etablere en faunapassage, da det meste af strækningen ligger i niveau. Etableringen af denne faunapassage sikrer således en forbindelse mellem områderne nord og syd for linjeføringen, hvorfor det vurderes, at den tilbageværende barriereeffekt i driftsfasen for N1 forslagene vil være af mindre betydning for dyrelivet generelt. For de registrerede padder, der ikke er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, vurderes der ikke at være nogen øget barriereeffekt i driftsfasen. Den eksisterende vej øges fra to til fire spor, men for padderne i søen på lokalitet ø103 vurderes vejen allerede på nuværende tidspunkt at have en så omfattende barriereeffekt, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig barriere), og effekten på padderne øges dermed ikke. For padderne i søerne vest for fjorden (v112 og v113) etableres der en faunapassage ca. 170 m nordvest for søernes placering, hvorved passage af vejen er sikret, og padderne dermed ikke påvirkes negativt. 375

158 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Tabel 17-3 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen Nærhed til 3 søer Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Lang Mindre Konsekvenser af N2 forslagene Linjeføring N2 er i store træk sammenfaldende med linjeføring N1, bortset fra at broen løber parallelt med Kronprins Frederiks Bro og tilslutter i en udvidelse af det eksisterende kryds på vestsiden af broen (Kort 17.1 A). Med undtagelse af et 3-område ved Færgegården, der beskrives nedenfor, er påvirkningen af naturforhold derfor som beskrevet for N1 forslagene Anlæg 3-områder Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring N2 en 3-beskyttet mose vest for Færgegården (lokalitet v102, Figur 17-7). Arealet er svagt vældpåvirket og domineret af fløjlsgræs, lysesiv og sumpkællingetand. Mosen afgræsses af kreaturer og vurderes at være et meget fint fourageringsområde for padder og flagermus /17-8//17-9/. Der er ca. 90 m mellem vejanlægget og mosen, og der vurderes derfor ikke at være en påvirkning af arealet i anlægsfasen. 376

159 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur 17-7 Linjeføring N2 vest for Roskilde Fjord. 3-beskyttede arealer samt registrerede bilag IV-arter er angivet. Tabel 17-4 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit for forslag N1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Nærhed til 3 søer (øst og vest) Ingen Ingen Ingen Ingen Nærhed til 3 mose, Færgegården Ingen Ingen Ingen Ingen Arealinddragelse Grønlien skov og Færgelunden. Mindre Lokal Lang Mindre Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Mellem Mindre Drift Driftsfasen for linjeføring N2 afviger udelukkende fra de påvirkninger, der er beskrevet for N1 forslagene, ved den 3-beskyttede mose ved Færgegården. Her udvides Skovnæsvej asymmetrisk 377

160 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET mod øst, og på grund af den nuværende afstand på ca. 90 m vurderes det, at 3-arealet, ikke vil blive påvirket i driftsfasen (Tabel 17-5). Tabel 17-5 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit for forslag N1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen Nærhed til 3-søer, mose Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Lang Mindre 17.4 Sydlige forslag Linjeføringerne S1, S2 og S3 er sammenfaldende uden for Natura 2000-området, og deres påvirkninger af naturforholdene er således stort set ens. Den borede tunnel, S6, løber i et tracé, der er delvist sammenfaldende med S1, S2 og S3 (Kort 17.1 B). På kort 17.1 B ses, hvilke naturarealer der er registreret omkring de sydlige linjeføringer. De registrerede arealer omfatter både 3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle områder er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur Af bilag IV-arter er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Af øvrige dyr er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv. Desuden kan der forventes pindsvin, grævling, lækat, ilder, måske brud og husmår samt yderligere arter af mus og spidsmus. Der er registreret rådyr på lokaliteter spredt ud over hele undersøgelsesområdet. I Tabel 17-1 findes en oversigt over de registrerede 3-arealer, der vurderes potentielt at kunne blive påvirket ved etablering af en af de sydlige forslag, og som derfor omtales i det efterfølgende Konsekvenser af S1 forslaget Anlæg 3-områder På østsiden af fjorden passerer linjeføring S1 en mose (lokalitet ø209, Figur 17-8), der ligger ca. 35 m nord for tracéet. Vejen passerer her den mindre Torøgelgårdsvej, som lukkes på begge sider af den nye vej. Det medfører et lidt større arbejdsområde nord for vejen end den generelle ekspropriationsgrænse, og det forudsættes, at der foretages afværgeforanstaltninger, som sikrer, at der ikke sker en direkte påvirkning og udledning til mosen. 378

161 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Umiddelbart nord for mosen findes lokaliteterne ø206, ø207 og ø208, som alle er 3-beskyttede søer (Figur 17-8). Da afstanden til søerne er mindst 170 m fra tracéet, vurderes de ikke at blive påvirket i anlægsfasen. Figur 17-8 Fredskovsarealer samt 3-arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Fjord. Placering af faunarør og arbejdspladser er angivet (orienteringen af faunarøret vil blive langs markskellet). Vest for Roskilde Fjord, på Tørslev Hage, anlægges en ny vej parallelt med den eksisterende lokalvej i et 3-beskyttet overdrev (lokalitet v2135, Figur 17-9). I alt inddrages ca m 2 af overdrevet permanent, hvilket udgør størstedelen af lokaliteten. Overdrevet er uafgræsset men generelt artsrigt med rig forekomst af gul snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks /17-8//17-9/. Denne inddragelse er kritisk på regionalt såvel som lokalt niveau, da overdrev er en naturtype, der i hele landet er truet af eutrofiering, fragmentering og tilgroning /17-17/. Som kompensation for det inddragede areal udlægges et nyt overdrev (arealberegning 2:1 i forhold til inddragede areal), og der igangsættes naturgenopretning (græsning samt rydning af krat) af det tilbageværende overdrev, som i dag er dårligt plejet. Da overdrev er en naturtype, der udvikles meget langsomt, og som er vanskeligt at etablere inden for en acceptabel tidshorisont /17-5/, vurderes samspillet af disse to afværgeforanstaltninger at være den bedste kompensation for inddragelsen af overdrev i anlægsfasen. Den samlede påvirkning af naturtypen i den relativt lange anlægsfase vurderes dermed at være af moderat betydning. 379

162 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur beskyttede områder samt fund af bilag IV-arter omkring Tørslev Hage. Placering af faunabro er angivet. Vest for Tørslev Hage passerer S1 en sø (lokalitet v2090), der ligger ca. 90 m nord for den færdige linjeføring. Lokaliteterne v2080, v2084 og v2085, der også er 3-beskyttede søer, ligger ca. 220 m syd for tracéet (Figur 17-12). Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkning af søerne i anlægsfasen som følge af afstanden til linjeføringen. Linjeføring S1 ligger ca. 70 m nord for Tagmosen (lokalitet v2122, Figur 17-10). Mosen er følsom over for næringsberigelse, og der vil derfor blive stillet krav om, at overfladevand i anlægsfasen ledes væk fra naturområdet. Med forudsætning i disse hensyn vurderes det, at anlægsfasen ikke påvirker naturværdierne i mosen. Umiddelbart nord for Tagmosen ligger en lille mose ca. 10 m syd for en ny adgangsvej til ejendommen for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-10, lokalitet v2121). For at undgå arealinddragelse i mosen projekteres der ikke med midlertidigt arbejdsområde syd for den færdige vej, og der vil blive stillet krav om at bortlede vejvand i anlægsfasen. Det vurderes dermed, at anlægsfasen ikke påvirker naturværdierne i mosen. 380

163 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Forslag S1 samt tilslutningsanlæg ved Tagmosen. Frilægning af Mademose Å, 3-registrerede lokaliteter, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder er angivet. Mademose Å fungerer som faunapassage under S1, idet underføringen etableres med mindst 1,5 m banketter på hver siden af vandløbet. Mademose Å løber fra Mademosen i nord sydpå igennem mosen på lokalitet v2073, øst om den føromtalte mose på lokalitet v2121, videre til Tagmosen og herfra mod øst ind til den munder ud i Roskilde Fjord. Med undtagelse af en lille strækning gennem lokalitet v2073 er åen i dag rørlagt på hele strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, mens resten af strækningen ud til Roskilde Fjord, bortset fra en lille strækning, ikke er rørlagt. Ved gennemførelse af S1 vil Mademose Å blive genåbnet på strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, og den vil blive underført motortrafikvejen som en faunapassage med mindst 1,5 m brede banketter på hver side af vandløbet. Åen bliver forlagt mod øst, da den nuværende placering vil være beliggende under et tilslutningsanlæg til S1. Det vurderes, at der vil være en sedimenttransport nedstrøms projektområdet ved forlægning og frilægning af vandløbet. Dette arbejde bør derfor udføres om sommeren, hvor der er mindst vandføring i vandløbet, og sedimenttransporten således kan reduceres. Desuden skal der etableres midlertidig opsamling af vejvand i anlægsfasen, således at forurening af vandløbet mindskes mest muligt. Det vurderes, at frilægningen og forlægningen af Mademose Å i anlægsfasen vil have en mindre negativ betydning for vandløbet, men i driftsfasen vil der være en positiv effekt ved frilægningen (jf. afsnit om driftsfasen nedenfor). På grund af afstanden til 3-arealerne i Tagmosen og det lille vandhul vest herfor (v2118) vurderes områderne ikke at blive påvirket i anlægsfasen. Moseområdet på lokalitet v2073 og v2075 (Figur 17-10) ligger ca. 200 m nord for vejanlægget til linjeføring S1, men ved frilægningen af Mademose Å inddrages et mindre areal af moseområdet til arbejdsområde. Denne påvirkning er midlertidig og reversibel, og vurderes at medføre en mindre påvirkning af naturværdierne i mosen. Syd for Lyngerup passerer linjeføring S1 et område, hvor der ca. 65 m vest for linjeføringen ligger et grusgravsområde (lokalitet v2110) og ca. 250 m øst for linjeføringen ligger en sø (lokalitet v2124, Figur 17-11). Der er registreret spidssnudet frø på lokalitet v2110, men på grund af afstanden til tracéet vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. 381

164 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Forslag S1 omkring 3-beskyttede søer syd for Lyngerup. Forekomst af bilag IV-arter samt placering af faunarør er angivet. Øvrige naturforhold Linjeføring S1 løber gennem et skovområde, der er udlagt til fredskov i den østlige ende af vejanlægget (Figur 17-8). Der inddrages et areal på ca m 2 af skoven, som består af et ungt uudviklet skovbryn, og påvirkningen vurderes at have en mindre betydning for skovens naturværdi. Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold og lovmæssige bindinger. Bilag IV-arter Markfirben er registreret i det sydlige undersøgelsesområde, men dog så langt væk fra linjeføring S1, at der ikke vurderes at være en risiko for påvirkning af artens yngle- og rasteområder. Øst for Roskilde Fjord ligger der nord for linjeføring S1 to 3-beskyttede søer samt en 3- beskyttet mose, hvor der er registreret forekomster af bilag IV-arterne, stor vandsalamander og spidssnudet frø (ø206, ø207 og ø209, Figur 17-8 og kort 17.1 B). Begge arter er også registreret syd for S1 (afstand ca. 1 km). Det vurderes dog, at lokaliteterne nord og syd for S1 allerede i dag fungerer som to isolerede bestande, og at padderne yngler i vandhullerne og overvintrer i beplantningen omkring dem. Padder spreder sig sjældent over åbne marker, og da området omkring de omtalte søer består af landbrug, vurderes det som usandsynligt, at padderne vil vandre imellem lokaliteterne, så længe leveforholdene er egnede på stedet. Da de omtalte søer ikke påvirkes i anlægsfasen, vurderes det derfor, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne øst for fjorden ikke vil blive påvirket i anlægsfasen for S1. Det vurderes ikke, at anlægsfasen til S1 vil påvirker den økologiske funktionalitet for flagermusene i dette område. Det skyldes først og fremmest, at der i anlægsperioden ikke inddrages gamle træer eller bygninger, som er potentielle leve- og ynglesteder for flagermus. Derudover er der ingen af de registrerede arter (dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus (Figur 17-17)) der er lavtflyvende, hvorfor flagermusene uden problemer vil navigere over arbejdspladserne. 382

165 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Omkring Tørslev passerer linjeføring S1 en sø på lokalitet v2090, der ligger ca. 90 m nord for linjeføringen, hvor der er registreret spidssnudet frø. Cirka 220 m syd for S1 ligger lokaliteterne v2084 og v2085, der også begge er søer, og her er der registreret spidssnudet frø (v2085), stor vandsalamander (v2084) samt arter af flagermus (v2085, Figur 17-12). På grund af afstanden mellem søerne med padder samt et landskab domineret af dyrkede marker, vurderes det, at padderne i dag ikke tilhører en samlet bestand. Dermed vurderes det, at den relativt korte anlægsperiode ikke vil true overlevelsen af lokaliteternes paddebestande og dermed ikke vil påvirke arternes økologiske funktionalitet. Figur beskyttede arealer omkring Tørslev. Registrerede bilag IV-arter samt placering for arbejdspladser og faunapassage er angivet. Længere mod vest i Tagmosen (v2122) er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander. Der er også registreret stor vandsalamander på lokalitet v2075 nord for S1 (Figur 17-10). Som beskrevet ovenfor vurderes det ligeledes i dette tilfælde, at der ikke foregår årstidsbestemt vandring på tværs af S1 i et stort omfang idet afstanden er relativt stor (600 m), og landskabet imellem lokaliteterne ikke er ideelt for paddernes vandring. Det vurderes således, at bilag IVarternes økologiske funktionalitet ikke bliver påvirket i den relativt korte anlægsfase for denne delstrækning af S1. I grusgravsområdet på lokalitet v2110 syd for Lyngerup er bilag IV-arten, spidssnudet frø, registreret (Figur 17-11). Grundet afstanden til S1 i anlægsfasen på ca. 65 m vurderes det, at artens økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de sydlige linjeføringer, men er ikke fundet /17-8/ /19-9/. 383

166 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Øvrige dyrearter Af øvrige padder er der registreret lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø i søerne omkring S1. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i undersøgelsesområdet. Det vurderes, at den overordnede barriereeffekt af anlægsfasen for disse arter vil være af mindre betydning. Tabel 17-6 Sammenfatning af virkninger af linjeføring S1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Arealinddragelse af 3 overdrev, Tørslev Hage Stor Regional Lang Moderat Arbejdsområder i Mademose Å samt 3 lokalitet v2073 Lille Lokal Kort Mindre Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat Drift 3-områder Øst for fjorden ligger en mose (ø209), der i driftsfasen har en afstand til tracéet på ca. 35 m (Figur 17-13). Da vejvand opsamles og ledes til regnvandsbassin, vil der ikke i driftsfasen blive ledt vejvand til moseområdet, og det vurderes, at naturværdierne i mosen dermed ikke bliver påvirket i driftsfasen. 384

167 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Fredskovsarealer samt 3-beskyttede arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Ford. Placering af faunarør er angivet (Faunarøret vil blive orienteret langs markskellet). Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. Figur Forekomst af 3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering for faunapassage er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. Ved landsbyen Tørslev passerer S1 forbi en række 3-beskyttede søer, fordelt nord og syd for linjeføringen (lokaliteterne v2087, v2080, v2084, v2085 og v2090, Figur 17-14). På grund af en mindste afstand på ca. 100 m til linjeføring S1 vurderes det, at søernes naturværdier ikke vil blive påvirket i driftsfasen. 385

168 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Forslag S1 omkring Tagmosen. Der er angivet planlagt regnvandsbassin, frilægning af Mademose Å, registrerede 3-lokaliteter samt registrerede bilag IV-arter. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. I driftsfasen ligger Tagmosen (v2122) ca. 70 m syd for tilslutningsanlægget til S1, og på grund af afstanden vurderes det, at mosen ikke vil blive påvirket. Det samme gælder den lille sø vest for Tagmosen (v2118). Den lille mose på lokalitet v2121 ligger kun ca. 10 m syd for en ny adgangsvej til ejendommen for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-15). Det forventes, at der ikke vil være meget trafik på denne vej, og det vurderes derfor, at mosen ikke vil blive påvirket i driftsfasen. Mosen og søen på henholdsvis lokalitet v2073 og v2075 ligger ca. 200 m nord for tilslutningsanlægget til S1, og på grund af afstanden vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i driftsfasen. Frilægningen af Mademose Å (Figur 17-15) etableres som en faunapassage under motortrafikvejen med to banketter af 1,5 m på hver side af vandløbet svarende til en niveau B vådpassage /17-18/. Dette vurderes for driftsfasen af linjeføring S1 at have en positiv effekt på naturkvaliteten i vandløbet samt for spredningsmulighederne i området, idet vandløbet vil fungere som en ledelinje, der binder flere mindre naturområder sammen. 386

169 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Forslag S1 omkring 3-søer syd for Lyngerup. Besigtigede 3-lokaliteter, placering af faunarør samt registrerede bilag IV-arter er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. Syd for Lyngerup ligger beskyttede søer i grusgravsområdet på lokalitet v2110 samt vest for forslaget på lokalitet v2124 (Figur 17-16). Søerne ligger henholdsvis 65 m øst og 250 m vest for S1, og da vejvandet ledes til andre recipienter, vurderes de ikke at blive påvirket i driftsfasen for S1. Bilag IV-arter Øst for Roskilde fjord er der registreret bilag IV-padder, både nord og syd for S1. På lokaliteterne ø206, ø207 og ø209 nord for S1 er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander (Figur 17-13), og de samme arter er registreret på lokaliteterne ø223 og ø226, henholdsvis ca. 600 m og ca. 800 m syd for S1 (Kort 17.1 B). Som beskrevet for anlægsfasen vurderes det, at lokaliteterne nord og syd for vejen på nuværende tidspunkt fungerer som to adskilte bestande, men ved etablering af S1 vil lokaliteterne nord for linjeføringen blive særligt isoleret uden mulighed for genetisk udveksling med bestande mod syd, hvis forholdene ved de nuværende levesteder forringes. For at afværge dette forhold, etableres der bl.a. et faunarør (ø50 cm, eller evt. omvendt U- formet 1 m bred og 0,5 m høj) ca. 140 m øst for lokalitet ø209 (Figur 17-13). Lokalitet ø209 ligger tæt på S1 og for at forhindre trafikdrab på padder på strækningen, vil der yderligere blive etableret et paddehegn (ca. 900 m) (Kort 17.2 B). Paddehegnet vil på nordsiden af vejen strække sig fra et stykke vest for paddevandhullerne, omkring faunarøret og mod øst et stykke forbi det projekterede regnvandsbassin og tilsvarende på sydsiden af vejen. Yderligere etableres afværgevandhuller nord for linjeføringen i området omkring faunapassagen for at styrke forholdene for bilag IV-arterne her. Antal, placering samt udformning af disse vil blive besluttet i detailprojekteringsfasen, men det vurderes at være passende med 3 vandhuller (jf. generel beskrivelse i afsnit 17.1). Under forudsætning af at de nævnte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne kan opretholdes øst for Roskilde Fjord. 387

170 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Registrerede arter af flagermus på Tørslev Hage. Vest for Roskilde Fjord er sommerhusområdet på Tørslev Hage registreret som levested for arter af flagermus (Figur 17-17), /17-8/. Arterne yngler og raster sandsynligvis i sommerhusene og i gamle træer i området. Der inddrages ikke bygninger eller gamle træer, som eventuelt fungerer som yngle- og rasteområder for flagermus. Ligeledes vurderes der ikke at være stor risiko for trafikdrab i driftsfasen, da S1 forløber i afgravning gennem Tørslev Hage. Vest for Tørslev hage er planlagt en faunabro (ca. B: 20 m, L: 50m) over vejen, der på denne delstrækning ligger i afgravning. Der etableres ledelinjer fra Tørslev Hage mod faunabroen, og lavtflyvende arter af flagermus vil således blive ledt mod broen. Det vurderes således, at forslag S1 ved Tørslev Hage ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Der er registreret forekomster af bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne på begge sider af linjeføring S1 ved landsbyen Tørslev (Figur 17-18). Lokaliteterne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 600 m og det vurderes, at linjeføring S1 kan fungere som en barriere for bilag IV-arternes spredning mellem disse lokaliteter. Der vil derfor blive etableret tre afværgevandhuller på begge sider af linjeføringen (Kort 17.2 B). Desuden vil faunabroen øst for Tørslev sikre, at linjeføringen kan passeres uden risiko for trafikdrab, og at en effektiv bestandsstørrelse kan opretholdes. For at afværge trafikdrab samt at lede padderne mod faunapassagen, etableres der paddehegn på en ca. 600 m lang strækning fordelt øst og vest for faunapassagen (Kort 17.2 B). Sikring af passagen er essentiel for på længere sigt at undgå indavl og risiko for at bestanden uddør. Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i området kan opretholdes. 388

171 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Forekomst af 3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering af faunapassage er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. I Tagmosen (v2122) og på lokalitet v2073 er bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander registreret (Figur 17-15) og mosen vurderes at være et potentielt levested for løgfrø. Ved frilægning af Mademose Å som faunapassage under vejtracéet vil de to områder forblive forbundet, og den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i området vil blive opretholdt. For at lede padderne mod faunapassagen og dermed afværge trafikdrab etableres paddehegn på en ca. 400 m lang strækning langs vejen og tilslutningsanlæg på nordsiden af vejen. Tilsvarende etableres paddehegn på langs tracéet samt omkring tilslutningsanlæg på en ca. 700 m lang strækning på sydsiden af vejen (Kort 17.2 B). Denne afværgeforanstaltning vurderes at opveje de negative påvirkninger, som forslaget har generelt for områdets bilag IV-arter, der i forvejen er stærkt fragmenteret. Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det dermed, at den økologiske funktionalitet og gunstige bevaringsstatus for bilag IV-arterne i området kan opretholdes på lang sigt. Syd for Lyngerup ligger et grusgravsområde med tre mindre søer 250 m vest for vejen og en sø 80 m øst for vejen. Der er registreret spidssnudet frø i grusgravsområdet øst for vejen på lokalitet v2110 (Figur 17-16). Ved etablering af S1 vil lokalitet v2110 blive yderligere isoleret i landskabet med store afstande til andre egnede søer (mere end 1 km), og det vurderes dermed, at forslag S1 i driftsfasen vil udgøre en barriereeffekt for spredning af bl.a. padder i området. For at afværge denne barriereeffekt etableres et faunarør (ø150 eller evt. firkantet med samme eller bedre effekt) under vejen (Kort 17.2 B), så spredning mellem lokaliteterne øst og vest for linjeføring S1 vil være mulig. Der etableres dobbeltsidet paddehegn på en strækning på ca. 700 m fordelt på begge sider af faunarøret. Der vil ligeledes blive etableret tre afværgevandhuller mellem lokalitet v2124 og Tagmosen (Kort 17.2 B). Afværgevandhullerne vil opretholde sammenhængen mellem egnede lokaliteter og dermed fastholdes den økologiske funktionalitet for områdets bilag IVpadder. Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at linjeføring S1 i driftsfasen ikke påvirker den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter på den vestligste strækning af S1. 389

172 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Øvrige dyrearter I nærhed til S1 er der foruden bilag IV-padder registreret lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i undersøgelsesområdet. På trods af at linjeføring S1 hovedsageligt krydser over agerland, og at der, bortset fra selve kysten, hverken krydses væsentlige naturområder eller økologiske forbindelser vest for Roskilde Fjord, vurderes vejen at udgøre en moderat barriere i landskabet. Både nord, syd og vest for linjeføringen er der inden for en afstand på 2-3 km væsentlige naturområder, og den nye vej vil dermed udgøre en barriere, der strækker sig over halvdelen af Hornsherreds bredde. Behovet for faunapassager er derfor åbenbar. Den vigtigste ledelinje i området er kysten, og her bevares en faunapassagemulighed ved etablering af S1, idet broen anlægges med tilbagetrukne landfæster dvs. der opretholdes passagemulighed langs fjorden på hhv. 180 m bredde (øst) og 90 m bredde (vest). Mademose Å og den nye faunapassage hér får med tiden en øget betydning i takt med at flere af de rørlagte strækninger frilægges. For yderligere at sikre spredning på tværs af S1 etableres en faunabro med tilhørende ledelinjer vest for Tørslev Hage. Udformning af faunabroen vil blive fastlagt i en senere detailprojekteringsfase, men det foreslås, at broen udføres med en bredde på 20 m og med et vegetationsdække af græs og småbuske, afskærmning langs siderne mod støj og lys og kombineres med hegn og ledebeplanting. Desuden forudsættes der faunarør for hver 250 m hvor vejen ligger på dæmning eller i terræn. Den samlede vurdering er foretaget med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger, og uden disse vil vejen udgøre en væsentlig barriere for spredning af områdets dyreliv. Tabel 17-7 Sammenfatning af virkninger af S1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Frilægning af Mademose Å Stor (positiv) Regional Lang Positiv Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat Konsekvenser af S2 forslagene Linjeføring S2 er sammenfaldende med S1 på de strækninger, der har betydning for naturforhold på land, bortset fra at der i S2 forslagene anlægges en kort tunnel under fjorden. S2a og S2b ad- 390

173 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET skiller sig fra S1 ved at medføre en grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden. Dette vil kunne få betydning for det sekundære grundvandsspejl og dermed påvirke naturlokaliteter langt ind på land. Miljøvurderingen følger derfor den, der er givet for linjeføring S1 ovenfor bortset fra på nedenstående områder. Derudover er der en større kvælstofemission i anlægsfasen for S2 forslagene Anlæg 3-områder Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S2 forslagene viser, at sænkning af grundvand ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder ind i landet (Figur 17-19). Påvirkning af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand. Figur Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i fjorden for S2 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S2a og S2b er vist. For forslag S2a og S2b er der øst for fjorden risiko for at en sø og en mose påvirkes af grundvandssænkningen. Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke og risikoen for om grundvandssænkning slår igennem på overfladen og udtørrer nogle af de våde naturtyper afhænger af placeringen af permeable sandlag og af kontakten mellem lokalitetens vandspejl og det øvre grundvandsspejl der risikerer at blive påvirket (jf. kapitel 14, Grundvand). Vest for fjorden kan to søer blive påvirket, hvoraf den ene sø ligger i et område med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af over- 391

174 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET fadevand såvel øst som vest for fjorden, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed ikke at have nogen betydning for 3 naturtyperne. Tabel 17-8 Sammenfatning af virkninger af forslag S2a og S2b på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger, se afsnit for forslag S1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Arbejdsområder i Mademose Å samt 3 lokalitet v2073 Lille Lokal Kort Mindre Arealinddragelse 3 overdrev, Tørslev Hage Stor Regional Lang Moderat Grundvandssænkning på 3 lokaliteter Lille Lokal Kort Ingen Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat Drift Øvrige dyrearter S2 forslagene vurderes i driftsfasen at udgøre en større barriere sammenlignet med S1, idet kystlinjen på begge sider af fjorden forskydes ud langs med de nye rampeanlæg (hhv. ca. 100 m ud (øst) og 350 m ud (vest)). I vigene nord og syd for den vestlige rampe fyldes der ud med sediment, hvorved der opnås en strandengslignende habitat. I forlængelse heraf samt langs hele den østlige rampe etableres en smal passage (ca. 10 m) rundt om ramperne ud mod sejlrenden, hvor sediment forstærkes med sten, der kan modstå erosion fra vandstrømmen i fjorden. Selve ramperne anlægges med kampesten på den ydre skråning, men nærmest land anlægges de med en passende skråning samt jordlag og vegetation, der muliggør, at dyr også kan passere op over ramperne. På selve ramperne anlægges ligeledes en passende vegetation med græs og buske. For områdets fauna vil det således stadig være muligt at bevæge sig enten langs vandet på den indre mudderflade og ydre stenstrand eller på den vegetationsdækkede rampe. Med forudsætning i de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet under forslag S1, vurderes det, at S2 forslgene har moderat betydning for områdets dyreliv. 392

175 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Tabel 17-9 Sammenfatning af virkninger af S2a og S2b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit for forslag S1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Frilægning af Mademose Å Stor (positiv) Regional Lang Positiv Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Lang Moderat Konsekvenser af S3 forslagene Linjeføring S3 er sammenfaldende med S1 og S2 på de strækninger, der har betydning for naturforhold på land bortset fra selve kysten, hvor der i S3 forslagene anlægges som en lang tunnel under fjorden. Derudover vil grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden kunne få betydning for naturlokaliteter længere ind på land end S2 forslagene. Miljøvurderingen følger derfor miljøvurderingen for forslag S1 ovenfor, bortset fra nedenstående Anlæg 3-områder Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S3a og S3b viser, at sænkning af grundvand ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 17-20). 393

176 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Figur Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i fjorden for S3 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S3a og S3b er vist. For S3 forslagene er der øst for fjorden risiko for at en sø og to moser påvirkes af grundvandssænkningen og vest for fjorden kan syv søer og en mose blive påvirket, hvoraf fire søer ligger i et område med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne (jf. afsnit ) vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed ikke at have nogen betydning for 3 naturtyperne. 394

177 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Tabel Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit for forslag S1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Arbejdsområder i Mademose Å samt 3 lokalitet v2073 Lille Lokal Kort Mindre Arealinddragelse 3 overdrev, Tørslev Hage Stor Regional Lang Moderat Grundvandssænkning på 3 lokaliteter Lille Lokal Kort Ingen Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat Drift I driftsfasen for S3 forslagene, er kystlinjen på begge sider af fjorden bevaret i hhv. ca. 250 m (øst) og 200 m (vest) bredde og den naturlige ledelinje hermed intakt. Vurderingen af den samlede barriereeffekt af S3a og S3b følger derfor den der er angivet for S1, og med forudsætning i de afværgeforanstaltninger der her nævnes, vurderes påvirkningen for områdets dyreliv generelt at være af moderat betydning. 395

178 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET Tabel Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit for forslag S1. Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Potentiel påvirkning af 3 lokaliteterne: ø206, ø207, ø208, ø209, v2073, v2075, v2080, v2084, v2085, v2090, v2110, v2121, v2122, v2124 Ingen Ingen Ingen Ingen Frilægning af Mademose Å Stor (positiv) Regional Lang Positiv Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat Konsekvenser af S6 forslaget Forslag S6 består af en boret tunnel under Roskilde Fjord. På land er strækningen delvis sammenfaldende med linjeføringerne for S1, S2 og S3. Ved kysterne, hvor S6 løber under jordoverfladen ca. 600 m ind på land på østsiden og helt til Tørslev landsby vest for fjorden (ca. 1,2 km). Mange af konsekvenserne for naturforhold er derfor som beskrevet ovenfor for forslag S1, og kun de konsekvenser, der alene gælder for S6, er beskrevet i dette afsnit. Grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden kan få betydning for det sekundære grundvandsspejl på naturlokaliteter i et stort område inde i baglandet Anlæg 3-områder Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi tre 3-beskyttede søer på lokaliteterne v2084, v2085, v2087 (Figur 17-22). Lokalitet v2080 inddrages til regnvandsbassin og afstanden til v2084 og v2085 er på under 10 m, og det vurderes, at vandhullernes naturværdi ikke kan opretholdes, hvorfor der vil blive etableret erstatningsvandhuller i forholdet 2:1 (6 stk.) syd for tracé (Kort 17.2 B). Lokalitet v2080 er et eutrofieret vandhul med andeø og lokalitet v2084 er et firkantet oprenset vandhul med stejle bredder, tilløb og uklart vand, og det vurderes, at en tilsvarende eller bedre naturkvalitet relativt hurtigt kan indfinde sig i nyetablerede vandhuller. Søen på lokalitet v2085 er af bedre naturkvalitet med lysåbne bredder, veludviklet bredzone og den virker overvejende fladvandet. Anlægsfasen inddrager her kun et mindre areal, og der etableres passende afskærmning, som beskytter den resterende sø mod forurening fra vejanlægget. Erstatningsvandhullerne skal anlægges op til to år inden anlægsfasen, så de kan nå at udvikle et naturligt plante- og dyreliv, inden de oprindelige vandhuller nedlægges. 396

179 RAPPORT 353 KAPITEL 17 PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET For at undgå påvirkning af de øvrige vandhuller i dette område i anlægsfasen, projekteres der ikke med arbejdsområde syd for vejen på strækningen forbi disse vandhuller. Desuden etableres der midlertidig afvanding fra vejen, således at vandhullerne ikke modtager forurenet vand i anlægsfasen. Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes anlægsfasen for S6 at udgøre en mindre påvirkning af søerne. Figur Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i fjorden for forslag S6. Periode med størst potentiel påvirkning er vist. Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S6 viser, at sænkning af grundvand ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 17-21). Påvirkning af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand. For linjeføring S6 er der øst for fjorden risiko for at to søer og to moser påvirkes af grundvandssænkningen. Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke, og såfremt der findes et vandstandsende lag imellem det dybere sandlag og sandlaget i terræn, som danner grundlag for mo- 397